1883
21 g.
1883.
Møller til Gammelgaard død 1883.
Onsdag morgen d. 3. jan. er proprietær Møller pludselig død på Frederiksberg, 57 år gl. Han ejede i en snes år den tidligere hertugelige herregård Gammelgaard på Als og var én af Øens dygtigste og driftige landmænd. I 1873 solgte han gården til en preussisk baron Bomberg og flyttede til København. I de 20 år var han dels forpagter og dels ejer af gården. Familien på Lysholm var de eneste her på Øen, som fik meddelelse om hans død. Ditte Knudsen ilede straks til Gammelgaard for at hente grønt fra haven, hvoraf der bandtes en krans der sendtes til hans begravelse, hvilket glædede familien meget. Nikolaj Knudsen, som opholdt sig i København, gik hen og fulgte liget.
Til landbomøde i Ketting kro 1883.
D. 20. jan. afholdtes et stort landbomøde i Ketting kro, hvor min bror I Hans Lassens fraværd matte lede forhandlingerne som formand.
Møde i Majkro 1883.
D. 22, jan var der møde i Majkro ang. vejsager. Han tog da først til Nordborg for at give H. Bock til Melsgaard en ”Besprechung”, som han længe har længtes efter.
Nedsættelse af kanon 1883.
D. 21, jan. Efterat have anmodet mig om at sende provst Schmidt i Svenstrup nogle oplysninger om …., der sikrer præsterne eller deres jordeskatter, tilføjer han: for Nordborg, Melsgaard, Hartspring og Østerholm er reklamationen bleven anerkendt. Vi få det 20 gange beløb, af hvad vi betale mere end den gamle landskat, hvilket for mit vedkommende bliver 91 m. og nogle phen., der afdrages i den årlige kanon, men om de 5 år, vi har betalt for meget, vil blive betalt kontant, vides endnu ikke. Det er dog altid noget. Frederikshof, Hjortholm og Nygaard på Kegnæs får ikke noget.
Peter Knudsen 1883.
D. 21. jan. Fra Peter har vi desværre endnu ikke hørt, siden fra Bergen, og vi begynde igen at ængstes. Han har jo næsten hele tiden haft så godt som modvind, men desuden af og til storm. Han har rigtignok haft en drøj tid på hele turen, lige fra Island, og hvis han som vi håbe, snart må komme til København, vil tiden for ham kun blive kort i hjemmet. D. 9. marts. Peter er nu kommen til København og ventes hertil sidst i denne eller først i næste uge. Skibet ligge i Aalesund for at underkastes en reparation. Fra Alesund går han til Island d. 1. maj.
H. Thomas Jessen og Anne til Jylland 1883.
D. 21. jan. Thomas Jessen og Anne har været til Jylland og kom tilbage forrige søndag d.15. jan. De havde en rar rejse og var meget godt tilpas. Foruden i Knivholt, hvor de længst opholdt sig, var de også på Kobberholt (dog kun Thomas og Jørgen) og i Sønderholm. Vi havde mens de var borte Hans Henrik her på Lysholm, og har nu bagefter fået lille Marie herned.
I Edsvorneretten 1883.
Mandag d. 13, marts skulle han i Edsvorneretten i Flensborg, hvilket nok står på en 3 til 4 dage. I Flensborg boede han sammen med Wolff fra Gammelgab på Sommers Hotel.
Østerholms mølle brændt 1883.
Torsdag d. 8. marts havde de en ordentlig ildebrand i nærheden af Lysholm, da samtlige bygninger på Østerholms mølle brændte med undtagelse af selve møllen. 1 ko, 1 kvie og 2 kalve samt nogle svin brændte. En del indbo fra alle 4 familier dersteds blev reddet, dog havde den gamle Mad. Berg aftægtsloftet fuldt af kister og linned, men alt dette brændte. Godt var det at møllen blev stående; thi den oversteg alt det andet, men det bliver alligevel en god udskrivning, da både bygninger og løsøret står begge i de alsiske kasser. . Man havde bagt og giver dette skylden. Men der var stærk mistanke om, at den mand, der havde forpagtet stedet, møllen var forpagtet ud til en anden mand, havde påsat ilden for at tjene ved branden, men der kom ikke noget ud af forhøret. Senere nogle dage efter gjorde han det samme i Jylland og blev da straffet. Det er snak at ilden opstod ved bagning. Den brød ud i den modsatte ende af huset, der hvor Anne Marie boede i sin tid.
Den stor ulykke ved Høruphav 1883.
Natten mellem d. 11. og 12. marts skete den store ulykke ved Høruphav, da Færgebåden gik under og 8 voksne og 2 børn druknede. Selv den dygtige færgekarl Vilhelm Villesen omkom.
22 g.
Det danske sprog i Sønderborg kredsdag 1883.
På grund af, at det tyske sprog er indført som udelukkende forretningssprog i Sønderborg Kredsdags forhandlinger, og en stor del af medlemmerne derfor nødes til at sidde som blotte statister uden at kunne tage del i debatten, både fordi de ikke kunne tale og ikke forstå diskussionens gang, så har en del af medlemmerne nu henvendt sig med en petition til den preussiske Landdag om at få udvirket, at det danske sprog på et vist åremål må tilstedes ved siden af det tyske under kredsdagens mundtlige forhandlinger og ved deres protokollerende optegnelser. Den er overleveret H. Lassen fra Nielsen i Miang og fæller d. 7. marts. I Preussen gælder den regel: ”Mennesket er til for Sabbatens Skyld” og ”ikke Sabbaten for Menneskets Skyld”, således også ”Befolkningen er til for Statens Embedsmænds Skyld” og ikke omvendt: ”Staten og Embedsmænd er til for Befolkningens Skyld”; thi fordi de tyske Landråder ikke kunne og ikke ville forstå dansk, skal den danske befolkning, enten den så kan eller ej, nødes til at forstå og tale tysk. Ville og kunne de ikke få munden på gang, sætte de en mundkurv på den. Det er ret i den preussiske politi- og militær stat og ånden i den høje christliche sittliche germanische Kultur. Åbner en civil sin mund på dansk til en sådan højtstående herre, hedder det straks: ”Halts Maul”. I Preussen har man en slags parlamentarisk Forsamling, men det er blot et skue, det er ikke andet end …., militær, junkere er …. embedsvælde det er de herlige udstrålinger af hans kejserlige majestæts gyldne sol. Mon det i det hele skulle være værre i Rusland end i Preussen? Og dog har den tyske presse altid travlt med at gøre alt sort i Rusland. Det sker for at vaske sig selv rene.
Kanonsagen for parcellisterne 1883.
Da den ny grundskat 1878 blev forelagt samtlige jorder i provinsen, reklamerede iblandt så mange andre også parcellisterne på de nedlagte herregårde i Als Nørreherred imod deres nye byrde. Efter over 4 års forløb er der endelig indløbet svar på denne besværing, og den nedsatte kommission har erkendt, at det beløb, hvormed den nye grundskat overstiger de forhen betalte skatter, for fremtiden afkortes i deres kanon. Nævnte kommissions kendelse er allerede udfærdiget d. 24 juni 1882, men er dog først nu i jan. måned 1883 nået så vidt, at den er bleven bekendt for vedkommende. S. side 21.
Forstråd Ulrich død 1883.
Forh. skovrider i Sønderskov på Als, forstråd Georg Frederik Sigismund Ulrich er afgået ved døden d. 22. marts.
Vinterens karakter 1883.
Vijrliget i den forløbne uge har været afvekslende. I det nye år i jan, og febr. kom der af og til lidt frost på nogle dage uden sne, men det var i det hele en temmelig mild vinter, især var febr. måned meget mild, der faldt ingen sne, men det stod derimod tit med storm. Derimod blev marts meget kold og streng med frost, natten forud for skærtorsdag og denne dag d. 22. marts frøs det meget stærkt. 2. påskedag d. 26. marts sneede det stærkt næsten hele dagen, så det lignede jul mere end påske. Derimod var vinteren endnu strengere i denne måned i de sydlige lande. I Italien, selv i Neapel faldt der megen sne, og det frøs stærkt, ligeledes i Spanien. I Amerika, England og Skotland faldt der stærke snestorme og strandede en mængde skibe. Store ismasser drev også omkring i Atlanterhavet. På grund af den strenge sildige kulde frygtede min bror for, at hveden, som hidtil havde stået godt, skulle tage skade og gå ud.
23 g.
Peter rejser atter ud.
D. 15. april. Sidst i forrige uge var det bestemt, at Peter ville have været til Avernakø. Så var vinden imod, og d. 8. april fik han brev fra Leth om at komme snarest muligt til København og derfra gå til Aalesund, da han var bange for, at det ikke gik så godt med skibets reparation, når han ikke selv var tilstede. Da der nu tillige skulle være barnegilde på Bommerlund i onsdags, hvor han og Martine havde bestilling, blev der ikke heller for denne gang tid til at komme over. Det har jo bare været en kort tid, at han har været hjemme. D. 16. april rejste han atter til København.
Christian ventes hjem 1883.
De har også ventet Christian i går d. 14. april. Ditte kørte ham i møde. Det er muligt, at han bliver hjemme et år, hvis han ikke har antaget en forvalter plads, som jeg gav ham lov til. Han har tillige meddelt mig, at han er bleven forlovet med kapt. Møllers datter Johanne, hvortil han bad mig om sit samtykke. Men det er nok en ældre historie, det skal dog være en meget tarvelig huslig pige, efter hvem, der kender det. Det havde måske været bedre at lade sligt usket, hvem ved det. Har fået en plads.
Min rejse til Als 1883.
Til majdag bragte jeg en karl fra Avernakø, Rasmus Andersen, derover, som var fæstet til min bror for et år. Jeg blev der en 14 dages tid. Vi traf samme dag Andreas Kaad fra Mindebjerg, som bragte sin ældste datter til Lysholm, hvor hun skulle lære mejeri og husholdning. Han talte en del med Christen Snedker, som sejlede os over og undrede sig over, at han kun var husmand.
Til min fødselsdag 1883.
D. 15. april sendte han mig brev, men nævnte slet ikke min fødselsdag. Han kom til at tænke på, at han havde glemt det og skrev derfor igen d. 19. april og bad mig undskylde det. Han vil da herved ønske mig god sundhed og tilfredshed i det kommende og mange kommende år, og at vi endnu en stund må leve sammen og glæde os med hinanden og af vore nærmeste. I dette ønske deltage også mine omgivelser. Da flere af hans breve ikke var kommet tilstede og mine breve også ofte udebliver, hvilket også var tilfældet på Bommerlund med deres breve, sendte han dem i den sidste tid over Sønderborg, og så gik det vel. Mistanken falder på posthuset i Svenstrup, hvor de måske har åbnet brevene.
Elstrup kro brændt 1883.
Natten mellem lørdag og søndag d. 26. og 27. maj, lidt efter mider ildebrand i et af udhusene ved Elstrup kro, tilhørende Jørgen J. Wolff. Ilden greb om sig med rivende hurtighed, så at samtlige bygninger i et nu var omspændte af luerne, og beboerne der lå i dybeste søvn, frelste kun med nød og næppe livet. 2 heste, nogle ungkvæg, svin og alt fjerkræ brændte, og af løsøret var der ingen mulighed for at redde det allermindste. Også aftægtshuset brændte, og ilden forplantede sig til nabostedet, der tilhører snedker Matthias Vogelsang, også dette sted var snart forvandlet til en rygende askehob. Her lykkedes det dog at bjerge lidt bohave. Ilden opdagedes først af den nye kone i aftægtshuset. Kromanden bjergede sine penge, men alle han papirer og regnskabsbøger tilligemed det betydelige vareoplag og alt indbo belv et rov for luerne. Han lider et stort tab, tilmed da han blot har forsikret i den Notmark Brandkasse, der kun giver en delvis erstatning. Der havde om aftenen været afholdt danseskole for børn, hvortil en del af byens unge karle og piger havde indfundet sig. Man havde tækket i forvejen og halmen lå endnu i gården. Derfor mener man, at ilden kan være opstået, at man har kastet cigarstumpen fra sig.
24 g.
Hans fødselsdag 1883.
D. 3. juli sendte han brev med skipperen, der hentede mit brænde. Han takker for min lykønskning til hans fødselsdag. Det var d. 30. juni. Denne dag spadserede de til skovs om eftermiddagen et par timer, hvor de mødtes med aftægtsfolkene på Bommerlund og drak chokolade. Om aftenen kom den hele familie fra Majbølgaard og blev her om natten til den næste dag. Han melder at Thomas Jessen, Anna og 3 børn om kort tid agter at gøre en tur til Avernakø, men Thomas rejser igen den følgende dag. Søndag eftermiddag indfandt sig de andre gæster: Hr. og Fru Fangel fra Notmark, Hr. og Fru Nissen fra Adserballe, Hr. og Fru Ahlmann, biskop Hansen, Fru Tadey og Fru Adele Hansen, provst Fangel og tante Elisabeth med Peter Davidsen. Nu er det godt at den dag er overstået.
Concordia forening i Nordborg gør en skovtur 1883.
D. 3. juli er der stor Schau med hele Concordia foreningen på Nordborg, der kører til Frydendal. De var også indbudte, men jeg skal nok tage mig i agt. Nordborgerne er ikke fri for påtrængenhed, når man kommer for meget i berøring med dem.
Sønderborg Synode 1883.
D. 25. juli afholdt Sønderborg Synode sit årlige møde på Rådhuset i Sønderborg. Et lille intermezzo fandt sted ved valget af protokolførere, idet gårdejer A. Kaad i Mindebjerg der var bleven foreslået til at føre den danske protokol, ytrede betænkning ved at modtage valget, væsentlig, fordi den opfordring formanden ved et tidligere møde havde rettet til Synodens medlemmer om at benytte det danske sprog ved forhandlingen ikke var bleven fulgt af enkelte medlemmer, der havde talt tysk, og blev dette tilfældet også ved dette møde, anså Kaad sig for uskikket til at udføre det ham tiltænkte hverv. Formanden godkendte imidlertid ikke denne vægringsgrund og på hans gentagne opfordring modtog Kaad valget. Kun herredsfoged Petersen af Augustenborg talte tysk. Pastor Lawaetz tog sit forslag om en gudstjeneste før Synodens årlige samling tilbage og holdt derpå et foredrag om oprettelsen af arbejderkolonier, hvilken sag Synoden fandt fortjent at støtte. Dernæst holdt pastor Clausen af Dybbøl et smukt foredrag om forsømte børns opdragelse.
Høstens karakter 1883.
I høstens tid var vejret meget ustadigt, det stod til med regn og tordenbyger. Herom skriver min bror i et brev af 16. aug. Da jeg i forgårs var nede i hvedemarken tæt ved skoven i Antoinettes Kobbel, og skulle om i Langkobbel at flytte får til middag; thi vi havde den dag meget travlt med at køre hvede ind, kom Grethe stikkende igennem skovhegnet, og jeg tænkte, at du havde fulgt efter, men nu har du jo dog bestemt at komme om en 14 dages tid, det er jo snart på tiden at komme herover, før sommeren går til ende, og du må da gøre en ordentlig tur. Vi var så heldige i går eftermiddag at få resten af hveden i Antoinettes Kobbel ind. Kl. 8 om aftenen fik vi den sidste kerne i stak, og så kom der den voldsomste regn, ligesom også i nat og nu i formiddag af og til regn. Det er rigtig nok fortvivlet med høsten i år, der går jo ikke en eneste dag uden regn. Det er da heldigt, at blæsten dog igen tørrer så hurtigt; men der kan jo ikke rigtig udrettes noget, der forslår. Bestandig er det med tordenluft. I forgårs aftes var det et hårdt tordenvejr, der stod længe på. Vi skulle nu ret til at slå ned på havre og byg, men i formiddag kunne vi ikke udrette noget. På Østerholm har jeg endnu hvede stående langs med skoven, den står et hæsligt sted, ellers er jeg glad ved, at jeg fik den godt ind fra Antoinettes, der ikke heller er så rart et sted, tilmed da hveden er min bedste sæd i år, der andet er kun dårligt, både havre og byg, men dette har jeg jo tilfælles med alle andre, så der er ingen, der i så henseende skal være misundelig.
25 g.
Peter og familie 1883.
Martine og familie er på Falster i denne tid, hun var en 8 dage i København for at søge læge ang. hørelsen, men han gav hende ikke stort håb. Fra Peter har vi hørt for en 14 dage siden, da havde det endnu ikke givet ret megen sild. D. 1. okt. havde de brev fra Peter, og det glædede dem, at det gik godt med fiskeriet, og han ventede at få alle sine tønder fulde. Dog ville han ikke komme fra Island før i nov. Gid han nu må få et heldigt vejr til sin nedfart.
Landbomøde i Ketting 1883.
Torsdag d. 10. okt. afholdt den alsiske Landboforening et møde i Ketting kro, hvor man debatterede spørgsmålet om sukkerroedyrkning her på Øen og en sukkerfabrik i Sønderborg. Iblandt talerne fandtes Hans Nissen i Viby og Wolff af Gammelgab. Diskussionen afsluttedes med, at forsamlingen bevilgede Hans Nissen af Viby 200 m., til ved ar foretage en rejse at få videre oplysning om sagen. D. 30. nov. havde Hans Nissen af Viby og Wolff fra Gammelgab indgivet beretning til den alsiske Landboforening om deres rejse for at undersøge roedyrkningen. De har været på Lolland, i Odense, Hannover og flere steder i Tyskland og udtalte sig afgjort for sagen. I stedet for Wolff var det Christian Bladt af Tandsgaard.
Sønderborg Kredsdag 1883.
Sønderborg Kredsdag holdt møde d. 17. okt. Der forelå et andragende om en bevilling af 2371 m. til en arbejdskolonien i provinsen og om oprettelsen af understøttelsesstationen i Sønderborg kreds. Følgende forslag af Hans Lassen i Lysabild blev vedtaget med 12 mod 0 stemmer. I betragtning af, at alle provinsens kredse have erklæret og rede til at yde det bidrag til arbejdskolonien og forplejningsstationerne, som man har tiltænkt dem, vil Kredsdagen for øjeblikket ikke bevilge de 2371 m., men er tilbøjelig til at støtte foretagendet, event. også med pengemidler og beslutte at nedsætte et udvalg som i forbindelse med nabokredsene skal tage sagen i sin hånd. Udvalget kom til at bestå af borgemester Morath samt gårdejerne Peter Erichsen af Lunden, Hr. Bonefeld af Tandslet og A. Poulsen af Sattrup.
D. 10. dec. har Sønderborg Kredsdag indgivet en petition til regeringen om, at det måtte tillades de danske medlemmer, der ikke kinne tysk, at betjene sig af deres modersmål, det danske sprog.
En tur til Als 1883.
Jeg var på Als i besøg i okt., onsdag d. 17 okt. tog jeg hjem, idet Christen Snedker hentede mig. Regn om natten og morgenen, men senere klarede det op og var godt vejr. Vi sejlede bort lidt over middag, en meget sort byge stod truende, da vi nærmede os over til Øen, men jeg nåede dog godt at komme i land og hjem til præstegården. Men kort efter omk. 2½ til 3, trak den voldsomme byge med hagl, isstumper og regn op. Det var vistnok en slags hvirvel. Christen Snedker måtte undervejs op fra stranden ty ind et øjeblik til Peter Madsens. Det vedblev at storme voldsomt onsdag og torsdag, og i løbet af få timer afløste den ene voldsomme byge den anden, fredag var vejret knap så slemt, begge de foregående nætter lynede og tordnede det uafbrudt. Aviserne var fulde af ulykker, der var skete. Imellem Faaborg og Bjørnø druknede postføreren fra Bjørnø, Laus Hansen, og i Bøjdens bugt druknede en maler Hansen fra Millinge tilligemed sin lærling, da de i båd ville sætte over fra Øen Illum til Horneland. På Als rasede også den voldsomme byge og knækkede et par store graner i Lysholms have. De var derfor meget urolige for mig, skønt de beregnede, at jeg vist måtte være kommen i land, men de blev dog først rolige, da de fik melding fra mig, at jeg var kommet godt hjem.
26 g.
Nikolaj Jessen født 1881.
D. 9. nov. blev der født en dreng på Majbølgaard, som skulle døbes 2. juledag og have navnet Nikolaj efter stamfaderen, Hr. Nikolaj Jessen, møller i Sønderborg. Han var tipoldefar til barnet.
Sygdom i huset 1883.
D. 24. okt. Marie, hans kone har i længere tid ligget til sengs og lider af sit gamle onde i benene, hun er dog nu så vidt, at hun kan være oppe, men skal holde sig i ro. D. 4 dec. var det dog endnu ved det samme. Ditte blev også heftig syg og de måtte have bud efter lægen Dr. Becke, der erklærede det for ”la grippe”. D. 4. dec. var hun dog omtrent igen rask. I den tid måtte fru Paulsen påtage sig både sygeplejen og husholdningen, hvad der gik flinkt.
Hans rejse til Avernakø 1883.
D. 24. okt. Han håber, at det nu vil give godt vejr i nov., at han kunne gøre en tur til Avernakø. Han holder i grunden mere af den tur end den Fyns Sjællands tur han gjorde for nogen tid siden. Det urolige vejr har forhindret rejsen hertil, og nu kan det ikke ske før efter d. 12. dec., da det er Dittes fødselsdag, og der plejer at indfinde sig flere gæster. Han kom efter denne tid, rejste over Odense og tog Jørgen og Knud med derfra. De blev her et par dage. Han ville tage båd tilbage til Als. Men da vejret var meget stormfuldt måtte han opgive dette, fulgte dem tilbage til Odense og tog over hjem. Undervejs til Faaborg, tørnede en voldsom byge. Rasmus Jørgensen, skipperen måtte ligge for anker ved Dyreborg, tage alle sejl ned, og en voldsom storm og haglbyge rasede en stund.
Jørgen flytter til Odense 1883.
Jørgen var nemlig bleven løst fra Knivholt, de ville bo i vinter i Odense for at se at få noget andet. Han mente, at han ved afløsningen fik 20.000 til rest, da alt var klaret.
Ildebrand i Dynneved 1883.
I nov. brændte et sted i Dynneved som Tommerup forh. havde ejet. Man mente, at en ildkugle skulle have antændt det. Men der er naturligvis kun snak!
Provst Fangel dårlig 1883.
Provst Fangel har været meget dårlig, lidt af besvær med at lade sit vand, han må nu stadig bruge et rør, og af hæmoride, der ikke atter kunne bringes ind, hvorfor han måtte opereres, de blev skårne fra. Operationen foretoges af en Dr. Krarup i Odense og hans egen søn, Sofus Fangel. Nu befinder hans sig bedre.
|
