1898 1898.
Øbanens åbning 1898.
D. 21. jan. udkom programmet for øbanens åbning og de dermed i forbindelse stående festligheder.
Onsdagen d. 4. febr. formiddag ankommer festdeltagerne sydfra (deriblandt overpræsident Køller) til Flensborg. Kl. 10,15 afsejle de fra Flensborg med regeringsdampskibet og spiste frokost ombord. Ankomst til Sønderborg kl.12,15. Kredsdagen, funktionærerne og andre deltagere i festen fremstilles. Kl.. 12,30 køres med et tog på småbanen fra slotspladsen over Augustenborg til Guderup og tilbage kl. 5,30 eftermiddag. Fællesspisning i Holsteinischer Haus. Lørdagen d. 5. febr. kl. 9,15 formiddag kører deltagerne med et tog på småbanen til Mommark. Ankomst kl. 11. Frokost i Mommark. Fra Mommark Kl. 1. ankomst i Sønderborg kl. 2,30. Gæsterne tager så bort med Plamskibet kl. 4 og får et storartet Hoch! Som kredsdagsmedlem var min bror med til en del af festlighederne.
Løbeseddel sendes omkring 1898.
Til banens indvielse har man sendt løbeseddel omkring til beboerne, lærerne og børnene om at give møde, hvilket var i kredsens interesse.
Køreturen til Guderup 1898.
Køreturen d. 4. febr. til Guderup forløb heldig. Efter alt at dømme er banen godt anlagt. Der gjordes holdt ved hver holdeplads, hvor der mere eller mindre var pyntet med grønt og nogle flag. Deltagelsen fra befolkningens side var ingenlunde stor, på enkelte holdepladser endogså ringe. Ved Vollerup, Ketting og Guderup sang skolebørnene en sang, ved Augustenborg, Hundslev og Guderup forlystedes deltagerne i toget af et musikkorps. Efter et kort ophold i Guderup, ankom toget til Sønderborg kl. 4½. Toget var undertiden temmelig fuldt. Kl. 5½ samledes hen ved 50 herrer til et festmåltid i Holsteinischer Haus. I Centralhallen var der bal for jernbanearbejderne og andre.
Kørslen til Skovby 1898.
Lørdag d. 5. febr. indviedes banen Sønderborg – Skovby – Mommark. Deltagelsen og udsmykningen var som i går. Kl. 9½ satte toget sig i gang. Militærmusik var tilstede hvor der gjordes holdt, i Hørup afsang skolebørnene en sang, ligeledes i Tandslet. I Skovby gjordes nogen tid holdt, og derefter gik turen til Mommark, hvor der gjordes et længere ophold for at indtage frokost. Kl. 3½ ankom toget igen til Sønderborg og overpræsidenten v. Køller tog straks af sted. Kl. 6 afgik et tog til Skovby med en mængde personer der var fulgt med til Sønderborg. Ligeledes afgik et tog til Guderup for efter planen søndag morgen at begynde den daglige rute.
Banen til Nordborg ikke færdig 1898.
Strækningen til Nordborg er ikke færdig. I anledning af øbanens åbning er der oprettet en omnibus forbindelse fra Augustenborg til Høruphav 3 gange om ugen, den anden fra Augustenborg til Nordborg.
121 g.
Fremtidig vil posten om morgenen afgå kl. 8 fra Augustenborg, passere Guderup kl. 9½ og være i Nordborg kl. 11½. Tilbage fra Nordborg kl. 4½ eftermiddag. I stedet for Nymølle oprettes et postagentur i Guderup, også Hagenbjerg får et posthjælpested. Jordarbejdet på Nordborg – Guderup banen er for størstedelen til ende bragt. Ved Stevning og Lunden er der opført høje dæmninger, fordi undergrunden er for løs. Af hensyn hertil vil man vente med overbygningen til foråret.
Banen til Nordborg åbnet 1898.
Strækningen mellem Sjellerup og Stevning sænkede sig en gang og måtte udbedres. Værre var det med strækningen over Gammeldam ved Nordborg, hvor den sænkede sig flere gange ned i mosen. Her måtte man tage de gamle lindetræer på Løjtertoft til hjælp. Alleen blev til dels hugget og lindetræerne sænkede i mosen. Fyldet fik man i gårdejer Laurits Brodersens og F.C. Hansens marker, den første fik 2000 m. og den anden 2400m. derfor. D. 21. juni overtog landpolitiet banestrækningen Guderup – Nordborg som betryggende og tjenlig for samfærdselen. I den anledning var de forskellige autoriteter tilstede og det endte med en fællesspisning på Harmonien. Banens åbning er fastsat til d. 2. juli.
Storm og orkan 1898.
D. 31. jan herskede en voldsom storm eller orkan i Berlin, en del af Tyskland og Rusland. Den anrettede en del ødelæggelser på træer, telegrafstænger, slog vinduer ind, rev tagene af husene og nedstyrtede høje skorstene. I Sønderborg gik det ud over pontonbroen, hvor 9 både i midten gik til bunds, hvoraf de 3 igen kom op til overfladen. Forbindelsen med Sundeved blev foreløbig stoppet. D. 2 febr. hen imod aften tog nordvesten vinden atter fat og anrettede mere skade på broen. På Nordborg anrettede den en del ødelæggelser på huse og andet. I Elsmark er det gået slemt til over en del bygninger og hos boelsmand P. Laue i Sarup er 8 fag hus blæst om.
Kredsdagen samlet 1898.
Et andragende til kredsdagen om bevilling af en sum indtil 18.000 m. til anskaffelse af nok et lokomotiv til kredsbanen forelå til forhandling for kredsdagen. Det skulle være et i reserve. J. Nielsen i Miang spurgte, om det var til fordel for sidelinjen til Mommark færge. Den gang baneforslaget blev vedtaget blev det bestemt, at linjen til Mommark færge skulle drives ved hestekraft. Justitsråd Grimm ankede over, at kommissionen uden kredsdagens vidende havde anlagt en sidebane til Mommark færge, som havde kostet 60.000 m., og det uden at kredsdagen var spurgt, og da Peter Hansen fra Klinting og Bladt mente, at dette ikke var gjort til betingelse, påviste han af protokollen, at dette var tilfældet.. Kredsdagen besluttede at indføre en almindelig hundeskat efter forslag af J. Nielsen i Miang, og skal der betales af hver hund 5 m.
Kredsudvalget får en bøde 1898.
Sønderborg kredsdags udvalgs beslutning af 4. nov. 1897 med hensyn til P. Kaad af Mintebjerg og Jørgen Andersen af Lebøl er ophævet. De nævnte mænd skulle optages i de større grundejeres klasse, og kredsudvalget dømmes til at betale omkostningerne, deriblandt også klagernes udlæg. Det er fastsat til 500 m.
Politisk møde i Sønderborg 1898.
D. 25. marts holdt landdagsmand H.P. Hansen af Aabenraa et politisk møde i Sønderborg på Hotel Alssund fredag eftermiddag kl. 3 Frimenigheds præst L.B. Poulsen af Bovlund holdt også tale.
122 g.
Storm og højvande 1898.
D. 24. – 25. marts rasede en voldsom storm fra nordøst og fremkaldte et stærkt højvande her på østkysten på alle danske kyster og købstæder. Ved Gedser stod vandet 4 fod over daglig vande. I Flensborg har vandet ikke stået så højt siden 1890 i nov. I Sønderborg stod vandet op på Dampskibsbroen, trængte ind i husene i Havne- og Søndergade, hvor flere beboere måtte flytte deres bo, det gik ind i kældrene. I Kiel stod vandet 7 fod over daglig vande, i Lybæk stod det 2 meter højt. Begge steder gik vandet op i nogle af byernes gader.
Politisk møde på Nordborg 1898.
Mandag d. 11 april holdt rigsdagsmand Gustav Johannsen et politisk møde, som var godt besøgt, på Nordborg.
Christian d. 9. fødselsdag fejres med mange blus 1898.
Langfredag aften d. 8. april på Kong Christian d. 9. fødselsdag, iagttoges 42 blus fra Hagenbjerg Møllebakke, der var brændte til ære for deres konges fødselsdag. Han blev den dag 80 år gl.
D. 19. april kom køerne ud på græs på Avernakø om eftermiddagen og de følgende dage ligeledes fra kl. 12 – 4½.
Rigsdagsvalg 1898.
D. 16. juni blev der valgt til den tyske rigsdag. Valgt blev Gustav Johannsen med 9588 st. Bachmann fik 3126 st. Og Socialisten fik 193 st. Det er stemmegivningen 1893.1898 faldt stemmerne således: Gustav Johannsen fik 10.481 st., Henningsen fik 3736 st., Socialisten 337 st. I Sønderborg kreds faldt stemmerne således: 4224 danske st., 1254 tyske st. og 357 socialistens st. I Sønderborg: 259 danske st., 343 tyske st., 43 socialistens st. I Augustenborg: 11 danske, 74 tyske og 3 social. stemmer. I Nordborg: 87 danske, 108 tyske stemmer. I Hagenbjerg 124 danske og 58 tyske stemmer. I Igen 272 danske, 59 tyske og 3 social. stemmer. I Ketting 105 danske , 40 tyske og 3 social. stemmer.
En tur til øen Læsø 1898.
Min bror ville have mig med på en rejse til Læsø for at besøge hans søn Nikolaj, som var præst der på øen. Rejsen blev bestemt, og jeg var i Faaborg for at tage med ham. Men her fik jeg brev, at han kom ikke, da hans kone var bleven syg, og rejsen måtte udsættes nogen tid. Efter en 14 dages tid blev den atter fastsat. Jeg tog til Faaborg med båd for at hente ham onsdag d. 22. juni, da han kom med dampskibet Fylla. Han tog da med til Avernakø og blev natten over. Den følgende dag torsdag d. 23. juni tog vi atter til Faaborg, fulgt af Christian, der ville til et stort dyrskue i Odense om fredag og lørdag. Kl. 3 rejste vi fra Faaborg til Odense, hvor vi kom kl. 6 og måtte forblive her indtil kl. 12 for at afgå med iltoget om natten. Vi tog da ind på Jernbanehotellet og nød her en god aftensmad, kyllingesteg med grønne ærter. Om aftenen kl. 12 kørte vi på anden plads med toget gennem fyn til Jylland. Det var et dejligt vejr, lyst hele natten. Kl. 2 var vi i Fredericia, hvor vi fik kaffe med boller og kørte så videre. I Randers var et lille ophold for at tage forfriskning.
123 g.
Men da vi var bange for at blive opholdt for længe, stod vi ikke ud, og en dreng som gik omkring og tilbød smørrebrød fik vi ikke fat på. Vi begyndte derfor at føle sult. En kone fra Varde tilbød os af sit smørrebrød. Kl. 11 ankom vi til Frederikshavn, hvor købmand Kapell straks kom løbende og ville have os med ind at spise til middag. Vi undskyldte os med, at vi hellere ville tage ind på hotellet og komme ind til ham, når vi kom tilbage fra Læsø. På hotellet fik vi udmærkede kogt flynder og jordbær med fløde, foruden kaffe. Derpå tog vi os en lur. Kl. 2 afgik vi med den lille dampfærge til Læsø, det regnede nu hele tiden undervejs, også da vi kørte fra landingsstedet igennem øen til præstegården i Byrum. Men det er en lille lukket vogn, som fører posten igennem øen. Omtrent kl. 5 ankom vi til præstegården, hvor vi forblev indtil tirsdag d. 28. juni. De var glade for besøget og vi havde det behageligt. Det var en smuk ny præstegård med en del værelser og en pæn lille have. Præstegårdens avling var forpagtet ud og forpagteren, en mand fra øen, boede i præstegården. Der var ikke så lidt jord til kaldet, men en del af jorden på øen er ikke af den bedste slags. Han holdt et par heste og en 7 til 8 køer. Øen er hen ved 3 kvadratmil stor, der er 3 kirker, Byrum sogn, Vesterø sogn og Hals sogn og hen ved 3000 mennesker. Det besørges af 2 præster, sognepræsten bor i Byrum. Den residerende kapellan, der for tiden hed Kinch, boer i Vesterø. Der findes egentlig ingen byer, men gårde og huse ligger spredt over hele øen. Præsterne skiftes til at prædike, i de 2 største kirker den ene, og den anden da i Hals sogne kirke eller kapel, som ligger langt imod nord. Da præsten Nikolaj Knudsen havde travl om lørdagen med at studere, spadserede min bror og jeg lidt omkring for at se haven, kirkegården og den nærmeste omegn. Om søndagen var vi i Byrum kirke, der var temmelig fuld, da der tillige var bryllup og begravelse. Præsten skilte sig ret godt fra det hele. Vi så der fruentimmer i deres klædelige nationaldragt, skønt der også var en del, som havde aflagt den. Om eftermiddagen prædikede han i Vesterø kirke, hvor vi ikke var henne. Først om eftermiddagen og den følgende dag stod han til vor tjeneste. Om aftenen holdt han en bøn, faldt på knæ, Grethe Frost og pigen knælede ligeledes. Min bror og jeg blev siddende, vi holdt ikke af den ceremoni, det kan vedkommende jo bedst for sig gøre i sit lønkammer, hvor det sker i stilhed og ikke bæres til skue. Om mandag eftermiddag kørte forpagteren os igennem øen ud imod nord til Hals sogn, der for det meste er ødelagt af flyvesand. Hals kirke ligger som en ruin, er dækket af dette, kun tårnet står endnu og benyttes til fyrtårn. Det skete for godt 1 eller 2 århundreder siden. Resten af sognet består endnu, havde for sin egen tid sin egen præst og kirke, men blev siden henlagt under pastoratet i Byrum. Vi så her de mange høje og hvide klitter, som havet på denne kant har ophobet, og som strakte sig vidt ud. Om tirsdag morgen kl. 8 kørte vi til landingsstedet med forpagterens vogn og rejste så med damperen til Frederikshavn og spiste frokost hos hr. Kapell, hvorpå hans vogn kørte os ud til Voldstrup forbi Sæby ud til pastor Erichsen. Det var interessant at se de høje klinter og det brede flade kystland, der er opskyllet sand, syd for Frederikshavn, ved Bangsbod. Vi kom igennem Sæby, en lille venlig by og herregården Sæbygaard, der så lidt forfalden ud. Pastor Erichsens blev glade for vort besøg. Vi kom der om eftermiddagen og blev der til den følgende dags formiddag. Det var en ældre præstegård, men en køn have med høje terrasser og en å flyder igennem.
124 g.
Min bror afsendte herfra et brev til Hans Chr. Fangel på Kobberholt om den følgende dag at hente os i Hjørring. Om onsdag formiddag kørte vi altså tilbage til Frederikshavn, hvor Kabell straks gik op i byen og traf en mand der fra egnen og bad ham om at sende bud over til Fangel, når han kom tilbage for at lade ham vide vor ankomst til Hjørring, hvis han endnu ikke have fået brevet. Derefter ville Kabell, at vi skulle se byens kirke, der var bygget siden min bror sidst havde været der.. Vi gik da hen til kirken, hvor vi traf provst Drechsel, der skulle her læse med sine konfirmander. Kabell præsenterede os for ham og provsten viste os omkring, men så noget stærkt på os og var lidt ordknap. Derpå kørte vi med banen til Hjørring og tog ind på hotellet, hvor de spiste til middag. Imidlertid forhørte vi os på Landmandshotellet om Fangel. Han havde været der om morgenen og afhentet en svigerinde og kørt hjem. Han måtte altså ikke have fået brevet. Vi forholdt os altså i ro på hotellet og ventede ham hvert øjeblik. Men kl. blev 5, og han var endnu ikke kommen. Da var vi halvvejs bestemte på at tage af sted og rejse hjem. Men imidlertid ankom han og gjorde undskyldning, da han ikke havde modtaget brevet, men fået bud fra hin mand. Vi kørte altså af sted til Kobberholt, en gård til en 30 køer, meget højt liggende på en høj bakke og stærkt udsat. Korn og kløver stod udmærket, da vi havde fået god regn hele sommeren. Ellers fandtes der hist og her høje af flyvesand, men han havde straks plantet dem til med gran og havde nu en del plantager som han kunne begynde at hugge. Brandtægen gør ofte slem skade på kornet. Den følgende dags formiddag, der var min brors fødselsdag kørte Fangel os tilbage til Hjørring, hvor vi ankom omtrent kl. 11 og havde altså indtil kl. 2 lejlighed til at se os om i byen og spadsere ud til en lille lund i nærheden af byen, hvor der var rejst et mindesmærke for oberstløjtnant Dalgas, der tog sig meget af de jyske heders beplantning. Hjørring er en pæn by med smukke bygninger og brede gader. Kl. 2 tog vi med toget til Aalborg, hvor vi ville tilbringe eftermiddagen for at bese byen. I Brønderslev kom et par unge mennesker, en bror og søster på en 17 til 18 år i kupe sammen med os. Da broderen begyndte at tænde en cigar sagde søsteren til, ”om han vidste, at herrerne holdt af”. Jeg svarede, ”at det gjorde ikke noget, vi var selv vante til at ryge”. Hun satte sig nu hen til os og talte med os. Hun fik at vide hvem vi var, og interesserede sig for ar høre lidt fra Sønderjylland. Hun fortalte, at de ville med toget til Nørresundby, hvor de ville høre en koncert om aftenen. Da hun hørte at vi ville blive i Aalborg til om aftenen ytrede hun, ”at vi måtte endelig se at komme ud på Skovbakken syd for byen, hvor der var en dejlig udsigt ned over Limfjorden og Aalborg og en del af omegnen. Vi måtte helst se at få fat i Adam for at vise os omkring. De steg så af i Nørresundby, og vi skiltes af som gamle venner. Min bror ville ind til en barber i byen og hos ham fik han underretning om en Adam eller vejviser i en anden gade. Vi så da efter vinduerne og et sted stod der på et skilt i et vindue ”Adam”. Vi gik ind og i en lille stue fandt vi en mand, der sad og snoede reb, hans kone og flere børn og på gulvet stod 2 store bure med en 40 småfugle. Det så fattigt ud, vi fik da hans ældste dreng i et par fladbundede træsko til at vise os vej. Det gik nu først ud til Skovbakken, en meget høj bakke med en smuk lille skov, men meget høje stier, der var svære at gå op ad. Men vi fortrød ikke den besværlige gang; thi herfra har man en virkelig henrivende udsigt ned over Aalborg og Nørresundby med omegn til alle sider og her snor Limfjorden sig forbi i sit lange løb som en lang bugtende slange. Derfra gik vi til et andet anlæg Frederikskilde, en lille lund med anlæg og smukke spadseregange og et monument for general Schleppegrell. På tilbage vejen beså vi en del af byen. Aalborg er en smuk gammel by med mange interessante gammeldags bygninger.
125 g.
Om aftenen på stationen traf vi engang igen den lille unge pige. Hun spurgte om vi nu havde været på Skovbakken og set os om i byen, og hun skulle nu hen at høre på koncerten, hvorpå hun tog en venlig afsked. Bagefter fik vi at vide, at de hed Henningsen og at deres far var købmand i Brønderslev. Om aftenen kl. 8 rullede vi af sted med toget og ankom kl. 11 om formiddagen til Faaborg, hvor vi spiste til middag hos fru Fangel. Efter middag fik vi en lur, kl. 3 gik min bror med til Als og jeg med båd til Avernakø. Vi var glade for turen.
Knud Jessen blev student 1898.
D. 12. juli meddeles, at den almindelige forberedelses eksamen afsluttedes ved Ribe Katedralskole i disse dage. 4 elever bestod eksamen. Knud Jessen fra Majbølgaard tog eksamen og blev student. Han ville læse til Højskole eksamen, men efter et års forløb gik han til landvæsenet, og er nu forpagter på en af hans fars gårde, Ullemose i Østerskjerninge sogn på Fyn.
Tordenvejr om sommeren 1898.
D. 21. juni torden over middag. D. 22. juni, da min bror og jeg rejste til Faaborg, kom en stærk torden med en skyldregn undervejs, jeg blev halvvåd og måtte have mit tøj tørret hos en bager Hempel. Det var strengt i Sønderborg og slog ned flere steder. Natten mellem d. 6. og 7. aug. var igen et strengt tordenvejr oppe over Als. Nedslag hos gårdejer Jacob Bladt i Mintebjerg og i Svenstrup savmølle. Det rasede heftigt på Sjælland, Fyn og Lolland. . D. 16. aug. rasede et heftigt tordenvejr i Jylland, på Avernakø gav det regn, men man mærkede ikke til torden. D. 25. aug. en svær torden i det nordlige og sydlige Jylland og på Fyn. D. 28. aug. i Haderslev. Tordenvejret d. 23. aug. har fremkaldt ildebrande 72 steder i Jylland, 13 på Fyn og 3 på Sjælland. I kongeriget Danmark brændte 98 ejendomme, slået 9 mennesker og omtrent 200 kreaturer ihjel.
Nikolaj Knudsen på Læsø fik sin afsked 1898.
Da vi havde været hjemme en 14 dages tid læste vi i aviserne, at pastor Nicolaj Knudsen på Færøerne havde fået sin afsked. Grunden skulle være den, at han vedblev at nægte at ville vie et par fraskilte. Provst Drechsel holdt an med ham, at han skulle gøre det, men han var ikke til at bevæge. Vi blev helt forbavsede ved at se det; thi vi anede det slet ikke, da ingen havde talt et muk derom til os. Han må slev ikke have ventet sin afsked, men blot have antaget at få en røffel; thi han talte til os om hvad han ville have forandret ved haven, og at han ville have en anden forpagter. Nu kunne vi også forstå provstens underlige tilbageholdenhed imod os. Han fik da siden en pension på ca. 800 kr. og blev boende i præstegården i nådsensåret. Derpå flyttede han hen i et lille hus i byen og boede her et års tid. Men han blev atter forstyrret i hovedet og kom i nogen tid ind på sindsygeanstalten i Middelfart.
I besøg på Als 1898.
Fra d. 26. juli til 4. aug. var jeg i besøg på Als. Familien Garde var på Østerholm. En dag kørte min bror og jeg med toget til Sønderborg, hvor jeg købte en ny overfrakke hos købmand Erichsen. Vi bestilte middag på ”Stadt Hamborg”, hvor vi fik 4 retter mad, suppe, kogte flynder, steg og jordbær. Det var meget billigt. Derpå kørte vi med toget til Høruphav, gik til Majbølgaard oh kl. 6 gik vi til Majbøl for at køre med toget til Hørup og derpå med det andet nordpå til Hundslev, hvorfra vi gik hjem til Østerholm. Men vi var også aldeles trætte, da vi kom hjem.
126 g.
Høsten begyndte sent 1898.
I den første uge af aug. begyndte høsten så småt hist og her. D. 8. og 9. begyndte den alm. på Avernakø. D. 16 aug. i præstegården. D. 16. aug. var rughøsten i fuld gang i den nordlige del af Als. De sidste dages gode vejr har fremmet den i særdeles grad. Markerne spår en rig høst. De sidste dage i aug. var man færdig på Korshavn, på Avernakø i ugen fra d. 4. til 10. sept.. At høsten faldt så sent, lå i det, at sommeren var så kold og regnfuld. 2 somre herskede større kulde, 1739 og 1844, 1898 var nr. 3 i rækken.
Valg til kredsdagen 1898.
D. 27. juli valgtes til Sønderborg kredsdag i de større grundejeres klasse. Valgte blev: Baron Bromberg fra Westphalen, der ejer flere herregårde på Als og selv havde indfundet sig. Det tyske parti sejrede med 13 st. mod 12 danske st. Valget faldt på Carl Jacobsen på Gammelgaard, gårdejer Hans Petersen Bonefeld, Tandslet, H.H. Bladt i Mommark og proprietær Küseler til Bøgeskov. De danske stemte på ølbrygger Petersen i Sønderborg, ejer af Ballegaard, gårdejer J. Lorentzen i Stenderup, P. Kaad i Mintebjerg og H.C. Eriksen i Broballe.
Kredsdag holdtes for Søbnderborg kreds 1898.
D. 13. aug. holdt Sønderborg kredsdag møde i Sønderborg. I nov. s. år foretoges valg til kredsdagen af de efter tur afgåede medlemmer. Af de mindre gårdejere valgtes, gårdejer P. Grau i Pøl, gårdejer Chr. Bladt af Tandsgaard, gårdejer H.C Matthiesen i Klinting og teglværksejer Petersen i Igensund. Disse genvalgtes.
Knud Knudsen træder ud af kredsdagen 1898.
I K. Knudsen til Lysholms sted, der på grund af alder, ikke ønskede genvalg, valgtes Chr. Hansen af Elsmark. Valget af de større grundejere kasseredes, og genvalg fandt sted i juli 1898, da gårdejer Bonefeld af Tandslet, Jacobsen af Gammelgaard, Bladt i Mommark Færgegaard og Küseler til Bøgeskov valgtes.
Hundeskatten antoges, som den ændredes i marts måned. Nygaard kommune på Kegnæs androg om hjælp til optagelse af en idiotisk dreng i en idiotanstalt. Det blev forkastet. Til anskaffelse af flere vogne til øbanen bevilgedes 23.350 m.. D. 26. aug. Hr. gårdejer Witzkes gård Hjortholm på Kegnæs er i går bleven solgt til den preussiske regering for 150.000 m. Hr. Witzke d. Yngre bliver foreløbig på gården som forvalter. Et rygte siger, at gården er købt som sommerophold for den tyske K…., et andet rygte vil vide, at gården skal være forsøgsstation.
Hjortholm på Kegnæs solgt 1898.
Witzke måtte høre meget ilde i aviserne og på møder for dette salg. Peter Grau kaldte ham endog en forræder, men man vidste jo godt i flere år fra dansk side, at han ønskede at sælge, han skal også have tilbudt gården til flere, men forgæves. Nu da den blev solgt, ville flere have købt den, men så skulle de rigtig nok være trådt til i tide. Han tog sig det meget nær.
En krans til Dronning Louises båre 1898.
Tordag d. 29. sept. døde Dronning Louise, Danmarks elskelige Dronning, 82 år gl. Iblandt de sønderjyske kvinder, der opfordres til at give bidrag til en krans til Dronning Louises båre, findes på Als: Marie S. Christensen af Brandsbølle, Ada Grau fra Pøl, Doris Hansen til Løjtertoft, Marie Jørgensen fra Hartspring, Kirstine M. Madsen fra Mels, Frederikke Molt fra Sønderborg. Bidraget sættes til 1 m.
127 g.
Min bror i besøg på Avernakø 1898.
Fra d. 8. til d. 12. okt. var min bror her i besøg på Avernakø. Han var meget træt da han kom hertil, blev derfor liggende i sengen søndag formiddag og var ikke i kirke. Derfor afslog vi en indbydelse til barnedåb hos mejeristen. En dag besøgte vi sognefogden og Lisbeth Snedker.
Højvande og snefald 1898.
Fra d. 15. til d. 20. okt. incl. har der hersket en stærk vild storm, der har bragt højvande i Haderslev, Sønderborg, Flensborg, i de jyske købstæder og fjorde. Drejet mellem Korshavn og Avernakø har i 6 dage således været overskyllet, at al passage til fods, med vogn og båd har været forhindret. Den første sne er falden i Hillerød, København, Aalborg og Hjørring, men forsvandt hurtig. Derimod har et ualmindeligt lavvande hersket i Esbjerg, der fremkaldte en del forstyrrelse i trafikken.
Amtsforvalter Gähler død 1898.
I søndags d. 17. pkt. døde forh. amtsforvalter v. Gähler i København efter et par dags sygeleje, 91 år gl. Han var født i Rendsborg 1807 d. 13. nov. Han blev 1846 amtsforvalter på Nordborg og tog sin afsked i begyndelsen af halvfjerdserne.
Diamantbryllup i Elstrup 1898.
D. 16. okt. 1898 holdt boelsaftægtsmand Jørgen Jacobsen og hustru i Elstrup deres diamantbryllup. Han er født 1808 d. 18. febr. og hans hustru Anne Marie Jørgensen Skibbygger er født 1809 d. 19. sept. Pastor Schmidt holdt en tale i huset og byen havde foræret dem en sofa og en lænestol. Efter bordet fik bruden og brudgommen sig en svingom. Ditte og fru Paulsen var med til gildet.
Lysholm solgt 1898.
D. 26. okt. meldes: Gården Lysholm er i dag solgt af ejeren gårdejer Knud Knudsen til et konsortium, bestående af 50 danske bønder fra Sundeved og Als for en købesum af 142.000 m. Gården overtages straks, besætning og avl medfølger. Regeringen i Slesvig havde budt 145.000 m. for gården, som hører til de større gårde med censusvalgret til kredsdagen. Gården er nu sikret som dansk ejendom (Dagens Nyheder). I disse dage er gården Lysholm på Als solgt af den hidtil værende ejer Hr. Knudsen til et konsortium af mænd på egnen for en sum af 143.000 m. Der skal fra tysk side i forvejen være gjort forsøg på at få fat på denne gård til en højere pris, men disse forsøg strandede på ejerens noble tænkemåde og befolkningens beslutsomhed (Dannevirke). Iblandt de mænd, der hørte til konsortiet kunne nævnes: Hr. Jørgensen til Hartspring, gårdejer Peter Grau i Pøl, gårdejer Chr. Hansen i Elsmark, gårdejer Jørgen Jensen i Gyllinggaard, gårdejer Hans Thordsen i Guderup, forvalter Ch…. på Lysholm m.fl. De beholdt Ch…. Som forvalter på gården. Der lød nu af og til lovtaler over dette salg, så at min bror blev ked deraf og ytrede: ”gid de nu blot ville holde op”.
Politisk møde på Als 1898.
I Nordborg holdtes d. 22. okt. et politisk valgmøde, besøgt af ca. 250 mennesker, mænd og kvinder. Det åbnedes af gårdejer Grau i Pøl, der gav ordet til redaktør Jessen af Flensborg. Iblandt andre talte Chr. K. Jørgensen til Hartspring. I lørdags d. 23. okt. holdtes ligeledes et politisk møde i Ertebjerg.
Møllen i Stevning brændt 1898.
I mandags d. 25. okt. brændte om natten den Jacob Hollænder tilhørende mølleejendom i Stevning.
128 g.
Den opstod i møllen kl. 1. Der var arbejdet i møllen til hen imod midnat med at anlægge et dampværk. Ilden forplantede sig dog hurtig til de omliggende bygninger, pakhus, lader og stald samt våningshuset fortæredes alt af det grådige element på en lille lade nær. Det lykkedes al frelse kreaturerne samt den største del af indboet. Men under et forsøg at redde sine bøger, blev ejeren af møllen Jacob M. Hollænder så slemt forbrændt, at han måtte underkastes en lægebehandling.
Valg af valgmænd 1898.
Der er foretaget sidst i okt. valgmænds valg i Sønderborg kreds. Resultatet er år 1898 i Sønderborg kreds, 81 danske og 32 tyske st., i Aabenraa kreds, 43 danske og 58 tyske st., i Hadeslev kreds, 149 danske og 50 tyske st. År 1893 Sønderborg kreds, 87 danske og 34 tyske st., Aabenraa kreds, 49 danske og 50 tyske st., Haderslev kreds, 150 danske og 50 tyske st. I Sønderborg 2 danske og 16 tyske st., Augustenborg 3 danske og 1 tysk st., Nordborg 6 danske og 4 tyske st., Hagenbjerg 1 dansk og 3 tyske st., Ketting 1 dansk og 2 tyske st.
Mit besøg på Als 1898.
Fra d. 2. til 9. nov. var jeg i besøg på Als. Fru Tadey var i besøg på Avernakø og jeg rejste med hende til Sønderborg. Her mødte fru Witzke med en lukket vogn og jeg kørte altså med dem til Augustenborg, hvor jeg drak te hos Witzkes. Da jeg havde 1 lis pd. ål med til min bror, forærede jeg dem nogle, hvorfor de blev glade. Jeg kørte så med toget til Hundslev.
Udvisning af danske undersåtter 1898.
Allerede i Sønderborg var der megen uro og harme, da autoriteterne samme dag havde udvist 7 danske undersåtter, mest handelsbetjente hos købmand Mørch, købmand Bonde, hos firmaet Rossen og Bock. Et par dage efter gik gendarmen omkring til alle og spurgte, om de havde danske undersåtter. På Lysholm havde min bror 2 karle fra Avernakø, Johannes Nielsen og Niels Simonsen. De blev begge skrevne og skulle til et møde i herredsfogderiet på Nordborg en bestemt dag. De kunne ikke selv klare for sig. Johannes talte utydeligt på grund af en organisk fejl i munden og var ikke til at forstå, og Niels Simonsen stammede. Min bror havde ikke selv lyst til at tage med dem til Nordborg og mente at kunne få Rasmus Hansen i Holmskov, der var tysksindet til at følge dem. Men han undskyldte sig med, at han var bange for at de kunne finde på at udvise hans svigersøn Peder Jensen på Østerholm. Hans datter Ditte tog da til Lysabild for at få sadelmager Henrichsen, der var g.m. Mette Nielsen, der flere år havde tjent på Lysholm og var en søsterdatter af Johannes Henrichsen var en beleven ung mand, der talte godt for sig og var det tyske sprog mægtig. Han var villig dertil, tog med til Lysholm om natten og den følgende dag med dem til Nordborg. Herredsfogden spurgte ud om dem. Herredsfogden ytrede om Johannes, da Henrichsen forklarede, at Knudsen havde fæstet ham og ville have ham til karl på Østerholm, og at han allerede havde forladt Lysholm, hvor han som håndlanger var beskæftiget ved istandsættelsen af huset derinde, at så kunne han blive. Da han hørte om Niels Simonsen, at han var fæstet til det nye konsortium som røgter, svarede han: ”at han måtte bort”. Således blev han nødt til rejse hjem til Korshavn. Man vedblev i den følgende tid at udvise en mængde danske tjenestefolk. Man regner, at i nov. og dec. blev 185 udviste af Nordslesvig.
Lynild og torden 1898.
Natten torsdag og fredag d. 3. til 4. nov. trak et tordenvejr op over Sønderborg og Als. Et lyn slog ned hos gårdejer Jørgen Jensens gård ”Sarsgaard” i Ulkebølle sogn, der dog ikke brændte denne gang, men en ko lå dræbt, og den jernlænke, hvori koen var bunden, så ud som om den havde været gennemglødet. Det var tredje eller fjerde gang lynet slog ned i denne gård, og brændt flere gange.
129 g.
Kammerherre Heltzen død 1898.
D. 7. nov. eftermiddag kl. 3 døde stiftamtmand Heltzen i Odense, 80 år gl. Han er født 1818 d. 2. dec. i København, blev 1850 amtmand over Sønderborg og Aabenraa amter, 1864 afsat af Preusserne, en kort tid justitsminister 1864, fra 1869-1898 var han stiftamtmand i Odense. Han var en meget dygtig og ekspedit embedsmand.
Justitsråd Grimm død 1898.
I lørdags d. 12. dec. døde justitsråd og advokat Frederik Wilhelm August Grimm i Sønderborg, 64 år gl.. Han var født i Sønderborg 1834, efter sin eksamen nedsatte han sig 1860 som sagfører, i nogle år var han borgermester i Sønderborg, søgte ikke genvalg og blev atter sagfører eller advokat. Til en tid var han dansksindet, blev så 1864 tysksindet, men var en dygtig mand, retsindig og brav og støttede ofte også det danske parti i kredsdagen, hvoraf han i en række af år var medlem, når han følte, at de havde ret.
Orkan eller stærk storm 1898.
Søndag d. 27. rasede en orkanagtig storm i Norditalien. En orkanagtig snestorm har raset d. 27. nov. både i Nordamerika og England. Også her rasede en stærk storm natten mellem d. 27. og 28. nov. Flere strandinger.
Min bror flytter til Østerholm 1898.
Sidst i nov. flyttede min bror med familie fra Lysholm til Østerholm. Det var med vemod, at de forlod deres kære gamle hjem på Lysholm, som han havde været ejer af siden 1843 i nov., altså i 55 år. De kørte derind om aftenen i den lukkede vogn.
Et stærkt højvande 1898.
Natten mellem torsdag og fredag d. 15. til 16. dec. opstod et stærkt højvande som huserede i alle danske byer og de slesvigske og holstenske kyster her ved Østersøen.
|
