1880
Alex. Thomsens begravelse 1880.
1880 d. 24. febr. døde Alexander Thomsen af Hartspring. Han var kun syg i 3½ dag, fik det først i leveren, men det slog så på brystet. Han blev begravet d. 2. marts. Der var et stort følge. Min bror tog den lille lukkede vogn, og sendte bud til hans søster, Anne Jensen på Østerholm om at køre med ham, da det var temmelig koldt for hende at køre på en åben vogn derom. Det rak temmelig længe ud, da de først kom hjem kl. 4-5 om eftermiddagen.
Peter Knudsen kommer til at fare på Island 1880.
Hans søn Peter Knudsen havde sejlet 2 år med et af skibsreder Johansens skibe i København på Island, hvor fiskeriet dengang gav godt udbytte. Han ville nu gerne føre skib selv, og et skib var at få i København for 20.000 kr., men man håbede at få salget nedsat til 16.000 kr. Min bror ville ikke skyde mere ind end 4.000 kr.; thi mere turde han ikke indlade sig på, da han havde sat betydelige penge til på Knivholt affæren. Tante Grethe, den gamle og unge Jessen på Majbølgaard, tante Doris, biskop Hansen, pastor Schwensen og pastor Fenger i Notmark ville hver for sig indskyde en sum som aktie i skibet og resten håbede man, at reder Johansen ville påtage sig. For at få købet i stand ville Thomas Jessen tage med Peter Knudsen til København, og hvis sagen kom i gang ville de se at få skibstømmermester Christian Steffensen i Kalundborg til at syne skibet og godkende, at det var godt. Der ville end mere medgå 3.000 kr. til at proviantere skibet. Skibet blev købt, og d. 8. april afgik Peter med skibet til Island på fiskeriet. Han var kort i forvejen bleven g.m. Martine Ohlsen fra Lolland, der havde været mejerske på Lysholm i flere år. Hun rejste fra København til Lolland til sine forældre, fødte her i aug. en lille pige, der fik navnet Marie Knudsen. Hans forældre ville helst have, at de skulle bo på Als i deres nærhed, da de var bange for, at hendes familie skulle kradse for meget hos ham, og de bedre kunne understøtte dem med et og andet til deres fornødenheder. Aftægtshuset på Bommerlund blev lejet og i sept. måned rejste hun over Avernakø til Als og tog nu bopæl på Bommerlund.
Hr. Øhlerick i Broager 1880.
Sidst i febr. anmeldte Hr. Øhlerick i Broager, at han ville samles en bestemt dag med en del mænd i Sønderborg for at give dem interessante oplysninger. Det var nok hans mange kreditorer han ville meddele, at der var intet at få.
Hollænders slutte akkord 1880.
På samme tid var det også galt med Hollænders i Sønderborg. Man mente, at de ville komme til akkord med deres kreditorer. Min bror var også en iblandt dem, men han mente dog at komme helskindet derfra.
Hundene til kontrolforsamling på Østerholm 1880.
En dag i denne tid skulle der holdes kontrolforsamling på Østerholm, hvor alle hunde i distriktet skulle møde og gendarmerne syne dem. Fra Lysholm mødte Rolf og Pudse. Folk ventede, at kattene også ville få tilsigelse at møde, men det ville ikke gå så let. Man skulle undres over, hvad Preusserne kunne finde på.
4 g.
En tur til Knivholt 1880.
Når min bror havde fået en del af sine mange forretninger til side, for hvilke han fik diæter, tænkte han på at gøre en tur til Knivholt og ville tage sin svigerdatter Litte og hendes lille søn Knud med til Als til hendes far, pastor Schwensens sølvbryllup i Hørup d. 23. marts.
Vinterens karakter 1879-1880.
Vinteren 1879-1880 begyndte kort i begyndelsen af dec. at tage temmelig hårdt på vej. Derimod var hele den øvrige tid en meget mild og behagelig vinter. Der faldt ingen sne og stod som oftest med en ganske let frost. Hele febr. måned stod det med helt stille vejr. Derfor var havet, uagtet den milde vinter, flere gange om natten helt lagt til med is, der dog aldrig blev så stærk, at der var til at gå på. Men det lagde dog flere gange hindringer i vejen for passagen.. Vi fik et tidligt og usædvanligt forår i april måned, hvorpå der atter fulgte en ret kold og tør maj. I slutningen af maj stod det af og til med tordenvejr, der dog ikke gav megen regn af sig.
Sommerens karakter 1880.
Min bror havde spået om en varm og tør sommer, men den blev ikke varm, d. 18. og 19. maj frøs det således at der endogså var is på vandet og man fristedes til at lægge ild i kakkelovnen. Fra d. 27. maj til d. 11. og 12. juni stod det meget med torden og lynild, der brændte flere steder i Dynneved, Hundslev, Staugaard i Sundeved og Ullerup. Med disse tordenbyger faldt der megen regn. D. 14. juni regnede der, som man siger, skomagerdrenge ned, så at de kunne godt hjælpe sig for en tid. Af æbler ville der ikke avles mange, men derimod så det ud til at blive mange kirsebær. Det blev dog et dejligt vejr i høstens tid. Han blev færdig omtrent d. 27. aug., men skønt han ikke yndede søndags arbejde, tog han dog denne dag med, da man ikke kunne vide, hvor længe det gode vejr ville holde sig. Ud ad imod Sønderborg var de endnu langt fra færdige, således havde den store Frost i Sundsmark endnu meget ude, havren endnu ikke høstet. Hans nabo møller Christian Erichsen var også tilbage, men min bror lod en aften alt sit høstmandskab efter kl. 4 gå op og hjælpe ham, hvorved han fik en del arbejde udført. Siden gav det igen en del regn, hvad der var uheldigt for dem, der stod tilbage med arbejdet. Damptærskeværkerne kom i brug, alt gik med damp på Ladegaard, Augustenborg Herregaard og Rumohrsgaard.
På taksation for brandskade 1880.
Under tordenvejret natten mellem d. 27. og 28. maj slog lynet ned i gården. Jacob Jespersens gård i Dynneved, der fuldstændig nedbrændte. En folhoppe med føl, en plag, en kælveko og en del ungkvæg indebrændte. Søndag eftermiddag d. 6. juni brændte ved lynild 3 steder i Hundslev, hvorved 5 familier blev husvilde, Hans Clausen, Peder Albrechtsen og Christian Møller, Anders Simonsen og Rasmus Kock. Da flere af dem var i den alsiske Brandkasse for Møbler og ligeledes i Brandkassen for Bygninger, måtte min bror som formand for begge kasser, hen at taksere brandskaden. D. 10. juni var han i Dynneved og senere en dag i Hundslev. Jacob Jespersen stod for løsøre i den Clausenske Kasse i Oksbølle, og her måtte der betales med 35 Ø af hvert hundrede, mens der i den alsiske kasse kun ville være betalt 10 Ø. Thi Clausens Kasse stod kun på 3 millioner, mens den alsiske stod for 19 millioner. Min bror ville ønske, at huskassen var ligeså stærk, men den ville vel nok med tiden vokse sig stor, da de mindre kasser ikke havde godt ved at holde sig.
5 g.
Flere af familien syge 1880.
Han havde haft i sinde at gøre en tur med sin kone til Avernakø med skipperen, der hentede mit brænde, men da han kom hjem fra Dynneved var Ditte bleven meget syg og der måtte bud efter lægen. Da hun begyndte at komme sig, blev fru Paulsen syg med voldsomme smerter i ryggen og måtte holde sengen flere dage. Dernæst blev også Anne på Majbølgaard og blev voldsomt medtaget af en stærk forkølelse, hele ansigtet ophovnede, munden blev hudløs og alle tænder løse. Dog blev hun snart igen i bedring; i den anledning fik de den lille Hans Henrik i nogen tid med til Lysholm. Alt dette hindrede rejsen. Og da det store Landbomøde forestod i Sønderborg og høsten senere kom, blev turen udsat til efteråret, og han skrev, at Grethe og jeg helst først måtte komme til Als. I juli aflagde vi derfor besøg der. Da jeg rejste hjem, blev hun tilbage i længere tid, da hun blev syg og havde et dårligt ben. Hun kom tilbage til Avernakø d. 25. aug. tilligemed hans sønner Nikolaj og Christian, der aflagde et besøg på Avernakø.
Medlem af Synodeudvalget for Sønderborg kreds 1880.
D. 14. juni gav han møde i Synodeudvalget i Sønderborg for at træffe forberedelse til Synodens afholdelse i Sønderborg sidst i juli måned. De 5 medlemmer af Synodeudvalget var: Formanden provst Schmidt i Svenstrup, provst Jessen i Ulkebølle, Knud Knudsen til Lysholm, gårdejer Hans Lassen i Lysabild og gårdejer Andreas Poulsen i Sottrup i Sundeved.
Medlem af bestyrelsen for den alsiske Landboforsamling 1880.
D. 15. juni måtte han atter give møde i Sønderborg som medlem af bestyrelsen for Landboforeningen på Als for at gøre forberedelse til det store fælleslandbomøde og dyrskue for hele Nordslesvig, der skulle afholdes i Sønderborg i juni måned.
Den store fælleslandbo forsamling i Sønderborg 1880.
D. 24. og 25. juni afholdtes fælleslandbomødet for hele Nordslesvig i forbindelse med et stort dyrskue. Mange fremmede havde indmeldt sig, der blev indkvarterede i byen og på landet. Min bror havde et par gæster og Hr. Jessen havde i logi Hr. Ohlsen, forpagter på Aagaard på Sjælland. Han havde tidligere været forvalter på Rumohrsgaard hos Hr. Hellmann og var g.m. dennes søsterdatter frøken Caspersen. Dyrskuepladsen fandtes på en mark nord for byen, der tilhørte destillator Petersen. Ved indgangen var der rejst en smuk æresport og var der bygget stalde til svinene, fårene og fjerkræet. En mængde heste, køer, tyre, svin, får og fjerkræ, samt en stor samling af forskellige mejeri redskaber, husflidssager var udstillede. Ved indgangen vajede en fane med Sønderborgs våben, andre faner fandtes ikke. En tribune var rejst på pladsen og kl. 9 åbnede formanden Hans Lassen festen med en tale, hvori han bød forsamlingen velkommen og bragte alle en tak, der havde bidraget til at bringe Landbomødet i stand. Han foreslog Hr. proprietær Knudsen til T…borg til præsident. 2 foredrag holdtes af dyrlæge Jessen, Landhusselskabets konsulent i husdyravl og af redaktør Frederiksen i København om sukkerroe dyrkning. I balndt dem som fik præmie fandtes min bror, der fik 2. præmie for udstillede kvægstammer, og Elley i Sønderborg fik diplom for udstillede mejeriredskaber. Om eftermiddagen kl. 2 til 3 gjordes udflugter i 2 hold. Det første hold på 83 vogne, der styredes af Hr. Hansen til Løitertoft på Nordborg, kørte gennem Sundeved forbi Rønhave og Augustenborg, hvor man en times tid gjorde holdt for at indtage forfriskninger og bese slottet og derfra videre til Høruphav.
6 g.
På vejen hertil var der rejst 3 æresporte og på den midterste læstes: ”Velkommen til Høruphav”. I Willesens Hotel samledes man til en fællesspisning, under hvilken herskede en munter og opløftet stemning. Den anden tur lededes af Hr. Reimers i Sønderborg igennem Sundeved forbi Sandbjerg over Sottrup og Ullerup til Graasten. Flere æresporte var byggede på vejen. Man gjorde holdt i Graasten, hvor der var rejste 2 æresporte og spistes til aften på gæstgiver Stilhoffs Hotel, hvor der ligeledes herskede en rar og gemytlig stemning. Den følgende dag gav dyrlæge Jessen en kritik over kvægbestanden i Nordslesvig, som han gav en risende omtale og derefter uddeltes præmierne. Den første dag faldt der et par tordenbyger om formiddagen, ellers var vejret godt.
Provstesynoden samlet i Sønderborg 1880.
D. 27 og 28 juli holdt provstesynoden for Sønderborg kreds møde på rådhuset i Sønderborg. Den åbnedes kl. 10 med en bøn af formanden provst Schmidt i Svenstrup. Førend man gik til valg af sekretærer og revisorer, tog Hr. Lassen i Lysabild ordet og androg på, at i ethvert fald burde der også føres en protokol i det danske sprog og oplæses ved det offentlige møde, at alle medlemmerne kunne forstå det. Han vidste ikke, om der også i fjor var bleven affattet en protokol i det danske sprog, men der var i al fald ikke bleven oplæst ved mødet. Endvidere bemærkede han, at han anså det for rigtigst, at de mundtlige forhandlinger her væsentligt blev førte på dansk og ønskede, at dette blev almindelige og henstillede derfor til formanden at anmode de synodemedlemmer, som måske helst ville foretrække det tyske sprog, om så vidt muligt at betjene sig af det danske sprog. Hertil bemærkede formanden, at med hensyn til protokollen skulle det fremsatte andragende blive taget til følge. Hvad derimod det mundtlige forhandlingssprog angik, udtalte han, at han selvfølgelig ikke kunne formene nogen at benytte det tyske sprog, men at han forholdt sig i overensstemmelse med den skete henvendelse, og gjorde navnlig gældende, at det måtte ligge i enhvers interesse så vidt muligt at tale dansk for at blive forstået af alle. Derefter valgtes til sekretærer: hr. Hansen til Løitertoft på Nordborg og præsten Schumacher til Ullerup. Til revisorer valgtes købmand F. Jensen i Sønderborg og købmand N.C. Fangel i Nordborg. Synoden gik derpå over til at behandle et af H.H. Lassen i forrige møde indbragt forslag om en deling af de tvende alsiske kirkekasser. Dette forslag var bleven overgivet til en komite til nærmere drøftelse, og resultatet af denne komites arbejde, der gik ud på at anbefale den foreslåede deling efter et nærmedre bestemt forhold, blev nu meddelt synoden i et længere foredrag af komiteens formand og ordfører biskop Hansen i Guderup. Forslaget blev anbefalet af synodens formand provst Schmidt, pastor Reuter i Broager, Hr. Hans Lassen og flere, mod forslaget talte kun Hr. pastor Müller i Ketting. Synoden vedtog sluttelig komiteens forslag, og sagen gik så ind til konsistoriet. Til slutning holdt Hr. pastor Clausen i Dybbøl et smukt og klart foredrag om, ved hvilke midler søndagens helligholdelse ville kunne fremmes.
Knud Jessen født 1880.
D. 7. aug. blev der født en søn på Majbølgaard, som blev holdt over dåben af sin morfar på Lysholm, og fik hans navn Knud.
7 g.
Tyfus i huset 1880.
I sept. blev den ene malkepige Marie Gregersen fra Korshavn alvorlig syg. Dr. Bercke erklærede det for gastrisk feber, at hun skulle afspærres, og at ingen måtte komme ind til hende, uden kokkepigen Karen Marie Snedkers fra Avernakø, der skulle passe hende. Hun var til en tid meget syg, men kom sig igen. Ved denne lejlighed slap hun for den skrantning og følger, hun havde haft siden hun for nogle år siden havde haft gigtfeber. Fra den tid blev hun helt rask. I hendes sted fik man nogen tid pigen Antoinette, der var bleven opdraget hos Christian Esbensen ved Skoven. Men d. 28. sept. blev kokkepigen Karen Marie Snedkers alvorlig syg. Dr. Bercke erklærede det for tyfus, og det bedste var at lade hende føre ud på sygehuset i Sønderborg, at smitten ikke skulle udbrede sig videre. Hun blev da kørt derud i den lukkede vogn. Efter en 14 dages tid blev det bedre med hende, men inden hun blev udskrevet, blev flere syge og måtte også ud til Sønderborg. Drengen Anders Gregersen, en bror til den første, havde alligevel listet sig flere gange ind for at se til søsteren og blev nu også angrebet. Og da han spillede kæreste med pigen Antoinette, blev også hun angrebet. Han havde sygdommen i en højere grad, hun i en mildere. De blev da d. 13. okt. førte ud til Sønderborg. Niels Simonsen og Fru paulsen var også syge, men Dr. Bercke erklærede, at det ikke var tyfus, de led af. D. 14. okt. kom fysikus Dr. Schmigelov efter landrådens ordre til Lysholm for at efterse den sanitære tilstand på gården, hen godkendte Dr. Berckes dom, at det ikke var tyfus hos de 2 andre. Han tog 2 flasker vand med til Sønderborg fra begge brønde i gården for at få det undersøgt, om det indeholdt bestanddele, der havde givet anledning til sygdommen. Vandet blev erklæret for sundt og godt. Han udtalte, at Karen Marie var så rask, at hun om 6 dage kunne komme hjem. De andre kom sig også efterhånden og således slap de for sygdommens videre udbredelse. Det forårsagede stor ængstelse i huset, og til fremmede så de ikke noget i denne tid.
Hans for….. rejser 1880.
Christian Jørgensen, en dattersøn af den gamle købmand Christian Karberg i Sønderborg havde gået der i flere år for betaling for at gå lidt med ved arbejdet. . Han blev afhentet d. 13. okt. fordi hans mor var bange for sygdommen. Min bror var glad for at slippe ham, da han ikke var til megen nytte. Den unge Galskjøt, som havde været der 2 år, skulle også nu rejse, men blev der nogen tid ud over tiden, da han var dygtig, de havde travlt og manglede folk.
Der blev desinficeret 1880.
Efter landrådens ordre blev pigekammeret nu grundig desinficeret, vasket, kalket og gjort rent. Marie Gregersen måtte i længere tid ligge ude på loftet i den østlige gavl og måtte hver dag bære sin seng ud i haven for at den ordentlig kunne udluftes.
Et uroligt efterår 1880.
I okt. gjorde Grethe og jeg en tur til Als, da der nu ikke var nogen fare at komme til Lysholm. I begyndelsen var vejret godt, men lidt længere hen, blev det et meget uroligt vejr, og i slutningen af okt. og en tid hen i nov. har der hersket et meget uroligt vejr. Vandet var steget og faldet hvert øjeblik, glasset løbet højt op og dalet lavt ned i løbet af en kort tid, og i et øjeblik har der rejst sig en orkanagtig storm. Om aftenen d. 20. og natten d. 21. okt. blæste en orkan fra nordøst, der hat anrettet megen skade rundt omkring. På Als rykkedes flere steder store træer op med rod, i Himmark faldt et hus, ligeledes i Svenstrup.
8 g.
På Lysholm stod min brordatter Ditte Knudsen for at se efter om alle vinduer var godt lukkede. Da hun kom ud i borgestuen, var det ene vindue fløjet ud på gårdspladsen og det andet sad og dinglede ved en krog. Skønt regnen skyllede ned gik hun dog ud i gården for at lede efter vinduet og fandt det helt og uskadt på brostenene. Man kan tænke sig, at er er bleven båret af den stærke vind og lagt som en fjer på jorden. Hun samlede det op og fik begge vinduer satte op og godt lukkede. Taget blæste af huset på den østlige gavl, her lå pigen Marie Gregersen og sov, og mærkede ikke noget til det hele. Hun havde glemt at få et par dyner ind af haven, og om morgenen var alle fjer fløjet ud deraf og røg omkring i haven. Mange fiskeredskaber og fiskeruser gik tabt. Min bror havde dog fået sine torskeruse r bragt i land. Orkanen har vistnok været fra midnat til kl. 3 om natten. Tirsdag middag d. 28. okt. begyndte atter en orkan at blæse op og holdt sig om fredagen helt igennem. Den kom fra sydøst, og lagde sig med frostvejr om lørdagen. Da dampskibet Fylla ville gøre en ekstra tur fra Flensborg til Korsør på grund af flyttedagen d. 1. nov. tog vi med det til Faaborg. Ditte Davidsen var dengang forlovet med Hr. Niels Nielsen til gården ”e Vinkel” i Hørup, og de tog med til Avernakø. Vejret var godt på overfarten, lidt blæste det, og vi fik en båd fra Faaborg til at sætte os over. Vinden tog imidlertid til at blæse. På grund af stærkt lavvande kunne vi ikke komme i land og måtte blive liggende en times tid, indtil der kom hjælp. Søndag eftermiddag d. 3. okt. blæste det rask fra nordvest, men om aftenen og hele natten blæste det op til orkan, der har anrettet en del skade på bygninger især på vestkysten og blæste 2 møller om i Nordslesvig. Vejret lagde sig atter med frost d. 2. og 3, nov. Mandag d. 8. nov. begyndte det atter lidt over middag med en voldsom storm fra nordøst, om morgenen blev det atter godt. Tirsdag aften d. 9. nov. tog det atter til at blæse med en orkanagtig storm fra sydvest. Lørdag d. 13. og søndag d. 14. nov. rasede en storm fra sydvest og vest, mandag d. 15. fra nordvest, tirsdag d. 16. nov. fra sydøst og syd. Det kunne stå med stille vejr og lidt frost og på én gang bruse op til en orkan. I stormen d. 28. okt. blæste en lade om på Rumohrsgaard. Den bekendte Falk tog tit fejl af vejret og de meteorologiske efterretninger spåede hver dag ustadigt vejr. Jeg skrev hjem, at det var spådomme som de hedenske orakler, der altid var satte på skruer, på den måde kunne jeg ligeså godt spå om vejret, det kaldte jeg ikke ustadigt, men et forrygende vejr. Min bror skrev tilbage, det var sandt nok, men damerne der holdt på Falk, ytrede, at jeg var temmelig kritisk.
Høstgildet 1880.
I tirsdags d. 17. nov. havde de høstgilde. Alle var galde og morede sig godt; den eneste, der havde fået lidt for meget, var Hans Peter Bakken. Næste dag blev det værre; thi om morgenen drak han ½ flaske brændevin, der var blevet stående i Borgerstuen, og så var han temmelig lystig hele dagen, indtil han kom i seng.
Besøg fra Majbølgaard 1880.
Lørdag d. 19. nov. havde de hele familien fra Majbølgaard med undtagelse af deres yngste medlem her forsamlet. De kom i god tid før middag, og det blev så betragtet som søndag, det vil sige, de fik suppe, der var bestemt til den dag. Børnene var søde og artige børn. Barnepigen forstår så godt at beskæftige dem, at man næsten mærkede kun lidt til dem. Om eftermiddagen kom Hr. Hansen fra Bommerlund og hans svoger fra Falsled, og de fik sig da en Whist om aftenen. Kl. 9 tog de bort.
Fødselsdag i Adserballe præstegård 1880.
Søndag aften d. 20. nov. var de fra Lysholm til Fødselsdag hos pastor Nissen i Adserballe, og traf sammen med Hr. og Fru Fangel fra Notmark, Fru Ahlmann fra Werthemine, Hr. Ahlmann var i København, Hr. og Fru Jacobsen til Gammelgaard, Hr. Schmidt i Adserballeskov og skolelærer Bonde sammested. Det var et rigtigt spisegilde og fru Nissen laver ypperlig mad. Hyggeligt og rart.
9 g.
Synodaludvalgs møde 1880.
D. 18. dec. var han i Sønderborg i synodaludvalgs møde. De havde for et andragende fra præsten Müller i Ketting om at sælge enkesædet der med 8 tdr. land. Det blev ikke anbefalet. Det ville da være alt for tåbeligt at få en fremmed ejendom midt ind i præstegårdens areal, ja næsten ind i haven. Det har formodentlig været til deres tyske karl, som går i præstegården.
|
