1887 1887.
Rigsdagsvalg 1887.
D. 21. febr. holdtes der Rigsdagsvalg. I første valgkreds, Haderslev og Sønderborg kredse valgtes Gustav Johannesen med 8511 st. imod 3495 tyske st.
Provst Fangel i Pøl død 1887.
D. 28. febr. om eftermiddag døde afskediget provst og sognepræst til Hagenbjerg menighed Holger Fangel i Pøl, hvor han havde taget ophold hos sin svigerdatter Tille Fangel, der havde en bondegård i Pøl ved Nordborg. Han led usigelige smerter førend han døde. For at komme af med sit vand, måtte han bruge et rør, men da han ikke kunne hjælpe sig selv, havde lægen anvist hans karl Hans Christian, hvorledes han skulle bære sig ad for at hjælpe ham. Det gik godt, så længe han
41 g.
endnu var i Hagenbjerg. Det havde nu været fornuftigt, at han havde taget ham med til Pøl, han havde jo godt råd til at betale for ham, og han kunne jo også have udført en del arbejde på gården. Men det ville provsten ikke, det var for ham som byrde for svigerdatteren, og han mente at kunne hjælpe sig selv. Det gik rent galt, han beskadigede de ædlere dele og døde til sidst under de utroligste smerter. Hans lig blev ført til Hagenbjerg kirke og et begravelsesgilde stod hos hans efterfølger pastor Engel i præstegården, kuskene blev beværtede i kroen. Hans søn udlagde siden omkostningerne af boet.
Gårdejer Jørgen Frederiksen i Igen død 1887.
Lørdag aften d. 2. april døde pludselig gårdejer Jørgen Frederiksen i Igen. Han havde i den sidste tid lidt af en del besvimelse og døde da han ville gå til sengs. Han havde i mange år været kirkeværge og kirkeældste for Igen sogn og var medlem af provstisynoden i Sønderborg. Han var en meget brav og hæderlig mand. Dødsbudskabet gjorde et stort indtryk på min bror og biskop Hansen i kirken palmesøndag dagen efter. Til samme tid døde også den hæderlige gårdejer Klaus Madsen i Holm, ligeledes kirkeældste og medlem af synoden for Nordborg sogn.
Vinterens karakter 1887.
I slutningen af året 1886 var vejret stadig vekslende med frost og tøvejr, således også i jan. 1887. Hen i febr. gav det frost og sidst i denne måned lagde havet til ind til Faaborg, så at man fra Avernakø kunne gå over isen. D. 12. marts var isen i Lillebælt så fast, at man kunne gå på den fra fastlandet til Fyn og Als. Det var dog med drivis, der skruedes sammen. April og maj måned var usædvanlig kolde, så at der endnu faldt sne. Min bror klager i sine breve over denne kulde, der standsede væksten. D. 12. marts blæste det om formiddagen kl. 9½ op til en forrygende orkan med snefog fra nordøst, den gjorde en del skade på bygninger på Als, blæste lader om og taget af husene. Til alt held holdt dette vejr dog kun til lidt over middag, da stormen lagde sig noget. Det var forudsagt en 14 dage i forvejen af en professor i Wien. Mandag d. 21. marts var det atter en slem storm. Ligeledes onsdag nat d. 23. marts var det vel omtrent ligeså hårdt vejr som d. 12. marts. Fra 12. til 23. marts var det tillige en meget streng vinter. Fra d. 23. blev det atter mildere med regn og vesten vind. Fra lørdag middag d. 2. april til søndag eftermiddag d. 3. april blæste atter en stærk storm fra nordøst, især om natten. I det sydlige Europa sporedes jordskælv. D. 7. april en storm fra nordøst, ligeledes d. 14. april med snebyger. D. 15. april var vinden syd, blæste og faldt en del sne. D. 22. april faldt den første torden fra sydvest.
Min og tante Elisabeths fødselsdage 1887.
D. 15. april lykønskninger til min fødselsdag. Gud give det nye år og mange flere må henglide i sundhed, glæde og tilfredshed, og til det ønske slutter sig også Marie og den øvrige omgivelse. Til Elisabeths fødselsdag mødte Ditte og jeg. Marie turde ikke vove det, og det var godt, at hun ikke kom med; thi da vi skulle hjem løb den lille hest ud af stalden, og den var naturligvis ikke at indhente, uagtet karlen og Peter Davidsen løb efter den indtil udenfor Ketting. Da de kom tilbage spændte karlen for den Blæsborg vogn og kørte os til Elstrup, hvorfra vi så gik hjem ad vejen til fods, men det var en bidende kulde den aften, så det var godt, at Marie ikke var med; thi så var hun bestemt bleven syg. Da vi kom hjem stod hesten nede mellem ko- og hestestalden. Ingen havde mærket det, og det var jo heldigt; thi så ville et jo sat stor skræk og uro i dem. De andre gæster her var, hr. fru Møller fra Igenmølle, Trine Johansen fra Sønderborg samt Ditte med lille Georg fra Ketting. Vi havde det hyggeligt og rart. Ditte mødte med en kringle og sandtærte fra Ketting bageri, og vi fik en meget velsmagende oksesteg.
42 g.
Den unge Witzke og hans kone 1887.
Rygtet om en anden begivenhed er vel endnu ikke nået til Avernakø. Unge Witzke og kone var her ovre i påsken, kom til Igen kirke 2. påskedag, var i kirke og tog til Guderup. Efter kaffen følte den unge kone sig utilpas og ville straks hjem, men inden de kom til Ketting var hun meget dårlig og forlangte at komme ind i det første hus, men Witzke avancerede dog hen til H.C. Things, fik hende bragt derind, i en fart bud efter jordemor og dr. Karstens, men det dødfødte barn, som var kommet et par måneder for tidlig, var allerede født, før den dygtige hjælp arriverede. I de første dage havde hun det ret godt, men blev siden dårlig i de sidste dage, det er naturligt, at både mand og svigerinde er om hende. I øvrigt kunne hun ikke være kommen ind et pænere og propert sted i hele byen, og lejligheden er god. Konen Kathrine Things var desuden en kusine til biskop Hansen.
Sofie Jessen født på Majbølgaard 1887.
D. 19. marts blev en datter født på Majbølgaard. Søndag d. 24. april blev hun døbt og fik navnet Sofie efter sin bedstemor på Peberbjerg. Hun skulle holdes over dåben af sin faste frøken Jessen. Min bror og gamle Jessen skulle stå fadder, og der skulle være barselgilde for familien Jessen på Peberbjerg, præstens fra Høruå og familien på Lysholm.
Sønderborg Kredsdag 1887.
Sønderborg Kredsdag er indkaldt til et møde d. 7. juli. Blandt de sager, som kommer til forhandling er et forslag fra kredsen som beder udvalget om en bevilling på 4.000 m. til forarbejde til den preussiske sporbane på Als.
Et møde i Hartspring kro ang. banen 1887.
D. 2. juli afholdtes er forsamling i Hartspringskro ang. sporvejssagen på Als. Stemningen der var overvejende imod en sådan bane, og …… til Kredsdagen fik kun få underskrifter. Grunden dertil er vistnok den, at færdslen i hine egne benytter vejen til Hardeshøj og Stevningnor, for med Dampskibet at komme til Sønderborg, og færdslen med en sporbane derfor ikke findes stor nok. For øvrigt synes den overvejende stemning at være for en kredsbane, såfremt banen dog skulle komme til udførelse. I det hele var det på Als ikke megen stemning for en bane på Als. De mest interesserede var skolelærere over hele Øen.
Synoden holder møde 1887.
D. 18. juli holdt Sønderborg provstesynode møde på rådhuset i Sønderborg. Formanden provst Reuter holdt en bøn kl. 10. Til protokolfører valgtes handelsgartner Livoni i Sønderborg for den danske og pastor Simonsen af Ullerup for den tyske protokol. Formanden bragte i erindring, at i årets løb var 2 synodemedlemmer afgåede ved døden, provst Fangel i Havnbjerg og gårdejer Jørgen Frederiksen af Igen. På formandens forslag hædrede forsamlingen deres minde ved at rejse sig.
Det danske undersåtsforhold 1887.
Synodeudvalgets temmelig omfangsrige beretning om de kirkelige og sædelige tilstande i provstiet blev oplæst. Et punkt i denne retning foranledigede Hans Lassen af Lysabild til at begære ordet. Der forekommer nemlig heri den oplysning, at synodemedlem Hans Nissen af Viby på grund af sit danske undersåtsforhold må give afkald på sin post som medlem af provstesynoden og på sin stilling som medlem af provinssynoden. Lassen viser, hvorledes den her gældende kirkelov ikke på nogen måde gør forskel på vedkommende undersåtsforhold og at de danske undersåtter hele tiden har været i faktisk besiddelse af deres valgret og valgbarhed til synoden. Vel er kulturministeren nu af en anden mening, men efter hans formening kan en administrerende anordning ikke kuldkaste en hidtil gældende lov. Han andrager på, at følgende forslag sættes på dagsordenen:
”Provstesynoden beslutter at udtale sin beklagelse over, at de danske undersåtter og dermed den stor del af menighedsmedlemmerne af 14. april s. år., for fremtiden er udelukkede fra al indflydelse på de kirkelige forhold, samt et håb om, at provstesynoden, når den næste gang træder sammen, vil gøre sin indflydelse gældende, for at de pågældende medlemmer igen indsættes i deres hidtidige rettigheder i kirkelig henseende”.
Formanden meder, at synoden ikke vil være i stand til at få den trufne bestemmelse ophævet og anbefalede at lade sagen falde.
42 g.
Den unge Witzke og hans kone 1887.
Rygtet om en anden begivenhed er vel endnu ikke nået til Avernakø. Unge Witzke og kone var her ovre i påsken, kom til Igen kirke 2. påskedag, var i kirke og tog til Guderup. Efter kaffen følte den unge kone sig utilpas og ville straks hjem, men inden de kom til Ketting var hun meget dårlig og forlangte at komme ind i det første hus, men Witzke avancerede dog hen til H.C. Things, fik hende bragt derind, i en fart bud efter jordemor og dr. Karstens, men det dødfødte barn, som var kommet et par måneder for tidlig, var allerede født, før den dygtige hjælp arriverede. I de første dage havde hun det ret godt, men blev siden dårlig i de sidste dage, det er naturligt, at både mand og svigerinde er om hende. I øvrigt kunne hun ikke være kommen ind et pænere og propert sted i hele byen, og lejligheden er god. Konen Kathrine Things var desuden en kusine til biskop Hansen.
Sofie Jessen født på Majbølgaard 1887.
D. 19. marts blev en datter født på Majbølgaard. Søndag d. 24. april blev hun døbt og fik navnet Sofie efter sin bedstemor på Peberbjerg. Hun skulle holdes over dåben af sin faste frøken Jessen. Min bror og gamle Jessen skulle stå fadder, og der skulle være barselgilde for familien Jessen på Peberbjerg, præstens fra Høruå og familien på Lysholm.
Sønderborg Kredsdag 1887.
Sønderborg Kredsdag er indkaldt til et møde d. 7. juli. Blandt de sager, som kommer til forhandling er et forslag fra kredsen som beder udvalget om en bevilling på 4.000 m. til forarbejde til den preussiske sporbane på Als.
Et møde i Hartspring kro ang. banen 1887.
D. 2. juli afholdtes er forsamling i Hartspringskro ang. sporvejssagen på Als. Stemningen der var overvejende imod en sådan bane, og …… til Kredsdagen fik kun få underskrifter. Grunden dertil er vistnok den, at færdslen i hine egne benytter vejen til Hardeshøj og Stevningnor, for med Dampskibet at komme til Sønderborg, og færdslen med en sporbane derfor ikke findes stor nok. For øvrigt synes den overvejende stemning at være for en kredsbane, såfremt banen dog skulle komme til udførelse. I det hele var det på Als ikke megen stemning for en bane på Als. De mest interesserede var skolelærere over hele Øen.
Synoden holder møde 1887.
D. 18. juli holdt Sønderborg provstesynode møde på rådhuset i Sønderborg. Formanden provst Reuter holdt en bøn kl. 10. Til protokolfører valgtes handelsgartner Livoni i Sønderborg for den danske og pastor Simonsen af Ullerup for den tyske protokol. Formanden bragte i erindring, at i årets løb var 2 synodemedlemmer afgåede ved døden, provst Fangel i Havnbjerg og gårdejer Jørgen Frederiksen af Igen. På formandens forslag hædrede forsamlingen deres minde ved at rejse sig.
Det danske undersåtsforhold 1887.
Synodeudvalgets temmelig omfangsrige beretning om de kirkelige og sædelige tilstande i provstiet blev oplæst. Et punkt i denne retning foranledigede Hans Lassen af Lysabild til at begære ordet. Der forekommer nemlig heri den oplysning, at synodemedlem Hans Nissen af Viby på grund af sit danske undersåtsforhold må give afkald på sin post som medlem af provstesynoden og på sin stilling som medlem af provinssynoden. Lassen viser, hvorledes den her gældende kirkelov ikke på nogen måde gør forskel på vedkommende undersåtsforhold og at de danske undersåtter hele tiden har været i faktisk besiddelse af deres valgret og valgbarhed til synoden. Vel er kulturministeren nu af en anden mening, men efter hans formening kan en administrerende anordning ikke kuldkaste en hidtil gældende lov. Han andrager på, at følgende forslag sættes på dagsordenen:
”Provstesynoden beslutter at udtale sin beklagelse over, at de danske undersåtter og dermed den stor del af menighedsmedlemmerne af 14. april s. år., for fremtiden er udelukkede fra al indflydelse på de kirkelige forhold, samt et håb om, at provstesynoden, når den næste gang træder sammen, vil gøre sin indflydelse gældende, for at de pågældende medlemmer igen indsættes i deres hidtidige rettigheder i kirkelig henseende”.
Formanden meder, at synoden ikke vil være i stand til at få den trufne bestemmelse ophævet og anbefalede at lade sagen falde.
.
43 g.
Herredsfoged Petersen fra Augustenborg taler tysk og udtaler, at kulturministerens omtalte skridt er fuldstændig rigtig og berettiget. Pastor Holm fra Oksbølle taler også tysk og indrømmer, at de danske undersåtter i hans menighed høre til de bedste kirkegængere og i det hele taget en meget brave mænd, men han finder det dog i sin orden, at de ikke må have nogen som helst indflydelse på menighedsvalget. Hansen fra Løjtertoft beklager, at Hans Nissen af Viby, et af synodens bedste verdslige medlemmer, på den måde ikke længere kan være medlem af synoden og vil stemme for Lassens forslag. Man skred dernæst til valget af et gejstligt medlem af synodeudvalget i provst Reuters sted og valget faldt på provst Schmidt af Svenstrup.
Nådsens år
Fremlagt blev et udkast til en kirkelov af det såkaldte Nådsensår i den danske kirke. Pastor Nissen fra Adserballe gav nogle oplysninger. Udkastet blev oplæst og vedtaget af synoden som formålstjenligt med enkelte mindre væsentlige ændringer.
Møde hvert 3. år.
A Kaad fra Mintebjerg og Møller fra Hørup indbragte et forslag om at indskrænke synodens møder til hvert 3. år. Der udspandt sig en længere diskussion, men det blev dog forkastet med stor stemmeflerhed.
Kærlighedsgerning i provstiet.
Om eftermiddagen holdtes 2 foredrag, et af pastor Thiessen i Broager om den kristelige kærlighedsgerning i Sønderborg kreds. Han talte om, den ydre og indre session og udtalte sig til dels …., men holdt sig som pastor Clausen senere bemærkede, nærmest til Sundeved og tog ikke stort hensyn til Als, hvorfor pastor Clausen fremhævede en del smukke træk fra Als.
Psalmebogssagen.
Det andet foredrag bestod i, at pastor Clausen gav et interessant overblik over psalmebogen.
Lassens forslag.
Derimod satte formanden Lassens forslag under afstemning og bemærkede, at der måtte 2/3 af stemmerne. For det stemte 38 og imod, næsten alle præsterne, 16 st. Formanden kan vel ikke finde sagens behandling utilstedelig, men henstiller dog til forslagsstilleren, om det ikke kunne være nok, at den pågældende udtalelse er falden i Synoden og at den føres til protokols. Herredsfoged Petersen erklærer, at de danske undersåtters udelukkelse er en konsekvens af lovenes bestemmelser, som ikke hjemle dem nogen valgret. I forslaget øjner han kun en politisk demonstration, og han andrager på, at den ikke optages i protokollen. Formanden finder, at hidtil er intet fremtrådt, der kunne tydes som en politisk demonstration, og Lassen tilbageviser herredsfogdens insinuation. Derefter veksler formanden og herredsfogden bemærkninger. Pastor Holm spørger: ”hvor er den lov, som giver de danske undersåtter kirkelige rettigheder”? Og får det svar, at de pågældende bestemmelser findes i kommune…. til synodelovens § 8. Lassen går ind for formandens indstilling, idet han erklærer, at han på et andet sted, hvor man er mere kompetent til at bedømme sagen, skal komme frem med det.. Synoden slutter og ender med en bøn.
Dyrskue i Ketting kro 1887.
D. 22. juli afholdt den alsiske Landboforening om fredagen i Ketting kro et dyrskue i forening med en udstilling af agerbrugsmaskiner og redskaber, samt husflidsfrembringelser. Dyrskuet må kaldes vellykket, det har, når man ser bort fra hestene, været udstillet et ret anseeligt antal dyr,
44 g.
for en del af fortrinlig beskaffenhed. Af de forskellige husdyrarter, har der været fremstille følgende antal: Hingste kun 1. Følhopper, til dels med føl, 12. Ældre tyre, 6. Yngre tyre, 8. Ældre køer, 34. Yngre køer, 13. Kvægstammer 9, bestående af 41 køer. Kvier, 19. Fjerkræ 14 stammer, 20 gæs, 31 ænder, 43 høns og 14 duer. Af agerdyrkningsredskaber og maskiner var udstillingen mindre righoldig, 13 numre men kvaliteten var god. Det samme gælder husflidsafdelingen, 12 numre. Iblandt præmietagerne fik min bror en præmie for en udstillet kvægstamme på 5 køer.
Sølvbryllup i Igenmølle 1887.
D. 24. aug.. Med vor rejse trækker det lidt ud. I dag er der sølvbryllup hos hr. Müller i Igenmølle, hvortil vi er bedt til middag. De spiste i vandmøllen lige over for huset, der var draget og pyntet. De fik en fin middagsmad, iblandt andet fisk, … og flere slags vin. Af gæster kunne mærkes: biskoppens familie, familien på Lysholm, pastor Fangels fra Notmark, pastor Müllers fra Ketting, Thomsens fra Hartspring, Jacobsens fra Rumohrsgaard og Gammelgaard m.fl.. Hans onkel præsten fra Ketting udbragte brudeparrets skål på tysk og endte med et Hoch! abermals Hoch 3 gange.
Brandforeningsmøde i Ketting 1887.
Lørdag d. 3. sept. var han til møde i Ketting kro med bestyrelsen af begge brandforeninger, den ene for løsøre og den anden for bygninger, hvis formand han endnu er.
Peter går atter til søs 1887.
Peter har sandsynligvis fået skib at føre i København. Der kom telegram i tirsdags d. 20. aug. om at sende hans tøj og papirer hurtigt, da han rejste på torsdag d. 1. sept. Vi vente nu nærmere på brev. Det er jo en glæde, at han har fået en virksomhed, hvorfor vi må takke Gud.
Mæslinger på Majbølgaard 1887.
På Majbølgaard har alle børn mæslinger og Marie Knudsen ligeledes, da hun har været der i ferien. Hos Hans Møller på …. er difteritis. Det er et udmærket vejr for høstens bjergning. Hveden fik vi godt ind i torsdag, fredags og lørdags.
Besøg på Avernakø 1887.
Mandag d, 12, sept. kom de med dampskibet til Faaborg, hvorpå de med båd sejlede til Avernakø. Jeg gik ned til bådstedet, hvor vognen holdt for at tage imod dem, men i stedet for at lande gik båden forbi til … hvorhen vognen da kørte. Han og hans kone opholdt sig her i flere dage. D. 23. sept. sender han brev med Christian, der rejser til Faaborg og takker for deres besøg, hvorover de var meget glade, og Marie finder sig vel efter turen, og de havde en god hjemrejse.
Christian og frøken Bülow i besøg 1887.
Christian, der fra i sommer var forlovet med frøken Bülow rejste til Svendborg fra Faaborg for at hente hende, hvor hun havde været for at få nye tænder sat ind. De ville d. 24. sept. komme til Avernakø og blive der et par dage.
Sønderborg kredsdag 1887.
…., at regeringen havde stadfæstet kredsdagens tidligere beslutning ang. bevilling af midler til udførelsen af forarbejdet ved den påtænkte sporbane på Als. Det kunne deraf ventes, at jernbane ……. samtykke til forarbejdets begyndelse ikke længe ville kunne lade vente på sig.
45 g.
Sølvbryllup i Notmark præstegård 1887
D. 2. okt. holdtes sølvbryllup i Notmark præstegård, Hr. pastor Fangel og hustru modtog mange beviser på deltagelse fra flere sider. En del foræringer fra venner og bekendte, slægtninge og beboere. Flere æresporte var rejst. Da det var søndag modtog de tilligemed en del af beboerne den hellige nadver, som meddeltes dem af deres yngste søn, der er præst i Jylland. Præsten selv prædikede. Om eftermiddagen kl. 3 samledes en del gæster til et gilde i præstegården.
Biskop Hansen 60 års jubilæum 1887.
D. 30. okt. kunne biskop Hansen, sognepræst i Igen på Als, have holdt sit 60 årige embedsjubilæum. 1848 udnævntes han til Ridder af Dannebrog og 1859 blev han Kommandør af Danmark.
En tur til Als med sognerådet 1887.
Avernakø sogneråd skulle en tur til Broager i Sundeved i fattigsagsanliggende med 2 børn, som kommunen måtte antage sig. Jeg havde skrevet i forvejen til Lysholm og min bror meldte tilbage, at det hele sogneråd godt kunne få logi på Lysholm. Det bestod foruden mig af Christen Snedker, sognefoged Jørgen Rasmussen, gårdejer Jens Hansen i Korshavn og gårdejer Jacob Nielsen i Avernakø. Grethe og jeg besluttede at gøre turen med. D. 14. nov. gik vi ud fra Avernakø. Det blæste noget og regnede. Men inden vi nåede om; thi vi måtte en tid krydse, blæste det op til en storm fra nordøst og gav sig til at fryse. En forfærdelig brænding og pålandsvind stod det med ved Fynshav, så at båden måtte blive liggende langt ude og vi blev efterhånden satte i land i en lille jolle. Det så noget farligt ud. Jeg tog vognen ved Fynshav, og da vi kørte på på landet, var der allerede is på vandet i grøfterne. Den følgende dag blæste en storm og frøs det hårdt. Manden fra Fynshav kom efter aftale dagen efter og kørte dem til Sundeved, mens jeg blev på Lysholm. Det blev en kold tur for dem til Sundeved. De kom tilbage henimod aften, og dagen efter d. 16. nov. var det tøvejr, mildt vejr og vestenvind, hvorpå vi ilede tilbage. Mændene var glade for turen, og at de havde været på Lysholm.
Lykønskning og tilbringelse af julen 1887.
D. 22. dec. snart har vi igen jul om en føje tid et nyt år, det går rask, og det synes kun en stakket tid et år, jo nærmere man nærmer sig målet, jo hurtigere iler tiden. Der er jo altid meget, man ønsker kunne være anderledes, men der er jo også meget, hvorfor man må være Gud taknemlig. Nu vil jeg da ønske dig en glædelig jul og et godt nyt år, og at vi i løbet af det kommende år må kunne samles engang imellem i glæde med hinanden. Vi ville her tilbringe julen i stilhed, i kirke 1. juledag og måske spadserer jeg, men de andre kører. 2. juledag bliver vi hjemme og 3. juledag til middag på Majbølgaard, hvor de sædvanlige gæster samles.
|
