1890
1890.
Et glædeligt nytår 1890.
D. 4. jan. Tak for dine gode ønsker, og jeg siger i lige måde, med tak for det gamle år. Gud give dig et godt og velsignet nyt år. Det gamle er jo gået godt og fredeligt hen, hvad det nye år skal bringe, er skjult for os. Gud give, at det ikke må pålægges os mere, end vi kunne bære.
Jørgen Miangs fødselsdag 1890.
I dag er det gamle Miangs fødselsdag, han fylder 90 år, og er rask og fornøjelig. Jeg var der i formiddags for at lykønske og traf Christen Dircksen og Hans Møller af Bostedvrå. Vi fik os hver en kaffepunch. Om morgenen kl. 6. stillede unge og gamle kromand Fogt fra Østerholm og gav salut med 2 geværer og en dunnerbøsse. I eftermiddag er der familieselskab. Han bad at hilse og sige, at han endnu var en hel karl. Christen Dircksen, som Jespersen antog for et dyr og skød i ryggen, er dog nu atter på benene, men vil ikke blive arbejdsdygtig for i vinter. Det var en slem fadæse af Jespersen, der ellers altid er den forsigtige og kloge mand. Men han er også bleven straffet hårdt på pungen og skammen; hvad straf han ellers får, er endnu ikke afgjort; dog synes det, som om der vil blive gjort alt, for at få sagen gjort så lille som muligt. Han har jo også straf nok foruden. Men havde det været en dansk mand, ville det nok havde fået et andet udseende.
Martine og børnene i julen 1890.
Vi har tilbragt jul og nytår i behagelig rolighed her hjemme. Dog har vi haft Martine med hendes 4 små, som først rejser i morgen tilbage til Augustenborg, da skolen begynder mandag. De har rigtignok været artige og søde hele tiden, og det har været en fornøjelse at have dem.
Juletræ i Guderup 1890.
3. julidag var vi på Majbølgaard, og en dag mellem jul og nytår var vi inviterede med alle børnene til Guderup, hvor fru Tadey havde arrangeret juletræ til fryd for alle børnene, med rigelige gaver. Rasmus fik ligeledes gaver med hjem til sine børn. Det var nu sidste gang. I fjor var endnu gamle biskop Hansen med at glæde sig.
Synodalmøde om en præst for Igen sogn 1890.
På onsdag d. 8. jan. er der synodalmøde, og vi skulle da se hvilke ansøgere, der er til Igen kald
61 g.
og stille med 3 suppleanter eller rettere stedfortrædere. Sognet var meget opsat på at få pastor Wernich i Oksbølle og ville sætte en adresse eller ansøgning ind.. Jeg sagde da, at der i synodalloven stod, at konsistorium var berettiget (ikke forpligtet) til at tage hensyn til en sådan ansøgning, når ¾ del af de stemmeberettige forlangte det, og jeg foreslog da, at der rejste 3 mænd hen og tale med provsten derom, og bad mig fritaget for at være med. Dette blev enstemmig afslået. Jeg tog da derover med Jespersen i Igenmark og Christen Christensen, kaldet Skrædder i Sjellerup. Jeg sagde dem forud, at vistnok gik hverken provsten eller konsistoriet ind på at tage en sådan ung mand i betragtning, og udfaldet blev da, som jeg bebudede. Provsten sagde ligeud, at det aldeles ikke ville føre til noget, det ville være den største uret imod de ældre kvalificerede mænd. Når sligt kunne gå, ville alle de ældre aldrig blive befordrede.. Dermed faldt den sag bort. Synodeudvalget indstillede i et senere møde følgende præster på valg til Igen sognekald: 1 pastor Prahl i Møgeltønder, 2. pastor Müller i Adserballe, 3. pastor Momsen i Burkal. Suppleanter: 1. pastor Schrøeder i Østerlindet og 2. pastor Jess i Nørreløgum.
Gustav Johansen holder møde i Sønderborg 1890.
Søndag d. 9. febr. holdt rigsdagsmand Gustav Johansen af Flensborg vælgermøde i Sønderborg. 350-400 personer var tilstede.
Nikolaj Ahlmann død i København 1890.
Onsdag d. 12. febr. døde Nikolaj Ahlmann i København, 80 år gl. Han var født i Sønderborg 1809 d. 14. nov. Fra 1839-1847 var han forpagter på Jullerup, fra 1847-1856 ejede han en gård i Sverige, købte 1857 Werthemine Ladegaard på øen Als. 1866 var han fører for de 47 sønderjyders rejse til Berlin, for at opfordre regeringen til at udføre Pragerfredens § 5. 1867 blev han valgt til den tyske rigsdag for 2. kreds, da Als og Sundeved hørte sammen med Flensborg amt. Indtil 1874 valgtes han sammen med Hans Krüger som deputeret for 2. kreds til den preussiske Landdag. 1875 tog han til København.
Rigsdagsvalg til den tyske regering 1890.
D. 20. febr. blev der holdt rigsdagsvalg til den tyske Rigsdag. I 1. kreds: Haderslev og Sønderborg kreds blev Gustav Johansen valgt med 8706 st. Den tyske kandidat Amtsrichter Bachmann fik 3210 st. Socialdemokraten Mahlkefik 148 st.. I sønderborg kreds fik Gustav Johansen 3413 sr. Bachmann 1070 st. Socialdemokraten 117 st. I Haderslev kreds 5293 st., 2140 st. 31 st. I Sønderborg fik Johansen 250 st. Bachmann 295 st., Mahlke 38 st. I Hagenbjerg faldt stemmerne således 96 og 57 st. Ketting 89 og 47 st. Igen 222 og 51 st. Augustenborg 1 og 80 st. Nordborg 65 og 77 st. Graasten 130, 100 og 12 st.
Pastor Prahl valgt til præst for Igen menighed 1890.
D. 20. marts var der præstevalg i Igen kirke ved hvilken lejlighed pastor Prahl i Møgeltønder fik 142 st. pastor Müller i Adsbølle 12 st. og pastor Momsen i Burkal 4 st. Pastor Prahl fik de danskes stemmer. Momsen fik de tyske stemmer.
Landbomøde i Ketting kro 1890.
D. 2. april holdt den alsiske Landboforening møde i Ketting. Følgende resolution blev udlagt: Forsamlingen anser det for ønskeligt, at landmænd ved salg af husdyr, gør sig til regel, ikke med deres vidende at fortie nogen som helst sygdom eller fejl, der muligvis kunne klæbe ved det til salg bestemte dyr, men på den anden side også bestemt frasige sig enhver som helst garanti i henseende til det solgte dyr efter leveringen.
62 g.
Synodaludvalget holder møde i Sønderborg 1890.
D. 27. marts. Han havde tænkt på at gøre en tur til Avernakø før påske, men forskellige ting hindrede ham deri og ville udsætte det til påsken og konfirmationen var forbi. Ved præstevalget i Igen kirke meddelte provsten, at mandag d. 1. marts skulle der afholdes synodaludvalgsmøde i Sønderborg.
Litte med børnene i besøg 1890.
Litte med børnene var i besøg på Als. Hun kom til pastor Schwensens fødselsdag d. 24. marts, ville d. 26. tage til Lysholm hen imod aften og forblive der den følgende dag, og lidt senere komme igen, tage Anne med fra Majbølgaard og forblive der nogle dage. Fra d. 11. til 14. april var hun i besøg på mejeriet på Avernakø. Det blev bestemt, at hendes ældste søn Knud skulle kommer hertil og tilbringe en del af sin ferie i præstegården i Avernakø.
Min bror aflægger besøg 1890.
Fra 14. til 17. april var min bror i besøg på Avernakø. Han havde jo endnu ikke set mejeriet. Han logerede her i præstegården.
Nikolaj kommer ikke til Lyø 1890.
D. 27. marts. I morgen har vi stor begravelse hos naboen Hans Møller på Bostedvrå, hvis datter Trine nu endelig er død efter en langvarig sygdom. Du skal have tak for at have anbefalet Nikolaj til pastor Nielsen på Lyø, der kan han jo have lejlighed til at øve sig, uden at det koster ham noget. Vi skrev, at han skulle tage imod tilbudet, og håber, at han er gået ind på det. Pastor Nielsen var meget syg hele fasten igennem og var urolig for menighedens skyld. Derfor henvendte han sig til mig om at få ham til at hjælpe sig. Men imidlertid døde han, og der blev ikke noget af sagen. Derimod hjalp han i nogen tid provst Klein i Gudme på Fyn.
Peters fadæse med skibet 1890.
Det var en stor sorg for os med Peter. Måske han ikke har kunne handle anderledes. Men det er dog grasserende, at skibet straks besættes og kommer ind til samme plads som han og hans mandskab. Vi hentede underretning fra rederiet i Kolding, og de skrev, at engelskmanden forlangte 72.000 kr. i bjergeløn, en smuk historie. Vi ville dog håbe, at Han (Peter) kunne forsvare sig. Var skibet gået under, havde det været en stor fordel for rederiet, da det kun var forsikret for total forlis. Om nu også, som vi håbe, Peter har gjort sin pligt, så er og bliver det dog en kunstig historie i verdens øjne, og hans fremtid er atter spoleret og må begynde forfra igen. Det var et gammelt dårligt skib. Det løb læk hvert øjeblik, var bleven efterset, førend han gik ud fra Avernakø, men fik igen en stor læk i Atlanterhavet.. Folkene pumpede og blev ved dermed, men det hjalp slet ikke. Til sidst ville mandskabet ikke længere arbejde, men ville bort fra skibet, da de frygtede for at synke. Da kom imidlertid det engelske skib og de forlangte at blive optagen af det. Men den engelske kapt bordede skibet med folk og sejlede det i havn.. Senere kom sagen for søretten, Peter mødte ikke og han blev idømt en stor mulkt til erstatning. Han kunne nu ikke komme hjem, da rederiet i så fald ville lægge beslag på ham. Han blev derfor fra denne tid i Amerika, vel nærmest i Chicago , hvor han sejlede med en båd i fragt på floderne og de stor søer. Hans kone og børn forblev på Als og min bror måtte forsørge dem, en ny stor byrde, men han bar byrden med ro og den trøst, da han elskede dem, at den gode Gud vist ville sørge for deres fremtid. Dog blev han også støttet af sin svigersøn, Thomas Jessen på Majbølgaard, der i en del år, indtil børnene for en del kunne sørge for sig selv, årlig skænkede dem et vist beløb.
63 g.
Pastor Prahl kan ikke straks tiltræde 1890.
Pastor Prahl vil næppe tiltræde embedet før hen i sommeren, da vi jo har kapellanen og han ikke selv kan slippe så hurtig fra Møgeltønder, men dette forhindrer ikke fru Tadey i at bryde op, så snart hun ønsker det, da han aldeles ville indrette sig, som det passede hende.
Et legat til Ketting skole 1890.
Henrik Petersen, forh. i Bromølle, nu ejer af boelet i Bro, har skænket 2000 m. til Ketting skole, hvoraf renterne skulle anvendes til en syskole for fattige børn, samt til indkøb af stoppegarn, lagner m.m., at de hovedsagelig kunne lære at lappe deres klæder og stoppe deres strømper, hvilket han har bragt i erfaring, mange især fattigfolks børn ikke forstår. Det er jo en meget smuk anvendelse.
Rejsen tilbage til Als 1890.
D. 19. april. Han takker mig, Grethe og familien på mejeriet for sit behagelige ophold på Avernakø. Jeg kom tidlig til Faaborg og gik derfor hen til Hansen hvor jeg sad og fik Nationaltidende læst, samt bestilte mig et smørrebrød når skibet var i sigte, hvormed jeg så afsluttede fortæringen den dag. Da jeg kom til dampskibet for at gå ombord, stod hele præstefamilien der for at tage afsked med mig, som var meget pænt af dem. Jeg var atter ene tilbage på 1. plads og fortrød ikke at have taget anden plads, da der også var meget få.
Megen sjov med et lille æbletræ 1890.
Ankommen til Sønderborg, slap jeg godt igennem toldvæsenet, men blev atter indhentet på grund af æbletræet, som først skulle til Flensborg for at undersøges, forinden jeg måtte få det med hjem. Vi underhandlede længe, til sidst fik jeg en underordnet med hen til toldforvalteren for at forsøge, om han muligvis ville lade mig passere. Her var alt lukket og aflåset. Til sidst forsøgte min ledsager at banke på et vindue, som så blev åbnet af toldforvalteren, der forlangte en deklaration fra Faaborg og sagde, at træet først måtte til Flensborg, men til sidst erklærede jeg, at hvis det så skulle være, ville jeg hellere straks kaste det i vandet, endelig erklærede han: ”ich weiss von nichts, sehen sie, wie Sie fortkommen”. Da vi gik tilbage, ville jeg lade Rasmus bringe det ind ad Søndergade, men den tilforordnede viste ham om ved pavillonen og ind ad Korffs Port ved havnen, og nu står træet godt plantet i haven. Jeg tænker det vil gro godt efter den megen genvordighed. Toldforvalteren sagde endvidere, at ikke en blomst måtte indføres uden den blev undersøgt i Flensborg. Dette til advarsel i fremtiden. Det var et udmærket lille æbletræ af en udmærket Graastener slags, som han fik hos mig.
Anne på Graasten syg 1890.
Af Rasmus hørte jeg, at søster Anne på Graasten var meget syg, og at Ditte fra Ketting var taget derover dagen i forvejen og ventedes hjem om aftenen med posten, jeg opholdt mig derfor i Ketting indtil Nordborg posten kom, som Ditte så var med tilbage, og det var da også Gud ske lov! bedre med hende, så at lægen havde godt håb. Det er influenza. Jeg traf alt godt hjemme, både med folk og fæ.
Peters affære på Avernakø 1890.
Martine havde fået brev fra Peter, der endnu er på Barbados og bor sammen med kapt. Petersen, som rederiet sendte dertil for at varetage dets interesse, og hvem han skriver, at han er en meget rar og behagelig mand. Det drejer sig om skibet kan blive …., hvilket er en fordel for rederiet. Han var så ked over, at han aldrig havde set et brev hjemmefra i det foregående år, og troede at vi var vrede på ham. Når han først var ude af det med skibet, troede han, det var let for ham at få en god plads der på stedet, hvor han da kunne have sin familie hos sig da han både kunne engelsk, tysk og dansk.
64 g.
Vi ville nu håbe og bede, at den gode Gud vil styre og lede alt til det bedste for ham.
Hilsen fra gamle Miang 1890.
I formiddags var jeg oppe at se til gamle Miang, han bad at hilse dig og håbede at se dig i sommer. Han plejede at gemme på gamle historier, som han ville spørge mig om.
Vejret i pinsen 1890.
Tordenvejr d. 24. april og 21. maj. Det trak fra syd mod øst og derfra mod nord. Det var slemt i Nakskov, Langeland, Svendborg, Odense, Bogense, Nyborg og Hobro. !. og 2. pinsedag var det en forfærdelig kulde, som holdt sig hele ugen. I Sverige faldt i pinsedagene megen sne, og var der en forfærdelig kulde. D. 24. og 25. nov. rasede en storm med snefog og svært højvande, det højeste efter 1872 og 1874. Snedkerens båd var løftet op på klinten ved stranden.
Produktudstilling i Ketting kro 1890.
D. 20. okt. holdt den alsiske Landboforening en produktudstilling i Ketting kro. Udstillingen omfattede alle slags markfrugter og havesager, maskiner og redskaber, samt husflid. Den bestod af 72 nr. og må anses for righoldig og vellykket. Vejret var nogenlunde heldigt, men dog var der mødt et talrigt publikum. Til præmie var der stillet en beløb af 200 m. endvidere udstilledes 2 ekstrapræmier, der var skænket af en del givere.
Charlotte Knudsen født 1890.
D. 12. aug. blev Christians lille datter født. D. 28. okt. en søndag blev hun døbt og fik navnet Charlotte efter en afdød moster. I den anledning kom familien fra Als herover. Min bror og kone, fru Tadey, Thomas Jessen og kone og sønnen Knud Jessen. Hun blev holdt over dåben af fru Tadey. Begge herrer og stod fadder og Anne Jessen. Der var middagsselskab på mejeriet. Min bror og kone logerede i præstegården, de andre på mejeriet. Søndag eftermiddag spadserede vi i et dejligt vejr ud i marken. Jessen tog nogle dage til Faaborg, hvor hans søster Magda Jessen var g.m. præsten Holger Fangel. De rejste tilbage til Als med båden til Fynshav i et dejligt vejr, men herover kom de i et slemt stormvejr fra Fynshav, med det lille dampskib ”Faaborg” eller ”Skjoldenæs” hentede dem derovre. De afrejste torsdag d. 2. nov. i et meget godt vejr.
D. 2. okt. takker han for besøget. Senere i okt. var jeg i besøg på Als.
Vinteren tager til 1890.
D. 25. nov. og følgende dage begyndte det at fryse stærkt. En tidlang holdt det sig med let frost. D. 27. dec. Tog det atter til at fryse stærkere. En del drivis førstes herned, og havet lagdes til med is. D. 30. dec. gik posten fra Bjørnø til Faaborg over isen.
Fru Witzke på Hjortholm druknet sig 1890.
En sørgelig begivenhed har vakt megen beklagelse på Øen. D. 7. dec. ganske tidlig om morgenen er den unge fru Witzke på Hjortholm gået hjemme fra, gået ud i en båd, har klædt sig af og sprunget ud i det iskolde vand, hvor man senere fandt hende som lig. Der herskede god forståelse mellem ægtefolkene, så at det må antages, at den unge kone i et anfald af tungsindighed har gjort ende på sin tilværelse.
|
