1888
1888.
Hans offentlige hverv 1888.
Han var endnu medlem af Skattekommissionen for Sønderborg kreds, medlem af Sønderborg kredsdage, medlem af Sønderborg provstesynode, medlem af Synodeudvalget, Kirkeældste for Igen sogn, formand for de 2 alsiske Brandforeninger, den ene for løsøre of den anden for bygninger, valgmand for valget af en deputeret til Landdagen, der holdtes på Graasten, når de skulle vælges, foruden andre offentlige hverv, som kunne falde for. Han havde også været medlem af kommissionen til at fremkalde en ny psalmebog for det danske Slesvig, havde i sin tid været med i boniteringsarbejdet i Sønderborg kreds, valgt dertil af Sønderborg kredsdag, ligesom han også til sin tid havde været medlem af Nørreherreds Herredsråd på Als og medlem af Igen sogneråd.
46 g.
Han var stærkt forkølet 1888.
D. 18. jan. Han ved ikke om han har lykønsket mig til jul og nytår, og derfor gentager han det. Han har været stærkt forkølet i længere tid og haft en temmelig voldsom hoste, så at han frygtede for, at det var gået over til lungesvindsot, men nu er det alt godt overstået, og med lidt forsigtighed vil det nok holde sig. Det bedste ved sygdommen var, at maven var i bestandig god orden, hvilket hjalp mig hurtig frem igen. Nær havde han også mistet sin gamle Mis, den var forsvunden, men karlene havde set den oppe på stænget. Den kom da frem igen, men så ud til at den havde været syg, ved god pleje kommer den sig igen.
Peter går fra Australien til Californien 1888.
Fra Peter har der været brev, at de var lykkelig og vel kommet til deres bestemmelsessted Australien og skulle gå derfra til Californien.
Biskoppen fået kapellan 1888.
De har nu fået kapellan Godt, en søn af pastor Godt i Sønderborg. De kunne i alle måder være vel tilfreds med ham. Han er meget beskeden i sin fremtræden, og han taler et godt dansk sprog, især i sin prædiken.
En streng vinter med havis 1888.
Først et par dage efter fastelavn d. 14. febr. begyndte det at fryse og d. 15. og 16 febr. faldt en masse sne med østenvind. Det vedblev med frost og sne hele den følgende tid med østen- og nordvestenstorm. Imellem Faaborg og Bjørnø lagde havet til, men en masse drivis førtes her ned i det øvrige farvand helt oppe fra den Bosniske bugt og Østersøen. Den sammenskruedes og frøs sammen til en kompakt masse i den vestlige del af Østersøen. Denne is var slet ikke til at passere; thi den var frygtelig ujævn, men fandt blokke ved Langeland og Kegnæs, der var 20 fod tyk. At den var kommet ned helt oppe fra Østersøen ses deraf, at man ved Ærøskøbing og Kolding fandt fiskeriredskaber i isen, der var fra Bornholm. Isen ved Faaborg tøede op hen i marts måned og fra Bjørnø kunne man sejle derind, derimod lå den tykke is og drev i foråret frem og tilbage mellem Als, Lyø og Avernakø og vanskeliggjorde passagen. Endnu d. 5. maj lå den tykke is og drev frem og tilbage. 3 dampskibe lå indefrosne i isne, det ene ved Lyø, med hvilken ø det havde let forbindelse, d 2 andre lå længere i syd mellem Als og Ærø, disse blev provianterede fra Als. Påskedag d. 1. april slap det ved Lyø over til Als og løb langs med hele Slesvigs kyst hjem til Kiel, da i disse dage en østlig storm havde løsnet isen og drevet den imod øst. De 2 andre var 2. påskedag d. 2. april dreven op til sydkysten af Avernakø, hvorpå de arbejdede sig ind til Ærøskøbing. Det ene havde mistet sin skrue og måtte hjælpes af det andet dampskib.
Sønderborg kredsdag 1888.
D. 21, april holdt Sønderborg kredsdag møde på Sønderborg rådhus. Formanden gav beretning ang. Jernvejsplanen Sønderborg-Tinglev. I nov. havde nogle udsendinge haft en samtale med overpræsident Steinmann. Ifølge dennes udtalelser indtager man endnu på afgørende sted bestandig det standpunkt, at linjen Sønderbor-Padborg skal anlægges, før der kan tænkes på den anden linje Sønderborg-Tinglev. Kredsbaneudvalget blev bemyndiget til at fremkomme med egne forslag til yderligere fremme af planen til en jernvej fra Sønderborg til den store slesvigske hovedbane samt til at foranstalte udført forarbejderne ved den alsiske sporbane. Til præmier for Odderfanget udsættes 150 m., evnt. for et år. Til …. fremme bevilgedes 300 m. Man vedtog, at sygeforsikringstvangen skal udstrækkes til de ved ager-og skovbruget …. arbejdere i Sønderborg kreds. Af kredsens midler skal 100 m. hjælp til de oversvømmede i alle tyske egne. For øvrigt blev der foretaget en del valg
47 g.
Til min fødselsdag 1888.
D. 14. april. Allerede for nogen tid siden ville jeg have skrevet til dig, men så kom jeg i hu fødselsdagen, og så udsatte jeg det en 8 dages tid til nu. Jeg håber da at isforholdene ikke lægge større forhindringer i vejen, end at du kan få det til 17. april, og hvortil du herved modtager mine bedste lykønskninger, og at den gode Gud vil give dig helbred i der kommende år, såvelsom i hel række af år, at du, som du nu har afsluttet tallet 6 gange 10, må kunne sige, at disse 10 år har været dig gode år i alle henseender. Ved disse gode ønsker vil jeg også bringe dig min tak for mig og mine i det forløbne år.
Elisabeths fødselsdag 1888.
I går d. 13. var det jo Elisabeths fødselsdag, og vi skulle alle have været der, men det indskrænkede sig til Martine og tog derhen. Martine skulle have 2 tænder ud hos doktoren på Augustenborg, hvilket blev benyttet ved samme lejlighed. Der var ikke andre der end Ditte fra Ketting med lille Georg, og siden hen på aftenen kom Mad. Zimmermann, og da vi omtrent var færdige ved aftensbordet, Petersen fra Ketting, og inden han blev færdig Zimmermann. Kl. var bleven 10 inden vi kørte fra Blæsborg. Det var temmelig mørkt, og vognen skulle ind til Østerholm og bringe Mette med hjem, som var der for at passe børnene, mens Martine var borte. Jeg stod af ved ”Krummeled”, og det regnede ikke så lidt under vejs, men så tænkte jeg, at det var dog godt for hveden, som jo har haft meget at kæmpe med den hårde vinter i år; men det lader dog til, at den har beholdt livet, og håbe kan man vel nu, at den værste fare er overstået for denne gang.
Den strenge vinter 1888.
Mage til vinter med fog og sne har man længe ikke haft, som det har været i febr. og marts måned. Det var nærmest hver søndag og mandag, at det var galt vejr. Vi har flere gange været indsneet mindst 3 dage i rad, og vi får da hverken post eller noget levende øje udefra. . Når der klagedes, sagde jeg altid: ”har vi blot brød, mel og gryn i huset, og det havde vi heldigvis hver gang, så har det ingen nød , og det havde vi altid. Det var en stor beroligelse, og der var da noget vist hyggeligt ved det hele. Fuglene fik deres måltid på et stort bord, og jo værre det blev, jo flere arter af fugle kom der til. Uagtet den strenge vinter, kom dog storken tidlig i år, nemlig ved søndag d. 25. marts. Efter flere dages forløb forsvandt den og først i morges kom de begge i bedste velgående. Gemalen har hentet sin frue. I dag er der en meget yndig luft. Jeg har fået forskellige frøsorter, men endnu er jorden for våd og tung. Men Gud være lovet, at hveden dog stod sig, så komme vi nok over det andet. Det ville have været et tab på ca. 3000 m.
Sygdom på Lysholm 1888.
Grunden for, at der ikke andre var med til Blæsborg, var at Marie har fået et galt ben, og må holde sig rolig i sengen. Fru Paulsen er dårlig og holder til dels sengen. Anne er her nogle dage til mandag med de 4 mindste børn, så at det ikke heller var muligt for Ditte at komme ud, i særdeleshed da de sidder midt i en stor vask.
Christian på rejse 1888.
Christian og frøken Bülow er på rejse. Det var en tur igennem Jyllands vestkyst til Lemvig, hvor hendes søster Alba Bülow den gang boede. Peter går endnu ledig på torvet. Det sidste forstår jeg ikke, om han måske ikke har fået fragt i Californien.
48 g.
Biskoppen prædiker i vacancen 1888.
Biskoppen skal i morgen d, 2. søndag efter påske d. 15. april prædike i vacancen i Oksbølle kirke. Der er drøjt nok for den gamle mand og især i en fremmed kirke løber han let vild. Han taber også af, det kan mærkes i vinter.
Uformodet skat til staten 1888.
Christian Elley udbetalte nogle penge, han skyldte mig, som min bror modtog. Han beder om at beholde dem, da han har fået uventet meddelelse om fra regeringen, at de skulle betale alt tilbage, hvad de havde modtaget i grundskatsgodtgørelse. (årlig 90 m.) fra 1, jan. 1878 til 1. april 1885, altså 7 ¼ år, med 4 % renter årlig, hvornæst jagtskatten blev kapitaliseret 17 m. med det 20 gange beløb og renter i samme tidsrum. Derimod skulle jeg fra 1886 have en ny erstatning af 129 m., altså for 3 år. Men jeg måtte ud med 650 m. på et bræt, og det slugte min lille beholdning. Jeg vil nu bede dig om, at de må stå til efteråret.
Jørgen Smedemand holde guldbryllup 1888.
D. 9. juni fejrede aftægtsmand Jørgen Smidemand og hustru i Stolbro på Als deres guldbryllup under stor deltagelse. Manden er, som man kan skønne af den hyldest, der vistes ham ved denne familiefest, en fremragende mand i sin kreds med stor indflydelse. Stærk er hans vilje, kækt hans mod, varmt er hans hjerte med aldrig svigtende iver for folkefrihed og modersmål. Hans medborgeres tillid har kaldt ham til forskellige tillidsposter, således har han i mange år været medlem af Sønderborg kredsdag, landdagsvalgmand og kirkeældste for Igen sogn, og han har opfyldt alle sine offentlige hverv med den frejdige samvittighedsfuldhed, der er et særkende for hans karakter.
Pastor Schwensen holder 30 årigt jubilæum 1888.
D. 21, juli holdt pastor Schwensen i Hørup som præst 30 årigt jubilæum. Familien har holdt sig som præster i Hørup fra 1794, hans far Christian Schwensen som sognepræst fra 1794-1846, hans søn kapellan fra 1838-1846 og fra 1846-1888 som sognepræst. I den anledning vistes der ham stor deltagelse fra menighedens slægter og venners side.. Sognets musikforening vækkede ham om morgenen med sin hornmusik, foruden koraller spilledes flere forskellige stykker, deriblandt en smuk og hjertelig sang, forfattet af en i sognet boende gårdejer. Fiskerne ved Høruphav havde om natten rejst en æresport ved indkørslen til præstegården. Hele dagen indstømmede lykønskninger fra gamle og unge, mænd og kvinder af menigheden. Om eftermiddagen var hen ved 200 af sognets husfædre og husmødre forsamlede unde den strålende sommerhimmel på den dejlige haveplads foran præstegården. Sangforeningen afsang sangen til jubilaren og andre sange. Jubilaren takkede berørt, og efter opfordring holdt hans svigersøn lic. theol. pastor Hansen fra Fyn et lille foredrag over 3. mosebog 25.10. Også badegæsterne fra Høruphav bragte ham en smuk hilsen.
Søndag morgen var kirken smukt smykket af menighedens medlemmer. Pastor Bernth af Kegnæs forrettede altergangen. Kapellan Nissen holdt en varm og kærlig indledningstale over ordet 2. kor. 1.24., og præsten prædikede selv over dagens evangelium. Om eftermiddagen var der fint middagsselskab i præstegården, hvortil kirkens ældste med deres hustruer også deltog. Menigheden havde udbedt sig tilladelse til at lade ham male og lade portrættet ophænge i kirken ved siden af hans fars portræt.
Christian til Store Vejlegaard 1888.
D. 23. aug. Jeg sender disse linjer med Christian, som rejser til Sjælland i morgen tidlig for at være på Vejlegaard til 1. nov. indtil Jørgen kommer derhen.
49 g.
Alsing rejser nemlig derfra nu, og da avlskarlen skal til mønstring, så er der ingen, der kan passe gården.
Jørgen på Jullinge fra 1885-88.
Da Jørgen havde købt Stor Vejlegaard, fik han kort efter meddelelse af Grev Friis til Jullinge om at tage derhen og være en slags bestyrer for Greven og være ham til selskab. Lønnen var nok en 3000 kr., og han havde en behagelig stilling. Følgen deraf blev, at lod Store Vejlegaard bestyre af Hr. Alsning, hvem han kendte fra Vendsyssel, hcor han havde haft en gård enten som ejendom eller i forpagtning, men havde opgivet den. Jørgen kom hele tiden godt ud af det med Greven og stod på en behagelig fod med herskabet. Men hans kone kunne ikke finde sig i det underordnede forhold, følte sig stående i intelligens langt under dem, og det gav rivninger mellem hende og Greven, der syntes, at hun dominerede hans gemalinde for meget. Derfor hørte forholdet op, og Jørgen vendte tilbage til Stor Vejlegaard til nov.
Christian Elley døde 1888.
Nænsomt skriver jeg for at fortælle dig, at Christian Elley er død I forgårs d. 21. aug. på en rejse til Kiel af et slagtilfælde. De fandt ham død på Retraiten, da han var ankommen til Kiels havn. Nogle foregav, at han var løbet for hurtigt for at nå at komme med dampskibet, andre foregav andet. Han skal begraves på lørdag d. 25. Konen har bedt mig om at meddele dig det. Min bror og Nikolaj fulgte. Der var stor stads med musik og Feuerwehr i spidsen. Den gamle tante Mine var der i nogen tid i besøg. Børnene var som ude af dem selv af sorg. Familien fra Graasten og andre var indbudte til middag, men de talte ikke noget til os, og så tog vi hjem. Han blev 37 år gl., og efterlod konen og 5 børn.
Gl. Hans Christian Hansen i Holmskov død 1888.
I tirsdags d. 21. aug. bortkaldtes en af veteranerne fra Napoleonskrigene, vistnok en af de sidste i vid omkreds. Det var den tidligere parcellist Hans Christian Hansen i Holmskov, og denne mand opnåede en alder af 96 år, han manglede en måned i 97 år. Han tjente i den danske hær, mens Danmark var Napoleons forbundsfælle, og derfor var han dekoreret med St. Helenamadaljonen. Senere måtte han med sit regiment, der dannedes ad en del af det danske Ari….korps marchere ind i Nordfrankrig, og han lå her i Borchain flere år i kvarter. Med liv og lyst fortalte han om tildragelserne fra hans soldatertid. Den brave gamle var en trofast mand, der ikke en eneste gang har svigtet ved valgurnen. Han kunne glæde sig ved en sjælden fylde af sundhed og kraft. Aldrig har han haft en syg time og ikke en tand i munden har han mistet. Hans alder var sorgfri, hans bortgang blid.
Hans kone har endnu et dårligt ben 1888.
D. 23. aug. Når jeg kommer over, kan jeg endnu ikke bestemme, da jeg venter et møde i synodaludvalget, og jeg endnu ikke ved, hvorledes det går med høsten. Marie er endnu dårlig i benet og må sidde på eet sted, så der kan jo ikke heller for tiden være tale om, at hun kan gøre turen med, og det var dog rart, hvis hun kunne komme med, når hun snart blev så rask.
Besøg af fremmede 1888.
D. 23. aug. i Eftermiddag havde vi besøg af konsul Ohlsen fra Fægteborg. De blev til sent om aftenen og rejste for et øjeblik siden. Vi har også haft besøg afHr. Schørring der rejste i forgårs. Vi har da haft megen nydelse af ham.
50 g.
Hans Henrik Jessen mistet en finger 1888.
Hans Henrik Jessen kom så af med fingeren, men er nu i går kommen hjem med Anne og befinder sig vel.
En kold sommer og et barsk efterår 1888.
Efter en sildig streng vinter fulgte en meget kold sommer med tørre og barske vinde. Korn og græs havde ingen fremgang. Den var hele tiden igennem meget kold. Høsten kom noget sent og fik i det hele et sparsomt udbytte. Hele efteråret var meget koldt med krasse bidende vinde og ofte slemme storme. D. 15. okt. frøs det om natten således, at der var is på moser i Fyn, og Lillehavet ind til Augustenborg var samme dag belagt med is. Har man taget kartofler op, og dagen efter ville samle de tilbageblevne op, der lå på jorden, var de frosne fordærvede. Andre havde taget roer op og sat dem i hob, uden at få dem dækket, men de øverste lag var frosne og duede ikke. Dog gav det alligevel ikke nogen streng vinter. På de større herregårde på Als og især i Sundeved stod der endnu korn ude i okt.
Høstens begyndelse på Lysholm 1888.
D. 21. aug. begyndte høsten sine steder. D. 23. aug. skriver min bror, rugen er høstet og lidt byg i Damkobbel er også omtrent modent, men ellers er alt andet grønt endnu. Det bliver en sen høst. D. 28. aug. Vier i fuld gang med høsten, rugen fik vi ind i lørdags. Byg og havre i Damkobbel høstet, i eftermiddag har vi begyndt på hveden, men når den er høstet, giver det en standsning, da både byg og havre i Bogelstedt og Lysmose er grøn endnu. Imidlertid gør vi nu samtidig jorden i stand til at kunne så hvede, såfremt vi så egen kunne tage fat på høsten.
Hans kones ben endnu dårligt 1888.
Der kan derfor ikke foreløbig være tale om turen til Avernakø, Marie kommer næppe til at gøre den med, da hun endnu sidder fast med benet på et sted.
Valgmands valg 1888.D. 30 okt. foretoges valgmands valg i 2. distrikt. I Ketting sogn valgtes 2 D og 1 T, i Igen son 6 D, i Hagenbjerg 3 D og 1 T, i Nordborg landsogn 5 D, flækken Nordborg 5 T, Augustenborg 4 T, Sønderborg 2 D og 18 T, i Sønderborg kreds er der valgt 78 D. og 39 T. I en række valgdistrikter er det kun ved lodtrækning, at tyskerne har sat deres valgmand igennem og der i byen er den uheldige inddeling af valgdistrikterne skyld i, at kun 2 danske sattes igennem. I Augustenborg var det kun ved lodtrækning i første klasse, at de sejrede. I Sønderborg blev der således i en klasse afgivet 23 D. mod 24 t, i en anden 52 D. mod 60 T stemmer.
Valget på Graasten 1888.
Ved landdagsvalget lidt senere på Graasten valgtes Hr. Lassen af Lysabild med 133 st., den tyske kandidat Hr. Wemmelsdorff til Munkemølle fik 86 st. I Haderslev fik Gustav Johannsen af Flensborg 143 st., mens gårdejer Ohlsen til Stendetgaard fik 61 st.
Christian tænker på at oprette et mejeri på Avernakø 1888.
Da jeg om sommeren gæstede Lysholm, ytrede min bror en dag, at gl. Jessen havde opfordret Christian til at oprette mejeri på Avernakø og tillige forpagte præstegårdens areal, han ville ikke overtale mig dertil, men spurgte kun om min mening. Jeg var villig til at forpagte præstegården til ham, og han kunne jo da selv sætte sig i forbindelse med Øens beboere. Han kom da en dag fra Store Vejlegaard og forblev et par dage på Øen, i hvilken tid han talte med beboerne, der var villige til at levere deres mælk til en bestemt pris.
51 g.
Ligeledes blev vi enige om præstegårdens forpagtning fra majdag 1889. Kontrakter med begge parter blev skrevne. Da den gamle forpagter stod langt tilbage med efterårets arbejde, fik jeg bønderne i Avernakø og Munke til at pløje det resterende arbejde færdigt. De 2 pløjede 5 og 5 mænd i arbejde deres part, og den 3. dag mændene i Munke. Korshavn ville senere gøre kørsler, nå der skulle bygges. De fik middagsmad og aftensmad i præstegården, hvorhos de sad til sengetid. Lørdag d. 17. nov. pløjede de 5 gårdmænd i Munke, om aftenen kl. 7 rejste sig en orkanagtig storm fra nordvest pludselig med en voldsom haglbyge og regn, der gjorde stor skade på husene i Faaborg og omegn, slog mange ruder itu og rev hatten og vingerne af Clausens mølle i Faaborg. Folkene var gået ind til aftensmad og på én gang satte møllen sig i stærk bevægelse og ville have malet sig i brand, når møller Clausen ikke i en fart havde opbudt al sin kraft for at standse møllen. Vingerne fløj ned og knuste et par fag af hestestalden. En mand fra landet, der havde fraspændt der, var lige et par minutter i forvejen kørt ud af gården og hentet hestene ud af stalden. Det var nærmest en hvirvelvind, der også var gået over en del af Als og derfra fortsatte sin fart over vandet til Faaborg og Avernakø. Vi ventede længe om aftenen efter de Munke mænd, de kom langt om længe og var undervejs gået ind i et hus under den voldsomme byge.
Synoden holder møde 1888.
D. 29. nov. i torsdags holdtes Sønderborg provstesynodes møde på Rådhuset i Sønderborg. Synoden åbnedes af formanden provst Reuter i Broager med en bøn på dansk. Umiddelbart gik han over til at skildre på tysk de store tab, landet siden synoden forrige gang var samlet, har haft ved at miste 2 kejsere. Der skrides nu til valg af protokolførere. På formandens forslag vælges ved akklamation pastor Arndt af Adserballe og inspektor Ohrt af Sandbjerg til at føre den tyske og den danske protokol. Formanden oplæser derefter en oversigt over de kirkelige og sædelige tilstande i provstiet, først på tysk og siden på dansk. 4 præster var i årets løb afgåede, dels ved forflyttelse og dels ved dødsfald, men embederne er allerede igen besatte. Biskop Hansen har andraget på at få en kapellan, og sagen vil blive bragt i orden før jul. Til revision valgtes på forslag af formanden, advokat Grimm og købmand Lorents Petersen af Sønderborg. Han gør opmærksom på, at der også valgtes 2 suppleanter og ved akklamation valgtes, Wolff fra Gammelgab og N.P. Godt af Broager. Valg af medlemmer til synodaludvalget for de næste 3 år, provst Schmidt af Svenstrup, proprietær K. Knudsen til Lysholm, A. Poulsen, gårdejer i Sattrup og advokat Grimm i Sønderborg. Suppleanter, pastor Clausen i Dybbøl, H.C. Bladt, gårdejer i Tandsgaard, gårdejer Wolff i Gammelgab og F.C. Hansen til Løjtertoft ved Nordborg. Advokat Grimm tager sit forslag tilbage, om at synoden kun skulle samles hvert 3. år. Angående psalmebogssagen havde pastor Lange fra Ullerup først ordet. Han anbefaler psalmebogen, uagtet der kunne udsættes lidt på sproget. Provst Schmidt af Svenstrup udtaler sin mening om psalmebogen, at den er god og et stort fremskridt, men mener dog, at man skulle overveje sig med dens vedtagelse i den nuværende skikkelse, men helst overgive den endnu en gang til en kommissions prøvelse. Hans forslag blev forkastet, og formandens forslag, at synoden anbefaler den nye psalmebogs vedtagelse, men at den derpå overgives til kommissionen til fornyet gennemsyn, for derefter at vedtages af de fællessynoden, fik ved afstemning flertallet for sig. Mødet sluttede med en bøn.
Pastor Fangel i Notmark holder 50 års jubilæum 1888.
D. 27. nov. fejrede pastor Fangel i Notmark sit 50 års jubilæum som præst, da han dengang blev kaldet til kapellan i Hagenbjerg på Als. Han er født 1811 d. 25. febr.. i Nordborg på Als. Der blev udvist stor deltagelse fra menigheden, slægt og venners side. I kirken, der er smukt pyntet, holdt hans søn, Holger Jørgen Fangel præst for Nørholm i Jylland, altergang. Stor middagsselskab holdtes i præstegården. En orden fra regeringen indfandt sig ikke, men derimod overraktes ham en anderkendende skrivelse fra konsistoriet af provst Reuter.
|
