1891
1891.
I besøg på Als 1890.
D. 133. dec. 1890. Tak for dit rare besøg og tak for dit brev. Det var da godt, at tågen hævede sig såmeget, at du kunne komme hjem, om det end blev sent. Tak også for billedet af den gamle herredsfoged (Jørgen Michelsen), det ligner ham godt.
Nikolaj til Avernakø 1891.
Tak fordi du tilbød Nikolaj at komme over i julen. Bare han dog ville se at få noget, om det også kun var en huslærerplads på 100 kr. Jeg kan på ingen måde give ham mere, jeg har nok med Peters familie, og han er heller ikke værd at hjælpe, det er hans pligt selv at sørge for sit livs ophold. Mange tak for Nikolaj, det var jo en stor lykke, at du fik ham over. Det synes jo nu, at det går ham godt i sin nye stilling, og på den måde kan han vel håbe at komme i videre virksomhed. Tak for alt andet godt imod ham. Han kom her over i slutningen af januar over til provst Klein i Gudme, hvem han skulle hjælpe med prædiken. Han måtte gå over isen til Fyn
65 g.
Peter har ikke fået noget 19891.
D. 26. febr. Nu er det Peter der ligger stærkt på sindet. Endnu har han ikke fået noget, hvorpå han kan ernære familien, dog håber han på, at foråret vil give bedre udsigter, det er jo en stor byrde for mig at bære, som jeg beder til Gud at ville hjælpe mig af med, når han finder det tjenligt.
Rasmus Eriksen bliver høker 1891.
Hans Lorensen og kone mad datter og lille Niels, hendes mand som tjener her, rejser til Avernakø til 1. maj, og Rasmus har købt huset for 1200 m., hvilket er meget billigt. Jeg skal ud at skrive kontrakten mellem dem desangående. Rasmus fortsatte høkeriet, men vedblev endnu et par år at tjene som kusk på Lysholm.
Fødselsdag i Notmark præstegård 1891.
D. 25. febr. var vi til fødselsdag i Notmark præstegård, hvortil familien fra Lysholm tilligemed de sædvanlige gæster var indbudne.
En streng vinter 1891.
Det blev en temmelig streng vinter med havis lige fra nytår. Man gik fra Avernakø til Faaborg og til Ærø. Flensborg fjord og Alssund var belagt med is of standsede sejladsen. D. 17. febr. kom isbryderen ”Absalon” fra Svendborg og gennembrød isen ved Faaborg. I begyndelsen af marts lå der endnu is. Der faldt også megen sne. Men især var vinteren streng i det sydlige Europa, ja selv i Nordafrika, i Tunis faldt de sne.
Landbomøde i Ketting kro 1891.
D. 2. april holdt den alsiske Landboforening møde i Ketting kro. H.P. Hansen holdt et foredrag over bondens stilling i ældre tider, hvorefter landdagsmand Hans Lassen af Lysabild indledte en diskussion om gødningen anvendelse. I ordskiftet deltog blandt andre, Th. Jessen Majbølgaard, Peter Grav af Pøl, Nis Nissen af Nordborg og J.P. Witzke af Hjortholm.
Den nye psalmebog indført i Igen sogn 1891.
Den nye psalmebog er efterhånden bleven indført i Ulkebølle, Hørup, Adserballe og Igen sogne, således stod det d. 18. april. Herom skriver min bror. ”Vi har haft ret sjov her i sognet ang. indførelsen af den nye psalmebog. Den blev vedtaget at indføre af kirkekollegiet, men så kommer den forrykte lange bødker Petersen i Guderup, opfordret af krakileren Tommerup i Dynneved og løber rundt i sognet med en petition imod den nye psalmebogs indførelse hvor iblandt andre grunde også trues med at træde ud af kirken. Den fik 180 underskrifter, men en stor del ugyldige og næsten alle af den nedrige stand”. De kirkeældste med andre gode kræfter besluttede nu at få vedkommende til at tage deres underskrifter tilbage. Vi samledes i præstegården og gik derfra ud imod aften på én gang med hver en erklæring i lommen til underskrift. Jeg tog til Elstrup (Østerholm var ikke på petitionen) begyndte fra den øverste ende og nåede først ned forbi kroen kl. 9½, men fik alle til at tage deres underskrift tilbage. Hvad der ikke var hjemme den aften , tog jeg så næste søndag morgen. Der var blot én mand Jørgen Jørgensen, Peter Skovs forh. svigersøn, der nægtede, og sådan gik det også de andre steder. I Sjellerup var også en nægter, nemlig bonden Chr. Jacobsen. Nu hedder det at benævnte bødker om med en petition om at få tysk indført i kirken og har allerede fået 8 underskrifter, blandt andet, ”konsul Ohlsen”, en lille pukkelrygget mand på Nordborg, som de har været så villige at prakke os på ved at låne ham penge til at købe hus for på landevejen. Hvorfra han har fået konsulnavnet, ved jeg ikke. Senere blev psalmebogen indført i Lysabild, Svenstrup, Sønderborg, Tandslet, Kegnæs og Oksbølle.
66 g.
Lykønskning til min og Elisabeths fødselsdag 1891.
D. 15. april. Herved sender jeg min og mines bedste lykønskninger i anledning af din fødselsdag: ”vor Herre lade dig endnu leve en række af år med sundhed og tilfredshed og ellers alt, hvad godt den gode Gud kan og vil give dig”. Jeg var i går i Sønderborg og var for hos Elisabeth med et par grise. Hun var glad over at Ditte og hendes mand havde fået pladsen ved Kummestrup Mølle. Det var også pænt af Axel, at han havde hjulpet den til pladsen. Til fødselsdag var Marie og jeg ikke, men lod os repræsentere af Ditte og Nikolaj, der spadserede derhen om eftermiddagen, tog Ditte med i Ketting og kom først hjem sent kl. 11½ om aftenen, rigtignok med slemme ben, da det var meget snavset at gå. Petersen i Ketting har atter været hos Peter Heissel ang. den arm der endnu slet ikke er god og endnu ikke kan bruges til noget. Slige historier går det kun langsomt med, hvilket kan ses på Rasmus, der går og hinker ved en stok, krykken har han dog nu lagt til side, man han kan dog nu gøre tjeneste med at køre, og af kørsler er der jo ikke så få. Imidlertid mærker han dog nu lidt fremgang til bedring. Han fik skaden i vinter ved et fald på trappen.
Pastor Prahl må gennemgå en kur i Kiel 1891.
Vor stakkels præst er også dårlig i hals og ned i brystet. Han er nu rejst til Kiel, hvor han skal i kur i 6 uger, om det så måtte hjælpe. Imidlertid har vi nu fået en hjælpepræst i Hr. Weber fra Broager, som er hos pastor Prahl for at øve sig i at prædike og navnlig dansk prædiken.
Hans kone har et dårligt øje 1891.
Med Marie gik det Gud ske lov! godt med såret ved øjet, og det ser fremdeles godt ud.
Gratulation på Nygaard 1891.
D. 15. april om eftermiddagen skulle Ditte og fru Paulsen til Nygaard til gratulation hos aspirant Deichmann, hvor en datter blev konfirmeret, som fr Paulsen er gudmor til. I morgen er der bryllup i Nymølle kro. Det er Niels Møllers søn af Sjellerup og jomfru Bonefeld, der har været på Lysholm for at lære husholdning.
Kredsdagen samles i Sønderborg 1891.
D. 5. maj skal kredsdagen holde møde i Sønderborg. Der skal ikke foretages nogle valg, fastsætte en norm for fordelingen af kredsafgifterne, forhandles om oprettelse af et kredssygehjem og om kredsbudgettet og endelig på foranledning af en skrivelse fra Aabenraa om oprettelse af naturalforplejningsstationer her i kredsen for vandrende håndværkere.
Pastor Valentinn valgt til præst i Ketting 1891.
Til præst i Ketting blev indstillede 1. pastor Nis Simon Gottfriedsen af Højsted, født 1852. 2. pastor Otto Frederik Valentinn i Tønder, født 1854. 3. pastor Ludvig Arne Jessen af Toftlund, født 1852. Stedfortræder pastor Laurids Clausen af Løgumkloster, født 1857. D. 25. juni blev pastor Valentinn, hidtil anden præst i Tønder valgt til præst i Ketting.
Synoden holder møde i Sønderborg 1891.
Onsdag d. 8. juli holdt Sønderborg provstesynode møde på rådhuset i Sønderborg. Pastor Prahl i Igen og F. Hansen Løjtertoft valgtes til at føre den tyske og danske protokol. Beretningen om den kirkelige og endelige tilstand i provstiet oplæstes først på tysk og siden på dansk. Hvad der vakte opmærksomhed var, at altergæsternes antal nu af …. med 500 medlemmer.
67 g.
Hans Lassen ankede over, at provsten gav det tyske sprog fortrin i vor forsamling, hvis helt overvejende flertal bestod af dansktalende.. Han ankede over, at der var sket en tilbagegang i kirkelig og sædelig henseende, hvilket måtte give anledning til alvorlig eftertanke i fremtiden og til særlig omsorg for det kirkelige liv i fremtiden. Synodeudvalget havde ikke fremhævet nogen grund og havde heller ikke søgt den hos de enkelte menigheder og kirkeforstanderskaber. Skylden måtte søges i den måde hvorpå religionsundervisningen blev meddelt i folkeskolerne. Det lå deri, at man for det tyske sprogs skyld indskrænkede religionsundervisningen fra 6 til 4 timer og hertil ikke meddelte nogen som helst sprogundervisning i det sprog, hvori religionsundervisningen dog nu også hverdagsagtig meddeltes. Dette måtte være den egentlige retlige grund til tilbagegangen. Der var allerede tidligere sket skridt af kirkeforstanderskaberne til at hidføre en forandring i denne henseende. Hidtil uden resultat. Han ville derfor denne gang afses fra at foreslå et nyt skridt fra provstesynodens side, men derimod opfordre enhver i sin kreds til ikke at tabe denne sag af sigte. Der var også andre ting, som i kirkelig henseende var velegnede til at vække bekymring i vore dage.. Han henledte opmærksomheden på den diskussion, der i disse dage blev indledet i Kiel af provst Kjær fra Tønder om Bibelen, og hvorved en af provinsens højere gejstlige ville forsøge at foreslå, at Bibelen er en bog, der var fuld af fejl. Hvad skulle det blive til i fremtiden, hvis man således kunne i den ene og anden henseende ovenfra søgte at undergrave det kirkelige liv. Til slutning ville han godt stille det spørgsmål. Det hed sig, at der var bleven indført dansk sprogundervisning i Sønderborg by, hvor man ikke havde dansk religionsundervisning i mange år. Var dette tilfældet, måtte der da ikke kunne ske lignende indrømmelser for landet, hvor religionsundervisningen endnu hovedsagelig meddeltes på dansk.
Provst Bruhn fandt, at de dansktalende synodemedlemmer ikke med rette kunne bebrejde ham, at han tog for lidt hensyn til det danske sprog. Synoden var bleven åbnet på dansk. Når han derefter havde oplæst beretningen om de kirkelige og sædelige tilstande først på tysk og siden på dansk, var det fordi den tyske beretning var den officielle og som følge deraf var den virkelig gyldige. Han fandt således, at hvad sprogsagen angik, var det en stor ulempe, at der ikke af hensyn til religionsundervisningen meddeltes 2 timers undervisning i dansk sprog. Synodeudvalget havde, som bekendt, i sin tid udtalt sig mod de nuværende forhold i meget skarpe og bidende udtryk. At det ikke havde ført til noget resultat, måtte han meget beklage. Af beretningen fremgik det ikke, at der var tilbagegang i kirkelig og sædelig henseende. Det var en slutning, som måtte stå for Lassens regning.. Efter hans mening var der hverken fremgang eller tilbagegang. Det forholdt sig således, at der blev meddelt 2 timer i dansk sprogundervisning i Sønderborg. Dette var imidlertid ikke noget nyt, efter hvad han havde erfaret, men disse undervisningstimer, havde man altid haft i de øverste klasser.
Hans Nissen fra Viby var fuldt enig med Hans Lassen i alle hans anker og opfordrede ham til at stille en resolution, hvorved synoden fik lejlighed til at udtale sig.
Provsten forsvarede atter det blandede forretningssprog. Der var medlemmer, som ikke forstod dansk, og til dem måtte der tages hensyn.
Pastor Clausen i Dybbøl: kirkeforstanderskaberne have som bekendt tidligere indgivet andragende til konsistoriet ang. religionsundervisningen. Efter det svar, som de havde modtaget, fandt han det passende, hvis provstesynoden nu gjorde et lignende skridt. Det var reformationens grundsætning, at Guds ord skulle forkyndes i modersmålet, og denne grundsætning måtte allermindst fornægtes overfor de …. Ulemperne ved de nuværende forhold have vistnok alle præster erfaret, både ved skoleinspektionen og ved konfirmationen. Han sluttede sig fuldstændig til Hans Nissen og ville opfordre Lassen til at stille sin resolution. Dette ville støtte provstesynodens medlemmer meget under deres senere virksomhed for sagen. Han ville dernæst takke Lassen meget for hans udtalelser i anledning af provst Kjærs optræden.
68 g.
Det havde glædet ham meget, at en lægmand havde bragt denne sag på tale her på synoden. Og han ville sige, at der også hos ham og hos mange af hans tilstede værende kaldsfæller var opstået store betænkeligheder over denne fremtoning, at en provst her i vore egne kunne udtale sig således. (Tilslutning fra provsternes side).
Det førtes derefter en længere diskussion mellem provsten, præsterne Vogel, Clausen, Engel og Simonsen om, hvorvidt altergæsternes antal som bevis for trang eller tilbagegang i kirkelig henseende. Under denne diskussion vakte det opmærksomhed, at pastor Simonsen fremsatte den mening, at når der vaktes et stærkere kirkeligt liv i et sogn, ville altergæsternes antal sikkert aftage. Meget stødende var det, at pastor Engel i den grad blandede sprogene sammen, at omtrent hver anden sætning, han sagde, var dansk, og hver anden tysk, en af de ulemper, der følger af det blandede forretningssprog. Selv provsten var ikke fri for det samme. Det vedtoges til sidst med alle stemmer mod 8, at der skulle stilles en resolution om religionsundervisningen, og at forhandlingen derom, skulle udsættes til dagsordenen var udløbet. Imod stemte 5 lægmænd fra Sønderborg, 1 lægmand fra Augustenborg og præsterne Høck fra Augustenborg og Hansen fra Tandslet.
Dernæst foretoges forskellige valg til synodeudvalget, som bestod af provst Schmidt i Svenstrup, gårdejer Knudsen til Lysholm, Poulsen i Sottrup og advokat Grimm i Sønderborg, de genvalgtes alle. Som stedfortrædere valgtes, pastor Clausen af Dybbøl, gårdejer Wolff af Gammelgab, H.C. Bladt af Tandsgaard og F.C. Hansen til Løjtertoft. Til medlemmer af provinssynoden valgtes pastor Clausen af Dybbøl, Hans Lassen af Lysabild og Hans Nissen af Viby.
Deraf stilledes resolutionen om religionsundervisningen. Den var rettet til provinssynoden og udtalte nødvendigheden af, at der meddeltes 6 timers undervisning i modersmålet, og at det for at gøre den frugtbringende gjordes 2 timers dansk sprogundervisning. Resolutionen vedtoges med alle stemmer mod 3. Imod stemte pastor Simonsen af Ullerup og synodemedlemmerne Dr. Schmidt og Johannsen af Sønderborg.
Hans fødselsdag 1891.
D. 10. juli. Herved modtager du min bedste tak for dine gode ønsker til min fødselsdag. Der var kun få herrer tilstede, men desto flere damer, børn. Fangels var i Faaborg og Møllerens i Igen mølle på grund af konens sygdom, kom ikke heller. Det indskrænkede sig altså til Majbølgaard, fru Tadey med Martines børn, Hansen på Frydendal og pastor Prahls.
Biskop Stein på visitats på Avernakø 1891.
Fra d. 24. til 26. juni var biskop Stein på visitats i Avernakø. Han kom onsdag aften fra Lyø. D. 25. var han i skolerne om formiddagen i Munke skole og om eftermiddagen i Korsholm skole, d. 26. i kirken og rejste hen mod aften til Faaborg og derfra med toget tilbage til Odense. D. 25. juni ankom til Avernakø afttægtsmand Jens Thomsen for at hilde på biskoppen og Marie Bülow. Han logerede på mejeriet. Han oplæste for biskoppen alle de udklip af aviserne, hvor der meddeltes om alle de legater, han havde skænket til Nordborg. Han lejede båd fra Avernakø til Mommark og rejste d. 26. juni.. Hans Jørgensen i Lunden anmeldte, at han gerne ville besøge mig, men jeg bad da at opsætte det til d. 29. juni på grund af visitatsen. Han kom så den dag og fortalte, at Thomsen havde været inde hos Hempel, hvor han også havde oplæst sine udklip for det forsamlede publikum. Da vi gik hjem fra kirken, ytrede derfor biskop Stein om ham, at han vist var en meget selvretfærdig mand. Jeg undskyldte ham lidt og bemærkede, at som sønderjyde var han lidt forfængelig, det kom af, at der blev gjort temmelig stor stads af dem. Ellers var han en meget brav og skikkelig mand.
69 g.
Christian i besøg på Als 1891.
Christian med kone og den lille Charlotte kom i båd til Als d. 10. juli. Vi har rigtig haft rare dage sammen med Christian, som kun var kort, og Marie den lille sønnedatter, som det til fulde må indrømmes, er en sød pige, der indtager alle, hvor hun kommer. De rejste herfra i tirsdags d. 7. juli til Majbølgaard, hvor hun ligeledes gjorde stor lykke, i særdeleshed hos alle drengene, som også på Peberbjerg. I dag d. 14. juli rejste de om til Augustenborg til fru Tadey, hvor de forblev til mandag d. 20. juli, da de rejste hjem igen.. På torsdag d. 16. juli er vi indbudne til fru Tadey for at tage afsked med Marie og den lille Charlotte.
Han valgtes ind i synodaludvalget 1891.
D. 8. juli havde vi synode i Sønderborg, hvor der foretoges en del valg, jeg blev da atter valgt som synodaludvalgs medlem for de næste 3 år, med alle stemmer imod min egen. Når disse 3 år er omme, må jeg vel helst trække mig tilbage efter yngre kræfter, at sige, hvis jeg oplever udløbet af denne periode.
Psalmebogen indført i Igen kirke 1891.
På søndag 8 dage d. 26. juli agter vi, at indføre den nye psalmebog i kirken. Kirken har bevilget 300 m., for hvilket kan fås 135 eksemplarer, konsistoriet skænker 35 eksemplarer foruden 12 i forvejen, ligeledes vil vel omtrent blive skænket af private mænd i sognet ca. 60 eksemplarer til uddeling blandt mindre bemidlede og småkårsfolk
Om biskoppens visitats 1891.
D. 14. juli. Det var yndigt for dig, at biskoppen var en så rar mand, og at han følte sig godt tilpas hos dig og på Avernakø. Det er altid en behagelig erindring.
Nikolaj har taget …. 1891.
Nu er Nikolaj da endelig færdig med sin …., den kunne jo have været bedre, men vi må dog være glade til, at det har fået en ende. Han kommer nu snart hjem og ville forinden skrive til provst Klein og meddele ham udfaldet, om han så vil reflektere på ham. Det skal være en meget god stilling at få i Grønland til 4000 kr. Men hertil har han vel ikke mod og lyst.
Hans søster Anne i besøg 1891.
For længere tid tilbage havde vi besøg på en 8 dage af søster Anne. Hun følte sig rigtig vel tilpas, og vi var så glade for at have hende hos os. Hun har nok nogle hoste, men ellers befandt hun sig vel, og vi havde gerne beholdt hende længere, nu er hun atter hjemme, og manden er i Ketting at ophugge Fell for Petersen. Det var da godt de kom af med stedet, hun er dog nu fri for megen besvær og jask.
Vejrliget og græshøsten 1891.
Det var en velsignet regn, vi fik forrige uge, den trængte ned til roden, og det samme har I jo også fået på Avernakø. Det er mærkeligt at nok, at vejrliget og væden omtrent falder ens både her og hos jer. Derimod er her forskel på den sydlige og nordlige del af Øen, navnlig hvordan tordenbygerne falder; de 2 sidste dage har vi ikke fået tordenbyger, hvorimod på Majbølgaard og omegn er falden stærke byger. I dag er luften en anden, og vinden er gået om i nordvest med kølig luft.
70 g.
Vi har travlt med gravene i de sidste dage, den største del er nu slået og en del samlet, og så komme indkørsel af kløver og dernæst af hø, så har vi brakmarken at pløje og behandle, og så kommer høsten, som jo ser ret lovende ud, blot det må falde ind med stadigt vejr for at få det godt bjerget.
I Besøg på Als i juli 1891.
Nu kunne vi vel efterhånden vente dit besøg, men som jeg hører, vil du afvente til Knud kommer til Avernakø i ferien, så kan der vel endnu trække lidt ud. Dog går jo tiden hurtigt. Det er sønnen Knud Knudsen til Store Vejlegaard, der kom til Avernakø i ferien. Med ham gjorde jeg siden en tur til Als sidst i juli måned.
Den alsiske Landboforening holder fest i Høruphav 1891.
Onsdag d. 22. juli fejrede den alsiske Landboforening en sommerfest i Høruphav. Vejret var lidt uheldigt. Det stod med tordenbyger. 85 ryttere stillede til ringridning. Jørgen Lind i Sebbelev blev konge. Gevinst var 30 m.
Missionsfest i Igen kirke 1891.
I Igen kirke afholdtes d. 25. juli en missionsfest. Tordenvejret formåede ikke at skræmme folk fra at møde, somme kom endogså langvejs fra; thi det viste sig, at den med kranse og grønt rigt pyntede kirke var så godt som fuld af tilhørere. Missionsmødet, der med en pause, varede i rigelig 4 timer, indledes af pastor Prahl af Igen, og missionsprædiken blev holdt af pastor Thiessen fra Nybøl. Flere andre præster talte, iblandt disse pastor Clausen af Dybbøl, som afgav beretning om den nordslesvigske forenings virksomhed, ligeledes talte pastor Engel af Hagenbjerg.
Megen torden og tordenbyger 1891.
Der faldt hyppig torden og tordenbyger i denne sommer. D. 1. juli. D. 25. juli. D. 4. aug. D. 18. aug. D. 3-4 sept. Lambjerglund brændte d. 15. sept.
Min bror og kone i besøg 1891.
Da jeg rejste tilbage fra Als, fulgte min bror og kone, Knud og frøken Philipsen, som var her i huset i Avernakø præstegård og havde gjort turen med til Als, tilbage til Avernakø. Da vi kom til Faaborg, var der ingen båd ovre, og da det begyndte at regne, gik vi ind til pastor Fangels. Det blev ved at regne stærkt hele eftermiddagen, og da det så ud til at blive ved, ville de, at vi skulle blive der om natten, hvad min bror og jeg helst ville, men min svigerinde ville helst af sted. Vi tænkte da på at leje dampskibet Skjold når det kom tilbage hen imod aften og endnu havde damp oppe. Men tiden trak ud og kl. blev 8. Jeg lejede da en stor båd, som satte os over i et stærkt stormvejr. Min svigerinde, frøken Philipsen og Knud gik ned i rummet under båden, vi andre blev ovenpå. Da jeg spurgte om betaling forlangte de 8 kr. Da vi kom til præstegården var de gået til sengs. Grethe kom nu op, og pigen løb ud på mejeriet, og Christian kom også hen. Dagen efter var det et rart stille og klart vejr. De tilbragte nu flere dage på Avernakø, men vejret var for det meste ugunstigt. De kom på grund af stormvejr ikke bort om tirsdagen og lejede om torsdagen skipperen til at sejle dem over til Faaborg. Grethe Frost tog med til Als, og Philipsen ville til Odense. Det var et meget slemt vejr. Båden gik dybt, og de fik en slem byge over dem. Philipsen mistede sin hat, der røg i vandet, men hun fik en ny foræret af en tante, som hun traf i Faaborg. Det så uhyggeligt ud, da båden gik ud, men de kom dog lykkelig og vel over til byen og med dampskibet hjem. D. 14. aug. skriver han: Næst at takke for alt godt under vort ophold på Avernakø og de behagelige dage, vi der tilbragte i dit hjem, om end vejret ikke begunstigede vort ophold, vil jeg nu fortælle vor rejse.
71 g.
Det første der passerede om bord med skipperen, var frøken Philipsens hat, der fløj over bord ikke langt fra Avernakø. Vi trøstede hende med, at den nok drev i land. Det var rigtignok en meget ubehagelig tur. Båden knagede, og den ene sø skyllede ind efter den anden, så at vi blev våde fra top til tå. Ankommen til Faaborg, måtte vi vente på dampskibet en time, og det var også drøjt vejr, da vi kom ud af gabet indtil vi nåede Kegnæs. Ved ankomsten til Sønderborg var Rasmus på broen med vognen, som vi straks besteg og var så hjemme lidt over kl. 10. Vi var alle lidt rustne i halsen i morges, men befinder os ellers vel. Alt var godt hjemme. Der var ankommen en del grise ved 2 søer, så nu ligger der 4 søer med grise. Desværre er der dårlig pris på dem.
Høsten er begyndt 1891.
Lidt byg og rug havde de høstet, dog havde de kun været i arbejde 1½ dag. I dag høster vi byg, som endnu ikke har taget skade, og vejret synes nu at forandre sig til det bedre, så at astronomen Brorson på Nordborg måske spår rigtig, at det fra i dag skal give godt vejr. De var meget ængstelige hjemme, navnlig Ditte, da vognen kom tom hjem fra Sønderborg i tirsdags. Nu er dette alt overstået. Gid nu, at den gode Gud måtte skænke os godt høstvejr, at den velsignelse kan blive bragt i lade og stak. I dag har de vel travlt med hveden på mejeriet. Vil du takke dem for deres venlighed, ligeledes frøken Bülow og den lille frøken Johansen.
Børn fra Majbølgaard i besøg 1891.
4 drenge fra Majbølgaard, deraf 2 Lund fra Fredericia ankom i går med gamle Jessens vogn og rejser tilbage over Notmark i dag eller i morgen.
En meget ustadig høst 1891.
Skønt regnen endnu stadig vedbliver, er høsten i fuld gang, så vidt vejret tillader det. Rug og byg er for det meste høstet, og enkelte steder også en del hvede, men på indkørsel er der ikke at tænke, da kornet aldrig bliver tørt nok dertil. . Rugen vil sikkert nok give meget dårligt brød, da den før og efter mejningen har spiret temmelig slemt i aksene. Også på Lysholm var det således. D. 7. sept. skriver min bror: Han beder først om, at Grethe Frost må blive lidt længere til på mandag, da han på grund af høsten og det ustadige vejr ikke har god lejlighed til at køre til Sønderborg. I dag har vi tænkt på at køre ud og få en del korn i hus, men så kom regnen i morges, og vi gav os da til at tærske sædehvede. Den nye måne har endnu ikke bragt stadigt vejr. Vi har endnu meget ude, en 20 læs hvede, størstedelen af byg, al havre og blandsæd. Bare vejret ville tillade det, står alt parat til indkørsel. På Avernakø er de fleste vel færdige, Christian med. Det er jo nu over 3 uger siden vi var på Avernakø, og da var de allerede der fremmelige, mens vi næppe havde begyndt. Nu skulle vi allerede være færdige med at så vintersæd, navnlig hvede, men derpå er endnu ikke at tænke, ej heller kan man komme på jorden for væde. Nu har Bostedmose stået i vand i 3 uger med stakke og hø som ikke er samlet, ikke at tale om i Fjordmose.
Et slemt tordenvejr 1891.
Hvorledes havde I det hos jer i det forfærdelige tordenvejr d. 3. til 4. sept. forleden nat. Her var det skrækkeligt. Det holdt på fra kl. 1 til 3 og en gang; thi det trak mange gange op, i den tid, var den lige over hovedet, så vi stod alle i regnklæder og ventede det værste. Tordenen har da også slået ned i et af æbletræerne i Toften. Der fandtes spor af nedslag ved Nyled. I Hundslev slog den ned i aftægtsmand Jørgen Erichsens skorsten, kastede kakkelovnen om i stuen og for ud af vinduet. Først da kakkelovnen faldt kom Jørgen Erichsen ud af sengen. I Lambjerglund afbrændte gården med undtagelse af aftægtet, der er teglbehængt. Da Peter Lund er i min brandkasse for løsøre, har jeg tænkt at tage derhen på mandag, når Grethe rejser tilbage.
72 g.
Et strengt tordenvejr 1891.
Om lynnedslagene under uvejret i tirsdags d. 15. sept. meddeles fremdeles: Jørgen Jensens gård og mejeribygninger i Snogbæk er nedbrændte på en ubetydelig rest nær; nemlig en tærskelo af brædder. Desuden brændte 2 stude og 27 malkekøer samt 8 svin, hvorimod hestene reddedes. Alt indbo og inventarium, hele høsten og et par hundrede tønder aftærsket korn, samt store frøkorn…. gik til grunde i luerne. Fremdeles berettes om lynnedslaget: Strålen ramte Peter Leerbergs gård og tændte, alt var i et øjeblik et ildhav, og dette forplantede sig hurtigt til Wilhelm Hansens lige op til Leerbergs stødende gård. Begge gårdes samtlige bygninger er nedbrændte til grunden, også Leerbergs aftægtshus på den anden side af vejen. Hos Leerbergs indebrændte 2 heste, 8 svin og 2 kalve, at køerne frelstes skyldes pigen Marie Kathrines åndsnærværelse. Ind styrtede hun uden at ænse faren og uden tanke for egne ejendele, ind i stalden, slog køerne løs og drev dem ud, men anstrengelsen og sindsbevægelsen var så stærk, at hun dånede i samme øjeblik, hun var færdig med redningsværket. Hos Leerbergs frelstes kub kvierne, ellers intet, hos Hansen derimod bjergedes en del indbo, og intet kreatur gik tabt. Der var efterhånden mødt ikke færre end 11 sprøjter på brandstedet. Vinden, som under katastrofen sprang om i sydvest, blæste nu mod Jes Christian Jessens gård, og at denne forblev uskadt, skyldtes væsentlig sprøjterne fra Nordborg og Holm.
Brandforsikringen holder møde 1891.
Den alsiske Brandforsikring for Løsøre har i anledning af den ved Lynnedslaget d. 15. sept. forvoldte brandskade tilkendt følgende brandlidte den vedføjede erstatning: Gårdejer Peter Leerberg 12.691 m. 50 p., Gårdejer Wilhelm Hansen 8.882 m. 50 p., Aftægtskone Marie C. Leerberg 292 m., Hjulmager Niels Rasmussen 412 m., Møllersvend Niels Rasmussen 419 m., Enken Ellen Henriksen 30 m., Inderste Hans Jacobsen 110 m., Inderste P. Petersen 100m., Pigen Marie Kathrine Christensen 273 m. I alt 23.119 m.
Til udredelse af denne erstatning så vel som erstatningen for tabet ved branden på Lambjerglund bliver der opkrævet 20 p. for 100 m. forsikringssum.
Foreningens bestyrelse besluttede enstemmig at tilkende pigen Marie Kathrine Christensen en belønning af 100 m. for hendes åndsnærværelse ved at frelse gårdejer Leerbergs samtlige kreaturer.
Landboforeningen holder fest i Ketting kro 1981.
I søndags d. 25. okt. afholdt den alsiske Landboforening møde i Ketting kro, til hvilket medlemmernes damer også havde adgang. Mødet åbnedes af formanden kl. 4 og han meddelte, at journalist Andersen af Aabenraa var kommen tilstede for at afholde det bebudede foredrag: ”Nogle af Naturens vidunderlige Kræfter”, der vandt bifald. Siden fandt der bal sted til midnat.
Præsterne i Sønderborg provsti indsender andragende om det danske sprog 1891.
I torsdags d. 12. nov. var alle præster i Sønderborg kreds forsamlede for at drøfte det af Hans Lassen i Lysabild d. 8. juli på provstesynoden stillede forslag om at indgå tilprovinssynoden med et forslag om at virke hen til, at der måtte blive undervist i religion på dansk i provstiets landsbyskoler, samt gives undervisning i dansk mindst 2 timer om ugen. Præsterne drøftede sagen, og det vedtoges at indsende et andragende til provinssynoden. Den træder sammen om kort tid.
Lærere fra Als går i modsat retning 1891.
D. 25. nov. indkom fra 4 lærere på Als: Bruhn på Augustenborg, Westergaard i Tandslet, Palmus i Tandslet og Bager i Ketting, en petition til provinssynoden i Rendsborg, om at der ikke må tages hensyn til det fra Sønderborg kredssynode indgivne andragende om 6 timers dansk religion og 2 timers dansk undervisning ugentlig. Dette aktstykke henvistes til petitionsudvalget.
73 g.
Min tur til Als blev opgivet.
D. 24. nov. Tak for dit brev. Jeg ser deraf, at du har opgivet turen til Als før vinteren, dels er det jo sent, og dels har det stået med storm og regn, så at føret er helt væmmeligt. Man kan ikke gå en tur uden at blive snavset op over ørerne. Vi havde da så gerne set dig. Tak også for krægerne.
Flere af familien syge 1891.
Gud ske Lov, at det er bedre med Christian og at den lille Charlotte nu atter synes at ære ret kvik igen, og det har vel sagt været de små ankomne ”bissere”, der har været årsagen. Anne på Majbølgaard har også været dårlig, navnlig i maven, men nu er det dog bedre.
Nikolaj indgiver ansøgning 1891.
Nikolaj, der er rejst med Ditte og fru Paulsen til Majbølgaard, indsender jævnlig ansøgninger, snart om det ene og snart om det andet. Det er vel bedst at klemme på.
Pastor Prahls svigerinde forlovet 1891.
Pastor Prahls svigerinde frøken Lorentzen kørte en dag på rejsen sammen med pastor Simonsen fra Ullerup og inden hun ved af det, er hun blevet forlovet med ham. Da hun kom hjem til Guderup og meddelte dem nyheden, blev præsten og hans kone meget ulykkelige og bekymrede. Præsten kunne ikke sove hele natten og skulle den følgende dag på prædikestolen. Hun blev snart omstemt og forlovelsen gik overstyr. Man siger, at det er hendes penge, som har fristet ham; thi flere steder, hvor der er penge at finde, har han banket på, men hidtil forgæves.
|
