1896
103 g.
1896.
Hans Lassen i Lysabild død 1896.
Gårdejer Hans Lassen i Lysabild, landdagsmand for anden kreds er d. 20. jan. om eftermiddagen afgået ved døden, 64 år gl. Han var født 1831 d. 11 febr., besøgte Almueskolen i Lysabild, hvor degnen Becker var en dygtig lærer, kom 16 år gl. til Rødding Folkehøjskole, hvor han var elev fra 1847-1848, overtog sin fædrenegård og giftede sig 1852 kun 21 år gl., og blev næste år synsmand for Lysabild, ligesom han senere blev medlem af herredsrådet for Als Sønderherred. Han blev 1864 afsat som synsmand, men fik efter indlemmelsen i Preussen 1867 en hel mængde tillidshverv. Han blev medlem af Sønderborg kredsdag og provinslanddagsmand, medlem af synoden for Sønderborg kreds og af præstesynoden i Rendsborg, formand for den alsiske Landboforening, formand for Lysabild Sparekasse, formand for det aktieselskab, der ejer Dybbølposten og i flere år medlem af sprogforeningens bestyrelse. Hans Lassen var medlem af den deputation, der 1867 rejste til Berlin for at takke for § 5 i Pragfreden, Han var én af de 9 mænd, der i 1869 overbragte den nordslesvigske befolkning lykønskning til den danske Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises bryllup. 1868 blev han medlem af Kredsdagen, 1875 af den preussiske Landdag, 1881 medlem af den tyske Rigsdag. Han bliver rost i danske og tyske aviser. Han vil blive savnet på Als.
Hans begravelse 1896.
Hans Lassen blev begravet d. 28. jan. på Lysabild kirkegård. En mængde kranse var skænkede både fra venner fra Sønderjylland og fra Kongeriget. Følget kan anslås til 1000 mennesker. I huset holdt degnen en meget smuk tale. P. Reimers bragte ham i venners navn et farvel. Kisten løftedes på vognen af medlemmerne af den alsiske Landboforening og medlemmer af Lysabild Sparekasse bestyrelse. Slagtermester Reimers fra Sønderborg bar vælgerforeningens, Knudsen fra Lysholm kredsdagsmedlemmernes sølvkranse. De øvrige kranse løftedes på stænger og båret af yngre mænd fra egnen. I kirken holdt stedets præst Vogel ligeledes en god tale. Begge fremhævede det særkende, at også hans modstandere måtte agte han for hans kristelige, rolige og ligefremme åbne væsen.
Krakket ovenpå 1896.
Nu kommer krakket. Da en 14 dages tid var kommen, tog piben en anden lyd. Som tidligere meddelt for nogen tid siden indkaldte bestyrelsen for Lysabild Sparekasse, der besiddes af landdagsmand Hans Lassen, sparekassebøgerne til eftersyn. Nu meddeltes det, at den foretagne undersøgelse har vist, at der er begået uregelmæssigheder, og at der forefindes et underskud på 250.000 m. Kassen blev oprettet 1866. Hans Lassen har fra begyndelsen af været formand. Kassens kontor var i hans hus. Begyndelsen af bedragerierne går tilbage til 1870. Kassen har sparekasse-indskud til en samlet sum af 535.000 m., men kun en garantikapital af 45.000 m. Der bliver alvorlige forsøg på at skaffe underskuddet dækket. Bestyrelsen og garanterne synes ar være villige til at bære betydelige ofre, men om det er muligt at udføre, kan endnu ikke siges. Ingen kan forklare, hvortil pengene er brugte, da Hans Lassen selv levede meget tarveligt. Da bedragerierne går tilbage til 1870 har Hans Lassen altså længe måttet føle, at han ikke var værdig til at repræsentere en befolkning, der kæmper for sine dyrebareste goder. (Avisen)
Grunden må for en del søges i hans rolle som politiker, over den forsømte han sit husvæsen og sin gårds bedrift, dels heri, at han købte ejendomme til sine sønner. Det var dårlige fyre, især spillede sønnen Peter Lassen, der købte en bondegård i Mintebjerg, og drev på den tillige fælledsmejeri, en flot og stor rolle.
104 g.
Han gik siden fallit og rev flere kautionister med sig, der tabte en del penge og blev nødte til at sælge deres ejendomme, f.eks. gårdejer Christian Koch i Hørup og gårdejer og dyrlæge Hans Kaad i Mintebjerg, der hængte sig selv. Efter sigende skal Gustav Johansen have ytret, at når han flere gange i Berlin sildig om aftenen kom op til Hans Lassen, sad han altid og skrev og havde en del …. protokoller for sig. Han traf også ofte flere ubekendte sortsmudsede folk hos ham, som han formodede, var jøder og ågerkarle. Præsten Vogel gjorde, da sagen blev bekendt, den næste søndag en undskyldning for menigheden, at han havde rost ham i sin ligprædiken for hans kristelige og hæderlige vandel, men at han ikke havde kendt hans forhold i denne henseende. Min bror og jeg talte flere gange om, ”hvorledes det egentlig ville gå, når han døde og hans status blev opgjort, uden at vi dog vidste nogen besked med hans affære. Men vi havde ingen ret tillid til ham. For os stod han som en meget særegen og noget kødeligt, egoistisk personlighed”. Ved den endelige opgørelse skulle sparekasse-interessenter have fået omtrent 50 % og mistede altså halvdelen af deres indskudte kapital.
Hans familie 1896.
Hans kone, der var en Elholm fra Sundsmark, gik fattig ud af gården og måtte tage plads som husholderske. Jacob Michelsen, gårdejer i Sarup, en formuende mand, der var noget tysksindet og en modstander af Hans Lassen, gav hende årlig 100 kr. Peter Lassen tog til København, hvor han siden blev politibetjent på Frederiksberg, boede en tidlang adskilt fra konen og brød sig ikke om hende. Skotøjsfabrikant Jørgen Petersen fra Langdel, der hjalp hende noget, fik dem igen sammen. De andre sønner gik det også dårligt.
Gårdejer Hans Nissen i Viby død 1896.
Gårdejer Hans Nissen i Viby afgik ved døden i febr. 53½ år gl. Den afdøde indtog en fremragende stilling blandt de danske i Sønderjylland. Han var navnlig kendt på grund af sin djærve optræden på synoden for dansk undervisning i skolen.
Han var landbrugskandidat og i sine yngre år i en tid af 10 år højskolelærer ved Korsør Højskole. Her kom han meget sammen med forfatteren Leopold Budde, der havde en god indflydelse på hans karakterudvikling. Senere kom han hjem og tog mod sin fars gård. Han blev medlem af kredssynoden, men siden blev han som dansk undersåt forment sit sæde i synoden. Endelig blev han preussisk undersåt og blev atter medlem af kredssynoden og provinssynoden, hvor han var en varm talsmand for det danske sprog.. Han var en kundskabsrig mand, skrev gode artikler i bladene og holdt også gode taler i folkeforsamlinger. Han var syg det meste af sommeren, og måtte gøre en rejse til København for at underkaste sig en operation. Hans død har længe været ventet. Han døde i en alder af 53½ år i febr., altså født 1843. Han var en meget brav og retsindig mand.
Jernbanen på Als skal begyndes 1896.
D. 30. jan. I går formiddags fandt der et møde sted af jernbaneudvalget. Man mente, til forår at kunne begynde på anlægget af banen, som så til efteråret ville kunne blive færdig til driften. D. 14. febr. Regeringen i Slesvig har anerkendt den protest, afd. Hans Lassen i sin tid rejste i Sønderborg kredsdag mod denne vedtagelse af pengemidlerne til anlægget. Regeringen forlanger i overensstemmelse med protesten, at der skal forelægges kredsdagen en realitetsberegning, inden der kan fattes en endelig beslutning om anlægget.
105 g.
Influenzaen slem på Lysholm 1896.
D. 5. febr. Her er i denne tid et helt lazaret. Det er influenzaen, der grasserer. Marie er dårlig med hoste og snue, Ditte, der har ligget i snegen i flere dage, er dog nu oven sengen. Fru Paulsen kan næsten ikke røre sig for gigt i alle lemmer, karlen Peter Jensen har ligget flere dage, men synes nu at være lidt i bedring. Hans Rasmussen og Niels Simonsen har også været syge, men ses nu igen på benene. Kokkepigen var længe syg og hjemme, men kom igen forrige søndag. Hans Fynbo er stadig dårlig og kommer nok ikke snart. En smule bedring er der dog nu at spore over hele linjen, om end det vil gå sent. Således er der ikke meget at få udrettet udenom, og det gælder om at holde det daglige i gang. Lisbeth lægger op til besøg her et par dage, men må nu udsætte det lidt, indtil vi får dem alle på benene igen. Da Grethe har sit overstået for længere tid siden, må hun nu forestå forretningen indvendig. Deichmann har ligeledes sit overstået.
Besøg på Augustenborg 1896.
I alt dette kom så herredsfogdens, fru Tadey og lille Thomsen fra Augustenborg i søndags eftermiddag, men da Marie endnu den dag var rask, gik det godt. Men så blev hun syg straks efter.
Charlotte slår sig slemt 1896.
Fru Tadey fortalte at lille Charlotte havde slået sig slemt, hvorover vi blev meget bedrøvede. Tante Grethe græd sine modige tårer. Vi ville dog håbe, at det er bedre med hende, og at det ikke må have blivende følger? Charlotte fik et slemt slag i hovedet derved, at en låge smækkede i på hende. Det gav sig dog efter nogen tid igen.
Uheld med kreaturerne 1896.
Også blandt kreaturerne har der været uheld. En ko ”Wittenkop” fik mælkefeber, da den hen over middag blev meget dårlig, tog jeg den beslutning, da den var næsten fed, og da det netop var bestemt, at en fedeko skulle slagtes næste dag, at slagte denne, og så sælge fedekoen. Kødet var udmærket. Et af de fedesvin, som skulle afgå i morgen, brækkede sit ben i forrige uge, det slagtedes, og nu går en so, som var bestemt til at slagtes, med til Ketting i morgen.
Nikolaj Knudsen 1896.
Fra Nikolaj har vi ikke hørt siden midt i jan. Da var den residerende kapellan ankommen med sin unge hustru. Nikolaj måtte indsætte sig selv på provstens vegne i alle kirker d. 12. jan., og en købmand nær ved præstegården, var så venlig at gøre gilde for præsterne og honoratiores. Da de unge folk nu bor i præstegården i vinter, og han får kosten hos dem, så behøver han ingen tyende, for han får sit eget bord. Det var en stram tid for ham fra 1. dec., med alle de helligdage i julen, men han kom godt over det hele. Der er jo ikke få dannede i menigheden, nemlig toldforvalteren, birkefogden, læge og apoteker osv. Der er 3000 mennesker på øen, så der kan jo være nok for 2 præster at gøre. Der går daglig dampskib til Frederikshavn, derfra en lille vogn til Byrum for passagerer. Her i Byrum ligger præstegården. Dernæst er der telegraftråd til fastlandet.
106 g.
Et gilde i Ketting 1896.
D. 19. jan. på en søndag var vi indbudte til et fint gilde i Ketting, hvor også tante Lisbeth med Tinne og Peter var. Det gav mange kager til kaffe, om aftenen steg og rombudding. Han var inde et øjeblik i skænkestuen og drak en kaffepunch med den gamle smed Peter Svendsen for gammelt bekendtskabs skyld.
Gilde hos provstens 1896.
Atter søndagen forud d. 12. jan. var de indbudte til provstens sammen med provst Schmidts. Ellers leve vi stille, komme til ingen og ser ingen. Offentlige møder bliver jeg fra. Min alder kan nok undskylde det. Hilsen til alle.
H.P. Hansen opstilles som landdagsmand 1896.
Ved et prøvevalg på Graasten d. 7. febr. valgtes til Landdagen redaktør H.P. Hansen, Nørremølle til kandidat i afdøde Hans Lassens sted. Han fik 120 af 125 stemmer.
Et politisk møde i Ketting kro 1896.
I onsdags d. 12. febr. holdtes et politisk møde i Ketting kro, hvor redaktør Jessen holdt tale. Mødet var indvarslet af 4 mænd og besøgt af 180 mennesker. Han mindedes afdøde Hans Lassen og Hans Nissen. Senere hen i talen trådte den tilstedeværende amtsforstander Wolff frem, at han let kunne fristes til at afbryde foredraget, hvis Jessen vedblev som han gjorde. Han fortsatte senere uden afbrydelse. Gårdejer Peter Bruhn af Sebbelev opfordrede forsamlingen til at takke foredragsholderen ved at rejse sig. Siden fortsatte mødet med tale og sang. Taler holdtes af Jessen Bladt fra Tandsgaard, Kaad fra Mintebjerg og Jørgensen fra Hartspring, M. Madsen fra Oksbølle, N. Frederiksen fra Oksbølle og Bladt fra Mintebjerg.
Jernbanen på Als 1896.
En smalsporet jernbane er bleven vedtaget af kredsdagen i Sønderborg. Vedtagelsen var enstemmig. Banen skal gå ud fra Sønderborg havn (hovedstation ved den tidligere ….. ) og føre om Sundsmark til Vollerup, hvor den deler sig i 2 linjer, en østlig og en nordlig, den østlige berører kommunen Hørup, Majbøl, Tandslet og Mommark, fra hvilket sidste sted en sporvogn fører til Mommark Færgegaard, fremdeles Sarup, Lysabild, Skovby.. Den nordlige linje går fra Vollerup over Augustenborg, Bro, Ketting, Notmark, Hundslev, Elstrup, Guderup, Stevning, Svenstrup, Hagenbjerg, Oksbølle til Nordborg.
Så længe overskuddet ved banens drift er utilstrækkeligt til forrentning og …… skal det manglende tilskydes af kredsen, som til den ende inddeles i 3 zoner, alt efter som de pågældende kommuner berøres af banen eller ej, og således vil forholdet blive 10 – 6 – 3. Til 3. zone høre hele Sundeved, til anden Kjær og Kegnæs.
Landbomøde i Ketting 1896.
Den alsiske Landboforening holdt d. 4. marts møde i Ketting kro, hvor A. Bladt i Mintebjerg valgtes til formand i afdøde Hans Lassens sted og gårdejer Sofus Poulsen af Holballe i stedet for Peter Poulsen Skaartofte, Jens Bonde i Elstrup genvalgtes til kasserer. Redaktør H.P. Hansen fra Aabenraa holdt foredrag om landbrugets kredsforhold.
107 g.
Stor ildebrand i Oksbølle 1896.
D. 15. marts nedbrændte kroen i Oksbølle tilligemed ladebygninger, butikslejlighed m.m., endvidere inderste Jørgen Møllers hus, inderste Jørgen N. Møllers aftægtslejlighed, handelsmand Jørgen Jørgensens hus, daglejer Brocks sted og det gårdejer Frederik Frederiksens, Tvindalsgaard, tilhørende aftægtshus ved siden af kroen i Oksbølle. Ilden opstod kl. 6 i morges og forplantede sig derfra i hast til de andre nærliggende huse. Man formoder at ilden er opstået i skorstenen og den har ulmet der siden aften. Da kromandens søster kom halvnøgen ud af sit kammer på loftet i morges, slog røgen hende i møde fra den ovennævnte skorsten. Byens egen sprøjte kom hurtig tilstede, men viste sig ubrugelig, da man havde fået godt begyndt. Efterhånden samledes alle omegnens sprøjter og en mængde mennesker, alle kromandens kreaturer reddedes, og der kom ingen mennesker til skade, men største delen af indboet brændte. Tagtækker Jes Gudes kone måtte syg hjælpes om i præstegården. Det bjergede indbo lå spredt hen ad kirkegårdsmuren og ind over selve kirkegården. 50 tdr. korn, som Fr. Frederiksen på Oksbølle mark havde lagt op på loftet i sit aftægtshus reddedes kun i beskadiget tilstand. Kromanden Kochs søster skal først for kort tid siden have fået sine ejendele forsikret. De skadelidte huse er forsikret i den alsiske Brandforsikring for rørlige ejendomme. Fr. Frederiksens aftægtshus er forsikret i den alsiske Brandforsikrings forening for bygninger, alle de øvrige derimod i Landbrandkassen.. 1861 rasede også en stor ildebrand i Oksbølle. Det var onsdagen før palmesøndag d. 20. marts.
Rygter i omløb på Als 1896.
I føle rygter på Als skulle Jørgensen og Hans Lassen ikke være døde, men være stukne af til Amerika. Det er kun voksfigurer, som har været lagt i kisten. Man skulle næppe tro, at folk kunne fæste lid til slige rygter. Der gik også det rygte, at de havde taget gift. Det kunne være mere troligt. Dog man ved det jo ikke.
Valgmænd valgtes i Sønderborg kreds 1896.
Da der var bortflyttet og døde flere valgmænd siden sidste landdagsvalg, valgtes følgende valgmænd i Sønderborg kreds, gårdejer Peter Moes i Nybøl på Sundeved for Smøl, for Mommark, gårdejer Jørgen Petersen i Lysabild, for Adserballeskov, gårdejer Hans Poulsen i Adserballeskov, For Hagenbjerg, Peder Frederiksen i Hagenbjerg, for Mels, gårdejer Peter Sarsgaard i Broballe, de er dansksindede. For Egernsund, lærer Kunstmann, for Hagenbjerg, gårdejer Hans Jørgensen i Lunden, for Augustenborg, gårdejer Andreas Petersen på Langdel, disse er tysksindede.
Valg til kredsdagen 1896.
Gårdejer Chr. Bladt i Tandsgaard er valgt til medlem af kredsdagen i stedet for afdøde Hans Lassen i Lysabild.
Kredsdagen holder møde 1896.
Sønderborg kredsdag holdt møde d. 21. april og vedtog med 15 stemmer mod 3 justitsråd Grimms forslag angående banens retning. Til anlægget blev bevilget 500.000 m.
En mild vinter 1896.
I syd Europa har de til sine tider haft streng vinter med frost og sne. Her har det derimod været en meget mild vinter. Den regnes for en af de mildeste i dette århundrede. D. 31. jan. plukkede man i Nykøbing præstegårds have på Møn erantis og blå anemoner, d. 8. febr. plukkede man i skovene ved Vejlefjord skovmærke,
108 g.
i Silkeborg havde man udsprungne påskeliljer og i Kolding udsprungne hyldeblade, i Horsens stod anemoner i knop, ravne fløj ud på …. d. 1 febr., og lærken lod sig høre d. 2. febr. Den sang altså til rette tid. I Nyborg egnen var rugen flere tommer høj, ligeså vidt ellen i april måned, hyldebusken begynder at udfolde sig og gjækkelsbær står i fuld flor. Den første halvdel af marts måned var noget kold, men i den anden halvdel var det igen mildt. Foråret blev noget kold. Derimod stod det af og til om vinteren med storm og højvande. Flere steder sporedes jordskælv. D. 29. marts var det tordenvejr.
Torden og lynild 1896.
I søndags d. 22. marts om aftenen tordnede og lynede det i Aabenraa, ligeledes mandag morgen d. 23. onsdag aften d. 25. tordnede og lynede det. D. 26. kl. 4 om eftermiddagen trak en torden op og gav mange skrald. D. 29. marts torden. Mandag d. 16. april rasede et heftigt uvejr med lynild og torden i Slagelse omegn. D. 28 – 29 april et heftigt tordenvejr i Haderslev Assens, Skaarup og Ribe.
Landdagsvalg på Graasten 1896.
Ved landdagsvalget på Graasten d. 31. marts for Sønderborg og Aabenraa kredse fik redaktør H.P. Hansen i Aabenraa 134 st., mens den tysksindede kandidat Joh. Henriksen af Torp fik 83 st.
Til min fødselsdag 1896.
D. 13. april. Hermed sender jeg dig min bedste lykønskning til din fødselsdag, at den gode Gud vil give dig god sundhed i det kommende år som i mange fere, samt udgyde sin rigelige velsignelse over dit hjem, hus og gerning. Jeg kommer lidt tidlig, men bliver vel heller ikke færdig på én dag, da der er meget at skrive om.
Elisabeths fødselsdag 1896.
Vi var da alle 4, Marie og jeg, Grethe og Ditte til fødselsdag hos søster Elisabeth i går. Fru Paulsen er på Sjælland hos søsteren til konfirmation. Der var på Blæsborg tillige forlovelsesgilde for Peter og sin kæreste. Det var rigtig nok en dag for tidlig med fødselsdagen, men det passede os alle bedst på en søndag. Der var der foruden os, kærestens plejemor og plejedatter, Dall og kone, der nu har Mad. Bladts gård, alle fra Miang, Grethe Schmidt fra Bro, Petersen og Ditte samt gl. Møller fra Ketting, Clausen og kone fra Sundeved, der tidligere boede på Kallehus. Vi kom til kaffe, hvortil en masse forskellige kager, som var foræringer; om aftenen varm steg med tilbehør. Det var en rar dag, og Lisbeth syntes også at være tilfreds og ville bede, at den gode Gud vil skænke dem sin nåde og velsignelse.
Lysabild Sparekasse 1896.
Det var skrækkeligt således som det endte med Sparekassen i Lysabild straks efter den prægtige ligbegængelse og de mange lovtaler i aviserne. Jeg har nu aldrig haft så stor tillid til Hans Lassen, og jeg har flere gange sagt til Bladt et par år forud, om den var rigtig solid, men han forsikrede på det bestemteste, at den var det. Imidlertid, da bestyrelsen for den alsiske Brandkasse i sept. var forsamlet i Ketting, foreslog jeg at sætte overskuddet 6000 m. ind i Ketting Sparekasse; thi en klog høne lægger ikke alle sine æg i én kurv, og de andre sparekasser skulle også have noget, men Bladt forsikrede, at Sparekassen var sikker nok. Imidlertid satte vi de 6000 m. ind i Ketting Sparekasse og frelste dem således. Vi har 16.300 m. stående i Lysabild Sparekasse, hvoraf omtrent halvdelen vil gå tabt.
109 g.
Konfirmation hos Rasmus Erichsen 1896.
Palmesøndag d. 29. marts var vi til konfirmation hos Rasmus Erichsen til hans søn Hans konfirmation. Drengene var også med. Foruden os var Andersen med kone fra Bommerlund. De kom til kaffetid, beværtedes med forskellige fine kager, til aften fik de en fed kalvesteg med stuvede kartofler og hvidkål.
Flere besøg 1896.
Mandag d. 30. marts tog vi til Adserballe præstegård for at gøre en visit hos pastor Arends, da de har været her 2 gange, så var det jo en skyldighed, og det er desuden rare folk, og påskedag om eftermiddagen tog vi op til bager Thomsens på Augustenborg, de indbød så herredsfogdens til selskab.
Peter Lassen 1896.
Peter Lassen i Mintebjerg og Jacobsen fra Kegnæsgaard var forleden sammen i Hørup kro og drak sig pærefulde og kom så op at slås. Derefter kørte de hjem, men i nærheden af Mintebjerg kørte Peter Lassen i grøften og kom til at ligge under karriolen, hvor han lå hele natten fra kl. 11 til 6 om morgenen. Et held var det, at hesten blev stående rolig. Siden kom der hjælp, men han kunne ikke stå på benene og var slemt forslået. Han måtte have lægehjælp. Jacobsen er nok ikke kommet stort bedre hjem; thi dagen efter fandt man stykker af vognen, de var slået itu.
Tille Fangel syg 1896.
Ditte har været omme at besøge Tille Fangel i pøl, der er meget syg. Hun lider af en svulst i maven og venter ikke at komme sig. Hun har sendt bud til Sofus Fangel om at komme over, man han undskyldte sig med, at han ikke kunne komme, da han havde vattersot i benene.
Torden og regn 1896.
D. 21. maj. Tordenvejr, stærk regn og haglbyger på Avernakø, i Faaborg og Skanderborg egn. D. 5.,6., og 7. juni streng i Nordslesvig, Jylland og Sjælland. D. 17. og 18. juni trak et heftigt uvejr med torden og lynild om aftenen op over Sønderborg og omegn, mens man der endnu længtes efter regn, havde østkysten af Als tordenvejr med stærke regnskyl. D. 16. juni torden på Avernakø, Faaborg, Adserballe, Notmark, Majbøl, Assens og Middelfart. D. 5. og 6. okt. rasede et tordenvejr med flere ildebrande i Kolding, Ribe, Nykøbing på Mors, Næstved og flere steder. Højvande og flere steder sporedes jordskælv.
Jubilæum 1896.
D. 16. juni. I anledning af dit 25 årige jubilæum som præst på Avernakø sendes dig herved de bedste lykønskninger både fra Marie, fru Paulsen og mig. Det er jo en stor nåde af vor Herre, at han har ladet dig opleve denne dag, da du kan se tilbage på en velfortjent af menigheden og dine foresatte anerkendt virksomhed i det dig betroede embede. Den gode Gud og kære Herre, som hidtil har givet sin velsignelse, vil fremdeles skænke dig til gavn for menigheden og glæde for dig slv. Herren være med dig, nu og altid! Af Maries og Christians breve have ikke kunnet finde dagen, på hvilken festen skal holdes; men har formodet, at det er i dag, så at Ditte, som må være ankommen i aftes, har kunnet møde i rette tid som repræsentant for huset. Så meget ved vi, at menigheden giver en fest i Munke på søndag. Om alt dette ville vi jo snart få underretning om, hvorledes det hele er løbet af. Når nu alt er overstået, håbe vi at se dig herovre sammen med lille Charlotte. Min bror er uvished om dagen; thi jeg havde holdt det helt hemmeligt og ikke fortalt det til nogen. Alligevel havde menigheden fået det at vide af Niels Rasmussen Søkildes bog
110 g.
”om Holstenshus og Nakkebølle” og biskop Stein vidste det også og anmeldte forud sin ankomst.
Peter Davidsens bryllup 1896.
Der er nu bryllupsfest i Ketting d. 26. juni, til hvilket du da sikkert kommer, om det er muligt. Der bliver holdt bryllup 2 dage, om fredagen stort, om søndag med den nærmeste familie. Søster Elisabeth var her fra lørdag til søndag aften. Derom og meget andet vil Ditte kunne give dig mundtlig underretning.
Cand. Arnold vil øve sig i dansk 1896.
Her er en cand. Arnold, der er huslærer for pastor Schmidt i Guderup, men ikke forbliver længere end til sommerferien begynder. Han præker godt, rent dansk, talen er også ret god, men ønskede gerne et fjerding års ophold i en dansk familie i Danmark, helst på Fyn, hvor han kunne give undervisning som ….valent for opholdet. Det er for at øve sig i det danske sprog. Jeg vil bede dig om at anbefale ham til optagelse i et godt hus. Se at gøre, hvad du kan. Han er en Saxer, og han kommer her meget. Du kunne tale med præsterne derom, der kommer til jubilæet, men nu kommer brevet vel for sent. Senere fik han ophold hos en pastor Hansen i …. ved Holstebro. Han skulle lære dansk, og præsten lære tysk af ham. Men da han snart mærkede at præsten var katolik, blev opholdet kun kort. Kort efter blev han kaldet til præst i Brenderup i Slesvig. Nu er han i Øsby ved Haderslev.
Længes efter regn 1896.
Nu længes vi meget efter en god regn, hvad der kunne gøre godt på marken. Vi har travlt med roerne.
Nikolaj Krogh i Igen død 1896.
I dag bliver snedker Nikolaj Krogh i Igen begravet. Det var min gamle skolekammeret hos Nicolay Styrmand i Ketting.
Besøg af Ditte og Grethe 1896.
D. 8. juni kom Grethe Frost i besøg til Avernakø for at ordne noget af sit tøj, da hun herfra ville tage til Læsø, hvor hun skulle holde hus for Nikolaj Knudsen, der var præst på Læsø. Den følgende mandag d. 15. juni kom Ditte hertil for at følge hende til Læsø. Grethe Frost kom derved med til Trine Andersens bryllup i Munke om fredagen d. 12. juni. Hun havde tjent som pige 3½ år i præstegården. . Om lørdagen d. 13. juni fik jeg brev fra biskop Stein i Odense, hvori han bad mig om at sende båd over til Faaborg om tirsdagen d. 16. juni, da han gerne ville lykønske mig på den for mig højtidelige dag. Jeg lejede da det lille dampskib ”Skjoldenæs” for at føre ham over, hvad der var heldigt, da han havde taget sin hustru med. En del mænd af byen havde ladet sig forlyde med, at de gerne om morgenen ville overbringe mig deres lykønskning. Der kom da en del mænd fra byen og flere fra de andre byer vel hen ved en 40 stykker, der blev beværtede med chokolade og cigarer. Siden kom sognerådet og havde en foræring med. Min familie mente, at jeg skulle indbyde dem alle til frokosten kl. 12, hvor der blev dækker 3 borde i haven i det smukkeste vejr. Jeg var bange for at vi ikke havde mad nok, men da jeg hørte at Ditte havde 2 flæskestege med, gik jeg ind på, alt var jo forberedt. Omtrent kl. 11 ankom biskop Stein med sin frue og da også de var bleven beværtede med chokolade, ytrede biskoppen, om jeg ikke ville kalde min familie ind, da han gerne ville sige et par ord til mig i dagens anledning. Jeg svarede, at der var ikke mange, da jeg i det hele havde holdt sagen hemmelig men i så fald måtte vi helst gå ud på verandaen, da der var et helt publikum i haven.
111 g.
Jeg bliver Ridder af Dannebrog 1896.
Vi gik da derud, og han holdt en lille tale til mig og oplæste en skrivelse fra Hs. Majestæt Kongen, hvori han udnævnte mig til Ridder af Dannebrog. Jeg blev helt forbavset, da jeg slet ikke havde anet det. Siden satte vi os til bords og en gemytlig stemning herskede hele tiden. Da vejret var så heldigt, kunne vi sidde i haven. Vi var vel omtrent 60 mennesker til bords. Af præster var kun pastor Abrahamsen fra Lyø tilstede, da sagen for de fleste var ubekendt. Efter bordet tog biskoppen med sin hustru straks af sted.
Brors lykønskning 1896.
Kort efter fik jeg atter brev fra min bror, hvori han bragte mig sin lykønskning i anledning af min udnævnelse. Han skrev at han flere gange havde set på avisen og græd af glæde. Jeg fik også lykønsknings breve fra flere andre bekendte.
Hans fødselsdag 1896.
D. 16. juni. Tak for dine gode ønsker til min fødselsdag, der i forbigående sagt, hengled meget stille, da vi havde givet de sædvanlige gæster vink om ikke at komme, da Ditte ikke er hjemme, Marie endnu ikke rigtig rask, så det var bedst passende for os alle. Der kom dog en mand alligevel i en øsende regn, nemlig cand. Arnold fra Guderup. Den dejlige regn var da den bedste fødselsdagsgave, der kunne gives.
Hans lykønskning 1896.
Jeg må nu bringe dig min bedste lykønskning til din udnævnelse til R.a.D. Ved at læse beretningen derom af Marie på Avernakø, blev både min kone og jeg så rørte ay vi fik vand i øjnene. Det var en sjælden udmærkelse, der blev dig tildelt, en udmærkelse, som vist sjælden bliver tildelt ved et 25 års jubilæum. Det er sørgeligt med al den sygdom, der er opstået på øen. Vor Herre hjælpe, at der snart må indtræffe en forandring til det bedre. Det må jo bringe en stor forstyrrelse for de stakkels mennesker i denne travle tid. Det er jo også blevet omtalt i aviserne. At du ikke under disse sørgelige omstændigheder ville tage fra øen, kan jeg ikke fortænke dig i, om endskønt det var en stor skuffelse, da dit brev kom. Det havde været en dejlig tid at være her med den dejlige sommervarme og smukke tid, men forhåbentlig vil det, om Gud vil, ikke vare så længe, og at alt må blive godt igen. Sygdommen var nervefeber, foranlediget ved dårligt vand på mejeriet. Næsten halvdelen af øens befolkning blev syge. Dog døde kun få personer.
Davidsens bryllup 1896.
Vi havde et rart bryllup i Ketting d. 26. juni og var med begge dage, både fredag og søndag. Marie var med om søndagen, da blev fru Paulsen hjemme. Om lørdagen var den nærmeste familie og naboerne. Det er en lille kone, Peter har fået. Vor Herre give dem sin velsignelse.
Mit besøg på Als 1896.
I august måned var jeg i besøg en 14 dage på Als. Jeg havde Charlotte med, der en del af tiden opholdt sig hos fru Tadey på Augustenborg. Hos fru Paulsen opholdt sig på Østerholm for at bade, fru admiralinde Garde med søn cand. theol. Peter Garde og 2 døtre, desuden hr. Johannes Schørring, der var ansat i det kongelige teaters musik orkester. De kom ofte ud til Lysholm og var nogle rare jævne mennesker. De spillede en dag en lille komedie på Østerholm som vi overværede.. Hr. Schørring havde et fotografisk apparat med og optog et billede af os udenfor havestuen på Lysholm, på hvilket min bror, hans kone, Ditte og Charlotte og jeg blev fotograferede.
112 g.
D. 29. aug. Tak for dit brev. Det var rat, at I kom så godt og hurtig hjem, og at vinden var så gunstig til Avernakø.
Landråden holder møde i Elstrup kro 1896.
For et par dage siden havde vi en voldsom regn, der er trængt dybt ned i jorden. Det var i onsdags d. 26. aug. og der var netop møde i Elstrup kro, hvor landråden mødte med damer fra ”Frauenverein” i Sønderborg, samt præster fra Svenstrup, Igen og Notmark og en hel del andre tilkaldte fra alle 3 sogne om at forenes om antagelse af 2 diakonisser for de 3 sogne, som blev vedtaget. Jeg var til fods derop. Det kan nok hænde sig, at da jeg gik tilbage, fik jeg en ordentlig skylle over mig. Den gamle Wolff, som lå syg på Diakonisseanstalten i Flensborg, er nu død og kommer i dag tilbage som lig.
Han har flere møder 1896.
På tirsdag d. 3. sept. er det kredsdag og på lørdag derefter d. 5. sept. har jeg møde i Ketting med samtlige forstandere i Brandforeningen for Løsøre.
Han tænker på at rejse til Avernakø 1896.
Hvis du altså vil have, at jeg kommer over først i sept., har jeg kun onsdag og torsdag i næste uge til min rådighed, det vil sige, jeg rejser da 2. sept. herfra og tager med dampskibet tilbage d. 3. sept. Vil du hellere have at rejsen opsættes, vil det dog ikke kunne ske ugen derefter, da jeg så får damptærskeværket. Hvis jeg altså ikke får besked om udsættelse, kommer jeg, om Gud vil, onsdag med dampskibet til Faaborg, hvor jeg så håber at træffe båden fra Avernakø. Rejsen blev udskudt til senere.
Besøg hos fru Paulsen 1896.
På søndag d. 6. sept. kommer familien fra Blæsborg, Ditte fra Ketting og Ferdinand med kone fra Osbæk til fru Paulsen på Østerholm. Vi skulle også med.
Hans korte besøg på Avernakø 1896.
D. 8. sept. Herved takker jeg dig, såvel som Christian og Marie for mit korte besøg på Avernakø. Det var lidt pinligt om formiddagen, da jeg skulle tilbage til Faaborg. Men Gud føjede det så godt, at over middag blev vinden god, så vi brugte vel ikke mere end 3 kvarter på overrejsen. Til med var vejret jo godt. Jeg traf rejseselskab om bord på dampskibet, nemlig kasserer Johannsen på Landrådskonteret med kone og datter, der havde opholdt sig 14 dage i København og havde nydt og set alt, hvad de kunne overkomme i denne tid. De var meget henrykte over deres rejse og udbytte og fandt alt så herligt. Ligeledes var med en frøken Engel fra Graasten, en datter af den tidligere pastor Engel i Adsbølle. Hun har engang som ung pige været i huset hos Riegels i Fægteborg, og havde nu besøgt en søster på Sjælland, der var g.m. en præst Clausen, i 2 måneder, desuden kapt. Petersen fra Egernsund. Vi kom først til Sønderborg kl. 8 og kom hjem hen imod 11, der jo var tidlig.
Møde om banen om Ketting 1896.
Lørdag formiddag d. 12. sept. kl. 9 mødte jeg i Krumom ang. jernbanen. Landråden var ked af, at der var vedtaget af kredsdagen at skulle gå over Ketting og gav Adserballerne udsigt til, at der godt kunne sammenkaldes en ny kredsdag, for muligvis at omstøde den tidligere beslutning. Selskabet begav sig derfra over Bro til Ketting, hvor der indtoges en frokost. Petersen tilbød på egen bekostning at bryde en lade af vejen, Erichsen tilbød frit jord over sine marker, der berørtes af banen. Herredsfoged Klincker og Peter Erichsen af Lunden (Medlemmer af Jernbanestyrelsen) anbefalede Ketting varmt, og landråden slog så sømmet på hovedet, at banen skulle gå igennem Ketting. Det var familien Jacobsen på Gammelgaard og Werthemine, der ville trække den over Skakkenborg nærmere til Gammelgaard…
Møde i Ketting 1896.
Fra Krumom gik jeg over Blæsborg, og var der en 1 times tid, men tante Elisabeth var taget til Sønderborg, Peter var i Miang og traf kun Tinne og Peters kone hjemme. Jeg spiste til middag i Ketting. Dernæst møde kl. 3 og kom så hjem kl. 7 til høstgilde, som varede til kl. 5 næste morgen. Jeg gik dog i seng kl. 12, og kørte i kirke næste dag.
113 g.
Til fin middag på Augustenborg 1896.
I går d. 7. var vi så til den store middag på Augustenborg, hvor vi traf sammen med familien på Peberbjerg, Majbølgaard, Hjortholm, Graasten, Hennerici fra Sverige, fru Tadey og Carl Thomsen fra Augustenborg. Vi kom til bords kl. 4½ og sad til kl. 8½. 8 retter mad og 4 slags vin, deriblandt champagne. Det er alt for overdådigt. Hilsen til alle.
Jul og nytårs hilsener 1896.
Det er vel på tide at sende nogen julehilsener ud til familien, og jeg vil da begynde med dig. Lad mig da først ønske dig en glædelig jul og et godt og velsignet nyt år. Gud Herren holde sin hånd over os, og vor Herre Jesus Kristi nåde være med os alle!
Min rejse til København 1896.
Dernæst takker jeg dig for dit sidste brev samt meddelelsen om din rejse, der jo ikke i alle henseender var så heldig, nemlig at du ikke fik lejlighed til at stedes for majestæten, der jo dog var rejsens egentlige formål. Indlagt sender jeg dig pastor Bruhns brev tilbage, der er holdt morsomt og livligt. Efter fru Tadeys beskrivelse skal han nu være meget dårlig. Hun sagde ligeud at der både var hul på endetarmen og blæren, men det er vel lidt overdreven. Der søges også om en kapellan til ham. Stakkels Bruhn, han lider vist meget. Da biskop Stein gjorde mig opmærksom på, at jeg var nødt til at gøre en rejse til København for at søge audiens hos Kongen for at takke ham for ridderkorset og ligeledes at hilse på kulturminister Bardenfleth, da det som han udtrykte sig, var gået meget glat igennem med udnævnelsen, rejste jeg til København i sept. og forblev der fra 16. til 30. sept. Jeg var så heldig straks at få audiens hos kulturministeren dagen efter, han ytrede straks da jeg præsenterede mig for ham: ”Ja De blev varmt anbefalet”.. Derimod var jeg ikke så heldig at få audiens hos Kongen, da denne blev aflyst hver mandag på grund af hoffets mange fremmede, der rejste bort til denne tid. Jeg skrev da et brev til hans adjudant Rosenstand, hvori jeg meddelte ham, at jeg var kommen ind for at takke hans Majestæt Kongen for hans nåde, men at jeg ikke havde fået lejlighed til audiensen, og da det var mig umuligt at blive længere i København, bad jeg ham om at frembære min tak i allerdybeste underdanighed for majestæten.
Pastor Bruhn i Rørvig 1896.
I denne mellemtid besøgte jeg pastor Bruhn i Rørvig ved Kalundborg og Dr. Schlottfeldt i Everdrup ved Næstved, der var g.m. Adelherd Grønbeck, min formands datter på Avernakø. Begge havde indbudt mig. Pastor Bruhn var nogenlunde vel i den tid, jeg var hos ham, men bar ellers på en slem sygdom, kræft i maven. Kort efter forværredes atter sygdommen, og han døde 1896 d. 29. dec., 68 år gl.
Matzen forh. degn i Guderup 1896.
D. 17. dec. Fru Tadey kom hjem til Dittes fødselsdag, eller rettere dagen i forvejen således, at hun kunne følge gamle Matzen til graven, der blev begravet om fredagen d. 18. dec. Sjellerupperne og Guderupperne var næsten alle mødte og tog imod liget i Igenmølle, hvor de skulle blive beværtede. 2 lukkede vogne fulgte liget fra Augustenborg, hvori familien og de nærmeste fra nabolaget kørte. Jeg tog imod liget ved Møllevejen, hvor også Uhlenbergs familie befandt sig. Degn Matzen blev 84 år gl.
114 g.
Dittes fødselsdag 1896.
Dittes fødselsdag blev holdt om søndagen d. 13. dec. Gæsterne var, Carl Thomsen med fru Tadey fra Augustenborg. Herredsfogden kom ikke på grund af upasselighed. Familien fra Majbølgaard med undtagelse af Thomas, der ikke befandt sig vel, samt gamle Hansen fra Frydendal. Det blev da kun et lille selskab, og det var godt, at Hansen kom, der altid er et opluende element i selskabet. Men var selskabet lille, så var det dog så meget mere gemytlig, hvilket jo altid er tilfældet med de små selskaber frem for de store. Derimod fik Ditte ikke mindre end 14 breve, der altid bringer en del efterretninger fra slægt og venner, hvor af vi andre også nyde godt. Ditte blev meget glad for de Kochske renter, og hun vil snart bringe sin bedste tak, dog vil hun først se at opspore de ting, du har bedt om.
Mange bryllupper 1896.
I morgen eftermiddag d. 18. dec. kommer M. Vogelsang fra Solbjerggaard for at tage mig med til Frydendal og i overmorgen d. 19. dec. skulle vi alle til bryllup i Holmskov, hvor vor kusk Peter Jensen og tidligere pige Marie Hansen, datter af Rasmus Hansen skal holde bryllup. Vielsen sker i kirken efter endt gudstjeneste kl. 12. Mor skal smukke, og jeg med brudgom, men tillige med Hans Hansen og kone. Det har været drøjt med bryllupper i år, vi som ellers aldrig går med. Først til bestyreren P. Petersens, så til Peter Davidsens og endelig til Frederik Jensens på Østerholm og nu dette bryllup. Et andet bryllup skal finde sted 2. juledag. Det er Lene Bützow, der skal giftes med en preussisk gendarm. Frugten af deres kærlighed er allerede arriveret for nogle uger siden. Der slipper vi dog, men der skal Martin Vogelsang heran.
Besøg og udflugt i helligdagene 1896.
Med undtagelse af 2. juledag, da vi tager til Majbølgaard om formiddagen og derfra kl. 6 aften, forbliver vi hjemme de andre juledage i stilhed. Nytårsdag kommer de fra Majbølgaard her til middag og forbliver natten over. Hilsen til alle.
|
