1882
14 g.
1882.
Komedie på Majbølgaard 1882.
I julen spillede de komedie på Majbølgaard. Det var stykket ”Fastelavnsløjer” af Erik Bøgh. Peter gav den gamle mand Anders Jørgen meget fortræffeligt, Anne var den gamle kone, spåkonen; Ditte var naturligvis Lars Skytte, Nikolaj karlen Peter, Magda Fangel hans kæreste; fru Paulsen hendes søster og Thomas Jessen den anden frier. Det gik udmærket og nytårsdag spillede de efter bispindens ønske i havestuen i Bispegaarden, hvor alle folkene også var tilskuere. Bagefter lod de sig fotografere i kostumerne. Der spillede altså 2 præstekoner i stykket.
Nikolaj rejser til København 1882.
Nikolaj Knudsen rejste d. 6. jan. tilbage til København. Han var glad og ved godt mod denne gang og var glad ved sin gerning.
Afskedsgilde i Notmark præstegård 1882.
Mandag d. 16. jan. var der afskedsgilde i Notmark præstegård for Holger Fangel og frue. De sædvanlige familier var med til gildet til middag. De rejste herfra onsdag d. 18. jan., han til sit nye kald i Nørholm, ikke langt fra Skive, for at overtage det, og Magda til Viborg, hvor hun bliver foreløbig for at passe deres tøj, indtil hun kan flytte ind i præstegården.
Peter på rejser for at se at få et nyt skib 1882.
Der blev ikke noget af turen til Avernakø, foreløbig i det mindste. Peter fik telegram fra sin reder Leth i København, om at rejse til Flensborg, der træffe Nielsen og sammen med ham, til Kiel, Rostock, Hamborg og Bremen, for at se på et nyt og større skib til Islandsturen. Han rejste da fredag d. 13. jan. herfra og er ikke endnu kommen tilbage.
Lille Marie 1882.
Mens han er borte, har hans kone og den lille været på Lysholm. Hun er en rar og beskeden kone, men alt for ligegyldig med den lille unge. I søndags d. 15. jan. slog hun hånden over i en tallerken boghvedevælling, hvorved hun fik hele brystet overskyllet og skoldet og har lidt mange smerter, men nu er det dog ved at komme sig godt, også armen har hun fået brændt på kakkelovnen. Det er et held, at hun ikke er ømskindet, og hun græder ikke for lidt. En dag var hun kravlet op i vinduet på skolen og havde fået hasperne af. En af pigerne på pladsen blev det var og kom ind og meldte det. Ved det bedste og bruge forsigtighed fik de hende lykkelig ned af den farlige stilling. Hun kaldes Misse.
Ang. Knivholt 1882.
På Knivholt er de også glade og tilfredse i år, da de efter omstændighederne har haft en nogenlunde god høst, og alt ellers er vel. Den gamle tante Doris er der i vinter, og hun er dem en trofast ven.
Ketting og Blæsborg 1882.
På Blæsborg har de sundheden, men Lisbeth hyler jo stadig, når man kommer der over pengevæsenet og de mange ”koster” med møllen. I Ketting er det jo også godt; de taler ikke om Fiskebæk, men alle folk siger, at de skulle fra den til foråret, og at de har set på lejlighed i Graasten, hvorvidt det er sandt, kan han ikke sige.
Takserede brande på Als 1882.
I onsdags d. 18. jan. var han på brandtaksation i Stensgaard, hvor et aftægtshus med lade brændte. Onsdag aften d. 22. marts opstod ild i Vestermølle ved Nordborg. Møllen, stuehuset, laderne og huset med vandmøllen brændte helt ned til grunden. Møllen og bygningerne var forsikrede i den nordslesvigske Brandkasse, løsøret i den alsiske Kasse. Natten d. 12. marts brændte det for J. Schmidt i Grønmark på Kegnæs. 3 køer indebrændte. Løsøret var forsikret i den alsiske Brandkasse for 4 til 5000 m. bygningerne i den nordslesvigske Kasse. Natten mellem 1. og 2. påskedag d. 9. til 10. april kl. 2½ udbrød der ild i forpagter Hans Augustesens ejendom i Sønderborg. Han boede ikke selv i huset, da han havde forpagtet Sønderborg Ladegaard. Forhuset brændte men bagbygningerne og nabohusene blev frelste. D. 23. maj slog lynilden ned og brændte et kådnersted i Brandsbølle. Natten mellem d. 1. og 2. juni udbrød der ild i Ketting skov kro. Beboerne blev vækkede kl. 3½ af en gammel kone, som sælger fisk. Ejeren Peter Iversen viste stor åndsnærværelse og ilede op i det bare linned for at dæmpe på ilden, naboerne, mænd og kvinder kom ham til hjælp,
15 g.
så at ilden, der havde udbredt sig på en strækning af 5 fag på husets tag, blev slukket, førend sprøjterne kom. Efter al sandsynlighed var ilden påsat. En del af disse beboere stod i den alsiske Brandkasse, og derved fik min bror som formand en del forretninger at udføre.
Peter er gået ud på sejlturen 1882.
D. 5. marts. Peter er allerede rejst for 8 dage siden og skulle tage imod det nys skib sidste mandag d. 27. febr.. Han fik telegram om lørdagen og måtte rejse søndag tidlig om morgenen for at komme der til aften og være parat til modtagelsen. Han ville nok have haft 1000 kr. til at sætte i det nye skib, men jeg havde dem ikke og kunne ikke skaffe dem til veje. Det har været et meget dårligt år, da hveden slog helt fejl, og høstvejret var ugunstigt. Desuden måtte jeg forleden gå i kaution for 2000 kr. på Blæsborg, men det er da heldigt, at det er på en bestemt tid. Gid Peter nu også må være heldig med det nye skib. Han ville nødig fra det gamle, som han syntes der var lykke med, men det er jo næppe 1/3 del med det nye. Det var rart, at han kom til Eder, og han var glad for turen. De var en tidlang urolige for ham. I juni måned kom en beretning over England, at en del skibe var gået under ved Island og forliste, men skonnerten ”Marie” af København, ført af kapt. Knudsen og et par andre fartøjer, der alle var bestemte til havne på østkysten, holdt det gående i søen uden for Isbanken. Senere fik de gode efterretninger fra ham. På henfarten til Island skulle han i …. have 4 store både med til fiskeriet, så at de vanskelig kunne komme frem på dækket. Derfor var de ængstelige hvis det skulle give storm.
I besøg på Als og Avernakø 1882.
I maj måned var jeg en tur til Als og lidt senere i juli måned gjorde min bror en tur til Avernakø først i aug. måned.
Medlem af psalmekommissionen 1882.
Mandag d. 24. april skulle han møde i Aabenraa i anledning af psalmebogs sagen. Der er valgt 2 medlemmer af et hvert synodeudvalg for det danske Slesvig. Herfra Sønderborg er pastor Clausen i Dybbøl og han valgt. Desuden havde Grev Schack til Møgeltønder, pastor Prahl, præst i Møgeltønder og pastor Tonnesen i Hoptrup sæde i denne kommission. Det gjaldt om at få en god ny psalmebog i stand for den dansktalende del af Slesvig. Han var bange for, at der ikke kom noget godt ud deraf, det er galt at røre ved noget, for så kommer tyskerne og giver dem noget helt andet, end det de anholdte om.
Dyrskue i Ketting 1882.
D. 20. juli afholdtes for den alsiske Landboforening dyrskue i Ketting tilligemed en udstilling af maskiner og redskaber. Om formiddagen var vejret ikke godt, meget regnfuldt, men det klarede op på dagen. Der var udstillet 4 heste, 24 folhopper, 23 tyre, 12 samlinger af malkekvæg, 16 kvier, 16 maskiner og redskaber fra 30 forskellige udstillere. Til præmier blev anvendt i alt af foreningen 840 k. og aftægtsmand Thomsen i Pøl 50 m. Ca. 15000 mennesker var tilstede, hvoraf 400 deltog i festmåltidet. Kl. 10 begyndte dansen og varede ved hen imod morgenstunden. Min bror var tilstede som en af bestyrelsen for den alsiske Landboforening.
Synodeudvalg i Sønderborg 1882.
D. 18. juli var han til synodeudvalg i Sønderborg for at forberede mødet til synodens afholdelse.
Synoden holdes i Sønderborg 1882.
Fredag d. 25. juli holdt Sønderborg provstesynode sit 4. årsmøde på rådhuset i Sønderborg.
16 g.
66 medlemmer var tilstede, næsten alle havde indfundet sig. Formanden provst Schmidt i Svenstrup åbnede synoden, hvis forhandling han ledede på dansk med en kort bøn.
Forskellige valg 1882.
Først foretoges forskellige valg. Til medlemmer af synodeudvalget, som …ligt medlem pastor Nissen i Adserballe og som sppleant, pastor Bruhn i Broager. De verslige medlemmer blev proprietær Knudsen til Lysholm, Christen Hansen til Nørremølle og købmand J.M. Behn i Sønderborg. Som stedfortrædere eller suppleanter, gårdejer A. Kaad i Mintebjerg, C. Wolff, gårdejer i Gammelgab og købmand F. Jensen i Sønderborg. Ved akklamation valgtes gårdejer Hans Nissen i Viby og pastor Thader i Sønderborg til sekretærer til at affatte den danske og den tyske protokol. Til revision ved synodalkassen valgtes, fotograf Støckler og købmand Utzen i Sønderborg. Til revision ved synodalkassen valgtes pastor Nissen i Adserballe og gårdejer Chr.H. Bladt i Tandsgaard for Sønderherred; biskop Hansen i Guderup og rentier J. Thomsen i Pøl for Nørreherred. Til kasserer valgtes forh. bykasserer Johannsen i Sønderborg. Provstesynodens etat for det løbende regnskabsår fremlagdes og godkendtes. Den balancerer i indtægt og udgift med 3192 mk. 07 p. og kræver en udskrivning på 2500 mk.
Psalmebogsagen.
Efter en middagspause kom det første punkt på dagsordenen frem, nemlig det nordslesvigske psalmebogsudvalgs andragende så lydende: ”omendskønt de psalmebøger, som bruges i menigheden i Nordslesvig med undtagelse af ”Evangl. christelig Ps.” stå på troens grund, anse vi det for ønskeligt at få en ny fælles psalmebog. Men da det vil tage tid, førend denne plan kan realiseres, er det ønskeligt, at den forberedes ved, at der med konsistoriets samtykke indføres et fyldigt tillæg til de hidtil brugte psalmebøger. Enhver synode bedes derfor om at vælge 2 medlemmer til en kommission, som skal udarbejde et tillæg af sagkyndige mænd. Og som tillige skulle gøre forslag med hensyn til fremgangsmåden ved affattelsen af den nye psalmebog. Endvidere bedes enhver synode om at stille 100 m. til denne kommissions disposition. Formanden oplæste andragendet og gav derpå ordet til pastor Clausen i Dybbøl, som er et af nævnte udvalgs medlemmer. Pastor Clausen gav en udførlig og klar beretning om, hvorledes udvalget havde arbejdet, og hvad resultat hidtil var opnået. Formanden provst Schmidt anså det for vanskeligt at få en fælles psalmebog indført, hvad der jo er udvalgets mening, eftersom ingen myndighed mod menighedens ønske var i stand til at befale en ny salmebog indført. Pastor Nissen i Adserballe ankede over udvalgets udtalelse, at den evangl. christelige salmebog ikke stod fuldstændig på troens grund og androg på, at synoden beslutter allerede nu at standse sagens videre fremme. Efter et langt og særdeles livligt ordskifte stillede pastor Reuter i Broager det forslag, at synoden bevilger de forlangte 100 m., såfremt de 3 andre provstesynoder bevilge et lignende beløb. Forslaget vedtoges af synoden, som derhos valgte pastor Clausen af Dybbøl og proprietær Knudsen til Lysholm til som delegerede at træde i forbindelse med delegerede fra de andre synoder for at arbejde i sagen.
17 g.
Gudstjeneste holdes.
Der forelå et andragende fra pastor Lawaetz i Snogbæk, om at afholde en kort offentlig gudstjeneste i kirken før synodens åbning. Forslagsstilleren motiverede sit forslag, der imidlertid blev imødegået fra flere sider, stærkest af pastor Schwensen i Hørup. Tilsidst vedtoges efter tilskyndelse af pastor Clausen i Dybbøl, at synoden med anerkendelse af det berettigede i forslaget, udsætter afstemningen til næste møde, især da det muligvis kunne hænde, at synoden fremtidig kun trådte sammen hvert andet eller tredje år.
Om synoden skulle indrettes hvert andet eller tredje år.
Kirkeforstanderskabet i Sønderborg har indleveret 2 forslag, af hvilke det første vil have synodemødernes hyppighed indskrænket til hvert andet eller tredje år. Pastor Godt fra Sønderborg motiverede forslaget på tysk. Han fandt nemlig, at der ved årsmøderne fremkom for få vigtige forhandlingsgenstande i forhold til omkostningernes størrelse. Pastor Clausen af Dybbøl var af samme anskuelse og anbefalede møde hvert 3. år, hvorimod Lassen i Lysabild imødegik forslaget. Det forekom ham betænkeligt allerede nu at rokke ved synodalloven, og han advarede imod at begive sig ind på reaktionens bane. Efter at Hans Nissen af Viby havde sluttet sig til Hans Lassen, bad pastor Godt om ikke at lade sig afskrække af talen om reaktion. Ytringen var falden, men ikke bevist, og andetsteds var man vel tilfreds med 2 eller 3 årige sammenkomster. Lassen tog til genmæle. Han fandt ikke, at forslaget indførte besparelse. Andetsteds, hvor spørgsmålet havde været på bane havde man betragtet det som tilbageslag. Det var jo ligefrem, at de lange mellemrum lagde større magt i de styrendes hænder. For pastor Lawaetz kom det frem for alt an på, hvorledes udrettedes mest. Nu gav den ene dag hastværk, hvorimod man i tilfælde af færre møder kunne gøre disse længere og fyldigere. Af samme anskuelse var også herredsfoged Petersen af Augustenborg, der talte tysk, der dog hævdede, at en pengebesparelse næppe ville finde sted. Pastor Lange fra Ullerup syntes ligeledes, at vægten burde lægges på spørgsmålet: ”hvorved udrettes der mest?” For øvrigt støttede han Lassen. Livorni fra Sønderborg gjorde opmærksom på, at der ved færre møder i al fald sparedes rejseomkostninger. Endelig lod forsamlingen afstemme om synoden ønskede at gøre, hvad der kunne gøres, for at møder finde sted hvert 3. år. Dette forslag faldt, idet det kun opnåede 19 stemmer, og forslaget om møder hvert 2. år faldt ligeledes.
Diæternes afskaffelse.
Det andet andragende fra kirkeforstanderskabet i Sønderborg omhandlede bortfaldet af synodemedlemmernes diæter, event. deres nedsættelse på halvdelen. Andragendet motiveredes på tysk af pastor Godt, som gjorde gældende, at diæterne trykkede menighederne, alene Sønderborg måtte udrede over 400 m., og at dette tryk måtte hæves, når synodeindretningen skulle finde anklang. Pastor Reuter i Broager mente, ”at en arbejder er sin løn værd”. Diæterne havde man ikke sat for højt, rejsepengene er et spørgsmål, som han ikke ville indlade sig på. Han nedlagde indsigelse imod, at betegne 400m. som trykkende for Sønderborg, i øvrigt antog han, at der i hint beløb indeholdtes mere end præstesynodens diæter. Det var et gode, at menigheden deltog i kirkens forvaltning, og med H. Lassen sagde han, at man vel skulle vogte sig for at rokke ved synodalloven. Pastor Tadei fra Sønderborg ytrede på tysk. ”Han havde sluttet sig til kirkeforstanderskabets andragende, navnlig af ideelle hensyn”. Da egnen var velhavende, ville ingen føle et tryk ved at give afkald på diæter, i alle tilfælde ønskede han, at disse nedsattes.
18 g.
For diæternes vedbliven trådte pastor Schwensen i Hørup og provst Jessen i Ulkebølle i skranken. Sidstnævnte har i sin tid foreslået dem reglet på samme vis, som de udredes til Kredsdagsmedlemmerne. Pastor Godt imødegik på tysk flere af de faldne ytringer. Hans Nissen fra Viby gjorde opmærksom på, at hovedforslaget var ligefrem stridende mod synodallovens § 107, der udtrykkelig fastsætter diæter, så at spørgsmålet kun kunne dreje sig om, en nedsættelse; han ville imidlertid være tilbøjelig til at fastholde det bestående. Også pastor Hansen fra Tandslet var stemt for at lade det blive ved det gamle, ”Enhver havde jo lov til at give afkald på sine diæter - gid at mange ville gøre det”. Pastor Nissen fra Adserballe kunne ej indrømme, at Sønderborg havde grund til at beklage sig over et tryk, og hvad landsbymenighederne angik, da regnede han byrden ikke større end f.eks. den, der forvoldes ved, at 2 tiggende håndværkssvende gjorde en rundgang. Han indså ikke, at det lønnede sig at spilde flere ord på en sag, som uden tvivl blev forkastet og begærede afslutning, hvilket vedtoges. Formanden hævdede, at absolut bortfald var lovstridigt, hvorimod han satte forslagets anden del, diæternes nedsættelse på halvdelen under afstemning. Forslaget vandt kun 3 stemmer og var således forkastet.
Konfirmations dispensation ophæves.
Pastor Godt i Sønderborg har andraget på, at konfirmations dispensationsgebyret ophæves, event. at konfirmationsalderen nedsættes. Pastoren forklarede, at den lovlige konfirmationsalder var 16 år i de dele af provinsen, som ikke stod under dansk kirkelov, men kirkekollegiet kunne eftergive 1 år og synodeudvalget 2 år, i sidste tilfælde var der dog med suspensionen forbundet 3 mk gebyr og stempel. I Holsten betaltes intet. Særdeles hyppig forekom der dispensationer i Sønderborg, og udgiften trykkede mange forældre. Trængende var fri for at betale, men det var vanskeligt at bedømme, hvilke forældre, der var trængende. Ønskeligt var det, at gebyret blev helt afskaffet, men endnu mere ønskeligt, at konfirmationsalderen blev nedsat. Pastor Reuter fra Broager var på synodaludvalgets vegne bemyndiget til at imødegå forslaget, som han anså for upraktisk. Sagen vedkom hele provinsen, og Sønderborg provstisynode var på ingen måde deres rette forum. Hvad gebyret angik, da var det hjemlet både i lov og i hundredårig praksis, og det beroede ikke blot på den kirkelige, men også på statens lovgivnings stempelloven. Hvorledes turde synoden røre ved den sidste? Gebyr blev betalt i Holitsen, og ikke den ”F..gende”, men den fattige var fri. Hvad angik konfirmationsalderens nedsættelse, da måtte han optræde som deres bestemte modstander; trangen til videre dannelsesskoler talte tydeligt nok. I øvrigt holdt han det sidste skoleår, for meget mere værd end 2 år i videre dannelsesskoler. Taleren gad i det foreliggende tilfælde ikke være med til at nedrive, men tværtimod til at holde skansen, og han foreslog til at gå over til dagsordenen. Pastor Thadey i Sønderborg talte tysk og bifaldt den sildige konfirmationsalder, men ivrede mod gebyret, hvilket ha ønskede afløst for Sønderborgs vedkommende; her var det den eneste gebyrlevning. Formanden provst Schmidt oplyste forholdet. Han fandt det urigtigt at afskaffe skolepligten indtil det 16. år resp. 15. år, hvis dette vedtoges, blev konfirmationsalderen til sidst 14 år, hvilket måtte modarbejdes. Pastor Godt gentog sin påstand, at man i Holsten var fri for gebyr, hvortil pastor Reuter bemærkede: ”kun i Stormarn”. Pastor Godt tog den sidste del ag sit forslag tilbage og fastholdt nu blot, at der foretoges passende skridt til gebyrets bortfald imod erstatning til præsten, men ved den påfølgende afstemning faldt også dette, der kun opnåede 4 stemmer.
19 g.
Anke over at der tales tysk.
Andreas Kaad af Mintebjerg rejste nu en diskussion ang. sproget. Han beklagede, at han ikke havde forstået flere af de sidste talere. Skønt man skulle synes, at det måtte ligge i den talendes interesse at blive forstået af sin tilhørerkreds, havde det dog vist sig, at adskillige medlemmer, som dog vistnok meget godt eller i det mindste forståeligt kunne udtrykke sig på dansk, alligevel foretrak at tale tysk. Det kunne dog aldrig have været hensigten med synodens oprettelse, at en del medlemmer blot skulle være tilstede som tavse tilhørere, uden at være i stand til at følge med ved forhandlingerne, men til sådan passiv rolle henvistes ikke få af de verdslige medlemmer, når forhandlingen førtes i et sprog, som de hverken kunne tale eller forstå. Taleren ville derfor henstille til synodens overvejelse, om det ikke ville være hensigtsmæssigt, at der vad ansættelse af en tolk eller på anden måde virkedes hen til, at denne ulempe afhjælpes. Pastor Thadey fra Sønderborg berørte nu på dansk de blandede kirkelige sprogforhold i Sønderborg bestemte, at tysk var de derværende kirkebetjentes forretningssprog, og han måtte holde det for rigtigt, at de sønderborgske præster talte tysk i synoden. I øvrigt ønskede han en udtalelse i den retning fra formandens side. Formanden erklærede, at han allerede på synodemødet d. 7. juli 1889 havde anbefalet, at der så vidt muligt blev talt dansk, for at alle kunne følge med, ønskeligt var det, men ikke lovbydende, befale det kunne han ikke. Hvad der nu var fremsat af Kaad, kunne han ikke betragte som et formeligt forslag, for at blive det, måtte det have været indleveret 6 uger før mødet – men kun som et personligt ønske. Dertil bemærkede A. Kaad, at det ikke blot var hans, men mange andre synodemedlemmers tanker, han nys havde tolket. Man vedtog, at foruden forhandlingsprotokollen skulle budgettet og synodaludvalgets beretning trykkes, og efter at den danske protokol var bleven oplæst af H. Nissen af Viby, den tysk af pastor Thadey, sluttedes synoden med en af pastor Fangel af Notmark holdt bøn.
Efterslæt fra synoden.
Efter at mødet var sluttet, samledes deltagerne på 2 forskellige steder i byen, de læge medlemmer på ”Stadt Hamborg” og præsterne på ”Holsteinischer Haus” til middag. På sidstnævnte sted sad i samme sal som præsterne en del preussiske officerer. Præsterne underholdt sig som sædvanligt var, på dansk. Da sognepræsten For Igen menighed, biskop Hansen i Guderup, der før 1864 var biskop over Als og Ærø, rejste sig og på dansk forslog en skål for synodens formand, pastor Schmidt i Svenstrup, forhen seminarieforstander i Tønder, forlod en del af de enkelte officerer stuen, uden at der den gang blev lagt synderlig mærke dertil. Noget efter kom synodemedlem, herredsfoged Petersen af Augustenborg og anmodede biskoppen om behageligst at indfinde sig hos landråden, der var en for tiden konstitueret preussisk regeringsassessor. Biskoppen, som troede, at landråden ville tale med ham i et eller andet embedsanliggende, fulgte beredvilligt indbydelsen, men blev ikke lidt overrasket ved af landråden at blive tildelt en slags formaning eller advarsel, fordi han ihændehaveren af en høj tysk orden, havde tilladt sig i den nævnte skåltale at benytte sig af det danske sprog. Biskoppen affejede på den fyndigste måde denne, som det forekom ham aldeles ubeføjede indblanding i hans private forhold og udtalte, at han ikke agtede at lade sig foreskrive, når han måtte tale sit modersmål.
Et er ægte preussisk at tænke sig en ung konstitueret landråd tildele en gammel 80 årig gudelig mand, en afgået biskop, en irettesættelse, fordi han taler sit modersmål, som er dansk. Det er preussisk justits, og dog synger de: ”Deutschland, Deutschland über alles”.
20 g.
Werthemine solgt 1882.
D. 3. aug. Gården Werthemine på Als er i disse dage solgt til en tysk baron Bomberg for 495.000 M. Tiltrædelsen sker til 1. okt. Baron Bomberg er tillige ejer af Gammelgaard. Dennes forpagter Jacobsen overtager tillige forpagtningen af ”Werthemine”, der har et areal af 425 tdr. land. I året 1851 solgtes gården af den danske regering for 160.000 rdl. R.M. Den har i adskillige år været ejet af Hr. Jørgen Ahlmann, en søn af den bekendte Hr. Nicolaj Ahlmann. Det havde tilvisse været kønt, om den Ahlmannske familie havde holdt lidt længere ud for at tjene den gode sag.
Vinterens karakter 1882.
Vinteren 1881-1882 var meget mild og behagelig med næsten ingen frost, og sne faldt der ikke heller ingen af. I næsten hele marts måned stod det mest med et mildt sommervejr. Træerne stod i fuldt knop en del af vinteren, enkelte træer udfoldede blade, og blomsterne sprang tidlig ud. Kornet var derfor også i en stærk grøde. En del af april var også meget mild, senere blev det noget koldt i en del af april og maj.
Sommerens karakter 1882.
Køerne kom sine steder på græs i slutningen af april måned. Dernæst var det meget varmt hele juni og juli måned, det stod altid med tordenvejr og tordenbyger, der hyppig gav regn i mængder. Vegetationen på korn og græs var derfor meget frodig. Høsten begyndte sidst i juli. D. 30. juli begyndte en stærk storm fra vest og nordvest, som holdt sig hele ugen og frembragte kølig luft. Den piskede kornet slem af, hvorfor folk slog ned på kraft, det kunne vel nok have trængt til at stå lidt længere, men stormen anrettede temmelig skade, især på småøerne. D. 30. juli var en søndag og endnu søndag d. 6. aug. blæser det stærkt med samme vind. Kulden i foråret var bevirket af den masse drivis, som førtes ned fra det nordlige ishav i Atlanterhavet. Allerede i febr. måned var der en masse is i drift, og en del skibe forliste. Omkring Islands nord- og østkyst lå den i foråret i store masser og bevirkede, at skibene ikke kunne komme i land, flere forliste.
Hjort-Lorenzen i besøg 1882.
Søndag d. 9. juli havde de besøg af Ohlsens på Fægteborg tilligemed etatsråd Hjort-Lorenzen og kone. Det var hans søn, der var med Finsens 2 sønner ude at sejle, da den ene druknede, hvorover Lorenzens kone var så ulykkelig, at de gjorde denne rejse for at adsprede hende. Det er rare folk. Han spurgte meget efter mig og bad at hilse mig mange gange.
Vejrliget i høsten 1882.
Fra d. 6. til d. 21. aug. har det været godt høstvejr og meget korn er kommet i hus. Luften har bestandig været meget varm, og tordenen har vistnok hist og her gjort afbrydelse for en enkelt dag. Men hele ugen fra d. 21. til d. 26. aug. har det igen stået med storm, regn, lynild og bygevejr, der vistnok på mange steder har forsinket høsten en del.
Landdagsvalget 1882.
Landdagsvalget d. 26. okt. gav følgende resultat: i Haderslev valgtes A.D.Hovlück med 187? St. P. Skau fik 16 st. I Graasten valgtes Hans Lassen med 152 st. Hr. Wommelsdorf til Munkemølle fik 76 st. I Haderslev fik Hr. Ohlsen til Stændetgaard 57 tyske st.. Min bror var også med til Graasten som valgmand.
|
