1892
1892.
Vor søster Anne død på Graasten 1892.
1892 d. 4. jan. døde efter et hårdt og smertefuldt sygeleje af influenza vor søster Anne Christine Møller, født Knudsen på Graasten, 75 år gl. Hun blev ført til Ketting for at jordes på kirkegården der. D. 11. jan.: Jeg ville så gerne have fulgt vor salige søster Anne til graven. Gud glæde hendes sjæl i himlen, men nu må jeg nøjes med at være med i tankerne. Marie, Ditte og Nikolaj er taget til Ketting, hvor begravelsen finder sted fra kroen kl. 11 formiddag. Omendskønt vi så sjælden har set hinanden, og om end ikke kunne vente stort andet, efter som hun havde taget svært af de sidste år, så har det dog gjort et stærkt indtryk på mig, at hun nu ikke er mere iblandt os, der altid talte så mildt og kærligt om alle. Ditte sendte hende et jule brev med hilsen fra os alle, der glædede hende meget. Margrethe skal have plejet og passet hende på det omhyggeligste. Derimod skal manden ikke have brudt sig videre om hende. Margrethe skal tage sig det meget nær, man kommer derved til at holde af hende, som vi holder af Ditte i Ketting. De kom hjem i aftes kl. 7 fra begravelsen, der fandt sted d. 11. jan. Der blev …… i huset af degnen Bager og i kirken holdt pastor Valentine en tale. Over 100 kranse bedækkede kisten osv. de herfra …. Lisbeth og Trine og Martine og Petersens far og bror og Margrethe med børn fra Graasten forblev til middag og kaffe. Witzke lod sin vogn køre over med Graastenerne og som de kunne beholde så længe de ville, men Margrethe ville hjem igen samme aften.
Peter Elleys kone på Graasten død 1892
Peter Elleys kone Anna født Markussen på Graasten er død i disse dage.
74 g.
Lykønskning til nytår 1892.
D. 11. jan. Tak for dine gode ønsker for os til det nye år. Gud give dig og Eder alle et godt og velsignet nyt år, dette ønsker jeg af hjertet. Jeg er vis på at have skrevet en 14 dage før jul for at bringe mine lykønskninger til jul og nytår, men brevet må være gået galt. Jeg skrev til Christian og Marie til fødselsdagen, og ville så have skrevet til dig næste dag, men i stedet for måtte jeg blive i sengen for om muligt at blive rask til i dag. Begravelsen foregår i Ketting, men det ville ikke lykkes, om jeg dog nu er oven senge, tør jeg endnu ikke tage ud. Jeg ville så gerne have fulgt vor søster Anne til graven. Med mig går det langsomt fremad, og hosten er nu ikke så slem, men det vil endnu have nogen tid. Det er heldigt at vinteren ikke er så streng.
Sygdom på mejeriet 1892.
I går fik Marie brev fra Grethe der dog gav os underretning om bedring hos Christian om end det går langsomt. Gud give nu, at det snart må blive godt med Eder alle. Ligesom jeg havde afsendt mit brev til dem, fik vi den slemme efterretning samme dag om deres sygdom.. Gid det dog snart må være i god bedring. Under sådanne forhold er det slemt med at få lægehjælp.
Hr. Simonsens forlovelse 1892.
I går søndag eftermiddag kom præsten og konen og Weber kørende på kane, det skulle kun være en visit, men de blev godt til kl. 10 i aftes. De skulle ned for at åbne deres hjerte for os ang. den Simonske forlovelses ophævelse. Det var jo 8 dage efter forlovelsen gået op for frøken Lorentzen, at hun ikke kunne binde sig til ham for livet, og da fru Prahl ikke heller kunne udstå ham, blev partiet hævet inden præsten kom hjem fra provinssynoden. Vi vidste ikke af noget, før det blev mig fortalt sidste mandag i Synodeudvalget. Provst Reuter mente, at Hr. Simonsen med det fort blev ……, da man for nylig havde set ham i Berlin hos samme mand. Imidlertid sad de stakkels folk hele julen og nytår og så ikke en sjæl, de havde da tænkt, at når bare vi ville komme. Nu fik de da godt lettet deres hjerte i går, for vi kunne ikke andet end ønske dem til lykke. I Ketting fortalte de, at mens Simonsen var forlovet, skulle han ind i kroen, førend han rejste til Guderup og have en stor vagtmester (det er et ølglas brændevin).
Damptærskeværk i gang 1892.
Vi har damptærskeværk i denne tid, men har ikke haft videre held, da vi af og til blev afbrudt af vejret. Vi har fået tærsket en 120 tdr. byg og skulle nu tærske hvede, hvis vejret ville tillade det. Det er et nyt værk, som tilhører Hans Frederiksen i Igen, Hans Hansen i Stevning, Christen Thomsen og Jacob Bonde i Himmark.
Aftægtsmand Jens Thomsen i Pøl død 1892.
D. 9. febr. blev aftægtsmand Poul Jens Thomsen i Pøl begravet på Nordborg kirkegård, 72 år gl. Han var en gårdmandssøn fra Holm, lærte at dræne og var i en del år drænmester på Als, firede sig ind hos en gårdmandsenke i Pøl, der ingen børn havde og fik ikke heller børn med manden. Ved hendes død beholdt han gården, som han havde opbygget af nyt og solgte den 1875 til Holger Fangel af Hagenbjerg, men forbeholdt sig aftægtshuset med have. Han var formuende mand, rejste meget, også til Paris til den store udstilling, og for at hjælpe sig selv frem med sproget, studerede han hjemme om vinteren forud i det franske sprog efter et fransk leksikon. Han rejste også til Norge og Sverige og rundt omkring i Danmark. Han skænkede en del legater til Nordborg kirke og skolerne. Ligeledes testamenterede han sit aftægtssted med have til enken på boelet, fru Silke Fangel.
75 g.
Nikolaj rejser til Avernakø 1892.
D. 22. febr. Du skal have tak for sidste brev og i særdeleshed for dit gode tilbud om at tage imod Nikolaj i nogen tid for at øve sig i sin gerning, hvilket kun kan være ham til anbefaling. Det var vel også godt i den tid at tage til København for at gøre kulturministeren sin opvartning og derved bringe sig i erindring. Tiden går så hurtig og endnu er intet opnået. Gid den gode Gud dog snart ville åbne ham noget. Jeg tager til Sønderborg i morgen, da det ikke er sikkert, at smørskibet sejler tirsdag aften i stedet for onsdag morgen, må han forblive i Sønderborg om natten. På grund af drivisen, blev rejsen udsat til om torsdagen, og da smørskibet på grund af is, gik syd for øerne, måtte han tage med til Svendborg og derfra med banen til Faaborg.
Peters udsigter i Amerika 1892.
Fra Peter har hans kone haft brev for nylig, han har nu sejlet i vinter, men da han var syg en del af sommeren, har han måttet gøre gæld og pantsat af sit tøj, som han dog nu har fået betalt og indløst. Det var godt om han snart kunne komme så vidt, at han kunne få familien over, så havde han dog et hjem ig tilhold. For børnene var det jo også i fremtiden større udsigter, og undervisningen er aldeles fri. Det er mig ingen lille byrde, således at skulle underholde familien, og når jeg falder fra, som jo kan ske om føje tid, så sidder de godt i det.
Et forrygende vejr 1892.
Det har været et forrygende vejr af og til i den seneste tid i lørdag formiddags var det nu rent galt, og mange veje sad fulde, så at vi måtte ud at skovle om eftermiddagen. Vognen skulle have været efter dr. Hansens på Bommerlund, men det var en ren umulighed, endelig i dag er vognen nu kørt ud for at befordre han til Augustenborg. De ligge alle syge på aftægtet, men det er jo influenza, og derfor har vi ikke her hentet læge, men de fruentimmer Hansen har, tro straks, de skulle dø, når de fejler noget. Jeg beklager den stakkels mand, der udviser en mageløs tålmodighed.
Markus Petersen i Mølby fallit 1892.
Nu er da også Markus Petersen i Mølby med Havmøllen og Kettinghav incl. gået fallit, og det værste er, at han nok tager et par bønder med i Vollerup, den ene kromand Nielsens bror i Spang, og han skal nok være kautionist for 30.000 m. , det er skrækkeligt for den stakkels mand. Han er svigerfar til den unge Petersen ved Havnemøllen ved Kettingnor.
En ny avlskarl Peter Petersen 1892.
Da Henrik Mortensen, hans avlskarl vil hjem og gå på teglværk, får han igen en avlskarl, Peter Petersen, som i 5 år har været hos gårdejer Wolff til Gammelgab. Han skal have sit eget værelse med kakkelovn, men ellers spise hos folkene, dog komme lidt ind om søndag eftermiddag.
H.J. Møller tager til Ketting 1892.
Hans Jørgen Møller vil nu tage til Petersens i Ketting, som de har tilbudt ham. Han kan jo ikke komme ud af det med Margrethe på Graasten.
Landbomøde i Ketting kro 1892.
D. 23. marts holdt den alsiske Landboforening møde i Ketting kro. H.P. Hansen af Sønderborg holdt et foredrag om landbrugets udvikling i de sidste 100 år. Det bestemtes at holde et dyrskue i forbindelse med udstilling af maskiner, redskaber m.m. i juni måned og dertil bevilgedes et beløb af 1000 m. en kredsformand for Tandslet sogn blev valgt, gårdejer Hans Iversen i Ertebjerg.
76 g.
Kredsdagen holder møde 1892.
I lørdags d. 26. marts holdt Sønderborg kredsdag møde i Sønderborg. Der bevilgedes 2000 m. én gang for alle til Herberget Hjemmet i Sønderborg, 100 m. til Provinsens Fiskeriforening for 1892-1893. 300 m. til Maagernes Fredning og 200 m. til Kredsbud Stein, hvorimod man nægtede Jørgen Lassen i Skovby hjælp til at udrede omkostningerne ved hans kones ophold i Daareanstalten. Det vedtoges at bygge et Kredssygehus i Sønderborg med 20 senge, men indrettet således, at det kan rumme 40. Byen Sønderborg giver uden vederlag den fornødne jordlod, og Sønderborg Sygehusforenings midler tilfalder kredsen, af hvis korn- og kvægholdsindtægt for 2 år til beløb 73.000 m., der dannes et Sygehusfond.
Flere ildebrande 1892.
Om aftenen og natten d. 1. april afbrændte Broballe kro. Natten mellem d. 27.-28. maj brændte Jørgen Jensens gård (tidligere Snogbæk) i Ulkebølleskov ved torden. D. 28. maj brændte på Revlingbjerg et vaskehus, i Sønderborg slog lynet ned i Holst` mølle, købmand Korffs filial og hjulmand Peder Jørgensens hus i Ragebøl, hvor lynet anrettede forskellig skade. Derimod brændte Jørgen Pedersens gård i Købingsmark. D. 28. april Jørgen Clausens boel i Bro.
Til min fødselsdag 1892.
D. 15. april, langfredag. Hermed bringer jeg dig min, Maries og Dittes bedste lykønskning i anledning af din fødselsdag. Den gode Gud skænke dig endnu en række af gode og velsignede år til glæde for dig selv, din familie. Også Martine og fru Paulsen bringer dig deres lykønskning. Når du er færdig med konfirmationen, kan du nok tænke på at komme herover.
Maries ben endnu ikke godt 1892.
I dag tager vi til Blæsborg for at gratulere søster Elisabeth, som har ønsket det udsat til i dag. Det er udflugten, vi gør i de mange helligdage, de øvrige tilbringe vi i stilhed. Martine og børnene er hos os i ferien, og Sofie fra Majbølgaard, der har været her siden Anne rejste til Avernakø og Faaborg (hvor hendes ældste datter blev konfirmeret), de kommer vel så og henter hende en af helligdagene. Marie har det endnu ikke så godt i sit ben, det vil sige, det er ikke til at rejse ud med, så hun bliver hjemme.
De mange ildebrande 1892.
D. 15. april. Det har været forskrækkeligt med ildebrande her i den sidste tid. Hen i vinteren brændte Per Højs hus i Sebbelev, så brændte skolen i Hørup og høkerens hus ved Hørup kirke. Nu for ikke længe siden Broballe kro med aftægt og hjulmandens sted sammesteds, vistnok samme aften, som skolelærer Asmussen fra Stevning, der har købt kroen, var flyttet ind, hvis tilhørte indbo blev brændt og ramponeret. En del varer som lige var ankommen og ikke forsikrede brændte ligeledes. Og nu for en 8 dages tid siden Hans Clausens boel i Bro med hele kvæg- og fårebesætning. Familien var til marked i Sønderborg. De har alle forsikret i den alsiske Kasse for Løsøre, så at der har været nok at tage vare.. Heldigvis havde dog kun høkeren i Hørup sine bygninger forsikrede i den alsiske Kasse for Bygninger, de andre stod i Landsbrandkassen. Det var et held, da den mindre godt kan tåle et så stor tab. Hvorfra ilden er opstået, bliver som sædvanlig næppe opdaget. Aftægtskonen på kroen i Broballe, er den nu næsten 93 årige enke efter afdøde dyrlæge Hans Schmidt, en søster til degnen Jørgensens kone i Svenstrup, som havde en stor masse tøj og gode sager. Et held for hende, at hun har 2 gifte døtre i Broballe, nemlig Tøisens enke, hvor hun nu er med sin ugifte datter, og Hans Fogts kone i Broballe. Hun kan endnu se at læse uden briller og skrive sit navn sirligt og pænt.
77 g.
Nye kredsdagsmedlemmer valgt 1892.
Der skete valg af kredsdagsmedlemmer. Blandt de stor grundejere valgtes, gårdejer Küseler til Bøgeskov, Kaufmann på Augustenborg, gårdejer Bonefeld af Tandslet og færgeejer Bladt af Mommark, for landkommunerne, gårdejer J. Nielsen af Miang, gårdejer Hans Lassen af Lysabild, gårdejer Erik Eriksen af Oksbølle, teglværksejer C. Petersen fra Igensund, for byerne, borgemester Petersen og justitsråd Grimm i Sønderborg.
Nikolaj blev præst på Færøerne 1892.
D. 10. juni. Først vil jeg endnu en gang takke dig for Nikolaj, nu har han jo dog endelig nået målet. Gud give ham nu sin nåde og velsignelse til sin gerning. I går fik vi et længere brev fra ham, skrevet fra England, som er meget livligt skrevet, og som nu sendes med til Eder til fælles afbenyttelse, og som ønskes tilbage igen med de unge Simonsen. Han blev ordineret i København og kaldet til præst på Færøerne. Grethe Frost og Ditte Knudsen overværede ordinationen. Det var til samme tid stor stads i København, da Kongen og Dronningen holdt guldbryllup.
Besøg på Als 1892.
Jeg tænkte du var kommen her en lille tur efter pinsen, men nu skriver Ditte, at du først ville vente provsten. Det var ellers en dejlig tid at rejse i, men det kan jo genre være, at vi før en køn sommer. Jeg rejste først lidt hen i juli måned til Als.
Visitats på Øen 1892.
Her er visitats i år, som begynder d. 23. juni i Igen og slutter d. 10. juli i Oksbølle, og hvor jeg skal være med alle steder. Eftermiddagene forud for at revidere kapitalerne, og er også indbudt til middag dagen efter visitationen i kirken. Men af dem deltager jeg kun i Igen og Notmark. Det gør altså ikke så meget, om du kom i den tid.
Han er på brandtaksation 1892.
I denne tid har jeg haft travlt med brandtaksation i Købingsmark, Ulkebølskov og Revlingbjerg, hvor lynilden søndag morgen slog ned og brændte alt, med undtagelse af Revlingbjerg hvor der kun brændte en lade, en kvie og en bede dræbtes. I Broballe og Oksbølle og en ko i Pøl. Tordenen har rigtignok vist sig meget ondartet. Det var nole mærkelige lyn den nat, og vi var enige om, at vi ikke kunne erindre nogen sinde at have set sådanne lyn, kun én gang var den herover, og ved Nyled påstod man, at den havde slået ned mellem Nyled og Lysholm. Men ellers holdt den sig nærmest i syd og nord. Man kan nok være ængstelig nu som den gør skade.
Sønderborg provstesynode holder møde 1892.
Mandag d. 18. juli holdt Sønderborg provstesynode på Rådhuset i Sønderborg. Provsten oplæste provsteudvalgets beretning om de kirkelige og sædelige tilstande i provstiet. Af beretningen fremgik, at konsistoriet havde givet sit minde til, at den psalmebog blev tagen i brug i de skoler, i hvilke religionsundervisningen meddeles på dansk. Andreas Kaad af Mintebjerg ankede over oprettelsen af de mange kroer, således også en ved Hørup kirke, uden at hverken kommissionen eller Hørup menighed i forvejen var bleven spurgt. Et andragende underskrevet af 163 stemmeberettigede medlemmer til regeringen var bleven afslået. Han mente, at der fra synodens side burde gøres noget for at modvirke sligt. Han støttedes af alle gejstlige og verdslige medlemmer. Pastor Lawaetz af Ulkebølle påviste i den henseende forskellen mellem her og i Danmark, der kunne man rejse 2 mil mellem hver kro. Han foreslog, at synoden skulle opfordre konsistoriet til at gøre sin indflydelse gældende.
Peter Prahl af Igen holdt et foredrag om indførelse af den nye gudstjenesteordning og foreslog at nedsætte et udvalg med det hverv at udarbejde en fuldstændig liturgi. Dette forslag vedtoges, og det kom til at bestå af pastor Prahl i Igen, pastor Clausen af Dybbøl og gårdejer Hans Nissen af Viby.
Min bror i besøg, og hans hjemrejse 1892.
Fra d. 5. til 9. aug. var min bror i besøg på Avernakø. D. 13. aug. takker han for sit ophold her og skriver om hjemturen. Det var en rar sejltur med skipperen, men der måtte hjælpes lidt med roning, hvortil smedesvenden bidrog. Da vi nærmede os Faaborg, fik vi lidt mere vind og til sidst gik den om til nordvest og blev således god vind for skipperen tilbage.
78 g.
I Faaborg var der flag alle vegne, og gæsterne var lige kørte til Trolleborg, så at der var ro i byen. Jeg satte min kuffert ind i ventesalen og tog så en spadseretur langs med stranden forbi banegården; thi da jeg var meget våd udvendig og snavset ved benene, gik jeg ikke op i byen. I ventesalen sad Clausens kone fra Sundeved, tidligere i Kallehus, som havde besøgt Ditte i Krumstrup et par dage. Hun rejste nemlig med over i fredags. Dampskibet kom præcis, og vi kom til Sønderborg kl. 7½. En søn af konditor Johansen og Augusta, født Wernich og som bor i København, var ombord med kone og barn. Da han i Svendborg, efter frokosten om bord, ville tage sig en cigar af sit etui, var det borte, og da der ingen var i første kahyt end han med kone og barn, fik han mistanke til en af ferieskoledrengene fra København, der skulle til Flensborg. Han hørte til 2. plads, men var flere gange gået ned i 1. kahyt og gav sig til at lege med barnet. Imidlertid mærkede drengen, at han blev skarpt iagttaget af Johansen, han blev da visiteret, og det befandtes, at han havde bemeldte savnede stykke hos sig. Ombord var ligeledes Hr. Manderup Philipsen, der skulle i besøg i ferien i Notmark og kørte med dem til Lillemølle. På vejen hjem blev jeg anholdt af søster Elisabeth ved Langdel. Hun fortalte, at hun og familien i Ketting var indbudt af fru Paulsen til Østerholm om onsdagen d. 21. aug.
Høsten begynder 1892.
D. 12. aug. begyndte de at høste rug, men måtte bryde af, da regnen kom. I dag ville de fortsætte, det med deres egne folk. De havde hjemme troet, at Grethe var med ham hjem, og blev derfor skuffede, da vognen holdt for døren, men hun ville først have stikkelsbær lagrede til vin og sin vask til side. Fukken (det sidste neg kørt hjem) fik de d. 11. sept. På Rumorhsgaard, Gammelgaard, Werthemine og Majbølgaard er de færdige. Derimod var de endnu tilbage på Augustenborg, Ladegaard, Rønhave og Kegnæsgaard.
Gustav Johansen holder møde 1892.
D. 15. okt. holdt rigsdagsmand Gustav Johansen møde og foredrag med sine vælgere i Ketting kro.
Vinteren begynder 1892.
D. 24.-28. nov. var det frost. Fra d. 2. dec. atter frost og vekslende. Senere tog det til at fryse og faldt der en del sne. D. 16. dec. lykønskning til jul og nytår. Det lader til, at vinteren nu vil høre op lidt med frost, det havde nu været ønskeligere, om den var vedbleven dermed, men den havde fat. Imidlertid er det jo godt, om dette tøvejr ville bringe noget vand, hvorpå der mange steder her på Øen er stor mangel.
Frugt sendes til Færøerne 1892.
Mange tak fordi du sendte Nikolaj nogen frugt, den har vistnok været meget velkommen. Du vil vel snart høre fra ham. Vi venter brev om kort tid, da der har stået i bladene, at dampskibet Bonda var kommen fra Færøerne til England. Tak også for billederne af kirken og præstegården på Avernakø til Dittes fødselsdag. Børnene på Augustenborg har alle sammen haft skarlagensfeber, men er dog nu så vidt helbredte, at de kunne komme her i julen for at tilbringe deres ferie her. Elisabeth var her for nogen tid siden og tilbragte her et par dage.
Han sælger mælken 1892.
Jeg har nu givet mig ind i mejeriet i Igen, det kom så på én gang, da jomfru Lejmand blev syg og måtte tage hjem, og der er næppe udsigt til, at hun kan komme tilbage. Da nu mit personale var inderlig kede af det hele, tog jeg en rask beslutning og fik det sat i gang. Jeg leverer selv mælken og i længere tid er den bleven befordret på slæde, sidste gang i morges, men nu er det nok forbi for denne gang, og den gamle mælkevogn laves nu om til en efter det nyere princip, og spandene kunne fås færdige, så er det hele i orden. Der går 3 timer i alt med hen- og hjemtransport.
|
