1889
52 g.
1889.
Christian køber grund til at bygge på 1889.
Christian kom herover i febr. og der blev da afsluttet kontrakt om præstegårdens forpagtning. Der blev giver ansøgning ind om at sælge ham en tdr. land til at bygge mejeriet på. Landinspektør Damgaard af Hesselager opmålte stykket, der blev visiteret af gårdejer Rasmus Nielsen i Korshavn og gårdejer Morten Rasmussen Avernakø og sat til 900 kr. Pengene blev indsatte i Fyns stifts offentlige midler. Det udlagte stykke kom til at ligge i Kirkemarken øst for den lille skov Ellemose. Dog skulle kirkestien mellem skoven og mejeriet blive liggende urørt for præsten.
På taksationsforretning i Brandsbølle 1889.
D. 26. marts var min bror hele dagen på taksationsforretning i Brandsbølle. Det er for forskudskassen i Sønderborg som ejer af Hans Dams boel, der nu er bortforpagtet til Jørgen Schmidts søn af Ulkebølskov, den unge Berthel Schmidt.
Uheld med køerne 1889.
Køerne giver kun lidt mælk i år, da over 2/3 er kastere. (en sygdom hvor de mister deres foster) Han feder en del af de dårligste og gamle. I dag er 2 af dem leverede til Sønderborg, og om nogle dage skal atter leveres et par stykker. Han tror ikke, at han vil købe nye ind, da han har 10 unge smukke kvier med kalv til næste efterår. Det er vel begrundet i den mindre heldige fourage fra forrige høst.
På brandsyn ved Hørfabrikken i Sønderborg 1889.
Litte er på Øen og kommer til Lysholm i morgen d. 27. og rejser på lørdag d. 30. marts. Det passer godt; thi på lørdag skal jeg i forretning ang. branden af Hørfabrikken i Sønderborg, hvor flere har haft hør til forarbejdning, det hele løber vel op til en 600 m. Det var en temmelig stor ildebrand, der opstod ved middagstid d. 14. febr,. 1889.
Jørgensens brandkasse sprængt 1889.
Værre gik det den Mommarkske brandkasse, som degnen Jørgensen er formand for, den måtte betale 15000 m. Dette var den for drøjt, og nu er den sprængt til 1. april kl. 12 middag.
Vinteren karakter 1889.
D. 3. febr. begyndte det at fryse, og vinteren tog fat, dog i den første tid afvekslende med tø og frost, indtil det til sidst tog rigtig fat og gav havis til langt op i marts måned, dog med drivis. Det gav også en del sne og storm. D. 17. og 18. marts gik isen bort. Resten af marts var mild. Vi har nu fået tøvejr. Gid vi nu må beholde det og være fri for frost mere denne gang, så tror jeg dog, at hveden kan blive til noget, hvilket næsten er et livsspørgsmål for mig; thi køerne give kun lidt mælk i denne vinter på grund af kastning. D. 24. april hørtes om aftenen flere tordenskrald og d. 25. atter tordenvejr. Det holdt sig mest rundt i Nordslesvig. Den tørre og varme maj gik ud med et strengt tordenvejr d. 31. maj. Det begyndte kl. 8 og holdt sig til kl. 2½ om natten og gav en god regn.
53 g.
Sønderborg kredsdag holder møde 1889.
D. 27. marts skal Sønderborg kredsdag samles for at rådslå om de svarende jernvejsspørgsmål. Navnlig skal den erklære sig om det fra jernbaneministeren udgår, de forslag om en statsbane fra Padborg til Sønderborg og Nordborg mod et større ikke tilbage betalt og ikke rente bærende bidrag fra den pågældende kommission, samt under betingelse af at der oprettes en jernbaneforbindelse mellem et passende punkt for denne bane og Tinglev. Altså onsdag d. 27. marts holdt Sønderborg kredsdag et møde på rådhuset i Sønderborg, hvor den besluttede, at hvis der fra statens side bliver bygget en normalsporet jernbane fra Padborg over Sønderborg til Nordborg, henholdsvis Skovby med færge over Alssund, foruden fri jord at yde et tilskud på 400.000 m., og til anlæg af en bane fra Søgaard til Tinglev et tilskud, der nærmere skal fastsættes, samt at anmode ministeren om, at banen fra henholdsvis Padborg og Tinglev må blive byggede samtidig, og at det med hensyn til banen på Øen endnu en gang må blive undersøgt, om der ikke i løbet
Sønderborg kredsdag holder møde 1889.
D. 6. april blev Sønderborg sammenkaldt til et møde for at foretage forskellige valg, deriblandt valg af medlemmer til provinsudvalget. Desuden skal der tages bestemmelse ang. diæter for medlemmer af kredsudvalget og af kredskommissionen, og endelig skal kredskommunal og kredskassens budget for 1889-1890 fastsættes. Altså 6. april afholdt den nye kredsdag møde på rådhuset i Sønderborg. Den nye kredsdag består af 12 tyske og 7 dansksindede medlemmer. De sidste er bondestandens repræsentanter. Med 11 st. valgtes advokat Grimm i Sønderborg og proprietær Hamann til Avnbøllegaard til provinslanddagsmænd. 7 st. faldt på F.C. Hansen til Løjtertoft. Til kredsdagsdeputerede valgtes amtsdommer Dr. Bartich i Sønderborg og teglværksejer N. Matzen til Iller. Man vedtog at dele kredsen i 18 amtsdistrikter og derved navnlig at rette sig efter sognegrænserne. Med 7 mod 12 st,. der udfordredes 2/3 majoritet, forkastedes forslaget om bevilling af ca. 8000 m. til lokaler for kredskommunalforvaltningen, hvorhos kredsdagen udtalte sig mod at købe Landsrådsbygningen af Sønderborg by. Ligeledes blev et forslag om at anskaffe et tysk flag til jordemødrene forkastet. Kredskassererens og udvalgssekretærens løn blev fastsat til 2400 m.
Lykønskning til min fødselsdag 1889.
D. 16. april. Hermed bringer jeg dig min og vor alles bedste lykønskninger til din fødselsdag i morgen. Gud give dig sundhed og alt godt i det tilkommende år, og at Gud vil føje det således, at vi må ses en gang og glæde os med hinanden. Både Marie og jeg bringer dig vor bedste tak for al din godhed imod Christian, som jeg håber, at han vil vise sig taknemmelig og erkendtlig for. Marie Bülow var her i går og var helt rørt over din godhed. Gid det nu må gå dem vel. Og at de hver især og i forening vil gøre deres til, at det må med Guds bistand lykkes for dem.
Ditte er meget syg 1889.
16. april. Med Ditte er det kun dårligt, det er brystbetændelse. Lægen kom herned i forgårs og skal herhen igen i dag, dog tror vi nu, da han har opdaget sygdommen, at han nok vil få bugt med den. Han var bange for den stærke feber, der gik for siden 8 dags tid, at det skulle have udbrudt en endnu værre sygdom, men nu har feberen dog sat sig, og sygdommen har antaget et mere bestemt præg.
Fødselsdag på Blæsborg 1889.
Jeg måtte så alene til Blæsborg palmesøndag, hvor der var fødselsdag og konfirmation, da Peter blev konfirmeret.. Der var Chr. Schmidt og kone fra Bro, Christen Grav med kone Lotte Schmidt fra Sebbelev. Jeg kørte med vognen der hentede lægen Dr. Bercke og blev så til kl. 10, da han kom tilbage. Martine og børnene fra Augustenborg var der også.
54 g.
Elisabeth er altid så opmærksom imod dem, og det var jo for dem en stor fornøjelse. Ditte fra Ketting kom også lidt længere hen med Georg og gik igen tidlig, da det endnu ikke er godt med Petersen, der har svært ved at komme sig.
Vinterkornet står godt 1889.
Det er bleven noget koldt igen i de sidste dage, men i øvrigt tegner dog alt at ville blive tidligere end i fjor. Vintersæden tegner godt, så der kan vel blive noget til …, når det således vil gå frem.
Christian bygger mejeriet 1889.
Denne sommer lod Christian bygge mejeriet, en temmelig flot bygning, en svinelade og en anden mindre til ….., hønsehus m.m. Han boede i forpagterlejligheden hvor folkene samledes og spiste, selv fik han sin kost i præstegården. Han havde en pige Maren Eriksen til at holde hus. Arbejderne ved mejeriet fik også kosten. Til efteråret begyndte beboerne at levere deres mælk. Han blev gift d. 7 okt. Brylluppet stod i Bispegaarden. Pastor Fangel viede dem. Der var ikke mange gæster indbudne, på grund af, at biskop Hansen var død et par måneder i forvejen. 3 af brudens søstre var med, Alba, Rose og Johanne. I begyndelsen af okt. holdt de deres indtog i deres nye bolig på mejeriet.
Ildebrand på Als 1889.
D. 31. maj rasede et stærkt tordenvejr på Als; den gav en god regn oven på den stor tørke og varme maj måned. Lynilden slog ned i Hans Matthiesens gård på Kegnæs hvor stuehuset og aftægtshuset brændte, men de anstrengelse og god ledelse blev ko- og hestestalden frelste. Ejeren var til bryllup i en nabogård. Ligeledes slog et koldt lyn ned i Skovby kro og molesterede slemt, men tændte ikke. Her var bryllup, men til alt held havde man spist bryllupsmaden og gæsterne var gået ud og havde spredt sig rundt omkring, hvorved ingen kom til skade. På Avernakø herskede tordenen fra om aftenen kl. 10- 2.
Dyrskue og landmandsfest i Ketting kro 1889.
D. 27. juni holdt den alsiske Landboforening fest og dyrskue med foredrag og spisning i Ketting kro. Bagefter dansedes der.
Tidlig høst 1889.
D. 2. juli begyndte høsten hos en gårdmand i Hjelmdrup, der høstede rug. Det var i det nordlige Fyn. D. 6. juli kunne bager Humpel allerede anmelde brød af den nye rug. Den var høstet i omegnen af Faaborg på de lette jorder, der lå tæt ved byen Svanninge mark. D. 8. juli høstedes byg på Korshavn og kort efter var høsten almindelig.
Hans fødselsdag 1889.
D. 1. juli. Han takker for min lykønskning til sin fødselsdag. De sædvanlige gæster var der fra Notmark, Majbølgaard, Peberbjerg, Bispegården og fra Blæsborg.
Nikolaj fik Eksamen 1889.
Gud ske lov, at Nikolaj nu er færdig og hans eksamen er overstået. Han fik haud af 2. grad. Vi ventede ikke mere, og vi kunne ikke noksom takke Gud, at det endelig har lykkedes nogenlunde. Der var 28 studenter oppe til theologisk eksamen i juni 1889. Deraf fik 14 laud, 11 haud 1, 2 haud 2, og 1 fik non.
55 g.
En meget tør tid 1889.
D. 1. juli. Det er slemt med den megen tørhed, græsset svinder helt bort, og kornet lider meget, nok en uge til og det vil se slemt ud. Vi er nu færdige med grønhøsten, men kornhøsten kan jo også snart komme, hvis der ikke om føje tid kommer regn. Du kunne jo snart bestemme dig til at komme herover, mens det er godt vejr. D. 18. juli er alt offentligt hverv foreløbig til side.
Til provstevisitats i Nørreherred 1889.
Jeg har nu 2 gange om ugen været med til provstevisitats i Nørreherred, hvortil også Notmark hører og har nu tilbage Oksbølle på onsdag. Når så kredsdagen er overstået på lørdag og synoden d. 18. juli er alt foreløbig overstået.
Sønderborg kredsdag holder møde 18889.
Lørdag d. 6. juli holdt Sønderborg kredsdag møde på rådhuset i Sønderborg hvor jernbanesagen atter var for.
Sønderborg synode holder møde 1889.
Torsdag d. 18. juli holdt Sønderborg provstesynode møde på Rådhuset. Først valgtes sekretærerne ved akklamation . Pastor Schumacher fra Broager og kirkeældste J.P. Møller fra Høruphav. Formanden gav en beretning om de kirkelige og sædelige tilstande i provstiet, der ikke var forandret. Det bekendte sprogreskript af 18. dec. 1888 har overalt i provstiet vakt stærkt og berettiget harme. Synodeudvalget har fremsat for konsistoriet den formening, at reskriptet kun kan være skadeligt med hensyn til ungdommens religions undervisning og uddannelse. Der er imidlertid intet svar indløbet på dette andragende så det må anses for endnu at være under forhandling mellem de højeste autoriteter. I årets løb er der bleven skænket 2 betydelige legater, hvert på 20.000 m., det ene til Sønderborg til et gravkapel og et til Nordborg menighed til værdige og virkelig trængende (Aftægtsmand J. Thomsen) Formanden stiller derpå sagen til diskussion.
. Hans Lassen i Lysabild tager ordet og udtaler sin glæde over, at synodeudvalget på egen hånd har besværet sig for højere vedkommende over reskriptet, men han ønsker, at formanden vil gøre synoden bekendt med indholdet af udvalgets fremstilling. Formanden har ingen betænkelighed med at gøre dette og oplæser det omtalte andragende først på tysk (Originalen), derpå i dansk oversættelse. Synodeudvalget har enstemmig udtalt sin beklagelse over den udstedte anordning, idet samme kun kan betragte den som skadelig med hensyn til børnenes religiøse undervisning og andrager på, at anordningen må forandres derhen, at den samtlige religionsundervisning gives på dansk, desuden 2 timer ugentlig dansk undervisning. Hans Lassen kan dog ikke finde sig tilfredsstillet med den grænse, som udvalgets indstilling har sar, men foreslår en resolution, der går en del videre, der nemlig giver børnene lejlighed til at tilegne sig en del mere kundskab til det danske sprog. Formanden antager imidlertid, at det heldigste i alle tilfælde vil være, at afvente svaret på udvalgets andragende, førend synoden foretager videre skridt. Lassen indrømmer dette og tager sit andragende tilbage, dog forbeholder han sig at komme tilbage på et senere stadium. Regnskabet fra 1887-1888 og fra 1888-1889 samtykkedes. De udspandt sig en længere forhandling med hensyn til den måde, bidragene til synoden indkræves, idet Sønderborg by føler sig …. Det vedtoges imidlertid at vedligeholde den gamle måde indtil videre, nemlig at opkræve bidragene efter klasse og indkomstskat, da der er mulighed for, at klasse- og indkomstskat i en nærmere fremtid bliver underkastet en forandring.
56 g.
Dernæst forhandledes om præsteenkernes stilling i Sønderborg provsti. Det vedtoges, at de respektive kirkers forstandere skulle tage sagen i sin hånd og fremkomme med forslag.
Af synodeudvalgtes beretning om de kirkelige og sædelige tilstande i provstiet 1888-1889 fremgik, at civilembedsmandsloven hidtil ikke har øvet en uheldig indflydelse i kirkelig henseende. Alle ægtepar har modtaget kirkelig vielse, nadvergæsternes antal har i det hele og store været det samme, som i de foregående år, og med hensyn til dåben må man kun beklage, at et ikke ringe antal børn er blevet døbte, efter at de var 6 uger gamle. Endvidere hørte man med særlig interesse oplysningen om, at i kirkelig henseende valgberettigede atter var blevne 3 til 400 færre end i de foregående år.. Dette havde sin grund i, at de danske undersåtter var bleven berøvede deres valgret. Man savnede dog en udtalelse om, hvorvidt dette havde en uheldig indvirkning i kirkelig henseende. . At synodeudvalget er fuldstændig tavs i den henseende, kan vistnok tydes som et tegn, at det finder at denne uheldige virkning allerede har vist sig. Kulminationens reskript har frataget 25 % af folkekirkens medlemmer i Nordslesvig den kirkelige valgret, og når man kender den dybe harme, som mange har følt derved, kan man vist nok ikke se andet, end at dette reskript har udøvet en uheldig virkning i kirkelig henseende. At synodeudvalget er fuldstændig tavs i den henseende, kan vistnok tydes som et tegn at det findes, at denne uheldige virkning allerede har vist sig. Kulturministerens reskript har frataget 25 % af folkekirkens medlemmer i Nordslesvig den kirkelige valgret, og når man kender den dybe harme, som mange har følt derved, kan man vistnok ikke se andet, end at dette reskript har udøvet en uheldig virkning i kirkelig henseende.
Indholdet af synodeudvalgets andragende til konsistoriet i anledning af sprog…. af 18. dec. var ….. følgende: ”Endskønt talrige kirkeforstanderskaber alt havde forestilling og bøn for at afværge de skadelige følger, som anvisningen af 18. dec. måtte antages at ville få for den religiøse undervisning, fandt synodeudvalget sig dog foranlediget til at henlede konsistoriets opmærksomhed på at
1) den fuldstændige ophævelse af den danske sprogundervisning vil have til følge, at den danske religionsundervisning ikke kan yde hvad den bør.
2) ville 2 timers undervisning på tysk i religion væsentlig få karakter af sprogtimer
3) vil religionsundervisningen omtrent blive nul for de dispenserede børn, når de få timers religionsundervisning, der ugentlig meddeler dem, skal meddeles i begge sprog.
Faren herfor er alt anbragt på rette sted, navnlig hos overpræsidenten, men man har holdt dem for overdrevne og vil se sagen på. Hertil bemærkes, at det er at se sagen på, da der vanskelig kan rådes bod på en skade, som allerede er sket. Synodaludvalget beder derfor konsistoriet om at virke hen til, hvad der kan anses for aldeles nødvendigt for en heldbringende religionsundervisning, nemlig
1) at der til støtte for religionsundervisningen tilstedes 2 timer dansk sprogundervisning ugentlig
2) at religionsundervisningen kan meddeles i det danske sprog.
Hans Lassen af Lysabild glædede sig over synodaludvalgets indstilling, men han fandt den ikke tilstrækkelig. Den samme mening havde også en konservativ mand fra Hammersteen udtalt. Lassen foreslog derfor en resolution, hvorved man anmodede konsistoriet at virke hen til at anvisningen af 18. dec. blev taget tilbage. Provsten tog ordet: Synodaludvalget havde ikke tænkt at lette sit hjerte, men kun at bede om, hvad det troede at der ville kunne opnås. Der var vist ingen fra de tilstedeværende, der troede, at anordningen af 18. dec. ville blive ophævet. Det, synodeudvalget beder om er derimod måske opnåeligt. Man bør derfor i hvert tilfælde afvente svaret. Frembringer man nu en diskussion, vil den let få karakter af en demonstration (Nej! Nej!) Jeg siger ikke, at det er, at De vil demonstrere, men at man vil opfatte det således of det vil ikke gavne sagen. Jeg beder derfor om ikke at vedtage den foreslåede resolution. Lassen tog den da tilbage, og præsten takkede ham derfor
57 g.
Mit besøg på Als 1889.
I juli måned var jeg en 14 dages tid på Als i besøg på Lysholm. Da provst …. flere gange havde ydet til min bror, at han gerne ville se mig en gang, besøgt min bror, hans kone og jeg ham en dag. Vi spadserede lidt ud og var oppe på det høje punkt tæt uden for byen, der kaldes Igebjerg, hvorfra haves en smuk udsigt over en stor del af øen Als og udover havet til Ærø, Fyn og flere af de fynske småøer. Det skal være det højeste punkt næst efter Hygebjerg i Adserballe sogn på Als.
Biskop Jørgen Hansen død 1889.
D. 16. aug. om eftermiddagen kl. 4½ døde biskop Hansen i Guderup, 87 år gl. Han var endnu et par dage forud så rask, at han med familie var kørende til sin søn, der var herredsfoged i Broager, hvor der holdtes et familiegilde. Turen har formentlig været ham lidt anstrengende, dagen efter befandt han sig ikke rigtig vel, gik til sengs og døde så den følgende dag. Han blev begravet fredag d. 23. aug. Et talrigt ligfølge mellem 1000 og 1500 mennesker fulgte ham til graven. En mængde kranse var henlagt på kisten. Ved hovedgærdet lå på en pude den afdødes ordener, Dannebrogsordenen, Kommandørkors, Dannebrogsmændenes Hæderstegn og den preussiske K…orden. Taler blev holdt af pastor Bruhn og pastor Schwensen i huset hjemme. I kirken talte provst Reuter og kapellan Godt, og ved graven pastor Fangel af Notmark. Bagefter spiste 81 personer til middag i præstegården.
Kredsdagen holder møde 1889.
Lørdag d. 31. aug. var Sønderborg kredsdag samlet på ”Hotel Stadt Hamborg” i Sønderborg. Efter at kredsdagen var åbnet, og de sædvanlige valg foregået, åbnede landråden mødet og meddelte, at indenrigsministeren, at indenrigsministeren nu havde fastsat amtsdistrikterne på Als og Sundeved således som kredsdagen i sin tid havde foreslået. Kredsen får altså 18 amtsdistrikter, hvoraf 13 på Als og 5 på Sundeved.. Punkt 2 på dagsordenen var følgende usædvanlige forslag af kredsdagsmedlem Grimm af Sønderborg: ”Kredsdagen erklærer, at den ingen forslag stiller med hensyn til udnævnelsen af amtsforstandere, resp. stedfortrædere”. Hr. Grimm gjorde opmærksom på, at hans forslag var stillet, fordi kredsdagens udvalg i sidste møde havde fremlagt en liste, som var meget ufuldstændig og komprimerende for kredsen både udad- og indad til (udvalget havde blot fundet 2 mænd kvalificerede til amtsforstandere og 2 til stedfortrædere, og af disse var halvdelen kongl. embedsmænd). Han kritiserede dernæst skarpt den nuværende liste. Det var ham uforståeligt, hvorfor kredsudvalget f.eks. ikke havde opført den tilstedeværende kredsdagsmedllemmer som skikkede til amtsforstandere. Han troede det ville være let i ethvert sogn at få mænd, som egnede sig dertil, men da der sikkert ikke kunne opnås enighed over en positiv liste, havde han stillet sit ganske vist negative forslag, som han bad forsamlingen om at vedtage
Hans Lassen fra Lysabild fandt, at dette forslag indeholdt en falliterklæring; thi at vedtage det ville være det samme som at sige, at kredsdagen her var i besiddelse af så megen dygtighed og intelligens som selvforvaltningen kunne.
58 g.
Forslaget var opposition ikke blot mod kredsudvalget, men også mod selve loven. En positiv liste ville let kunne opstilles. Mindretallet havde en sådan parat, som han ville forelægge, hvis Grimms forslag blev forkastet. Landråden bemærkede at Haderslev kreds med 15 st. mod 9 st. ikke at opstille nogen liste. Borgemester Monrath af Sønderborg foreslog at sende Grimms forslag således, at kredsdagen kan erklære ikke at stille noget forslag vedkommende, da der herimod uden synderlig vanskelighed vil kunne opstille en positiv liste for Sundeveds vedkommende. Hertil bemærkede Grimm, at man på denne måde kun ville kompromittere Als såmeget mere. En positiv liste kunne let opstilles. Kredsudvalget har ikke fundet én eneste mand i Nørreherred skikket til amtsforstander. Taleren finder, at mænd som Hans Jørgensen i Lunsen var fuldstændig kvalificeret dertil, og der er derfor ingen grund til at gøre en undtagelse med Als, når man opstiller en liste for Sundeved.. Lassen af Lysabild vil heller ikke være med til at give falliterklæring for Als` vedkommende, og vil derfor stemme imod Monraths forslag. Matzen fra Iller bemærker, da der under diskussionen er udtalt undren over, at han ikke var opført på kredsudvalgets liste, at han havde gyldige grunde til at undslå sig for at være amtsforstander, og at dette er grunden til, at han ikke er opstillet på listen. Wolff af Gammelgab taler mod Grimms forslag. Monrath forslag faldt, hvorefter Grimms forslag vedtoges med 9 st. mod 8 st.
Min bror i besøg 1889.
I sept. måned aflagde min bror besøg på Avernakø. Vi besøgte som sædvanlig sognefoged Jørgen Rasmussen og hans far foruden andre. Vi var også ude i marken og inde at se på mejeriet, som var under bygning. D. 25. sept. takker han for alt godt, mens jeg var hos dig. Tak for det jeg bragte med hjem, nemlig for ål, …. og tidlige kartofler, som jeg plejer at forære ham hvert år. Det var rigtig nok rare dage på Avernakø, og jeg tænker på, mens jeg var derovre, det kan måske være sidste gang. Det er jo ikke så forunderligt med en sådan tanke, en gang kan komme frem, eftersom dagen hælder, og det lakker mod aften. Det var da godt, du tog tilbage med båden; thi i dag havde det ikke været vejr til at rejse tilbage. Jeg er for resten bange for, at I havde fået en slem byge undervejs hjem, da der faldt en sådan da vi var midtvejs mellem Fyn og Als. Imidlertid blev det meget mørkt længe før vi kom til Sønderborg, hvilket har været henimod 9 efter Avernakø` ur, og det var da også i regn og mørke, vi kørte hjem, hvor vi indtraf efter vort ur omtrent kl. 11. Da sad alle oppe efter os. Nu er jeg snart igen i de gamle folder, alt var da uforandret. Jeg skriver dette i middagsstunden, og det er nu en storm, som synes at ville lægge sig med regn. For resten var det her et slemt vejr i mandags d. 23. sept. og torden var streng her på egnen, og man mener, at den har slået ned i naboen Hans Møllers mark hvad vi jo ikke mærkede på Avernakø. Senere kommer han igen tilbage til det slemme vejr. ”Jeg er rigtig nok glad over, at du kom hjem med båden ved nu at sidde og se ud på det uhyggelige vejr, flere vårtræer er blæst ned, så det er slet ikke så rart. Godt er det at det ved dagen, så er det da udsigt til, at det kan falde til natten”. Jeg vil nu slutte med tak og atter tak og med det ønske, at vi endnu ofte på begge sider må gentages i en række af år.
Et rigt frugtår 1889.
Æblehøsten har i år været meget rig på Als, navnlig har Graastenerne båret meget stærkt. Der er udført 5000 centner, hvoraf en del er gået til Danmark. Prisen har været lav 1 m 50 sk. for skæppen. En stor del æbler er bleven anvendt til svinefoder. Også på Avernakø var der mange æbler i præstegården, både af fine æbler og madæbler. Jeg solgte en 15 store fustager til gartner Leonhardt i Faaborg, og beholdt endda en stor del tilovers, hvem jeg senere solgte i små partier. En del blev også foræret bort.
59 g.
En konservesfabrik oprettes i Sønderborg 1889.
Sønderborg by besluttede at overlade aktieselskabet til grundlæggelse af en …….. konservesfabrik en byggeplads for 1500 m. En sådan fabrik blev oprettet og folk tog aktier i den. Min bror tog ogsp aktier i den. Aktiekapitalen blev anslået til 100.000 m., og en aktie kom til at lyde på 200 . På et møde i ”Stadt Hamborg” i tirsdags d. 3. sept. blev der allerede tegnet rigelig 22.000 m.
Amtsforstandere udnævnes 1889.
De 13 amtsforstanderdistrikter på Als ville efter 1. okt. blive forvaltede af 2 midlertidige amtsforstandere, af hvilke den enen får 5 eller 6, den 7 eller 8 under sig. Disse 2 er, herredsfoged Klincker på Nordborg og sognefoged Wolff i Burg på Femern. Gårdejer Hansen til Avnbølgaard er udnævnt til amtsforstander for Ullerup og Sottrup-Nybøl med gårdejer Bøjsen til Ballegaard som stedfortræder. Herredsfoged Hansen i Broager er udnævnt til amtsforstander for Broager distrikt med Bock til Skjellegaard som stedfortræder.
Landråden holder møde 1889.
D. 1. okt. havde landråden i Sønderborg et møde med kredsens kommuneforstander og de nye amtsforstandere. Han fremhævede betydningen af den forandring der var trådt i kraft her, og ved hvilken – efter hans mening selvstyret er fuldt gennemført i henhold til de udstedte love. Landråden kan have ret, men det er rigtig nok selvstyre efter en noget aparte beskaffenhed, og desuden, som man vil have set, ingenlunde billigt. Dertil kommer at den store del af befolkningen har tabt en meget væsentlig del af sin indflydelse på kredsens anliggender, og kun de store grundejere have vundet derover. Det blev også et levebrød for embedsmændene, men de er jo også regeringens støtter.
Gustav Johansen holder møde 1889.
D. 13. aug. holdt rigsdagsmanden Gustav Johansen møde med sine vælgere i Hotel Willesen i Høruphav. Mindst 500 vælgere fra Als og Sundeved havde benyttet lejligheden til at høre deres rigsdagsmand tale. Han holdt et længere foredrag, fuld af liv og kraft. Også en landdagsmand Hans Lassen fremkom med en række træffende bemærkninger.
En mild november 1889.
Det milde verjlig i nov. her bevirket, at man i Sønderborg kan se jordbær i fuld blomst, modne i Hundslev.
En mand antaget for en råbuk 1889.
I nov. skød gårdejer Jespersen i Elstrup i nærheden af skoven daglejer Christen Diderichsen af Nyled. Det var tidlig om morgenen, da det endnu var halvmørkt. Christian Jespersen gik på jagt og antog den anden mand for en råbuk, der bevægede sig mellem løvet. Christen Diderichsen gik på skovarbejde. Han fik en mængde hagl i skulderen og overarmen og har længe ligget under lægebehandling. Han har naturligvis betalt ham for kuren og for den tid, han har været arbejdsudygtig. Min bror mæglede dem imellem. Men hvad straf han ellers har fortjent, har ingen hørt noget om. Det var jo også ulovlig jagt. Men Christian Jespersen var jo en god tysker, og ser øvrigheden igennem fingrene med en sådan mand.
Han takker for frugt 1889.
D. 14. okt. Da de unge folk rejste bad jeg at hilse, men glemte at takke for de dejlige æbler og pærer, som vi nu tager et par af hver aften, nu vi er kommen i ro igen. Efter al den uro, som det gav i bryllupstiden forud og de dage efter. Det er jo i dag 8 dage siden brylluppet og i dag er det stygt vejr med blæst og stærk storm fra nordøst, og nu i nordvest i eftermiddag. Jeg må takke for de dejlige kræger, der er mit bedste syltetøj.
D. 24. okt. Jeg har haft travlt i denne tid med bonitering af Mels sø, som jeg længe vægrede mig at tage del i, men som beboerne blev ved at anholde om, og derfor gav jeg efter. Det har været snavs vejr i de sidste dage og jeg tager derfor til Sønderborg for at få pengene, som jeg skylder dig, omsat i kroner hos Behn, da jeg hvis vejret dages, ikke vil få lejlighed at komme til byen. Vi har i denne tid den lille gartner … fra Ketting for at se frugttræerne efter, men han træffer det også dårligt med vejret.
60 g.
Nikolaj på bal i Sønderborg 1889.
D. 24. okt. I går blev Nikolaj befordret til Stevningnor for at tage til Sønderborg, hvor han var inviteret til bal af Thomas Jessen i Enigheden. De har haft slemt vejr at køre hjem i i nat, da det nok har regnet uophørligt. Det lader dog til at køerne holder nogenlunde stand i år med kastningen, i det mindste har de 4, der hidtil har kælvet, gået deres tid ud, men man kan jo ikke være sikker endnu. Du skal nok få kålrabierne ved lejlighed. Vi har allerede haft køerne bundet ind for over 12 dage siden.
Marie søger råd i Flensborg for sit ben 1889.
D. 12. nov. rejser Marie til Flensborg for at søge en læge fra Heide, for benet. Han skal være en ”Wunder Doctor”, der har fået alle Flensborgs haltende kvinder med sure ben, til at blive mageløs kvikke igen, så det er jo nok værd at prøve. Ditte og fru Paulsen rejser med, tage med dampskibet og komme tilbage samme aften.
|
