Søg:  
 
 Forside
 Kontakt
 Indledning
 Sidste Opdateringer
 Nordborg Amt
   Als Nørreherred
   Egen herred
 Sønderborg Amt
 Samlinger til Øen Als historie og beskrivelse
 Chr Knudsens Familiehistorie
 Slægtstavler
 FOLKETÆLLINGER NORDBORG AMT
 FOLKETÆLLINGER SØNDERBORG AMT
 Uddrag af Standesamt
 Uddrag af Egen sogns kirkebog.
 Forlovelser i Egen 1851-1874
 Forlovelser i Egen 1911-1922
 Egen sogn Folkeregister
 Vielser af Holmboere 1821-1831
 Vielser af Holmboere 1832-1841
 Vielser af Holmboere 1841-1859
 Vielser af Holmboere 1860-1869.
 Vielser af Holmboere 1870-1879.
 Vielser af Holmboere 1880-1889
 Vielser af Holmboere 1890-1898.
 Augustenborg Kirkebogsregister A-H
 Augustenborg kirkebogsregister I-R
 Augustenborg Kirkebogsregister S-Å
 Augustenborg Begravelsesregister 1920 til 1935
 Fødte Sønderborg 1923-1929
 Fødte Sønderborg 1929-1939
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1930-1937
 konfirmerede drenge Sønderborg 1938-1943
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1944-1946
 Konfirmerede piger Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede piger Sønderborg 1930-1939
 Konfirmerede piger Sønderborg 1939-1946
 Udvandrede fra Als
 Personregister 1800-1968
 Egen, viede 1905-1920
 Egen konfirmerede 1905-1924
 Egen konfirmerede 1925-1949
 Egen konfirmerede 1950-60
 Egen kirkebog, døde 1902-1919.
 Egen kirkebog døde 1920-1939
 Egen sogns kirkebogsregister
 Egen kirkebog døde 1940-1953
 Nordborg kirkeregister
 Notmark kirkebog 1820 - 1853
 Svenstrup Sogn Kirkeregister
 
Nordborg Amt
Nr. på de forskellige boel, kåd og inderstesteder i Nordborg amt er taget fra udstykningskortene, der findes i Rigsarkivet. 
 
Nordborg kirkebog: 4 jan 1730 var hans exellence hr geheimeråd Platen fra Sønderborg her på slottet, og lod alle underdaner som ligge til Nordborg og Melsgaard hans kongelige majestæt til Danmark og Norge hylde, men af præsterne blev samme homagium ikke endnu udkrævet. Herefter følger en række latinske ord. 
 
Nordborg kb 10 apr 1730: Der efter den afgangne fyrstelig Nordborgske regering, disse 3 kirker, Tontoft, Oksbøl og Havnbjerg tillige med de to andre kirkesogne Egen og Svenstrup er bleven lagt til Fyns stift, så har man i dag efter hans højærværdigheds, hr Jacobi Lodberg, på tiden Episcopi Fionensis (Fyns biskop) befaling begyndt at holde gudstjenesten efter det danske ritual, så at iblandt andet med i steden for Gloria inex celsis deo, nu synges: Aleneste Gud i himmerig, og for Credo inunum deum begyndes med dette: Vi tror alle sammen på en Gud. Ellers har de samtlige 5 kirker udi Nørherred her på Alsøe siden anno 1676 d. 7 jul, og således udi 54 år været adskilte fra det fynske stift, såsom hertug Augustus, højlovlig ihukommelse, som står her endnu udi den fyrstelige begravelse, lod ved en obersandter, såsom hertugen den tid endnu holdt sig oppe i Magdeburg, nemlig hr oberstløjtnant Gentsch tage af de daværende samlige præster udi Nørreherred juramentum fidelitatis, fra hvilken tid gudstjenesten såvel i prædiken som i sang i denne kirke er bleven holdt på tysk og dansk, ja selv i min vocation (sognepræsten Hans Casper Brandt udnævnelse), som jeg for 9 år siden fik udi Pløn, blev mig befaled at holde hver fjerde søndag en tydsk prædiken, hvilken måde indtil dette også er bleven vedholden.  
 
 
Chr Knudsen IV s.3-8. Nedennævnte beskrivelse er forfattet af forhenværende Provst Holger Fangel, Sognepræst i Nordborg fra Aar 1769 – 1820. Der omtales heri de kongelige Meierigaardes Udparcelering og Hertuginden af Glücksborgs Død, hvilket er skeet for kort Tid siden, ligeledes seer man, at Amtmand Hoffmann, der afgik Aar 1783, endnu maa have været her paa Stedet; altsaa maa det være skrevet imellem Aarene 1780 - 83. Rimeligviis er det en Indberetning han har sendt til Udgiveren af ”Danske Atlas 7de. Tome” Hans de Hoffmann, tilmed da han omtaler dennes ”danske Funda-tioner”, hvori de fyrstelige Begravelser her i Amtet ere berørte. Danske Atlas 7de. Tome om Hertugel. Slesvig udkom Ao. 1785. – 
 
Beskrivelse over Norburg Amt paa Alsøe. 
 
Norburg Amt, som ved den sidste Norburgske Hertug Friderich Carls Afgang til Pløn 1729 gandske og aldeeles tilfaldt Kongen, indbefatter en Stræckning af 1½ Miil i Længden, hvis Breede er adskillig, og paa det Bredeste sted icke overgaaer 1 Miil. – 
Hele Amtet indeholder 265 Boel eller Bønder–Gaarde, hvoriblant Bonde eller Eyedoms Gaarder. Ihenseende til Land–Udskuds Indretningen er hvert Boel anslaget til en Plov, og paa anden Maade er Plov–Tallet her icke reguleret. – 
Amtet er inddeelt i 4 saakaldte Lehn, nemlig Norburgs, Melsgaards, Hartsprungs og Østerholms Lehn, og i almindelighed tilligemed det combinerede Sønderburger –Amt, samt Landet Arøe, staaer under én Amtmand, har tvende Jurisdictioner, nemlig Norburg og Igen–Herreds–Ting; til det første henhører Norburgs og Meels-gaards, til det sidste Hartsprungs og Østerholms Lehn. Retten forvaltes nu paa begge steder af én Herredsfogd med 8 eedsvorne Syn– og Sande Mænd, hvorfra appelleres til den Gottorffske Ober–Ret. – 
Jordbunden er overalt, naar man undtager en deel af Norburg Sogn, hvor den falder sandig, og tildeels er bevoxen med Lyng, frugtbar og bequem til alleslags Korn– Sæd. Ved den nye oeconomicke Forandring, da de Kongel. Meýer–Gaarde ere ned-lagte og styckeviis solgte, da Hoveriet for Bonden derved ophører, og da især Bønderne, ved Fælledskabets almindelige Ophævelse i det heele Amt, nu have faaet deris Jorder adskilte og indkaablede, og tildeels ere udflyttede af Byerne, bliver Jordbruget meget forbedret. Fordeelen af denne Indretning giver Land-manden en kjendelig Lyst og Iver til Arbejdet. Bøndernes Arve–Feste–Ret er og i de sidste Aaringer ved adskillige udkomne Forordninger nøyere blevne bestemt. – 
Landsbyerne ere i almindelighed vel bebyggede og med Træer beplantede, især findes hos de fleeste, saavel Gaard- som Huus–Mænd, skjønne Frugt-Hauger anlagte hvoraf udbringes efter årets beskaffenhed en mængde gode frugter, meest til Norge og Østersøen. 
Humleavlen bliver efterhaanden meere almindelig, ligesom Bie–Avlen heller icke forsømmes. Paa Hør–Avlen legges nu megen Vind, og indbringer god Fordeel. Uldet og Linnet væves i alle Byer, meest af Huus–Mænds Koner og andre Piger; Lærredet bliver især begjerlig søgt, saa endskjøndt her ingen anlagte fabriquer findes, holder dog mangfoldige Væver–Stole i gang overalt paa Landet. 
Stutterier vare her i Amtet forhen nogle; men ved de Kongel. Mejer Gaarders Nedlæggelse ere samme tillige forfaldne; dog ligges der hos Bønderne og andre Land-mænd meget Vind paa gode Hestes Tillæg, som ogsaa af deris gode Art ere bekjendte og stærk søges. – 
Paa Fiskerie fattes det her i Amtet icke. Sex temmelig store Søer, som for det nærværende ere under Forpagtning, nemlig Norburg–Søe, Olenoer, Hopsøe og Hellesøe i Norburg Sogn, Braballig–Søe i Oxbølle og Bondis Søe i Hagenberg Sogn, ere alle fiskerige nok; men ved det Søerne efterhaanden opgroe, forhindres derved Fiskeriets Brug, som forhen har ydet en langt større Mængde af de skjønneste Gedder, Aborrer, Brasen og Aal. Med Salt–Vands Fiskeriet er det nu kun slet bestilt. 
Amtets Skove ere vel icke store, dog i god Stand og Vext, og have det forud for andre steder, at Træerne for en stor Deel ere plantede radeviis, som giver Skoven ey alene en behagelig Anseelse, men og en god Tilvext, da aarlig dermed fortfares. Den største Deel er Bøge og Ege–Skov. – 
Af stort Vildt; især Daa–Dyr, var her for en snees Aar siden en stor Mængde, som til Landmandens store Gavn og Glæde nu meestendeels ere forsvundne, og efter-haanden have forflyttet sig ind i Sønder–Herred; under det Fyrstel. Augustenburgske District. Paa andet smaae Vildt til Underjagten er her endnu god Foraad. 
Egentlige Kjøbstæder er ingen her i Amtet; dog den med Kjøbsæds Previligier for-synede Flecke Norburg, som har laant sit Navn af det ved Byen liggende Slot, da den i forrige Tider blev kaldet Kjøbing. Byens Kirke kaldes Tontoft Kirke af en liden Landsbye af samme Navn, som forhen laae tæt derved, som under den Fyrstel. Regjering blev afbrudt, og dens Jorder henlagte til Norburg–Gaards Hov–Marker. – 
Byens Opkomst er vel at tilskrive det her liggende Slot, hvilket, som en Fyrstel. Residentz har draget i Næring til Stedet. Den bestaaer nu af 157 Huse og Gaarde, omtrent lige saa mange Familier, og er nogenleedes regulair bygt. Dens Næring er deels Kjøbmandskab, meest med Korn, som her fra udskibes, deels Haandværker, og deels Agerdyrkning af nogle til Byen henhørende Marker, som ere ansette til 4 heele Boel, og i de Fyrstel. Tider ere frit indkjøbte af endeel af Byens Indvaanere. Ved den sidste nye Indretning af Land–Milicen blev Norburg–Bye fritaget fra at stille Land–Udskud, hvorom der i endeel Aar var ført flere Stridigheder. 
Paa Norburgs ell. Kjøbings Mark s.: Kjøbingsmark ligge 18 smaae beboede Land-steder, som fordum udgjorde 8 øde Boel (Hufen), og fordi Grunden er meget let og dengang ikke var dyrkelig, erholdt de Frihed for de kongelige Afgifter; nu er dette Land bleven meget forbedret, saaledes som ogsaa Parcelisternes Jorder, isærdeleshed ved Øster- og Vesterlunde og ved Søvang er af særdeles Godhed (Schr.Top. 2. 99). Provst Fangels Beretning om den gamle Landsby maa være det oprindelige, disse Kjøbingsmarker ere vistnok kun tildeels Parcelister. – Denne Landbyes Jorder have vistnok: 1. omfattet den Deel af Herregaardens Jord som laae i det saakaldte Søvang, Kjøbingsmark og Grendserne langs med Pøel. – Tuntoft kun: 2. maaske ogsaa have havt Jord paa den anden Side i Uldbjerg og Lunden, skjøndt den største Deel deraf dog vistnok har været Skov indtil Herregaardens Tid. Dog ligger her Løitetoft, hvilket er et meget gammelt Navn og maaske ældre end Slottets Dage. – 
Skibsfarten ved Norburg, skjønt icke betydelig, har dog paa nogle Aar tiltaget, Havnen, som ligger en Fjerding Vey fra Byen, kaldes Dyvig, eller Dyb–Viig, og er forsynet med en Skibsbroe. 
I Rettergangs Sager sorterer Byen under Norburg–Herreds–Ting, som forvaltes af en Herredsfogd og har ingen anden Magistrat eller Byfogd. 
Byen er inddeelt i 4 Quarteerer, ogi hvert af samme beskickes aarlig en saa kaldet Vrøger, hvis Bestilling er, i sit District deels som Brand–Opsyns Mand, at have Agt paa de Ting, som henhøre til Brandvæsenet, deels som Politie–Betjent, at paa-agte og angive hvad Uskickelighed der med Løsagtighed, Druckenskab o.s.v. maatte fremkomme. – 
I den Fyrstel. Regjerings Tiid har her været en latinsk Skole, men er nu en almindel. Christendoms Skole, forsynet med 2 Lærere. I Kirken holdes hver 4de. Søndag Týdsk Prædicken. Aarlig holdes her i For- og Efteraaret 2 Kram og 2 Quæg Markeder. – 
Ved Byen ligger Slottet Norburg, omgivet af en fersk Søe, hvor de forrige Norburgske Hertuger havde deris Residentz. Det gamle Slot, som skal være bygt af Kong Sveno Grathe, og som i det 12te. Seculo har været bekjendt i Historien (Christians Gesch. Schl. u. Holst 1 Th. p. 317) afbrendte 1665 d. 14 Martii. Der findes endnu Levninger af de gamle Mure; hvormed det efter de Tiders Fæstnings Maade har været omgivet. Den nye regulaire Bygning, bestaaende af 2 Fløye, og ziret med Taarn og Spiir, samt forsynet med et Capell til Guds Tjenesten, er i Slutningen af forrige Seculo opbygt af den regjerende Hertug August; men den indvortes moderne Indretning, er siden efter foranstaltet af den her paa nogen Tiid boende Gen. Admiral Greve af Danneskjold–Samsøe. Siden de Fyrstel.–Tider har det været Amtmændenes Bolig, indtil det Ao. 1766 blev solgt, og nu til sidst har tilhørt den for kort siden afdøde Høysal. Enke Hertuginde af Glücksborg. 
I Amtet ligge 5 Kirke–Sogne, alle i Nørre Herred, som i Kirke- og Geystlige, samt Matrimanal Sager sortere under Fyns Stift. – 
1. Norburg Sogn. N(ordborg)., H(olm)., P., Augustenhof, forhen en Fyrstel. Lyst Gaard, som nu er solgt. Vester- Mølle. – 
2. Oxbølle Sogn. O., B., M., Melsgaard, forhen en Kongl. Mejer. Gaard. Haerreds-høy, hvorfra gaaer et kort Færgeløb til Sundewith. – 
3. Hagenberg Sogn. H., Lagensbye, E., L., Brbølle, Møllen. – 
4. Svenstrup Sogn. S., H., Tarup, Klingberg, Stefning, Hartspring, forhen en Kongel. Mejer.G., Bærens–Mølle. – Not. Ved Stefning er en Lade–Plads, Stefning –Noer, som henhører til Norburg–Toldsted, og er forsynet med en Skibsbroe af et Interessentskab i Norburg. – 
5. Igen Sogn. I., G., Sj., Elst. Dynnewith, St., Igen–Mølle, Østerholm. – 
Til Norburg–Amt henhører derforuden Byen Hellewith og Kattry, som ligge i Nutmark Sogn i Sønderherred. – 
Mærkværdige Inscript., Epitaph., eller andre Antiquitæter findes her icke ved nogen af Amtets Kirker eller Bygninger. I Norburg saavel som i Igen Kirke ere Fyrstel. Begravelser, som paa begge stæder ere tilmurede. De der staaende Liig ere alleredde antegnede i Samlinger af Fundationer. Dog skal jeg icke undlade at anmærke dette: at den sal. Pro. Kantzler Pontoppidan indtraade i Lære Embedet aller først som Capellan ved Norburg Meenighed, hvortil han blev ordineret i Norburg Kircke d. 28de. Julii 1723. 
Her i Amtet har i gamle Dage været endeel saa kaldte Juncker–Gaarde, som have tilhørt adskillige af Adelen, men ere kun nu ordinaire Boel eller Bønder–Gaard. Herregaarde findes her ingen i Amtet. De 5 Kongel. Mejer. Gaarde, som vare under Forpagtning, ere for faae Aar siden alle nedlagte, og deres tilliggende Jorder styckeviis bortsolgte til Arv og Eyedom mod en vis fastsat aarlig Afgift til Kongens Casse, og med den Forbindelse, at hver Parcelle af Kjøberen skulde bebygges. Gaardenes Bygninger ere tildeels bleven staaende, tildeels bortsolgte og afbrudte; samme vare: 
1. Norburg–Gaard, hvortil hørte Markene af den liden Lyst–Gaard Augustenhoff, blev Ao. 1773 bortsolgt i 21 Parceler. - 
2. Melsgaard i Oxbølle Sogn, blev nedlagt og solgt Ao. 1767 i 17 Parceler. – 
3. Hartsprung i Svenstrup Sogn blev Ao. 1771 adskilt i 21 Parceler. – 
4. Østerholm i Igen Sogn, blev Ao. 1768 adskilt og bortsolgt i 28 Parceler. Dette Sted var i forrige tider et Fyrstel. Slot, hvor de Norburgske Hertuger gemeenl. Havde deris Sommer–Ophold. Slottet blev afbrudt 1730, da Meyer–Gaarde alleene vedblev; har ellers i gamle tider tilhørt de Sturer. 
5. Friderichshoff i Notmark Sogn, en liden Meyer–Gaard, som Ao. 1767 ligeledes blev nedlagt og solgt i 9 Parceler. 
Siden den Fyrstelige Regjerings Tiid har her i Amtet været følgende Kongel. Amt-mænd: 
1. Hr. Geheim–Raad Holger Scheel, var Amtmand fra Aar 1729 til 1747, da han afgick som Stift–Amtmand til Ribe. 
2. Hr. Cammerherre og Schoutbynacht Ulrich Anton, Grev af Danneskjold–Samsøe, afgik herfra 1749, og døde kort derefter. 
3. Hr. Cammerherre Baron Johann Wilhelm Teufel v. Pirckensee, i hvis Tiid, neml. 1764, Sønderborg Amt blev combineret med det Norburgske. Afgik 1777. 
4. Hr. Conference–Raad Niels de Hoffmann. 
 
 
TRAP V Bind 26 s 1158: Nordborg amt. Als Nr. herred, der i sin oprindelige udstrækning gik til Ketting nor og Tingsted bæk, har vel været styret af høvedsmanden på Nordborg slot. Slot og herred var selvstændigt. Det blev efterhånden et len m. egen lensmand eller panthaver. På et eller andet tidspunkt, uvist hvornår, blev lenets tilliggende formindsket, idet den sydligste del af Als Nr. herred kom under Sønderborg len eller amt. Herefter var det kun Oksbøl og Nordborg sogne samt Lavensby, Havnbjerg og Brandsbøl af Havnbjerg sogn, der lå til slottet og hørte under Nørre herred Formindskelsen af amt og herred skete før 28 nov 1460, da Chr. I pantsatte Sønderborg m. Nybøl og Sdr. hrdr. samt »Als Nr. herred den del heraf, som vi har til Sønderborg«. Halveringen af amtet og af herred er vel sket i forb. m. en pantsættelse. 
Dronning Dorothea fik 1470 Sønderborg len i pant, 1472 fik hun ogsa Nordborg len. Godske Rantzau fik 1479 Nordborg len i pant af dronningen. 1480 havde han også Sønderborg. Det første bevarede skatteregister fra Nordborg len er fra 1483. Det omfatter også Sønderborg len. Godske Rantzau døde 1483, og i den flg. tid synes de to len at have haft hver deres lensmand. Et skatteregister fra 1486 omfatter kun Sønderborg len, ikke Nordborg. Det samme gælder et register fra 1514. Også i den flg. tid var de to len helt adskilt. 
Ved delingerne 1490 og 1544 kom Nordborg len til kongen. Ved delingen 1564 tilfaldt det Hans d. Yngre (Kong Frederik den Andens broder). Det havde imidlertid fra 1559 været hans moder dronning Dorotheas livgeding, så han kunne først overtage sit hertugdømme efter hendes død 1571. 
Fra 1560 var Thomas Sture amtmand i begge amter. Efter hans død blev Sivert Rantzau amtmand, vist også i begge amter. Han efterfulgtes 1567 af Thomas Stures svigersøn Hans Blome. Hertug Hans synes ikke at have indsat nogen amtmand, men at have regeret direkte gennem den hertugelige sekretær og kancelliet. Han førte en energisk men meget hårdhændet godspolitik. Det lykkedes ham at få herlighedsretten til alt stiftsgodset gennem et mageskifte m. sin broder kong Frederik II 6 mar 1584. Efterhånden kom han også i besiddelse af det betydelige adelsgods i amtet. Vigtigst var den store handel m. Hans Blome 1584, hvorved han fik Gammelgd. og Hellevedgd., det sen. Østerholm. Året efter erhvervede han Mjelsgd. O. 1602 var hertugen kommet i besiddelse af så at sige hele Nordals, der blev inddelt i en række len. Nordborg len omfattede godset i Nordborg sogn og Havnbjerg samt Lavensby, til Mjelsgd. len hørte Oksbøl sogn og Brandsbøl, til Hjortspring len Elsmark og Lunden samt Svenstrup sogn og til Østerholm Egen sogn og Helleved i Notmark sogn, som det fremgår af en Jb. fra beg. af 1600t. Nordborg og Mels lens område udgjorde Als Nørre herred, Hjortspring og Østerholm len Egen herred. 
I sit testamente fra 1621 bestemte hertug Hans, at hans søn Johan Adolf skulle have »amtet og slottet Nordborg m. hele det ndr. len og de deri beliggende gde, nemlig Rumohrsgd., Østerholm, Hjortspring og Mjelsgd. samt Ballegd. på Sundeved«. Hertug Hans døde 1622, og året efter solgte hertug Johan Adolf Rumohrsgd., Østerholm og Mjelsgd. til broderen hertug Alexander af Sønderborg. Johan Adolf døde det flg. år og blev efterfulgt af sin yngre broder hertug Frederik, som gjorde indsigelse mod salget. Ved et forlig 1624 fik han Østerholm og Mjelsgd. tilbage. Han døde 1658 og blev efterfulgt af sønnen Hans Bugislaus. 1667 blev hertugdømmet taget under konkursbehandling, og kongen tog hertugdømmet i besiddelse. Ballegd. overgik dog på private hænder. Den sønderborgske linie gik konkurs s.å., og kongen var på ny herre over det meste af Als. 
I. h. t. et forlig af 1671 ml. kongen og hertug Joachim Ernst af Pløn overtog dennes søn hertug August 1676 de 4 nordborgske len. Han døde 1699 og blev efterfulgt af sin ældste søn Joachim Frederik. En yngre søn var Christian Carl, der 1702 giftede sig under sin stand med Dorothea Christine v. Aichelberg, datter af en tidl. amtmand i Nordborg. I dette ægteskab var der en posthum søn Frederik Carl von Carlstein. Da Joachim Frederik døde uden mandlige arvinger I722, besatte kongen Nordborg amt, men året efter godkendte Fr. IV Frederik Carls arveret til de nordborgske len, men samtidig overlod denne Hjortspring og Østerholm til kongen. Det blev aftalt, at hvis hertugen kom i besiddelse af de holstenske len, skulle de alsiske overgå til kongen. Frederik Carl kunne 1729 overtage de plønske besiddelser. 1 nov 1729 forlod hertugen Nordborg, og 30 nov rejste hans moder fra slottet. Hans faders lig blev ved denne tid ført fra Nordborg kirke til Pløn. 4 jan. 1730 kom amtmand von Platen fra Sønderborg til Nordborg »og lod«, fortæller præsten, »alle underdaner, som ligger til Nordborg og Mjelsgd., Hans kgl. Majestæt til Danmark og Norge hylde«. 
Da Nordborg a. var kommet under kongen 1667, fik det fælles amtmand med Sønderborg amt. Fra I675 var hertug Ernst Günther af Augustenborg amtmand og guvernør over hele Als. Mens der ikke synes at have været indsat amtmænd under hertugerne af den ældre nordborgske linie, blev Johan Franz von Aichelberg amtmand, da hertug August overtog hertugdømmet 1676. Han døde 1692. Derefter regerede hertugen gennem sit hofråd eller sekr., ligesom amtsforvalteren synes at have spillet en vis rolle i administrationen. 1724 kom der på ny en amtmand, Wasmuth, i Nordborg. Fra 1730 var der en særl. kgl. amtmand for alle de 4 nordborgske len, der nu på ny var kommet under kongen. Da Sønderborg ved de store afståelser til hertugen af Augustenborg 1764 blev så stærkt formindsket at der næsten kun var de to små len Nygaard og Hjortholm tilbage, blev dette a. 23 aug 1765 lagt under amtmanden over Nordborg amt. Ved kgl. resol. af 22 sep 1777 blev Nordborg og Sønderborg amter forenet under en amtmand. Fra 1850-1864 havde de to amter amtmand fælles m. Aabenra amt. 
Ved forordn. af 22/9 1867 blev Nordborg a. en del af Sønderborg kreds. Ærø som fra 1730 delvis, fra 1749 helt tilhørte kongen, var lagt under Nordborg amt. Da øen ved Wiener-freden forblev ved Danmark, ophørte den gl. forb. m. dette amt. Nordborg a. havde fra gl. tid sin egen amtsforvalter. Amtstuerne blev ophævet 17 feb 1868 og den væsentligste del af deres forretninger overdraget til de nyoprettede skattekasser. Der blev en særl. skattekasse for Nordborg amt. 1874 blev den forenet m. skattekassen i Sønderborg, og hele Als hørte derefter under en kasse, der havde hjemme i Sønderborg.  

 
Web Design © Claus - Drives og administreres af Egen sogns lokalhistoriske forening