1881
1881.
Hans offentlige hverv 1881.
Af det foregående ses, at han endnu var formand for begge brandkasser på Als, både for løsøre og for bygninger, medlem af synoden og synodeudvalget, medlem af bestyrelsen for den alsiske Landboforening. Desuden var han medlem af Kredsdagen for Sønderborg kreds. Medlem af skattekommissionen for samme kreds, kirkeældste for Igen sogn m.m.
Alle børn hjemme i ferien 1881.
I ugen mellem jul og nytår havde de alle børn forsamlet i hjemmet. Nikolaj og Christian, Peter og kone og barn Marie, Jørgen med sønnen Knud, Anne med sine 3 børn, Hans Henrik, Marie og Knud, desuden var tante Doris der i flere dage. På grund af sneen kørte han ved afrejsen Jørgen og Knud til Flensborg.
En tur til Graasten 1881.
Fra lørdag d. 9. til mandag d. 12. jan. var min bror tilligemed Jørgen Ahlmann til Werthemine og gl. Jessen på Peberbjerg på en tur til Graasten og Aarup. Koldt var det, og de frygtede for sne, men kom dog godt hjem. Men min bror hentede sig en god forkølelse på rejsen, som han nu må se at komme af med. Af Hr. Volderlund på Aarup hørte han, at en plads som forvalter på Bakkeskov var ledig, han tænkte på Christian, men den må imidlertid være bleven besat med en anden.
Vinterens karakter 1880-1881.
Indtil d. 4. jan stod det med mildt vejr, men for det meste orkanagtige storme, af og til med torden og lynild. Fra d. 4. jan. til den 28. jan.. tog det stærkt til med frysen, så at der til sidst blev passage over isen fra Avernakø til Faaborg, Lyø og Drejø og Ærø. Fra d. 28. jan. indtil 6. febr. gav det tøvejr, men fra d. 6. jan. frøs det uafbrudt igen. Isen blev da så stærk at man kørte fra Lyø og Avernakø til Faaborg. Ligeledes kørte man fra Drejø til Svendborg. D. 7. marts brød det op med tøvejr. Vinteren var i det hele taget streng, hvad den stærke blæst fra østen endmere forøgede. D. 27. febr. gik 2 unge karle fra Nordborg over isen til Assens og hjem igen den følgende dags middag. Der faldt i jan. også en del sne, og vejen op ad Tofthøj sad engang fuld af sne. I foråret stod det meget med nattefrost, så at han frygtede for, at hveden og kløveren ville gå sin vej. En del af hveden gik rent bort.
Han var ikke rigtig rask hele vinteren 1881.
Hans forkølelse holdt sig længe, han skrantede af og til hele vinteren siden nytår. Det stod mest med gigt i armen, så at han havde stort besvær med at skrive. D. 4. april, da han skrev til mig, var det dog meget bedre, og han befandt sig helt vel. Hvad der havde forværret hans tilstand, det var de mange bekymringer og sorger, som havde taget på hans sind.
Hans børn 1881.
Hans søn Christian kom i marts fra København ned til Jørgen på Knivholt, hvor han skal være indtil videre. Peter rejste i fredags d. 1. april for at afgå til Island.
10 g.
Han var glad for at komme i virksomhed igen. Hans kone og barn, som har været med ham på Lysholm i vinter, flytter nu ud i aftægtshuset på Bommerlund.
Bryllup på Østerholm mølle 1881.
Fredag d. 8. april skal Christine på møllen have bryllup. Ditte og fru Paulsen skulle være der 2 dage i forvejen for at passe til. Brylluppet bliver ikke stort, min bror og kone som skulle følge dem i kirke. Ellers ikke andre end præsten Fangel og kone fra Notmark, Hansen og kone i Frydendal, og Hansen og kone i Katry. De købte siden en mølle i Kerteminde i Fyn.
Fødselsdage og vejret 1881.
D. 13. april sendte han mig sin og familiens lykønskning til min fødselsdag, der indfaldt på 1. påskedag. Han ønskede mig, at jeg måtte opleve denne dag mange gange stedse i bedste velgående, såvel legemlig som åndelig. Om et øjeblik kører de til Blæsborg for at lykønske Elisabeth. De havde helst udsat det til dagen efter på skærtorsdag på grund af markarbejdet, men da kunne de ikke komme fra Ketting, da datteren Ditte skulle have ungt selskab, og derfor må de tage søgnedagen med. Det er et held, at frosten nu er hørt op, men det er nu bestandig tørt, men det forandrer sig ikke, før vinden tager en anden retning. De kunne nu trænge til en god regn. Hvad der bliver af hveden, er ikke til at sige, den ser ikke godt ud og en stor del deraf må pløjes om, hvad der jo er et stort tab.
Hans elever rejser 1881.
Hr. Christian Jørgensen var her i går d. 12. april for at sige farvel, han skulle til Heinrich Jacobsen, og Galskødt, som skulle rejse herfra nu, kørte med ham til Sønderborg for at rejse videre. Hans tøj var allerede afsendt, og Ditte slap for at køre han ud.
Elleys bryllup 1881.
Mandag d. 20. juni rejste Grethe og jeg til Als, da vi var indbudte til Elleys bryllup med Marie Andersen. Vi havde Hans Jensens døtre i Avernakø med, som skulle i besøg på Blæsborg. De blev på Lysholm om natten og kørte dagen efter derop. Om tirsdagen var vi til bryllup, som stod i Hagenbjerg præstegård, da han ligesom første gang helst ville vies der. Provsten gjorde brylluppet og de indbudte gæster var: familien fra Lysholm, fra Ketting og Blæsborg, Elleys bror og kone fra Graasten, Hans søn Christian Elley i Sønderborg og Grethe Frost og jeg fra Avernakø. Om mandagen var min bror til synodaludvalg i Sønderborg og derefter med Elley til Civilstandesbeamte hvor han blev indskrevet. Det var et lille fornøjeligt bryllup. Efter bordet spadseredes op til kirken og lidt ud i marken og henimod aften kørte gæsterne bort.
Drescher til Druelund druknet 1881.
D. 22. jyni druknede hestehandler H.C. Hansens søn i Nordborg på 7 år i Gammeldams tørvemose, hvor han ville fange krebs. D. 29. febr. druknede koffardikapitain Drescher til Druelund ligeledes i Gammeldam. Han ville dagen efter lade skære tørv og ved kl. 11 var han gået ud og har formodentlig med sin stok villet prøve, hvor dybt det var, måske har jorden da skredet en smule, og han er bleven svimmel eller har tabt overbalancen. Nok er det, da han ikke kom hjem til middag blev hans folk urolige og fandt ham der som lig. Den ulykkelige kone var kørt på udflugt til Sundeved. Han blev 63 år gl.
Blom får slag 1881.
Usædvanlig mange mennesker har i denne sommer på Als fået slagtilfælde, hvoraf flere er døde, deriblandt gårdmand Jacob Blom i Sjellerup, der kom træt hjem fra marken, satte sig lidt hen i en lænestol for at blunde, fik da en rørelse. Han kom sig dog lidt efterhånden igen, men var ikke længere den gamle. Marie Kirstine Skov, enken efter skovfoged Jens Pedersen Skov ved Elstrupskov, kom hjem fra et besøg hos sin datter i Støbæk, gik i land fra dampskibet ved Stevningnor, hvor hun gik ind i en gård. Hun satte sig ned, fik slag og døde der. Skibskapt. Moldt og kådner Jørgen Lykkemand, begge i Adserballeskov døde heraf. Købmand Otzen på Augustenborg, der havde været ude, kom hjem og gik i seng. Kl. 2 om natten fik han et slag og var død om morgenen. En læge har erklæret, at efter en streng vinter har solen i reglen et stærkere skin, og derfor indtræffe hyppige slagtilfælde, især når folk efter en svær anstrengelse kommer hjem og sætte sig trætte hen for at blunde.
11 g.
Synoden holdes 1881.
D. 26. juli holdtes synoden for Sønderborg kreds møde på Sønderborg rådhus. Pastor Nissen af Adserballe anbefalede i et foredrag at holde børnegudstjeneste i kirken.
Landboforeningsmøde 1881.
Torsdag d. 28. juli holdt den alsiske Landboforening sommer møde i Høruphav på Willesens Hotel, hvor han som medlem af bestyrelsen var tilstede.
Brandforeningens generalforsamling 1881.
D. 31. juli holdt han møde i Ketting med Brandforeningen for rørlige ejendomme og tillige generalforsamling.
Hans kones fødselsdag 1881.
D. 29. juli var det hans kones fødselsdag, der faldt temmelig megen regn i de dage. Tante Doris var kommen der dagen i forvejen. Da de sad ved kaffebordet om eftermiddagen mente man, at der kom vist ingen til fødselsdagen, men kort efter rullede Majbølgaards vogn frem for døren med hele familien, gamle Hr. Jessen og Frøken Widding. Kort efter kom 2 læs fra Notmark præstegård, hvor hele den Clausenske familie var i besøg, dernæst pastor Nissen fra Adserballe alene og siden biskoppen med familie, deriblandt kapt. Jørgen Hansen og Fru Bruhn, og endelig begge naboer på Bommerlund. Pastor Schwensen havde undskyldt sig, og Jørgen Ahlmann kom ikke, da, som der sagdes, han for øjeblikket var på kant med kapt.. Han var glad for, at det var vel overstået og håbede nu at få ro en lille tid.
Vejret i høstens tid 1881.
I juli kom der en del regn. Sommeren var i begyndelsen temmelig tør, græsset led est af tørken. Kornet også sine steder, især på de høje egne, dog tegnede alligevel alt til en ret god høst, uagtet hveden på grund af den langvarige, tørre og stormfulde vinter næsten overalt gik helt bort. Men henad imod høstens tid begyndte et ustadigt vejr. På Avernakø begyndte man at høste de sidste dage i juli, og var færdig med undtagelse af forpagteren omtrent d. 28. aug. Kornet kom ret godt ind, da det for det meste var godt nogle dage ad gangen. Men fra onsdagen d. 24. aug. og indtil d. 15. sept. stod det for det meste med regn hver dag, når undtages d. 27. og 28. aug. I al denne tid var det ikke muligt at køre ind. Meget korn blev derfor rundt omkring halv fordærvet. Fra d. 15. sept. blev vejret bedre. D. 21. og 22. sept. blæste en orkanagtig storm fra sydøst, hvori meget frugt faldt ned.
Valgkamp til Rigsdagen 1881.
Valgkamp til Rigsdagen. H. Krüger var meget svag, han havde slet ikke givet møde i Rigsdagen det sidste år. Man begyndte iblandt folk at tale om forskellige Rigsdagsmænd, hvis han skulle gå bort. Man talte om Jungreen, Hans Lassen og Gustav Johansen. For at drøfte spørgsmålet i tide, om man skulle vedblive at vælge den svækkede Krüger eller udpege en anden mand, hvis han ikke ville lade sig vælge eller gik bort forinden, indbød Jungreen til et møde d. 2. aug. i Aabenraa af de forskellige valgmænd og andre anviste mænd, hvortil min bror også var indbudt, og han ønskede gerne at tage derned til mødet, men hvis man skulle udpege en anden mand, ville han stemme på Hans Lassen i Lysabild. Jungreen havde 2 gange været hos Krüger og fået hans samtykke til afholdelsen af mødet. Imidlertid fik hans specielle venner på vestkysten travlt. De fik ham til at holde på sit genvalg og der kom kontraordre til at indstille mødet, hvad der dog ikke nu lod sig gøre, og mødet blev afholdt i Aabenraa d. 2. aug. Mødet blev besøgt af 300 valgmænd, og Jungreen foreslog at afgøre, om Krüger skulle genvælges eller ikke,
12 g.
og derpå ved simpel majoritet udpege hans mulige efterfølger. Der var stort flertal for ikke at genvælge ham, men da mindretallet ikke ville bøje sig og holdt stærkt på hans genvalg, gav man for fredens skyld efter og vedtog, at Jungreen atter skulle drage ud til Krüger for at få fuld vished for, om han virkelig ønskede genvalg, men han blev slet ikke indladt til den syge mand. Dermed hvilede sagen i nogen tid.
Hans Krüger død 1881.
Imidlertid døde Krüger d. 27. aug.. Et mægtigt ligfølge indfandt sig ved hans begravelse, min bror var der ikke, men hans datter Ditte Knudsen tog derud for at overvære hans begravelse. Man var nu ikke længere bunden af hensyn til Krüger og derfor begyndte valgbevægelsen på ny. Den hæderlige og retsindige Jungreen udsatte sig derved for mange ubehageligheder og blev af en del skævt betonet. Han erklærede, at han gjorde det blot for sagens skyld og ikke af personlige hensyn, han tænkte slet ikke på, at ville være rigsdagsmand. Men der grundtvigirianske parti i vesteregnen, især i Bovlund og Rødding fnøs af harme imod ham og udsatte ham for hadske angreb, de ytrede endog, ”at han havde slået til den døende Løve”. Sagen blev optaget på ny for at tilvejebringe enighed på valgdagen i okt. måned. Man var halvvejs enige om, at den der fik de fleste stemmer i den hele kreds, Haderslev og Sønderborg amt burde være den fælles kandidat. Der blev holdt et møde for Haderslev kreds i Vojens d. 17. sept. og 2 mænd var udsendte af Sønderborg amt til at iagttage mødet, Hansen fra Løjtertoft og Wolff fra Gammelgab. På det møde stemte 92 på Jungreen, mens kun 22 stemmer faldt på Hans Lassen og 20 undlod at stemme. D. 20. sept. blev der holdt møde i Sønderborg på Hotel Alssund. Der mødte 68 valgmænd fra Sønderborg kreds og desuden 5 fra Haderslev kreds. Slagtermester P. Reimers fra Sønderborg åbnede mødet, anbefalede enighed og hædrede Krügers minde og bad alle rejse sig. Han foreslog proprietær K. Knudsen til Lysholm til ordstyrer eller dirigent. Forhandlingen begyndte med, at Hansen, Løjtertoft gav en beretning fra mødet i Vojens. Man var ikke bleven enig, 2 kandidater blev foreslåede, og derfor stillede sagen sig først om de 2 kandidater, Jungreen og Lassen. Lars Jensen fra Rejsby opfordrede til at stemme på Jungreen, der havde de fleste stemmer i Haderslev kreds. Hans Lassen havde jo allerede sæde i Landdagen. L. Arnum. fra Bovlund anbefalede Lassen. Israeliterne mistede deres fører Moses og valgte Josva til anfører. Hans Lassen var en Josva og derfor ville han stemme på ham. Wolff fra Gammelgab omtalte Jungreens fortjeneste, men han havde ikke haft sæde i nogen repræsentativ forsamling. Lassen havde vist sin duelighed i Landdagen, derfor anbefalede han hans valg. L. Jensen og L. Arnum havde flere gange ordet. H. Petersen fra Mølnark ville stemme på Hans Lassen. Hansen, Løjtertoft gav en kritik over L. A….s beregninger på stemningen i Haderslev. Jungreen havde dog det langt overvejende flertal, og han rådede til enighed. Bladt fra Tandsgaard kunne ikke følge Hansen, og han ville stemme på Lassen. Peter Skov fra Bukshave anbefalede Jungreen. Endnu havde Hansen fra Løjtertoft, L. Jensen fra Rejsby, L. Arnum fra Bovlund, Wolff fra Gammelgab ordet. Købmand Due i Sønderborg anbefalede Lassen. Reimers fra Sønderborg rådede til enighed. Jacobsen fra Brøns udtalte, at såfremt man skal bøje sig for en majoritetsbeslutning, kan det kun ske på et fællesmøde for begge kredse. Da ingen flere begærede ordet, erklærede dirigenten diskussionen for sluttet og lod stemme, om Lassen eller Jungreen skulle være Rigsdagsmand. Resultatet blev, at Lassen fik 55 st. og Jungreen 13 st. Denne sidste havde i virkeligheden de fleste stemmer. Lassen erklærede, at han sandsynligvis ville træde tilbage, men herom ville han senere afgive en erklæring. Når han om et par dage måske trak sig tilbage, bad han om, at give Jungreen alle deres stemmer, hvortil forsamlingen råbte bravo. L. Jensen opfordrede til at udbringe et leve for Lassen, hvilket blev efterkommet. Og nu sluttede dirigenten med følgende ord: ”Det føle vi alle, at vore hjerter hænge ved Lassen. Aldrig har han trængt sig frem, men byrder, tunge byrder har han båret villigt og således, at vi må takke ham og være stolte af ham
13 g.
Heller ikke i dag har han for… sig selv, og ikke kan jeg slutte denne forsamling uden at bede valgmændene også endnu en gang at tolke Lassen vore følelser ved et kraftigt leveråb, hvorpå fulgte et langt og kraftigt hurra. Hermed sluttede mødet.
Et stridigt rigsdagsvalg 1881.
Lassen nølede med sin erklæring, og da stemningen i vesteramtet af Haderslev kredsen var afgjort for ham, og Jungreen imidlertid havde afgivet den erklæring, at han trak sig tilbage, for et mindretal ville han ikke lade sig vælge, han ville kun tage imod valget, når hele kredsen stemte på ham, erklærede Lassen, at han tog imod valg. De vælgere der var stemte for Jungreen, ville alligevel stemme på ham, da han ved prøvevalgene havde de fleste stemmer og således gav det ved valget i okt. et stridigt valg idet der faldt for: Jungreen 3864 st., Lassen 5260 st., Bachmann 2514 st. I anden kreds faldt stemmerne således: Gustav Johansen 3798 st., Francke 3669 st., Nissen 3287 st., Ha… 354st.
Omvalg i begge valgkredse 1881.
Der skulle være omvalg mellem Jungreen og Lassen, mellem Gustav Johansen og Francke. Omvalget blev fastsat til d. 11 nov. Jungreen bad nu sine vælgere at stemme på Hans Lassen og ved omvalget fik denne 8004 st. 56 stemmer faldt endnu på Jungreen og en stor del afholdt sig fra at stemme. I anden kreds fik Gustav Johansen 6410 st., Francke 5556 st. En del tyske stemmer i Flensborg og Angel er faldne for ham.
Landråden låner en bog af mig 1881.
D. 29. juli fik min bror brev fra landråden, hvori han bad om at låne af mig den bog, hvori den hemmelige traktat mellem Christian V. og Hertug Joachim Ernst til Pløn fandtes. Heri findes en del om kontributionen , da den var af vigtighed for dem med hensyn til nedsættelsen af bøndernes kanon. Han bad mig om straks at sende den og bød landråden vide, at der ville hengå en 8 dages tid, førend den kunne indtræffe.
Marie Knudsen født d. 26. aug. 1880.
D. 26. aug. var de alle spadserede ud til Bommerlund for at lykønske den lille Marie Knudsen til hendes fødselsdag.
Skolelærer Monrath 1881.
D. 3. dec. Hr. skolelærer Monrath er kommen til Elstrup, efterat have taget et tysk kursus I Segeberg. Den første dag talte han ikke andet end tysk til børnene, men om han vedbliver dermed, skal tiden vise.
Justus Jessen født 1881.
D. 20. nov. blev en søn født på Majbølgaard, som blev døbt 2. juledag og fik navnet Justus efter afd. vekselerer og grosserer J. Schwensen i Christiania. Han blev holdt over dåben af sin bedstefar Hr. Jessen på Peberbjerg. Peter Knudsens kone Martine på Bommerlund og Jørgen Ahlmann til Werthemine stod faddere.
|
