1894
1894.
En mild vinter 1894.
Vinteren 1893-1894 var såre mild, men meget stormfuld. Foråret begyndte meget tidligt. I marts måned blomstrede et kirsebærtræ i Wiesbaden og her til lands kom martsvioler og andre vilde blomster tidlig frem. I april var græsset skudt godt op af jorden, så at køerne i Avernakø præstegård kom på græs d. 15. april. D. 17. april var det meget lummert, og om aftenen fra kl. 11-12 rasede et stærkt tordenvejr.
En orkanagtig storm 1894.
Fra d. 6.-12. febr. har det stået med storm, regn, hagl og snebyger. Også tordenvejr herskede, der navnlig anrettede skade i det sydl. Jylland og Fyn. Især d. 12. febr. om natten og indtil middag rasede en voldsom, orkanagtig storm fra vest og nordvest, der anrettede stor skade i Hertugdømmerne, det sydl. Jylland, Øerne og det sydl. Sverige. Nord for Aarhus mærkedes den ikke så meget. Mange steder blæste lader og møller om, taget reven helt af huse, men især huserede den slemt i skovene i det sydl. Fyn og flere skove på Sjælland, navnlig Kolborg, Holstenshus og Hvedholms skove meget. Orkanen rykkede tusinde af grantræer op af jorden og kastede dem således omkuld, at træerne lå indfiltrede det ene i det andet, så at det var vanskeligt at få den ryddede. I Holstenshus skove vurderedes skaden til 200.000 kr. Det var især fyrretræer, gran og popler, der faldt, da de ikke stikke så dybt i jorden. På Als led husene stor skade på tag, f.eks. Stevning, Mels, Lambjerg og flere steder. Sønderborg led også en del skade. Mange steder faldt store popler omkuld.
86 g.
En orkanagtig storm i Jylland 1894.
Gik det nordlige Jylland mere fri denne gang, så faldt der derimod d. 13. marts en orkanagtig storm, hvis lige ingen kunne mindes. Den anrettede stor skade på fiskere og fisken på Vestkysten.
Pastor Schmidt indsat som præst for Igen menighed 1894.
Palmesøndag d. 18. marts blev pastor Schmidt indsat som præst i Guderup for Igen menighed og overtog nu embedet. Han og kone tog langfredag ned til Lysholm for at hilse på familien. Det var en rar præstefamilie. Han prædikede godt og talte godt dansk både i kirken og i familien, konen ligeledes, skønt hun var fra Kiel. Han interesserede sig også meget for god kirkesang, så at den blev holdt i det spor, hvor pastor Prahl havde ledet den.
Pastor Andresen flytter bort 1894.
Følgen deraf blev, at pastor Andresens funktionstid ophørte, og han flyttede fra Lysholm en af de følgende dage. Min bror kørte ham til Majbølgaard og Peberbjerg, hvor han ville sige farvel. Herfra befordrede pastor Buck ham til Sønderborg, hvorfra han rejste videre. Familien på Lysholm savner ham meget i de første dage, da han var en behagelig og gemytlig mand i huset.
Besøg af fremmede 1894.
2. påskedag d. 26. marts havde de besøg af familien på Majbølgaard med alle børn, samt hr. Jørgensen og søster fra Hartspring, der kom gående til fods.
Marie Knudsen 1894.
D. 27. marts skriver han: ”hvis du i stedet for en ung pige, ville tage Marie (Mis) i huset og lade hende gå i skole til hendes konfirmation, ville vi være dig meget taknemmelig. Hun ville da nok ved siden af kunne gøre nogen nytte i huset, da hun er meget flink og villig. Sagen er den, at hun går på 4. år og bliver siddende i en klasse på seminariet uden at flytte op i en højere klasse, uagtet hun efter alles vidnesbyrd er meget ferm, bare af politiske hensyn. Og det er da synd, at hun skal lide for det. Nu vil jeg bede dig at overveje det og så meddele mig din beslutning”. Jeg gav mit minde dertil.
Angående Peter 1894.
Peter skriver aldrig, og det er kun fra fru Gorm, at Martine får underretning om ham. Han skal, hvad sundheden angår, være i bedste velgående, er tyk og fed, klæder sig godt, ikke hengiven til drik, men er gået fra Gorm, med hvem han har sejlet en tid. Siden har han været ude som kok.
Angående hans børn 1894.
Gud ske lov! at de kære børn arte sig så godt, de er meget afholdte. Knud har allerede tjent sig 40 m., sat i sparekassen i Ketting, for at gå byærinder og pudse lamper hos købmand Steffensen (Wind) på Augustenborg og Holger går stadig hos …mager Jørgensen, som holder meget af ham. Vor Herre holder sin hånd over dem og bevare dem for alt ondt.
Lærer v. Monrath 1894.
Nu vil jeg fortælle en morsom historie: ”Lærer ved Elstrup skole, Hr. von Monrath indgik for nogen tid siden med et andragende til Igen sogns kirkekollegium om, at kirkekassen måtte bevilge ham en pengeunderstøttelse til anskaffelse af et par lange støvler, da han hver søndag måtte trække den lange vej til kirken igennem den megen snavs og dårlige føre. Det blev naturligvis afslået, og det kunne han da godt selv have forstået.
87 g.
Men det skulle vistnok være en spot over, at de ikke videre agtede deres lærer, der tilmed var en adelsmand af dansk blod. Men i stedet for at håne kollegiet, gjorde han sig selv til spot ved dette latterlige andragende. En dag kørte han med Jørgen Christensen til Sønderborg, gårdejer i Elstrup, til Sønderborg, hvor han ville bestille sig en ny klædning på kredit. Imidlertid fik han sig først et par grogger og forglemte derover sit ærinde. Hjem ad vejen sov han hele tiden. Da han stod af i Elstrup, tog han en pakke op af vognen og gik hjem med. Denne pakke indeholdt ikke andet end en del skidentøj, som Jørgen Christensen havde fået med fra sin bror, der var skræddersvend tæt uden for Sønderborg, for at få det vasket i hjemmet. Om morgenen spurgte fru Monrath efter tøjet. Ja det var i pakken. Hun blev meget forbavset, da den ikke indeholdt andet end skidentøj. Denne historie har i den sidste tid været et livligt samtaleemne i byen Elstrup.
Han bragte Marie over i maj måned 1894.
D. 14. april lykønsker han mig til min fødselsdag d. 17. april. Dernæst takker han mig for at jeg vil tage den lille Marie i huset, og jeg tror nok, at du vil have glæde af hende, da hun er en god og fornuftig pige. Hun glæder sig meget hertil, om end der vil blive sorg på Augustenborg, især vil hendes veninde Agnes Jørgensen, en datter af stolmager Jørgensen komme til at savne hende meget.. De andre lærerinder på seminariet var meget indignerede over hendes tilsidesættelse, men de indså, at de ville kun forværre sagen, hvis de havde rørt ved den. Det var den meget tysksindede frøken Tagholm fra Hususm, der af politik modvirkede hende, for at hun skulle komme til at gå lærerindevejen. Imidlertid kunne han ikke bringe hende over før de første dage i maj måned. Det skete og fra d. 11. til 17. maj var han her i Avernakø præstegård.
D. 13. april var han tilligemed Ditte og fru Paulsen til min søster Elisabeths fødselsdag på Blæsborg, hvor de traf sammen med gl. Møller, Ditte Petersen og mejeribestyrer Rossing og kone fra Ketting. Hjem ad vejen var det en bidende kulde.
Hans Christian Madsen død 1894.
D. 14. april fulgte han den gamle Hans Christian Madsen på Østerholm til graven, 84 år gl.
Pastor Fangel i besøg 1894.
D. 6. maj kom pastor Fangel, forh. præst i Notmark med familien fra Peberbjerg, hvor han var i besøg, her til middag og hen på eftermiddagen ankom familien fra Majbølgaard, der blev til den følgende dag. Fangel blev her derimod flere dage. I Morgen d. 8. maj kørte min bror med ham til Augustenborg, hvor de kl. 4 drak kaffe hos fru Tadey og drak the hos herredsfogden om aftenen. Dagen forud d. 7. maj kørte de kl. 10 formiddag til Notmark, derfra til Adserballe og siden til Hansen i Frydendal hvor de skule spise til middag. Fra Augustenborg rejste han tilbage til Peberbjerg og derfra om fredag d. 11. maj med min bror til Faaborg.
Pastor Schmidt præst i Ketting 1894.
I april er pastor Schmidt i Agerskov, en bror til præsten i Igen, af konsistoriet kaldet til præst i Ketting. Formanden pastor Valentinn blev d. 27. maj indsat som præst i Sønderborg. Han var ligesom sin bror en rar mand og kom flere gange i besøg på Lysholm. D. 17. juni holdt pastor Schmidt sin tiltrædelses prædiken i Ketting kirke.
88 g.
Vejrliget i sommeren 1894.
Fra d. 16. til d. 30 maj smukt vejr. Derefter nogle dages ustadigt vejr med regnbyger, fra d. 4. til 10. juni megen regn, fra 10. til 26. juni smukt vejr. De sidste dage i juni lidt regn, fra d. 3. til 10. juli smukt vejr, fra d. 18. til 25. juli megen regn, fra 26. juli til d. 16. aug. helt smukt vejr. Efter en uges ustadigt og vådt vejr blev det atter smukt fra d. 24. aug. til d. 7. sept. Den øvrige del af sept. ustadigt vejr og regn. Høhøsten har allerede begyndt d. 30. juni, ikke blot i Sønderborg, men også adskillige steder på landet.
Han takker for besøget 1894.
D. 19. maj. Herved sender jeg dig en oprigtig tak for al din godhed under mit ophold i dit hjem. Det var rigtig behagelige dage, jeg tilbragte der. Tak også Grethe og familien på mejeriet.
Halssyge på Lysholm 1894.
Jeg var dog af og til lidt urolig ved at tænke på hjemmet her, men Gud ske lov! at sygdommen med kokkepigen var overstået og hun atter i arbejde, mens Marie Hansen, malkepigen, der kom hjem, da kokkepigen fik halssyge, endnu ikke er kommen tilbage, om end hun er i god bedring. Marie fortryder nu, at hun ikke rejste med, da vejret var så godt.
Fru Paulsen og Ditte på rejse 1894.
Fru Paulsen og Ditte rejser i eftermiddag d. 19. maj til Haderslev i besøg hos pastor Prahls og kommer tilbage på tirsdag d. 22. maj eller onsdag. Måske rejser fru Paulsen videre til Odense og Ærø, og Ditte rejser så ene tilbage til Als.
Haven i fuldt flor 1894.
Her står haven også i fuldt flor. …… har udfoldet sin hele blomsterpragt, syrenen ligeledes, alle æbletræerne er snehvide af blomster, om det så er det eneste gamle graastenæbletræ er det helt fuldt, hvad jeg ikke har set i mands minde. Derimod tror jeg nok, at kirsebærtræerne har fået skade i regntiden, bedst er det gamle spanske ansat, derimod knorperne dårligst. I går eftermiddags kom her pludselig en slem brandtåge, som dog heldigvis ikke stod længe på og ikke har gjort synlig skade. I dag er vejret temmelig køligt.
I marken står det godt 1894.
I Marken står Gud være lovet! Alt godt hidtil, men bliver det ved med tørken, kan det nok komme til at knibe på græsningen.
Tækning af kostalden 1894.
I tirsdags d. 15. maj begyndtes der med tækning på kostalden, der var mange lægter rådne, men heldigvis havde jeg godt oplag af nye lægter, jeg af mine egne graner har ladet save i Hundslev, og disse nye lægter styrker igen meget det gamle hus. Vi blev ikke færdige før ind i næste uge, da det tillige skal flækkes på de andre huse og tillige ryges overalt. Når vi hermed er færdige, skal der køres gødning på brakmarken, nedpløjes, og dermed er det værste arbejde gjort til græshøsten, men denne kommer også tidlig i år.
Med børn i pinsen på Majbølgaard 1894.
Den Petersenske familie kom ikke her i besøg i pinsen på grund af den slemme halssyge, men blev inviteret til Majbølgaard, og kommer vel tilbage til Augustenborg i morgen d. 20. maj. Knud skulle køre mergel dernede for 50 p. om dagen. Knud Jessen kørte også for samme dagløn.
89 g.
Han påskynder min rejse til Als 1894.
Nu synes jeg, at du ikke skulle udsætte din rejse hertil alt for længe. Når du nu har begravelsen, guldbryllup og provstesyn til side, var det bedst ikke at vente på flere forhindringer, men komme, mens vi endnu har den smukkeste tid. Gid dette nu må træffe eder alle i bedste velgående! Hilsen til alle.
Udflugt og fremmede i besøg 1894.
Mandag d. 11. juni. I dag har vi taget køerne på stald, hvor de nu ville blive et par måneder. På søndag d. 17. juni er vi indbudte til en fin middag hos herredsfoged Hansen på Augustenborg, da fru Hansens fødselsdag fejres, skønt den allerede er forbi. Frøken Schultz` forlovelse med løjtnant ….. er hævet, da bager Thomsen ikke ville rykke ud med 75.000 m., der skulle stilles som kaution. Det er jo heller ikke nogen klatskilling. Vi tager til Majbølgaard i dag, da vi blev forhindret i går ved at provst Schmidt fra Svenstrup og pastor Engels fra Hagenbjerg kom her. De halve grave have været slået i nogen tid, men på grund af det ustadige vejr først nu sat i stak. En stor del af roerne måtte sås om på grund af jordlopper. Venlig hilsen
Synoden samlet 1894.
D. 16. juli forsamledes Sønderborg kreds` synode på rådhuset i Sønderborg.
Dyrskue i Ketting 1894.
D. 18. juli holdt den alsiske Landboforening dyrskue i Ketting. Tillige udstilling af fabrik- og håndværksfrembringelser med husflidsgenstande. Udstillede: 3 hingste, 21 hopper, 21 plage og føl, 11 ældre og 9 yngre tyre, 27 ældre og 7 yngre malkekøer, 14 kvier, 11 kvægstammer, der omfattede 48 køer og 1 kalv, 12 får, 8 lam, 9 væddere, 6 orner og søer. Besøget var ikke så stort som i fjor på grund af regn, men dog vel godt besøgt. Kl. 2½ holdt mejerikonsulent Sofus Hansen et meget interessant foredrag, hvori han opfordrede foreningen at holde gode tyre. Kl. 4½ uddeltes præmier til et beløb af 800 m. 300 medlemmer samledes bagefter til et fælles måltid i gæstgivergården, under hvilket hankede en smule stemning. Derefter endte det med bal.
Pastor Bernth holdt afskedsprædiken 1894.
19. søndag efter trinitatis d. 30. sept. holdt pastor Bernth afskedsprædiken i Kegnæs kirke. Han flyttede derpå til København og boede på Frederiksberg. Den nye præst for Kegnæs hed Bendixen.
Guldbryllup på Lysholm 1894.
På Lysholm oprandt der i onsdags d. 7. nov. en højtidelig og glad dag. Gårdens ejer Hr. Knudsen og hustru holdt guldbryllup. Husets børn og børnebørn havde søgt til deres gamle hjem for at fejre den sjældne festdag med forældre og bedsteforældre, om det så var én af sønnerne, der er præst på Færøerne, havde han ikke skyet den lange og besværlige vej.
90 g.
Tidlig om eftermiddagen samledes familien. Sognepræsten Hr. pastor Schmidt holdt en meget smuk tale til guldbrudeparret og lyste Herrens velsignelse over dem.. I løbet af eftermiddagen kom en del af husets nærmeste og bedste venner, og en mængde gaver, breve og telegrammer strømmede ind. Ved bordet om aftenen herskede den allerbedste stemning, skåler, taler vekslede uafbrudt, et par sange, passende til lejligheden, blev afsungne. Efter bordet blev der danset lidt, og det gamle smukke brudepar fik også en lille svingom. Det var en dejlig og i alle måder vellykket fest. Proprietær Knudsen er 73 år gl. og sjælden rask, både hvad ånd og legeme angår, hans hustru Methea Maria Elisabeth, født Frost, er et par år yngre.
Som der siges i Berlingske tidende, ”har proprietær Knudsen i et halvt århundrede kunnet glæde sig ved alsingernes tillid. Han var 1848 medlem af Folkeraadet på Als, var 1855 i Stenderforsamlingen som suppleant i Flensborg, 1864 designeret til ….valgt medlem til Rigsraadet. For tiden er han Kredsdagsmedlem og beklæder flere andre tillidshverv”. (avisen)
Hertil kan føjes følgende: Om aftenen d. 5. nov. ankom Jørgen Knudsen fra Stor Vejlegaard på Sjælland med postbåden fra Faaborg til Avernakø præstegård tilligemed sine 2 ældste børn, sønnen Knud og datteren Anna Knudsen, der begge var konfirmerede. De lå her natten over og om tirsdag morgen d. 6. nov. gik vi med det såkaldte smørskib, et skib som købmand Korff i Sønderborg havde sat i gang for at gå fra Sønderborg til Svendborg en gang om ugen, med smør fra Als og Sundeved til Svendborg, hvorfra det gik videre med banen til Esbjerg til England. Det lagde på tilbageturen an her ved Avernakø, hvorfra vi om morgenen gik om borg. Vi var 10 personer herfra, Jørgen Knudsen med begge børn, fra mejeriet på Avernakø, Christian med kone og datter Charlotte Knudsen og en frøken Melson fra Svendborg, der var der i huset, fra præstegården, frøken Grethe Frost, Marie Knudsen og jeg selv. Det var en behagelig tur og hen ved kl. 11 ankom vi til Sønderborg, hvor vi havde en del ulejlighed med toldvæsenet, navnlig et gulvtæppe sendt fra Færøerne, der kostede en uhørt sum i told. Min bror havde sendt 2 vogne ud og hen imod aften ankom vi til Lysholm.
Dagen efter oprandt festdagen. For at undgå al den offentlige opmærksomhed, som var min bror meget imod, med musik, deputationer, adresser og andre optog, havde han i forvejen udtalt sig til flere, ”at han ønskede helst at tilbringe denne dag i stilhed i sin familiekreds”, og derfor udeblev alt dette. Der var derfor ikke nær så mange gæster tilstede, som ved deres sølvbryllup; thi de fleste af de familier, som den gang var tilstede, var næsten flyttede bort fra Øen eller bortkaldte ved døden.
Foruden familien fandtes: Jessen med datter fra Peberbjerg, Witzke med kone fra Graasten, fru Tadey fra Augustenborg, Hansen fra Frydendal, pastor Schmidt med kone fra Guderup, Fr. Hansen med kone fra Løjtertoft på Nordborg.
91 g.
Af familien kunne nævnes: hele familien fra Majbølgaard, familien fra Blæsborg med børn, fra Ketting med gamle Møller og børn, og selskabet fra Avernakø. Da sønnen Nikolaj uventet ankom hen på eftermiddagen fra Sønderborg, var altså alle børn tilstede med undtagelse af den ældste søn Peter, der var i Amerika; men hans hustru Martine var der også med børnene fra Augustenborg.
Der sendtes mange breve, telegrammer og gaver både nær og fjernt fra, selv fra København kom der. Det ville være fir vidtløftigt at opregne disse. Dog skal nævnes et meget smukt billede fra frøken Dora Møller i København, der forestiller ”Martha og Maria, …. Søstre i Betham…..”. Dora Møller havde også henvendt sig til ministeriet i København og opfordret det til at sende ham Ridderkorset, men der blev svaret at det kunne man af visse årsager ikke. Det var naturligvis politiske hensyn over for den tyske regering, fordi min bror var en bekendt dansk mand, der hindrede den i at gøre dette.
Da gæsterne var blevne beværtede med kaffe og chokolade, trådte pastor Schmidt hen i døren ind til havestuen, og brudeparret trådte hen foran ham, men gæsterne placerede sig rundt om i den store dagligstue, og præsten holdt nu en meget smuk tale til dem, der ikke varede for længe. Der var dækket et langt bord på tværs i den stor spisestue og et sidebord langs med vinduerne, det var ordnet i forvejen, hvorledes man skulle sidde til bords, og sedler henlagte ved enhvers plads. For midten sad brudeparret, til venstre side Grethe Frost med pastor Schmidt og til højre sad jeg med min søster tante Elisabeth. I gæstekammeret sad Mads fra Blæsborg med e andre børn fra Majbølgaard og Augustenborg. Jeg udbragte brudeparrets skål, hvorefter min bror holdt en tale, hvori han berørte en del af de bortdøde venner, takkede derefter hver enkelt af de tilstedeværende familiemedlemmer og andre venner, mig kaldte han ”sin trofaste bror”. Siden talte pastor Schmidt, hver af sønnerne, Thomas Jessen og Fr. Hansen, navnlig sønnen Jørgen Knudsen var utrættelig i at holde tale. Der herskede derfor hele tiden en livlig og munter stemning ved bordet. Efter bordet blev der danset og sent på natten rejste gæsterne bort. Anne på Majbølgaard blev flere dage på Lysholm, mens hendes mand med børnene rejste hjem.
I de følgende dage fik de besøg af enkelte familier, der kom for at gratulere dem. En dag blev hele familien, som var i besøg på Lysholm fotograferet, stående ude foran huset på og ved trappen ud til gårdspladsen. Billedet blev ikke videre vellykket for fleres vedkommende.
Afrejsen fra Als 1894.
Vi opholdt os der til mandag d. 12. nov. for at gå tilbage med smørskibet til Faaborg, men da det blev en forrygende storm, rejste Knud Knudsen fra Vejlegaard til Sønderborg. Han telefonerede tilbage, at skibet afgik ikke og rejste derfor videre af sted for at komme hjem til Nykøbing Sj., hvor han stod i Smedelev. Vi andre telefonerede til Faaborg om at det lille dampskib skulle tage os ombord om torsdagen ved Fynshav. Det skete. I Faaborg tog vi afsked med Jørgen og hans datter, og da der ingen båd var ovre, lejede vi atter dampskibet ”Skjoldnæs” for 10 kr. til at sejle os til Avernakø.
Et gilde for naboerne 1894.
Da vi var bortrejste og der var kommen ro i huset, indbød men en dag naboerne og enkelte familier på Østerholm til et gilde på Lysholm. Dermed var den hele fest afsluttet.
92 g.
De 2 sange ved guldbrylluppet 1894.
Mel. Danmark, dejligst vang og vænge:
For et halvt århundred siden,
Just på denne dag
Drog en yndig hustru siden
Under dette tag
Med sin ven for hjem at bygge,
Her hun skabte idel lykke
Og vi alle fuldendt kender
Mors de gavmild hænder.
Mage til vor raske brudgom
Let man finder ej,
Thi han tåler ej et muk om
Alderdom, o nej!
Han er rank og let i gangen
God og hjælpsom imod mangen,
Vigtig i mage dele,
Jo udi det hele.
Og mens årene de glide
For de kære to,
Vokser op ved deres side
Børneflokken fro
Drengebørn og piger tvende,
Vi dem alle godt jo kende,
Ude, hjemme, hvor de vanker,
Her i dag er deres tanker.
Vort guldbrudepar skal leve!
Sjunge alle ud,
Fred og glæde om dem svæver,
Kærlighed fra Gud!
Børnene skal også leve,
og de børnebørn så gæve,
Gid de ligne vil de gamle,
Som i dag dem samle.
93 g.
Den anden sang er forfattet af svigersønnen, Hr. Thomas Jessen, først forpagter, siden ejer af gården Majbølgaard på Als.
Mel: Hvor bølgen larmer højt fra sø.
De leved her i femti år
Her ved hinandens side
Fra livets ungdomsfriske vår
Til hårene blev hvide.
Og år de kom og svandt igen
Og tiden gik og de med dem,
Og se de glad tilbage.
Et dagværk gjort i femti åt,
Med trofasthed og glæde!
En krans af minder for dem stå
I blandet, broget kæde
Dog glade minder har de flest,
Af gode dage var der mest,
Og derfor vil vi takke.
Du gamle gård, som nu har set
Så mange dage svinde.
Når der er bleven spøgt og let,
Af børnene herinde,
Når til guitarens toner klang
Så megen munter, gammel sang,
Ja, dig vi alle mindes.
Og nu til slut vi ønske vil,
At mange gode dage,
med sundhed og tilfredshed til
Må være end tilbage.
At fred og glæde hos jer bo,
Det ønske vi jer begge to!
Det ønske vi af hjerte.
94 g
Nikolaj Knudsen 1894.
Nikolaj Knudsen havde siden 1892 været præst for Norderø menighed på Færøerne, hvortil hørte i alt 7 øer, som han afvekslende måtte betjene. I begyndelsen følte han sig godt tilfreds. Men det ensomme og besværlige liv på disse øer, hvor han ofte i hårdt vejr måtte flakke omkring for at udføre de kirkelige forretninger, fremkaldte til sidst en trist og mørk stemning hos, så at han endte med at blive forvirret i hovedet, og i en rasende tilstand måtte han føres til et hospital i Klaksvig. Da han atter kom sig så vidt, at han kunne gøre rejsen, rådede man ham til at søge ned til København, for at søge fuldstændig helbredelse hos en duelig læge der. Han benyttede da turen at gøre en afstikker til Als for at overvære sine forældres guldbryllup. Man kunne dog nok mærke på ham, at han ikke var ganske normal, da han ikke kunne tåle den mindste modsigelse og for så heftig løs. Dermed var hans stilling som præst på Færøerne opgivet.
Christian Knudsen sælger mejeriet 1894.
Kort efter hjemkomsten til Avernakø, solgte Christian Knudsen mejeriet til beboerne på Avernakø for 14.000 kr. Det var blot bygningen med have og alle mejeriredskaber. Jorden til den såkaldte Lorensiske gård beholdt han og ville vedblive at drives i forbindelse med præstegårdsavlingen. Han blev boende på mejeriet indtil foråret 1895., da han flyttede ind i præstegården, men havde ikke, med mejeriet at gøre, da de valgtes en bestyrelse og antoges en til mejeriet. Det var økonomiske vanskeligheder, der nødte ham til at sælge. Men det voldte min bror en del sorger og bekymringer, da han dels havde lånt og dels gået i kaution for betydelige summer ved Nordborg Sparekasse den gang han købte sin gård.
Dittes fødselsdag 1894.
Til Dittes fødselsdag d. 12. dec. var der ingen uden Anne fra Majbølgaard der kørte over Augustenborg og tog fru Tadey med herned. Hun har i den sidste tid haft ondt i halsen, hvor der sad mange blærer, hvorfor hun søgte til Flensborg for at konsultere en duelig læge. Han gav hende en beroligende meddelelse, at det snart igen ville gå over.
Martine med børnene der i julen 1894.
Martine var meget svag, og lægen anordnede, at hun skulle ligge til sengs en 3 til 4 dage. De mente, hun bedst havde tid dertil, når hun med børnene kom derned i julen til Lysholm.
Nikolaj i København 1894.
Nikolaj tog siden til København for at konsultere en læge, der tog ham under behandling og tillige anordnede ham at bruge …. og andre gymnastiske øvelser. Han tænkte på at tage hjem i julen. Men hans far rådede ham til at blive derovre og først blive færdig hos lægen.
Julehilsen og nytår 1894.
D. 21. dec. skriver min bror: Tak for dit sidste brev og for de gode og kærlige ønsker. Vor Herre, Jesus Kristus nåde være også med dig og den kære ….. i den nære søde juletid og til alle tider. Ja gid det nye år må bringe lysere dage end dem, hvormed det gamle år sluttedes. Gid at Herren vil være med os alle, som hører sammen ved slægtsskabets bånd og ikke pålægge os sværere byrder end vi kunne bære.
|
