1870 81 f.
1870.
En sen men streng vinter 1870.
1870 kom en sen, men temmelig skarp vinter. Den begyndte de første dage i febr. I stormvejr lagde havet på én gang til mellem Fyn og Avernakø omkring ved d. 5 – 7 febr. Isen var derfor ujævn og næsten ikke til at færdes på. Havet mellem Als og Ærø og Fyn var lagt til og der spadserede et par folk fra Ærø til Fyn, men en pige, som fra Als ville forsøge at gå over til Fyn, blev borte. Om hun er nået hjem og er bleven hjemme, vides ikke, men hun kom ikke tilbage. Det stormede meget og stod mest med barfrost.
Selskab og bal på Lysholm 1870.
D. 1. jan. nytårsdag var der selskab og bal på Lysholm for alle feriegæster, som havde været hjemme i julen, hvortil han havde lejet Simon Spillemand fra Adserballeskov til at spille, hvorfor han fik 1 rdl. 2 ..
Rejse til Aabenraa 1870.
D. 5-6 jan. gjorde han en rejse til Aabenraa med sine sønner Nikolaj og Christian, der derfra tog med jernbanen til Sorø. Fortæring 5 rdl. 5 .. 3 .. De kørte på 3. klasse 3 rdl. 4 ..
Matthias Lorensen i Ketting 1870.
D. 1. febr. fulgte han forh. synsmand og boelsmand Matthias Lorensens lig til graven i Ketting. Han skriver om ham: ”han var en ægte dansk mand, der … varmt for den danske sag og var altid rede til at virke i deres tjeneste med den største ufortrødenhed. Han holdt altid meget af herredsfoged på Augustenborg, justitsråd Arnesen, der blev afsat af preusserne.
82 f.
Østersgilde i Hørup 1870.
D. 2. jan. til østersgilde i Hørup præstegård hos pastor Schwensen. Herrerne kappedes om, hvem der kunne spise de fleste. I reglen gik Hr. Jessen på Majbølgaard af med prisen. Dog kunne Hr. pastor Schwensen, Hr. skovrider Hansen på Nygaard, Hr. Møller til Gammelgaard og min bror også nok spise en del af dem.
Selskabelighed hos mange venner med kortspil (se originalen)
Bal i Unionen i Nordborg 1870.
D. 15. febr. til bal i Unionen i Nordborg 2 rdl. 4 .. 15 .. Flere gange til kortspil hos venner (se originalen) D. 23. febr. til et møde i Sønderborg, som H. Krüger holdt med sine vælgere. Fortæring 4 ..
Fastelavnsbal i Dynneved kro 1870.
D. 26. febr. til et fastelavnsbal i Dynneved kro med 2 damer 7 rdl. Her er han igen til kortspil hos sine venner.
Indkaldt som Schøffe i Augustenborg amtsret 1870.
D. 30 marts var han indkaldt som Schøffe i amtsretten på Augustenborg i en sag mellem Hr. Jacobsen i Jestrup og Hr. Møller til Gammelgaard, hvorfor han fik 5 rdl. 4 ..
Han betalte forskellige skatter 1870.
D. 9. jan betalte han skolepenge 3 rdl. 3 .. 9 .. D. 12. jan betalte han ølskat for 1. kvartal 2 rdl. 2 .. 5 .. D. 25 jan betalte han ølskat for 4. kvartal 1869, som købmand With på Nordborg havde udlagt 2 rdl. 2 .. D. 9 febr. betalte han klasse- indkomst- og husskat 38 rdl. 3 .. 38 rdl., for Kobbelmarken 2 .. 4 .. D. 24 marts betalte han i ølskat for april kvartal 2 rdl. 2 .. D. 31 marts betalte han fattigpenge 2 rdl. 1 .. 10 .. D. 8 april betalte han skolepenge 5 .. pr. tønde land 5 rdl. 5 .. 15 .. D. 9. april betalte han til forstander, boelsmand Christen Suder i Elstrup, hvem de havde lejet til at besørge forstandertjenesten for et halvt års løn 3½ .. pr. tønde land 4 rdl. 1 .. 3 … D. 18. april betalte han bidrag til Hans Krüger for hans ophold i Rigsdagen i Berlin 1 rdl. 2 .. D. 10. maj betalte han skatter og afgifter, samt hus- indkomst- og klasseskat for Lysholm og Kobbelhaven 199 rdl. 3 .. 8 .. D. 27. juni betalte han ølskat for 3. og 4. kvartal 4 rdl. 4 .. D. 30 juni betalte han i fattigpenge 2 .. pr. tønde land 2 rdl. 1 .. 10 .. D. 3. juni betalte han brandpenge 38 rdl. 5 .. 4 ..
Betalte for mælk 1870.
D. 5. marts betalte han Jens Bonde og Hans Drejer i Elstrup for leveret mælk for månederne nov., dec., og jan. 174 rdl. 2 .. 2 .. D. 11 marts betalte han i tillæg for samme tid 23 rdl. 1 .. 5 .. D. 30. marts betalte han Jacob Jæger i Kismus for mælk i jan. 5 rdl. 3 .. D. 6. maj betalte han Jens Bonde og Hans Drejer i Elstrup for mælk leveret i febr., marts og april 4263 kander a 6 .. 266 rdl. 2 .. 10 .. D. 27. maj betalte han Jens Bonde og Hans Drejer i tillæg ½ .. for hver kande 22 rdl. 1 .. 3 .. D. 10. maj betalte han Jacob Jæger i Kismus for mælk i febr., marts og april for 551 kander a 6 .. 32 rdl. 2 .. 5 .. D. 28. maj fik han i tillæg ½ .. for hver kande 2 rdl. 5 .. 3 ..
83 f.
Min fødselsdag påskedag 1870.
D. 17. april var det min fødselsdag. Det var påskedag. Jeg kom hjem efter et længere ophold i Lysabild præstegård, hvor jeg hjalp pastor Bendz, der var syg. Familien på Lysholm var indbudt til selskab hos Fengers på Augustenborg. Min bror blev da hjemme og de andre tog derop.
Jørgen kom til Lolland 1870.
D. 29. marts tog hans søn Jørgen til Lolland til Sæbyholm. Han tog til Aabenraa og rejste derfra videre med banen. Postbefordringen til Aabenraa kostede 1 rdl. 8 .. til lommepenge 50 kroner.
Nikolaj bliver konfirmeret 1870.
D. 23. april søndagen efter påske blev Nikolaj konfirmeret i Sorø kirke. I den anledning rejste hans mor derover og opholdt sig et par dage i Sorø, og gjorde derfra en tur til København for at besøge oberst Rist`. Da Møllers søn Hans Jacob også blev konfirmeret i Sorø, var Hr. og Fru Møller til Gammelgaard også taget derover. Begge familier sluttede sig sammen og spiste på Gæstgivergaarden, hvor deres andre børn var tilstede og et par familier indbudte. Hendes rejse kostede 40 kroner.
Medlem af reklamationskommissionen for Sønderborg kreds 1870.
D. 7. april var han som medlem af skattekommissionen indkaldt til et møde i Sønderborg i anledning af reklamationer i indkomstsagen. Den gjaldt for Sønderborg kreds og dertil blev han valgt som medlem af Kredsdagen. Fortæring 3 ..
Han havde været medlem af den store bezirkskommission 1868.
D. 10. juni modtog han i diæter og rejsegodtgørelse for hans ophold i Slesvig som medlem af den store skattekommission for Hertugdømmerne, den såkaldte store Bezirkskommission i anledning af st møde i nov. 1868 36 rdl. Denne kommission var han ikke længere medlem ad, da valget af dem overgik til provinslanddagen.
En Kurhesser`s bryllup med pigen K. Knudsen af Hundslev 1870.
D. 15. juli holdt hans staldkarl Johannes Reimar, en Kurhesser, bryllup med deres pige Kathrine Knudsen af Hundslev. Brudegave 2 rdl. De boede ved Trømpelyng i Betes aftægt i en kort tid. Da han kort efter blev syg og døde, rejste hun til Amerika.
Spænding mellem Frankrig og Preussen 1870.
Efter sejren over Østrig 1866, blev efterhånden forholdet mellem Frankrig og Preussen mere og mere spændt. For at konsolidere og befæste forholdet i Tyskland, søgte Fyrst Bismarck i længere tid at berolige og lulle Kejser Napoleon i søvn ved hemmelig at give ham ….. først på Belgien og senere på Luxemborg. Men da Spanien havde afsat det bourbonske hus og fordrevet Dronning Isabella, søgte general Prim at bevæge de spanske …. til at vælge en Prins Leopold af Hohenzollern til Konge af Spanien.
84 f.
Nu nåede spændingen sit højeste. Kejser Napoleon opfattede det som en intrige fra Preussernes side, og at dette skridt var beregnet på ar isolere og indskrænke Frankrigs magt. Den preussiske Kong Wilhelm 1. fralagde sig al andel i denne sag. Prins Leopold gav afkald på valget, men derimod var Frankrig ikke beroliget, og da den franske gesandt Bernadotte søgte at aftvinge den preussiske Konge, der opholdt sig ved Badet i Ems, den erklæring, at han i fremtiden ikke heller ville anerkende dette valg, hvilket han nægtede, så erklærede Frankrig fredag d. 15. juli Preussen krig. Krigspartiet i Frankrig: Hertugen af Grammont og krigsminister Leboruf ville krigen, Throis og oppositionen i deputeretkammeret advarede imod den, , men Napoleon lovede, at Frankrig var vel rustet og at Preussen var uforberedt, og derfor skyndte man sig at sætte krigen i værk, men han blev bittert skuffet. ”Leboruf og Grammont”.
Krigen vækker glæde og håb 1870.
Denne nyhed for straks som en løbeild hele landet over. Endnu samme dag hen på eftermiddagen kørte min bror og jeg op til Ketting og Blæsborg. Han holdt an ved Trømpelyng for at spørge til staldkarlen Johannes` befindende, og her hørte vi, at krigen var erklæret, og da vi kom til Ketting, blev efterretningen stadfæstet. Vi blev i grunden glade ved denne efterretning; thi vi troede, hvad der alle de forudgående år var bleven fortalt, at Frankrig var vel rustet og at det let ville kunne tage det op med Preussen, især når de hurtig spillede krigen ind i Tyskland for at afvæbne de sydtyske stater, der imod deres vilje var bragte i preussisk afhængighed. Den almindelig mening var at Frankrig ville gå af med sejren, og da ville § 5 få sin udførelse, og det danske Slesvig eller Sønderjylland komme tilbage til Danmark. Derfor vakte det en glad stemning blandt den danske befolkning.
Preussens hurtige mobilisering 1870.
Dog Preussen havde sine sager i den bedste orden. Den udmærkede overledelse, det klare overblik over alt, det mindste indtil det største, hvad der høres ind under militærstaten, og den uhyre lette organisation bidrog til, at det i en utrolig kort tid, i løbet af 8 dage, havde den hele store arme` samlet og opstillet på grænsen, parat til at overskride Rhinen og føre krigen ind på fjendens territorium. Det hele store maskineri sætter sig let og hurtig i bevægelse; thi de enkelte dele føjer sig let sammen til det hele, og den preussiske soldat, når han er indkaldt, ved nøje og bestemt, hvor han skal søge sin afdeling. Han er også godt orienteret ikke blot i sit eget, men også i fjendens land, Thi han får små kort over egnen, hvor han kommer frem, og derved bliver han hurtig orienteret og bekendt med alle veje og stier, også i det fjendtlige land, så at man i denne krig så det særsyn, at preusserne forstod bedre at finde vej, end franskmændene i deres eget land. Den franske overledelse viste sig straks forfejlet og mangelfuld og fremkaldte idel forvirring. Det tog lang tid inden hærmasserne blev samlede, og de indkaldte soldater rejste snart i øster og snart i vester for at søge deres afdelinger. Derved fik preusserne i det hele et stort forspring og kunne med sine store hærmasser overvælde modstanderen, førend han fik tid til at samle sig og fast fod at stå på. Franskmændene viste for det meste mod og tapperhed nok. Men det var deres store fejl, at da de begyndte krigen, var de langtfra så veludrustede, som Kejseren og krigspartiet havde troet. De havde levet alt for meget af deres glamour i den gamle Napoleons tid og var ikke fri for at se ned på preusserne, hvem de da så tit med et lille pust havde blæst væk. Det blev for dem en stor skuffelse.
85 f.
Gamle danske soldater må bringe et kobbel heste fra Aabenraa til Rhinen 1870.
Som et lille træk kan anføres, at allerede om søndagen d. 17. juli, gik i byen Elstrup en del ældre folk, der tidligere havde tjent i den danske krig, og græd, fordi de troede, at de var indkaldte til krigen. De havde fået tyske passedler, som de ikke forstod, og ingen kunne forklare dem, hvad meningen var. Der kom da et par af dem over til biskop Hansen i Guderup, han gennemlæste skrivelsen, og forklarede dem, at de blot var beordrede til at rejse ned til Aabenraa, hvorfra de skulle føre et antal heste op til armeen ved Rhinen, og når det var sket, kunne de igen rejse hjem. De blev ikke lidt glade, da de fik denne forklaring, og det gik også således; da de havde afleveret hestene, fik de lov til at vende tilbage. Men dette lille træk, viser os Preussens lette organisation. Overledelsen ved, at der findes de heste, og dertil kan det mandskab bruges, så udstedes blot en ordre, og det hele går hurtigt og let. Således kan det jo også være gået andre steder.
Medlem af en komite til at syne heste til armeen 1870.
Også min bror kom i denne henseende straks i aktivitet. Han blev beordret til at træde ind i en komite, der skulle syne et antal heste i Nybøl og Graasten, der skulle sendes op til preussiske arme`. Det har formodentlig været de heste, som hine gamle danske soldater skulle føre op til Rhinen. Han måtte ligge i 3 dage derovre indtil d. 22 juli og fik derfor 4 rdl.
Danmark holdt sig neutral 1870.
Det var et stort held. At Danmark ikke indlod sig i denne krig. Der gjordes vel nok anstrengelser fra Frankrigs side for at overtale det til at gøre fælles sag, og der var i begyndelsen også røster og stemning derfor iblandt en del af befolkningen; thi man havde jo ventet sig store ting af Frankrig i denne krig. Men den danske regering var besindig og så tiden lidt an, og da det straks viste sig, at Preussen var Frankrig langt overlegen, afviste det alle opfordringer opbevarede sin neutralitet. Dog blev der henlagt et mindre troppekorps for i alle mulige tilfælde at hindre de fjendtlige tropper i at overskride grænsen. Preussen lod også et mindre antal tropper ligge i Hertugdømmerne, vel ikke blot for Danmarks skyld, men endmere for Frankrigs skyld, da det jo ikke kunne vide, om Frankrig her skulle forsøge en landgang og på denne måde nøde det til at trække dele af sin hær bort fra Frankrig og Rhinen. Der viste sig også engang et par store franske orlogsskibe i Østersøen, men de udrettede intet og vendte atter hjem med uforrettet sag. Man talte endogså om, at de ikke engang havde kanoner ombord, det er naturligvis snak, men tjener måske til at illustrere den franske flådes slette udrustning. Der var heller slet ikke tale om fra fransk side at blokere de preussiske og tyske Østersøhavne, hvorved de dog kunne have tilføjet dem en del skade.
Sønderborg frygter for et bombardement 1870.
Dog forårsagede dette, at franske skibe viste sig i Østersøen, skræk iblandt folk her på Øen for et fjendtligt anfald. Sønderborg, der var bleven halv fæstning, frygtede atter for et bombardement ligesom i den danske tid. Flere beboere søgte at bringe deres bohave i sikkerhed på landet og enkelte flyttede ud. Således flyttede den gamle mademoiselle Hansen og hendes niece frøken Trine Johansen atter for nogen tid op til Lysholm. Dr. Krüger, der var svagelig, og hans hustru fru Krüger, født Manthey, til Nygaard, og Dr. Gade lod en stor del af sit bohave flytte ned til Frydendal. Senere viste da det sig, at der ingen fare var i denne
Henseende, vendte de atter tilbage til byen.
De frygtede for arrestation 1870.
Skulle krigen atter være bleven ført herop, kunne det jo tænkes, at preusserne ville bære sig ad,
86 f.
som i den danske krig, at de ville arrestere flere af de mest dansksindede mænd og føre dem op i tyske fæstninger. Hr. Møller til Gammelgaard fik flere trusselsbreve, hvori der ymtedes om, at han let kunne blive sat fast. Han kom en dag ud til Lysholm og fortalte min bror og mig dette og var ærlig nok til at tilstå, at han var bange for det, at han ikke kunne tåle at sidde i Spandau, og at han derfor havde besluttet at rejse til København for nogen tid, hvad han også gjorde, indtil faren gled over. Min bror lagde det ikke meget i. En sag, da han ikke var hjemme, kom der en mand og ville tale med ham, og da han ikke var tilstede, bad han mig om en hemmelig samtale. Vi gik op på mit værelse, og han fortalte nu, at der var tale om at arrestere ham og flere andre mænd, og at han derfor ville advare ham. Jeg kunne ikke sige noget dertil, men ytrede, at jeg nok skulle meddele ham det. Jeg fortalte ham det, da han kom hjem, men han slog det hen i vejret. ”Jeg viger ikke af pletten; thi jeg har intet gjort. Det er kun én som har villet presse penge af folk”. Bagefter viste det sig, at det var Fengers ungdom og forstråd Ulrich, som havde spillet Møller dette puds med at tilskrive ham anonyme breve for at prøve hans mod. Det var for resten en skam af Fengers, der nød megen gæstfrihed på Gammelgaard.
Krigens gang 1870. Jeg vil kun kodelig angive krigens gang:
Den preussiske konge, Wilhelm d. 1. ville selv overtage overledelsen af den preussiske arme` med general Molkte som generalstabschef. Der dannedes 3 tyske armeer ved grænsen, den nordlige langs med Mosel under general v. Steimetz, den anden under Prins Frederik Karl i det bayerske Pfalz, og den tredje eller sydlige, bestående mest af sydtyskere under Kronprins Friedrich af Preussen i det sydlige Pfalz og Baden. Kejser Napoleon ville selv kommandere den franske arme` med krigsminister Lebreuf som generalstabschef. Man har anslået den preussiske arme` til 500.0000 mand, den franske arme` til 270.000 mand. Den bestod af følgende arme`korpser: det 1, under general marskal Mai Mahon ved Strasburg, det 5. under general de Failly ved Bitchs, det 2. under general Frosserd ved St. Avold, det 3. inder marskal Bazaine ve Metz, det 4. under general Ladmivault ved Thioville, det 7. dannedes ved Belfort af general Felix Dorsag, og bag alle disse stod garden under general Bouebaks ved Naney, i sesion ved Chüloni det 6. korps under marskal Conrolært.
D. 28. juli afrejste Kejser Napoleon
D. 2 aug. indtraf den preussiske konge Wilhelm ved den preussiske arme`.
Fægtning ved Saarbrücken d. 2. aug. 1870.
D. 2. aug. lod Kejser Napoleon med feberagtig spænding general Frosserds korps foretage en rekognition mod den preussiske grænsestat Saarbrücken. En mindre preussisk troppestyrke kastedes tilbage, og Napoleon, der selv var den unge kejserprins var øjenvidne til fægtningen, telegraferede med stolthed til Paris, ”at Louis havde fået sin ilddåb”.
Fægtning ved Weissenburg d. 4 aug. 1870.
D. 4. aug gik Kronprins Friedrichs arme` over Rhinen, Kom ved Weissenburg og geiseberg i kamp med en fransk division under general Abel Donay, der måtte trække sig tilbage.
Slaget ved Worth d. 6. aug.
D. 6. aug. kom det til slaget ved Worth mellem kronprinsen og marskal Mai Mahon, der efter en tapper modtsand blev slået og måtte trække sig tilbage. Endnu håbede man på den franske sejr. Men mens alle andre endnu med spændt forventning håbede på, at der ville ske noget fra Frankrigs side,
87 f.
udtalte min bror fra denne tid af bestandig, at han slet ikke længere stolede på, at Frankrig ville vinde sejr.; thi af alt at dømme, var det klart, at de var slet rustede, og alt var i uorden, og at det var en dårlig overledelse. Han anså Mai Mahon for en af de flinkeste franske generaler, men han var nu totalt slået. Og havde preusserne begyndt at gå frem, ville det gå mere og mere galt for Frankrig. Der var ingen kraftig overledelse og rigtig sammenhold mellem de forskellige korps. Han fik desværre ret i sin spådom.
Fægtning ved Saarbrücken og Spicheren d. 6. aug. Centrumsarmeen under Prins Friedrich Karl og nordarmeen under general v. Steimetz rykkede nu også frem og tropper af begge korps kom d. 6. aug. i fægtning med den franske general Frossard. De 2 preussiske generaler v. Kanike og v. Griben fordrede ham fra Saarbrücken og stormede de stejle og til dels skovbevoksede Spicheren-Højder, hvor general Frossard også måtte vige tilbage.
Strassburgs belejring d. 10. aug. Strassburg blev indesluttet og belejret d. 10. aug.
Fægtning ved Courvielles d. 14. aug. Imidlertid stødte Friedrich Karls arme` sammen med den franske hær under marskal Bazaine. Først kom det til en fægtning d. 14. aug. ved Courvielles og d. 16 aug. til det hårde slag ved Mars la-Tour og Bronville, hvor der faldt 16.000 mand på hver af siderne, men Bazaine måtte vige. D. 18. aug. kom det atter til et blodigt slag ved Gravelotte-St. Privat, hvoraf følgen blev, at marskal Bazaine måtte trække sig tilbage til Metz, der blev indesluttet ved en belejring. De sidste kampe her i nærheden af Metz havde dog kostet preusserne 40.000 mand. Med Bazaine indesluttedes i fæstningen ca. 150.000 mand. Det tilkom Prins Friedrich Karl at belere Metz med sin arme`.
I Paris fremkaldte krigens gang en bitter stemning. I deputeretkammeret brød stormen løs Man gav Hertugen af Gramont og Ollivier skylden for krigen. De måtte vige deres sæde i ministeriet, og et nyt blev dannet med general Montauban, den såkaldte Greve af Palikao, i spidsen. Det bragte ingen forandring. Marskal Mai Mahon blev beordret til at trække, imod nord med sit armeekorps for at holde forbindelsen med Paris åben og undsætte marskal Bazaine, der stod indesluttet i Metz. Under hurtige ilmarcher, forfulgt af de 2 preussiske prinsgemaler nåede han også op til den franske arme` imod nord; men d. 30. aug. blev general Failly overrasket og slået ved Brainnont af den sachsiske kronprins`s tropper. Bazaine blev ikke undsat, og vejen til Paris afskåret. Den franske nordarme` blev nu trængt op imod den belgiske grænse og indesluttet på alle sider af de fremmede preussiske armeekorpser. D 1. sept. kom det til det ulykkelige slag ved Sedan, hvor Kejser Napoleon måtte give sig i preussisk fangenskab, Mai Mahon såret, den franske hær kapitulerer og 84.000 franske soldater gjort til krigsfanger.
Frankrig bliver republik d. 4 sept.
Følgen deraf blev, at kejserdømmet i Frankrig blev afskaffet, og republikken indført. Kejser Napoleon blev bragt til Wilhelmshøhe i Hessen, og krigen fortsat med republikken i Frankrig. Samme dag som slaget ved Sedan holdtes, forsøgte marskal Bazaine at bryde ad af Metz og slå sig igennem Paris, men han blev slået tilbage i det blodige slag ved Noisseville og måtte atter trække sig tilbage til Metz.
D. 19. sept. blev Paris indesluttet. D. 27. sept. kapitulerede Strassburg og d. 27. okt. kapitulerede Metz, hvor 170.000 soldater toges til fange.
(her er muligvis mange fejl, men jeg har gjort det så godt jeg kunne, Astrid Thorsen)
88 f.
De franske hære var oprevne og en stor del af tropperne taget til fange. Men i en kort tid dannedes sig nye hære. I Odob gik Gambette i en luftballon ud af Paris og hvad Pom… in fordum ikke formåede at stampe legioner frem af jorden, det formåede Gambette. Under hans energiske ledelse dannedes i en utrolig kort tid en ny sydarme`, der under anførsel af general d` Aurelle de Paladine slog Ras… d. 9. nov. ved Coulonien i nærheden af Orleans. Men nu forandredes alt igen. Efter en række af kampe fra 28. nov. til 4 dec. blev d` Aurelle de Paladine d. 4. dec. slået ved Orleans. Gambette gav nu overbefalingen til general Chanzy, men denne blev slået fra d. 6. til 12. jan. 1871 ved Le Mans af Prins Friedrich Karl og Storhertug Friedrich Frants af Meklenborg. Ikke stort bedre gik det en nordarme` , som dannedes under den kraftige og utrættelige general Fridherbe, som efter at han modigt havde holdt stand imod preusserne ved Armiens og Bapaume d. 19. jan. fuldstændig blev slået på flugt ved St. Quentin af general Goben. Dette var udfaldet af krigen i dette år.
Dr. Tadey som feltlæge 1870.
Dr. Tadey på Augustenborg, der som underlæge havde deltaget i krigen 1864, blev indkaldt som feltlæge i denne krig og lå i Frankrig, men han fik tyfus og døde heroppe.
Han stiller en hest til armeen 1870. D. 1. Aug. stillede min bror en hest til den preussiske arme`, hvorfor han fik 175 rdl. 2 ..Til den der fik taksationen ved kirken, måtte han betale 1 rdl. 4 .., altså fik han for hesten 171 rdl. 4 ..
Han havde betalt for meget i kanon 1870.
D. 6. aug. fik han udbetaling af 17 rdl. 3 .. 3½ .. fra amtstuen, som han havde betalt for meget i skat af kanon for 1868 og 1869.
Møde i herredsrådet 1870.
D. 12. aug. var han i herredrådsmøde på Nordborg, så at man heraf ser, at det endnu ikke var gået ind. Fortæring 1 .. 4 .. D. 9. sept. ligeledes.
Sønderborg fæstning bliver provianteret 1870.
D. 13. aug. betalte han i Østerholm kro sit bidrag for Elstrup kommune for den forlangte ydelse af okse- og bedekød til proviantering af Sønderborg fæstning 17 rdl. 2 .. 13..
Proprietær V. Hansen til Gyllinggaard død 1870.
Mandag d. 20. okr. Kl. 4½ om eftermiddagen døde proprietær Vilh. Hansen på Gyllinggaard, som i flere år havde lidt af brystsyge og været meget dårlig i den sidste tid. Han blev begravet d. 24. okt. på Svenstrup kirkegård. Da han havde været en god dansk mand, fulgte ham et stort følge. Min bror, hans kone, hans datter Ditte og jeg fulgte ham til graven. Min svigerinde og hendes datter Ditte kørte med Witzkes vogn til kirken. På tilbage turen tog vi ind på Bispegaarden.
Jørgen var forvalter på Nordfeldt 1870.
1870 var hans søn Jørgen Knudsen forvalter hos forpagter Glud på Nordfeldt på Møn.
Valg på Graasten 1870.
D. 9. nov. holdtes der valg i Elstrup kro af valgmand til at vælge en deputeret til den preussiske Landdag. Min bror blev som sædvanlig valgt iblandt valgmændene for Igen sogn. D. 17. nov. mødte han til valget på Graasten, hvor Proprietær Nik. Ahlmann blev valgt for den slesvigske kreds, der omfattede Sønderborg og Aabenraa kredse. Fortæring 1 rdl.
89 f. og 90 f.
Et stærkt og klart nordlys 1870.
I okt. måned sås flere aftener nordlys. En aften viste sig et meget stærkt nordlys. Der malede hele himlen rød, strålerne funklede lige op til Zenit! Man mente det betød en meget streng vinter, og det slog til.
Skovrider Hansen forflyttet til Ulvshus 1870.
Ved denne tid i efteråret blev skovrider Hansen på Nygaard forflyttet til Ulvshus ved Haderslev, hvor han afløste skovrider, forstråd Fangel, der blev forflyttet op til Pommern. Nygaards distrikt blev lagt ind under forstråd Ulrich i Sønderskov ved Sønderborg, der således fik hele Als og Sundeved ind under sig. På Nygaard fik blot en aspirant bolig. Det blev et savn på Lysholm, da skovrider Hansens rejste bort, da de kom meget ofte, ligesom min bror der tit blev bedt ud til Nygaard. Var der ingen andre på Nygaard eller Lysholm, nøjedes men i regelen med at spille Whist, fru Hansen måtte da gerne gøre selskab, ellers spilledes l`Hombre.
Han betalte for mælk 1870.
D. 26. aug. betalte han Hans Drejer og Jens Bonde i Elstrup for leveret mælk 400 rdl. D. 26. aug. betalte han husmand Jørgen Jæger i Kismus ved Elstrup for mælk for maj, juni og juli 32 rdl. 2 .. 2 .. D. 25. sept. betalte han i tillæg til Hans Drejer og Jens Bonde for mælk 73 rdl. 2 .. 8 .. D. 14. nov. betalte han Jacob Jæger eller Jørgensen for mælk i aug., sept. og okt. 53 rdl. 1 .. 1½ ..D. 15. nov. betalte han Jens Bonde og Hans Drejer for samme tid for mælk 401 rdl. 1 .. 12 ..
Han betalte sine skatter 1870.
D. 6. aug. betalte han i husskat for huset på Østerholm 2 .., for huset på Lysholm 1 rdl. 3 .. 10 .., i indkomstskat 12 rdl., i klasseskat for tjenestefolkene 2 rdl. 5 .., til Døvstumme Instituttet i Slesvig 20 groschen af en plov, det er af 88 ¼ tønde land til Lysholm 17 groschen 8 dl., eller 4 .. 11½ .., i alt 17 rdl. 3 5½ .. D. 22. aug. betalte han kredskassebidrag 4 rdl. 3 .. D. 30. sept. betalte han fattigpenge 3 .. pr. tønde land 89 tdr. og de faste 34 .., i alt 3 rdl. 1 .. 6 .. D. 8 okt. betalte han skolepenge 5 .. pr. tønde land 5 rdl. 5 15 .. D. 11 okt. betalte han til amtsrepartitionsfonden 1½ groschen pr. 100 ta.. taksationsværdi af jorden 9 rdl. 12 .. D. 11 okt. betaltes forstanderen Chr. Christensen Suder i Elstrup hans løn 3½ .. pr. skattetønder 4 rdl. 1 .. 3 .. D. 20. okt. betalte han jordemoderpenge 4 .. 12 .. D. 9. nov. betalte han i skatte og kommuneafgifter af Kobbelhaven 3 rdl. 3 .. D. 10. nov. betalte han i Østerholm kro grundskat, indkomstskat, klasseskat for tyendet og kanon. 209 rdl. 2 .. 5 .. D. 18. nov. betalte han sit bidrag til den private skolebygning ved kirken 65 rdl. Desuden jævnlig en 6 til 7 rdl. til læreren. Det er naturligvis noget privat, men en udgift. D. 28. dec. betalte han til Chr. Christensen Suder sin andel af de til militæret i Sønderborg indleverede harver, spader m.m. betalt af 115 tdr. land 8 rdl. 2 .. 5 .. D. 28. dec. betalte han fattigpenge 2 .. pr. tønde land 2 rdl. 1 .. 10..
Selskabelighed 1870.
Al deres selskabelighed med kortspil, kan ses på originalen.
Helved kommune får noget af Østerholm at svare i kanon 1870.
D. 1. dec. betalte han Moldt i udlæg for hans skatte-reklamation i anledning af kanons forhold for Frederikshof og 16. tdr. land af Østerholm, som tilfaldt Helved kommune 3 .. 12 ..
D. 22 dec. gav han som medlem møde på Augustenborg ved indkomstskattens ansættelse, fortæring 5 .. 8 .. Dertil blev han valgt af kredsdagen på Landrådens anbefaling.
Gårdens avling, indtægter og udgifter kan ses på originalen.
|
