1879 1879.
Brandkassen for bygninger trådte i kraft 1879.
D. 17. dec. skrev han: Jeg fik så ikke tid og lejlighed at komme i dette år; her er stadig så meget, snart med det ene snart med det andet; navnlig giver den nye påtænkte brandkasse meget at bestille, idet alle vidtløftige forberedelser skulle være færdige til 1. jan. 1879, til hvilken den skal træde i kraft. Alt er vel i denne tid blevet fremmet så vidt, at det nu ikke kan være tvivlsomt at få den oprettet.
Sønnerne var hjemme i julen 1879.
D. 16. jan. skriver han, at de havde en dejlig jul med deres drenge, også var Anne her nogle dage med begge de små. De var ikke meget ude, men glædede sig i hjemmet med hverandre. Begge sønner rejste tilbage d. 4. jan. Nikolaj rejste til København og Christian til Lolland. De havde et dejligt rejsevejr tilbage; straks da de var kommet hjem, blev det aldeles ufremkommeligt på grund af snefog. Christian havde desuden det held, at han fra Korsør straks kunne sejle med dampskibet lige til Nakskov.
Peter har endnu et dårligt ben 1879.
Det går sent med Peters ben, han går endnu og hinker, dog siger han, at det bedres godt. Det er uheldigt med det dårlige føre, da han skal gå meget på det for at styrke det. D. 6.jan. købte han ham et jagtkort, 6 rm.
Vinterens karakter 1879.
Vinteren fra 1878-1879 hører til de strengere vintre. Der faldt en masse sne, der hvert øjeblik standsede postforbindelsen, især i Jylland faldt der hele febr. og tidligere en masse sne, og voldsomme snestorme rasede, så at sneen på sine steder lå en 15 fod højt, og det faldt vanskeligt at holde banerne ryddede. Istransporten over Storebælt faldt meget besværligt. D. 2. febr. kørtes der rask på isen fra Langeland til Taasinge og Strynø. Der var også passage over Drejø til Ærø. Siden vinteren 1870-1871 var farvandet fra Avernakø til Faaborg første gang lagt til med is, så at der kunne gås på isen derud. Dog var passagen meget besværlig på grund af en mængde sne, der lå på isen, det var tungt at gå og i regelen kunne de ikke bære noget. Isen lå her i jan. og febr. måned. Vinteren var også streng i Frankrig og Schweiz. I Vogeserne faldt en mængde sne, og vildtet led meget. D. 26. febr. blæste en svær snestorm, så at sneen sine steder i Jylland lå 17 fod højt. Det var besværligt at få banerne ryddede, men det gav fortjeneste for mange arbejdsløse folk. D. 1. febr. var isen så stærk ved Frederiksstad, at den passeredes med heste og vogne. En del havne var tillagte med is, og istransporten begyndte over Storebælt. Til Fanø gås der over isen. Hele jan. måned stod en stærk frost. D. 16. marts var der atter stærk snestorm. Ligeledes d. 27. marts. Derfor flyve fugle omkring uden at kunne finde føde. D. 16. jan. var det et ordentligt snevejr på Als, så at alle veje blev fulde, hvad også var tilfældet i febr. Lysholm var flere gange afspærret fra omegnen.
171 f.
Diæter for møder i herrederne 1879.
Han modtog i diæter og rejsegodtgørelse, 32 r. 60 p.
Han gik med sine bygninger ind i brandkassen 1879.
D. 29. jan. gik han ind i den ny oprettede Brandkasse for bygninger, for hvilken han blev formand. Taksation 22080 rm. 3 p. af 100 blev 6 rm. 4 p.
Husleje af Østerholm 1879.
D. 11. jan. fik han af skrædder Madsen i husleje på Østerholm 20 rm. 25 p.
Tur til Knivholt 1879.
Fra d. 14. febr. til d. 2. marts gjorde han en rejse til Knivholt, da de så inderlig havde bedt ham om at komme. Han var der i 14 dage og 2 dage gik med til rejsen. I de dage han var der, var hele Vendsyssel indespærret, og han var så vidt heldig, at han kun måtte opholde sig i Aalborg en nat på nedrejsen. Han tilbragte en meget behagelig tid der, og de havde det rart og hyggeligt sammen, og de var meget glade for, at han kom og ikke ænsede kulden og sneen. Han har også befundet sig godt hele tiden og ikke bleven en smule forkølet. I år er det betydelig bedre for Jørgen, og han fik indtrykket af, at det med Guds hjælp nok vil gå. Han havde nogle og tyve dejlige tillægskalve. Køerne får godt og så godt ud, og han har nu også en lille rar fårebesætning af nogle og tyve, hvoraf flere havde fået lam. Han tærskede hvede, mens han var der og den gav godt. Rejsen tur og retur kostede med fortæring 79 rm. 90 p.
Der faldt også en masse sne på Als 1879.
Her er fladen en stor masse sne, mens han var i Jylland, nu svinder den da godt d. 7. marts. Vejen i Tofthøj er først bleven skovlet i dag, da det nu blev for blødt på ageren.
§ 5 er bragt ud af verden 1879.
Nu har man da fået bragt § 5 ud af verden, den gjorde da heller ikke meget gavn, og man har da heller ikke i den senere tid efter 1870 ventet sig noget af den. Men derfor er uretten lige stor, og den kommer der frem i sin …. skikkelse. De største forbrydelser kommer fra oven, og det er et eksempel, der gives, som fuldkommen kan sættes i klasse med ….. Men der kan let komme en gengældelsens dag. !878 d. 11 okt. gav Østrig afkald på deres opfyldelse.
Marie og Ditte ikke været raske 1879.
D. 7. marts. Marie har været temmelig angreben, og de måtte have bud efter Dr. Goosh, nu er hun atter rask, men Ditte og fru Paulsen passer også godt på hende som bier. Ditte har i de sidste dage haft det i halsen, men er nu bedre.
Kostpenge for Chr. Jørgensen 1879.
D. 14. febr. fik han kostpenge for elev Chr. Jørgensen af hans morfar købmand Christian Karberg i Sønderborg 300 rm.
Landbomøde i Ketting kro 1879.
D. 21. marts afholdt den alsiske Landboforening sit sidste møde i Ketting kro for indeværende vinter. Hr. dyrlæge Hammelef ved Augustenborg holdt et længere interessant foredrag om de kroniske hjernesygdomme hos hesten. Dernæst forhandledes om foreningens pengemidler og det næstfølgende regnskasår. Foruden de sædvanlige bevillinger til foredrag m.m. gaves også en bevilling på 800 rm. Til præmier m.m. ved et dyrskue og en udstilling, som skal afholdes i Ketting i tiden mellem hø- og kornhøsten, og skal indbefatte hngste, folhopper, malkekøer og samlinger af malkekvæg, væddere og får, samt agerdyrkningdmaskiner og redskaber, husflid. Fortæring 50 rm.
172 f.
Diæter af Brandkassen 1879.
D. 21. marts fik han i diæter og drikkepenge af Brandkassen for Bygninger 30 rm.
Møde i Herredsrådet og kommission for indkvartering 1879.
D. 14.- 15. marts gav han møde i Herredsrådet på Nordborg og i kommissionen for indkvartering. Han måtte blive en nat hos gæstgiver Lorenzen. Fortæring 6 rm. D. 2. marts var han også til et møde i Igenmølle i kommissionen for indkvartering. Fortæring 1, rm. 50 p.
Peter skal på en tur til Island 1879.
D. 22. marts fik Peter Knudsen til en rejse til København 34 rm. Han skulle på turen til Island. Der kom pludselig bud, at han skulle hjælpe ved kalfatring af et skib forud. Brevet kom netop som han havde bestemt sig til at rejse et par dage til Avernakø med Klaus Væver fra Lyø, som var herovre.
De var flere dage på Majbølgaard 1879.
D. 6. april sendte han et brev fra Majbølgaard, hvor de havde været siden i lørdags i flere dage for at hente hans kone, der havde været der 8 dage forud. De ville rejse lidt over middag hjem og derfra skrev han, fordi fru Paulsen dagen efter rejste til København, hvor hun skulle over at pleje fru Knudsen, der lå syg af slim på lungen. Han mener, at jeg forundrer mig over, at han blev liggende så længe på Majbølgaard med hele det nødvendige personale, lille Peter Johansen indbefattet.
”Skat, Skat” det er løsenet i Preussen 1879.
D. 17. april. Det er kun ud med at få køerne ud til maj i år. Frosten vedbliver, også min rug har lidt en del af den strenge vinter. Nu får vi en ordentlig told på al ting, tobakken f. eks. bliver forskrækkelig dyr, der er næsten ikke en genstand uden den bliver ramt af skat. ”Skat, Skat”, det er løsenet her i Preussen.
Han betaler for mælk 1879.
Han betaler Jens Bonde i Elstrup for leveret mælk. Kan ses på originalen.
Han betaler sine skatter 1879.
Han betaler sine sædvanlige skatter, fattigpenge og desl. Kan ses på originalen.
Selskabelighed 1879.
Den sædvanlige omgang med kortspil sammen med deres venner. Kan ses på originalen.
Møde i kommissionen for indkomstskatten 1879.
D. 5. maj var han til møde i kommissionen for indkomstskattens ansættelse i Sønderborg kreds. Fortæring 2 rm. 20. p. D. 9. maj var han til et møde på Augustenborg . Fortæring 2 rm. 30 p. D. 17. maj var han til møde på Augustenborg ved reklamation af indkomstskatten. Fortæring 2 rm. 20. p.
Diæter for møde i Kredsdagen 1879.
D. 27. maj fik han i diæter 2 rm. 90 p. For rejser og diæter 11 rm. 70 p.
Ildebrand i Igenmølle 1879.
Under et i øvrigt ikke heftigt tordenvejr, som brød løs i fredags d. 15. maj eftermiddag mellem kl. 1 og 2 slog lynet ned i lejetjener Jørgen Lorenzens ejendom ved Igennmølle, dræbte den forh. ejers gamle far, aftægtsmand Jens Lorenzen og antændte huset, som fuldstændig nedbrændte. Det lykkedes tililende naboer at frelse Jens Lorenzens lig ud af det brændende hus. En ko omkom i flammerne. Luften var klar og der hørtes kun det ene skrald, som ingen ventede, førend det lod sig høre.
Børnene på Majbølgaard var der i flere dage 1879.
D. 9. maj. Vi har børnene her fra Majbølgaard og har sjov nok med dem, omendskønt det går ganske godt. Det er nok nogen besvær for Marie og Grethe, men det er jo på den anden side en glæde og fornøjelse med de små puslinger. Grunden var, at deres mor Anne og hendes søster var på en rejse til København. Grethe Frost var der i besøg.
Besøg af fru Jessen og hendes søster 1879.
I går d. 8. maj havde de besøg af Thomas Jessen, hans mor fru Jessen og tante Sille fra Peberbjerg, og de var der hele eftermiddagen.
173 f.
En kommission på Augustenborg 1879.
I dag d. 9. maj er det en frygtelig kulde. Jeg skal lige nu til Augustenborg i en kommission sammen med Wolff fra Gammelgab og herredsfogden.
Galskjøt fra Lolland, elev 1879.
Den unge Galskjøt er kommen hertil med Christian. Det er en lille flink fyr og er meget ivrig i geschäftet. Han skal være her et år.
Grethe Frost har fået et dårligt ben 1879.
D. 23. maj. Grethe ligger i sengen med sit syge ben, der ser frygtelig uf, og der vil vist hengå nogen tid, forinden hun kommer så vidt, at hun kan rejse tilbage. Hun er frygtelig ked over, at hun ikke kan rejse tilbage med …. i morgen d. 10. maj, der har været til Broager marked. Men herpå er nu ikke at tænke.
Flere dødsfald foregået 1879.
Gamle Louise Ahlmann døde i går morges d. 22. maj, således er alle 3 søstre døde i løbet af et år. I onsdags blev Margrethe Witzke på Hjortholm begravet. Thomas og jeg kørte sammen til Kegnæs, og da vi kom tilbage om aftenen til Majbølgaard, var Hr. Nissen og frue fra Lyø der. De havde været til bryllup i Miang hos boelsmand Kaads. I sept. døde den gamle Ellen Hansen i Frydendal, 85 år gl.
Anne, Ditte og fru Paulsen kommer hjem fra København 1879.
I dag d. 23. maj har vi fået køerne ud. Det er nu en dejlig tid, og græsset kan da nu gro! I morgen d. 24. maj, kommer Ditte og fru Paulsen her tilbage med dampskibet til Sønderborg. Anne kom allerede i mandags og havde lagt vejen over Knivholt, hvor hun var i 4 dage. Af den grund er vi komne af med de små.
Eleonora Markussen blev gift 1879.
D. 26. juni havde boelsmand Jacob Lauritzen af Brandsbølle, en søn af Lauritz Johansen, bryllup med Eleonore Markussen af Oksbølle, en datter af boelsmand Nis Markussen. Hun havde været et år fra foråret 1878 til 79 på Lysholm for at lære husholdning og mejeri. De var overordentlig godt fornøjede med den sjælden dygtige og fornuftige pige. Brylluppet stod i Søby kro, og kusken Rasmus Eriksen og mejersken var med til bryllup.Hun (han) døde dog efter et par års ægteskab.
Boelsmand Hans Iversens gård i Ærtebjerg brændt 1879.
D. 30. juni afbrændte gårdejer Hans Iversens gård i Ærtebjerg en mandag. En leger af et ved gården liggende arbejdshus eller aftægtshus mistede alle sine ejendele ved branden. Ilden opstod i denne lejlighed.
En tur til Avernakø 1879.
Fra fredag d. 4. juli til tirsdag d. 8. juli gjorde han en tur til Avernakø. Jeg sendte båd efter dem og den sejlede dem igen tilbage. Det var et godt vejr i disse dage. Rasmus Eriksen, hans kusk var med for at besøge sine forældre. Han spiste for det meste middag i præstegården og lå om natten hos forpagterens karl, da hans forældre ikke havde plads. Da jeg skulle studere om lørdagen, gik han hver eftermiddag ud med Rasmus, og de gik ind til Rasmus Lausens og Hans Jensens i Munke.Forpagterens karl, Lars Falk havde gjort vognen pænt i stand, da han troede at vi ville gøre en tur til Korshavn om søndagen. Men vi blev hjemme.
173 f.
En kommission på Augustenborg 1879.
I dag d. 9. maj er det en frygtelig kulde. Jeg skal lige nu til Augustenborg i en kommission sammen med Wolff fra Gammelgab og herredsfogden.
Galskjøt fra Lolland, elev 1879.
Den unge Galskjøt er kommen hertil med Christian. Det er en lille flink fyr og er meget ivrig i geschäftet. Han skal være her et år.
Grethe Frost har fået et dårligt ben 1879.
D. 23. maj. Grethe ligger i sengen med sit syge ben, der ser frygtelig uf, og der vil vist hengå nogen tid, forinden hun kommer så vidt, at hun kan rejse tilbage. Hun er frygtelig ked over, at hun ikke kan rejse tilbage med …. i morgen d. 10. maj, der har været til Broager marked. Men herpå er nu ikke at tænke.
Flere dødsfald foregået 1879.
Gamle Louise Ahlmann døde i går morges d. 22. maj, således er alle 3 søstre døde i løbet af et år. I onsdags blev Margrethe Witzke på Hjortholm begravet. Thomas og jeg kørte sammen til Kegnæs, og da vi kom tilbage om aftenen til Majbølgaard, var Hr. Nissen og frue fra Lyø der. De havde været til bryllup i Miang hos boelsmand Kaads. I sept. døde den gamle Ellen Hansen i Frydendal, 85 år gl.
Anne, Ditte og fru Paulsen kommer hjem fra København 1879.
I dag d. 23. maj har vi fået køerne ud. Det er nu en dejlig tid, og græsset kan da nu gro! I morgen d. 24. maj, kommer Ditte og fru Paulsen her tilbage med dampskibet til Sønderborg. Anne kom allerede i mandags og havde lagt vejen over Knivholt, hvor hun var i 4 dage. Af den grund er vi komne af med de små.
Eleonora Markussen blev gift 1879.
D. 26. juni havde boelsmand Jacob Lauritzen af Brandsbølle, en søn af Lauritz Johansen, bryllup med Eleonore Markussen af Oksbølle, en datter af boelsmand Nis Markussen. Hun havde været et år fra foråret 1878 til 79 på Lysholm for at lære husholdning og mejeri. De var overordentlig godt fornøjede med den sjælden dygtige og fornuftige pige. Brylluppet stod i Søby kro, og kusken Rasmus Eriksen og mejersken var med til bryllup.Hun (han) døde dog efter et par års ægteskab.
Boelsmand Hans Iversens gård i Ærtebjerg brændt 1879.
D. 30. juni afbrændte gårdejer Hans Iversens gård i Ærtebjerg en mandag. En leger af et ved gården liggende arbejdshus eller aftægtshus mistede alle sine ejendele ved branden. Ilden opstod i denne lejlighed.
En tur til Avernakø 1879.
Fra fredag d. 4. juli til tirsdag d. 8. juli gjorde han en tur til Avernakø. Jeg sendte båd efter dem og den sejlede dem igen tilbage. Det var et godt vejr i disse dage. Rasmus Eriksen, hans kusk var med for at besøge sine forældre. Han spiste for det meste middag i præstegården og lå om natten hos forpagterens karl, da hans forældre ikke havde plads. Da jeg skulle studere om lørdagen, gik han hver eftermiddag ud med Rasmus, og de gik ind til Rasmus Lausens og Hans Jensens i Munke.Forpagterens karl, Lars Falk havde gjort vognen pænt i stand, da han troede at vi ville gøre en tur til Korshavn om søndagen. Men vi blev hjemme.
174 f.
Derimod var vi inde lidt hos forpagterens og drak Chokolade. De havde en meget heldig tilbagetur, landede omtrent kl. 12 ved Fynshav, gik hjem og min svigerinde var nærved at løbe fra de andre. De var urolige for om de havde sendt vogn til Sønderborg, da det regnede lidt om formiddagen, men da de kom til den høje bakke op til Skærtoft, kunne Rasmussen tælle alle hestene. Christian ville se på med at sende vogn til Sønderborg til sent på eftermiddagen for at se. Om de ikke kom med båd. Marie befandt sig udmærker efter turen. Båden kostede 12 kr.
Regn i græshøsten 1879.
Mens de opholdt sig på Avernakø, havde det regnet hver dag hjemme og stået med tordenbyger, på Avernakø var vejret ganske godt. Det blev ved med at regne nogen tid efter. Kløveren var stærkt groet, men var falden, derfor kunne de ikke bruge maskinen, men måtte slå den af med le, det ville blive sent, da derfor det gamle græs var sluppen op, og det havde lange udsigter med at få køerne ind på det nye kløver, ville han tage køerne ind på stald i nogen tid og staldføde dem, indtil de kunne komme ud på kløvermarken. På Knivholt havde det også regnet hver dag.
Marie Jessens fødselsdag på Majbølgaard 1879.
D. 11. juli var de taget til Majbølgaard, hvor det var den lille Maries fødselsdag og hun præsenterede 3 tænder. De gamle Jessens på Peberbjerg var der også. Fra Lysholm havde de taget møllerkonen Mad. Berg og hendes datter Christine med, da de holdt meget af Anne på Majbølgaard.
Han blev valgt som kirkeældste for Igen sogn 1879.
Da den preussiske regering 1876 indførte en kirkelig forfatning i Hertugdømmerne, blev der i hvert sogn indført et menighedsråd, bestående af 4 kirkeældste og 12 repræsentanter. Min bror blev valgt til kirkeældste og genvalgt hver gang, der var nyt valg, da den gamle biskop Hansen ønskede at have ham i det. Han blev stående som sådan indtil sin død.
Han blev valgt til provsti synoden 1879.
Blev der indført en provsti synode, omfattende Sønderborg provsti, der faldt sammen med kredsen. Denne synode bestod af alle præster og 2 lægmænd fra hvert sogn. Min bror blev valgt til medlem af denne synode og i de første år var Jørgen Frederiksen af Igen tillige valgt som medlem. En generalsynode, der samledes i Rendsborg, hvortil de enkelte provstesynoder valgte en præst og 2 medlemmer af lægestanden. Denne synode har han ikke været medlem af.
Provst Jessen i Ulkebølle blev provst for hele Sønderborg kreds 1879.
Da provst Jessen i Ulkebølle havde været konstitueret tillige som provst for det specielle Sønderborg provsti for Sundeved og Sønderborg og provst Fangel 1879 d. 1. maj afgik som provst for Nørreherred, blev provst Jessen udnævnt til provst for den samlede Sønderborg kreds; den blev gjort til eet provsti. Dette skete samme dag 1879 d. 1. maj.
Provsti synoden i Sønderborg holder møde 1879.
1879 d. 15. og 16. juli samledes Sønderborg provsti synode for første gang på Rådhuset i Sønderborg. Provst Jessen var formand, han indledte med en bøn og talte dansk hele tiden. Samtlige valg godkendtes og den af konsistoriet fastsatte dagsorden vedtoges indtil videre. Pastor Nissen i Adserballe og gartner Livoni af Sønderborg fungerede som sekretærer. Til medlemmer af det stående synodel. udvalg, der tillige med provsten som formand, skulle have tilsyn med kirkens og præstegårdens tilliggende, forestår ved valg af præster 3 kandidater, som skulle stadfæstes af konsistoriet, valgtes pastor Schmidt i Svenstrup, Knudsen til Lysholm, Chr. Hansen til Nørremølle og købmand Behn i Sønderborg, som suppleanter: pastor Reuter i Broager, A. Kaad i Mintebjerg og Wolf af Gammelgab. Til deputerede til generalsynoden i Rendsborg valgtes biskop Hansen i Guderup, Hans Nissen i Viby og Hans Lassen i Lysabild.-
175 f.
indbragte et forslag om at dele den i Sønderherred og Nørreherred fælles kirke…. Mellem de enkelte kirker. Han begrundede sit forslag, men efter et længere ordskifte blev det på forslag af Knudsen til Lysholm henvist til et udvalg af 7 medlemmer, der skulle fremlægge en betænkning til næste møde. Valget faldt på pastor Reuter i Broager, H. Lassen, Lysabild, Knudsen Lysholm, pastor Schmidt, Svenstrup, pastor Fangel, Hagenbjerg, pastor Nissen, Adserballe og biskop Hansen, Guderup. Lidt over middag sluttedes forhandlingen med en bøn af formanden. Kun 3 gejstlige talte tysk. Pastor Godt og pastor Tadey i Sønderborg, og pastor Wernich i Nordborg.
Udstilling og dyrskue i Ketting 1879.
D. 25. juli afholdt den alsiske Landboforening dyrskue i Ketting, med hvilket der var forbundet en udstilling af maskiner og redskaber i agerbruget. Vejret var meget smukt og en stor menneskemasse havde indfundet sig, vistnok 12-1500 personer, til hvis bevogtning 4 gendarmer var tilstede, hvorimod herredsfogden på Augustenborg kun overværede dyrskuet. Der fandtes 3 hingste, 27 folhopper med 9 føl, 10 samlinger af malkekvæg, der talte 70 stk og 35 malkekøer, altså i alt 105 malkekøer, 3 kvier, 7 væddere og 10 får. Min bror havde dog i det mindste en ung tyr til udstilling. En del landbrugsgenstande og maskiner. I et af teltene forevistes en svensk centrifuge af nyeste konstruktion. Fælles spisning og bal. Gårdejer P. Petersen i Adserballe fik præmie af en ko, som han et par dage i forvejen havde købt af en anden mand.
En tur til Als, familien Fenger er her 1879.
Søndag d. 20. juni tog Grethe Frost og jeg til Als i et smukt vejr. Båden sejlede os til Fynshav og hen på eftermiddagen kom vi til Lysholm, hvor vi traf frøken Augusta og hendes bror Matthias Fenger, der rejste den følgende dag. Lørdag d. 2 aug. ankom deres far kammerråd Fenger, der havde et pengemellemværende at afgøre med en mand i Ketting skov, som han bad min bror om at besøge. Min bror havde et ærinde at forrette i Elstrup kro, drak ikke the men lovede at komme snart hjem. Min søster var der også fra Blæsborg, imidlertid ankom kammerråden og drak the med. Vi ventede og ventede på min bror, men han kom ikke. Kammerråden gik da til sengs, de andre med. Jeg var urolig og fik Ditte med op for at se efter ham og gå ham i møde. Vi gik omtrent op til Elstrup kro, men traf ham ikke og gik til sengs. Henved kl. 1 kom han, han havde ikke fået noget at spise, men lidt at drikke ved mødet, han var derfor træt og mat, da han kom hjem, satte sig lidt i sofaen for at hvile ud, men faldt i søvn, og der fandt hans kone ham tidlig om morgenen og fik ham i seng. Hen på eftermiddagen kørte vi til Majbølgaard og til Peberbjerg, hvor kammerråd Fenger ville blive om natten. Det var i de dage og især om søndagen frygtelig lummert.
Et meget strengt tordenvejr 1879.
Da vi kørte hjem om aftenen, stod det med en svær torden ud i syd. Det lynede og tordnede hele vejen, men vi kom dog hjem i tørvejr, inden den kom op. Den trak om i nordvest og hele himlen den så helt rød ud. De troede ikke den kom op og gik til sengs. Jwg blev imidlertid oppe, da det rullede og lynede uafbrudt. Henimod kl. 12 trak uvejret op, og jeg vækkede da hele mandskabet. Hele natten gik det slag i slag med skrald og stærke lyn og en masse regn skyllede ned, så at forstuen stod fuld af vand, og alle enge og moser løber fulde og så ud som søer.
Den afstedkom stor skade 1879.
Bostedmose var således en hel indsø. Dette tordenvejr holdt omtrent ved hele natten, senere aftog det i styrke, men hele formiddagen vedblev det svagt at tordne. Det var de natten forud i England og var bebudet fra Amerika
176 f.
Det synes her i Danmark nærmest at herske sig over Øerne, nord på til Aarhus og imod syd til Elben, overalt anrettede det stor skade, ildebrande sås rundt omkring, på Als brændte det en 7-8 steder og på Avernakø kunne der på Fyn ses 15 ildebrande. Der brændte den nat ligeså meget, som almindelig hele året rundt. I Sundeved brændte høker Kocks sted i Ragebølskov, på Als købmand Christen Christensens kådner i Dynneved, hans sted, en lade tilhørende boelsmand Laurids Christensen i Stolbro, Drejers kådsted i Adserballe, Matthias Matthiesens kro i Vollerup, den til Humbæk mølle ved Sarup hørende stubmølle, staldlængerne og en mindre lade ved Andreas Kroghs boel i Sarup, en krydslade tilhørende boelsmand Peder Nielsen på Kegnæs. I Almsted dræbtes en ko iog i Ketting slog lynet ned i degnens lade, dog uden at tænde, ligeledes i telegrafstængerne og således slog det ned utallige steder. På Avernakø kom tordenvejret til samme tid omtrent og rasede med den samme voldsomhed. På Lyø dræbtes 2 køer, på Korshavn en ko og på Bøjden en hest. På Fyn sås overalt ildebrande, i Espe en gård og 2 huse, i Kirkeby teglbrænder Niels Møllers gård, i Sandholts Lyndelse et boelsted og på Nørre Lyndelse mark udbygningerne til Hans Hansens gård, hvor der indebrændte 2 heste og 2 ungkvæg, i Horne brændte flere steder. I Vesterskjerninge brændte et hus, hvor den gamle skolelærer A. Jensen boede hos sin søn foruden flere steder. Ifølge senere opgørelser forårsagede uvejret 45 ildebrande i Kongeriget Danmark, deraf 15 i Svendborg amt, 15 i Odense amt, altså 30 på Fyn, 6 i Maribo amt, 3 i Præstø amt, 2 i Vejle amt, 1 i Københavns amt, 1 i Holbæk amt, 1 i Aalborg amt og 1 i Ribe amt. I Hertugdømmerne siges 88 bygninger at være bleven ramte af lynild, af hvilke de 37 var de såkaldte kolde nedslag, der ikke havde tændt, mens 51 nedslag brændte. Landbrandkassen har haft tab af 77 bygninger, 11 var ikke forsikrede i den. 1873 skete brandskade på bygninger ved lynild 97. 1874- 47, 1875- 83, 1876- 99, 1878- 42. I gennemsnit 65 om året, og de nævnte dage i 1879 har altså bragt flere nedslag end et helt år. I de 6 år har kassen lidt et tab af 200.000 rm. I gennemsnit årlig. De 2 dage d. 3. og 4. aug. har bragt et tab af 250.000 rm.
Tordenvejr og ildebrand 1879.
Onsdag d. 6. aug. rejste vi tilbage med dampskibet. Ved Lillemølle trak en tordenbyge op med et voldsomt skyld. Vi skyndte os ind til Ketting, kort efter trak det over. Men om eftermiddagen kom det igen og en lade ved Ladegaarden ved Sønderborg brændte.
Altså tordenvejr 1879.
D. 22. aug. rasede et heftigt tordenvejr atter over den samme strækning om morgenen. Det har atter anrettet en del skade. På Avernakø stod det fra kl. 8-9 om morgenen og slog ned i en poppel oppe i byen lige ved siden af en gård. Barken blev splintret.
Fru Paulsens fødselsdag 1879.
D. 20. aug. var det fru Paulsens fødselsdag, der gav dagen et festligt præg. Kaffebordet var pyntet med blomster for hendes kuvert. Middag gav kyllingesteg og rødgrød. Om eftermiddagen kørte vi alle til Østerholm på svinevognen 12 mand med kusk, inviteret af fru Paulsen til Chokolade. Her stod en stor kringle på bordet. Dagligstuen var pyntet med blomster på væggene. Efter chokoladen tog vi en lille tur i det frie, dernæst gav kaffe og oven på vin og kager, hvorved der vankede adskillige skåltaler. Kl. 6 kørte vi gennem skoven hjem. Anne er her i denne tid med børnene, kom i mandags og rejser igen i morgen d. 22. aug.
Hans sønner rejser efter ferien 1879.
I dag d. 21. aug. går det løs med pakning, Christian og Nikolaj rejser i morgen d. 22 aug. Det vil blive et savn for os at komme af med dem. Men så glæder vi os til julen.
177 f.
En våd og ustadig høst 1879.
Høsten var endnu ikke begyndt d. 3-4. aug., den faldt noget sent på grund af den kolde våde sommer. Dog begyndte den kort efter. Det stod for det meste i hele den første del af høsten med meget ustadigt vejr, rugen led mange steder slem skade, og kornet kom ikke for det bedste i hus. Høsten trak ud til langt hen i sept. måned. D. 21. aug. kom min bror herom. Det ser ilde ud med kornhøsten, da det trækker så længe ud. I nat har det igen regnet stærkt. Rugen er høstet, men den trænger tilvejring, da der er meget grønt i roden. Det har vi besørget med egne folk. Høstfolkene vil jeg ikke have, før det rigtig kan gå løs. Høet har jeg alt sammen fået ind med undtagelse af resten i Damkobbel og det i Lysmose, der er godt samlet. Køerne er nu i Antoinettes kobbel, efter at de først fik det lange græs afgnavet i B…marken, og de svælge i græs dersteds. Af dette bliver der næppe mangel i år.
Hr. Møller i et kort besøg 1879.
I dette øjeblik d. 2. aug. havde vi besøg af Hr. Møller, forhen ejer af Gammelgaard, og Henning, kommende fra Rumohrsgaard og herfra til Notmark. Han var vel her en times tid. Han gjorde for resten visit hos flere tyskere.
Han betalte Jens Bonde for mælk. Og han betaler sine skatter.
Han betaler landleje 1879.
D. 11. maj betales landleje for en mark på Holmbjerg til Peter Frederiksens enke i Guderup 157 rm. 50 p. D. 27. maj betalte han landleje af Ørremose 87 rm. 40 p. Det sidste var et stykke i skoven, som han skulle rense ved at sætte kartofler. I flere år havde han således et stykke i skoven. Når det var renset, lod forstmanden det så til med gran og andet. D. 11. sept. fik han diæter og rejsepenge.
Landdagsvalg på Graasten 1879.
Ved det d. 7. okt. afholdte Landdagsvalg af 2 deputerede at Landdagen i Berlin valgtes H.A. Krüger i 1. kreds med 162 st., mens den tyske kandidat rådmand Petersen fik 50 st. i 2, valgkreds valgtes Hans Lassen af Lysabild med 149 st., mens hans modkandidat fik 74 st.
Hardeshøj brændt 1879.
D. 14. okt. nedbrændte samtlige til Færgegaarden Hardeshøj hørende stråtækte bygninger. Kun stuehuset der er teglhængt, blev frelst.
Høsten endt i godt vejr 1879.
I sept. gav det dejligt vejr. Det fremmede høsten godt. Han blev færdig d. 20. sept. På Knivholt var han også godt i gang. Hans rug, hvede og byg gav godt. Havren var mindre god. Han havde haft en god indtægt af mejeriet.
Jørgen med sin lille søn Knud i besøg 1879.
Mandag d. 24. nov. hentede han Jørgen med sin lille søn Knud i Sønderborg. Han var en lille yndig dreng, så ærlig og lydig og dog så livlig og videbegærlig, en rigtig sund og stærk dreng, og gid vor Herre vil lade ham gå frem som han har begyndt til sine forældres og vor alles glæde. Foruden flere sange kan han bede sit Fadervor på en prik. Jeg har gemt en del af duer og pærer til ham. Tirsdag d. 25. var vi til fødselsdag i Guderup, onsdag d. 26. kørte vi en lille tur til Hagenbjerg og torsdag d. 27. er vi indbudte til middag i Hørup, hvor de forblive til først i næste uge. De kommer så herned med hele familien fra Majbølgaard, der ville blive her et par dage.
178 f.
En streng vinter 1879.
D. 27. nov. var det frost, den har afbrudt markarbejdet. Sidst o nov. først i dec. gav det vinter. D. 3. dec. var Haderslev fjord tillagt med is, d. 5. dec. Kolding og alle de andre fjorde på Østkysten tillagte. Ved København lå isen ind til Trekroner. På Elben har fartøjerne indstillet deres fart, og i Holsten er der faldet megen sne. Istransport mellem Koster og Kallehave. Hele dec. holdt vinteren sig, men søndagen mellem jul og nytår d. 28. dec. kom et svært isslag, der gjorde ende på vinteren her. I Syden, i Italien og selv Neapel faldt en masse sne. Vinteren sad streng i de sydlige lande, derimod mild i Sverige og Norge.
Jule og Nytårsønsker 1879.
Dit brev modtog jeg i går aftes d. 19. dec. ved min hjemkomst fra landmandsmødet i Ketting, hvorfor du takkes i særdeleshed for de udtalte gode ønsker for mig og mine, og som jeg ved er velment oh kommer fra et oprigtigt hjerte, derfor takker vi alle og enhver især. Modtag nu også herfra de bedste ønsker til en glad og velsignet jul og et godt og velsignet nyt år i enhver henseende, fra os alle herovre, jeg beder dig bringe Grethe de bedste ønsker også for hende til den fest, som forestår. Det er visselig glædeligt, og vi må jo være den gode Gud taknemmelig for alt det gamle års velsignelse, at det er gledet jævnt hen uden store sorger, de små er jo tilstede, og har man ingen skaber man sig dem; men det er dog en underlig tanke og den kommer måske mere frem med årene, hvilket er såre naturligt, at man med hvert år der tilbagelægges, mere g mere nærmer sig livets aften, for så engang, hvad enten dt kommer snart eller senere at gå herfra over i evigheden. Men vi må jo altid sige vor Gud og Fader tak for alle ting i vor Herres Jesu navn amen!
Dittes fødselsdag 1879.
Til Dittes fødselsdag var, familien fra Notmark, Guderup, Fru Nissen fra Adserballe og Kathinka Ahlmann til middag. Den sidste glædede sig til en lang eftermiddag. Familien fra Majbølgaard var naturligvis også.
Hans sønner kommer hjem i julen 1879.
D. 19. dec. skulle han til Sønderborg for at hente drengene til juleferien. De rejste over land om natten og ville være i Flensborg d. 20. dec. kl. 6 om morgenen og derfra gå med dampskibet til Sønderborg. Det var jo heldigt, at is ikke forhindrede dem i at rejse, ellers havde de ikke fået lov. De havde blot 2 udflugter i julen, d. 26. til Majbølgaard og d. 29. til Jessen på Peberbjerg. Dog skulle Nikolaj og Christian en dag til Hagenbjerg for at hilse på den gamle provst. Han var den eneste der af de mange, som rejste til København, i efteråret besøgte dem, og forblev hos dem en hel aften.
Han betaler sin skat 1879, som kan ses på originalen.
Den sædvanlige selskabelige omgang med deres venner og familie.
En samlet oversigt over hans bonitering.
1872: d. 26-27 sept., d. 29-30 april, d. 3-4 maj, d. 6-7 maj i Snogbæk I Sundeved. D. 10-11 maj, 13-15 maj i Bøgeskov kommune i Sundeved. D. 1-5 okt., d. 10-13 okt., d. 14-19 okt, d. 2. okt. i Blans i Sundeved. D. 1-8 nov. i Blans.
1873: i marts og april boniterede han i Iller og Gammelgab i Sundeved. D. 18. april var han færdig i Sundeved. 1875 i aug. og sept. var han igen i Blans, Bøjskov og Iller, men det var formodentlig revisor arbejde. D. 19-29 boniterede han i Miang på Als.
179 f.
D. 3-9 maj i Vollerup på Als. D. 18-31 i Sundsmark. I okt. og først i nov. var han nærmest på revisorarbejde i Sundeved, Blans, Ragebøl, Broager, Iller og Gammelgab og på Als, Sundsmark, Vollerup og Miang. D. 11-19 i Hørup, d. 19- 21 nov. i Sønderskov.
1874: d. 17-25 april på Hjortholm. I maj og juni i Lavensby, Gammelgaard og Nygaard på Kegnæs. I sept. i Østerby på Kegnæs. 580 hekt Hjortholm, 50 hekt. Rumohrsgaard. Sjellerup og Guderup 610 hekt. I okt. Adserballeskov 470 hekt., Helved 320 hekt., Almsted og Almstedskov 430 hekt.
1875: d. 15-27 april i Lavensby 570 hekt., d. 28april til 23 maj i Hundslev 797 hekt., d. 14-22 maj Gammelgaard 440 hekt., d. 24-29- maj Helved 331 hekt., d. 2-21 juni igen i Hundslev. I sept., okt. og nov. Guderup og Sjellerup 693 hekt. Nordborg 410 hekt., Nørreskoven 776 hekt., Svenstrup 830 hekt.
1877: i maj, Nordborg, Svenstrup. I juni Dynneved, Helved, Svenstrup. Det er måske revision.
Gammelgaards marker.
Gammelgaards marker og stykker angives således a 240 . R. 1) Taurup eng 39 tdr. 4 sk. 4 r. 2) Gartnerhaven 15 tdr. 6 sk. 11 r. 3) Tingkobbel 70 tdr. 3 sk. 20 r. 4) Mølledammen 4 tdr. 1 sk. 4 r. 5) Kokhave 10 tdr. 16 r. 6) Lyst og køkkenhave 5 tdr. 7 sk. 12 r. 7) Gårdsplads og bygninger 3 tdr. 3 sk. 22 r. 8) Kummenhave 2 tdr. 7 sk. 2 r. 9) Nørbjerg 44 tdr 2 sk. 12 r. 10) Vestereng 30 tdr. 6 sk.19 r. 11) Vester Munkesmark 67 tdr. 3 sk. 25 r. 12) Midt Munkesmark 51 tdr. 4. sk. 13. r. 14) Sønderkobbel 58 tdr. 15 r. 15) Elbjerg 66 tdr. 5 sk. 7 r. 16) Tarup 57 tdr. 3 sk. 6 r. 17 ) Pulverbæk 23 tdr. 3 r. 18 ) Folekobbel 9 tdr. 6. sk. 13. r. 19) Vester Folekobbel 24 tdr. 3 sk. 20) Skovfogedlodden 2 tdr. 12 r. 21) Folekobbel 46 tdr. 6 sk. 21 r. 22) Aghøj 60 tdr. 6 sk. 7 r. 23) Pulverbækmarken 55 tdr. 4 sk. 12 r. I alt 814 tdr. 4 sk. 20 r.
Rumohrsgards marker:
Rumohrsgaards marker og stykker. 1) Stenbjerg 2) Bennegris 3) Skærtang 4) Dyrehaven 5) Sundkobbel 6) Overgalgekobbel 7) Neder Galgekobbel 8) Farvehaven 9) Grobb 10) Almsted laage 11) Buebjerg 12) Krafdam 13. Sørenbjerg 14) Blomsterager 15) Møllebjerg 16) Lillemølle 17) Christen Hanges.
I efteråret 1874 boniteredes følgende byer: Hjortholm 50 h., Sønderby 580 h, Guderup og Sjellerup 610 h., Helved med Katry og Frederikshof 320 h., Nørreskov 820 h., Hundslev og Rumohrsgaard 810 h., Almsted og Almstedskov 430 h., Adserballeskov 470 h. I alt 4090 hektar land.
|
