1869 72 f.
1869.
En dansk undersåt udvises 1869.
I julen var gårdmand Matthias L. Thomsens søn Thomas hjemme i Ketting i besøg. Han udvandrede for 2 år siden til Danmark. Lørdagen d. 2. jan. ankom 2 gendarmer for at afhente ham, og faderen kørte ham selv til Augustenborg. Landråden befalede, at sønnen straks skulle sættes i kasjot, fordi han var hjemme uden forlov, og den følgende dag skulle han føres over grænsen. Faderens ønske om, at han måtte komme med posten blev afslået, hvorimod det blev tilladt, at han den følgende dag måtte begive sig over Fynshav til Fyn. Om natten måtte han forblive i kasjotten.
Hans 2 sønner rejser atter hjemmefra 1869.
Efter at have været hjemme juleferien rejste min brors 2 sønner, Nikolaj og Christian d. 4. jan. tilbage til Sorø hvor de gik i skole. De rejste sammen med Hr. Møller til Gammelgaard, der fulgte sine sønner til Sorø, for derfra at gøre en tur til København. De rejste over Flensborg, med jernbanen over Fredericia og Fyn til bestemmelsesstedet.
En dansk højskole oprettes 1869.
På et møde i Sønderborg d. 27. jan. hvor min bror også var tilstede, og på et møde i Ullerup d. 28. jan., forhandledes om at oprette en dansk højskole for Als og Sundeved. En komite på 6 medlemmer valgtes til at gøre udkast til dens træden i kraft, og det bestemtes, at den skulle samles på Graasten d. 5. febr. Valgte blev: proprietær N. Ahlmann til Werthemine, proprietær H. Møller til Gammelgaard, gårdejer H. Lassen i Lysabild, gårdejer Jørgen Rasmussen i Miang, gårdejer Mads Madsen i Mintebjerg og gårdejer Joh. Møller til Lysmose. For Sundeved valgtes: gårdejer Peder Ludvigsen i Avnbøl, gårdejer Wolf i Gammelgab, gårdejer Nielsen i Vejbæk og gårdejer Peter Hansen Petersen i Hostrup. D. 26. febr. holdtes et almindeligt møde i Sønderborg, hvor statutterne vedtages og en bestyrelse valgtes: proprietær N. Ahlmann til Werthemine, gårdejer Mads Madsen i Mintebjerg, gårdejer Joh. Møller til Lysmose, gårdejer Wolf Gammelgab og møller ….. i Nybøl. Senere udvirkede N. Ahlmann, at Grev Reventlou tillod, at højskolen og dens forstander måtte få bolig på Sandbjerg slot. Til forstander antoges cand. theol. Knudsen af København, der var g.m. en datter af aktuar Carstens i Flensborg. Han havde som frivillig deltaget i krigen 1848. Skolen blev åbnet hen i året 1869, men den ville aldrig ret trives. Autoriteterne søgte at lægge hindringer i vejen og trække sagen ud. D. 8. okt. besluttede bestyrelsen at åbne skolen.
Barnedåb på Gyllinggard 1869.
D. 29. jan. var der barnedåb på Gyllinggaard, hvor en lille pige blev døbt. Hans datter Anne stod fadder til barnet.
Han betalte ølskat 1869.
D. 1. febr. betalte han ølskat 2 rdl. 1 .. 6 ..
Han gør en rejse til Jylland 1869.
D. 15. febr. var han på en rejse med Chr. Hansen i Frydendal til den sydlige del af Jylland. De var også i de tidligere til Slesvig hørende sogne, som kom til Danmark 1864; thi de besøgte på denne rejse også pastor Petersen i Stenderup, der var en søn af smedens i Hundslev. Her lå de om natten.
73 f.
Det må måske have været for at se på ejendomme til et af Hansens børn; thi han må have betalt rejsen, da min bror kun havde en udgift af 2 .. De må også have været i Flensborg; thi her besøgte min bror en kone, der havde tjent i Tranderup præstegård og ….. hende en preusser 1 rdl. 2 ..
Barnedåb på Nygaard 1869. s. 75.
D. 28. febr. var der barnedåb og barselsgilde på Nygaard, hvor hans kone fulgte fru Hansen i kirke. Der var stort gilde. Om aftenen tabte han i l`Hombre 3 .. 7 ..
Herredsfoged A. Grønlund ansat på Bornholm 1869.
D. 26. febr. blev forh. herredsfoged på Nordborg A. Grønlund udnævnt til byfoged og byskriver i Svaneke på Bornholm, samt til herredsfoged og skriver i Bornholms Østerherred, og fra d. 1. april tillige til at være borgemester i Svaneke. I flere år havde de haft tilhold hos Grevinde Danner på Jægerspris, indtil han igen fik embede.
Voldsom orkan raser 1869.
D. 27. febr. rasede en voldsom orkan her på Øen, den anrettede en del skade.
Selskabelighed i jan. og febr. 1869.
Selskabelighed i jan. og febr. d. 3 jan. vundet i l`Hombre hos kammerråd Fenger på Augustenborg 3 rdl. 4 .. , d. 10. jan. vundet i l`Hombre på Nygaard 3 .. 9 .. , d. 12. jan. tabt i l`Hombre på Gyllinggaard 1 rdl. 8 .. , d. 16. jan. vandt han i Whist i hjemmet 12 .. , d. 17. jan. tabt i l`Hombre på Gammelgaard 1 rdl. 3 .. 13 .. , d. 18. jan. vundet i Whist i Guderup 1 .. 1 .. , d. 20 jan. tabt i l`Hombre hjemme 2 .. , d. 28. jan tabt i l`Hombre i Notmark præstegård 2 rdl. 1 .. 8 .. , d. 1. febr. tabt i l`Hombre hjemme 1 rdl. 1 .. 12 .. , d. 3. febr. tabt i l`Hombre på Augustenborg 1 rdl. 2 .. 2 …, d. 24. febr. vundet i Whist i Lysabild hos degnen Becker 2 .. 8 .. , d. 25. febr. tabt i l`Hombre i Notmark præstegård til fødselsdag 1 rd. 2 .. 4 .. , d. 11 febr. i Guderup til fødselsdag, d. 28. febr. tabt i l`Hombre på Nygaard til barnedåb 3 .. 1 ..
Herredsrådet for Nordborg endnu ikke gået ind 1869.
D. 15. febr. har herredsrådet for Nørreherred endnu bestået; thi da fik han som medlem deraf i dec. 6 rdl. skønt kredsdagen for Sønderborg kreds var trådt i kraft. Det består endnu d. 22 maj.
Landråden vil ikke indsætte den nye kommuneforstander for Tandslet 1869.
Først i marts måned henvendte 4 mand af Tandslet sogn sig til landråd Matthiesen på Augustenborg og ønskede forklaring om, hvorfor han havde indsat en tidligere ligesindet synsmand til at være kommuneforstander for Tandslet og Tandselle, da dog den valgte suppleant havde aflagt eden. Den valgte kommuneforstander ville ikke aflægge eden. Landråden afslog at afskedige eks synsmanden og ansætte suppleanten, fordi der ikke kunne være tale om kommunernes interesse, og han var fuldkommen tilfreds med eks synsmanden, og erklærede tillige, at denne skulle vedblive at fungere i 6 år, hvis den valgte kommuneforstander ikke forinden aflagde ed. Tillige ytrede han, at det hele kun var en demonstration.
74 f.
Kammerherre Heltzen bliver stiftamtmand 1869.
D. 5. marts er forh. amtmand over Aabenraa, Sønderborg og Nordborg amter kammerherre E.S.E. Heltzen, udnævnt til stiftamtmand over Fyns stift og til amtmand over Odense amt. Han havde nogle år forud været justitsminister for Danmark.
Han betaler sine skatter 1869.
D. 6. marts betalte min bror sine skatter på amtstuen på Nordborg, jagt- grund- og indkomstskat 39 rdl. 5 .. 8 … D. 24 marts betalte han ølskat for april kvartal 2 rdl. 4 .. 2 ..
Han er på komedie 1869.
1869 d. 6. marts var han på komedie og udgav for 3 komediebilletter 1 rdl. 3 .., d. 9. og 10. marts var han på en rejse til Aabenraa med sin søn Peter og kapt. Børresen, med hvem Peter skulle ud at sejle som styrmand. Hvad deres rejse gik ud på, vides ikke. Thi Børresen boede i Svendborg, hvor skibet lå, men rederiet , købmand Boltsen, der var reder, var bosat i Nakskov på Lolland. Rejsen skete med hans egen befordring og kostede ham 4 rdl. 4 ..
Hertug Christian August til Augustenborg død 1869.
D. 11. marts er Hertug Christian August af Augustenborg afgået ved døden på sit slot Prunkenau i Schlesien. Han opnåede en alder af 71 år. Han blev senere ført til Sønderborg og bisat hos sine fædre i Slotskapellet på Sønderborg slot. Mærkeligt nok var det, at hans gemalinde Hertuginde Louise, født Danneskjold-Samsøe døde for 2 år siden på samme dag, altså 1867 d. 11 marts, 71 år gl.
Barnedåb på Blæsborg 1869.
D. 18. marts var der barselsgilde og barnedåb på Blæsborg, hvor deres søn Johan Peter Davidsen blev døbt. Han blev holden over dåben af sin morbror pastor Chr. Knudsen. Iblandt fadderne var frøken Grethe Frost.
Postvæsenet er imødekommende 1869.
På en af redaktøren af ”Dybbølposten” til overpostdirektør Ziihuschen i Kiel indgiven klage over, at der på Sønderborg posthus ikke fandtes en eneste embedsmand, der kunne tale dansk, har overpostdirektøren d. 31. marts svaret, at han straks har beordret en det danske sprog mægtig embedsmand til det nævnte posthus.
Der tænkes på en brudegave til den danske kronprins` formæling 1869.
Man ser, at der allerede sidst i marts måned har været påtænkt at indsamle penge her på Als og i det danske Slesvig til en påtænkt brudegave til den svenske kronprinsesse Louise, der var forlovet med den danske kronprins Frederik. Formælingen skulle gå for sig i sommeren. Min bror gav sit bidrag hertil 3 .. 8 ..
Den unge Asmussen fra Notmark bortvist fra Tønder seminarium 1869.
Skolelærer Asmussens søn i Notmark gik på seminariet i Tønder. Her havde han og enkelte flere dansksindede elever sat danske kokarder på deres huer. Forstander Engel, senere præst i Hagenbjerg, forbød det og bortviste ham og et par andre fra seminariet. De gik til Danmark. Men da han var uden understøttelse og faderens kår ikke var for gode, blev han hjulpen af en del her, der skød sammen til hans hjælp. D. 1 april gav min bror 1 rdl. 2 .., og jeg 1 rdl. 2 ..
75 f.
Trolovelse på gården 1869.
D. 17. april havde Christian Ingvardt og kokkepigen Elisabeth Jacobsen trolovelse. Da de begge tjente på gården, fik de et lille gilde. D. 20. maj havde de bryllup, hvortil de var indbudne. De gav i brudegave 6 rdl. 5 ..
Mange udvandrer for militærvæsenet 1869.
D. 25. april skrives fra Sønderborg, at udvandringen herfra foregår i disse dage fremdeles efter en storartet målestok, at autoriteterne føle sig ubehagelig berørte deraf og have søgt at sætte en stopper derfor, idet gendarmerne i går af ubekendte grunde, have anholdt en del unge mennesker her fra egnen, som ville udvandre dels til Danmark, dels til Amerika. Under forudsætning af, at gendarmerne ikke have overskredet deres myndighed, må der åbenbart have fundet en forsømmelse sted fra de pågældendes side med hensyn til de forskrevne formaliteter; thi er disse iagttagne. Står det ikke i autoriteternes magt at forbyde nogen som helst Nordslesviger i en hvilken som helst alder eller stilling at udvandre til Danmark. D. 11 maj betalte han kongl. skatter, kanon, klasse, indkomst og grundskat 198. rdl. 1 .. 7½ ..
Anne besøger familien Langkilde på Fyn 1869.
Hans datter Anne rejste d. 14. maj tillige med Karoline Møller på Gammelgaard til Fyn for at besøge proprietær Langkildes på Langkildegaard. Med hende sendte han penge til Peter i Svendborg. Foruden denne gang har han 2 gange sendt penge til ham til Svendborg.
Peter endnu i Svendborg 1869.
Peter ligger endnu stadig i Svendborg i maj måned. Han skulle jo gå ud med Hr. Børresen. D. 3. maj fik han sendt 25 rdl., med Anne fik han d. 14. maj 25. rdl. og d. 29. maj 16 rdl.
Kredsdagen holder møde 1869.
D. 13. maj var Kredsdagen forsamlet i Sønderborg og beskæftigede sig med sagen om kommuneforstanderne. Den indgav en klage over landrådens adfærd. Desuden indbragtes et forslag om at Kredsdagen skulle bevillige en understøttelse af en højskole på egnen. S. XXIII S. 31-37.
Barnedåb på Nygaard 1869.
D. 10. juni, barnedåb og barselsgilde på Nygaard, hvor hans datter Anne stod fadder til en datter. Der var gilde i den anledning. Han tabte i Whist 12 ..Når der side 73 er tale om barnedåb på Nygaard, må det rettes derhen, at Fru Hansen d. 28. febr. blot har holdt sin kirkegang og at barnet er bleven døbt d. 10. juni.
Kommuneforstanderne får deres penge tilbage 1869.
D. 21. juni. Der synes at komme større klarhed i sagen med de alsiske kommuneforstandere. Landråden har begyndt at tilbagebetale dem de beløb, som de i sin tid blev tvungen til at betale i godtgørelse til de på deres vegne fungerende mænd, som han uden videre beskikkede, fordi de valgte nægtede at aflægge en dem uretmæssig affordret ed. Man må antage, at denne tilbagebetaling er sket på regeringens, sandsynligvis den berlinske centralregerings befaling, og der ville altså være god grund til at klage over den egenmægtige fremfærd.
76 f.
Lysttur til Faaborg 1869.
D. 20. juni om søndagen afgik hen ved 150 alsinger med dampskibet Union, dels fra Sønderborg og dels fra Mommark på en lysttur til Faaborg. På skibsbroen blev de budt velkommen, spiste på Gæstgivergården, og foretog en tur til Holsteenshus. . Efter tilbagekomsten til Faaborg overværede de en kirkekoncert og sejlede tilbage om aftenen.
Hans fødselsdag 1869.
D. 30. juni hentede han pastor Sveistrup i Hardeshøj. Fortæring 3 rdl. 4 .. Han holdt så en prædiken om eftermiddagen og havde sin degn Appel med. En del gæster var tilstede i anledning af min brors fødselsdag, Biskoppens, provst Fangels, pastor Fangels, Hansens fra Gyllinggard, Hansens fra Nygaard, Hanses i Frydendal, Møllers fra Gammelgaard, Fengers fra Augustenborg, Ahlmann fra Ladegaarden, Schwensens fra Hørup, Jessens fra Majbølgaard, Hans og Jørgen Frederiksens fra Igen, Smedemands fra Stolbro, Jacob Bloms fra Sjellerup, familien fra Ketting og Blæsborg.
Unionens skovtur 1869.
D. 1. juli holdt Unionen fra Nordborg skovtur og drak kaffe i Sjellerupskov. Fortæring 1 rdl. 4 .. Til Nordborg tog han ikke med.
Han betalte skatter 1869.
D. 4. juli betalte han ølskat 2 rdl. 2 .. D. 25. juli betalt bidrag til Døvstummeinstituttet i Slesvig 3 rdl. 5 ..D. 4. aug. betalte han hus- indkomst- og klasseskat for juni, juli og aug. 18 rdl. 2 .. 4 ..
Han gør en rejse til Nakskov og Sorø 1869.
Fra d. 9. til d. 12. juli foretog han en rejse til Nakskov og Sorø, udgift 2 rdl. 2 .. 2 .. Skibet som Peter skulle med udgik fra Nakskov. Peter gik med som styrmand, og hvis Børresen skulle under rejsen fratræde, ville der for Peter være udsigt til at komme til at føre skibet. Han tog derfor 2 aktier i skibet til 2000 rdl. Deraf tog hans svigermor part med 500 rdl. og jeg med 250 rdl. altså betalte han selv 1250 rdl., som han indbetalte til konsul Winkler.
Kronprins Frederiks formæling 1869.
Den danske kronprins Frederiks formæling med den svenske kronprinsesse Louise, en datter af Kong Carl d. 15., blev holdt d. 28. juli 1869. Denne festdag blev også fejret her på Als og Sundeved flere steder, navnlig i Sønderborg, Gammelgaards kro, Lysabild og Ullerup, herfra blev der sendt lykønskningstelegrammer til det høje brudepar. Det efter opfordring af proprietær Ahlmann og under forsamlingens begejstrede bifald fra Sønderborg sendte telegram lød således: ”Til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Lovisa i Stokholm. En del i selskabet Enigheden i Sønderborg forsamlede sønderjyske mænd og kvinder bringer dem vor hjertelige lykønskning. Held og lykke fremspire af Deres forening for Norden, hvortil vi føler os knyttede, og særlig for Danmark, hvormed vi håbe snarlig at blive genforenet”. Fra Lysabild afsendtes følgende telegram på forsamlingens vegne af provinslanddagens medlem gårdejer Hans Lassen: ”Til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Lovisa på Stokholms slot: 170 alsiske mænd og kvinder er i dette øjeblik forsamlede med hverandre for at dele glæden over Deres kongl. Højheders lykkelige og betydelige forening. Forsamlingen bringer Dem sin hjerteligste og bedste lykønskning, held over det høje kongll. ægtepar, over Nordens Konger, land og folk”. Også i Dynneved kro blev dagen fejret ved et stort festmåltid af en del mænd og kvinder fra Igen og Svenstrup sogne og en mængde taler udbragtes for det høje brudepar og andre.
77 f.
En munter og glad stemning herskede, og bagefter morede selskabet sig med dans. Min bror og jeg var deroppe. Han havde sin kone og begge døtre med og betalte desuden for Peter Jensen og kone på Østerholm. 4 rdl. Fra byen Dynneved mødte næsten ingen, det var for dyrt. En del af byens beboere samledes da tillige med skolelærer Hansen og andre blakkede folk hos gårdejer Jes Hansen Kock, hvor man sagde, at de skulle have hans 18 år gamle skinker. Her skulle også den tysksindede kommuneforstander Frederik Jepsen have været med.
Deputation af sønderjyske kvinder overrækker kronprinsparret en brudegave 1869.
Kort efter d. 2. okt. rejste en komite på 13 damer, deriblandt frøken Ingeborg Krüger, gårdejer Hans Frederiksens hustru fra Igen, fru Hansen fra Ladegaarden, fru Bahnsen fra Aabenraa, fru Callesen fra Posekjær, frøken Mikkelsen fra Føhr, siden g.m. pastor v. Bruhncken i Spandet, som deputation til København for at overrække kronprinsparret en brudegave fra sønderjyske kvinder, der bestod i et festeksemplar af Grundtvigs oversættelse af Saxo Grammalie?. Frøken Krüger var ordfører for deputationen, der tillige overrakte det høje par et digt af Lembke, der var skrevet i den anledning. Kronprinsen takkede hjerteligt på sin gemalindes vegne og lod dem siden indbyde til bords. Dagen efter var de indbudte til Kongens og Dronningens taffel, det var en søndag. Dagen efter d. 1. mandag i okt. blev Rigsdagen åbnet, hvor de var tilstede, Kongen åbnede den selv ved en trontale og heri takkede han ikke blot det danske folk for den glæde, det havde lagt for dagen i anledning af Kronprinsens formæling, men takkede også sønderjyderne for al deres deltagelse i den almindelige glæde og ønskede, at deres håb måtte snart gå i opfyldelse. Om tirsdagen holdt en del rigsdagsmænd og andre af byens ansete mænd et festmåltid med dem, hvor der blev udbragt mange taler. Ingeborg Krüger og Mette Marie Frederiksen takkede for den venlige modtagelse, der var bleven dem til del. Mette Marie Frederiksen især gjorde megen lykke i sin nationaldragt. Hun blev i den fotograferet af fotograf Rosenkilde i et større format og forærede hende selv 12 mindre. Ved festen i København d. 6. okt. indtog Ingeborg Krüger hæderspladsen ved siden af festens præsident prof. C.N. David. Den alsiske folkedigterinde Mette Marie Frederiksen takkede for den velvilje og imødekommenhed, der var vist deputationen og udtalte, under stærk tilslutning det håb, at den altid ville blive Slesvigerne til del. Denne forvisning ville de tage med hjem.
Han får mælk fra 2 bønder i Elstrup 1869.
I dette og de følgende år har min bror købt mælk af 2 bønder i Elstrup, Jens Bonde og Hans Drejer, til sit mejeri. D. 22 aug. betalte han for mælk leveret 414 rdl. 12 .. De holdt i fællesskab et æsel, som bar mælken ned og de skiftedes hver dag til at føre den ned. Jens Bondes plejesøn Christen Wolf, en søstersøn af hans kone, drev gerne af sted med æslet for ham. Han var fra Kegnæs. Efter sin konfirmation tog han til København, var først mælkekusk, anlagde selv et fællesmejeri i Ordrup, giftede sig med en pige, der havde været mejerske. Hun forsøgte at bage kager, gjorde reklamer med dem og i flere år har Karen Wolfs Kager været en meget søgt artikel i omegnen af og i selve København.
Han gør en rejse til København og videre 1869.
D. 11. til 24. sept. foretog han med begge sine døtre en rejse til København, hvor han besøgte oberst Rist til Ringsted, hvor de besøgte købmand Bang, hvis sønner gik i Sorø skole og flere gange i sommerferien var med hans sønner i besøg på Lysholm, ligesom de atter kom til Bangs til andre tider, til Sorø hvor han besøgte sine sønner på Akademiet, derfra rejste han til Gjedsedal på Sjælland og til Lolland, hvor han var på Sæbyholm og i Nakskov, vistnok for at klarere med konsul Winkler aktiebeløbet i skibet.
78 f.
Derefter rejste han tilbage til Sjælland og hjem rejsen kostede 139 rdl. 2 .., men deraf gok der til et ur 11 rdl. 3 ..
En adresse indgiver om § 5 udførelse 1869.
D. 4. sept. var han tilstede i Haderslev til et møde ang. indgivelsen af en adresse til den preussiske konge om at få en afstemning i stand ifølge § 5. Den blev underskrevet af 69 mænd fra alle egne i Nordslesvig, der iblandt fra Als, H.C.C. Drescher, Igenmølle, P. Jørgensen af Mommark, K. Knudsen, Lysholm, H. Lassen, Lysabild, H.T. Møller, Gammelgaard, P. Petersen, Sønderborg, J.Cl. Pingel, Sønderborg, J. Rasmussen, Miang og J.H. Smidemand fra Stolbro. Den er underskrevet Haderslev d. 3. sept.. Når alle underskrifter var samlede, skulle en deputation rejse til Berlin, bestående af følgende medlemmer: N. Ahlmann Ladegaard, H.A. Krüger, Bevtoft, C. Callesen, Posekjær, H. Lassen, Lysabild, P. Skov, Bukshave, Detlefsen, Bæksgaarde og Hans Jensen jr., Flensborg. Politiet lagde alle mulige hindringer i vejen og konfiskerede dem, men fik ordre fra landråden at lade den uhindret gå sin gang. Adressen fik 4623 underskrifter på Als, 6951 underskrifter på Als og Sundeved, og for det hele danske Slesvig 27. 470 underskrifter. D. 27. okt. var deputationen i Berlin, men fik naturligvis ingen audiens hos Hs. Majestæt Kongen. De henvendte sig til flere autoriteter i Berlin, men gik alle vegne forgæves. S. XXIII 40-49.
En deputation takker Grev Reventlow på Sandbjerg 1869.
Da Grev Reventlow i dagene d. 6. og 7. sept. opholdt sig for jagtens skyld på Sandbjerg, hvor flere høje herrer fra Danmark var tilstede, Grev Holck til Haldeberg, Grev Bille-Brahe, Baron Schaffalitzky til Skjoldmose, Grev Reventlow, en nevø af Hr. eksellence og overinspektør kammerråd Lützen, tog Hr. N. Ahlmann og Petersen fra Surlykke derhen og takkede Greven, fordi han så velvillig havde overladt Sandbjerg Slot til en Højskole.
Valg på Graasten 1869.
D. 15. sept. foretoges valg af landdagsmænd til det preussiske Deputeretkammer. I Haderslev blev H. Krüger valgt med 173 stemmer imod 32, der faldt på jernstøber A. Bonnichsen i Haderslev. På Graasten, hvor min bror var med som valgmand faldt 189 stemmer på N. Ahlmann, mens 27 stemmer faldt på teglbrænder H.C. Richelsen i Alnor.
Valg af menighedsforstandere i Sønderborg 1869.
Ve valg af menighedsforstandere i Sønderborg sejrede det dasksindede parti i okt. iblandt de valgte var købmand J.Th. Jespersen og købmand Utzon.
Der klages over skatterne 1869.
Der klages over, at de preussiske beskatning falder især trykkende for de små klasser, daglejere og tjenestefolk, i reglen 8 .. for en mandsperson og 4 .. for et fruentimmer. Antallet af tjenestefolk i Hertugdømmet Slesvig er omtrent 50.ooo og daglejerne 25.000. Deraf kan indses hvad den omtrent indbringer.
En Friskole oprettes for Igen sogn 1869.
1869 blev der oprette en Friskole for Igen sogn. Sagen udgik fra Hr. Drescher i Igenmølle og Hr. Joh. Moldt på Nordborg. Det skete for en del for at bringe Hr. Oehlerich på Nordborg i vej. Han var en søn af købmand Øhlerich i Nordborg. Han var seminarist og havde haft en friskole ved Lundeborg i Fyn, men kom tilbage til sin fødeby efter krigen og fik her en lille skole i gang.
79 f.
Men da han ikke ville aflægge ed, kunne han ikke af autoriteterne her blive ansat ved skolerne på Als. Da det nu var ældre lærere, der fungerede ved Igen sogns skoler, føltes der trang til en Friskole, hvor børnene kunne lære noget mere end i sognets skoler. Flere børn havde tidligere søgt til Augustenborg skole, men der var undervisningen nu udelukkende på tysk. Der dannede sig da et interessentskab af en 18 til 20 mænd, der ved forenede midler søgte at sætte sagen i gang. Iblandt disse kunne mærkes: K. Knudsen til Lysholm, C. Drescher i Igenmølle, farver J. Krogh i Igenmølle, synsmand Hans Frederiksen og boelsmand J. Frederiksen i Igen, kådner L. Miang i Guderup, boelsmand Christen Jacobsen i Sjellerup, boelsmand J. Smidemand og boelsmand J. Lauridsen i Stolbro. De købte en lille plet jord af boelsmand Christen Bonde i Igen lige bag ved kirken, hvor der blev bygget et skolehus med skolelokale og en lille have. Men da huset først blev færdig til foråret 1870, boede Øhlerich om vinteren hos boelsmand Christen Thorsen i Guderup og holdt skole i Dynneved kro. Til foråret flyttede han med familie ind i huset. Han begyndte med en 10 til 12 drenge, fik også nogen udensogns i kost og skole, således fra Maikro og Gyllinggaard. Det gik i det hele taget godt, da han var en rolig og duelig lærer. Han holdt også jævnlig foredrag, især over naturvidenskabelige spørgsmål i Østerholm og Dynneved kro, og disse foredrag hørtes med interesse. Senere flyttede han til Broager, hvor han fik en større skole i gang. Man fik da i et par år en lærer Petersen til at besørge skolen. Han havde været huslærer hos pastor Schmidt i Svenstrup, var vel nok tysksindet, men en rolig og besindig mand, der holdt sig fri for al politik. Øhlerichs finanser kunne i reglen ikke slå til.
Deres sølvbryllup 1869.
1869 d. 7. nov. holdt han og hans kone sølvbryllup. Det var et stort selskab i den anledning. Det bestod af biskoppens, provst Fangels, pastor Schwnensens, Hansens fra Gyllinggaard, skovrider Hansens på Nygaard, Hansen fra Frydendal, Møllers fra Gammelgaard, Jessens fra Majbølgaard, skovrider Ulrichs fra Sønderskov, Ahlmanns fra Ladegaard, Fengers fra Augustenborg Herregaard, min familie fra Ketting og Blæsborg. De fleste var nye gæster, som ikke havde været med til deres bryllup. Af dem som havde været med til deres bryllup var en del døde og iblandt de nu tilstedeværende fandtes, provst Fangels og pastro Fangel i Notmark, hans svigermor Fru Frost, svigerinde frøken Frost, hans søster Anne i Ketting og Elisabeth på Blæsborg og jeg, hans bror. Der blev holdt mange taler og afsunget sange, deriblandt et par, digtede i dagens anledning. Min bror holdt en tale, hvori han så tilbage til deres bryllup og iblandt de afdøde mindedes med taknemlighed den gamle onkel præsten i Hagenbjerg og den gamle tante Mad. Knudsen på Lysholm, hvem vi kaldte moster. Biskoppen udbragte brudefolkenes skål, og Møller og Fenger var utrættelige i at holde taler og gennemgik hele familien. Møller udbragte også min skål. Senere kom pastor Schwensen med en lille tale for begge mine søstre. Der herskede en munter og glad stemning, og om aftenen efter bordet blev der danset. ”Den lille kammerråd dansede med den høje Fru Møller til Gammelgaard”.
Han betalte for mælk 1869.
D. 21. nov. betalte han Jens Bonde og Hans drejer i Elstrup for leveret mælk fra 22. aug. til 22 nov. 243 rdl. 4 .. 14 ..
80 f.
Hans skatter betalt 1869.
D. 10. nov. bidrag til amtsrepartitionsfond 10 rdl. 1 .. Til Chr. Andersen for Kobbelhaven 3 rdl. 1 .. 4 .. D. 12. nov. betalte han grund- indkomst- klasse- og husskat for 3 måneder 40 rdl. 4 .. 14 .. Endnu for Kobbelhaven 4 .. 14 .. D. 21. dec. kanon til jul171 rdl. 4 .. 3 ..
Til bryllup i Nyled 1869.
D. 2. dec. var de til Jørgen Hansens bryllup i Nyled. Brudegave 4 rdl., foruden en del gaver i fødevarer og i de forskellige kobber 1 .. D. 13. dec. mødte han som retsvidne i Flensborg.
Selskabelighed 1869.
Her ses alle de steder hvor han har været til gæst hos sine venner, hvor han har spillet kort og tabt eller vundet. Det kan læses i originalen.
Maskeradebal på Gammelgaard 1869.
Ved maskeradeballet på Gammelgaard d. 27. dec. agerede min bror slagter, Nikolaj skorstensfejer, Christian Munk, Matthias Fenger anfører for en Zionstrop.
Indkaldt som ”Schøffe” i krigsretten 1869.
D. 13. dec. var min bror indkaldt som retsvidne eller ”Schøffe” til krigsretten i Flensborg. Udgift 5 rdl. 5. 8 .. Hans kone fulgte. Udgift for hende 2 rdl. 2 .. Rejsen frem og tilbage 2 rdl. Han opholdt sig her fra 7. til 13. dec. Diæter og rejsepenge ….
Medlem af kommissionen for indkomstskatter 1869.
D. 14. dec. var han til møde i kommissionen for indkomstskattens ansættelse for Sønderborg kreds i Sønderborg. Fortæring hos gæstgiver ….. 4 .. 8 .. Diæter og rejsegodtgørelse 2 rdl. 2 ..
Gårdens avling, indtægter og udgifter for 1869, kan ses på originalen.
|
