1873 1873. Ungdomsbal på Lysholm 1873. Alle sønnerne har været hjemme i julen og rejste igen tilbage første søndag morgen d. 5. jan. kl. 4 herfra til deres respektive opholdssteder, efter at have tilbragt en livlig og glad jul, rig på baller og lystigheder. Der var også usædvanlig mange unge hjemme i år, så at der endog manglede damer. Nytårsdag havde vi bal her, som jeg længe havde lovet børnene. Det er i grunden en glæde at gøre et sådant; thi der stilles ikke store fordringer til køkken og spisekammer. Smørrebrød og kage og en bolle ”jugendlich punsch”. Og så har man alle de glade og fornøjede ansigter omkring sig. De ældre spillede kort, hvor han vandt i l`Hombre 1 rdl. 4 .. Rejsepenge for min søn Nikolaj til København 16 rdl., ditto for Jørgen til Lolland 20 rdl. og Christian til Sorø 6 rdl. 4 .. Jørgen forlovet med Litte Schwensen 1873. Ved den tid blev hans søn Jørgen forlovet med Litte Schwensen af Hørup. Hvad skal man nu sige hertil, det havde jo haft god tid med sligt; men skulle det endelig være, så sige vi, at vi er glade ved hende, som vi kender godt, da hun altid har været nøje knyttet til vore børn, og som vi holde af, og så vi dernæst håbe, at det må være godt således, og at det må være Guds vilje! Bal i Guderup 1873. Efter at ferien var vel overstået, fik løjtnant Jørgen Hansen i Guderup besøg af en kapt. Buchwald og en arkitekt løjtnant Seemann, og så gik det løs igen nogle dage. D. 2. jan. var der gilde i Guderup, hvor han tabte i Whist 2.. 8 .. 116 f. Frivillige bidrag i Hertugdømmet til de vandlidte 1873. !8973 d. 9. jan. Regeringen i Slesvig har offentliggjort en fortegnelse over de indtil nu til de vandlidte i Holsten og Slesvig indkomne frivillige bidrag. Udbyttet af huskollekten 170,286 thaler, af andre bidrag er indkommet 91,328 thaler, tilsammen 261,614 thaler eller 348,819 rdl. I de nordlige kirker er der efter denne bekendtgørelse indkommet i Haderslev kreds 13,678 thaler, Aabenraa kreds 2666 thaler, i Sønderborg kreds 5449 thaler, i Flensborg kreds 10,316 thaler, i Tønder kreds 7634 thaler. Det må dog bemærkes, at heri er ikke medregnet de betydelige summer, der er indkommen til private komiteer foruden de officielle. Provst Fangel konstitueret som provst for Sønderherred 1873. Efter provst Hoecks død blev provst Fangel tillige konstitueret som provst for Sønderherred. Da pastor Georg Frederik Jessen, præst i Nordborg 1873 d. 4. marts blev forflyttet til Ulkebølle, blev han 1874 d. 10. april udnævnt til provst for Sønderherred. Da min bror oh jeg i denne mellemtid en dag besøgte pastor Fangel i Notmark, spurgte han os: ”hvem skal vi nu have til provst”, da vi ytrede, at det havde vi ingen mening om, svarede han, at det måtte da blive pastor Schwensen, thi jeg bliver det ikke, og bryder mig heller ikke om det. Men ved du, hvorfor jeg nok ville være det. Jo for så kunne jeg søge et større kald. Min bror og jeg var dog enige om, at hverken han eller pastor Schwensen ville blive det; thi dertil ville autoriteterne naturligvis have en tysksindet provst. Det tyske sprog var forretningssprog 1873. Den konstituerede landråd Hr. v. Stockhausen har befalet brugen af det tyske sprog som forretningssprog i alle indberetninger. Kommuneforstanderne har allerede for længe siden klaget derover til regeringen. Men hvad hjælper det. Man ser heraf, at embedsmændene er ikke til for folket, men folket kun er til for deres skyld. Hr. Andersen til Kegnæs får ingen hjælp til Drejet 1873. Regeringen har ifølge Flensb. U. Z. afslået et andragende om genopførelsen af den ved stormfloden d. 13. nov. 72 ødelagte dæmning som forbinder halvøen Kegnæs med Als. Da omkostningerne ved genopførelsen anslås til 8000 rdl. synes det ubilligt, at de af vandfloden stærkt medtagne beboere af Kegnæs og de tilgrænsende dele af Als selv skulle betale dette bekostelige arbejde, det må derfor håbes, at Finansministeriet i Berlin vil vise sig mere humant. Herom skriver min bror:” Andersen på Kegnæsgaard, hvis skade ved vandfloden blev takseret til 26000 preussiske Thaler (alt for ublidt højt) og som forlangte et rentefrit lån på 10.000 pr. Thaler af regeringen i visse år, fik afslag, hvormed dog fulgte udnævnelse til Ridder af Kronens Orden 4. Klasse, der nok svarer til Dannebrogsmand. Gammelgaard ikke solgt 1873. Ifølge sikkert forlydende er salget af Gammelgaard nu sin afslutning nær. Købesummen er bestemt til 400.000 rdl. og der skal kun stå tilbage at ordne betalingsvilkårene, i hvilken henseende det hovedsagelig drejer sig om, hvorvidt den danske regering fremdeles vil lade den danske statskasses penge blive stående i gården, uagtet den kommer i en anden mands hånd. Gården solgtes i sin tid for 213.000 rdl. af den danske regering til Hr. proprietær Møller, og denne tjener således en god skilling; men beklageligt er det for den danske befolkning, at nu også den største af de tidligere augustenborgske herregårde skal gå over i tyske hænder, ligesom det tidligere er sket med Rønhave, Rumohrsgaard, Augustenborg, Kegnæsgaard, Graasten og Fiskebæk. Herom skriver min bror: Møller har jo travlt med at sælge igen, og vi var alle så visse derpå, da manden strks slog til med købesummen, men forbeholdt sig 8 dages betænkningstid for at få kaution m.m. Møller var slemt i knibe, da han begyndte at fortryde det, Karoline græd hver dag, endelig kom besked, at forholdene ikke lod sig arrangere således, at han kunne stå ved budet, og dermed slap Møller og Otzen fik en lang næse. Han skulle have haft 40.000 rdl. som underhandler. Ditte Knudsen skal til Kiding 1873. Ditte Knudsen skal til Kiding og være der en måneds tid for at gå med i mejeriet og sætte sig ind i det nye segeliske regnskab. Mackeprang vil gerne tage imod hende, og hun tager da derover en af de første dage efter den fødselsdag i Hagenbjerg eller Notmark. Litte kommer herned i marts, og det passer da godt. 117 f. En landproduktbørs skal oprettes i Sønderborg 1873. D. 5. febr. holdt den alsiske Landboforening et møde i Ketting kro, hvor hen imod 150 medlemmer var tilstede. Hr. Wolf fra Gammelgab og flere medlemmer fra Sundeved var tilstede. På dagsordenen stod, at man ønskede en landproduktbørs oprettet i Sønderborg. Den anbefaledes af Hans Lassen i Lysabild, Wolf fra Gammelgab, Hr. Nik. Ahlmann og dyrlæge Thoysen fra Skodsbølle. Forsamlingen bestemte sig for sagen. Det vedtoges, at bestyrelsen, hvortil valgtes H. Lassen jun. I Lysabild, degn P. Jørgensen af Mommark og Hr. forpagter Albertz til Ladegaard, skulle træde sammen med en lignende komite fra Sundeved for at fremme sagen. Hr. lærer Langkjær holdt et foredrag over mælkens bestanddele, der fulgtes med interesse. Flere dødsfald 1873. D. 5. febr. døde i København efter længere tids svagelighed, Hr. cand. theol. løjtnant Adolf Knudsen, 47 år gl. der i 2 år var forstander for Sandbjerg Højskole. I febr. døde amtsdommer C.F.E.T. Saraun i Burg på Femern. Han var i nogle år efter 1864 konstitueret som amtmand over Sønderborg og Nordborg amter. I marts døde den gamle mademoiselle Hansen i Sønderborg, hvor min bror var ude at følge. Thrine Johansen flyttede nu hen i en lille lejlighed ved siden af hendes brors og skulle have kosten hos ham. Svigerinden havde været meget god imod den gamle og er det ligeledes imod Thrine. Ditte kom til Kiding 1873. D. 1. marts rejste han til Kiding med sin datter Ditte Knudsen. De tog en vogn i Graasten til Kiding. Udgift på rejsen 2 rdl. 5 . 2 .. Kusken Nik. Rasmussen holder bryllup 1873. D. 7. marts holdt kusken Nikolaj Rasmussen bryllup med Marie Christensen, en datter af parcellist Hans Christensen eller Mikkelsen på Østerholm. Brylluppet stod hos hendes far, og her var min bror med. Foruden ham var Hans Møller og kone, Chr. Klyhn og kone, høker Jespersen med kone i Guderup, for hvem boelsmand Klaus Klyhn i Guderup kørte ,og for min nabo var prangeren Jørgen Christensen kusk, så at vi var et ret gemytligt selskab. Dog var det en frygtelig kulde den dag, og vi sad og frøs ved bordet i den såkaldte pissel, da der ikke var plads i dagligstuen. Siden om aftenen kom vi ned i den lille lune dagligstue og fik punch. For resten var der musikanter, og vi fik os en dans. Brudegave 8 rdl. 4 .. 8 .. Politiassistent Berthelsen i København død 1873. Det bliver dårligere og dårligere med Mad. Hansen på Bommerlund. Det var godt, om hun snart kunne få forlov. Det var sørgeligt, at hendes svigersøn politiassistent Berthelsen i København for kort tid siden er død, vistnok efter en mishandling af en matros. Hans enke sidder tilbage med 9 børn. Foredragsmøder 1873. D. 2. marts var han til Sønderborg for at høre foredrag i Stadt Hamborg. Fortæring 1 rdl. 2 .. D. 16. marts var han til et møde i Sønderborg på Hotel Alssund. Fortæring 1 rdl. 4 . D. 15. marts gav han møde i Augustenborg kro ved indkomstskattens ansættelse. Fortæring 5 .. 118 f. Bonitering i Sundeved 1873. D. 30. marts udgav han på Sundeved ved boniteringen 5 rdl. 1 .. Han boniterede denne gang i marts og april sammen med boelsmand Kock i Iller og Gammelgab. Han ville hellere være fri for Kock og sammen med Peter Erichsen af Lunden, med hvem han forrige år havde arbejdet sammen i nogen tid. Han håbede, at man i dette forår blev færdig med Sundeved, var for resten ked af dette arbejde og ville se, om han ikke kunne slippe fri for det. Han logerede her i Brunsnæs. Han boniterer i Miang 1873. D. 12. april skriver han, at han nu er færdig på Sundeved og har begyndt her på Als i Miang. D. 18. sildig om aftenen kom han hjem fra Iller, og begyndte om morgenen d. 19. at bonitere i Miang, hvorfra han om aftenen spadserede til fods hjem, så at han rigtignok var bomtræt. Men det har jo ingen nød, når man er sund og rask derved. Det er dog rart at være kommen til Als, hvor han kan komme hjem engang midt i ugen. Han bliver vel sagtens ikke fri før i slutningen af maj åned. Mens det står på i Miang, tager han logi i Hørup præstegård. Ditte kommer hjem 1873. D. 30. marts kom hans datter Ditte tilbage fra Kiding. For kostpenge og dusør til mejersken 14 rdl. 4 .. Drikkepenge 1 rdl. 4 .. Hans Christian Fangel har bryllup 1873. D. 23. april havde Hans Chr. Fangel bryllup med Christiane Mayhoff af Sønderborg. Det stod i Notmark præstegård. Min bror skulle føre brudgommen. Bryllupsgæsterne: familien på Lysholm, familien i Guderup, Hørup, Majbølgaard, Hagenbjerg, købmand Chr. Fangel på Nordborg, boelsmand Hess fra Notmark og degneenken Mad. Matthiesen i Notmark, gamle Anne fra Flensborg, der i mange år havde tjent dem på Søvang og i Notmark og brudens forældre og søskende. Ingen brudepiger, det fjas vil Hans Christian ikke vide af. Brudegave, 6 sølvspiseskeer 16 rdl. Han betalte for mælk 1873. D. 14. febr. betalte han Jens Bonde og Hans Drejer i Elstrup for mælk i nov., dec. og jan. 72 rdl. 4 .. 13 .. D. 15. febr. betalt Jacob Jørgensen Jæger for mælk i nov., dec. og jan. 34 rdl. 3 .. 6 .. den samme endnu for mælk 1 rdl. 1 .. 10 .. D. 6. maj betalte han Jens Bonde og Hans Drejer i Elstrup for mælk i febr., marts og april 201 rdl. 4 .. 4 .. D. 16. maj betalte han Jacob Jørgensen Jæger i Kismis for mælk i febr., marts og april 46 rdl. 1 .. 13 .. Han betalte sine skatter 1873. Han betalte i skat d. 5. febr., skorstensfejer 5 .. 8 .. D. 8 febr. betalt skatter for sig og folkene 37 rdl. 5 .. 2 .. D. 2. jan. skolepenge 4 .. pr. tønde land 20 rdl. 3 .. 12 .. D. 4. jan. betalt ølskat for 1. kvartal 1873 og fremdeles 9 rdl. 2 .. D. 30 marts betalt skolepenge 4 .. pr. tønde land 20 rdl. 3 .. 12 .. D. 2. april betalt forstander Chr. Christensen Suder hans halvårlige løn 4 rdl. 1 .. 3 .. Selskabelighed 1873. Den sædvanlige omgang med deres venner, med kortspil, hvor han både taber og vinder (kan ses på originalen) 119 f. En forlovelse kom i stand 1873. D. 19. april meddeles det, at Floron er bleven forlovet med Anne Jacobsen, den yngste af apoteker Jacobsens døtre på Augustenborg. De rejste straks til København. Peter Bonefelds gård i Tandslet brændt 1873. D. 28. april afbrændte Peter Bonefelds smukke gård i Tandslet totalt. Det lykkedes dog at redde den store kvægbesætning og det meste af indboet. Ilden kom fra bryggeriet. Han betalte i brandbidrag 8 rdl. 4 .. 3 .. Kulde i maj måned 1873. D, 2, maj. Det er slemt med den vedblivende kulde, og at køerne ikke kunne komme på græs. Det tager så slemt på kornet. I dag fik jeg en smuk ko fra Stevning hos Jørgen Ahlmann, men den kostede også 68 rdl. Betaling for boniterings arbejde 1873. D. 1. maj modtog han på Amtstuen i Nordborg i diæter og rejseomkostninger samt for udlæg til graverne ved boniteringen i efteråret 1872 i Blans, Snogbæk og Bøjskov 271 rdl. 4 … Han har altså boniteret i Sundeved 1872, i Snogbæk, Bøjskov og Blans, i 1873, i Iller og Gammelgab. Her logerede han i Brunsnæs Færgested kro, som hører til byen Iller. Bonitering i Miang 1873. D. 29. april udgivet til graverne i 9 dage a 1 rdl. 2 .., 12 rdl. Drikkepenge i Hørup præstegård 2 rdl. Øl hos forstanderens kone i Miang 2 rdl. 4 .. Jørgen Rasmussens karl 1 rdl. D. 6 maj fortæring i Spang kro med de andre komitemedlemmer i Skatteligningen 4 .., til tobak 3 .. 12 .. Bonitering i Vollerup. D. 9. maj fortæring og drikkepenge hos Magnus i Vollerup. På bonitering i 6 dage 4 rdl. D. 17. maj. Fortæring og drikkepenge i 3 dage a. 3 .. 1 rdl. 1 .. Graverne i Vollerup i 10 dage a. 1 rdl. 2 .. 13 rdl. 2 .. D. 19. maj. Fortæring og drikkepenge og chaussepenge til Sundmark i bonitering 4 .. D. 20. maj ditto 3 .. 4 .. D. 21. maj. Fortæring på rejsen med Ligningskommissionen 2 rdl. D. 26. maj. Fortæring i Sønderborg med de andre medlemmer i Skatteligningskommissionen 1 rdl. 4 .. D. 29-31 udgivet i Sønderborg i fortæring og drikkepenge ved boniteringen 4 rdl. Udlæg til graverne i 13 dage a. 1 rdl. 2 .. 17 rdl. 2 .. Da han var i Miang lå han i Hørup præstegård. I Vollerup har han dels spist hos kromand Magnus, dels i Sønderborg og vel for det meste taget hjem om natten. Ditte Knudsen kommer til Avernakø 1873. D. 20. maj kom Ditte Knudsen og Litte Schwensen til Avernakø og lå en nat over. De ville gøre en fodtur på Fyn og navnlig besøge digteren og gårdejer Mads Hansen i Vester Skjerninge. Til rejsen fik hun 5 rdl. 2 .. Jørgen som havde været hjemme i besøg, fulgte dem og skiltes fra dem i Faaborg, hvorfra han rejste tilbage til Lolland. Han og hans kone gør en tur til Avernakø 1873. D. 13-18 juni gjorde han en rejse med sin kone og datter til Avernakø. Vi gjorde en køretur til Korshavn for at se udsigten fra de høje banker, var nede hos sognefoged Thomas Falk, hvor vi så de mange gamle dragter, der var ophobede i denne gård. Derhos var vi indbudne til forpagterens og ned til gårdejer Peter Rasmussen, der havde fået …. med fra Als. På hjemturen tog vi over Lyø, hvorfra de tog båd og fik Augusta Fenger med til Als. Rejsen kostede 13 rdl. 2 .. 120 f. Gammelgaard solgt 1783. D. 26. juni er hovedgården Gammelgaard på Als bleven solgt med besætning af 26 heste, 172 malkekøer, 18 kvier, 3 tyre, 25 kalve, 20 moderfår, 1 vædder, 18 grisesøer, 2 orner og 60 grise og inventar, at aflevere til 1. okt. for 420.000 rdl. R.M. Køberen er en Friherre v. Romberg fra Vestfalen. Gammelgaards hele areal er 814 tdr. land a 240 . R., hvoraf omtrent 60 tdr. skov og 70 tdr. eng. I 1860 købtes gården af proprietær Møller for 213.000 rdl. R.M., foruden en afståelse til mølleforpagteren af ca. 1700 rdl., men ejendommen er ganske særdeles forbedret siden den tid og i udmærket kultur. For den alsiske Landboforenings skyld må det i høj grad beklages, at nu atter én af de tidligere augustenborgske herregårde er falden i tyske hænder, kun Werthemine og Majbølgaard er endnu i danske hænder. Bryllup i Lambjergskov 1873. D. 2. juni var de infbudte til bryllup hos gårdejer Jørgen Lauritsen, hvis datter Kristine Marie Lauritzen blev g.m. sønnen fra gården Hovlykke i Lambjergskov. Brudegave 7 rdl. Bruden Kristine Marie Lauritzen var i efteråret 1872, 2 måneder på Lysholm for at gå med i mejeriet og husholdningen. Ildebrand i byen Pøl 1873. D. 5. juli var der ildebrand i landsbyen Pøl ved Nordborg, hvor 3 huse blev lagte i aske, ved hvilken lejlighed 5 familier blev husvilde, lutter småfolk, som intet havde forsikret. Ildebrand på Langdel 1873. D. 8. juli var der ildebrand på Langdel, hvor gårdejer Andreas Petersens gård ved Augustenborg nedbrændte. Boelet er brændt for en 40 år tidligere. Det blev nu smukt opført på ny med tagpander. Et heftigt tordenvejr 1873. D. 16. juli om formiddagen mellem 10½ og 11 trak et frygteligt tordenvejr hen over Adserballeskov, ledsaget af uhyre regnskyl og hagl. Lynilden slog ned i byens mølle, gik ind ved akslen ved kappen og langs ned ad den ottekantede bjælke, rev taget ned og søndersplittede den lange grove ottekant, dog uden at tænde ild. Gammelgaard bortforpagtes 1873. D. 11 juli var han taget op til Augustenborg kro hvor gården Gammelgaard var ansat til offentlig bortforpagtning. Hr. Carl Jacobsen, forpagter af Werthemine fik den i forpagtning. Fortæring 1 rdl. 3 .. 4 .. Lysmosegaard brændt 1873. D. 22 juli. Den i Sønderborgs umiddelbare nærhed beliggende Lysmosegaard er i morges totalt nedbrændt. Af indboet frelstes intet. Ildens opkomst er ubekendt. Der var dog stærk mistanke om, at ejeren Hr. Johan Møller, der også for nylig havde købt Colosseum i Sønderborg, havde gjort det, da han kort efter hængte sig i en skov i nærheden af Aabenraa. Til denne brand og den på Langdel betalte han d. 30. aug. 17 rdl. 3 .. Ey stærkt tordenvejr 1873. D. 27. juli en søndag, rasede atter et stærkt tordenvejr om eftermiddagen over en stor del af Danmark, både over Nordslesvig, Jylland, Fyn og Sjælland. 121 f. Husleje på Østerholm 1873. D. 2. aug. betalte fru Paulsen for husleje på Østerholm for ½ år 20 rdl. Hun sad nu ene på Østerholm, da frøken Dora Møller længtes tilbage til København. Hun fortsatte dog syskolen for ukonfirmerede piger fra Helved, Østerholm og Elstrup og læste undertiden op for dem. Hun havde også et homøopatisk apotek og var en slags doktor for mange, der søgte råd hos hende. Medlem af komiteen for indkomstskatten 1873. D. 6. aug. modtog han som medlem af komiteen for indkomstskattens ansættelse i Sønderborg kreds i diæter og rejseomkostninger for 1873 8 rdl. 4 .. Hertil blev han hvert år valgt af kredsretten efter landrådens anbefaling. D. 12. aug. var han på en rejse med centralkommissionen på Als og Sundeved ved revisionen af de boniterede grundstykker. Fortæring og befordring 24 kr. Hans sønners rejse tilbage 1873. D. 14. aug. rejste Christian efter ferien tilbage til Sorø. Rejsepenge 7 rdl. 4 .. D. 19. aug. rejste Nikolaj tilbage til København med forsyning for et år af 420 rdl. Han betalte for mælk. 1873. D. 9. aug. betalte han Jens Bonde og Hans Drejer i Elstrup for mælk i maj, juni og juli måned 488 rdl. 4 .. 6 .., samme dag betalte han Jacob Jørgensen Jæger i Kismis ved Elstrup for mælk i maj, juni og juli 79 rdl. 3 .. D. 8. nov. betalte han Jens Bonde og Hans Drejer for mælk i aug., sept. og okt. 323 rdl. 2 .. 12. , samme dag Jacob Jørgensen Jæger i Kismis ved Elstrup for mælk i aug., sept. og okt. 63 rdl. 10 .. Et heftigt tordenvejr 1873. Søndag og mandag d. 24.-25. aug. havde det stået og blæst med en tung sydvestvind ligesom det i juli måned tit stod med uroligt vejr, storm og torden. Om tirsdagen d. 26. aug. trak det hen på eftermiddagen kl. 6 pludselig et meget heftigt tordenvejr op der i en fart udbredte sig over hele himlen. Den opgående tordenbyge i sydvest var meget sort, så omtrent ud som dampen af en fabrik. Det stod i hen ved et par timer og der faldt en stærk regn. Ved samme tid var det også torden i Haderslev. Dets virkninger sporedes rundt omkring ved talrige nedslag. Man var midt i høsten, og da det blev ved i længere tid at stå med torden, virkede det til megen skade for høsten, især på de større gårde. Onsdag d. 27. aug. var det et roligt smukt vejr. Torsdag formiddag d. 28. aug. hørtes flere tordenskrald i det fjerne og lidt over middag trak atter en heftig tordenbyge op i vor nærhed her på Avernakø. Det stod et par timer med stærk lyn og skrald og megen regn. Man kan se hvorledes det trak langsomt frem fra vest mod øst. Omtrent kl. 6 stod det over Gammelgaard på Als. Her var køerne endnu på malkestedet, da pigen ikke var færdig med at malke. På én gang slog det ned i flokken, alle køerne røg ud i marken og pigerne ind, skønt de ikke var færdige. Der skete dog ingen skade. Kort efter slog det ned på Miangmark og brændte en … havre. Omtrent kl. 7 var det over Lysholm, hvor det slog ned i Langkobbel og begyndte at brænde den skokkede havre. Min bror blev det var nede i ledet ved dammen og fik i en fart gårdens folk ud at slukke ilden ved at kaste jord på den. Hen imod kl. 11 stod det over Lyø hvor det slog ned i en kornstak midt i Mads Hansens gård. Ved hurtig hjælp blev ilden dog i tide dæmpet, desuden slog den her på Lyø ned flere steder i marken. Lidt over middag kom uvejret til Avernakø, hvor det dræbte en ko på Korshavn. På Bjørnø slog det ned i en ankerketting, hvormed en båd var gjort fast til pælen og smeltede den i vandet. Ved Bøjden, på Hornemark og flere steder i Faaborg omegn sås ildebrande. Dets virkninger i denne uge sporedes vidt omkring over hele landet ved hyppige nedslag. Om tirsdagen slog lynet også ned i lynaflederen ved et krudthus i Sønderborg, hvor der opbevaredes et par tusinde … krudt. 122 f. Et uroligt efterår og vinter 1873. Hele den følgende tid i sept. måned stod med meget uroligt vejr og idelig torden. Det gik tit om natten hele tiden med torden, ligesom den ene byge var forbi, trak en ny op. Hen imod slutningen gav det en kort tid roligt og stille vejr. Okt. var igen meget urolig, i nov. lagde nattefrost en 3 ugers tid bånd på vejret, men dec., jan. og febr. var atter meget urolige, det gav ingen vinter, den gik hele tiden hen med voldsom storm, regn og hyppig torden. Han har betalt skatter 1873. D. 6. maj betalte han de kongl. skatter 194 rdl. 1 .. 12 .. D. 10. maj betalte han for Kobbelhaven 4 rdl. 1 .. 12 .. D. 26. juni betalt skolepenge og fattigpenge 24 rdl. 2 .. 10 .. D. 6. aug. betales skatter 21 rdl. 5 .. 2 .. Høsten og vejrliget 1873. Sidste lørdag fik vi endelig resten af høsten til ende bragt, navnlig noget havre, rivning og andet pilleri. Fukken havde vi allerede fået 9 dage i forvejen. Gud ske lov! at vi er så vidt, og at det alt sammen er blevet godt bjerget, hvilket ikke alle kunne sige. På de store gårde står endnu meget ude, som nu næsten er halv fordærvet. Det er jo skrækkeligt med al den regn, ledsaget af bestandig torden, der flere gange har været meget streng her og andre steder. Den slog da også ned en tirsdag formiddag i Havrekobbel. Onsdagen d. 10. sept. afholdt den alsiske Landboforening sit dyrskue ved Ketting kro under en meget talrig deltagelse fra befolkningens side. Om eftermiddagen var der fællesspisning i Ketting, hvori 400 personer deltog, og her fulgte den ene skål efter den anden. Derefter var der dans til ud på natten. Hr. Møller, som i en lang årrække har været foreningens formand og som skulle rejse i okt., glimrede ved sin fraværelse. Her havde jo været en smuk lejlighed til at have taget afsked med befolkningen. Herom skriver min bror: landmandsmødet i onsdags var meget stort; der var vel samlet 12 til 15oo mennesker, hvor den store sal over porten med alle de andre rum, porten indbefattet og et stort telt ikke var tilstrækkeligt. Jeg tænker, at den nye sal er snart betalt. Men man må indrømme dem, at de forstår at gøre vej, der var dækket til 400, men det forslog ikke, så at der spistes nok et hold (mindre) bagefter, men mad var der, og intet manglede. Min bror købte en lille tyr og et lam for 77 rdl. Martin Vogelsang til Solbjerggaard havde fået i opdrag fra J. Hansen på Bommerlund af købe en tyr til ham, da Matthias fik det at høre, blev han ved at overbyde Martin, og fik så tilslaget for 73 rdl., og sendte den så hjem til Bommerlund. Har man set mage til slyngelstreg. At Hansen er vred derover, er jo intet under. Da Martin senere bød på et vædderlam, kom Matthias også og bød med ham til 30 rdl., uagtet han ingen lam ville have. Hans udgift ved mødet 3 rdl. 1 .. Afskedsgilde på Gammelgaard 1873. D. 14. sept. var vi indbudte til et stort afskedsgilde på Gammelgaard og sagde dermed farvel til dette sted. Stemningen var, uagtet den gode vin og mad, noget stille og trykket. Møller var noget flad og fed, og skålene noget magre og tørre, det var jo også et selskab med hvem han, med få undtagelser, har rambulteret sig. Han er vist glad da det er overstået. Snart kan han drage sikkert i havn med ¼ million. Skovrider Hansen med Muusmann var kommen i den anledning, men det var en slem skuffelse, at østerserne udeblev, der var ingen at få før d. 25. sept. Da vi skulle bort og steg til vogns, fik vi en frygtelig forskrækkelse, da det så ud, som om der var en stærk ildebrand lige i retning af Lysholm, og at vi ikke tog fejl af retningen sås da vi kom i Tofthøj, at den stod lige ud over Chr. Sundeboes hus, men på Fyn. Om det nu var en ildebrand eller andet luftsyn, lige nede i horisonten, må vi endnu lade henstå. Det viste sig at være Hovedgaard Tybring under grevskabet Wedelsborg på Fyn. Her synes at mangle side 123-130
|