Fæsteboel nr 175 Chr Knudsen H II 17: Dette boel har ligeledes førhen været et fæsteboel under Nordborg Amt. Det opføres gerne som det andet i rækken. Som bekendt hørte både Havnbjerg og Lavensby tillige med Holm og Pøhl til Nordborg len. Dets nummer i jordebogen på amtsstuen var 175. Bønderne i Lavensby gjorde altså hoveri på Nordborg herregård indtil 1773, da den blev udparcelleret. Såvidt Chr Knudsen. Det kan tilføjes, at dette boel var 1 af 4 boel i Lavensby, som hertug Hans den Yngre havde afkøbt Christine Ahlefeldt i 1578. 1. Mads Hansen født 1547, død Jan 1622, Lavensby, begr: 4 Jan 1622, Havnbjerg. nævnes i et pengeregnskab fra ca 1600 på et boel i Lavensby, som hertug Hans den Yngre havde købt af Christine Ahlefeldt. Det er boel nr 175 på udstykningskortet. Chr. Knudsen H II 17: Matz eller Mads Hansen er allerede gift 1580, og sidder da vist nok også for boelet. At han havde dette boel i fæste fremgår klart deraf, at 1614 skyldte Mads Hansen årligt til kapellaniet i Lavensby 2 skilling lybsk i rentepenge af en kapital på 2 mk, som i gammel tid er blevet skænket til kapellaniet og er bleven sat fast i dette boeller Det må betragtes som en gave af en eller anden adelsmand eller rigmand, hvorfor kapellanen imod at erholde den årlige rente, skulle holde en sjælemesse i kirken på bestemte tider. Disse 2 skilling har dette boel indtil den nyeste tid (skrevet 1889) årligt skyldt til præstekaldet i Havnbjerg, til hvilket det tillige med andre kapellaniindtægter blev overdraget 1752, da det residerende kapellani i Lavensby blev nedlagt. Han kaldes både Madtz og Matz, dette er mere den tyske, hvorimod Mads er den danske form af navnet Mathias. 24 apr 1622 blev Anne, Mads Hansens huskone i Lavensby begravet gammel 60 år, altså født 1562. Der tilføjes: virgo erat, det vil sige, at hun var jomfru, mø eller pige, altså et ugift fruentimmer. Det er altså ikke hans kone, men en gammel pige, måske hans søster, der har siddet til huse hos ham i en lejlighed på boelet. Det var naturligvis aftægtslejligheden, et lille kammer, der i de tider var indrettet i enden af huset eller laden, og som tit lejedes ud, når det stod ledigt. Man behøvede i de tider at tage enhver lille ekstra indtægt med. 24 dec 1630 blev Maren Madses af Lavensby begravet i en alder af 70 år, altså født 1560, det er måske hans enke. Børn: i Hans Mattesen født 1580. 2. Hans Mattesen født 1580, gift 8 Dec 1622, i Havnbjerg, Mette Jebsen, født 1594, død Apr 1656, Lavensby. Hans døde Sep 1650, Lavensby, begr: 16 Sep 1650, Havnbjerg. Hans Mattesen nævnes ved vielsen 1622, kaldes ved datterens dåb 1624 Hans Madsen i Lavensby. Hans Madsen nævnes i jordebogen for 1649-1650. I jordebogen 1656 findes Peder Thomsen i hans sted. Chr. Knudsen H II 18: Hans Madsen, hyppigt kaldet Hans Mathiesen, der er det samme navn. I almindelig daglig tale er han nok bleven kaldt Hans Madsen. Mathias er det oprindelige navn, det går let over til den hårdere tyske form Matz og den blødere danske form Mads, Matthias, Matthis, Mattes og Mats. Hustruen måske en datter af boelsmand Jeb Thomsen eller Jeb Smed i Lavensby. Hans Madsen var altså, hvad der i den tid var meget hyppigt, 42 år gammel, da han blev gift. De giftede sig den gang i almindelighed ikke, før de havde lejlighed til at sætte bo på et sted. Det er ikke så i vor tid (skrevet 1889), nu gifter de sig i en ung alder, f›rend de ejer noget, og bliver derfor straks helt forarmede. Hans Madsen nævnes fra 1632-1639. 29 apr 1656 blev Mette Hanses i Lavensby begravet, det er måske hans hustru,. Mette: Mette Jebsdatter nævnes ved vielsen 1622 af Lavensby. Børn: i Mattes Hansen født Nov 1623, Lavensby, død 1662, Lavensby, begr: 26 Aug 1662, Havnbjerg. vist ugift. ii Maren Hansen født Dec 1624, Lavensby, død Dec 1624, Lavensby, begr: 14 Dec 1624, Havnbjerg. iii Elline Hansen født 1629, Lavensby. Se nedenfor. iv Maren Hansen født Okt 1632, Lavensby. v Jeb Hansen født Jul 1635, Lavensby. vi Christen Hansen født 1639, Lavensby. Han fik måske også sit faders boeller 3. Peder Thomsen født Dec 1611, Lavensby, (søn af Thomas Hansen og Maren _____) gift 29 Feb 1653, i Havnbjerg, Elline Hansen, ovenfor, født 1629, Lavensby. Peder døde 1669, Lavensby. Peder Thomsen nævnes som boelsmand i Lavensby i jordebogen for 1656-1657. Chr. Knudsen H II 18: Peder Thomsen kaldes også efter den alsiske form Thamsen eller Thamesen. 1658 er Peder Thomsen mand på dette boel og skylder årligt 2 sk lybsk i rentepenge til kapellaniet lige som sine formænd, hvoraf det altså er klart, at hans plads på boel nr 175 er rigtig nok. 28 apr 1667 stod Peder Thomsens Maren åbenbar skrifte i Havnbjerg kirke, hun har altså været besvangret. Hun kan ikke være Peder Thomsens datter, men må være en pige i hans tjeneste. 1 jun 1681 bliver Ellen Peders af Lavensby begravet, det er måske hans enke. Peder Thomsen og hustru har altså siddet for boelet i den besværlige krigstid 1657-1660. Børn: i Maren Pedersen født 1655, Lavensby. dødd som barn ii datter _____ født 1656, Lavensby. Hendes navn er ikke indført i kirkebogen, ifølge Chr Knudsen har hun måske heddet Mette. iii Maren Pedersen født 1660, Lavensby. iv Thomas Pedersen født 1665, Lavensby, død 1686, Lavensby. Chr Knudsen H II 19: Disse 3 led er sikre nok, men nu indtræder en vanskelighed. Ellen Peders døde 1681, og den følgende mand Christen Hansen bliver først gift 1687, men boelet kan ikke være uden nogen mand fra 1681-1687. Vanskeligheden løses måske bedst på følgende måde. Da moderen Ellen Peders døde 1681, var sønnen Thomas Pedersen endnu kun 16 år gammel, måske har herskabet, hertug August på et andragende fra familien udsat fæstets løsning, indtil sønnen Thomas Pedersen kunne tage ved stedet, og under hans mindreårighed har vel da hans morbroder Christen Hansen forestået boelet. Da Thomas Pedersen imidlertid døde 1686 og blev begravet 30 apr 1686 i en alder af 21 år, har Christen Hansen selv måttet løse fæste på boelet, da der ingen nærmere afkom fandtes. Således lader forbindelsen mellem de foregående og følgende led sig forklare. 4. Christen Hansen Bonde gift 13 Nov 1687, i Havnbjerg, Ellen Jensen, død 1737. Christen døde 1726. Chr. Knudsen H II 19: Christen Hansen er måske søn af forrige boelsmand på dette boel nr 175 i Lavensby og altså døbt 22 jul 1639. at han da bliver 48 år gammel, inden han kommer til boelet, kan ikke gøre noget, thi folk var i den tid gamle, inden de nåede såvidt, hans to formænd var også gamle, da de fik fæste på boelet og blev gifte. Han derimod har da været en gammel karl, der havde samlet sig lidt penge, og en sådan ville herskabet helst have, ofte tvang det end også en sådan karl med en lille kapital til at tage imod et boeller Hustruen var altså vist nok en broderdatter af forrige mand her på boelet Peder Thomsen, og kan måske som slægtning på den måde have fået boelet. I det tilfælde bliver Christen Hansen vel anden mand en først antaget. Men hvorfra Christen Hansen så end er, så er hans plads på dette boel sikker nok, og det må være den Christen Hansen, der bliver gift 1687. Han nævnes fra 1687-1702. 1717-1718 nævnes han på boelet, da han årligt leverede 11½ pund brød til kapellaniet. Han kaldes Christen Hansen Bonde til forskel fra Christen Hansen, kådner på Broen i Lavensby. Da der findes flere Christen Hansen i Lavensby til denne tid er det ikke let at skelne mellem ders børn, hvorfor de ikke her alle anføres, blot enkelte. Børn: i Maren Christensen født 1688, Lavensby, dbt. 16 Sep 1688, Havnbjerg. ii Jens Christensen født 1691. Se nedenfor. iii Hans Christensen født 1693, Lavensby, dbt. 26 Nov 1693, Havnbjerg. iv Christen Christensen født 1696, Lavensby, dbt. 2 Aug 1693, Havnbjerg. v Ellen Christensen født 1699, Lavensby, dbt. 30 Apr 1699, Havnbjerg. 5. Jens Christensen født 1691, dbt. 9 Aug 1691, Havnbjerg, gift (1) NN _____, død 1734, gift (2) 1734, i Havnbjerg, Anne Marie Frederiksen, født < 1716. Han får ifølge fæsteregisteret i de hertugelige amtsregnskaber fæste på boel nr 175 i 1720, hvor han efterfølger Christen Hansen. Chr. Knudsen H II 20: Jens Christensen er allerede gift 1724, men hans vielse findes ikke i Havnbjerg kb, hans kone må da vist have været fra et andet sogn, hvor vielsen er foregået. Denne hans første hustru døde 1734. 1739 står han opført på dette boel, da han årligt yder i tiende til Havnbjerg kirke 2 tønder, 2 skæpper byg og 3 tønder 6 skæpper havre. 1740 findes han endnu, men derefter forsvinder han helt, og en anden mand tiltræder boelet. Han har måske solgt sit fæste eller er flyttet fra sognet. Hvor eller hvad der er blevet af ham vides ikke. Anne: Anne Marie Frederiksdatter nævnes ved vielsen af Oksbøl. Børn med NN _____: i Ellen Jensen født 1724, Lavensby, dbt. 1 Okt 1724, Havnbjerg. ii Mette Jensen født 1728, Lavensby. iii Christen Jensen født 1731, Lavensby, dbt. 30 Sep 1731, Havnbjerg. Børn med Anne Marie Frederiksen: iv Karen Jensen født 1736, dbt. 7 Mar 1736, Havnbjerg. Døde som barn. v Frederik Jensen født 1738, Lavensby, dbt. 3 Aug 1738, Havnbjerg. vi Anne Jensen født 1740, Lavensby, dbt. 22 Jan 1740, Havnbjerg. 6. Thomas Nissen født 1696, Brandsbøl, dbt: 23 Feb 1696, Havnbjerg, (søn af Nis Pedersen og Anne Pedersen) gift 7 Okt 1740, i Havnbjerg, Margrethe _____, født 1696, død 1769, Lavensby, begr: 18 Mar 1769, Havnbjerg. Thomas døde 1770, Lavensby, begr: 14 Jan 1770, Havnbjerg. Chr. Knudsen H II 21: Thomas Nissens hustru Margrethe Jørgens synes at være en enke, men hvem hun forud har været gift med, kan ikke afgøres af kirkebogen. Hun kan jo gerne forud være gift tidligere i et andet sogn. Hvorledes han har fået boelet kan heller ikke opklares, dog bliver det måske rimeligt, at han har udkøbt Jens Christensen, og da har fået fæste på boelet. Muligt også, at konen kan have været i slægt med Jens Christensen og den ældre familie. Thomas Nissen lader til at have fået boelet 1740. Margrethe: Hun nævnes ved vielsen 1740 som Margrethe Jørgens. Børn: i Nis Thomsen født 1741. Se nedenfor. ii Anne Thomsen født 1743, Lavensby, dbt: 22 Sep 1743, Havnbjerg. 7. Nis Thomsen født 1741, Lavensby, dbt: 20 Aug 1741, Havnbjerg, gift (1) 10 Sep 1762, i Havnbjerg, Anne Hansen, født 1736, dbt: 19 Aug 1736, Havnbjerg, død 1781, Lavensby, begr: 4 Jun 1781, Havnbjerg, gift (2) 19 Okt 1781, i Havnbjerg, Anne Cathrine Christiansen, født 1740, død 2 Mar 1799, Lavensby, gift (3) 25 Okt 1799, i Havnbjerg, Marike Jessen, født 1747, Havnbjerg, dbt: 3 Dec 1747, Havnbjerg, død 11 Dec 1834, Lavensby. Nis døde 13 Jan 1827, Lavensby. Chr. Knudsen H II 21: Nis Thomsen må i alt fald have fået sit faders boel i fæste 1770 om end ikke tidligere. 23 jan 1770 samledes bønderne i Lavensby om jorduddelingen, og blev de da foreløbige enige om, hvor enhver mand skulle have sin jord i marken. Boelsmand Nis Thomsen skulle tage sin part i Østermarken i Ærholm ligefrem med Gjoldbøge. I skoven skulle Nis Thomsen tage den østlige del af Arras Sage. De andre mænd skulle godtgøre Nis Thomsen med 4 skæpper hårdt land. Boelsmand Christen Hansen skulle afstå hele sin gødning med undtagelse af 20 læs, som han selv beholder, til Nis Thomsen og Hans Pedersen, hvert læs med 2 heste for vognen. Forpagteren i kapellaniet skulle ligeledes udlevere hele sin mødding, som den til dels befindes, til Nis Thomsen og Hans Pedersen, der skulle dele den lige i mellem sig, og skulle Peder Huus, forpagteren hjælpe dem med at udkøre den med en vogn. Det samme gælder også om August Jensen, han skulle afstå til disse to mænd sin halve mødding og hjælpe at køre den ud på behørige steder. Om disse bestemmelser er blevet stående kan ikke afgøres, men 1772 blev der udskiftet i Lavensby. Ved den nye skyldsætning 1779 havde boelsmand Nis Thomsen i kvantitet til sit boel i areal 45 tønder, 4 skæpper og 4 roder, i kvalitet eller bonitet 34 tønder og 7 roder. Heraf ville der gå en årlig kanon af 56 rdl 36 sk og 5 penning. Men herfra skulle fradrages følgende ydelser: Tiende til kirken 2 tønder, 2 skæpper byg; 3 tønder 6 skæpper havre. Til præsten 10 æg, 2 skilling kapellanirente, 16 skilling midsommertiende. Til degnen 1 skæppe byg, 2 brød a 12 pund, 3 skilling midsommertiende. Til herredsfogeden 1 skæppe havre og 1 skilling og 7½ penning. Til tingskriveren 1 skæppe havre. Til skovridderen 4 neg havre. Physikatpenge 5 skilling. Skarpretteren 1 neg havre og 3 skilling og 6 penning. Møllepenge 8 skilling. Altså i alt 9 rdl 29 skilling, 1 penning. Dette fradraget den egentlige kanon gav en årlig udgift på amtsstuen af 47 rdl 7 sk. 4 penning kurant. Da brødleverancen til kapellaniet, der siden 1752 var gået til præstekaldet, var bleven glemt, blev sagen 1783 med præsten Nyelandt bragt i stand. Denne ydelse blev sat til 5 skilling, indført i jordebogen på amtsstuen og ligesom det øvrige i fremtiden beregnet dem til gode i den årlige skat. 1807 findes Nis Thomsen endnu som mand på boelet, hans årlige tiende til kirken beløb sig til: 2 tønder, 2 skæpper byg; 3 tønder 6 skæpper havre. Til præsten 10 æg, 2 skilling kapellanirente. Anne: Hendes forældre døde tidligt, og hun er da rimeligvis bleven opdragen hos sin farbroder boelsmand Christen Jensen i Brandsbøl. Marike: Chr. Knudsen H II 22: Marike Jesdatter tjente i mange år som pige hos degnen Johan Johansen, og da dennes datter Ingeborg 1781 blev gift med degnen Lorentz Nicolai Clausen i Sottrup på Sundeved, bestyrede Marike Jesdatter fra denne tid degnens hus. Hun var i modsætning til sin broder en ærlig og tro pige. I den tid opholdt Jørgen Knudsen (den senere præst i Havnbjerg) af Ketting sig i sin morbroder degnens hus, da han gik over og modtog undervisning sammen med præsten Nyelandts børn i præstegården. Marike var altid en god moder imod Jørgen, og passede med omhu den gamle degn. I den tid plejede alle ugifte i menigheden om søndagen at træde ud på kirkegården til katekisation og overhørelse. Iblandt dem udstillede sig også den gamle husholderske Marike. Når derfor smedens børn Peder og Dorthe Sophie om lørdag aften kom ind til degnen, og foruden anden leg også spillede Hause eller rakker med degnen og den lille Jørgen, sad den gamle Marike Lasses flittigt og læste over på sin Pontoppidans Forklaring for ikke at stå til skamme om søndagen. Efter degnens død sad hun i nogle år for sig selv i et lille kammer i Havnbjerg indtil hun blev gift ind på boel nr 175 i Lavensby. Hun boede i mange år på aftægt på dette boel, men havde det ikke videre godt på sine gamle dage, da hendes stedsøn Hans Nissen var hård nok imod hende. Først da Peder Schmidt kom ind på boelet blev det bedre for hende. Han forlangte, at man skulle være god mod den gamle kone og sørge for hendes ordentlige forplejning. Ved hendes død er hendes alder lidt for højt angivet. Kort tid efter blev Jørgen Knudsen kaldet fra Tranderup på Ærø til sognepræst for Havnbjerg menighed. Det ville have været hende en stor glæde at have oplevet den dag at se ham igen på denne måde. Han holdt som dreng altid meget af den gamle pige, der tog dig moderlig af ham i degnens stille og enlige hus. Børn med Anne Hansen: i Margrethe Nissen født 1761, Lavensby, dbt: 21 Aug 1763, Havnbjerg. ii Thomas Nissen født 1765, Lavensby, se fæsteboel nr 43 i Oksbøl. iii Hans Nissen Thomsen født 1767. Se nedenfor. iv Maren Nissen født 1771, Lavensby. v Anne Marie Nissen født 1778. Børn med Anne Cathrine Christiansen: vi Anne Cathrine Nissen født 1783. 8. Hans Nissen Thomsen født 1767, Lavensby, dbt: 8 Nov 1767, Havnbjerg, gift 15 Jul 1802, i Havnbjerg, Maren Nissen Christiansen, født 1779, død 22 Apr 1837, Lavensby. Hans døde Maj 1861, Lavensby. Chr. Knudsen H II 23: Hans Nissen gik til konfirmationsforberedelse hos præsten Nyelandt i 1781 tillige med Jacob Knudsen af Ketting, der lige som sin yngre broder Jørgen senere, opholdt sig i degnen Johan Johansens hus for at modtage undervisning hos de huslærere præsten Nyelandt holdt til sine egne børn og Jacob Christensen fra bødkerens sted i Havnbjerg ved opkørselen til kirken. Denne sidste blev få år efter sin konfirmation borte til søs. Nylandt gennemgik Pontoppidans forklaring vidtløftig med sine konfirmander. Hvad han således efterhånden gennemgik med dem, lod han de to drenge Jacob Christensen og Hans Nissen opskrive, og hvad de således efterhånden optegnede, blev siden benyttet hjemme af de følgende års konfirmander, derved havde de altid lettere ved at følge med i undervisningstimen og fatte hans gengivelse. Det vidner om, at både Jacob Christensen og Hans Nissen havde været et par af skolens flinkeste drenge. Han og hustruen var næstsøskendebørn. Man ser her hvorledes den kongelige forordning om faste familienavne let bevirkede forvirring. Præsten, der retter sig efter forordningen kalder ham ved vielsen Hans Thomsen og hende Maren Christiansen, hvorimod de begge selv efter den gamle skik brugte deres fædres fornavn som stamnavn. 1833 står Hans Nissen endnu opført som mand på boelet, hans areal udgjorde 34 tønder og 7 roder, så at man altså ser, at der ikke er solgt noget fra boelet i den dårlige tid. Dog sad Hans Nissen ikke videre godt i det i alle de dårlige år, der var tale om, at han måske kom til at gå fra boelet eller at sælge større dele deraf for at klare sig. Men imidlertid kom Peder Schmidt fra Oksbøl og tilbød datteren sin hånd. Han havde penge, og da han blev gift med datteren, klaredes udsigterne og Hans Nissen holdt sig. Han gik kort efter på aftægt. Hans Nissen overlevede hustruen i mange år, han blev en meget gammel mand og var i sin høje alder en meget stærk og rask mand. Han var i flere år den ældste mand i sognet, derefter fulgte den gamle præst Jørgen Knudsen. Hans Nissen sendte undertiden præsten den hilsen, at han skulle ikke få bugt med ham, han skulle nok holde det ud med ham. Men hvor stærk Hans Nissen end var og følte sig, så måtte han alligevel først af sted, og fra den tid var præsten selv det ældste medlem af menigheden. S&P II 42: Hans Nissen overtog boelet 6 maj 1806 efter sin fader og afstod det 28 apr 1835 til svigersønnen Peder Hansen Schmidt. Børn: i Anne Nissen født 1804, Lavensby, se nedenfor. ii Cathrine Nissen født 1806, Lavensby. Se kåd nr 193 i Lavensby. iii Anne Marie Nissen født 1815, Lavensby. 9. Peder Hansen Schmidt født 1803, Oksbøl, (søn af Hans Christensen Schmidt og Anne Pedersen) gift 11 Jun 1831, i Havnbjerg, med formandens datter Anne Nissen, født 1804, Lavensby, død 26 Nov 1883, Lavensby. Peder døde 18 Okt 1879, Lavensby. Chr. Knudsen H II 25: Peder Hansen Schmidt nævnes endnu 1847 som mand på boelet. Han var en temmelig høj mand, lidt mager og så knap så godt ud som sine andre søskende. Han var en meget stille og beskeden, og iøvrigt tillige en grundhæderlig, brav ærlig og retskaffen mand. Han var i flere år tolvmand og byggede sit boel nyt op. 1877 afstod han gården til sønnen og tog på aftægt. Han efterlod sig en betydelig formue. S&P II 42: 1858 bliver han formynder for Dorthe Christine Nissen af Oksbøl, og 1863 for brodersønnen Peder Lauritzen Schmidt, da dennes fader Lauritz Hansen Schmidt er død. Børn: i Hans Pedersen Schmidt født 15 Feb 1832. Se nedenfor. ii Christen Pedersen Schmidt født 29 Dec 1833, Lavensby, gift 27 Mar 1883, i Egen, Eleonore Jørgensen, født 9 Jun 1835, Elstrup, dbt: 14 Jun 1835, Egen, død 11 Mar 1908, Dyndved. Christen døde 28 Okt 1909, Dyndved. boelsmand i Dyndved. iii Peder Pedersen Schmidt født 21 Feb 1836, Lavensby. iv Nis Pedersen Schmidt født 9 Jan 1839, Lavensby, gift 1869, i Havnbjerg, Maren Jessen Klyhn, født 9 Jun 1834, Lavensby. v Lauritz Pedersen Schmidt født 14 Dec 1841, Lavensby. vi Thomas Pedersen Schmidt født 21 Jan 1845, Lavensby. boelsmand i Mels. vii Maren Pedersen Schmidt født 21 Okt 1846, Lavensby. Sindsvag og er 1883 i Slesvig. viii Christian Pedersen Schmidt født 14 Apr 1849, Lavensby, død 19 Apr 1849, Lavensby. 10. Hans Pedersen Schmidt født 15 Feb 1832, Lavensby, gift Jul 1871, i Havnbjerg, Cathrine Marie Krogh, født 31 Jan 1837, Lavensby. Hans døde 19 Nov 1894, Lavensby. Chr. Knudsen H II 26: Hans Pedersen Schmidt tog imod sin faders gård 1877. Han sad i meget gode kår. Han var en skikkelig mand. Pastor Engel roste ham slet ikke i ligtalen. Ved slutningen af ligtalen bemærkede han, at han var gift i juli 1871 og allerede i Oktober fødtes hans søn, den enbårne. Børn: i Peder Hansen Schmidt født 27 Okt 1871. 11. Peder Hansen Schmidt født 27 Okt 1871, Lavensby, gift Jun 1907, i Havnbjerg, Cathrine Jørgensen, født 1878, Lunden. Han overtog faderens gård. Børn: i Anne Pedersen Schmidt.
|