side 50- Renskrevet af Ruth Sørensen i Bojskov 2005
Udskiftning i Guderup og Sjællerup A: 1773.
XIII 47-54
A: 1773 blev der udskiftet i Guderup og Sjællerup. Der fandtes 2 øde Boel, 6 Bøndergaarde og 12 Fæstere.
Bidrag til Byens Historie.
III 130-32, 134 V 78.
Jørgen Hvids Mark ved Kirkeveien kaldes ”Hellesvang”. ”Eskebjerg” fordi her voxede en Mængde Ry og Krat med Eske. ”Tingholm” ligger i Jørgen Lindgaards og Jens Wrangs Mark. Ved Jordemoderens Huus i Jørgen Hvids Mark ligger først ”Toft” og ”Toftebjerg”, dernæst ”Wimmelsbjerg” og siden ”Aalum”, der fortsættes ind i Peder Frederiksens Mark. Ind ved Jordemoderens over Jørgen Hvids og Peder Frederiksens Mark kan endnu mange Steder i Marken spores en fast Vei, som skal have været en Hoverivei til Østerholm. Den er vistnok gaaet neden om Elstrup Kro, thi her spores atter over Lysholm og de nærmeste Elstrup Marker en saakaldet ”Hovvei”. Den gaaer her over ”Lysmose”. ”Tofthøi”. Peder Smeds Kobbel ind over Bostedvraamarker. Man var flere Gange paa Spor efter Hans Tater; men han smuttede altid med Lethed bort, uagtet Folk havde omringet Huset. Hos Christen Træskomands spillede de en Aften Kort, ved hvilken Leilighed en anden Mand spillede med dem. Da Lyset ragede op, sagde en af Selskabet: ”aa Hans! faa os et andet Lys! Du har jo nok af dem”. Han tog da et Voxlys frem og satte det paa Bordet. Nu lod hin Mand et Kort falde paa Gulvet, hvorpaa han tog Lyset for at søge det op, man brød da uformærket en Stump af, puttede den i sin Lomme og gik siden ned i Byen. Her fik han Folk med sig, og de omringede Huset; men Hans Tater smuttede som sædvanlig bort. Da han flygtede herfra, kom han til Helved og fik en Jolle hos en Fisker. Denne gik kort efter iland, da han lod som om han havde glemt Noget. Men idet han hurtig sprang iland, skjød han Baaden rask ud, og den drev i en Hast for fulde Seil; thi det var en rygende Blæst fra Landet ud paa Søen. Hans Tater knyttede Næven og bandede ham, at det skulde han have vidst, da skulde han (her mangler lidt, da RA har fejlkopieret) ........
Jeb Frederiksens Boel skal have udgjort et Sted sammen med Christen Jakobsens Boel i Sjællerup. Dette kunde sees af, at Jeb Frederiksen havde en Toft oppe ved hint Boel, kaldet ”den gamle Have”. Den var deelt i 2 lige Dele, og et Hegn gik tværs igjennem den. Denne Have eller indhegnede Lykke skulde være bleven deelt, da Bolet var bleven deelt. Jebbes Moder sagde engang til ham: ”her gik Gjærdet mellem begge de gamle Haver, som var sat dengang Bolet blev deelt”. Efter Udskiftningen blev den ogsaa taget med i Opmaalingen. Paa hans Boel har der ogsaa engang været et Smedested, hvoraf der endnu findes tydelige Spor.
Paa Jørgen Madsens Boel var ogsaa i gamle Dage Smedested, da den daværende Boelsm. tillige var Byens Smed. I den svenske Krig A: 1657-59 reiste en 16 aarig Knøs fra dette Boel ved Navn Jørgen bort med Svenskerne. Hans Moder kom løbende over paa Plantebedet i Byen, hvor de samledes før Bortmarschen, og rev Huen af ham, for at han ikke skulde have den med. Han drog nu bort med dem og lærte hos dem Kursmedhaandværket. Først efter 20 Aars Forløb vendte han igjen tilbage til sin Fødeby. Da han kom til Hjemmet, traf han sin gamle Moder i Kjøkkenet og bad hende om Logis, hvilket hun dog ikke havde til ham. Nu indlod han sig i Samtale med hende, spurgte om hendes Børn, ”men hun havde ingen”. Om hun da ingen havde havt, om hun ikke havde havt en Søn, hvorpaa hun strax udbrød: ”Er det dig Jørgen?”. Da fik han Logis. Nu blev det ogsaa maget saaledes, at han blev Byens Smed og fik et eget Smedested. Han boede paa det øde Boels Kaadsted og fik en Smedie ligeoverfor paa Gaden. Man skal endnu kunne paavise Stedet i Jørgen Madsens Frugthave, hvor Smedien har staaet, og A: 1605 førte Manden paa dette Boel Navnet Jørgen Schmidt.
Byens andet Smedested er oprettet i forrige Aarhundrede før Separationen i Christian August Klausens Oldefaders Tid. Bønderne bleve vrede paa ham, fordi han indgav Ansøgning om at faae Jord af det Øde Boel. De klagede nu over ham og yttrede til Amtmanden, ”at han var saa daarlig, at han kunde ikke slaae et Søm i en Vogn”, og nu fik Samuel Samuelsen, en Tømmersvend, Tilladelse til at oprette et andet Smedested og holde Svend. Senere fik Amtmanden imidlertid en anden Mening om den ældre Smed i Sjellerup, da han saae paa Augustenborg en Vogn, som han havde beslaaet, og nu lod han sig forlyde med, at Bønderne havde faret med Usandhed, og havde han kjendt ham tidligere, skulde de ikke have faaet deres Villie sat igjennem. Hiint gamle Smedested, hvor det øde Boel har staaet, byttede den sidste Eier Smed Christian August Klausen med Jens Rende, der havde et Indersted omme i Byen. A: 1759 blev Samuel Samuelsen g.m. Katharine Christens D. der i Byen, saa at ved denne Tid er maaskee det andet Smedested oprettet. A: 1754 + Peder Christensens Smed, født i Lauensby gl. 75 A. A: 1743 blev Klaus Pedersen Smed af Sjællerup g.m. Maren Thomas D. af Taarup.
Paa en Ladebygning til Jens Wrangs Gaard i Guderup staaer Aarstallet: 1696. I Jørgen Christensens Porthuus i Sjællerup beses over en Dør I.S. Anno 167. I.E.S. A.D.E. Anno 1745. Paa Indhuset, hvilket Stykke har siddet over en tilmuret Vadskerkammerdør K.I.S. (Klaus Jørgensen) Anno 1752. Over en Ladedør tilvenstre for Indkjørselen I.C.S. (Jørgen Klausen) Anno 1780. K.I.S (Kirsten Jørgens). Over Indgangen til Jeb Frederiksens Gaard i Guderup læses Frederik Jebsen Anno 175.
Klaus Jørgensen var født paa Jørgen Lindgaards Boel. Med sin første Hustru havde han kun en Søn: Jørgen Klausen. Den anden Kone Mette Jens D. fik han fra Nordborg, hvor hun tjente hos Amtmand Holger Skeel. Da han nu var Synsmand, fik Amtmanden ham til at tage denne Pige. Med hende havde han 2 Børn: Peder Klausen, der kjøbte ved Hartsprungs Nedlæggelse Parcelen Skadborg. Dennes Datter blev g.m. ..... Møller fra Gravs Boel i Svenstrup og blev Moder til Christian Møller paa Skadborg. Klaus Jørgensens anden Datter: Regitze Sophie, opnævnt efter Fru Amtmandinden, blev g.m. Boelsmand Hans Lauritzen i Elsmark og blev Moder til Boelsm. Lauritz Hansen i Elsmark og Klaus Hansen i Oxbølle.
Det yderste Kaad i Sjellerup, som tilhører Matthias Matthisen, kaldes ”Hullet” el. i ”e Hol”, hvorefter Familien benævnes. Anledningen til dette Navn angives saaledes: ”Naar Hertugen kjørte til Nordborg, lod han gjerne sin Kudsk holde en lang Tid paa Veien, medens han selv svibbede hen i det afsides Huus, hvor han forblev temmelig længe i Selskab med de her boende Kvinder. Naar Nogen da imidlertid gik forbi og spurgte Kudsken, hvorfor han holdt saalænge, svarede han gjerne en Smule ærgerlig: ”Aa! er han ikke nu derhenne igjen i det forbandede Hul”, og heraf fik Stedet nu snart Navn.
I Blommes Mark ligger ”Møldam”, som skal have tjent til at opdamme Vandet for den gamle Rembes Mølle ved Rønbæk i Skoven.
Det øde Boel i Sjællerup har efter Fortælling ligget paa det Sted, hvor nu Jens Rendes Kaadsted ligger. Maaskee ogsaa Matthias Huls Sted kunde være Huusstedet; thi deels regnes det øde Boel altid som N. 1 og Jørgen Madsens N. 2., deels havde det en temmelig stor Toft ved Huset førend Udskiftningen. Det øde Boel i Guderup henføres til Klaus Brocks Sted. Man kunde ogsaa søge det hos Christen Gude el. Lauritz Miang.
Skræder Jørgen Lassens Sted i Guderup er kommen ud fra Thorsens Boel. Den gamle Hans Hansen Thorsen byggede Stedet til sin Datter Eleonora, der tidlig blev Enke efter Arveboelsm. Christen Christensen paa Jes Møllers Bondegaard i Sjællerup. Hun skulde her boe og have en Ko paa Bolet, for paa denne Maade at have sit Udkomme og sættes istand til at opdrage sine Børn. Imidlertid blev hun atter g.m. Boelsm. Jørgen Jensen Esbensen i Igen, og Stedet blev da solgt.
Den gamle rige Kjøbm. og Aagerkarl i Sønderborg: Johannes Petersen var født paa det lille Præsteinderste i Capellanigyden.
Den gamle Christen Thorsen byggede i forrige Aarhundrede sit Boel. Han kjøbte dertil en Deel Ege i Holm skoven, der skulde ryddes. Da de bleve fældede, kjørte han selv og hans eneste Søn Hans derned. Sønnen kom ind under et Træ, der faldt og vae nær bleven slaaet ihjel. Han faldt mellem Grenene og havde bestandig fra den Tid et Ar ved det ene Øie. Han blev baaret død ind til Lauritz Lorentzens i Holmskoven, hvor han laae i lang Tid og blev pleiet. Han skulde i flere Dage bestandig holdes vaagen, hvorfor de bestandig maatte lege for ham, for at han ikke skulde falde i Søvn. Han var eneste Søn og fik siden Bolet. Hans Søn Christen Thorsen har bygget alt af Nyt A: 1860-61.
A: 1748 + Christen Christensen Soneboe, Kaadner i Selderup gl. 80 A. Familien havde oprindelig tjent i Sundeved, hvoraf den har faaet Navnet. A: 1734 blev Jørgen Hansen af Stolbro g.m. Maren Christens D. af Sjellerup. Han kaldes efter Konens Familie Jørgen Hansen Sundeboe i Sjællerup og + A: 1799 gl. 90 A. Han skal have tjent paa Østerholms Herregaard som Karl, førend Slottet blev nedrevet. Han var selv med og hjalp til, da det blev nedbrudt, og har ofte fortalt, at de glatte Kobberplader paa Taarnenes Væg glede fra dem ned i den store Sø imod Nord. A: 1799 + Huusmand Jørgen Hansen ved Nyled. Han var Fader til 2 Sønner: Hans Jørgensen Sundebo ved Nyled f. 1749 i Febr. i Sjællerup og Christen Jørgensen Sundebo, Hyreinderste paa Østerholm, f. A: 1752 i Juni i Sjællerup. Fra disse 2 Sønner nedstammer en udbredt Slægt af dette Navn. Foruden disse 2 Sønner havde Jørgen Hansen, ”Christen Sonneboes” Svigersøn i Sjællerup ogsaa 4-5 Døttre, der alle ere fødte i Tiden fra A: 1735-47.
Landeveien ned ad ved Galgehøien var i ældre Tider temmelig usikker. Den gl. Christen Thorsen af Guderup kom engang kjørende med den tomme Vogn fra Sønderborg. Da han lige havde dreiet ind fra Landeveien, springe et Par Karle frem for at holde Vognen an. Han havde været til Staden og maatte altsaa have Penge hos sig. Han kjørte nu imidlertid alt, hvad Remmer og Tøi kunde holde. Tilsidst gik Tøiet itu. Han lod da Vognen staae, sprang op paa Hestene og red nu i fuld Gallop hjem i den bælmørke Aften. ”Det var Farfaderen til den nuværende Mand”.
Jes Jessen Rytter var en slem tyvagtig og lumsk Mand, foruden at han var stor og stærk som en Kæmpe. Han boede ved Landeveien udenfor Guderup og var ikke bange for at anfalde Folk om Natten,naar de kjørte hjem fra Staden. Engang vilde han saaledes antaste en Bonde fra Stevning; men denne tog Vognkjæppen og gav ham et ordentlig Rap over Hovedet. Den følgende Dag sendte Bonden en Pige derover angaaende en Spinderok, nærmest dog for at faae at vide, hvorledes han havde det, da man nok tænkte, at det var ham og ingen Anden. Ganske rigtig. Jes Rytter laae i Sengen og havde Hovedet tæt forbunden. I de nærliggende Marker laae han ofte om Natten og skar Ax af Kornet. Da saaledes den gamle Jes Christensen Skræder, Boelsm. i Dynneved, en Aften sildig gik hjem fra Sjællerup og kom over Stien tæt ved hiint Huus, laae han i Kornet og var ifærd med hiint Arbeide. Han reiste sig nu op i sin fulde Høide og truede Jes Skræder, ”at hvis han nogensinde fortalte Nogen, hvad han havde seet, skulde denne Kniv, som han holdt imod ham, gjøre Ende paa hans Liv”. Derfor det saakaldte ”Ryttersted” eller ”ved e Rytters”, imellem de mange skumle Træer paa Landeveien, til en Tid meget berygtet og frygtet.
Boelsmand Christen Pedersen i Klynen (Christen Hansens boel) havde to døtre, Anne Christensdatter gift med Boelsm. Matthias Jørgensen el. ”magre Matthias” i Sjellerup og Kirsten Christens D. g.m. Bærthel Christensen (Jes Møllers Boel) i Sjellerup. Matthias kaldtes saaledes, fordi hans Heste altid vare saa magre, hans Vogne saa usle, at han maatte binde Alting sammen med Reeb. Tømmene vare lavede af Syreeb. Han kom altid kridtende hen ad Veien, naar han kjørte. Det var ikke af Armod, han kom saaledes afsted; thi i det Hele stod han sig ret godt. Men han havde ogsaa en dygtig Kone, og derfor saae ogsaa de andre Creaturer godt ud og vidnede om god Pleie. De tykke fede Svin gik altid og rodede i Møddingen paa Pladsen, og Køerne vare altid fede.
Udskiftningen i Byen Helved 1772.
XIII 59-63.
Anno 1772 blev der udskiftet i Helved, der fandtes 8 fæsteboelsmand, hvoraf 3 allerede var udflyttede. Af særegne Navne mærkes: ”Helwith”. ”Hellod”. ”Helled” el. ”Hello”. ”Helved”. ”Vestermark”. ”Midtmark”. ”Holmmark”. ”Damsmose”. ”Erdbæk” el. ”Erbæk”. ”Stennesmose”. ”Anholt”. ”Katry” el. ”Kattry”. ”Holmskifterne”. ”Padholm”. ”Nalmus” el. ”Nallemose”. ”Frederikshof” el. ”Bokmosegaard”. ”Trandsteen” el. ”Traasteen”. ”Bokmose”. ”Bokmosedam”. ”Steenkobbel”. ”Daaestoft”. ”Mølledam”. ”Havrekobbel”. ”Parykkedyffel”. ”Frydendal”. ”Vogelsang” el. ”Fuglesang”. ”Myrholm”. ”Ørebæk”. ”Jeginds”. ”Hesthaf”. ”Hesthafled”. ”Oxegangen” el. ”Oeg”. ”Dyregjærdet”. ”Høgholdt”. ”Rynholt”. ”Luusbjerg”. ”Pælestey” og ”Blaastente”
Bidrag til Byens Historie
Hans Nielsen. I det 17.de Aarh. boede i Helved paa Als en Smaamand, der heed Hans Nielsen, men blev for hans Styrkes Skyld kaldet ”Stærk Hans” el. ”Stærk Hans Nielsen”, et Navn der endnu bevares i frisk Minde, medens Navnene til de fleste af hans Samtidige, der levede i Byen og Omegnen, have tabt sig i Glemselens Nat. En Goliath skal han forresten ikke have været, hvad Høiden angaaer, men derimod bredskuldret og musculøs af Lemmer, ret en Kæmpeskikkelse, hvortil man i vid Omkreds ikke fandt hans Lige. Til det sædvanlige Bondearbeide havde han ingen Lyst, hvormeget end hans senestærke Arme vare skikkede til at føre Pleil og Spade; men han og Broderen vare Fiskere, der ikke lod det blive ved Lillebælt at fange Rødspætter, Torsk og Hvidlinger, men seilede med deres Storbaad til Kysten under Skaane for at fange Sild i Masse. Et saadant frit Liv stemmede bedst overeens med hans Naturel, under Tvang kunde han ikke være: til sin Nabo, der lagde Armene paa hans Gadedør, idet han bad ham om Hjælp ved Tærskningen, sagde han: ”Tag dine Arme bort, hvis Du vil beholde dem; jeg vil ikke høre et Ord mere om at Tærske!”
Kun ved enkelte Leiligheder, naar det ret kom an paa at vise, at han besad usædvanlige Kræfter, var ”Stærke-Hans” strax ved Haanden:
I Sønderborg saae han engang 4 Karle, der vare i færd med at løfte en Tønde Salt op paa en Vogn. Da dette ikke rigtig vilde lykkes dem, bade de Hans Nielsen om Hjælp. Han lo ad dem og meente, at det var en Skam, at 4 saadanne Karle ikke kunde sætte saadan Vrimpel op paa Vognen. Er Eders Vogn stærk, Karle! sagde han, og da de bejaede dette, tog han med Lethed Tønden, hævede den op over Vognen, og da han slap den igjen, banede den sig Vei igjennem Vognen ned paa Steenbroen. ”Tænkte jeg det ikke nok,” sagde han til dem, ”at Eders Vogn ikke kunde bære denne Vrimpel”.
Ei længe derefter var han atter til Sønderborg, og det just paa en Tid, da fremmede Hværvere vare ankomne til Byen. Hans Nielsen var en Karl for dem, det saae de nok, og de lode det derfor ikke mangle paa Øl og andre Drikkevarer. Men da ”Stærke-Hans” mærkede, at Commercen dreiede sig om intet Mindre, end at faae ham paalistet Soldatertrøien, bad han Værten om en Stoel. Denne fik han, og Bagdelen deraf brugte han saa eftertrykkelig paa Hværverne, at de kunde prise sig lykkelige ved, at de med hele Lemmer slap over Færgen. Deres Penge, som de ikke fik Tid til at tage med; kastede Hans igjennem Vinduet ud paa Gaden.
Et Aar, da Erterne vare slaaede feil i Helved, fik Hans Nielsen Kundskab om, at der var gode Kogeærter at faae i Himmark, og da Tænderne løb ham i Vand derefter, maatte han afsted. Han kjøbte sig en Tønde deraf, og da Manden, der solgte ham Erterne, spurgte om Vognen, lod Hans Nielsen sig mærke med, at han ville bære dem hjem. ”Dette var ikke muligt”, mente de gode Himmarkere, ”især saa lang en Vei”, og de bleve enige med ham om, at hvis han kunde bære dem hjem, vare Erterne betalte. De maalte da 10 Skjepper i Sækken, og ”Stærk-Hans” fik den paa Nakken. Til Sikkerhed for, at han ogssa selv bar den hjem, sendte de en Ledsager med ham. Hans Nielsen, der ikke vidste Noget deraf, blev omsider opmærksom paa, at En altid fulgte ham i Hælene. Han blev da staaende, og da Manden kom nærmere, sagde Hans til ham: ”Kan Du ikke komme med, saa sæt Dig op paa min Pose”. I Kroen paa Østerholm gav Hans Nielsen den Fremmede et Kruus Øl, han drak ogsaa selv et, men staaende med Sækken paa Ryggen, og Himmarkeren blev da tilfulde overbeviist om, at Erterne tilhørte ”Stærk-Hans” uden Betaling.
Da der blev hugget Træer i Bokmosdam, lagte han ogsaa for Dagen, at han var i Besiddelse af usædvanlige Kræfter. Han gik derud, og da han saae en Bøg paa et halvt Læs. bad han om Lov til at tage ”denne Pind” med sig hjem. Da han nu havde faaet Træet paa Skulderen, ønskede han sig en Lettekjep, og da han ogsaa havde faaet Tilladelse dertil, maatte der 2 Karle til for at lægge ham denne paa den anden Skulder. Nu gik Hans med sin Dragt Brænde, ret tilfreds hjemad. Men Mosen, han skulde over, kunde ikke bære ham, saa at han sank i halvveis til Knæerne, og Træskoene, han havde paa Fødderne, gik istykker. Men ”Stærk-Hans” var vant til at trodse Hindringer af saadan Art, og barfodet gik han nok saa let med den svære Byrde ned ad Gaden til sin lille Bolig.
Paa Gammelgaard var hændelsesviis en Hingst sluppen løs, og Ingen turde vove sig i Kast med den. Man vidste da ikke bedre Raad end at sende Bud efter ”Stærk-Hans” i Helved. Han var heller ikke seen med at imødekomme deres Ønske, deels fordi han nok kunde have Lyst til at vise dem, hvad han duede til, og deels for den Belønnings Skyld, man havde givet ham Løfte om, hvis han kunde fange og binde det valige Dyr. Da han kom derover, bad han om at vise ham et af de Steder, hvor Hingsten pleiede at fare over, naar de jagede efter den. Her satte han sig da paa Luer, og da Hingsten foer over var han behændig nok til at slaae sine stærke Arme om dens Hals og kaste den til Jorden. Men til en saadan Tagfat var den ikke vant, den døde kort Tid derefter.
Hans Nielsen udmærkede sig ikke blot ved saadanne Kraftprøver, men ogsaa ved visse Særheder. Var han ude at fiske, og der kom Regn, trak han sædvanlig sine Klæder af og gjemte dem paa et Sted, hvor Regnen ikke kunde naae dem. Han havde saaledes tørre Klæder paa, naae Regnen var forbi. Engang var han kommen ind paa Østerholm Slot med Fisk. Her fik han i Foræring et Stykke Kalvekjød. Da han paa Hjemveien naaede Kodam – et stort Vandsted for Herregaardens Køer, beliggende mellem Østerholm og Frydendal – vilde han see, hvad han havde faaet i sin Kurv. Men da han blev vaer, at det kun var Kjød af en nylig født Kalv, slængte han det med Afsky ud i Dammen. ”Plump!” sagde det, ”Kalvs”, tilføiede Hans Nielsen, saa ofte han fortalte sine Venner denne Begivenhed. (Mundtl. fortalt af Skolel. Moldt).
Bidrag til Notmark Historie
Navne paa Notmark Mark: ”Klingbjerg”. ”Klingbjergtoft”. ”Sønderklingbjergtoft”. ”Myriskaad”. ”I Graven”. ”Paa Trappen”. ”Platzis Ager”. ”Hyldhois Ager”. ”Trundsmose”. ”Trundsmoseager”. ”Vredland”. ”Kirstens Led”. ”Seiemose”. ”Degnebjerg”. ”Degnebjergsager”. ”Huustoften” ved Præstegaarden. ”Oxemoes” el. ”Oxemose”. ”Synderled”. ”Synderleds Agre”. ”Ravnstoft” el. ”Ravnsager”. ”Tyrisager”. ”Wrangager”. ”Ravnsmose”. ”Bondeholm”. ”Bondeholmsager”. ”Elleriis”. ”Erteland”. ”Tyrehul”. ”Tyrehulsrende”. ”Savlao”. ”Grønhave”. ”Kirkeled”. ”Nørreled”. ”Hønshave”. ”Tornstubben”. ”Lykken”. ”Flæskedam”. ”Nytoft”. ”Pøllen ved Kirken”. ”Den gamle Borrevei”. ”Olesvei”. Paa Almsted Mark og Fyenshav: ”Almsted”. ”Almstedskov”. ”Notmarkskov”. ”Padholm”. ”Nassesgaard”. ”i Gyden”. ”Smørhul”. ”Kornbæk”. ”Bondeholm”. ”Sillehøi”. ”I Graven”. ”Paa Trappen”. ”Kornbæks Skifte”. ”Evelgunne” el. ”Ebelgunne”. ”Evelgonne”. ”Øvelgønne” el. ”Uebelgunne”. ”Fyenshav”. ”Kropholm”. ”Kropholmsmai”. ”Myrehul”. Hundslevmark: ”Ravnborg”. ”Huustoftmai” Engen i Byen. ”Lillemølle”. ”Havrekul”. ”Hundbæk”. ”Thingstedbæk”. ”Himmelsbjerg”. ”Langmosegaard”. ”Kasmosegaard”. ”Skjærtoft”. ”Ødelskjær” el. Ørelskjær” ved Hunslev Byled. ”I Bækken”. ”Gudemose” el. ”Guldmose”. ”Elnæb”. ”Paa Høien”. Rumohrsgaards Mark: 1. ”Nedregalgekobbel”. ”Galgehøi”. ”Saltmai”. ”Kettinghav”. ”Farvehav” el. ”Farvepotte”. 2. ”Øvre Galgekobbel”. ”Høibyge”. ”Herrebro”. ”Skrugled”. 3. ”Lundkobbel”. ”Sifferlund”. ”Grof” el. ”Grubes Huus”. 4. ”Bennegriis” el. ”Bennekriis”. ”Ridebanen”. ”Bygehøi”. ”Dyrehaven”. ”Fiskedam”. 5. ”Steenbjerg”. ”Heierhals”. 6. ”Busbjerg”. 7. ”Almstedlauge”. 8. ”Blomsterager”. 9. Krafdam”. 10. ”Sviinbjerg”. 11. ”Møllebjerg”. ”Borgen”. ”Skjærtang”. De 4 udflyttede Gaarde fra Hunslev hedde: 1 Peder Becks G. ”Langmosegaard”. 2. ”Kasmosegaard”. 3. Hans Christensens G. ”Lamagergaard” og 4. ”Østergaard”. Navne her i de 2 sidste Gaardes Marker ere følgende: ”Østeroy”. ”Østerroyskrog”. ”Saxbjerg” el. ”Savsbjerg”. ”Løgbjerg”. ”Mandsmose”. ”Almindvandsted”. ”Kobjerg”. ”Askul”. ”Askuldam”. ”Aas”. ”Lyng”. Den hele Mark heed vist i gl. Tid ”Skjærtoft”, fordi Hundslev Mark her skjærer el. kiler sig ind paa Helved. ”Kropholm” er forhenværende Herrngaard (Junkergaard) paa Als i Nærheden af Byen Notmark. Denne Gaard, som en Ridder med Navn Kroft har bygget, og som var omgivet med Grave, skal have staaet paa den Del af den derværende Bymark, som nu tilhøre Degnen. Man finder her i Jorden endnu store munkesten.
”Klingbjergs” boel skal engang i sin Tid være flyttet op paa det Sted, hvor det nu ligger. Tidligere laae det nede i Byen, hvor det endnu har en Toft. Det øde Boel i Notmark laae lige tæt ved Skoledammen paa det Sted, hvor Blads Kaadsted ligger. Andreus Iversens Kaad i Hunslev, som følger efter Peter Thomsens Boel i den Gade, som fører op til Jørgen Blom, har været et øde Boel. Smedens Huussted har ogsaa været Pladsen for et øde Boels Beliggenhed. Det har endnu en Deel Jord af et saadant inddraget Boel. Peder Becks Boel ved Møllen laae paa det Sted, hvor Slagter og Væver Jørgen Fogts Huus ligger. Christian Hansens Boel laae længere henne i samme Gade ligeover Skomager Gudemoes paa et Sted, som tidligere tilhørte en anden Familie Fogt. Mads Madsens Boel laae i den Toft, som tilhører Jørgen Blommes Sted, ved den Gade som fører ned til Kroen. Rasmus Lindegaards Boel laae i den Toft paa den anden Side af samme lille Gade. Disse 4 Gaarde laae da temmelig nær i et Klynstei. Det høie Huus i Almsted, skraa overfor Bolet Andreas Andersen, kaldes ”paa Trappen”, hvorefter en Familie har faaet Navn: Peder Trap ... Peter Eriksens Gaard paa Almstedmark kaldes ”H..lbjerggaard”, den er udflyttet af Byen og laae tidligere ikke langt fra Smedien. Huusstedet har Smeden i Almsted. Det laae omtrent, hvor Aftægtet ligger ved ”Kurvemose”. Peder Møllers Boel i Padholm har ogsaa ligget inde i Byen og er udflyttet ved Udskiftningen. Bolet laae her foran i Byen paa høire Haand, naar man dreier af efter Gammelgaard. Huusstedet er det Sted, hvor den gamle Frederike, Enke efter Anders Rygter boer. De 4 Kaad i Almsted, som her ligge paa en Plet, man kan kjøre rundt omkring, ere rimeligviis fremkomne af et øde Boel; thi paa denne Plads skal engang have ligget et øde Boel, og disse 4 Kaad skulle have en Deel Grund i Marken af det øde Boel. De betale ogsaa Skyldkorn.
Fortegnelse over Bøndernes Skyldkorn i Notmk. Sønderherred 1866: I Hundslev: 1. Nikolai Iversen: 5 T. 1 3/16 Skj. Byg. 2. Christen Høy: 5 T. 1 3/16 Skj. Byg, og saaledes hver af de andre. 3. Mads Nikolai Madsen. 4. Peter Beck. 5. Hans Rasmussen Lindgaard. 6. Christian Hansen (N. 3-6 ere udflyttede) 7. Jørgen Jørgensen. 8. Hans Lassen Tiendegaard. 9. Peter P. Thomsen. 10. Jørgen Jensen. 11. Jens Johansen Vogt. 12. Peter Hansen Gudemoes. 13. Synsm. Klaus Petersen Høy. 14. Jørgen Dominikus Elnef. 15. Johan Johansen i ”Bækken”. 16. Jørgen Eriksen. Kaadner Jørgen Petersen. 1 T. 4 3/16 Skj. II. Notmark: 1. Peter Petersen paa Klingbjerg: 6 T. 5/8 Skj. Byg. 2. Synsmand Jørgen P. Hess: 6 T. 4 5/8 Skj. Byg. 3. Christen Hansen Danielsen: 7 T. 3 17/32 Skj. B. 4. Peter Andresen: 8 T. 11/32 Skj. B. Kaadner Hans Blæssehøi: 3 5/16 Skj. B. og Christen Hansen Hess: 3 5/16 Skj. Byg. III. Almsted: 1. Hans Peter Grav: 4 T. 5 3/16 Skj. Byg. 2. Jens Hansen Bonde: 4 T. 5 3/16 Skj. 3. Hans Jensen Bonde: 3 T. 6 23/32 Skj. B. 4. Andreas Andersen: 4 T. 6 7/32 Skj. 5. Christen Lauritzen Schmidt i Padholm: 4 T. 6 7/32 Skj. 6. Peter Hansen Eriksen paa Almsted-Mark: 2 T. 4 3/16 Skj. 7. Hans Eriksen: 4 T. 6 7/32 Skj. 8. Nikolai Rasmussen: 4 T. 7 7/32 Skj. 9. Christian Hansen Eriksen: 4 T. 5 3/16 Skj. 10. Hans Jakobsen Møller i Nassersgaard: 5 T. 7 27/32 Skj. 11. Rasmus Rasmussen i Gyden: 4 T. 5 3/16 Skj. 12. Peter Christensen i ”Smørhul”: 2 T. 2 1/16 Skj. Kaadnere: 1. Andreas Christiansen Juhlers: 6 11/32 Skj. Byg. 2. Hans P. Færgemand: 3 5/16 Skj. 3. Anne Margaretha Nikolaisen f. Madsen: 3 5/16 Skj. 4. Peter Nielsen: 3 5/16 Skj. 5. Jørgen Lassen: 3 5/16 Skj. IV. Fynshav. Kaadner: Christian Nielsen Kock: 4 7/32 Skj. B. og Rasmus Rasmussen: 4 7/32 Skj. Byg. Hertil føies ogsaa Ketting: 1. Andreas Jørgensen Skovmand: 6 T. 3 1/32 Skj. B. 2. Hans Clausen: 6 T. 4 5/8 Skj. 3. Matthias Jensen: 6 T. 3 1/32 Skj. 4. Matthias Lorensen Thomsen: 6 T. 4 5/8 Skj. Byg. Kaadner Hans Kock (Jørgen Grav) 6 11/16 Skj. Byg. 195 T. 4 13/32 Skj. Byg. (Liste for A: 1866. Almsted er ikke rigtig med Bøndernes Navne. De nye Eiere ere ikke blevne omskrevne).
Den vestlige Ende af Notmark Præstegaard er senere tilbygget end den øvrige Deel, og skal oprindelig have været bestemt til en Enkesæde for en Præsteenke, hvilket senere blev overflødigt, da Jørgen Petersen With kjøbte et Huus til dette Brug og fik Tilladelse til at udlægge nogen Jord dertil, imod at hans Søstre fik Lov til at boe der, saalænge de levede. Denne Jord blev udlagt af Pastoratet (Mundtl. Fortæl.)
Christen Haves Huus i Lillemølle er bygget A. 1733 og Vandmøllerens A: 1781. Der fandtes dog Steder her, førend den Tid.
Bidrag til Oxbølle Historie A. 1773
IV 103-127
Bidrag til Oxbølle Sogns Historie. Mærkelige Navne: 1. Oxbølle Mark: ”Huulvei”. ”Dalsbæk” el. ”Farredal”. ”Færgedal”. ”Riddergaard”. ”Vestermark”. ”Midtmark”. ”Søndermark”. ”Østermai”. ”Høietoft”. ”Silletvær”. ”Maskhøi”. Mølhøi, ”Rævegravene”. ”Loddenbjerg”. ”Tornbjerg”. ”Bygebjerg”. ”Trambermose”. ”Tuslykke”. ”Øster Exolt”. ”bag Abell”. ”Greßholt”. ”Greßholt Led”. ”Espehoved”. ”bag Exolt”. ”Ulvegrave”. ”Uldeholm”. ”Hønnebro”. ”Pløckhøi”. ”Dorthes Lending”. ”Ilder”. ”Egebjerg”. ”Scholager”. ”Fogelsbæk”. ”Kirkens Krog”. ”Korsvei”. ”Lidenbæk”. ”Exolt”. ”Smedehøi”. ”Svarretoft”. ”Nørbøgnis”. ”Karholm”. ”Karholms Holm”. ”Kalfsmose”. ”Broballe Mark”. ”Hovgaarden”. ”Bundsø” el. ”Broballe Sø”. ”Dæmningen”. ”Lussig”. ”Lyshøigaard”. ” Sarsgaard” el. ”Sadsgaard”. ”Espehøi”. ”Tøisensgaard”. ”Harredshøi”. ”Harretshøi” el. ”Haraldshøi”. ”Klaus Havbjerg”. Meels Mark: ”Meelsgaard”. ”Mølbjerg”. ”Bygebjerg”. ”Svinsnæs”. ”Bøinæs” el. ”Bøgenæs”. ”Steensgaard”. ”Engsletgaard”. ”Skovgaard”. ”Damsgaard”. ”Oldnoer”. herved en lille Skov: ”Olebjerg” el. (”Uldbjerg” el. Ulvebjerg”) ”Kolmusgaard”. ”Stovgaard”. ”Pomoes”. ”Pomoesgaard”. ”Køllergaard”. ”Langegaf” (de sidste Navne meest Gaardnavne i Byen). ”Blaakrog”. ”Schmelkebjerg”. ”e Lynge”. ”Steghuus”. ”Smededammen”. ”Stevning” paa Oxb. M.
Oxbølle Kirke begyndte man at bygge paa Broballe Mark paa en Bakke, som kaldes ”Klaus Havbjerg”, men som det pleier at gaae i Sognet om Kirker, saa bleve Materialierne bestandig bortførte om Natten. Tilsidst bleve Folk kjede af denne Forstyrrelse og besluttede da ved et Tegn at lade Skjæbnen afgjøre, hvor den skulde opføres. Man bandt en Bjælke paa en Oxe, og hvor den lagte sig til Hvile, der skulde Kirken opføres. Den blev da opført paa sin nuværende Plads.
Paafaldende er det, at Kirken ligger i en Udkant af Sognet; dette har formodentlig sin Grund deri, at Sognet maaskee oprindelig har hørt til Nordborg, men senere har man anlagt et Capel for Oxbølle Sogn, og for Bekvemmelighedens Skyld har man anlagt det saa nær ved Nordborg som muligt. Andre Hensyn kunne maaskee ogsaa komme i Betragtning; Oxbølle kan maaskee have været den ældste By i Sognet, siden er man gaaet over Søen og har her anlagt Broballe og tilsidst Meels, hvad der stemmer med Sagnet, at Meels engang har været en heel stor Skov. Førend Broen er bleven anlagt ved Broballe, udgjorde hele Strækningen en lang Sø ligefra Brandsbølle indtil Meelsgaard, og endnu langt længere tilbage i Tiden, førend der blev anlagt en Dæmning ved Meelsgaard, var det en lang smal Viig af Havet, der strakte sig lige ned til Brandsbølle, hvor i ældre Tider en Gaard bar Navnet ”Fjordgaard”. Denne Viig har været meget bekvem til Sørøveri, og her har vistnok ogsaa ligget en og anden Sørøverrede el. ”Vikingebol”, der her laae godt skjult af de høie Bakker og lange Skove. Herpaa hentyde ogsaa de mange Kjæmpehøie i Fordumstid ved Brandsbølle. Søens ældste Navn er maaskee ”Bundsø”, siden kaldes den ene Deel snart ”Brandsbølle” og snart ”Broballe Sø”; den anden Deel kaldes allerede A: 1674 ”Meelsgaards Sø”.
Allerede A: 1844 begyndte et Interessentskab, nærmest bestaaende af de 3 landliggende Byer og Meelsgaard ved Hjælp af en Veirmølle at udtørre Søerne. Enhver Deeltager tog visse Parter. I de tørre Sommre A: 1857-59 var Søen saa at sige indskrænktet til en Rende i Midten. Men senere fyldtes den igjen, og Sagen fik ingen rigtig Fremgang, fordi Kraften var for ringe i Forhold til Vandets Mængde. A: 1866 besluttedes at anlægge en Dampmølle.
Huusfoged Peter Matzen har bygget den gamle Degnegaard i Oxbølle. En Fløi paa Huset fløi for en Deel Aar tilbage ned og herpaa læstes endnu hans Navn. Over Gadedøren læstes: ”Herren bevare Din Indgang og Udgang d. 19.d Juli A: 1724.” Paa Skorstenen paa Loftet stod ”A: 1743”. Den gamle Degnegaards Grund var oprindelig deelt i et østligt og vestligt Stykke ved et Hegn, som paa langs adskilte begge Dele. Den østl. Deel bestod af 5 Agre, som endnu A: 1818 gik paa langs. Disse 5 Agre havde tidligere tilhørt 5 Bønder i Oxbølle: Mads Madsens G., Christen Smeds G., Klaus Hansens G. og Laust B el. Hans Jensen paa Marken foruden én Mand til. Herpaa skulde Huset være bygget. Deraf svaredes i mange Aar aarlig til de 5 Bønder 9 ½ mk Cour., som de deelte indbyrdes mellem sig.
Til Ivers saakaldte Boel el. Hellesøes Boel laae tidligere 12 Skj. Land, som en Hertug af Nordborg havde skjænket til Iver Foged imod 12 ß Cour. aarl. Afgift. Senere solgtes denne Jord til Christen Smeds Boel, der svarede den aarl. Afgift til ”gamle Iver”, som atter besørgede den betalt paa Amtstuen. Salget er altsaa ikke bleven meldt paa dette Sted. Da nu Skattereguleringen kom omtrent A: 1784, skulde alle saadanne Afgifter anmeldes for at afdrages i den fastsatte Kanon. Dette blev forsømt, hvorfor Christen Smed ikke vilde betale dem til ”gamle Iver”, hvorover der længe førtes Proces og Strid mellem dem begge. Da Degnen Klausen siden omtalte til Bønderne de 9 ½ mk Cour., som i lang Tid ikke var bleven betalt, svarede Christen Smed for at være konsequent, at de 5 Bønder ingen Ret havde til de omtalte 9 ½ mk, fordi denne Skat heller ikke hver Gang var bleven anmeldt, og saaledes bortfaldt den af sig selv.
Pastor Riibrich arvede Stedet efter Huusfoged Peter Matzen og Kone, og skjænkede denne Bolig til Degnegaard, imod at maatte beholde Embedet for sin og Kones Levetid. Det var saaledes længe forenet med Præstegaarden, og Riibrich og senere hans Kone holdt en Substitut til at synge i Kirken.
Den egentlige oprindelige Degnegaard har derfor været det Huus, som Degnen Klausen eier og nu efter sin Entledigelse beboer. Da Klausen kjøbte dette Sted ved Pastor Holst Død, der havde bestemt det til et Enkesæde, laae der endnu et ganske lille Huus, som var en Levning af den gamle Degnegaard.
Den anden Degnegaard blev nedbrudt A: 1867, da Degnen Klausen tog sin Afsked til Nytaar 1867. Ved Magelæg mellem Degnegaarden og Præstegaarden afstod den sidste hele Hovgaard og 1 T. Land af Svarretoft, hvorimod den igjen fik hele Degnegaardens Grund, Have, Toft og Mark ved ”Høietoft”. I Hovgaarden blev der samme Aar opført et Skolehuus og Skole.
Smeden i Oxbølle eier en Mark ligeoverfor indtil Mads Madsens Gaard. Den laae til hiint gamle Huus og har maaske været en Toft til den oprindelige gamle Degnegaard. Da Klausen kjøbte Huset, blev den solgt fra og kjøbt af Smeden.
Overfor Boelsm. Krogh i Oxbølle ligger et Præsteindersted. Det er oprettet af Præsten Hr. Dirck (Diderik Nissen fra A: 1682-93) til Fordeel for sin Karl.
I Oxbølle har været ”et øde Boel”; det laae S. for ”Hellesøes” Boel. Her boer en Mand, der har et Sted til en Hest, hvis Jord efter Brandsbølle ligger i Flugt med de andre øde Boels Parter.
I Byen var der følgende Eiendoms Gaarde: Jørgen Madsens G. der specielt kaldes ”Bondegaarden”, Christen Smeds, Jørgen Christensens og Kroghs Gaarde. De udgjorde eet Rytterbog.
Paa Christen Smeds og Christen Gravs Gaarde har man endnu Frihedsbreve af Hert. Bugeslau paa Nordborg.
I Stegs Gaards Skov ved ”Karholm” ligger den gamle Borg. I Jørgen Christensens Skov og Mark skal ogsaa findes Spor af en gl. Borg. Den store Mose ved Karholm kaldes ”Kalfsmoese”, ”Karholm” og ”Karholms Holm” nævnes saaledes i Jordebogen.
Lauts Boel el. Hans Jensens Boel laae bag den store Dam nede i Byen og fulgte lige efter Jørgen Eriksens Boel paa samme Side. Det blev ved forrige Krig flyttet ned paa Oxbølle Mark til ”Tornebjerg”. ”Bødkerens Boel” fulgte strax efter Krogs G. paa samme Side.
Ned ad efter Brandsbølle havde alle Bønder, hver et Skifte paa 2 T. Land, som muligviis engang har været Skov og Krat. De fleste af disse Skifter ere senere sogte fra Stederne, Frederik Nikolaisens har endnu deres. Af disse kjøbte den gl. Synsm. Thomas Christensen i Brandsbølle flere omtr. i det Hele 14 T. Land. Han stod sig kun daarligt i Begyndelsen, vandt siden i Lotteriet og stod sig siden meget godt. Han havde mange gode Ting. Hans Søn Christen Thomsen gik siden fallit og Gaarden blev solgt. Nu eies den af Boelsm. Christen Hansen.
Til Bytzaus Sted ”Steensgaard” er kjøbt en Mark, som har tilhørt Nordborg Capellani. ”Lyshøigaard” i Broballe laa tidligere inde i Byen, hvor Boelsm. Hans Fogts nye Gaard ligger. Toften og Haven kom til dette Boel, og her paa denne Plads er det nye Boel nu opført. Klaus Wrangs Huus i Broballe har flere Gange været udsat for Oversvømmelse. A: 1835 trængte Vandet ind i Huset og stod temmelig op paa Sengene. Dyrlægen Hans Schmidts Jord er Parceljord fra Meelsgaard. Han er Dyrlæge, Smed, Kromand, Høker og Brændeviinsbrænder.
Nikolai Hess var fra Hundslev og vandt som Tjenestekarl tilligemed en Pige i Lotteriet. De ægtede hverandre og kjøbte Meelsgaard.
Mad. Riisbrich og Mad. Holst benyttede begge Græsset paa Kirkegaarden, hvor den sidste lod Faarene græsse. Da Klausen paastod denne Ret, indrømmede Holst ham den. Klausen paastod ogsaa Andeel i Kvægtienden: 1 Lam og lidt Mere, hvilket af gl. Optegnelser kunde sees, at Degnen havde faaet. Dette vilde Holst dog ikke give ham, da han paastod, at Degnen i ældre Tid kun havde faaet det som en Gave af Præsten, fordi han havde hjulpet Præsten at tælle Lammene og det øvrige Indkomme. Da derfor Kvægtienden nu var ansat i Penge, behøvedes Degnens Hjælpp ikke. Præsten kunde nok tælle sine Penge selv. Altsaa havde han heller ingen Ret til at fordre nogen Andeel i Kvæg- el. Lammetienden.
Den gamle Pastor Riisbrich i Oxbølle havde en stor Passion for Heste, da han aarl. holdt en 3-4 Følhopper (Mundt. Fortæl.).
Udskiftning på Keinæs A:1770
Nedennævnte er renskrevet af Erik Poulsen
A. 1770 blev der udskiftet på Keinæs.
1. Sønderby. Landet blev maalt efter 360 roder til 1 tønde. Hver boelsmand fik 26 T. 6 Sk. 33.R.
76. F, men med forskellig bonitering. Den egentlige sum på arealer er den samme som pastor Bernths udskrift af jordebogen. Boelsmændene Christen Mortensen, Christen Christensen Markussen og Hans Hansen fik jord i ”Vestermark”. De 2 halvboelsmænd Christen Christensen og Rasmus Christensen fik deres jord deels i den østlige deel af ”Vestermark” og deels et mindre stykke i ”Vester-Lillemark” paa den anden side af gjærdet fra Madskes led til degnens grund. Boelsmand Gegorius Christensen fik deels i ”Vestermark”, ”Nedremark” og ”Vester Lillemark”. Jørgen Wolf og Lorentz Matthisen fik deres part i ”Vester- og Øster Lillemark ”. Peter Matthisen i ”Øster Lillemark” og ”Skoven”. Christian Iversen og begge halvboelsmændene Rasmus Johansen og Hans Lassen fik deres andel i ”Skoven”. Christian Markussen, Christian Hansen og Jørgen Christensen Schmidt fik deres land i ”Nedermark”. Præsten fik udlagt ved sit huus 13 T. 4 Sk. 48 R. 96 F. Den øvrige præstegaards grund er vistnok ikke blevet opmaalt, da den allerede har ligget udenfor fællesskabet i indhegnede marker, rimeligvis nede i ”Nedremark”: 13 T. 5 Sk. 20 R. 54 F. altså havde præsten i alt : 27 T. 1 Sk. 25 R. 50 F. Overalt er veiene hos enhver boelsmand fratrukket hans areal. Kaadner Lauritz Matzen fik 2 T. 7 Sk. 26 R. 44 F. Halvkaadner Jørgen Jüssen: 1 T.
1 Sk. 15 R. 18 F. Kaadner Johan Møller 2 T. 33 F. Det samlede** areal 341 T. 7 Sk. 7 R. 36 F. Deres gaardrum blev ei taget med i maalet, da det for enhver enkelt boelsmand kun kunde beløbe sig til 2. Sk. land, hvorfor enhver vilde beholde det, som de hidtil havde haft det. Degnen Hans Klausen fik sin jord dels i ” Vester Lillemark” ved sit hus og deels i Nedermark ved sit hus: 3 T.
13 R. 36 F. Tørvemosen“ blev liggende i fællesskabet. ** Bøndernes samlede areal udgør denne anførte sum. Den er underskreven af Hans J. Foogt og Andreas Jørgensen (Uddrag af Sønderby Jordebog.)
2. Østerby. Jorden ere opmaalte A: 1770 til 360 Ruder for en tønde. Hver bonde fik saaledes:
21 T. 4 Sk. 33 R. 64 F. med forskellig bonitering.. Bymarken var inddeelt i 3 marker I ”Gammelmark”, ”Nymark” og ”Hagenseeg”.
1. Christen Jørgensen i ”Gammelmark” 19.T. 3 Sk. 9 R. 45 F.
2. Christian Wolf i ”Gammelmark” og ”Nymark” 22 T. 5 Sk. 30 R. 10 F.
3. Jørgen Christiansen i ”Gammelmark” 19 T. 3 Sk. 9 R. 45 F.
4. Jørgen Matthiesen i ”Gammelmark” 22 T. 3 Sk. 41 R. 49 F.
5. Peter Hansen i ”Hagenseeg” 20 T. 7 Sk. 35 R. 32 F
6. Hans Sørensen i ”Hagenseeg” 20 T. 7 Sk. 30 R. 4 F.
7. Christen Rasmussen i ”Hagenseeg” 21 T. 6 Sk. 34 R. 88 F.
8. Christian Foged i ”Hagenseeg” og ”Nymark” 23 T. 6. Sk 7. R. 77 F.
9.Jørgen Iversen i ”Nymark” 20 T. 7.Sk. 19 R. 35 F.
10. Christian Petersen i ”Nymark” 20. T. 3 Sk. 15 R. 98 F.
11. Iver Petersen næst havet i ”Nymarken” 22 T. 4 Sk. 33 R. 64 F.
Hver mand beholdt sit gaardrum, da det ei var større, end at bygningerne kunne staae der og blive plads til et mødding sted. En græsmai beholdt de til fællesbrug. Den kan oversvømmes om vinteren og ingen grøft kan der bestandig blive liggende. Ligeledes blev et stykke liggende til fællesbrug ved havet, hvilket stykke overflyves af flyvesand og er for det meste ubrugeligt. Ligeledes blev en tørvemose ikke opmaalt, fordi dette var skeet tidligere. Denne mose beholdt følgende 9 mænd til deres anpart og brug: Nr. 1,2,3,4,6,7,9,10,11 (Tilpasset oplysningerne i jordbogen. EP) Summa Summarum paa bøndernes jord i Østerby 235 T. 3 Sk. 42 R. 47 F. Hans J. Foogt og Andreas Jørgensen (Uddrag af Østerby Jordebog).
Nedennævnte er renskrevet 3 maj 2006 af Ruth Sørensen i Bojskov
Mærkelige Navne:
1. Sønderby:
Præstens Mark: ”Store Kirkebjerg”, ”Lasses Have”, (ved Udleining), ”Kallehave” med ”Ellemose” er en Deel af Hjortholms Parceljord og leiet ud til Kirkeværge Lassen i Kobbelkrog. ”Dandseholm” (Lauritz Madsens). ”Pundslei”. ”Fillesbjerg” ikke langt fra ......led - af ”Fel” = øde Marker. ved Boiskau findes ”ved Finn” og ”ved Finnlei”- ”Agelei” her foran i Søndermark ud til Marken, hvorefter Boelsm. Christen Mortensens Fædre førte Navn. ”Degnemose” og ”Degnebjerg” i Lauritz Matzens Mark. ”Stetebjerg” og ”Kaadnergrund”, fordi Kaadnere her havde Jord førend Udskiftningen i Hans Pet. Møllers Mark i Vestermark.
2. Hjortholm. ”Agemose” i Vesterkobbel. ”Lundegaard” efter det Lund og Krat, som fandtes, da Gaarden A: 1788 blev grundlagt, saaledes kaldes Hans Wolfs Gaard: Vesterkobbel. ”Skippermose” og ”Skipperhave” i Grønmark, efter en Skipper, som har eiet dem. ”Bundsmai” kaldes Lavningen fra Hjorthols Smedie ned til Hartsø. ”Kobbelled” fordi her 3 Kobbeler stødte sammen: Midt-, Damkobbel og Kongenshoved. Jørgen Smeds og Chr. Johansens Steder kaldes ” ved Kobbelled”- ”Hyldbjerg”, hvor Jørgen Smeds Gaard blev flyttet op paa. da den blev opført paa ny og kaldes derfor ogsaa ”Hyldbjerggaard”. ”Malkestedet” kaldes den høie Banke S. for Hjortholm i Chr. Jebsens Mark. Her malkedes alle Herregaardens Køer. ”Damhale”. ”Tørvemai”. ”Fladbæk”, Afløb fra Vanmose til Torvebæk og ”Tørvemai”. Over Fladbæk ligger den store Bro ved Peder Markkussens Gaard. Matth. Johansen paa ”Bjerget” i Damkobbel.
3. Østerby: ”Vindebro” kaldes Broen ved Østerby over Hartsø. ”Østerby Mai”. ”Fleimose”. ”Fleimoserand”. ”Holmmose”. ”Gyllemose” el. ”Gyldmose” og ”Nifavnemose” efter Agrene derved, som havde Navn af de 9 Favn. i Hagenseeg. ”Synderupgaard” kaldes Pet. Matthisens G. i Østerby. ”Mosegaard” kaldes Iver Hansens G. i Østerby. ”Hagenseeg” af Eg el. ”Seeg el. Sieg” d. e. Lavning. ”Bydeel” den Deel el. Part af Bymarken, nærmest Byen, hvoraf vedk. Mand fik Navn af Bymænd.
4. Nygaard: ”Puldøffel”, en stor Mose med Udløb til Havet i Hans Petersens Mark i Sønderkobbel. ”Kongensmose” ligger ved det af Iver Møller leiede Huus ned i Trænge. Paa den anden Side ligger ogsaa en Mose, som kaldes ”Trænge”. ”Nykronborg” blev og. døbt ”Nyborg”. Peter Nielsens Gaard i Sønderkobbel er egentlig døbt ”Blæsborg”. Peter Kocks i Sønderkobbel kaldes og ”Snorum”- ”Vadsdeel” er en Mose ved Knøs’ Huus, den løber ud i Trænge Vandfald. ”Iver Møllers Gaard i Bygehoved kaldes ”Frydenhof”
I ”Holmmose ”have alle Bønder i Østerby hver et Skifte, undtagen Matthias Foged og Matthias Jørgensen.
Den har meget gode Tørv. I ”Fleimose” have de Alle hver et Stykke, her maa altid tages 1-3 Sped Land bort, førend man kommet til Tørven. Paa denne Side Østerby til Kirken hedder det ”Østerbymai”, er oversaaet med Flyvesand, og paa den anden Side Østerby kaldes det med Flyvesand oversaaede St. ”Flaimosesand”. Dette sidste Stykke og det øvrige, som er oversaaet med Flyvesand vilde Fiskemester Hein tilegne Fiskerne i Østerby, fordi det efter hans Formening laae til den aabne Strand. Bønderne gjorde dog deres Ret gjældende ved Hjælp af Jordebogen.
”Fleimose” el. ”Flægmose” har ogsaa engang staaet i Forbindelse med Hartsø. Begges Udløb i Havet er efterhaanden stoppet til af Flyvesand, som her paa denne Kant, baade ved Østerby og Sønderby mere og mere sætte til, medens derimod Havet idelig tager Lund bort paa den Steile Brink nede ved Keinæshøi.
A: 1786 er Jørgen Wolfs Gaard i Sønderby udflyttet og først A: 1820 blev den sidste Gaard: Matthias Lauritzens Gaard udflyttet i Lillemark. Bønderne i Sønderby flyttede først ud efterhaanden, en el. 2 Gaarde hvert Aar, fordi de andre Bønder skulde være dem behjælpelige med Kjørsler ved Udflytningen. Dette var ikke Tilfældet med 2 Gaarde: Jørgen Wolfs og Matthias Lauritzens Gaarde. De maatte hjælpe sig selv, fordi her var ikke Tvang til at flytte ud, da deres Jord gik lige ind til deres Steder. Derfor maatte de selv bestride alle Omkostninger. Christen Mortensens Huusgrund fik Matthias Lauritzen, da den laae lige ved hans egen Byggeplads i Sønderby, og han har dem endnu, da de begge støde op til hans Mark i Lillemark. Ellers eier enhver Bonde endnu sin Byggeplads i Byen. De Huse, her ere byggede, ere først efterhaanden opførte paa Bøndernes Byggepladse. Huset er altsaa vedkommende Mands; men Grunden er Bondens. De ere altsaa kun solgte med Ret til at bebygges for visse Aar; efter denne Tids Forløb kunne Bønderne lade Huset nedrive og tage Grunden hjem, eller ogsaa maa Contracten atter fornyes paa en bestemt Tid. De kaldes derfor gjerne paa Amtstuen ”Leieinderster”. Paa denne Maade blev efterhaanden begge Byer igjen bebyggede med Huse, dog nærmest med Fiskere. Saaledes er i Synsm. Jens Bladts Tid opført 42 jordløse Huse, hvoraf kun 5 paa Parcelgrund. Dog ere enkelte af Husene oprindelige Inderster, som ogsaa dengang laae i Byen. Med dem forholder det sig anderledes. Jens Smeds Gaard laae ved Havet paa den ene Side, her ligger endnu hans Byggeplads. Hans Nabo var Christen Smeds Boel; thi Skomagerens Huus, hvorover der var Strid A: 1866, laae paa begge disse Byggegrunde. Han vilde nemlig sælge dem som sin fuldkommen Eiendom.
”Lebelled” har sit Navn af, at de Lebøl-Bønder kom fra Stranden op igjennem dette Led, naar de skulde til Hoveri paa Hjortholm. Det maa da have været i en ældre Tid, førend A: 1640, da Maibøllegaard er bleven oprettet, og siden den Tid omtrent maa Lebøl have gjort Hoveri paa denne Gaard.
Nede paa Hjortholms Strand ved Boelsvig stødte man engang paa en gl. Teglovn, der sad fuld af store røde Mopser, og derfra op til Gaarden kan man endnu ofte spore en Vei, der er besaaet med store røde Steen, der ere tabte, naar man kjørte op til Gaarden. Det formodes, at man her har strøget Tegl til Kirkens og Gaardens Bygning. Ellers ligger ovre i Sønderskoven endnu et Huus, som kaldes ”gl. Teglegaard”, Sagnet mælder endnu bestandig om, ”at herfra strøg man Tegl til Keinæs Kirke”; men denne Teglovn kan jo ogsaa være benyttet til Ladegaarden og andre af Hertug Hans Bygninger.
Den brolagte Vei i Vesterby skal have gaaet videre over Christen Markussens Jord heelt igjennem ned til Lillehavet, hvor der var Udskibning. Herpaa tyder Navnet ”Pundslei mellem Chr. Markusssens og Hans Jørgens Grund (en Mand i Grønmark, der har kjøbt Jord af Hans Pet. Møller i Vestermark) Nu findes her blot en Stænte.
Keinæs har vistnok snarere bestaaet af 3 Dele; thi Tørvebæk, Fladbæk og Vasemose m.m. har ogsaa deelt den vestlige Deel i en sydl. og nordl. Deel.
Paa sine steder kunne endnu de gamle Steendiger mellem ”Midtkobbel” og ”Kongenshoved” endnu paavises. Det gik omtrent fra den Vei, indtil Christian Johansen ved Kobelled, og derfra lige ned til Lillehavet. Og drager man dette Steenhegn imod S. forbi Chr. Johansen ned til Hartsøen, har man Skjællet mellem ”Midtkobbel” og ”Damkobbel”. Det er dog nu borte paa de fleste Steder. Her hvor altsaa de 3 nævnte Kobbeler stødte sammen, har man det gl. saakaldte ”Kobbelled”. Veien ned til Matthias Madsen og videre til Stranden deelt Kongenshoved omtrent i 2 lige store Dele, og trækker man en Linie tvers over, parallel med Landeveien, bliver det deelt i 4 omtr. lige store Parceler. Jørgen Smed har den ene Rude foruden anden Jord; Jens Blad og Matthias Madsen har 4.d Rude og en Deel af 3die Parcele; den øvrige 3die Parcele har Joh. Møller, og Ravnereden har for det Meste 2.de Parcele, dog er den ved Salg splittet iblandt flere. ”Damkobbel” blev ogsaa deelt i 4 Ruder, blot en lille Hegn, hvor Knøs’ Sted ligger, blev solgt for sig tilligemed noget af Nygaard, nemlig et Stykke Egeskov. Endnu staaer her i Jens Blads Hegn til Bygehoved en stor Eg, der er en Levning af denne lille Fredskov.
Veien fra Nygaard kaldes Landeveien langsmed Stranden til Hjortholm. Fra Nygaard over Bredsten og
Bøndernes Marker i Østerby til Kirken gik ogsaa en gammel Vei, som kaldes ”Herreveien”. Fra Østerby til Kirken findes den vist blot alene endnu, maaskee ogsaa over Bredsteen Skole; men paa de andre Steder er den rimelig gaaet ind.
Høikobbel gik lige ind til Nygaard, thi det store Led indtil denne Mark laae lige ved Gaarden. Nygaard havde følgende Marker: det store ”Bygehoved” med Fredskov. ”Egemark”. ”Trænge” et mindre Kobbel, meest bestaaende af Eng og Krat. Heraf skulde aarl. ydes 5 Læs Hø, derfor blev den aarl. Kanon mindre. ”Lillekobbel”, som ved og lidt østl. for ”Gaasevig” ogsaa berørte Lillehavet. ”Nørrekobbel” langs med Havet hen til Høikobbel. Veien fra Nygaard til Gaasevig gaaer paa langs gjennem dette Kobbel. ”Holmkobbel”, hvori selve Gaarden laae. ”Sønderkobbel”. ”Bredsteen” deelt i 2 Kobbeler. De fleste af Hjortholms Marker vare vistnok deelte i 2 Dele.
Herregaardens Parceler bleve solgte imod den hoieste aarl. Kanon uden Kjøbeskilling. Det var galt, de klagede senere herover, og en Commission blev nedsat, hvori ogsaa den gl. Nis Kock og Jens Bladt have Sæde. Enhver kunde melde sig for denne Commission og indbetale Saameget, som de kunde og vilde betale; i Forhold dertil blev deres aarl. Kanon lettet. Det var A: 1794. Nogle vilde dog slet ikke indbetale Noget, saaledes f.eks. Christian Thomsen i Bygehoved. Saadanne beholdt den høie Kanon. Det var en frivillig Sag.
Oppe ved Peder Smeds paa Høien laae en meget stor Kæmpehøi, som først for faa Aar siden blev sløifet. Den var vistnok den sidste Høi paa Keinæs; dog kjendte man ikke Navnet paa den. Kobbelet har rimeligviis Navn efter en Deel Kæmpehøie, her har ligget, og disse staae vist i Forbindelse med Kaiborg. Dette Kobbel har maaske nærmest ligget til Græsning i tidligere Tid under Keinæsgaard.
Dengang Keinæshøi laae under Keinæsgaard, kjørte man vist ikke Kornet hjem til Gaarden, dertil var Veien over Dreiet dengang altfor daarlig. Man har vist seilet det over i Baade. En Deel Baade fandtes altid her paa Nygaards District. Istedetfor Kjørsler med Vogne skal man i ældre Tider herfra have besørget de offentlige Ægter med et vist Antal Baade.
Forpagter Jørgen Andersen havde udsagt børnene af første Ægteskab med hver 50 Rdl. efter deres Moder. Den anden Kone indbragte omtr. 500 Rdl. Den sidste Dag før hans Død vilde man have, at han skulde gjøre Testamente. Men han havde ikke Lyst dertil, ”da saa den fremmede Præst skulde derned”. Dagen efter døde han. Processen kostede 1900 Rdl.
Boelsm. Hans Hansen har oprindelig lært Skibstømmeriet, og som saadan havde han flere Aar været tilsøes.
|
