Præstegården nr 54. Gl Guderup 24. Matr. 82. Præsterne nr 13-20, og også mange oplysninger om nr 11 og 12 har jeg 21 feb 2006 modtaget af Ejnar Petersen i Gl. Guderup.
1. Poul Godelykke d. 10 Jan 1558, Hørup. Arends I 285: Poul Godelykke nævnes først som diakon i Egen, fra ca 1543 som præst i Egen og fra 1548 som præst i Hørup, han er måske identisk med den Poul Spleth, der nævnes som provst over Als 1558-1563, i så fald kan han ikke være død 1558. W II 720, J 1598, 1615, 1638, Lau 376, J & M III 107, Præstehistoriske Samlinger 170. St. Mag VII 401.
Deres barn:
i Johan Godelykke d. 16 Jan 1574, Hørup. Arends I 285: Johan Godelykke er sognepræst i Hørup 1558-1574. W II 720, J 1615.
2. Jørgen Thomsen d. 1581, Guderup. Maibøll: Jørgen Thomsen var kapellan i Egen 1543, kaldet til sognepræst samme sted 29 jan 1548. Provst over hele Als 1563-1566. Af hans kaldsbrev, som endnu findes i Egen præstearkiv, ses det, at Tandslet menighed 14 dage før havde ønsket ham som præst. Dokumentet, der er skrevet på plattysk, er stadfæstet af den fratrædende sognepræst Poul Godeløkke (Hp0155), der var kaldet til sognepræst i Hørup, af herredsfoged Jacob Wrang (Eg0156) og sandemand Hans Smith (Eg0158) i Guderup. Fra 1563-1566 var Jørgen Thomsen provst over hele Als, men sidstnævnte år lagde Dronning Dorothea Ærø, Als og Sundeved ind under sin egen provst Johannes Berndes i Broager. Efter dronningens død kom Als og Ærø igen ind under Fyns bispestol, men Jørgen Thomsen blev ikke på ny provst, da Hertug Hans den Yngre var patron for både Egen og Sønderborg kirker, som derfor stod under hans provster. 1554 Søndag efter Skt Bartholomæus dag var amtmanden Thomas Sture ( 000000) og herredsfogeden Jacob Wrang vidner til, at Jørgen Thomsen sluttede overenskomst med sine sognefolk, at de fremtidig skulle yde deres tiende i rent korn i stedet for in natura (i kærven). Ved samme Kaldsbrevet af 29 jan 1548 for Georgius Tome som sognepræst ved Egen kirke opbevares i Egen præstearkiv i pakken BD 3 i LA i Åbenrå, og er ved den senere sognepræst i Egen Aage Dahl (1893-1975) trykt i Wy Inwoners des Karspells Ekingk bekennen meth diissem unsern apen breue, dath nach Christi unses Heilands gebortth veffteine Hunderth im XLVIII Jar Sondages negest nha Conversionis Pauli Is vor uns samptlich erschennen In Ekinghe Karcken de Ehrenafftich Her Pauel Gudeluck unse Pastore un uns resignertth unnde affgedancketh unde unse Capellane Georgius Thome ungeuerlich XIIII Dage thouoren in unser Karcken dorch twen Ffulmechtigen utgeschickettthe des Karspells Tansleth, geeschetth thom Pastoren unnde er up szodane eskige genslich thogesteht nothtam bewillinge des Superintendenten unde uns resignereth, hebben wy endrechtigen der sake haluen geraden mith unsem vorigen Pastoren P.G. un unsen truwen Denere Georgium Thome nicht willen vorlathen un en rechtliche Vocerth thom pastore by uns tho blyvende, beth un szo lange he uns, nach de gnade, de em van gade geguen, gades worth reine un klare vor predicketth un eyn Christlich leunet voreth, wille wy uns samptlich alle weghe wedderrumme tiegen, eme ertogen mith allere gerechticheith un Uthgifft nha Inholde K.Mte. Ordinantien un brivele alse frame Christliche lude gebørth. Des thor grother orkunde der warheit hebben wy samptlich gebeden unsen vorige Pastoren P.G., Jacob Wrange, vagede thom landes Dinge, un Hans Smyth, santhman tho Guderup, ume ere Insegel witlichen to drucken
Deres børn:
i Cathrine Jørgensen, g. Peder Eriksen, d. 5 Aug 1589, Eskris. Peder: Arends: Peder Eriksen var præst i Eskris indtil 1589, se også W II 28 l. 6-7; J 1037.
Deres børn:
i Anne Pedersen, se nedenfor. ii datter _____ g. 26 Jul 1590, Herman Grote, d. 1627, Eskris. Achelis 723: Hermann Grote nævnes Helmstedt 16-28/4 1586, Wittenberg maj 1587, Rostock apr 1588 (Villo Helks rettelse), ca 1588 lokat i Herman Grotes hus i Eskris brændte 1 jun 1604. Arends I 296: se J 1037, RA 780.1465.
ii Daniel Jørgensen Quercinus, g. (1) 27 Jul 1567, Cathrine Boisen, g. (2) 31 Feb 1780, Karen Bjørnsen, Daniel død 8 Apr 1582, Lysabild. Arends II 178: Daniel Jørgensen Quercinus var præst i Lysabild J 1598, J1607, R.A. No. 154. 541. 822. PT 1881 11: Daniel Georgii fik ved overenskomst med bønderne de ægter, hvilke disse fra arilds tid havde været præsten skyldige, således regulerede, at nogle skulle pløje, andre køre gjødske, andre hjemkøre brændsel, og atter andre i stedet for deres kørsler I Christiern Bruns optegnelser (Samlinger til Fyns historie og topografi VII 266-267) fortælles om det tragiske endeligt præsten Anno 1582 den første dag aprilis, som var en søndag, var der kommen en fin præstemand til mester Niels Jespersen, som den tid var superintendant og bisp her i Fyns stift. Og samme præst hed her Daniel, havde hjemme på Als i Lysabild og var en provst der på landet, hvilken jeg og selv haver kendt og set i synoden tilforn udi Odense. Denne samme begyndte at klage sig samme førbenævnte søndag for bispen, at han var så bange og bedrøvet i sit hjerte, han vidste aldrig, hvor han ville hen, og tyktes hans samvittighed var meget urolig. Dominus episcopus trøstede ham og bad ham bede Gud om nåde og søndernes forladelse for christi skyld etc. Men om anden dagen skar han sin strube ud og sad så og blødte i et bækken på forne mester Nielses stenstue, og ingen vidste af det, før end folk var gået til højmesse om morgenen, da sendte mester bud til ham, om han ville gå med ham i kirke. Den tid budet kom til ham, sad han og blødte i et bækken. Og straks sendte mester Niels bud i Gråbrødre kirke efter mester Jørgen Simonsen, som er pastor der, og nogle flere folk, og de kom til ham og trøstede ham og bad ham skrive, hvad hans hjertelast var, om han kunne ikke tale med munden. Og der de havde rakt ham papir, pen og blæk, skrev han på et stykke papir slig en mening han havde, som i en sum er nu, som ------HER SKAL INDSÆTTES ET STYKKE LATINSK TEKST------------- Derefter finge de badskæreren til ham, at han forbandt ham, og kom end til sig, at han kunne noget snakke og tale med folk, men dog døde han hjemme i sit hus på Als 8 dage derefter udi en sand penitents og christi bekendelse, efter at han denne samme sin alvorlige poenitents havde bekendt i Odense for prædikanterne, som der var, og hjemme i sit hus, og havde taget det højværdige christi Et kongebrev fra fynske og smålandske tegnelser I 257 gengives i. Lauritz Brockenhus fik brev en præst på Als anrørendes: Vor gunst tilforn. Vider, at vi nu af breve og beretning have noksom fornummet, hvorledes sig haver tildraget med den præst af Alsø, som udi vor købstad Odense udi sygdom, han var udi falden, sig selv havde stukket og skåret, og af samme sår, siden han er fremkommen, er død bleven, dog med kristelig skel, rede og afsked; og vi efter al lejlighed og omstændighed have nådigst, bevilliget og tilladt, at samme præsts hustru og arvinger må nyde og beholde hvis gods han haver efterladt. Thi bede vi dig og vil, at du samme arv og gods af beslag, som du på vore vegne derover haver, løs og kvit giver, og det foreskrevne præsts hustru og arvinger ubehindret lader følge. Dermed etc. Datum Frederiksborg 30 apr 1582. Cathrine: død før 1581
Børn med Cathrine Boisen:
i Aneke Danielsen g. 8 Nov 1590, _____ Mandix,.
Børn med Karen Bjørnsen:
ii Jørgen Danielsen f. 1581, Lysabild, g. 19 Apr 1618, Gertrud Frandsen, Jørgen død 4 MAJ 1638, København. PT 1887 287-288: Her oplyser H F Rørdam, at Jørgen Danielsen nåede en så anset stilling i København, at universitetet ved hans død hædrede ham med et latinsk program, af hvilket jeg har uddraget følgende personalhistoriske efterretninger, der også kunne tjene til i væsentlig grad at udfylde, hvad Dr. O. Nielsen har meddelt om Jørgen Danielsen var født i Lysabild på Als, hvor hans fader, Hr Daniel Jørgensen var præst og provst. Moderen hed Karen Bjørnsdatter. Da Faderen døde tidligt, kom sønnen med sin moder til morbroderen Johan Bjørnsen i Flensborg, indtil moderen anden gang blev gift med Mouritz Mandix, søn af Marcus Mandix, forhen borgmester i Flensborg. 13 år gammel kom Jørgen Danielsen til Fyn efter foranledning af nogle adelige, der havde fundet behag i hans opvakte og behagelige væsen. Han lærte nu at læse og skrive det danske sprog, og 16 år gammel kom i tjeneste hos nogle adelige jomfruer af familien Skinkel, hvilke boede i Odense, hvor han stræbte videre at uddanne sig. Efter et års forløb antages han i tjeneste af de omtalte jomfruers broder, Morten Skinkel til Østrup og Søholm, der fandt særdeles behag i hans flinke og raske væsen og i hans dygtighed til at udrette, hvad man satte ham til. I 11 år tjente han den nævnte mand først som skriver og siden som foged over hans og søstrenes godser i Fyn, Sjælland og Skåne. Derpå blev han af Herluf Daa til Snedinge, der var lensmand over Island, sendt op til dette land som hans fuldmægtig, et hverv han skilte sig ved til beboernes tilfredshed, som de vidnesbyrd, de gav ham ved hans bortrejse, godtgøre. Opholdet på Island var dog ikke gavnligt for hans sundhed, hvad enten det nu var det strenge klima eller den forandrede levemåde, der virkede skadeligt på ham. Nok er det, at han måtte begive sig til Hamborg for at søge lægehjælp. Da han atter var kommen til kræfter, drog han til Danmark for på sin herre, Herluf Daas, vegne at aflægge regnskab for de kongelige rentemestre. Imidlertid havde han 14 dages efter påske bryllup med en enke ved navn Gertrud Frandsdatter. Kort efter blev han af den øverste rentemester, Sivert Beck til Førslev beskikket til renteskriver, og 1620, da det islandske kompagni oprettedes valgtes han til en af bestyrerne i dette. På grund af hans udmærkede dygtighed til offentlige forretninger valgtes han 1622 med kongens samtykke til rådmand i København, idet han nedlagde renteskriverbestillingen. 1625 blev han efter befaling af kongen af kansler Christian Friis til Kragerup beskikket til at føre opsyn med Det ostindiske Kompagni. Den 17 sep 1629 udnævnte kongen ham til borgmester i København. Efter at være hædret med mange tillidshverv døde han den 4 maj 1638 efter tre års svagelighed ca O H Nielsen i sin Københavns historie og beskrivelse III 212-213: Jørgen Danielsen (1629-1638) blev indsat som borgmester 17 feb 1629. Han var bleven rådmand 1 mar 1622. 1619 var han en af de udvalgte borgere, der indvilligede i mageskiftet om søerne. Om hans død indeholder rådstueprotokollen følgende: Anno 1638 den 4 juni blev borgmester Jørgen Danielsen fra hans nu moxen på tre års tid lange kontuerlige sygdom ved den timelige død nådeligen forløst, og hans lig den 11 juni dernæst efter til sit begravelse og sovekammer udi Helliggeisthus kirke hæderlig bestædiget. Han var gift med byfoged Anders Mikkelsens enke. Hans Mandixen kaldes 1620 og 1636 hans broder; sidstnævnte år fik han befaling til at opstå fra retten, når dennes sag kom frem for magistraten. I ethvert tilfælde har de været halvbrødre. 1620 forpagtede han i forening med et kompagniskab kronens told af det fremmede øl, der indførtes i København, på 3 år for en årlig afgift af 15000 rdl. 1623 var han i kompagni med Mikkel Vibe om at sende en ladning byg til Norge. Han var også 1625 til sin død fik han 500 daler årlig af kongen for at underholde de sjællandske postbude, han blev heri efterfulgt af Johan Bram. 1625 købte han af kongen en stor gård i Stenboderne, som Hans Simonsen havde ejet (nu Amagertorv nr 25 og Læderstræde 28, skrevet 1877-1892); den gik ud til Læderstræde og havde et 3 loft højt hus, der synes at have ligget med gavlen til gaden, han solgte den igen 1638 til Jørgen Vind til Gundestrup (Norske rigsreg. V 347, Grundtvig Meddeller fra Rentek. Arkiv 1872 side 302).
3. Niels Conradsen g. Anne Pedersen, (datter af Peder Eriksen og Cathrine Jørgensen). Niels død 1612, Guderup. Achelis 366: Niels Conradsen eller Nicolai Conradi anføres i Rostock matrikel maj 1571 som Flensborgensis (hvilket betyder at han er født i Flensborg eller i nærheden heraf). 1575 kapellan i Egen og 1581 sognepræst samme sted. Han fik 1575 Collats af biskoppen i Odense, da han er kaldet og valgt til kirkens guddommelige embede, men til hvilket kald siges ikke (W II 28). Achelis 1113: Peder Conradi, Sønderborgensis, er måske søn af ovennævnte, ved universitetet i Kønigsberg 16 apr 1606 (juravit), magister sammesteds 1607. Lærer pædagogium i Kønigsberg 1610, 1612 sognepræst i Friedland i Østpreussen 1612. Død der 1620. Arnoldt.
Deres børn:
i Margrethe Conradsen. Se nedenfor.
4. Nicolai Brandt, f. 13 OKT 1586, Sønderborg, (søn af Niels Brandt og Christine _____) d. 15 Nov 1648, Guderup, begr: 7 Nov 1648, Egen. g. 29 Nov 1612, i Egen, med formandens datter Margrethe Conradsen, død efter 1648, Nicolai Brandt nævnes som fadder i Sønderborg 15 jan 1622 hos Johannes Brandt, 12 maj 1626 hos Jørgen Brandt, 25 mar 1629 hos Peder Rumohr, Ligprædiken over Nicolai Brandt af Albert Didrik Topp, hofpræst i Nordborg (trykt i Lübeck 1649 (DKB 42,-246-4)). Denne ligprædiken trykt på tysk og her oversat til dansk for den del af prædikenen, vedrører personalia. Mindeord. Mine kristne tilhørere, hvad angår afdøde, velærværdige, storagtværdige og vellærde salige medbroders fødsel, liv og død, så er han af den ærlige og fornemme slægt ikke blot af kendte forfædre, men også stammende fra velkendte steder. Han er født i Sønderborg 13 Okt 1586, øens fornemste havn og fyrstelig residensstad, fik i dåben kort efter navnet Nicolai. Hans fader var den agtværdige Niels Brandt, som nedstammer fra gode folk i Tjæreborg i Ribe Stift, Jylland. Salig Niels Brandt rejste til Sønderborg sammen sin broder, salig Mathias Brandt, der blev rådmand der og var fader til magister Brandt (Johannes Brandt (1589-1654), sognepræst i Sønderborg) og nedsatte sig der. Nicolai Brandts moder var Christine Nielses, der også er født af gode og ærlige folk. Han blev sat i Sønderborg skole med det formål, at han skulle studere, derefter blev han sat i skole i Flensborg sammen med den senere hofpræst i Nordborg Dominicus Lorentzen (1585-1639) og den senere præst og provst i Havnbjerg, Christen Brunkertsen (ca 1580-1647). Da han kom hjem opholdt han sig et år hos provst i Ketting David Monrads(1591-1653) fader, Johannes Monrad (1566-1623), der ligeledes var provst i Ketting, han er endvidere der blevet undervist af sognepræst i Adsbøl Johan Sagittarius(ca 1567-1642). Derefter opholdt han sig 1 år i Kiel, 2 år i Lübeck, på den tid da den berømte Otto Gvalperi var rektor på gymnasiet der. Da pesten på den tid huserede i staden tog han til Lüneborg, hvor han havde logi hos den kloge og højlærde dOktor Leonhard Elvers, der var førstekonsul og borgmester i selvsamme by, og hvor han forblev i hele 4 år. Derefter tog han til universitetet i Rostock, hvor han forblev i mere end et år indtil han tog til højskolen og akademiet i Wittenberg, der er verdenskendt. På disse to universiteter boede han sammen med sin fætter og studiekammerat, Johannes Brandt, nu førstepræst i Sønderborg, og hvem han har plejet venskab med til det sidste. Fra Wittenberg gik det tilbage til Rostock, og derefter til hovedstaden København, hvor han var et år, så tilbage til Sønderborg, hvor han blev bekendt med den kendte dOktor Peder Hollænder i Flensborg, hvis sønner han underviste. Hertug Hans den ældre kaldte ham på denne tid til hofpræst i Reinfeld, og han blev ordineret dertil i Sønderborg. Da sognepræst Niels Conradsen i Egen døde, blev Nicolai Brandt kaldet til dette embede, som han bestred i 36 år, i alt var han præst i 37 år. Han indgik i ægtestand 1. adventssøndag 1612 med sin efterladte hustru Margrethe Conradi, en datter af hans forgænger i embedet, i ægteskabet syv sønner og 3 døtre, den ene søn døde tidligt, de andre er i live. Herefter kommer der en opremsning af børnene, som udelades her. Han døde efter at have været syg i 17 uger. Nicolai Brandt nævnes 1624 som fadder i Sønderborg ved sin stedfader Thomas Hansens søns dåb.
Deres børn:
i søn _____. døde tidligt.
ii Nicolai Nicolaisen Brandt f. 21 OKT 1613, Guderup, g. 7 Jun 1646, Margrethe Paulsen, f. 15 Jul 1628, Sønderborg, dbt: 20 Jul 1628, Sønderborg, (datter af Peder Paulsen og Anne Clausen) d. 6 Nov 1713, Sønderborg, begr: 21 Nov 1713, Sønderborg. Nicolai død 20 OKT 1680, Sønderborg. Achelis 1826: Nicolai Brandt gik i skole i Lübeck, sep 1632 i Rostock, 23 apr 1635 København, Kønigsberg 29 Okt 1635, magister Rostock 19 sep 1654, 1637 vesperpræst, 1645 sognepræst der. Arends I 82. J 321, Køn. Matr. I 364, Rost Matr. D.-S 1 R. V. 315, K.-S. 5 R. III. 506. V.f.K 2 R. IV 233 note 2, 433 (stamtavle). Patr. slægter I 234. Sønderjyske Årbøger 1906 s 146: Søren Abildgaard omtaler i sin dagbog fra rejser i Nordslesvig 1775-1776 Nicolai Brandts billede i korets sydøstlige hjerne.
iii Johannes Nicolaisen Brandt f. 20 Jul 1615, Se nedenfor.
iv Anne Sabine Nicolaisen Brandt f. 1617, Guderup, se Svenstrup præstegård.
v Christine Nicolaisen Brandt f. 1619, Guderup, g. (1) Abraham Mathiesen, g. (2) Mathias Clausen,. Moller 38 I: Abraham Mathiesen var pensionær på Lundbygaard på Fyn, og Mathias Clausen ridefoged på Lygtvad, også på Fyn.
vi Peder Nicolaisen Brandt f. 1621, Guderup, g. 8 Jun 1651, i Sønderborg, Trinke Brandt, f. 1624, Sønderborg, dbt: 7 Mar 1624, Sønderborg, (datter af Jørgen Brandt og Cathrine Vogt). Peder død 1680. 21 jan 1662 stod amtsforvalter Peder Brandt gudfader i Ketting hos sin steddatter. Trinke: 5 jun 1659 holder Cathrine Brandt sin datterdatter til dåben i Ketting kirke.
vii Samuel Nicolaisen Brandt f. 1624, Guderup, dbt: 11 Jan 1624, Egen, g. 27 Sep 1650, i Sønderborg, Bodil Vogt, f. 1632, (datter af Bonde Vogt) d. 1698. Samuel død 1698. AMAA: Samuel Brandt søgte uddannelse som barbér eller feltskær og opholdt sig ved faderens død i Kønigsberg hos generalmajor Hindersen. I Sønderborg kaldes han kirurg, læge eller barbér og indtog en anset stilling i bysamfundet. Præsten Anders Christensen Brandt i Nordborg skriver, at han fjerde søndag efter påske 1660 var til sandemandsgilde hos sin gudsøn Samuel Brandt i Sønderborg. Nogle år før den 16 feb 1657 var Frederik Andersen Brandt blevet sat i lære hos mester Samuel Barberfor et tidsrum af 3 år og læreløn 40 rdl. At han har haft søgning fra sognene på Als ses af en optegnelse ved sognepræsten Henrik Hansen i Asserballe: 1652 lånte jeg Hans Christensen en mark Lybsk, der han ville til Sønderborg med Samuel Bartskær, som havde forbundet Christen Hansen i Skoven (Asserballe side 197). I firserne blev Samuel Brandt udnævnt til kongelig byfoged i Sønderborg.
viii Mathias Nicolaisen Brandt f. 1626, Guderup, dbt: 25 Jan 1626, Egen, d. 1649, Wittenberg. Achelis 2279: Mathias Brandt var ved universitetet i Wittenberg 3 1648, hvor han døde som student 1649. Ligprædiken af A Topp (1649). Dåben er dristigt taget fra Nordborg kb, hvor der blot står, at præsten var til barsels i Egen.
ix Margrethe Nicolaisen Brandt f. 1628, g. 7 OKT 1649, Jørgen Cruckow, f. 1610, Notmark, (søn af Frederik Cruckow) d. 1 Jun 1682, Notmark, begr: 9 Jun 1682, Notmark. Achelis 1912: Jørgen Cruckow blev student fra Odense, ved universitet i København 4 maj 1635, Rostock sep 1637, kapellan i Notmark 1645, sognepræst ss 1648 eller 1649. Ved Jørgen Cruckows død skrev bisp Jens Bircherod følgende i sin dagbog: 1 jun 1682 døde hr Jørgen Cruck, sognepræst i Notmark på Alsøe, en smuk lærd mand og fornemme mathematicus.
Arends I 176, W II 462, J 1631, Rost. Matr. DS 1 rk VI 57, KS 3 rk, V 134, VfK 2 rk VIII 109, PT 9 rk I 136.
x Frederik Nicolaisen Brandt f. 1632, Guderup, dbt: 26 Aug 1632, Egen, g. (1) 9 Jun 1661, i Sønderborg, Anne Lorentzen, f. 1645, Sønderborg, dbt: 25 Jul 1645, Sønderborg, (datter af Lorentz Lorentzen og Trinke Brandt) d. 15 Feb 1663, Svinninge, g. (2) 6 Sep 1664, i Haderslev, Sophie Elisabeth Rehefeld, f. 1646, (datter af Bonaventure Rehefeld og Magdalene Wolthersdorph) d. 27 Aug 1667, Svinninge, g. (3) 6 Sep 1668, i Gislev, Anne Brodersen Riisbrich, (datter af Broder Brodersen Riisbrich og Maren Johansen) d. 1687, Nykøbing F, begr: 8 Aug 1687, Nykøbing F, g. (4) 1688, Agnete Portuan, f. 1660, (datter af Jens Jacobsen Portuan og Agnete Rasmussen) d. 1740, København, begr: 19 Nov 1740, København; Skt Petri. Frederik død 13 Aug 1691, Nykøbing F, begr: Systofte.
DBL 2 IV 8: Frederik Brandt gik først i skole i Sønderborg og var derefter ved gymnasiet i Stettin, hvorfra han blev student 1652, studerede ved universiteterne i Wittenberg (Achelis 9 apr 1652), Leipzig og Greifswald. Særlig opholdet i Wittenberg blev af betydning for ham, da han ikke blot hørte de berømte teologer Abraham og Qvenstedt, men også gjorde bekendtskab med professor August Buchner, kendt som latinist, tysk digter og den første schlesiske skoles betydeligste teoretiker. Ca. 1653 rejste F.B. hjem, opholdt sig en kort tid i Sorø og blev 1653 immatrikuleret i København (Achelis 22 nov 1653), hvor han 1654 tog teologisk attestats. Derpå var han i fire år huslærer på Fyn for den senere stiftamtmand Didrik Schult og kom herigennem i forbindelse med Henning Walkendorf til Glorup. Ved dennes død 1658 skrev han et smukt trøstesdigt -Hvile i bedrøvelsens tid- til hans enke, fru Margrethe Blome, der samme år kaldte ham til sognepræst i Svinninge. 1676 forflyttedes han til Nykøbing F som hofpræst for dronning Sophie Amalie og sognepræst i byen med dens anneks Systofte. 1677 blev han provst over Falsters Sønderherred, og samme år disputerede han for magistergraden, der først 1690 blev ham konfirmeret. Med sine tre første hustruer havde han 15 børn, men ingen med den sidste. Han berømmes som en fortræffelig taler, men hvad der i særlig grad har bevaret hans er hans forfattervirksomhed. Allerede under sit ophold i Tyskland havde han med iver studeret poetik og retorik, og han vedblev livet igennem på disse områder at stå i nær forbindelse med tyske personligheder og retninger. Et typisk vidnesskrift herom er hans mindeskrift på tysk om Wittebergpoeten Friedrich Taubmann Taubenflügel- (1675). Blandt hans øvrige prosaarbejder kan især fremhæves -Sylva soliloquiorum seu meditationum sacrarum- (1663, oversat fra tysk til dansk 1681), livfulde betragtninger, ofte i allegorisk form, over kristne dyder og kristen livsopfattelse. Som digter udmærker han sig ved ånd, naturlig poetisk følelse og en usædvanlig versifikatorisk færdighed. Med lige lethed digtede han tysk, dansk og latin, og det tilkommer ham pladsen, næst Kingo, som sin tids betydeligste religiøse digter herhjemme. I sine -minutiæ piarum cogitationum- (1682) viser han, hvad han formåede som dansk latinske digter, og hans tyske oversættelser af Th. Kingos morgen- aftensange (1685) vidner om hans betydelige evner til at udtrykke i dette sprog. Blandt hans originale salmer var -Himlen er det rette land-, særlig yndet. Barfod, den Falsterske Gejstligheds personalhistorie (1849) I 11-14 og II p 298: Frederik Brandt ejede et bibliotek på omtrent 3000 bind, der ved skiftet vurderedes for 991 Sldl, en dengang betydelig sum, en samling af 330 kobberstik, en betydelig mængde gamle mønter, der på auktionen solgtes efter vægt, samt såre mange rariteter, han havde samlet på sine rejser, f.eks. et stykke af den forbrændte jord ved Sodoma og Gomorra, som hertug Christian August havde medført og foræret, o.s.v. Da både han og hans sidste hustru havde stor formue blev der 2 jan 1688 affattet en vidtløftig ægteskabskontrakt, der 11 feb fik kongelig konfirmation. Han var en af Danmarks rigeste præster. Maleri af J. Jebsen 1680 i Systofte kirke, stukket af H Schaten 1683. Epitafiemaleri Svinninge kirke 1668, stik 1663.
5. Johannes Nicolaisen Brandt f. 20 Jul 1615, Guderup, g. 24 Jun 1651, i Egen, Dorthe Sophie Brun, f. 1625, Sønderborg, dbt: 14 Aug 1625, Sønderborg, Sønderborg, (datter af Otto Brun og Anne _____). Johannes død 21 Jul 1679, Guderup, begr: 29 Jul 1679, Egen. Achelis 1824: Johannes Nicolaisen Brandt gik i latinskole i Sønderborg, Flensborg og Lübeck 1630, ved universitetet i Rostock 1632, København 23 apr 1635, Kønigsberg 1 sep 1636, Helmstedt 27 maj 1639, Leiden 19 nov 1641, Padua 6 sep 1644, privatlærer hos ejer af Tidselholt, Axel Walkendorf (død 1675 59 år gammel), 1649 sognepræst i Egen, 1676 tillige provst. W II 28, J 1634, 1638, Køn Matr I 374, Rost. Matr, BD 1028, DS 1 rk IV 78f, VI 51, V.f.K 2rk
Deres børn:
i Eleonore Brandt f. 12 Apr 1654, Guderup, g. 29 MAJ 1670, i Hørup, Johannes Krag, f. 14 Apr 1635, Steenstrup, (søn af Knud Gregersen Krag) d. 24 Apr 1697, Hørup. Eleonore død 1 MAJ 1681. Johannes: Arends I 165: Johannes Krag blev student fra Odense, imm. København maj 1657. Sognepræst i Hørup 1660-1697. Provst 1688. W II 720, J 1601, 1615. DS 1 rk, V 349, VI 57. Johannes Krag havde en del fortrædeligheder med sin degn Peder Carstensen. Herom følgende: Anno 1660 havde Peder Degn en del jord fæste og leje af præstegårdens jord på Lambjerg mark (Baubjerg, Byggebjerg, Lamberebro), og Miang mark (Miangtoft, Gaardbugtet, Grimshoi, Fulesang), i alt 33 skæpper bygland, hvorfor han skulle hvert år 15 skæpper byg og 35 skæpper havre eller også i penge 4 En del a denne jord havde han ved underfundighed forstået at skaffe sig i leje af præsten hr Johannes Krag ved formanden Søren Nielsen Steenløses død. Thi skønt denne havde brugt det meste af denne jord sin embedstid, foregav degnen dog, at det var kun et par skæpper land, og at degnen i mands minde havde haft denne jord på Lambjergmark i fæste af sognepræsten. Han var dog tit uforskammet imod præsten, således skriver denne om ham. Anno 1663 den 11. efter Trin., dere vi var til barsels i Miang hos Jacob Jørgensen, Peder Degn ud med unyttige ord imod mig, og sagde, og sagde, jeg skulle mage det så, at Miang mænd ikke skulle driffue ham jorden, han af mig havde på sin toft etc. Og der jeg sagde, intet derved at kunne gøre, men hellere ville selv tage grunden igen, svarede hand ubeskedeligen, og sagde, at han actede det kun lidet. Derfor betragtede præsten kontrakten som brudt fra degnens side. Derfor han også 1666 det meste af den udhyrede grund hjem og lod ham på -ydmyge begjæring- blot beholde 15 1/2 skæppe bygland, hvorfor han årligen skulle betale 5 mark, 13 skilling, eller 3 skilling for skæppe land. Gud forlade mine salig formænd, at de have indrømmet degnen en sådan frihed med præstegårdens grund, thi hvad jeg har lidt af den uforskammede gamle Peder Degn, fordi jeg ikke ville lade ham råde som tilforn og slet abaliienere samme grund fra præstegården, det ved Gud og den ganske menighed, som anno 1677 1. søndag i advent hørte hans fule mund derover i Hørup kirke, såvel mange gange i laug og selskaber. Det kaldes at gjøre godt. Han dog gøre afbigt for præsten samt tilstå, at han intet havde at med denne jord. Uagtet al denne fortrædelighed bad præsten dog menigheden, at den af hensyn til hans høje alderdom og trange kår ville give ham lidt i offer. Fra Hørup sogn 81: Johannes Krag solgte 1661 et ham tilhørende hus til skolelærer Claus Asmussen i Hørup. Kontrakten lyder: Anno 1661 den 21 jul haver jeg solgt Claus Scholmeister det hus mellem Hans Bnudsen og Christen Jørgensen, og han skal for huset og fæste tilsammen give mig 8 rdl 24 sk lybsk og årligen til leje af grunden 2 rdl og holde grunden ved magt, at der ingen klage Den halve sum, nemlig 4 rdl skal straks erlægges, de andre 4 til førstkommende. J. Kragh Claus Asmussen Scholmeister Skolemesteren kunne imidlertid ikke betale, og præsten måtte tage huset tilbage. Herom beretter pastor Krag i en gammel regnskabsbog: Anno 1661 d 1 aug. erlagde Claus Scholmeister 3 rdl, rest 5. For de rdl som blev til rest, måtte jeg tage huset igen, da Claus Scholmeister ikke længere ville blive på min grund. 1663 fandt præsten en ny køber: Anno 1663 d 7 maj solgte jeg Hans Jensen Skriver dette hus for rede penge 10 rdl. Fra Hørup sogn 35: Kirkens korntiende i 1692. Oppebergis årligen af sognepræsten hr. Johannes Krag som og tillige er kirkens værge og svaris deraf årlig: Byg.................45 ørt, 5 skæpper
Havre...............74 ørt, 7 skæpper Hvilket årligt betales efter den gammel sædvane, enten det er læt eller dyrt: Byg.................2 mk 12 sk. lybsk Havre...............2 mk 20 sk. lybsk Johannes Krag havde i sine tre ægteskaber 20 børn. Fra Hørup sogn 29: Et maleri af præsten Johannes Krag hænger i kirke i en epitaflignende barokramme med latinsk indskrift. hænger i koret. Den lille Sølvske, der ligeledes blev stjålet, var ogsaa anskaffet 1712. Om dens Bestemmelse fortæller følgende Notits i Kirkebogen: "Desuden anskaffedes samme Aar en liden Sølfskee, at tage magligen een flue etc. af Kalcken med, som under Communionen let kan falde deri. Den kostede 2 Mk. 8 sk. Pastor Krags Beretning. Om Tyveriet og Anskaffelsen af ny Alterredskaber skriver Pastor Johannes Krag i Kirkebogen: "1714 imellem Dom. 14 ex 15. Trinitatis tildrog sig et skiændigt Kircke-Rov af Satans Lemmer, som Gud kiender, mod voris Kircke. Hvorpaa den nye forgyldte Sølfpokal og Disk i den bortrøvides sted kommen Kircken at staa paa 163 Mk. 8 sk lybsk og vejer 72 lod; a Sølf, forgyldning og Magløn 4 Mk. 8 sk og skriften 3 Mk. 54 Dl. 3 Fremdeles er en Alter Kande af Sølf bortrøvet, i hvilken sted en af 59 lod Sølf, a lod og Magløn 3 Mk. 8 sk er anskaffet, giør 34 2 8 En liden Sølfske for den bortrøvede 2 8 Drickepenge for Guldrlsmedsvenden 1 -- I stedet for de afskaarne Sølftresser af samme Tyve paa vort nye Alterklære, haver jeg kun nu sat igien hvide Silcke Snorer, som jeg haver givet for, til Kirkens forsvar samtycke, noget bedre efter tilforn været haver 1 2 2. Hvid Silke at omkring sye den, med derfor -med den Sølfplade med Kongens Nafn paa alterklædet, er mig kommen for endnu, staar der hen om Kierekens forsvar det vil consentere. For de Guld- og Sølftresser og Galuner som de forbandede Kircketyve og have skaaren og reven af Messehagelen, haver jeg kiøbt nogle Sølftresser og Guldgaluner igen for 8 3 9 Mens endnu ikke ladt dem komme derpaa, og jeg icke uberaad sætte Noget nyt paa et gammelt Klæde, eftersom vores Messehagel er heel gammel og forslidt, og brister synder under Hænderne, hvorfor jeg og anden gang har ladet det pialtede afskiære, og giort den mindre; dertil haver den og under Tyve-Hænder faaet end mere Rift og skamfering, stiller det derfor til Kierekens Høje forsvar, om de Consentere een ny, eftersom Crucifixet er endnu godt og forbenefnde Tresser og Tunger er dertil. Eet Handklæde til Funten havde min Hustru for nogle Aar af hendis egen hiemgjorte fine Drejel foræret til Kiercken af 6 Alen, og et Baand der til at hænge det ved. Kunde altsammen skatteris paa 1 4 sk, det haver Tyvene ogsaa stjaalet, og er kommen Kirkenigien saa højt at anskaffe et andet i Stedet 1 4 - Ellers haver de Diæveldrevne Mennesker" baade Drucket den viin fra Communionen og borttaget adskilligt tøy, som jeg havde i Skabet i Kiercken til min Magelighed, mens jeg boer saa viit fra Kircken, saa som Spejl, Kam etc., men dog have de ladet en Klædebørste hænge, som jeg nyligen havde kiøbt at feye Alterklædet undertiden af med, og givet for - - 8. Nu følger Laase og Nøgle, de havde brudt, fordærvet og enten bortkastet eller borttagen, saa som til Armblocken, hvoraf de har taget vore Fattigpenge, og brudt laasen af, hvilke dend eene igien at fly, kostede - - 6. Dend anden ny at giøre - - 10 Krammer og andet Jerntøj - - 8. Hengelaaset til Kirekeloftslugen - - 1. Kiereken at fly, og en ny nøgl dertil at giøre, som var bortkast - - 12, at bryde laasen fra og slaa den for igien paa Mellem Dørren til Kircke- og Vaabenhusets loft og ny dertil at giøre - 1 -. Laasen med ny søm at slaa for igien paa Kalk og Disk skabet, som bleven frabrudt at Tyvene, item en Nøgle at giøre til det neste derhos, som og er bleven borte, og for dens skyld at bryde det fra slaa det for igen - - 8. At have Kircken i fremtiden bedre lugt, la- det den laas, som af gl. tiid findes at have været for Vaabenhuus Dørren, igien nye forfærdige med Nøgel, giænge og beslag 1 2 8. Til dend ende og 1 nye laas sat for Kircke Dørren - 2 -. Ialt 104 3 13.
Paa den nye Kalk stod indgraveret: " Joh, l0,l0." Tyven kommer ikke, uden for at stjæle og myrde og fordærve; jeg er kommen, at de skulle have Liv og have overflødigt." Ogsaa denne Kalk med Patene blev røvet i Kirken Aar 1784. Den nuværende Kalk stammer fra dette Aar. 1784 skete der igen et Indbrud i Kirken. Tyven var gaaet igennem vestlige Vindue paa Sydsiden. Vægskabet bag Alteret blev brudt op den i 1712 anskaffede Alterkalk og Disk tog Tyven med. En ny Kalk med Indskrift: "Hørup Kirkes Bekostning 1784" samme Aar. _
Deres børn:
i Anne Marie Krag f. 1670, g. 15 Nov 1707, i Sønderborg, Lorentz Nissen,. 1862 bb 1 Anne Marie Krag er her angivet som værende af 2. ægteskab, men da ikke kender fødselsåret kan hun ligeså vel være af første ægteskab. Lorentz: Lorentz Nissen nævnes 1708 som skipper.
ii Johannes Krag f. 7 Mar 1671, g. 12 OKT 1698, Margrethe Lorentzen, f. 19 Aug 1674, (datter af Christian Lorentzen og Anne Brandt) d. 14 Apr 1747. Johannes død 1727. Achelis 3695: Johannes Krag var ved universitetet i Wittenberg 17 1688, København 26 jun 1691, sognepræst i Hørup 1 eller 4 maj 1697-1727. W II 720, J 1615, DS 1 rk V 351, VI 46, SÅ 1905 109.
iii Dorthe Cathrine Krag f. 1673, Hørup, dbt: 7 Nov 1673, Hørup, g. 1699, Peder von der Hardt, f. 1668, Haderslev, (søn af Richard von der Hardt og Ellen Eichel) d. 12 Mar 1732, Ødis, begr: 20 Mar 1732, Ødis. Dorthe død 15 Apr 1715. Dorthe Cathrine Krags død er ikke indført i Ødis kb, men nævnes ved sønnen Johannes død. Peder: Faddere 1700: Konens broder Johannes Krag til Hørup hh, provstinde Birgitte, hr Michaels hustru af Haderslev bar hende til kirke, sognepræst til Jarup hr Peder Jensen Bering, Cathrine, hr Andreas Ahrenkiels hustru af Moltrup og min søster Helene Cathrine var faddere. Faddere 1701: Magister, præpositus Michael Stichelius døbte ham, fader, rektor i Haderslev hh, provstinden førte ham, min søster Marie og gift med regnemesteren i Haderslev, min kones søster Christine Krag og pastor Johannes Zoëga i Haderslev. Faddere 1702: Min moder Helene von der Hardt, der var rektors kone Haderslev hh, provstinde Stichelius førte hende, Andreas Ahrenkiel Moltrup og Helene Schrøder af Ødis var faddere. Faddere 1704: Nicolai Christian Lorentzen af Oxenvad og Jels hh, hr overførsters hustru Else Boye på Drenderupgaard førte ham, hr Richter, sognepræst i Gamst, og Lisbeth, hr Peders fra Hjarup, Stichelius Magdalene Elisabeth var faddere. Faddere 1708: Hjemmedøbt, ved konfirmationen i kirken bar regnemesterens kone i Haderslev min søster Lucie Marie til kirke, Vilhelm Schumachers hustru Ingeborg af Stepping hh, Hr oberførster Hans Bachmann og hans jomfrubrud Anne Elisabeth fra Drenderup var faddere. Faddere 1710: Fremstillet 6 Okt: Provstinde Stichelius fra førte ham til kirken, amtsforvalter Peder Paulsen på Estrupgaard den nye tolder Peder Hansen i Kolding og provst Stichelius datter jomfru Anne Susanne var faddere. Achelis 3657: Peder von derHardt gik i skole i Haderslev ved universitetet i Wittenberg 31 mar 1687. Han blev kapellan personel i Ødis 1695 og sognepræst ss 1696. W III 706, J 211, R 246, R 352, Witt. Matrikel, Had. Joh. 40. Sl. ud. 255.
iv Eleonore Krag f. 1674, dbt: 21 Dec 1674, Hørup. nævnes som fadder i Sønderborg 1708 hos Philip Møller. jomfru Eleonore Elisabeth Krag nævnes som fadder i Sønderborg 1708.
v Nicolai Krag f. 1678, Hørup, g. 1702, Anne Elisabeth Møller, g. 1720, Marie Olrog Jessen, f. 24 Sep 1709, (datter af Frederik Jessen og Maren Valentinsen) d. 18 Jan 1754. Nicolai død 2 Sep 1732. Achelis 3976: Nicolai Krag gik i gymnasiet i Odense, ved universitetet i København 24 jul 1695, Wittenberg 10 maj 1698 og måske Halle, 14 feb 1702 sognepræst i Fuglse og Krønge, 1710 magister. I første ægteskab 2 sønner, i andet 1 søn og 1 datter.
ii Margrethe Brandt f. 1656, Guderup, dbt: 29 MAJ 1656, Egen, g. (1) 25 OKT 1677, i Egen, Hans Hansen, g. (2) 6 Feb 1689, i Egen, Rotger Kruse, Margrethe død 16 Dec 1732, Sønderborg, begr: 15 Jan 1733, Sønderborg. Hans: Moller 38 III: Hans Hansen var købmand i København. I Maibølls kirkebogsuddrag nævnes han som silkekræmmer. Rotger: Maibølls Sønderborgregister K 143: Rotger Kruse var kræmmer og rådmand i Sønderborg, han nævnes 1698 og 1699, var den 8 jul 1697 til stede ved skiftet efter svogeren pastor Johannes Krag i Hørup.
Børn med Hans Hansen:
i Dorthe Sophie Hansen g. 17 OKT 1697, i Sønderborg, Petrus Lorentzen, f. 1664, d. 26 Apr 1732, Sønderborg, begr: 15 MAJ 1732, Sønderborg. 1862 bb 5 Petrus: Maibølls Kirkebogsuddrag: Petrus Lorentzen var rektor i Sønderborg, han var ifølge Rhode, Haderslev Amts beskrivelse side 197, søn af digegreve i Ejderstedt Peder Lorentzen, men om det er rigtigt vides ikke. En mulighed kunne måske også være den Petrus Laurentii, der nævnes hos Achelis som nr 3365.
Børn med Rotger Kruse:
ii Eleonore Elisabeth Kruse f. 20 Dec 1689, Sønderborg, g. David Thomsen,. 1862 bb 7 David: købmand i Sønderborg
iii Marie Margrethe Kruse f. 1693, dbt: 11 Jun 1693, Sønderborg, g. 16 Apr 1720, i Sønderborg, Johannes Clausen, f. 1672, d. 14 Mar 1754, Sønderborg, begr: 20 Mar 1754, Sønderborg. Marie død 8 Jan 1742, Sønderborg, begr: 16 Jan 1742, Sønderborg. Johannes: Maibølls Sønderborgregister C 124: Johannes Clausen var organist i år.
iii Johannes Bugislaus Brandt f. 31 OKT 1658. Se nedenfor.
iv Otto Frederik Brandt f. 1659. Se Havnbjerg præstegård.
v Anne Brandt f. 1663, Guderup, g. (1) 12 OKT 1684, i Sønderborg, Johan Jebsen, g. (2) 1685, Claus Paulsen, f. 1653, Sønderborg, (søn af Mathias Paulsen Platen og Elisabeth Luntz). Anne død 1701. Johan: 1861 b 1 Claus: han nævnes 7 mar 1700 som fadder i Sønderborg. Ifølge O H Mollers stamtavle 38 III har han fire børn.
Børn med Claus Paulsen:
i Mathias Paulsen. O H Moller 38 III: Mathias Paulsen nævnes som maler eller skildrer.
ii Johannes Paulsen.
iii Christian Paulsen.
iv Nicolai Paulsen.
6. Johannes Bugislaus Brandt f. 31 OKT 1658, Guderup, g. 17 Jun 1684, i Egen, Anne Paulsen, f. 2 Aug 1668, Sønderborg, dbt: 9 Aug 1668, Sønderborg, (datter af Hans Paulsen og Anne Marie Steuermann) d. 2 Dec 1734, Guderup, begr: 15 Dec 1734, Egen. Johannes død 10 Nov 1743, Guderup, begr: 28 Nov 1743, Egen. nævnes som fadder i Svenstrup 22 jan 1686 hos Tycho Paulsen, Gerhard Treschouw 223: Om hr Johannes Brandt, sognepræst til Egen, provst over Nørreherred på Alsøe og højfyrstelig konfessionarius. er født 31 Okt 1658. Den nyfødte Johannes Brandt, havde den lykke, den da regerende hertug Johannes Bugislaus selv holdt ham over og derfor blev han efter højstbemeldte hertug kaldes Johannes. Men med al denne lykke var dog den tid, i hvilken han blev født, ulykkelig og helt kummerlig, thi de polske og brandenborgske auxiliairtropper, som røvede alle vegne plyndrede også Johannes Brandts moder på hjemvejen, da hun holdt sin kirkegang efter ham, de skånede ikke barnet selv, men da de kom hjem i huset, svøbte de ham op og tog tillige med andet hans svøbelsesklæder bort med sig. Efter at han havde nyt privat information hjemme i nogle år, gik i skole i to år udi Flensborg under rektor Mag. Schröder og Eberhard Vette, siden sendte hans fader ham til Odense, hvor han undervist af rektor mag Niels Andersen Hals og konrektor mag Jørgen Hahn, begge professorer ved gymnasium. Der var han i 2 år, og gik derfra til akademiet i Leipzig, hvor han blev indskrevet i studenternes tal, og med nytte hørte de berømmelige mænd dOkt. Carptzow, dOkt. Scherzer, dOkt. Rappolt og licentiat Alberti. Efter halvandet års forløb rejste han hjem, og nød i nogen tid sin faders information. År 1678 rejste han til København for at besøge dels akademiet, dels hans søster, som der boede. Året derefter sendte fader ham til det nyanlagte akademi i Kieller Tilføjelse : Men næppe havde han været der en måned, før han fik den sørgelige tidende, at hans fader var dødssyg, og at han derfor straks måtte hjem. Han mistede også samme gang sin fader, og endskønt han var ikkun 21 år gammel, så var dog hertug August så nådig, at han ikke alene gav kaldet, og veniam ætatis, men tillod ham også at rejse igen til og at forblive der i et år for at absolvere sine studia og især at profitere af de lærde mænd dOkt. Kortholt, dOkt. Franck og Morhof. dette år var til ende kom han hjem igen ved slutningen af år 1680, blev af det nordborgske ministerio examineret og fik testimonium laudabile, derpå blev han, da han næppe var 22 år i Nordborg kirke ordineret, og nød den nåde at hertugen selv bivånede denne forretning. Anno 1694 blev han senior eller provst og højfyrstelig konfessionarius. Medens han forestod dette embede har han ordineret og introduceret adskillige præster, og iblandt dem 2 af hans egne sønner. I de sidste 7-8 år kunne han fast ingen forretning gøre. måtte overlade alting til sin adjunctum. tvende år førend han døde mistede han ganske sit syn, hvorover han meget beklagede sig, han ikke kunne bedrive tiden med at læse. Omsider døde han den 10 1743 efter at han havde levet over 85 år, været præst i 63 år, og senior på det 50 år og levet i ægteskab med sin hustru i 50 år 5 måneder. Hans hustru var Anne Paulsen, en datter af Hans Paulsen, som var kongelig husfoged, digegreve og pensionarius, med hende avlede han 16 børn. 10 sønner og 6 døtre. Tilføjelse : Jeg har kun fundet de 14 børn. W II 28, 722. J 1635, J 1638, C lit I 65, BD DS 1 rk VI, 52, 60, 160. V f K 2 rk IV 433 (stamtavle) Patr. I 249.
Deres børn:
i Johannes Brandt f. 17 Jul 1685, se kapellaniet i Lavensby.
_
ii Anne Marie Brandt f. 1686, dbt: 12 OKT 1686, Egen, g. Jørgen Pedersen, f. 1671, Sønderborg, dbt: 20 Aug 1671, Sønderborg, (søn af Conrad Pedersen og Cathrine Brandt) d. 28 Feb 1749. Anne død 1714. Jørgen: Achelis 3728: Jørgen Pedersen var ved universitetet i Kønigsberg 6 maj 1689, Jena 14 maj 1690, København 12 nov 1701, sognepræst i Notmark 1701-1749. W II 462, III 748, J 1631, Nied F G XII 144, Sønderborg latinsk 17 3-2 n. Det er mærkeligt, at han som sognepræst i Notmark ikke har indført sine egne børns dåb i kirkebogen.
iii Peder Brandt f. 1687, Guderup, se nedenfor
iv Elisabeth Charlotte Brandt f. 1688, se Oksbøl Præstegård.
v Augustus Brandt f. 6 Jan 1690, Guderup, g. 9 Sep 1721, i Åbenrå, Anne Frellesen, f. 1699, Åbenrå, (datter af Henrik Frellesen og Helene Thomsen) d. 31 Jan 1777, Åbenrå. O H Moller 38 III: Augustus Brandt var købmand i Åbenrå, ifølge Borgerskaber i Åbenrå, side 50 var han tillige deputeret borger. Anne: Ved hendes død nævnes følgende 4 børn ilive, Anne, Hinrich, Anne Marie og August.
vi Dorthe Sophie Brandt f. 1691, se præsteinderstested nr 122 i Egen.
vii Eleonore Elisabeth Brandt f. 26 Jan 1693, Guderup, g. 1717, i Egen, Peder Madsen, f. 26 OKT 1679, Oksbøl, (søn af Mads Madsen) d. 12 Feb 1744, Østerholm, begr: 1744, Egen. Eleonore død 11 MAJ 1757, Oksbøl, begr: 15 MAJ 1757, Egen. Peder: Peder Madsen var husfoged og herredsfoged i Als Nørre og Egen herred 1704-1714. Siden var han forvalter på Østerholm, og som sådan nævnes han ved sin død. O H Moller 38 III, Maibølls Gorrisen s 8, Nordslesvigske herredsfogeder af Jonathan Smith, Maibølls Sønderborgregister T 90. Chr Knudsen V 11: Peder Madsens kone af Oksbøl døde, og blev med en ligskare ført om til Egen kirke at begraves den 16 maj 1757. (begravelsesdagen en dag forskellig fra
viii Otto Frederik Brandt f. 1695, d. 1729. O H Moller 38 III: Otto Frederik Brandt var apoteker.
ix Margrethe Brandt f. 1695, g. Frederik Jebsen, d. 9 Dec 1754. Frederik: O H Moller 38 III: Friedrich Jebsen var købmand i Åbenrå.
x Samuel Brandt f. 1697, Guderup, g. (1) 17 Sep 1733, i Nordborg, Margrethe Dorthe Plagge, f. 1702, Sandbjerg, dbt: 12 Nov 1702, Nordborg, (datter af Statius Plagge og Dorthe Margrethe Beyerholm) d. 1740, Nordborg, begr: 4 Nov 1740, Nordborg, g. (2) 25 Jun 1742, Margrethe Pedersen, (datter af Jørgen Pedersen). Samuel død 1776, Nordborg, begr: 1 Feb 1776, Nordborg, Egen. Chr Knudsens F V 177: Samuel Brandt blev købmand i Nordborg. Margrethe: mærkeligt, at hun skulle være født i Sandbjerg, når hun døbes i Nordborg.
xi Nicolai Brandt f. 17 Jan 1697, se kapellaniet i Guderup.
xii Hans Christian Brandt f. 1700, Guderup, g. 15 Feb 1729, i Åbenrå, Cathrine Marie Frellesen, d. 1 Jul 1763. Hans død 1776. O H Moller 38 III: Hans Christian Brandt var pensionær på Sandbjerg. Maibølls Sønderborgregistre: Hans Christian Brandt er forpagter på Sønderborg Ladegaard. Cathrine: hun var fra Åbenrå
xiii Poul Brandt f. 1700, g. (1) Johanne Christine Clasen, g. (2) _____ Stüdencron, Poul død 31 Jul 1780. O H Moller 38 III og Achelis 4857: Poul Brandt var på ved universitetet i Leipzig 1719, advokat i Delmenhorst, kancelli- regeringsråd.
xiv Birthe Cathrine Brandt f. 1704, g. Jens Ahlmann, f. 1683, Sønderborg, dbt: 5 Aug 1683, Sønderborg, (søn af Michael Jacobsen Ahlmann og Birthe Jebsen) d. 8 Nov 1761, Sønderborg, begr: 13 Nov 1761, Sønderborg. Birthe død 3 Feb 1784, Sønderborg, begr: 8 Feb 1784, Sønderborg. Jens: Jens Ahlmann var deputeret borger og skipper i Sønderborg.
7. Peder Brandt f. 1687, Guderup, g. 5 Jul 1724, i Egen, Eleonore Elisabeth Krag, f. 2 Aug 1699, (datter af Johannes Krag og Margrethe Lorentzen) d. 18 Dec 1782, Guderup, begr: 23 Dec 1782, Egen. Peder død 31 Mar 1763, Guderup, begr: 7 Apr 1763, Egen. Achelis 4389: Petrus Brandt var ved universitetet i Jena 7 maj 1706, kapellan personel i Egen 1721 el 1724, sognepræst der 1743, provst ca 1750, måske allerede 1743. W II 28, J 1635, 1638. Nied F G XXII 166. Pr. saml 168. Marie Amalie Brandt begr Egen 17740116 er vel en datter af ovennævnte Peder Brandt eller Nicolai Brandt. Eleonore: nævnes som fadder i Ketting 8 mar 1736 hos Hans Pedersen på Gammelgaard, nævnes som fadder i Ketting 1736 uden navn som hr pastor Peder Brandts hustru af Guderup.
Deres børn:
i Anne Brandt f. 18 Jan 1727. Se nedenfor.
ii Johannes Brandt f. 22 Jul 1734. Se Østerholm ladegaard.
8. Anne Brandt f. 18 Jan 1727, Guderup, g. 2 Jun 1758, i Egen, Johannes Joachim Hansen Arends, f. 10 MAJ 1727, Risum, (søn af Johannes Joachim Arends og Ingeborg Petræus) d. 24 Jun 1785, Guderup, begr: 30 Jun 1785, Egen. Anne død 17 Jan 1759, Guderup, begr: 25 Jan 1759, Egen. Johannes: Achelis 5784: Johannes Joachim Hansen Arends blev privat forberedt til student 1744, immatrikuleret Københavns universitet 15 sep 1744, cand theol 1747, kapellan personel i Egen 22 jan 1752, ordineret 19 maj. 1757 kapellan adjunctus sammesteds og 1763 sognepræst i Egen. Han må have overtaget inderstested nr 122 på udstykningskortet i Egen, hvor han 1773 står som ejer. Efter hans død tog hustruen ophold på dette sted og 1794 nævnes madame Arends og en af sønnerne i Egen, da de er faddere på tavle (001320). Ved FT 1803 nævnes enken Anne Marie Margrethe Arends og datteren Anne Birgitte Arends sig på ovennævnte sted. Præsteenken lever af pension og hendes midler. Herudover nævnes en tjenestepige Helene Samuelsen, 23 år. W II 28, sup 79, J 1638, J Brodersen 523, DP, Enkekassen af 1775 nr 13680. Sognepræsten beboede præstegården i Guderup, der på udstykningskortet har nr 54. Ved hustruens død
Deres børn:
i tvilling _____ f. 4 Jan 1759, Guderup, d. 4 Jan 1759, Guderup.
ii tvilling _____ f. 4 Jan 1759, Guderup, d. 4 Jan 1759, Guderup.
8. 9. Johannes Joachim Hansen Arends, født 10 May 1727 i Risum, (søn af Johannes Joachim Arends og Ingeborg Petræus) ref. EG0747. Han blev gift med (1) Anne Brandt, gift 2 Jun 1758 i Egen, født 18 Jan 1727 i Guderup, (datter af Peder Brandt og Eleonore Elisabeth Krag) ref. CC0747, død 17 Jan 1759 i Guderup, begr. 25 Jan 1759 i Egen. Han blev gift med (2) Anne Marie Margrethe Lorentzen, gift 1761, født 28 Dec 1740 i Rinkenæs, (datter af Nicolai Lorentzen og Marie Cathrine Hinrichsen) ref. CF0747, død 16 Oct 1814 i Egen, begr. 22 Oct 1814 i Egen. Johannes død 24 Jun 1785 i Guderup, begr. 30 Jun 1785 i Egen. Achelis 5784: Johannes Joachim Hansen Arends blev privat forberedt til student 1744, immatrikuleret Københavns universitet 15 sep 1744, cand theol 1747, kapellan personel i Egen 22 jan 1752, ordineret 19 maj. 1757 kapellan adjunctus sammesteds og 1763 sognepræst i Egen. Han må have overtaget inderstested nr 122 på udstykningskortet i Egen, hvor han 1773 står som ejer. Efter hans død tog hustruen ophold på dette sted og 1794 nævnes madame Arends og en af sønnerne i Egen, da de er faddere på tavle (001320). Ved FT 1803 nævnes enken Anne Marie Margrethe Arends og datteren Anne Birgitte Arends sig på ovennævnte sted. Præsteenken lever af pension og hendes midler. Herudover nævnes en tjenestepige Helene Samuelsen, 23 år.
W II 28, sup 79, J 1638, J Brodersen 523, DP, Enkekassen af 1775 nr 13680.
Sognepræsten beboede præstegården i Guderup, der på udstykningskortet har nr 54. Ved hustruens død nævnes børnene Ida Marie, Nicolai, Cathrine og Anne Birgitte. Anne: Nævnes som fadder 22 apr 1751 hos Mathias Jensen With i Notmark.
Barn af Anne Brandt:
i tvilling, født 4 Jan 1759 i Guderup, ref. CO0747, død 4 Jan 1759 i Guderup.
ii tvilling, født 4 Jan 1759 i Guderup, ref. CP0747, død 4 Jan 1759 i Guderup.
Barn af Anne Marie Margrethe Lorentzen:
iii Anne Arends, født 16 Nov 1762 i Guderup, ref. CQ0747, død 15 Dec 1762 i Guderup.
iv Ida Marie Arends, født 29 Jan 1764 i Guderup, ref. CR0747. Hun blev gift med Johannes Naamanni, gift 9 Oct 1789 i Egen, (søn af Andreas Naamanni og Anne Nicolaisen Brand) ref. SG0895. Johannes: han er købmand i Sønderborg
v Nicolai Arends, født 1766, døbt 17 Apr 1766 i Egen, ref. CS0747, død 28 Feb 1828 i Sakskøbing. Achelis 7211: Han blev forberedet af faderen, teologi ved universitet i
Kiel 12 okt 1784, cand theol Gottorp 1791. 1801 klokker og graver i Sakskøbing.
vi Cathrine Arends, født 26 Apr 1768 i Guderup, ref. UA0959. Hun blev gift med (1) Frederik Nislev, gift 29 Jan 1790 i Guderup, døbt 2 okt 1754 i Naur, (søn af Christian Christopher Nislev og Oliva Frederiksdatter Richard) ref. YC0959, død 21 Jul 1801. Hun blev gift med (2) Frederik Heinen, ref. YF0959. Cathrine død 13 Jun 1845. hjemmevielse. Frederik: hjemmevielse. Wiberg I 68, II 699: Han blev student fra Viborg 1774, im. Københavns universitet 30 jul 1774, cand philologi 1781, cand theol 23 jan 1787 med karakteren h, residerende kapellan Nordborg 14 dec 1787, ordineret 28 mar 1788, 27 maj 1796 sognepræst i Agerskov. J 1515, 1651. M 61. Frederik: Den danske landmilitæretat 1801-1894: Han var kar. kaptajn i oldenborgske infanteriregiment, 27 nov 1801 stabskaptajn, 29 apr 1803 kompagnichef, 20 okt 1808 land og søkrigskommisær i 1. slesvigske holstenske nationale distrikt. 14 nov 1809 kar. oberstløjtnant, 24 maj 1828 afskediget som
oberst. Wiberg: Hein var major ved udskrivningsvæsenet i Åbenrå og fætter til sin hustru.
vii Hans Joachim Arends, født 22 Mar 1770 i Guderup, ref. CU0747.
viii Anne Birgitte Arends, født 1773, døbt 24 Jun 1773 i Egen, ref. CV0747.
ix Pouline Frederikke Arends, født 1779, døbt 6 Apr 1779 i Egen, ref. CW0747, død 20 Aug 1785 i Guderup.
x Peder Ditlev Arends, født 1780, døbt 9 Jun 1780 i Egen, ref. CX0747, død 13 Feb 1781 i Guderup.
10. Peder Mortensen Reimuth, født 1753 i Ribe, (søn af Morten Hansen Reimuth og Anne Jensen) døbt 2 Dec 1753 i Ribe, ref. EG1286. Han blev gift med Christine Ulrikke Marie Amalie Bergstrøm, gift 22 Dec 1786 i Aug.borg, født 1765, (datter af Bergstrøm) døbt 4 Sep 1765 i Augustenborg, ref. CC1286, død 7 Jul 1799 i Guderup, begr. 12 Jul 1799 i Egen. Peder død 28 Nov 1800 i Guderup, begr. 3 Dec 1800 i Egen. Arends II: Peder Mortensen Reimuth blev student fra Ribe, im. København 31 jul 1773, cand theol 1778, kapellan personnel i Asserballe 1784, sognepræst Egen 1785-1800. W II 28, sup 79, J 1638. Lengnick 4 Hf 47. Ved hans død anføres han som sognepræst til Egen menighed, en venlig mand i omgang og min kære medbroder, var 15 år i embedet. Faddere 1789: Jomfru Reimuth i Asserballe hh, Hans Reimuth, sognepræst i Asserballe og kammerjomfru Henriette Bergstrøm på Augustenborg. Faddere 1791: Sognepræsten i Asserballe Hans Reimuth hh, Johannes Pedersen, residerende kapellani Egen (001372), jomfru Johanne Sophie Adler på Augustenborg og jomfru Anna Birgitte Arends i Egen (000747). Hustruens fulde navn var Christine Ulrikke Marie Amalie Bergstrøm.
Børn:
i Christian Ulrich Emil Reimuth, født 1787, døbt 12 Nov 1787 i Egen, ref. UA1287. Han blev gift med Lucie Schweffel, født 1795, ref. YC1287, død 31 Jul 1865. Christian død 3 Dec 1846 i Odense. Achelis 8049a: Christian Ulrich Emil Reimuth gik i skole i Helsingør, im.
Københavns universitet 23 nov 1807, cand jur 1812. Den danske Landmilitæretat af Richter: 14 apr 1813 blev Christian Ulrich Emil Reimuth regimentskvartermester og auditør i Holstenske
skarpskyttekorps, 8 okt 1820 overauditør, 31 aug 1824 afskediget. Borgmester i Odense.
ii Anne Cathrine Reimuth, født 1789, døbt 5 Nov 1789 i Egen, ref. CP1286, død 13 Jan 1790 i Guderup.
iii Johan Martin Reimuth født 1791,, døbt 5 Dec 1791 i Egen, ref. SG1287. Han blev gift med Auguste E Hunæus, født 1794 i Augustenborg, ref. VC1287. Ved FT 1845 nævnes Johan Martin Reimuth som værtshusholder i Sønderborg.
Børn:
i Sophie Reimuth, født 1820 i Sønderborg, ref. VO1287.
ii barn, født 1825 i Sønderborg, ref. VP1287.
iiibarn, født 1836 i Sønderborg, ref. VQ1287.
11. Hans Ahlmann, født 21 Sep 1770 i Sønderborg, (søn af Hans Ahlmann og Christiane Thuleen) ref. EG0976. Han blev gift med Anne Dorthe Marie Gorrissen, gift 22 Sep 1796 i Egen, født 6 Nov 1774 i Sønderborg, (datter af Friedrich Gorrissen og Birgitte Margrethe Ahlmann) ref. CC0976, død 11 Jul 1850 i Guderup, begr. 16 Jul 1850 i Egen. Hans død 11 Apr 1845 i Guderup, begr. 18 Apr 1845 i Egen. DGB 91 11 og Achelis 7441: Hans Ahlmann novice i teologi i Kiel 17 okt 1789, Jena 21 okt 1791, teologisk embedseksamen i Gottorp 1794, 1794 hofmester hos grev Schimmelmann, 1795 slotspræst i Gråsten og sognepræst i Adsbøl, 1801 sognepræst i Egen. 22 maj 1840 ridder af Dannebrog. Nekrolog i Deutschen Weimar, side 1035-1036, eftermæle i Itzehoe Wochenblatt nr 17. Forfatter af flere teologiske skrifter, bl.a: Antydning af uklarheder og forviklinger i de første 68 teser i -et bidrag fra Fyns stift- af ærkediakon Harms, udgivet Kiel 1818 og 1819. Gustaf Ahlmann skriver i sin bog släktregister Ahlmann, Guderupgrenen følgende om Hans Ahlmann: Hans Ahlmann er stamfader til den del af Ahlmannslægten, der kaldes Guderupgrenen. Hos grev Schimmelmann til hvis omgangskreds regnedes Klopstock, Wieland og Jacobi med flere, havde han rig lejlighed til at fordybe sig i tidens filosofi. Med professor Reinhold i Kiel, der var Wielands svigersøn, korresponderede han regelmæssigt med vedrørende filosofiske spørgsmål og igennem ham kom han i forbindelse med Schleiermacher i Berlin og Kant i Kønigsberg. Da han tiltrådte stillingen hos greven fik han af sin moder sorte og brune klædedragter, ja endog en hvid klædedragt. 20 skjorter, flere broderede silkeveste, silkestrømper, natkjoler, kapper medmere. Datteren Dora opholdt sig det meste af sit liv hos farbroderen, borgmester Johan Conrad i Sønderborg. Datteren Louise Auguste opholdt sig i kapellaniet og efterlader siderarvinger, børnene af brødrene Hans, Frederik og Conrad, og børnebørn af søsteren Birgitte. HJCs dagbog 177: Den 6 jul 1812 holdt vor præst auktion over nogle grundstykker, han hyrede ud, den 7 jul rejste han og den 18 jul om aftenen kom han hjem igen. HJCs dagbog 178: Nogle dage før den 17 sep 1812 rejste vor præst (Hans Ahlmann) til Fyn og kom igen hjem den 20. om aftenen med biskop Frederik Plum, som derefter visiterede skolerne og ungdommen....., den 28. kørte han og vor præst til Gråsten med 4 heste foran præstens vogn, de kørte ham siden til Ketting provstegaard om aftenen, 2 fra Elstrup og 2 fra Egen vare i kirkeagende med dem, det var hertugen fra Augustenborgs geburtsdag (fødselsdag). Ved FT 1803 nævnes Hans Ahlmann som sognepræst i Egen, bosiddende i Guderup, hans hustru og 3 børn samt fem ugifte tjenestefolk, Jørgen Hess (001309) 26 år, Frederik Moes (000692) 18 år, Charlotte Marie Spiller (24 år), Christine Johansen (20 år) og Dorthe Sophie Jørgens (001309) 19 år. Chr Knudsen F III: Pastor Ahlmann kunne ikke godt finde sig i, at nogle Østerholmere søgte skole uden for sognet, og ville gerne med det onde og gode have tvunget dem til at søge Elstrup skole, men bl.a. lod Vogelsang (001319) sig ikke rokke. Engang kom Ahlmann med skolelærer Friis (001787) til Bommerlund i dette anliggende, og der blev da kort efter en svær støj inde i den store stue, så at præsten på en måde fik vist døren. Ahlmann søgte siden på så mange måder at vinde Bommerlund. Sønnen Hans Ahlmann lod her sin kæreste præsentere. Han udmærkede børnene og roste dem til eksamen. Der blev også en tid tænkt på et frieri mellem Vogelsangs søn Frederik og præstens ældste datter Louise. Men det hjalp altsammen ikke, i det stykke blev Mathias Vogelsang ved at være stiv. Chr Knudsen XXX 159: Pastor Ahlmann var i det hele taget temmelig bydende over for sine skolelærere, de skulle altid stå på pinde for ham. Ved FT 1835 nævnes Hans Ahlmann som sognepræst, hans hustru og datteren Louise Auguste, de ugifte tjenestepiger Anne Marie Jørgensen (35 år), Mette Pedersen (001662?) 25 år, Helene Møller (25 år), den gifte tjenestekarl Claus Wrang (001999) 24 år, og den ugifte tjenestekarl Jørgen Moes, 17 år.
Pastor Ahlmann gennemførte mange forbedringer og ændringer indenfor sit embedsområde ved Egen Kirke. 1805 lod han opføre en ny hovedbygning og en ny hørlade i præstegården. Den ny hovedbygning blev opført vinkelret på den gamle, der bl.a. med køkken m.m. fortsat blev benyttet. Haven blev nyanlagt og udvidet med bl.a. en dam med en ø, til hvilken en hvidmalet bro førte over. (Resterne af dette anlæg findes endnu). Når gamle Hans Clausen fra nabogården hver søndag morgen gik i kirke, gik han gennem præstens køkken, hvorfra en sti førte gennem haven til kirkestien. Dette var en ældgammel hævdvunden ret, som denne gårds folk havde. Pastor Ahlmann ønskede denne ret ophævet, og i forbindelse med nyanlægget af haven blev stien fra køkkenet fjernet, og en ny sti anlagt fra den nye hovedbygning. Men kirkegængerne fra nabogården beholdt dog deres ret til at gå gennem præstens have på vej til kirke. I de følgende år forestod han en omfattende istandsættelse af kirken og kirkegården. Kirkegården lå på den tid nærmest hen som et fredløst sted, og i en frygtelig forfatning. Der kunne køres og rides overalt, og enhver kunne begrave deres døde hvor de bedst fandt en passende plads. Familien til afdøde måtte selv sørge for gravning og ringning, som oftest blev naboer bedt om gravning og ringning for lig. Kirkegården blev indhegnet med et stendige med låger og jorden blev jævnet og inddelt i rader med stier og der blev plantet træer langs med stendiget. Nogle år senere blev der oprettet en stilling som graver og kirketjener ved Egen Kirke. Også indenfor skolevæsnet skete der betydelige forbedringer. Tilsynet med sognets tre skoler var en af pastor Ahlmanns embedspligter, og i hans tid blev Dyndved Skole udvidet, og både i Guderup og Elstrup blev der bygget nye skoler. Den nye skole i Guderup blev indviet 1813 og den nye skole i Elstrup blev indviet 1818, og navngivet ”Christians Skole”, idet den efter pastor Ahlmanns ønske blev opkaldt efter arveprins Christian Frederik. Pastor Ahlmann var ikke afholdt af menigheden. Han skildres som en egenrådig og stridbar herre. Lærerne ved sognets skoler skulle før gudstjenester modtage ham ved kirkegårdslågen, og ville han tale med nogen i sognet, sendte han kun bud om, at vedkommende skulle møde op hos sig. Dog høstede han megen anerkendelse for de mange forbedringer, der på hans foranledning var blevet gennemført i hans embedsperiode. 1840 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog. Pastor Ahlmann døde 1845, og efter hans død flyttede hans enke Anne Dorothea sammen med sine to ugifte døtre Louise Auguste og Dora hen i Kapellaniet, der havde stået tomt, siden det blev bygget i 1815. Anne Dorothea Ahlmann døde her d.11. juli 1850. Nogle år senere flyttede datteren Birgitte, enken efter provst Ebbesen ind til sine to søstre. Disse tre damer blev aldrig kaldt andet end ”Jomfruerne i Kapellaniet” og er beskrevet som ”nogle mærkelige fruentimmer”. De var temmelig fordringsfulde overfor naboer og befolkningen i det hele taget. Når de fandt på, at de ville køre ud, sendte de deres gamle tjenestepige op til en gårdmand i Sjellerup med besked om at han skulle komme med stadsvogn, da de ville køre ud. Her var ikke tale om tid, eller om det passede ham. Ifald de en dag kom i tanker om, at de ville besøge biskop Hansen i Præstegården, sendte de kun pigen over med besked til kusken, at han skulle hente dem i lukket vogn. Betalte gjorde de aldrig.
Børn:
i Louise Auguste Ahlmann, født 7 Aug 1797 i Adsbøl, ref. CO0976, død 22 May 1879 i Guderup. ugift.
ii Christine Thulene Ahlmann, født 22 Jul 1799 i Adsbøl, ref. CP0976, død 8 Jan 1826 i Guderup. ugift.
iii Birgitte Margrethe Ahlmann født 21 Jun 1801. Se Svenstrup præstegård.
iv Hans Ahlmann født 26 May 1803. Se Svenstrup præstegård.
v Frederik Ahlmann født 7 May 1805, i Guderup, ref. UA2076. Han blev gift med Friederike von Wardenburg, gift 29 Jul 1845, født 17 Sep 1813 i Rastede ved Oldenburg, (datter af Diedrich August von Wardenburg og Auguste Sophie Jacobine Hansen) ref. YC2076, død 22 Jan 1888 i Preetz. Frederik død 10 Apr 1873 i Preetz. Guderupregisteret: Fritz Ahlmann studerede jura i Kiel og Halle, var amtssekretær i Flensborg og Åbenrå, 1844 herredsfoged i Toftlund, 1848 krigsfange i Kolding, 1857 Amtdommer i Rantzau. Friederike: Se også vedr Friederike von Wardenburg Gotha Briefadl. Taschenbuch 1921side 886.
Børn:
i Gustave Ahlmann, født 21 May 1846 i Toftlund, ref. YO2076, død 16 Nov 1928 i Kiel.
ii August Ahlmann, født 12 Apr 1848, ref. YP2076, død i Nortorf. fødslen anføres både i Nortorf og Toftlund, dødsdagen anføres både til
26 mar 1851 og 18 mar 1852.
iii Louise Ahlmann, født 5 Mar 1853 i Nortorf, ref. YC2476. Hun blev gift med Max Eulenburg, gift 26 May 1876, født 28 Dec 1840 i Berlin, ref. UA2476, død 13 Sep 1909 i Hamborg. Louise død 19 Apr 1950. Max: DGB 91 13: Max Eulenburg var købmand i Hamborg, dødsåret anføres både til 1909 og 1910, ligesom vielsesåret anføres til 1876 og 1877.
vi Dora Ahlmann, født 31 Mar 1808 i Guderup, ref. CT0976, død 11 Jul 1878 i Guderup. ugift
opholdt sig ved moderens død 1850 i Sønderborg som jomfru.
vii Leonhard Conrad Ahlmann født 21 Nov 1810,, født 21 Nov 1810 i Guderup, ref. UA2086. Han blev gift med Maria Caroline Stannius, gift 1841, født 22 Sep 1814 i Als, ref. YC2086, død 5 Nov 1887. Leonhard død 29 Jan 1890 i Bäck. Guderupregisteret: Leonhard Conrad Ahlmann blev efter praktisk arbejde i landbrug forvalter på et antal gårde på Als. 1841 købte han gården Ellerhop ved Rantzau . Det synes imidlertid at være gået dårligt med landbruget og på grund of ustabile politiske forhold udvandrede han til Sverige 1847, hvor han af kaptajn Axel Tham købte gården Hesthalla i Skalmeja sogn, Skaraborg len for 41333 rigsdaler 16 skilling banco.
Børn:
i Marie Elisabeth Dorothea Ahlmann, født 20 Jan 1842 i Ellershop Ranzau Amt, ref. YC2386. Hun blev gift med Knut August Carlheim-Gyllens, gift 16 Aug 1864, født 20 Mar 1837, ref. UA2386, død 27 May 1909. Marie død 17 Dec 1882. Guderupregisteret: Marie Elisabeth Dorothea Ahlmann døde ved en ulykke. Knut: Guderupregisteret: Knut August Carlheim-Gyllenskiold var godsejer på Wäraboda i Småland. Han giftede sig 2. gang med Andrea Maria Philippa Hanisch født 31 okt 1864 og død 28 maj 1934. I dette ægteskab var der 2 sønner Adolf Torsten Albert født 24 juni 1889, ingeniør gift med Alfhilda Benevenuta Lilli Nanna Viola Hansen-Egholm fra Danmark (Mexico). og Knut Rudolf født 5 dec 1892, forretningsmand i Zürich, gift 24 juli 1928 med Elsa Alice Rosshardt født 14 juni 1904.
ii Wilhelmine Dorothea Ahlmann, født 8 Mar 1844, ref. YC2387. Hun blev gift med Christian Nielsen, født 13 Oct 1834, ref. UA2387, død 1918. Wilhelmine død 9 Oct 1923 i Bäck. Christian: Guderupregisteret: Christian Nielsen var købmand og fabrikant i Klintebjerg ved Odense. Tillige konsul.
iii Hans Wilhelm Ahlmann, født 27 Jun 1846, ref. UA2388. Han blev gift med Marie Louise Bergqvist, gift 1 Nov 1888, født 31 Jul 1862 i Skara, ref. YC2388, død 17 Jan 1940 i Stockholm. Hans død 25 Aug 1921. Guderupregisteret: Hans Wilhelm Ahlmann var fæstningsofficer og oberst.
iv Hugo Gottschalk Ahlmann, født 8 Jul 1849, ref. YO2086, død 1858.
v Hans Conrad Ahlmann, født 25 Mar 1852 i H„sthalla, ref. UA2389. Han blev gift med Charlotte Sophie Therese Hoeck, gift 25 Apr 1883, født 22 Feb 1859 i Gøteborg, (datter af Christian August Hoeck og Charlotte Marie Louise Elisabeth Ahlmann) ref. YC2389, død 6 Sep 1902 i Kneipbaden. Hans død 17 Sep 1929 i Bäck. Guderupregisteret: Hans Conrad Ahlmann var godsejer på Bäcks ejendom ved Säffle.
vi Leopold Teodor Moritz Ahlmann, født 28 Jun 1855 i Hästhalla, ref. UA2392. Han blev gift med Ulrika Carolina Anna Margaretha Raab, født 29 Nov 1863 i Fylleskog Ryssby, ref. YC2392, død 30 Aug 1935 i Lidköping. Leopold død 11 Aug 1932 i Lidköping. Guderupregisteret: Leopold Teodor Moritz Ahlmann var først godsejer i Hästhalla, siden kamrer og medlem af styrelsen i AB Lidköpings Porslinsfabrik.
12. Jørgen Hansen, f. 12 feb 1802 i Tandslet, (søn af Christen Hansen og Anne Cathrine Jørgen Schmidt) døbt 14 feb 1802 i Tandslet, ref. EG1563. gift 13 apr 1828 i Egen, Anne Margrethe Schwensen, f. 00 00 1802, (datter af Christian Schwensen og Lucie Jessen) ref. CC1563, d. 20 jun 1884. Jørgen død 19 feb 1889, begr. 23 aug 1889 i Egen. Jørgen Hansen var sognepræst i Egen og biskop over Als og Ærø. Se Arends I 317. Allerede i sine tidlige drengeår viste den unge Jørgen Hansen boglige evner og interesser. Da biskop Frederik Plum, Odense, i oktober 1813 visiterede i Tandslet Skole, blev han opmærksom på en flink og velbegavet dreng, den 11årige Jørgen Hansen. På biskoppens anbefaling blev Jørgen Hansen sat i skole hos præsten i Tandslet, Thomas Matthias Sabroe. Her blev han forberedt til studentereksamen, som han afsluttede i København 1819. Efter sin studentereksamen begyndte han på de teologiske studier ved universitetet, som afsluttedes med teologisk embedseksamen i 1823. Fra 1825 virkede han som huslærer hos sognepræsten i Hørup Christian Schwensen og hustru Lucie Jessen. Her mødte han sin tilkommende hustru Anna Margrethe Schwensen, med hvem han blev gift i Hørup Kirke d. 13. april 1828. Det første præsteembede Jørgen Hansen beklædte, var som præst ved Ballum Kirke i Ribe Stift. Han blev ordineret i Ribe Domkirke den 14. december 1827 og blev kort efter indsat i sit i sit nye embede. Skønt det kun var en kort tid, han kom til at virke her, omtaler han selv denne tid med glæde. En af hans første opgaver var at bringe orden i skole- og fattigvæsenet, der dengang hørte til præsternes embedspligter, og som i Ballum sogn lod meget tilbage at ønske. Det var gennem erfaringerne fra den tid, at han udviklede de kirkeligt sociale anskuelser, han senere skulle bringe til udførelse som præst i Notmark og Egen og biskop over Als og Ærø. Den 15. august 1830 blev Jørgen Hansen indsat i Notmark Kirke. Hertugen i Augustenborg, Christian August havde kaldet ham til dette embede, og det er vel tænkeligt, at Jørgen Hansen og hans hustru selv har ønsket at være nærmere ved deres familier på Als. Efter pastor Ahlmanns død 1845, tiltrådte sognepræst Jørgen Hansen i Notmark embedet her ved Egen Kirke. Da biskop Stephan Tetens, Bispegården i Ketting, på grund af sygdom søgte og fik sin afsked, havde han længe i forvejen over for Kongen, Christian VIII, anbefalet Jørgen Hansen som sin efterfølger i embedet, og den 11. februar 1848 blev Jørgen Hansen udnævnt til biskop over Als og Ærø. Jørgen Hansen betingede sig dog, at han kunne forblive i sognepræsteembedet i Egen og således kunne blive boende i præstegården i Guderup. Udnævnelsen indebar også, at han kunne holde en ansvarlig kapellan. På grund af 3 års krigens udbrud i marts, fik han dog først kapellan i december 1848 og ligeledes fandt bispevielsen først sted 2. påskedag 1849 i Københavns Domkirke. Jørgen Hansens udnævnelse til biskop over Als og Ærø blev hilst med glæde blandt de fleste præster på Als og de dansksindede alsinger. Den 24. marts 1848 udbrød treårskrigen som følge af Slesvig-holstenernes oprør i Kiel, og lørdag den 25. marts kommer de første efterretninger om oprørets udbrud til Als. Der går rygter om, at friskarer og regulært militær er på vej mod nord, og uro og forvirring breder sig. Der fandtes ikke en eneste soldat under kommando til at afværge et angreb på øen. Folk kom sammen i landsbyerne for at drøfte situationen og mange talte om at bevæbne sig. Den 21 marts havde hertug Christian August forladt Augustenborg og et par dage efter havde hertuginden og deres børn fulgt efter. Overalt opsøgte man nu embedsmændene, der alle var mere eller mindre tysksindede og eksaminere dem i, hvordan en dansk embedsmand havde at opføre sig. Biskop Hansen udtrykte det således: ”Gud bevare os for en tid, hvor folket må føle sig opfordret til at minde øvrigheden om sin pligt”. Mandag den 27. marts besluttede en forsamling ved Melsgård at oprette en landbevæbning på Als under kommando af krigsråd H. C. Riegels. Han var husfoged på Nørborg og den eneste virkelig dansksindede embedsmand på øen. Den 27. marts ankom korvetten ”Najaden” til Als. Dagen efter forsikrede korvettens kaptajn Dirckinck Holmfeld i et møde med biskop Hansen i præstegården, at land- og søstridskræfter ville blive sat ind for at forsvare øen. Kort forinden havde biskop Hansen haft besøg af krigsråd Riegels fra Nørborg, og de havde drøftet oprettelsen af landbevæbningen. Den 6. april ankom Kong Frederik VII til Sønderborg bl.a. for at inspicere Landbevæbningen på Als. Den 9. april inspicerede Kongen først landbevæbningens nørherreds afdeling i Hulekobbel ved Hjortspring, hvorefter han kørte til Præstegården i Guderup, hvor han spiste frokost hos biskop Hansen. Derefter kørte han til Majbølgård, hvor han inspicerede den sønderherreds afdeling. Kongen meddelte senere landbevæbningen gennem dens chef, at han var overordentlig godt tilfreds med den. Da der sidst i august 1848 blev indledt en våbenhvile, der skulle gælde i syv måneder, blev biskop Hansen medlem af den slesvigske regeringskommission, og udover at have den højeste gejstlige myndighed på øen, deltog han ligeledes sammen med amtmand Johannsen i den administrative og politiske styrelse af øen. Den første kapellan hos biskop Hansen hed Gerhard Grove, født den 13. juli 1818 i København. Ordineret den 17. december 1848 her i Egen Kirke af biskop Jørgen Hansen. Den 23. april 1860 blev han gift med en af biskop Hansens døtre Anna Cathrine Helene, født den 24. juni 1832 i Notmark. Pastor Gerhard Grove blev senere sognepræst ved Nyker Kirke på Bornholm. Den 11. februar 1861 blev pastor Christian Knudsen, født den 17. april 1828 i Ketting, ordineret til kapellan ved biskop Hansen. Christian Knudsen var tillige folkemindesamler, og han nedskrev en stor mængde forskellige sagn, landsbyvilkår og lokalhistoriske minder fra Als og Sundeved. Ligeledes nedskrev han oplysninger fra præste- og sognearkiver, og især fra Egen, Havnbjerg og Hørup sogne samlede han oplysninger om samtlige ejendomme og disses ejerforhold gennem ca. 300 år.Efter Danmarks nederlag i krigen 1864, hvorefter hertugdømmet Slesvig blev en preussisk provins, mens Ærø forblev ved Danmark, blev bispedømmet over Als og Ærø ophævet, og biskop Hansen fortsatte herefter i sit embede som sognepræst ved Egen Kirke. Nu var der jo ikke mere brug for en kapellan. Alligevel blev Christian Knudsen hos ham i de følgende år, indtil han 1871 blev udnævnt til sognepræst på Avernakø. Det var især i denne sidste periode Christian Knudsens livsværk blev til. Ca. 12.000 skrevne sider med hans fine sirlige skrift samlet i bind, hvoraf 34 opbevares på Det Kgl. Bibliotek, og en del bind med oplysninger om hans egen slægt hos forskellige af slægtens medlemmer. 1863 var biskop Hansen meget mod sin vilje blevet medlem af Landstinget og valgt til Rigsrådet den 18. april 1864. En af biskop Hansens sidste embedshandlinger som biskop var at udsende et cirkulære til øens præster, hvori han opfordrede dem til at forblive i deres embeder og være loyale overfor de nye magthavere. Biskop Hansens begrundelse herfor var, at embedsmænd skal tjene befolkningen ved at blive, selv under svære forhold. Kun fjenden vil have fordel af, at de går. Der er mange vidnesbyrd om, at biskop Hansen var meget afholdt og respekteret ikke blot af præstekolleger og af sin menighed, men også af de danske og senere de tyske myndigheder, hvad mange hædersbevisninger vidner om. Han blev Ridder af Dannebrog den 10. april 1848, Dannebrogsmand den 6. oktober 1852 og Kommandør af Dannebrog den 6. oktober 1860. I forbindelse med sit 50 års embedsjubilæum den 31. oktober 1877 modtog han den Preussiske Kroneorden af II. Klasse. Fra sin menighed fik han et forgyldt bæger samt en sølvopsats og fra præsterne i bispedømmet fik han Dorès illustrerede bibel. Der var travlhed i og omkring præstegården i biskop Hansens tid. Præstegården var dengang en af sognets største bondegårde og med et stort folkehold. Bispedømmets embedsmænd havde jævnligt ærinde hos ham, men også hans sognebørn kom ofte til ham. Biskop Hansen var meget lovkyndig og ingen gik forgæves til ham, når de søgte råd. Han var alles ven og sjælesørger og alle var meget velkomne i præstegården, og menigheden glædede ham med en stor og trofast kirkegang. Biskop Hansens sidste 25 år i Egen Sogn var mere stille og rolige end de foregående. Han brugte tiden til læsning og teologiske studier. Nogle af disse tanker har han nedfældet i et skrift, som udkom i København 1877: Menneskeslægtens religionsformer”. Endvidere skrev han en række artikler til aviser og tidsskrifter. Der er i tidens løb udgivet flere nekrologer, artikler og levnedsskildringer om Biskop Hansen. Bl.a. har Aage Dahl, sognepræst i Egen 1921 – 35, i bogen ”Sønderjyllands Bispehistorie”, givet ham et smukt eftermæle, bygget på samtaler med folk i sognet, som har siddet under hans prædikestol og deltaget i hans konfirmandundervisning. Mandag den 31. oktober 1887 holdt biskop Hansen sit 60 års embedsjubilæum. Dagen før, søndag den 30. oktober, var kirken i anledning af festgudstjenesten festligt smykket og indgangen til kirkegården var pyntet med en æresport. Biskoppens svigersøn, pastor Bruhn fra Gram holdt en smuk tale. Derpå steg den gamle jubilar op på prædikestolen og med rørende og gribende ord skildrede han sit mangeårige virke i embedet og takkede til sidst menigheden for dens hengivenhed og kærlighed gennem de mange år. Festgudstjenesten afsluttedes med korsang af elever fra Dyndved Skole, og med overrækkelsen af et guldur fra menigheden. Jubilæumsfestlighederne på mandagen indledtes kl. 7.00. Et lokalt orkester musicerede foran biskoppens embedsbolig. Kl. 10.00 mødtes sognets lærere med deres elever i præstegårdshaven, og efter at førstelærer Uhlenberg fra Dyndved havde holdt en kort tale, sang børnene salmen ”Lover den herre, den mægtige konge med ære”. Om eftermiddagen ankom samtlige præster fra Als Nørreherred, nogle fra Als Sønderherred og fra Sundeved for at lykønske deres gamle embedsbroder, og der herskede en munter stemning ved det festligt smykkede bord, hvor ca. 50 gæster havde fundet plads. Biskop Jørgen Hansen døde i Guderup Præstegård den 16. august 1889 uden forudgående sygdom. Han blev begravet fredag den 23. august 1889. Omkring1500 mennesker var samlet i præstegårdshaven, heriblandt biskoppens talrige slægtninge, repræsentanter fra både danske og tyske myndigheder, præstekolleger og en mængde af sognets folk. Mellem alterlysene foran den blomsterdækkede kiste talte svigersønnen, pastor Bruhn på børnenes vegne. Han udtrykte en ”Tak for det gode eksempel, den afdøde havde givet dem”. Endvidere talte hans svoger, Pastor Schwensen fra Hørup. I Egen kirke, der var smukt pyntet, talte provst Reuter fra Broager, som repræsentant for de tyske myndigheder ”smukt og taktfuldt om hans trofaste kærlighed til menighed, til Als og Slesvig og hans loyalitet i tjenesten under 4 danske og 3 prøjsiske Konger. Ved graven bragte hans svoger, gamle pastor Fangel i Notmark, ”ham det sidste hjertebevægende Farvel”. I Kirkens sakristi hænger et smukt portræt af biskoppen i ornat og prydet med de ordener, der vidner om hans trofasthed i tjenesten i både gode og onde år. Maleriet er skænket af hans børn og må - ifølge en indskrift på bagsiden - ikke fjernes fra kirken. Bispekjolen, Jørgen Hansen bar, findes nu i museet på Sønderborg Slot. Biskop Hansens familiegravsted ligger i det sydøstlige hjørne af kirkegården. Ved siden af biskoppen ligger hans hustru, Anna Margrethe Schwensen, død den 20. juni 1884, sammen med nogle af børnene og svigerbørnene. Gravstedet vedligeholdes og værnes af menigheden.
Børn:
i Christian Hansen, f. 6 aug 1829 i Ballum, døbt 30 aug 1829 i Ballum, ref. UA2063. gift 21 jul 1868 i Egen, Caroline Adolphine Nathalie Kastrup, f. 8 jun 1842 i Flensborg, (datter af Asmus Siegfried Kastrup og Caroline Elise Marie de Ponton) døbt 5 aug 1842 i Flensborg Skt Marie, ref. YC2063, d. 2 jul 1931 i Helsingfors. Christian død 6 dec 1919 i Augustenborg, begr. 17 dec 1919 i Egen. Slægten Schwensen fra Åbenrå: Student privat dimmiteret 1849, cand jur Flensborg 1859. Assistent i det slesvigske ministerium, herredsfoged i Broager 1868. Som dansksindet tysk embedsmand havde han en vanskelig Stilling, som han røgtede med megen Takt og Forståelse, hvorved han vandt Befolkningens hengivenhed. 1890 trak han sig tilbage og boede derefter på Augustenborg. Caroline: Død Helsingfors 2. Juli 1931, brændt, Jordpåkastelse i Helsingfors 6.
Juli, Urnen nedsat på Egen Kgd. 14. Juli.
ii Justus Henrik Hansen, f. 29 jan 1831 i Ballum, døbt 13 feb 1831 i Ballum, ref. UA2065. gift 11 jul 1865 i Egen, Anette Anfindson, f. 27 apr 1833 i Staværn, (datter af Johan Anfindson og Frederikke Falck) døbt 21 jul 1833 i Frederiksværn, ref. YC2065, d. 23 okt 1905 i Christiania, begr. 28 okt 1905 i Vor Frelsers Gravlund. Justus død 10 dec 1906 i Christiania, begr. 15 dec 1906 i Vor Frelsers Gravlund. Slægten Schwensen fra Åbenrå: Justus Henrik Hansen er Grosserer i Christiania, Konsul for Chile, Legatstifter. R.* (1894), Ridder af St.
Olafs Ordenen (1904).
iii Anne Cathrine Helene Hansen, f. 3 apr 1832 i Notmark, døbt 13 maj 1832 i Notmark, ref. YC2066. gift 23 apr 1861 i Egen, Gerhard Grove, f. 13 jul 1818 i København, (søn af Johan Christian Grove og Wenniche Garmann) døbt 14 jan 1819 i Holmens, ref. UA2066, d. 2 jul 1895 i Gjerslev, begr. 7 jun 1895 i Gjerslev. Anne død 10 maj 1875 i Diakonissestiftelsen, begr. 19 maj 1875 i Egen. Gerhard: Slægten Schwensen fra Åbenrå: Gerhardt Grove Student privat dimitteret 1838, cand. theol. 5. Juli 1843, ) Lærer i København. Foretog 1846 en pædagogisk Studierejse til Holland, Frankrig og Schweiz. Personel Kapellan i Egen på Als 25. November 1848 på eget An- og Tilsvar, da Sognepræst Jørgen Hansen var blevet Biskop. Ordineret 17. December s. A., tillige konstitueret Præst på Augustenborg 1858-59. Sognepræst i Nyker (Bornholm) 21. Juli 1859, i Gjerslev (Løve hrd.) 11. Februar 1875. Formand for Gjerslev Sogneråd.
iv Sophus Hansen, f. 9 aug 1833 i Notmark, døbt 8 sep 1833 i Notmark, ref. VC3500. gift 22 feb 1867 i Egen, Cornelia Marie Ahlmann, f. 15 nov 1845 i Juellinge på Lolland, (datter af Nicolai Ahlmann og Anne Marie Magdalene Dons) døbt 23 jan 1846 i Halsted, ref. SG3500, d. 21 feb 1877 i Sønderborg Ladegaard, begr. 26 feb 1877 i Sønderborg. Sophus død 7 mar 1868 i Sønderborg Ladegaard, begr. 13 mar 1868 i Egen. forpagter af Sønderborg Ladegaard.
v Lucie Hansen, f. 30 jul 1835 i Notmark, døbt 16 sep 1835 i Notmark, ref. YC2067. gift 19 aug 1862 i Egen, Christian Heinrich Bruhn, f. 17 sep 1828 i Augustenborg, (søn af Johannes Gerhard Bruhn og Magdalene Christiane Jørgensen) ref. UA2067, d. 29 dec 1896 i Rørby. Lucie død 24 sep 1920 i Lemvig, begr. 29 sep 1920 i Rørby. Christian: Slægten Schwensen fra Åbenrå: Christian Heinrich Bruhn blev Student fra Odense 1848, cand. theol. 23. Juni 1857, personel Kapellan i Lysabild på Als 20. Marts 1858, ordineret 2. Juli, konstitueret Sognepræst på
Augustenborg 1. Oktober 1859, Sognepræst i Brarup 3. Marts 1860. Diakon ved Haderslev St. Marie Kirke 24. December 1863, tillige konstitueret Hospitalspræst der 1870. Konstitueret Sognepræst i Moltrup 4. April 1867 - 8. Maj 1868. Sognepræst i Gram 27. Juli 1877. Medlem af Synodeudvalget for Tørninglen og Fællessynoden i Rendsborg. 1881 holdt han efter
Familiens Anmodning Ligtalen over Krüger. Forholdet til de tyske Myndigheder blev efterhånden Pastor Bruhn så byrdefuldt, at han måtte søge til Danmark. Han udnævntes 29. Oktober 1887 til Sognepræst i Rørby ved Kalundborg. Formand for den lokale sønderjyske forening her.
vi Helene Hansen, f. 12 sep 1837 i Notmark, døbt 5 nov 1837 i Notmark, ref. IC1112. gift 26 jun 1860 i Egen, Jørgen Peder Witzke, f. 13 nov 1835 i Hjortholm, (søn af Jørgen Peder Witzke og Anne Marie Pedersen) døbt 16 dec 1835 i hjemme, ref. KS1112, d. 2 maj 1901 i Augustenborg, begr. 2 maj 1901 i Augustenborg. Helene død 24 nov 1905 i Store Kaierød, begr. 2 maj 1901 i Augustenborg. Jørgen: ejer af Hjortholm på Kegnæs 1860-1898.
vii Jørgen Hansen, f. 11 apr 1839 i Notmark, døbt 17 maj 1839 i Notmark, ref. UA2068. gift 15 dec 1881 i Egen, Anna Hedevica Adelaide Owesen, f. 13 jun 1849 i Kastrupgaard, (datter af Claus Owesen og Marie Lund) døbt 24 aug 1849 i Tårnby, ref. YC2068, d. 31 okt 1901 i København, begr. 6 nov 1901 i Kbh Gar. Jørgen død 14 feb 1906 i København, begr. 21 feb 1906 i Kbh Gar. Slægten Schwensen fra Åbenrå: Jørgen Hansen blev Kadet 13. November 1857, Sekondløjtnant i 3. Bataillon 1. November 1860, han deltog som sådan i den anden slesvigske Krig og blev under Stormen på Dybbøl 18. April 1864 taget til fange i Skanse 9. Premierløjtnant 21. September
1867. forsat til 22. Bataillon 24. April 1874. Adjudant hos Generalinspektøren for fodfolket 14. December s. A. forsat 28. November 1878 til 13. Bataillon. Kaptajn i 22. Bataillon 23. Marts 1879, forsat 19. februar 1880 til 18. Bataillon, 16. November s. A. til Gendarmerikorpset (Chef for 1. Gendarmeriafdeling), 25. Marts 1891 Oberstløjtnant og Chef for 27. Bataillon. 18. November 1897 stillet til Rådighed for I. Generalkommando i København. 12. April 1899 Afsked med Oberst Karakter. R.* 21. februar 1885, D.M. 28. februar 1894, Gr. Fr. O. 4. Kl. 2. februar 1887.
viii Stephan Tetens Hansen, f. 22 nov 1841 i Notmark, døbt 7 jun 1841 i Notmark, ref. CO1563, d. 21 sep 1903 i Christiania, begr. 26 sep 1903 i Vor Frelsers Gravlund. Grosserer i Christiania. Ugift.
ix Sophie Hansen, f. 29 nov 1842 i Notmark, døbt 8 jan 1843 i Notmark, ref. GC2069. gift 25 apr 1867 i Egen, Johannes Heinrich Tadey, f. 25 mar 1839 i Slesvig, (søn af Hermann Heinrich Tadey og Johanne Cathinca de Fries) døbt 3 jul 1839 i Slesvig Michaelis, ref. KE2069, d. 26 sep 1870 i Ars-sur-Moselle ved Metz, begr. i Ars-sur-Moselle ved Metz. Sophie død 4 okt 1925 i Augustenborg, begr. 8 okt 1925 i Egen. Johannes: Slægten Schwensen fra Åbenrå: Johannes Heinrich Tadey blev Student fra Slesvig 1858. Cand. med. i Kiel 1865, Dr. med. s. A. Reservelæge i Hæren, deltog som konstitueret underlæge i den danske Hær i Krigen 1864.
Praksis i Augustenborg 1865. Overlæge i den preussiske Hær 1870, hvor han faldt i den fransk-tyske Krig i Ars-sur-Moselle ved Metz 26. September 1870.
x Anne Margrethe Hansen, f. 9 dec 1844 i Notmark, døbt 26 jan 1845 i Notmark, ref. YC2070. gift 5 jan 1865 i Egen, Otto Christian Didrik Walther, f. 24 dec 1829 i Bjert, (søn af Jens Kragh Walther og Henriette Christine Sophie Klein) døbt 2 jan 1830 i Bjert, ref. UA2070, d. 23 dec 1918 i Vejle, begr. 28 dec 1918 i Daugaard. Anne død 2 mar 1921 i Vejle, begr. 8 mar 1921 i Notmark. død af degeneratio myocordii in polyarthritis chron. Otto: Slægten Schwensen fra Åbenrå: Otto Christian Didrik Walther blev Sekondløjtnant i Infanteriets Krigsreserve 10. Marts 1849. Forsat 25. August 1850 (1. November 1849) til Linien (4. Forstærkningsbataillon). Deltog i Kampen om Dybbøl 5. Juni 1848, i Fredericias Forsvar 6. Juli 1849 og i Istedslaget 25. Juli 1850. Karakteriseret Premierløjtnant 5. Maj 1861, Premierløjtnant i 6. Bataillon 28. August 1862. Kompagnikommandør 9. Marts 1864, Kaptajn 21. September 1867. I den anden slesvigske Krig deltog han i Dybbøls Forsvar. Forsat 21. April 1879 til 29. Bataillon. Afsked 11. Juni 1883.
Kaptajn i Fodfolkets Forstærkning (35. Bataillon) 28. August s. A., Afsked 28. December 1891. Karakteriseret Oberstløjtnant 28. Juli 1894. Fattiginspektør i Svendborg 1882-1900. R.* 4 aug 1871, E.M. II 1876. DM 8 apr 1898.
xi Cathinca Hansen f. 30 sep 1846, f. 30 sep 1846 i Guderup, døbt 8 nov 1846 i Egen, ref. BC2300. gift 27 maj 1873 i Egen, Frants Jørgen Ahlmann, f. 4 sep 1843 i Juellinge på Lolland, (søn af Nicolai Ahlmann og Anne Marie Magdalene Dons) døbt 20 okt 1843 i Halsted, ref. AS2300, d. 10 maj 1915 i Daugaarden, begr. 15 maj 1915 i Daugård. Cathinca død 18 mar 1932 i København, begr. 23 mar 1932 i Daugård. Frants: Slægten Schwensen fra Åbenrå: Frands Jørgen Ahlmann lærte Landvæsen på Oremandsgaard ved Præstø, var derefter Forvalter på Rumohrsgård på Als, Bestyrer af Søholt på Lolland, Forpagter af Lambjerglund på Als og derefter 1873-82 af Werthemine. Han købte 1883 Daugaarden i Daugård Sogn, som han 1907 bortforpagtede til sin Svigersøn Proprietær E. Lunding. Han var i mange År Formand for Ørum-Daugård Sogneråd og deltog i det politiske Liv på konservativ Side.
Børn:
i Marie Ahlmann, f. 1874, ref. YC2600. Hun blev gift med Emil Lunding, f. 1875, ref. UA2600. Emil: forpagter af Daugaard og Nyborg Avlsgaard.
ii Margrethe Ahlmann, f. 1883, ref. YC2601. Hun blev gift med Oscar Weng, f. 1880, ref. UA2601. Oscar: Grosserer i København.
13. Hans Schlaikier Prahl. 1890 – 1893. Hans Schlaikier Prahl. Født i Øster Løgum den 30. marts 1845 som søn af pastor Hans Peter Prahl og hustru Botilla Cecilia, født Schlaikier. Studeret i Halle og Berlin. Præst i Mjolden 1873 – 1876, i Møgeltønder 1876 – 1890 og her i Egen 1890 – 1893. Gift med Gönke Helene, født Lorenzen, med hvem han havde 5 sønner og 3 døtre. 3. december 1893 holdt han her sin afskedsprædiken for at overtage embedet som direktør for præsteseminariet i Gl. Haderslev. Pastor Prahl var Dr. theol. og medstifter og medudgiver af den over hele Nordslesvig indførte evangelisk kristelige salmebog.
14. Johannes Amalius Schmidt. !893 – 1900. Johannes Amalius Schmidt. Født i Bylderup den 11. juli 1847 som søn af pastor Peter Christian Schmidt og hustru Anna Cathrina, født Richelsen. Studeret i Kiel og Berlin. Den 3. december 1872 gift d. 3. december 1872 med Amalie Wilhelmine Marie, født Volkers, med hvem han havde en datter og en søn. Anna, født den 6. november 1874 i Hjerpsted og Peter, født den 2. august 1883 i Mjolden. Præst i Hjerpsted 1872 – 1877, i Mjolden 1877 – 1884, i Brede 1884 – 1894 og her i Egen 1894 – 1899. Pastor Schmidt døde efter få dages sygeleje den 17. december 1899.
15. Christian Matthiesen. 1900 – 1920. Christian Matthiesen. Født i Rinkenæs den 16. januar 1857 som søn af gårdejer Hans Matthiesen og hustru Anna, født Toft. Studerede i Thübingen, Erlangen, Kiel og Berlin. Den 13. juni 1886 gift med Helene Emilie Henriette, født Wassner, med hvem han havde tre døtre og en søn. Præst i Rødnæs ved Tønder1886 – 1892, Højst 1892 – 1900 og her i Egen 1900 – 1920. Som tilsynsførende med sognets skoler, skete der på pastor Matthiesens initiativ betydelige forbedringer indenfor skolevæsenet. 1912 blev der opført en skole i Stolbro, og samme år blev der opført en 3 kl. skole i Guderup Nystad, hvorefter de utidssvarende skoler i Dyndved og Gl. Guderup blev nedlagt. Sønnen Hans Matthiesen faldt i Verdenskrigen den 3. 11. 1914. Pastor Matthiesen døde den 27. december 1920. Hans enke Helene Emilie levede sine sidste år hos datteren og svigersønnen Gertrud og Hans H. Kaad i Guderup og døde her den 2. januar 1949. En ugift søster til pastor Matthiesen, frøken Cathrine Matthiesen, der i en lang årrække havde været husbestyrerinde hos Dr. med. Jahn i Sønderborg, flyttede efter hans død til Guderup, hvor hun fik ophold hos sin broder i præstegården i Guderup. Da han døde, besluttede hun at blive i Guderup, hvor hun levede stille og tilbagetrukket i en lille lejlighed . Den 26. oktober 1950 fejrede hun sin 100 års fødselsdag omgivet af sine naboer og en lille trofast vennekreds. Frøken Matthiesen døde den 15. april 1953. 102½ år gammel.
16. Aage Georg Dahl. 1921 – 1935. Aage Georg Dahl. Født i Børglum den 20. oktober 1893. Hans hustru Anna Dahl, f. Brandt er født i Aalborg den 15. oktober 1889. Der var tre døtre i ægteskabet: Gunver, Tove og Vibeke. Pastor Dahl tiltrådte embedet som sognepræst her ved Egen Kirke 1921, og blev således sognet første præst efter genforeningen med Danmark i 1920. Genforeningen og dermed indlemmelsen af de sønderjyske landsdele i den danske folkekirke indebar bl.a., at der blev udgivet en ny salmebog for Sønderjylland til afløsning af ”Evangelisk-lutherske Salmebog for de dansktalende Menigheder i Slesvig”. Pastor Dahl savnede dog en del salmer i ” Den sønderjydske salmebog”, og fra 1926 udkom salmebogen med et tillæg på 82 salmer, udvalgt og samlet af Pastor Dahl. Desuden har han selv skrevet en del salmer og digtsamlinger. Pastor Dahl var en flittig skribent. Bl.a. har han optegnet en præstehistorie over samtlige danske præster siden reformationen. 1935 flyttede præstefamilien til Horsens, hvor pastor Dahl overtog præsteembedet ved Klosterkirken i Horsens. Under 2. verdenskrig var han aktivt medlem af modstandsbevægelsen og blev arresteret af tyskerne og sendt i koncentrationslejr. Kort efter de var flyttet til Horsens, døde deres ældste datter Gunver Elsebeth Dahl i en alder af kun 15 år. Hun var født den 18. august 1920 og døde den 5. november 1935. Pastor Aage Georg Dahl døde den 18. august 1975. Hans hustru Anna Dahl døde den 3. april 1977. Alle tre ligger begravet på Egen Kirkegård.
17. Kaj Fønss Jørgensen. 1936 – 1943. Kaj Fønss Jørgensen er født den 17. december 1884 i Herslev, hvor hans fader var sognepræst. Hans hustru Inger Fønss Jørgensen, datter af provst Mogensen, Gislev, er født i Nimtofte den 28. august 1893. Pastor Fønss Jørgensen blev i 1916 sognepræst i Nørre Omme i Vestjylland, efter at han i nogle år havde været hjælpepræst i det københavnske forstadskvarter Vanløse. I 1927 overtog han præsteembedet i Særslev på Fyn, og skønt han befandt sig godt både mellem vestjyder og fynboer og vandt sig mange venner begge steder, var det dog et gammelt ønske om en præstegerning i Sønderjylland han fik opfyldt, da han i 1936 blev udnævnt til sognepræst for Egen Sogn. Pastor Fønss Jørgensen havde fuld forståelse for den nationale og folkelige side af en dansk præst gerning i grænselandet og han kom glad og villig, når man bad ham tale ved nationale møder og fester. Han var meget musikalsk interesseret og havde selv sat melodi til adskillige salmer, han havde skrevet i årenes løb. Også andre havde glæde af hans musikalske evner, bl.a. Martin N. Hansen, hvis digt ”Åv blommer så fuld” han havde sat melodi til. Sønnen Preben Fønss Jørgensen skriver 26 mar 2010: Jeg har hans sidste brev til min mormor, et brev han skrev dagen før sin død, nemlig 27. sep. Supplement: min mor fortæller indgående om Kong Kristian X og Dronning Alexandrines besøg i præstegården 25. maj 1939, hvor far efterfølgende deltog i en banket på Kongeskibet. Pastor Fønss Jørgensen døde pludselig den 28. september 1943, efterladende sin hustru og en søn. Hustruen Inger Fønss Jørgensen døde i Slagelse den 16. december 1980. Begge ligger begravet på Egen Kirkegård.
18. Johannes Lærkes. 1944 – 1980. Johannes Lærkes er født den 15. februar 1912 i København som søn af købmand Chr. Petersen og blev student 1930 fra Østergades gymnasium i København. 1. januar 1939 blev han teologisk kandidat, og efter aftjening af værnepligten blev han den 15. april 1940 udnævnt til kaldskapellan for Køge-Ølsemagle i Roskilde Stift. Hans hustru Gunver Lærkes, født Schlegel var civilingeniør. Den 19. marts 1944 tiltrådte Pastor Lærkes embedet som sognepræst for menigheden i Egen Sogn. Pastor Lærkes blev meget afholdt af sin menighed og tog med glæde del i sognets liv og arbejde og det blev til 36 rige og gode arbejdsår. Ikke mindst børnenes tarv havde hans interesse, og han var med i arbejdet med børnehave, børneværnet og hjemmesygeplejen, og han påtog sig ofte det mere krævende arbejde, når sager, der havde hans bevågenhed, skulle føres igennem. Han glædede gamle og ensomme med at besøge dem i deres hjem, men også sine yngre sognebørn mødte ham med respekt og taknemlighed, han havde jo efterhånden både døbt, konfirmeret og viet mange af dem i Egen Kirke. Pastor Lærkes fratrådte på grund af svigtende helbred og efter eget ønske sit embede den 1. oktober 1980. Søndag formiddag den 21. september 1980 deltog 340 i en afskedsgudstjeneste, hvor pastor Lærkes fra prædikestolen bevæget tog afsked med sin menighed, og ved en sammenkomst om aftenen i Egen Forsamlingshus modtog han en afskedsgave i form af et bornholmerur sammen med en liste med over 400 af hans sognebørn, som stod bag gaven. I februar 1947 oplevede pastor Lærkes den sorg, at hans hustru forlod ham og rejste til København og nogle år senere til et kloster i England. Årsagen var, at hun ikke kunne følge ham i hans stilling til de kristelige spørgsmål. Hun var blevet katolik og mente derfor, at deres ægteskab, hvor man med hensyn til kirken stod hinanden så fjernt, ikke kunne fortsætte. Ved mellemkomst af pastor Alshauge, Oksbøl, blev enke efter lærer og kirkesanger Hans Johansen, Oksbøl, Fru Thøre Johansen, den 1. maj samme år, husbestyrerinde hos Pastor Lærkes.I de følgende 23 år varetog Fru Johansen trofast og pligttro husholdningen i præstegården indtil 1970, da hun i en alder på 80 år og på grund af svigtende helbred tog ophold hos en datter i Esbjerg. Pastor Lærkes boede herefter alene i præstegården i de sidste år af sin embedsperiode, og husholdningen blev på bedste vis overtaget af fru Ingrid Lund, Dyndved, der siden 1968 nogle dage ugentlig havde hjulpet til i præstegården og nu fortsatte med hjemmehjælp 4 dage ugentlig. Den 1. oktober 1980 flyttede pastor Lærkes til en lille lejlighed i Sønderborg, hvor han levede stille og tilbagetrukket, men kunne glæde sig over, at fru Lund også kom her og ydede den nødvendige hjemmehjælp. Pastor Johannes Lærkes døde den 14. august 1982 og ligger begravet på Egen Kirkegård.
19. Erik Ransby. 1981 – 1991.
20. Kitty Hovgaard Jensen. 1992.
|
