Oksbøl Præstegaard nr 86.
1. Jacob. Arends I 385: Hr Jacob var katholsk præst i Nordborg, blev lutheraner og præst i Oksbøl. J 1646. J 1648.
2. Ole Christensen Schrøder. Arends II 249: Sognepræst i Oksbøl. Fader til sognepræst Johan Olsen Schrøder (død 1634) i Bjært. Måske også svigerfader til den følgende sognepræst Mathias Martini. I Oksbøl ældste kirkebog kirkebog anført som Olaus Christiani. W II 551. J 1646.
3. Mathias Martini, født ca 1530, ref: OX0001. (2) Han blev gift med Sara, født 1560, ref: RC0001, død dec 1640 i Oksbøl, begr. 4 dec 1640 i Oksbøl. Mathias død apr 1630 i Oksbøl, begr. 17 apr 1630 i Oksbøl. Arends II 38: Mathias Martini var sognepræst i Oksbøl til ca 1616.
W II 531, J 1646, D.S. 1 rk V 290. Sara: Ifølge Arends var hun måske datter af præsten i Oksbøl Ole C Schrøder.
Børn:
i. Cathrine Madsen. Se Ketting Præstegård.
4. Peder Clausen Brandt, født 9 nov 1593 i Sønderborg, (søn af tingskriver i Sønderborg Claus Pedersen og Marine Brandt) døbt 11 nov 1593 i Sønderborg. Han blev gift med (1) Dorthe Monrad, gift 5 okt 1623 i Oksbøl, født 1604 i Ketting, (datter af sognepræst i Ketting Johannes Monrad og Anne Vogt) død 11 nov 1643 i Oksbøl. Han blev gift med (2) Sophie Hedvig Brun, gift > 1643, født 1626 i Snogebæk, (datter af Nicolai Brun og Marike Fabritius) død 1705 i Nordborg. Peder død jun 1676 i Oksbøl, begr. 7 jun 1676 i Nordborg. Faddere og
faddergaver: Hertug Hans sendte et lybsk markstykke, Paul Ucke, holdt barnet i hans nådes sted og gav 1 daler, Johannes Secretarius gav 1 printzdaler, Magister Michael Nicolai 1/2 daler, Carsten Sølvtjener ½ daler, Cathrine, Carsten Skrivers hustru 1 markstykke, Magdalene, Jørgen Marxens hustru 1/2 daler, Marine Møller 1/2 daler, Gertrud Oldfrue fra Kronborg, min moders broders frue en sølvske, Cathrine, Jørgen Cortsens bar ham til kirken.
Achelis 1477: Peder Clausen var ved universitetet i Rostock feb 1620, 1620 lærer ved Sønderborg latinskole, Testimonium København 29 mar 1623 (Helk), 1623 kapellan i Oksbøl og 1630 sognepræst der. Peder Clausen er som Petrus Nicolai 11 aug 1620 fadder hos sin morbroder Jørgen Brandt. 1622 nævnes han som hører i Sønderborg, da han 2 jun står fadder. Peder Clausen aflagde præsteeden 9 apr 1623 ifølge edsbog for Fyns Stift 1616-1651. Nordborg kb: 11 jul 1649 blev holdt præstecalent i Oksbøl, og prædikede hr Peder over Math. 13 v 45 de unione. Chr Knudsen IV 77: 7 jun 1676 blev præsten hr. Peder Clausen begravet af provsten 83 år gammel. Han har altså levet, efter at hans svigersøn Martin Nissen fik embedet anno 1667. Han må have nedlagt dette og være
blevet emiritus, hvilket også kan ses af kirkebogen for året 1667, da der læses Capzatus est NN pr patron der Petrum Claudium emiritum. Dog har han i årene 1667-1672 ofte forrettet de kirkelige handlinger for svigersønnen, når denne var fraværende: me absente, eller forhindret ved sygdom: me ægretante. Især har han hyppigt begravet lig og hjemmedøbt børn, og benævnes af denne gerne -Fader- per patrem. Dette stemmer også med Jensens statistik: Anno 1623 tiltrådte hr. Peter Nicolai af Sønderborg og stod her i 53 år, det ses ved hans død af Nordborg kb. Nordborg kb: Den 20 apr 1623 fejrede og sang hr. Peder i Oksbøl sin første messe og dom 17. trin stod hans
bryllup, der fejredes i 2 dage. Præsten i Nordborg er til barsels hos Peder Clausen 19 dec 1624 (fadder), dette er det eneste sted, at han skriver, at han er fadder, og da han gæsteprædiker i Oksbøl kirke 21 maj 1632 giver han sin guddatter Margrethe offerspengene. 27 jun 1638 var der calent udi Oksbøl, og var hr Peders tekst Peders fiskefangst. Præsten i Nordborg er tillige til barsels hos Peder Clausen 3 dec 1626, 8 mar 1629, 15 apr 1632, 16 okt 1634, 26 feb 1637, 14 feb 1639. Fra deres bryllupper får vi følgende navne på børnene: Margrethe, Johannes,
Nicolai, Anne, Marike, herved har vi navnene på 5 af de seks børn. En Marie Pedersdatter af Oksbøl bliver i Ketting gift med Lorentz Gartner ved Gammelgaard, om hun også er en datter af Peder Clausen Brandt vides ikke.
Arends I 146, Wiberg II 551, J 1646, DS 1 rk V 279, KS 3 rk V 119, VfK 2 rk IV 222, VIII 109, Sønderborg latinskole 24. Dorthe: Blev introduceret 10 apr 1637 af sognepræsten i Nordborg ifølge dennes kirkebog.
Børn:
i. Margrethe Pedersen født 0 dec 1624 i Oksbøl, døbt 19 dec 1624 i Oksbøl. Hun blev gift med Jacob Cramer, gift 1 aug 1647 i Oksbøl. Introduceret Nordborg 17 dec 1648. Jacob: Præsten i Nordborg gav til brylluppet 1647 4 mk i gave. Jacob Cramer nævnes ved hustruens introduktion 1648 i Nordborg.
Børn:
i. Frederik Christian Cramer, født nov 1648, døbt 12 nov 1648 i Nordborg, død dec 1648, begr. 6 dec 1648 i Nordborg.
ii. Anne Pedersen, født > 1625. Hun blev gift med NN, gift 18 sep 1653 i Oksbøl. Nordborg kb: 18 sep 1653 var jeg (sognepræsten i Nordborg) i Oksbøl præstegård til hr Peders datter Annes bryllup og forærede jeg 1 rdl.
iii. Johannes Pedersen født ca 1630. Se Guderup Kapellani.
iv. Nicolai Pedersen født ca 1630 i Oksbøl. Han blev gift med Herlich Carstensen, gift 7 maj 1661 i Bedsted, (datter af kæmner i Tønder Carsten Jensen og Gude Schmidt). Nicolai død 25 jan 1689 i Bedsted.
Børn:
i. Reinhold Petræus, født ca 1663 i Bedsted. Han blev gift med Cathrine Benedikte von Saldern, gift 24 nov 1691, (datter af Casper von Saldern og Cathrine Margrethe Stahl) død 23 nov 1746. Reinhold død 1715 i Bedsted. borgmester og amtsforvalter i Åbenrå. 1689 udlægges han skriver Peder Frederik som barnefader i Nordborg.
v. Marie Pedersen født ca 1640. Hun blev gift med Lorentz Gartner, gift 1670, født < 1652. Chr Knudsen XI 170: Marie Pedersen nævnes ved vielsen af Oksbøl, hun nævnes på Gammelgaard 1670-1678, hun må vist være en datter af sognepræst til Oksbøl Peder Clausen, det tyder fadderlisterne ved hendes børns dåb på. Lorentz: Chr Knudsen XI 170: Lorentz Gartner nævnes på Gammelgaard 1670-1678.
Børn:
i. Anne Elisabeth Gartner, født 1673.
ii. Sophie Hedvig Gartner, født 1675, død 1678.
iii. Frederik Gartner, født 1678.
vi. Marike Pedersen født ca 1640. Se nedenfor.
vii. Christian Pedersen, født 1641 i Oksbøl, døbt 27 nov 1641 i Oksbøl, død 1646 i Oksbøl, begr. 21 dec 1646 i Oksbøl.
viii. barn, født dec 1659 i Oksbøl, døbt 22 dec 1659 i Oksbøl. dette barn ses af Nordborg kb, hvor præsten skriver, at han 22 dec var til barsel i Oksbøl præstegård.
ix. barn, født jul 1665 i Oksbøl, død jul 1665 i Oksbøl, begr. 29 jul 1665 i Oksbøl. Ifølge Nordborg kirkebog 29 jul 1665 holdt præsten der i Oksbøl en liden sermon over hr Peders barn, som levede i 3 dage udi præsterne i Nørherreds overværelse.
5. Martin Nissen, født 24 dec 1636 i Åbenrå, (søn af Niels Nielsen og Anne Mortensen) ref: OX0009. Gift 7 sep 1670 i Oksbøl, Marike Pedersen, født ca 1640 i Oksbøl, (datter af Peder Clausen Brandt og Dorthe Monrad her i præstegården) ref: RC0009, død dec 1698 i Nordborg, begr. 22 dec 1698 i Nordborg. Martin død 24 dec 1682 i Oksbøl, begr. 3 jan 1683 i Oksbøl. Achelis 2506: Martin Nissen gik i skole i Slagelse, ved universitetet i
København 16 maj 1653, 1667 kapellan i Oksbøl, 1676 sognepræst der. Arends II 109, Wiberg II 551, J 1646, DS 1 rk V 350, VI 57f, 70. 12 feb 1665 concionen habuit studiosus Martin N. pædagogus i Havnbjerg. Nordborg kb: Juleaften 24 dec 1682 Døde hr Martin Nissen udi Oksbøl kl 2 om morgenen. Han tjente i 15 år, og sognepræsten i Nordborg Christian Andersen Brandt holdt prædikenen over ham.
Børn:
i. Anne Sophie Nissen født jun 1671. Se Notmark præstegaard.
ii. Samuel Nissen født 27 apr 1673 i Oksbøl, døbt 6 maj 1673 i Oksbøl, ref: UA0113. Gift 27 okt 1702, Elisabeth Sommer, født 31 mar 1678, (datter af Poul Sommer) ref: YC0113, død 19 sep 1749. Samuel død 28 aug 1730 i Holbøl. Faddere 1703: Hr Andreas Petræus, sognepræst i Felsted, Mons. Johannes Sommer, min svoger i stedet for min broder Johan, Elsabe, Hr. Friederich Brecklings kiæreste til Adsbøl. Faddere 1704: Hr. Georg Andersen fra Quern, i hans sted hans yngste søn stud. Peder Andersen, Hr Jørgen Andresen Sommer, mein Schwager, væver eller rektor i Flensborg, min søster Anne Sophie Cruckow. Faddere 1706: Min svigermoder Anne Christiane Sommer, Nis Henningsens frue fra Eilstrup, hr. Peder Breckling fra Kværs. Faddere 1708: Hr Christian Lund fra Rinkenæs, Monsieur Claus Breckling, pensionarius på Grøngrøft, min søster Elisabeth Thaysen fra Rinkenæs. I optegnelsesbog for Holbøl nævnes Samuel Nissen som pator adj. i Holbøl 1700.
Børn:
i. Martin Nissen, født 3 jul 1703 i Holbøl, døbt 10 jul 1703 i Holbøl, ref: Y00464, død 1761. Achelis 5037: Martin Nissen var novice ved universitetet i Kiel 28 apr 1724, cand theol Rendsborg 1730. Moller 155 I: Martin Nissen var godsinspektør på godset Ornum ved Egernførde.
ii. Poul Nissen, født 0 sep 1704 i Holbøl, døbt 11 sep 1704 i Holbøl, ref: Y00465, død 1 feb 1766 i Holbøl. Achelis 5038: Paul Nissen ved universitetet i Kiel 28 apr 1724, cand theol Rendsborg 1730. 16 jun 1746 i Broager ((Stb With) Helk), død som teologisk kandidat.
iii. Marie Elisabeth Nissen, født 13 maj 1706 i Holbøl, døbt 19 maj 1706 i Holbøl, ref: Y00466, død 1765.
iv. Samuel Nissen, født 27 dec 1707 i Holbøl, døbt 3 jan 1708 i Holbøl, ref: Y00467, død 30 maj 1781 i Holbøl. Achelis 5228: Samuel Nissen var ved universitetet i Rostock 17 maj 1729
og i Greifswald 10 jun 1730.
v. Anne Nissen, født 7 jun 1709 i Holbøl, ref: Y00468, død 29 jan 1779.
vi. dødfødt søn, født 0 jun 1709 i Holbøl, ref: Y02164, død 0 jun 1709 i Holbøl, begr. 11 jun 1709 i Holbøl.
vii. Nicolaus Nissen, født 21 nov 1710 i Holbøl, ref: Y00469. Gift 1741, Anne Sophie Boldich, født 1720, (datter af Poul Christian Boldich og Magdalene Eichel) ref: Y01374, død 19 aug 1774. Nicolaus død 0 aug 1772, begr. 17 aug 1772. Achelis 5227 og Jørgensens "Uge sogn" 194: Nicolaus Nissen var ved universitetet i Rostock 17 maj 1729, i Greifswald 10 jul 1730, cand theol Uge 1735, 1740 sognepræst i Uge 1740. Han må karakteriseres som historikeren blandt sognets præster. Han har efterladt sig værdifulde oplysninger om sognets, specielt kirkens, historie, og det er utvivlsomt også ham, som har leveret den fyldige beskrivelse af Uge sogn til Pontoppidans "Danske Atlas". Arends II 116, J 436, R 473 l 12-11n.
viii. Anne Christine Nissen, født 8 maj 1712, ref: Y00470, død 20 aug 1731.
ix. Sophie Hedvig Nissen, født 8 jan 1714 i Holbøl, ref: Y00471, død 14 okt 1715 i Holbøl.
x. Sophie Hedvig Nissen, født 10 jan 1716 i Holbøl, ref: Y00472, død 2 jul 1716 i Holbøl.
xi. Magdalene Hedvig Nissen, født 15 aug 1717 i Holbøl, ref: Y00473, død 12 okt 1717 i Holbøl.
xii. Margrethe Dorthe Nissen, født 29 sep 1718 i Holbøl, ref: Y00474, død 30 okt 1718 i Holbøl.
xiii. Petrus Nissen, født 15 nov 1719 i Holbøl, ref: Y00475, død 14 nov 1720 i Holbøl.
xiv. Else Sophie Marie Nissen, født 2 maj 1721 i Holbøl, ref: Y00476, død 18 dec 1721 i Holbøl.
iii. Peder Nissen, født sep 1675 i Oksbøl, døbt 22 sep 1675 i Oksbøl, ref: UA0114, død 3 apr 1711. Moller 155 I: Peder Nissen var kejserlig russisk kirurg og anatom, hand døde af svindsot, var gift og havde børn.
iv. Johannes Nissen, født jul 1677 i Oksbøl, døbt 7 aug 1677 i Oksbøl, ref: Y00116. Han blev gift med Auguste Elisabeth Paulsen, født 0 aug 1687 i Ketting, (datter af Johannes Paulsen og Charlotte Amalie) døbt 5 aug 1687 i Ketting, ref: Y00477, død 15 mar 1747 i Slesvig, begr. i Slesvig Skt Mich. Johannes død 20 okt 1729 i Slesvig?. Chr Knudsen XI 160: Johan Nissen var galanterikræmmer i Slesvig og siden hoffaktor i Kiel. Trap 26 984: Ladegaard: I et skatteregister fra Søgd. 1543 opføres 8 gde i Vårbjerg. I et register fra 1549 over Frantz Ahlefeldts bønder er der i Vårbjerg derimod tale om den nye ladegd. 1569 kaldes Nilagarde for en særmark; flere gange omtales den dog også som en landsby, og der tales om -die Leute zu Nilagarde-. Både Gregers Ahlefeldts enke Anna og Frantz Ahlefeldts datter Mette havde andel i Nilagarde, som nærmest synes at være en ny betegnelse for Vårbjerg. Navnet synes dog at være et vidnesbyrd om, at der allerede på denne tid er anl. en Ladegd. her, og der kan ikke være tvivl om, at Ladegd.s marker er taget fra byen Vårbjerg, hvis gde efterhånden er blevet lagt øde. Andre dele af byens marker er vel kommet under Grøngrøft. En af Ladegd.s kobler kaldes 1725 Vårbjerg, og da Ladegd. sen. blev udparceleret, var der en af de nye ejendomme, som fik navnet Vårbjerg. Som navnet viser, var Ladegd. En avlsgd. under Søgd. Da statholderen Carl Ahlefeldt døde 1722, måtte hans bo erklæres konkurs, og 1725 blev det store Søgd.-godskompleks solgt ved auktion. I auktionsbetingelserne findes en udførlig beskrivelse af Ladegd., der var bortforpagtet på sa. måde som de øvr. avlsgde. Forpagter el. pensionær var Nicolaus Breckling, som skulle betale en årl. forpagtningsafgift på 1100 rdl. Den samlede indtægt blev anslået til 1981 rdl. kroner og værdien til 39620 rdl. På gården var der en besætning på 38-40 heste samt en del ungkvæg og o. 140 køer. Den har altså været drevet som mejerigd. Hovedgårdsjorden var delt i 13 kobler, hvor imellem Kværsgårdsager og Vårbjerg. Hertil kom 5 enge og nogle fiskedamme, bl.a. Klakholm, hvor der 1723 var 4000 karper og 3000 karusser. Udsæden var anslået til 40 tdr. rug, 38 tdr. byg, 36 tdr. boghvede og 150 tdr. havre. Til gården hørte 16 hoveripligtige gde i Kværs og i Felsted. Hovedgårdsbygningen var beskeden, en cnkel bygn. på 12 x 8 fag. Hoffaktor og kbmd. Johan Nissen erhvervede Ladegd. på auktionen. Han døde 1729, og gden gik over til hans enke, der i andet ægteskab var g. m. borgm. Otto Hinr. Bøhne i Slesvig. Han døde 1737, mens hans enke levede indtil 1747. Da ingen af børnene ønskede at overtage Ladegd., blev den 1748 stillet på off. auktion hvor den købtes af Hans Petersen for 26950 rdl.
_.
Børn:
i. Georg Christian Mathias Bøhne, ref: Y00494. druknet i Slien, 11 år gammel.
ii. barn, født 27 dec 1708, ref: Y00479.
iii. Johan Bøhne, født 0 dec 1709 i Slesvig, døbt 3 dec 1709, ref: Y00480. død 0 jan 1776, begr. 9 jan 1776. Achelis 5304: Johan Bøhne var ved universitetet i Jena 11 okt 1731, 1739 kancellisekretær i tyske kancelli i København, 1749 virkelig kancelliråd, 1751 justitsråd og landsretsnotar i hertugdømmerne, 1770 pensioneret, 1750-71 ejer af godset Møhlhorst i Kosel sogn ved Egernførde, det var på 199 skattetønder, udskilt fra godset Himmelmark i Borreby sogn og opkaldt efter en forhenværende vandmølle (Trap 1864 653,656).
iv. Marie Charlotte Amalie Bøhne, født 10 maj 1711, ref: Y00481. Hun blev gift med Otto Johan Müller, ref: Y01382. Otto: Moller 155.
v. Elsabe Cathrine Bøhne, født 16 nov 1712, ref: Y00482. Hun blev gift med Christian Friedrich Müller, ref: Y01383. Christian: Moller 155 II: Christian Friedrich Müller er kammerråd.
vi. Anne Margrethe Bøhne, født 8 jan 1714 i Slesvig, ref: Y00483. Hun blev gift med Krap, ref: Y01384. Krap: Navnes Krap findes hos Achelis i Slesvig og Tønning, så undersøgelser må
anstilles her.
vii. Otto Henrik Bøhne, født 22 maj 1715 i Slesvig, døbt 26 maj 1715 i Slesvig Mich., ref: Y00484. Han blev gift med Anne Frederikke Thomsen, født 9 dec 1745, (datter af Marcus Frederik Thomsen) ref: Y01396. Otto død 1 aug 1771 i Tønder, begr. 8 aug 1771 i Slesvig Dom. Slesvigske amtsforvaltere af Smith s. 118: Otto Hinrich Bøhne blev immatrikuleret i Halle 31 jul 1736, 1740 i Tyske cancellis arkiv, 4 jul 1763 bestalling som amtsforvalter i de 7 Geestherreder i Tønder amt, samme dag husfoged, det blev konfirmeret 21 okt 1766. O H Moller: Slægten Nyssen, PT 1936 s. 163. R.K. ty. B.P. 1763 nr 160, nr 161, do 1766 nr 188, nr 189. SHAnz 1763 485, Zs ns Fg 1936 123.
viii. Ulrikke Antonica Bøhne, født 28 aug 1716 i Slesvig, ref: Y00485. Gift 4 aug 1744, Johan Frederik Vilhelm von Jessen, født 14 sep 1709 i Altona, (søn af Johan Christian Jessen og Sophie Amalie Meyer) ref: Y01109, død 14 sep 1768 i København. Ulrikke død 4 apr 1788 i Haderslev. Johan: DAA 1937: Johan Frederik Vilhelm Jessen blev 1738 sekretær og 1753 kommiteret i General-Landets Oeconomi og Commercecollegium, cancelliråd, 1751 justitsråd, 1761 etatsråd. Opnåede, ligesom broderen, ved kgl reskript af 25 apr 1754 stadfæstelse på sin adel i henhold til tidligere rangforordninger og under 13 sep samme år udfærdigedes for ham og hans descedenter adelspatent med samme våben som broderen. Ved sin død skyldte han de kongelige kasser 2600 rdl, og kommercekollegiet foreslog 29 okt 1768 enken en gunstig og lempelig afvikling. Ved kongelig resolution af 15 nov 1768 blev dette bevilliget.
ix. Carl Frederik Bøhne, født 14 okt 1717, ref: Y00486.
x. Auguste Elisabeth Bøhne, født 20 nov 1719, ref: Y00487.
xi. Johan Adolph Bøhne, født 18 aug 1720, ref: Y00488, død 1 sep 1720.
xii. Frederikke Amalie Bøhne, født 20 jul 1721, ref: Y00489.
xiii. Frederik Vilhelm Bøhne, født 24 nov 1722, ref: Y00490, død 20 feb 1723.
xiv. Sophie Magdalene Bøhne, født 24 nov 1722, ref: Y00491.
xv. Anne Elisabeth Bøhne, født 1724, ref: Y00492. Hun blev gift med Marcus Frederik Thomsen, ref: Y01395. Marcus: O H Moller: Marcus Frederik Thomsen er etatsråd i Kiel.
xvi. Anne Christine Bøhne, født 26 jul 1725, ref: Y00493.
v. Elisabeth Charlotte Nissen, født 10 jul 1680 i Oksbøl, døbt 20 jul 1680 i Oksbøl, ref: Y00115. Gift 7 sep 1707 i Rinkenæs, Hans Thaysen, ref: Y00495. Elisabeth død 31 maj 1752 i Hovgaard, begr. 7 jun 1752 i Rinkenæs. Fru Elisabeth Thaysen nævnes 1708 som fadder i Holbøl hos sin broder, sognepræst Samuel Nissen. Hans: Moller I 155: Hans Thaysen er arvesiddende på Hovgaard i Rinkenæs.
6. Didrik Nissen, født mar 1656 i Kliplev, (søn af sognepræst i Kliplev Cæso Nissen og Margrethe Kløcker) ref: OX0501. (1) Gift 22 jun 1685, Cecilie Margrethe Esmarch, ref: RC0501, død sep 1690 i Oksbøl, begr. 26 sep 1690 i Oksbøl. (2) Gift 1690, Valborg Thorstraten, født 1674 i Flensborg, ref: NG0461, død 1 maj 1742 i Nordborg. Didrik død aug 1693 i Nordborg, begr. 14 aug 1693 i Nordborg. nævnes som fadder i Svenstrup 22 jan 1686 hos Tycho Paulsen. Achelis 3251 og Nordborg kb: Didrik Nissen var ved universitetet i Jena 1675, informator hos den yngste prins på Østerholm, 31 jan 1683 var han i Nordborg præstegård og blev eksamineret, og derpå billigen approberet og dygtig kendt det hellige præsteembede at betjene. 29 maj ordineret af sognepræsten i Nordborg Christen Andersen Brandt, der som senior havde den ære at ordinere ham som præst i Oksbøl, da der ingen provst var. 3 jun blev han introduceret udi Oksbøl udi hr amtmandens nærværelse. 1 maj 1688 blev han berettet af provsten i Nordborg, da han var meget svag. 1693 sognepræst og provst i Nordborg, men døde samme år. Arends II, Wiberg II 451, III 748. J1635, J 1646, J 1650. D.S. 1 rk VI 59, 62, 66 og 69. Nied. F.G. XII 117. Cecilie: Nordborg kb: 26 sep prædikede provsten Christian Brandt i Nordborg i Oksbøl over hr Didriks hustru, som døde i barselsseng. Hun tog et smukt og saligt endeligt, og er velforvaret for hendes egen person, men han mistede en allerkæreste hustru. Provsten i Nordborg fik herfor 14 rdl på nær 4 sk. Valborg: Introduceret 23 feb 1696, 13 maj 1697, 31 jul 1698, 19 dec 1700, 14 jun 1705, 25 maj 1710, 24 jun 1716.
Børn:
i. Elisabeth Charlotte Nissen, født apr 1687 i Oksbøl, døbt 27 apr 1687 i Oksbøl, ref: RO0501. Holdt til dåben af hertuginden og døbt af provsten i Nordborg Christian Brandt.
ii. Joachim Frederik Nissen, født apr 1688 i Oksbøl, døbt 1 maj 1688 i Oksbøl, ref: RP0501. døbt af provsten i Nordborg Christian Brandt.
iii. Cæso Nissen, født aug 1689 i Oksbøl, døbt 30 aug 1689 i Nordborg, ref: RQ0501. holdt til dåben af provst Brandt i Nordborg, og døbt af hr Tycho til Svenstrup.
iv. August Didrik Nissen, født sep 1693 i Nordborg, døbt 6 sep 1693 i Nordborg, ref: RR0501.
7. Johan Bugislaus Klinker, født dec 1658 i Nordborg, (søn af kapellan i Nordborg Niels Jacobsen Klincker og Ingeborg Pedersen) døbt 30 dec 1658 i Nordborg, ref: OX0357. (1) Gift 21 jul 1685 i Nordborg, Anne Marie Harboe, født 1663 i Svenstrup, (datter af sognepræst i Svenstrup Lauritz Poulsen Harboe og Anne Ottesen Riese) ref: RC0357, død 13 sep 1701 i Oksbøl. (2) Gift > 1701, Margrethe Paulsen, født 31 maj 1684, (datter af sognepræst i Svenstrup Tycho Paulsen og Margrethe Cruckow) ref: OX0358, død 1755, begr. 1 jul 1755 i Nordborg. Johan død 26 apr 1713 i Oksbøl. Ved dåben kaldes han Hans Bugislaus. Achelis 3500: Johannes Bugislaus Klincker gik vidst i skole i Lübeck 1681, 8 jun 1682 ved universitetet i Rostock. 1684 diakon i Nordborg.
1694 sognepræst i Oksbøl. Nordborg kb: Hans Bugislaus Klinker prædikede 20 jul 1684 i Nordborg kirke. 26 sep 1684 blev Hans Bugislaus Klinker ordineret og indviet til det hellige prædikeembede og i særdeleshed til at være kollega og medtjener til denne kirkens (Nordborg) menighed. 29 sep 1684 sang han sin første messe og fik offeret. Som kapellan havde han 1691-1692 store stridigheder med sin sognepræst og provst Christian Andersen Brandt i
Nordborg, se herom under denne. Arends I 150. Det er vist en af hans døtre, der 1730 er fadder hos pensionarius
Hans Christian Jessen på Hjortspring. Anne: Hun blev introduceret i Nordborg 10 mar 1689, 13 apr 1691,
Hendes død er taget fra Chr Knudsens omtale af en ligsten i bind XXI side 84.
Børn:
i. Nicolaus Klinker, født apr 1686 i Nordborg, døbt 27 apr 1686 i Nordborg, ref: RO0357, død < 1701. Provsten Christian Brandt i Nordborg holdt ham til dåben, og kapellanen hr Peder i Lavensby døbte ham.
ii. Lauritz Klinker, født jan 1689 i Nordborg, døbt 31 jan 1689 i Nordborg, ref: RP0357.
iii. Elisabeth Charlotte Klinker, født mar 1691 i Nordborg, døbt 6 mar 1691 i Nordborg, ref: RQ0357.
iv. Nicolai Klinker født 15 feb 1701 i Oksbøl, ref: UA1357. Han blev gift med Margrethe Øllegaard Mayland, ref: YC1357. Nicolai død 29 maj 1761 i Hoptrup. præst i Hoptrup. Det må være ham, der som Mons. Klinker står gudfader 7 mar 1723 hos Hans Jørgensen i Skoven (Notmark sogn).
Børn:
i. Johannes Klinker, født 5 apr 1741 i Mastrup, ref: UA1657. (1) Han blev gift med Bodil Cathrine Breckling, ref: YC1657, død 19 apr 1773. (2) Han blev gift med Sophie Cathrine Tostrup, født 27 apr 1744 i Anholt, (datter af Mathias Tostrup og Petronelle Øegaard) døbt 29 sep 1744 i Anholt, ref: YF1657, død 11 dec 1812. Johannes død 27 apr 1823 i Kliplev. sognepræst i Kliplev.
8. Jørgen Vilhelm Poss, født 0 dec 1662 i Gammelgaard, søn af Alexander Poss, ref: OX0902. gift 1688, Margrethe Mathiesen, (datter af Abraham Mathiesen og Christine Nicolaisen Brandt, se under Guderup præstegaard) ref: EG0901. gift > 1690, Sophie Adelheit Lassen, født 1675, (datter af Jens Jensen Lassen og NN Cothenius på bondegård nr 61 i Dyndved) ref: RF0902, begr. 6 nov 1743 i Egen. Jørgen død 15 jun 1721 i Oksbøl. Achelis 3438: Jørgen Vilhelm Poss var novice ved universitetet i Kiel 14 jan 1678 og 3 sep 1680. Nordborg kb: 13 jul 1684 lod en student Jørgen Vilhelm Poss sig høre på Nordborg kappelani, men det fik han nu ikke. 27 jul 1688 blev han eksamineret i Nordborg præstegård, og derpå ordineret til kapellan i Egen, 5 aug bliver han derefter introduceret for menigheden. 9 feb 1690 forretter han en dåb i Notmark, da sognepræsten der er gudfader. 1714 bliver han præst i Oksbøl. Der omtales en datter af Jørgen Vilhelm Poss ved navn Dorthe Sophie som værende gift med hans efterfølger som kapellan i Egen Christian Mathiesen (EG0902), men hvis hun er født i 1687, og Jørgen Vilhelm Poss først er gift 1688 er der noget galt. Det oplyses, at Jørgen Vilhelm Poss havde mindst 3 børn med begge hustruer. Men i det hele taget er tavlen noget usikker. Omkring 1700 nævnes han flere gange i Svenstrup kb, hvor han i sognepræstens fravær har stået for flere kirkelige handlinger, han kaldes da blot Hr. Jørgen i Guderup.
W II 552, J 1638, 1646, DS 1 rk VI 60, 78.
Hustruen Margrethe havde først været gift med kapellan i Egen Johannes Pedersen (Eg 000901). Se kapellaniet i Guderup. Sophie: nævnes som fadder i Sønderborg 1707 uden navn som diakon Jørgen Posses frue i Guderup.
Børn:
i Jens Poss, ref: RO0902. Achelis 4814: Jens Poss var novice i Kiel 30 sep 1717, Witteberg 19 okt 1718, København 20 maj 1724, cand theol Halle 20 aug 1730.
ii Johan Frederik Poss, født 1705, ref: EG0218, død 1737 i Dyndved, begr. 15 mar 1737 i Egen. Johan Frederik Poss nævnes ved sin død i Dyndved.
Barn af Margrethe Mathiesen:
iii Alexander Poss, ref: RP0902. Familie Lorenzen af N H Lorenzen (Refsøe 1865): Alexander Poss er bager.
iv Ida Poss, ref: RQ0902.
9. Johan Christian Riisbrich, født jun 1682 i Lysabild, (søn af sognepræst i Lysabild Didrik Christensen Riisbriich og Cathrine Monrad) døbt 8 jun 1682 i Lysabild, ref: RC0166. Gift 24 okt 1708, Elisabeth Charlotte Brandt, født aug 1688 i Guderup, (datter af sognepræst i Egen Johannes Bugislaus Brandt og Anne Paulsen) døbt 29 aug 1688 i Egen, ref: OX0166, død 1747, begr. 4 okt 1747 i Egen. Johan død 29 maj 1730 i Oksbøl, begr. 7 jun 1730 i Oksbøl. Achelis 4245a: Johan Christian Riisbrich gik i Odense Gymnasium, ved universitetet i København 20 jul 1702, 1708 diakon i Nordborg, 1721 sognepræst i Oksbøl. Ifølge Giessing 7 sønner og 3 døtre, som alle døde ugifte uden 2 sønner. Nordborg kb: Johan Riisbriich blev ordineret i Egen kirke 8 feb 1708, og
introduceret i Nordborg kirke 12 feb samme år, hvor han efterfulgte Johannes Monrad som kapellan. Arends II 203, W II 552, J 1646, J1651, Gissing III 198f, DS 1 rk VI 74, 182. Elisabeth: Nordborg kb: Hertuginden holdt hende til dåben, hun blev døbt af provsten i Nordborg Christian Brandt, hvis kone var blandt fadderne. Introduceret i Nordborg 14 sep 1710, 24 sep 1713, 24 feb 1715, 14 jul 1717, 12 mar 1719, 6 mar 1720, 16 feb 1721.
Børn:
i. Johannes Riisbrich, født aug 1710 i Nordborg, døbt 13 aug 1710 i hjemme, ref: RO0166.
ii. Cathrine Riisbrich, født jul 1713 i Nordborg, døbt 30 jul 1713 i hjemme, ref: RP0166, død jul 1732 i Oksbøl, begr. 1 aug 1732 i Oksbøl. ugift.
iii. Didrik Christian Riisbrich født jan 1715 i Nordborg, døbt 8 jan 1715 i Nordborg, ref: UA0466. Han blev gift med Frederikke Antonette Mathiesen, ref: YC0466. Achelis 5376a: Didrik Christian Riisbrich blev privat dimmiteret til student, ved Københavns universitet 31 jul 1733, cand theol 3 jun 1737 (Helk), tænkte derefter på at blive præst, men tog imod degnekaldet i Ødum i Århus Stift (Giessing III 199).
Børn:
i. Bernhard Christopher Riisbrich, ref: Y01041. Giessing III 299: Bernhard Christopher Riisbrich er møller ved Horsens. Han er gift.
ii. Henrik Riisbrich, ref: Y01043. Giessing III 199: Henrik Riisbrich er hos faderen i Ødum.
iii. Johan Christian Riisbrich, ref: Y01044. Giessing III 199: Johan Christian Riisbrich er student og sidder på justitsråd Schmidts kontor i København.
iv. datter, ref: Y01054. Hun blev gift med en skoleholder, ref: Y01053.
v. datter, ref: Y01055. lever ugift 1785.
vi. Elisabeth Charlotte Riisbrich, født 1745 i Ødum, døbt 27 aug 1744 i Ødum, ref: Y01049. Gift 11 jun 1778 i Randers, Niels Berg, født 23 dec 1749 i Virring, (søn af Frederik Berg og Hylleborg Cathrine Brunow) ref: Y01047, død 12 maj 1805 i Vivild. Elisabeth død 5 mar 1779 i Randers. Niels: Wiberg III 609: Niels Berg blev student Randers 1767, cand theol 26 feb 1777 med karakteren h, tog magistergraden, hører og kordegn i Randers 1776, 27 jan 1781 konrektor i Randers, 3 nov 1786 sognepræst i Vivild og Veilby ved Randers. Han besad en god karakter og var sin plads som lærer voksen.
Flemmer: Efterretninger om Randers Sk h 2, s 36.
iv. dødfødt barn, født apr 1716 i Nordborg, ref: RS0166, død apr 1716 i Nordborg, begr. 5 apr 1716 i Nordborg.
v. Frederik Carl Riisbrich, født ca 1716, ref: RQ0466, død 1728 i Oksbøl, begr. 21 apr 1728 i Oksbøl.
vi. Christopher Frederik Riisbrich, født jun 1717 i Nordborg, døbt 4 jun 1717 i hjemme, ref: OX0466. (1) Han blev gift med Helene Susanne von Eynen, født 1720, (datter af Theodor Heinrich von Eynen) ref: RC0466, død 24 sep 1763. (2) Gift 30 nov 1764 i Nordborg, Dorthe Margrethe Brandt, født 1744 i Nordborg, (datter af Samuel Brandt og Margrethe Pedersen) døbt 9 jun 1744 i Nordborg, ref: RF0466, død 16 mar 1810 i Oksbøl. Christopher død 10 okt 1787. Achelis 5376b: Christopher Frederik Riisbrich blev student privat dimmiteret 1733, cand theol 27 jun 1746 med karakteren h, 11 aug 1747 kapellan personel, ordineret 27 okt 1747, sognepræst i Oksbøl 1764-1787, hvor han havde været kapellan hos sin stedfader. Han havde et godt lille stutteri.
Arends II 202, W II 552, III 750, J 1646, D.P. Giesing III 199, DS 1 rk VI 74, 182. Dorthe: Forlovere var Carl Pedersen fra Sønderborg og Samuel Brandt, hendes fader fra Nordborg.
vii. Nicolai Riisbrich, født jan 1719 i Nordborg, døbt 27 jan 1719 i Nordborg, ref: RR0166.
viii. barn, født feb 1720 i Nordborg, ref: RT0166. Ses af moderens introduktion, dåben ikke i kirkebogen.
ix. dødfødt barn, født dec 1720 i Nordborg, ref: RU0166, død dec 1720 i Nordborg, begr. 30 jan 1720 i Nordborg. Begravet om aftenen.
10. Bernhard Nielsen Prehn, født 00 00 1690 i Malle sogn, ref: RF0166. Gift > 1730, Elisabeth Charlotte Brandt, født aug 1688 i Guderup, (datter af Johannes Bugislaus Brandt og Anne Paulsen) døbt 29 aug 1688 i Egen, ref: OX0166, død 1747, begr. 4 okt 1747 i Egen. Bernhard død 1 dec 1764 i Oksbøl. Bernhard Nielsen Prehn blev student Helsingør 1713, im. Københavns universitet 17 jul 1713, cand theol 17 nov 1718 med karakteren n,
skibspræst 24 juli 1725, ordineret 7 sep, Kapellan ved Zionskirken i Trankebar ca 1726-1729, 22 aug 1730 sognepræst i Oksbøl. Fra den tid af, at han havde været i de varme lande, led han altid af megen kløe og hede
i kroppen, sad derfor tit i det bare linned. Ingen børn. W II 552, J 1646, DS 1 rk VI 156.
11. Christopher Frederik Riisbrich, født jun 1717 i Nordborg, døbt 4 jun 1717 i hjemme, ref: OX0466. (1) Han blev gift med Helene Susanne von Eynen, født 1720, (datter af Theodor Heinrich von Eynen) ref: RC0466, død 24 sep 1763. (2) Gift 30 nov 1764 i Nordborg, Dorthe Margrethe Brandt, født 1744 i Nordborg, (datter af Samuel Brandt og Margrethe Pedersen) døbt 9 jun 1744 i Nordborg, ref: RF0466, død 16 mar 1810 i Oksbøl. Christopher død 10 okt 1787. Achelis 5376b: Christopher Frederik Riisbrich blev student privat dimmiteret 1733, cand theol 27 jun 1746 med karakteren h, 11 aug 1747 kapellan personel, ordineret 27 okt 1747, sognepræst i Oksbøl 1764-1787, hvor han havde været kapellan hos sin stedfader. Han havde et godt lille stutteri. Arends II 202, W II 552, III 750, J 1646, D.P. Giesing III 199, DS 1 rk VI 74, 182. Dorthe: Forlovere var Carl Pedersen fra Sønderborg og Samuel Brandt, hendes fader fra Nordborg.
_
12. Hr.Lauritz Holst, Præst:
Han er født Ao. 1744 i Hvirringe Præstegaard i Nærheden af Horsens, hvor hans Fader dengang var Præst. - Hans Fader heed Peter Holst og var f. Ao. 1700. Ao. 1742 var han allerede Sognepræst i Hvirring, Tamdrup og Hornborg Menigheder ved Horsens, hvor han endnu var Ao. 1753 og døde Ao. 1762 d. 5te. Juni (Lengn. personalh.Bidr.t.Danm.Geistl. 4.s.26). Sønnen Lauritz Holst er født Ao. 1742 d. 7de. Novb. og havde 3 Brødre og 1 Søster (Lengn. personalh. Bidrag t. Danm. Geistl. 4. s.17). – Ao. 1777 d. 21de. Mai blev han kaldet til resid. Capellan ved Tundtoft Menighed og indløste Bygningen rimeligviis for 200-300 Sl.Dlr. (eller maaske er dette en gammel Ansættelse). Ao. 1787 d. 4de. Dec. blev han kaldet til Præst for Oxbølle Menighed, hvilken han indløste med 285 Rdlr. (Geistl.Klder.for Ao. 1788 paa det kongl. Bibl.). Hans første Kones Fader heed Christian Winter og var Skipper i Kjøbenhavn. - Hans Moder heed udentv. Margarethe Kirstine Bagger f. Ao. 1717 d. 30.Juni, en Datter af Sognepræsten i Hvirring, Tamdrup og Hornborg Hr. Jakob Jakobsen Bagger døde Ao. 1717 d. 21.Novb. og Øllegaard Kathrine f.1699 d. 16de. Octob., Datter af Sognepr. Niels Severin Bonde (Leng. Bidr. t. D. og N. Geistl. 4). - I Peder Holst´ Tid blev Tamdrup Ao. 1744 adskilt fra Hvirring. Efter hans egen Angivelse i et Brev til Biskop Tetens f. d. 16/9. 1742. -- Efter at have gjennemgaaet Horsens Latinskole, blev han Student ved Kjøbenhavns Universitet paa en Tid, da den gamle kirkelige Tro stærkt begyndte at gaae af Mode og en ny Aand gjorde sig efterhaanden gjældende hos de yngre Theologer. Han er vist tidlig bleven berørt af den rationalistiske Retning, skjøndt Universitetet dengang endnu eiede en Balle; men hist og her omkring lod Modsigelsen sig høre. At Holst har været greben deraf, synes at fremgaae deraf, at han engang skal have yttret, at han kunde nok have læst til laud, men da han ikke kunde bekomme sig til at tage fat paa Kirkehistorien, der var altfor kjedelig, bestod han kun til haud illaud, hvilket han ogsaa fik. Han var et godt Hoved og maa idet Hele betragtes som et dygtigt ungt Menneske, hvilket fremgaaer deraf, at han Ao. 1774 var Decanus ved Communitetet. 3 Aar efter blev han kaldet til residerende Capellan i Nordborg, hvor han forblev i 10 Aar indtil Aar 1787, og efter den ældre Provst Fangels´ Dom skal have været en dygtig og begavet Predikant. Her underviste han ogsaa flere unge Mennesker i Latin, og ihvorvel han var en dygtig Lærer, synes hans Strænghed dog undertiden at have udartet til Raahed. Blandt andre underviste han een af Herredsfoged Thilemanns Sönner. Ved Riisbrichs Død blev han Ao. 1787 Præst i Oxbölle, hvor han forblev til sin Død. Her mistede han Ao. 1797 d.22.Dec. sin første Kone Helena Kirstine Winter, der opnaaede en Alder af 51 Aar. Hun skal være født i Nyboder i Kjøbenhavn af mindre næt Familie og maa vel have været noget simpel, eftersom hun kunde forfalde til Drukkenskab. Derfor mener man ogsaa, at hun har været i en beruset Tilstand, da hun styrtede ned af Loftstrappen og slog sig ihjel paa Stedet. Aaret efter d. 2den. Juni 1798 giftede han sig igjen med Pigen Mette Christens D. Lassen fra Beftofte og allerede d. 25de. Sept. s.A. fødte hun en Søn, saa man seer, heraf, at han just ikke har taget sig sin første Kones Død meget nær, hvorfor Rygtet beskyldte ham for selv at have kastet hende ned ad Trappen. Her var imidlertid “corpus delicti”, og han blev truet med Afsættelse, men ved selv at gjøre Afbigt i et Bønskrift til Kongen, og ved sin humane Provst Bestræbelse, der holdt sin Haand over ham, forblev han i sit Embede. Denne Mette Christens D. var en Pige fra Vesteregnen, der jævnlig kom her til Øen for at sælge Kniplinger og guldbroderede Huer til Bønderkonerne. Hun gik stadig under Navnet: “Mette Hölpige” og havde ikke det bedste Rygte med paa sig. Ved at ægte hende kom derfor Præstens raa Svider ret for en Dag, og vakte megen Forargelse. Nabopræsterne og andre dannede Folk pleiede ikke megen Omgang med hans Huus, da hans Kone var altfor raa og udannet til at gjøre det en Smule hyggeligt for dem. Præstens Karakteer antog derfor under Indflydelse af den huuslige Omgivelse og daglige Omgang mere og mere Præget af Raahed, der gav sig tilkjende baade, naar han talte ugeneert om platte Ting, som ogsaa i sin hele Maade at være paa. Dette maa ogsaa efterhaanden have havt Indflydelse paa hans Tro og Ærefrygt for de kirkelige Handliger. Som man faaer Indtrykket af ham i de senere Aar har han været en afgjort Fritænker, der “havde lidt Skibbrud paa sin Tro” og naaede Ringeagt for det hellige Embede. En slig Betragtning meddeelte han ligeledes sine Confirmander, hvorved en Aand blev indplantet i Menigheden, der maatte bære skadelige Frugter. I Kirken fulgtes han af sin Pudel, der engang ved Uddelingen af den hellige Nadvere bed en Mand i Benet, hvem den pleiede at have Nag til. Præs-ten tilføiede, “det er godt nok til dig, hvorfor driller du den altid”. I Kirken sad Mette gjerne og heglede Hør med sine Piger. Præstens Børn fik en forkeert Opdragelse. Deres Moder holdt dem knap, hvorfor de tit løbe omkring i Byen, tiggede Føden hos Bønderne og ofte toge selv, naar de kunde komme afsted dermed, hvorfor enkelte af dem tidlig lærte Haandværket. Hvad Under da, at et saadant Exempel fra Præstegaarden maatte fremkalde Efterlignelse hist og her i Sognet. Oxbölle Sogn var til en Tid temmelig berygtet paa Øen. I Meels skete et Mord paa en Boelsmandskone Ao.1818, hvor ved stygge Rygter kom ud iblandt Folk. I Broballe slog en Kone en Beegplaster for Munden paa en Pige for en Ubetydelig-heds Skyld, og i Oxbölle løb den saakaldte “Busmand” omkring i Folks Huse og Stalde, skræmmede En og Anden og stak Heste og Køer med Naale, saa at de toge Skade deraf o. fl. s. H. - Ligeledes tog Løsagtighed og Tyveri Overhaand, det gik som det bedst, indtil Biskop Tetens, faa Aar efter sin An komst her til Øen, blev bekjendt med Tilstanden, da drev han paa, at den gamle Mand skulde holde Capellan. Han harmede sig ved ligefrem at paalægge ham dette, men søgte derved at gjøre ham det indlysende ved at paalægge hans 4 Embedsbrødre at prædike for ham Aaret rundt ved at tage “hver en Fjerdingaar”. Dette skete i Begyndelse af Aaret 1824 og Provst Thomsen havde omtrent taget sin tur, da den gamle Mand, der tog sig dette Skridt temmelig nær, døde Ao. 1824 d. 26de. Marts 80 A.g. - 12 Børn overlevede ham, hans Kone var allerede døde, disse vare følgende:
1. Peter, der overlevede Faderen.
2. Øllegaard Kathrine Benedikte f. 1785 i Nord-borg døde d. 12te. April 1798 i Oxbölle.
3. Hans Christian Holst f. 1787 i Nord-borg. Ao. 1819 g.m. Lovise Auguste Ernestine, D. af Hofskrædermester Fischer paa Augustenborg f. 1793. Han var Styrmand og opholdt sig en Deel Aar i sin Faders Huus, senere boede de paa Augustenborg, hvor han som en Krøbling døde i Armod.
4. Christine Sophie H. f. 1789 d. 26de. April i Oxbölle. Tjente som Huus-jomfru hos Præsten Meyer i Hagenbj. og paa Augustenborg og bestyrede efter Moderens Død sin Faders Huus. Her blev hun 1818 g.m. Tjenestek. Christian Otzen fra Hagenbjerg f. 1794. De bleve boende nogen Tid hos Faderen og eiede senere et lille Sted til et Par Køer i Lægan ved Nordborg, hvor de havde det smaat, indtil en af deres Sønner gjorde Lykke ved Handelen i England, af hvem de Nu underholdes paa deres gamle Dage. - Disse 4 havde han med den første Kone. - Med den anden Kone havde han følgende:
5. Christen Holst f. 1798 d. 25de. Sept. har en Kneipe i Amsterdam og driver Hverving.
6. Johan Frederik f. 1800 d. 26de. April har formedelst Tyveri flere Gange besøgt Tugthuset.
7. Laurs Laursen Holst f. 1801.
8. Helena Kathrine f. 1803. Ao. 1820 g.m. Ungk. Lauritz Hansen Schmidt fra Oxbölle. Da han havde Formue, kjøbte de dem et Boel i Brandsbölle, hvor hun blev Moder til 4 Sønner og 6 Döttre. Hun døde Ao. 1854 som en brav og hæderlig Kone. –
9. Andreas er ligesom Broderen Frederik bleven til en af de berygtede Holster, der flere Gange have været i Tugthuset. –
10. Maria Holst f. 1805 er vel g. i Kjøbenhavn m. en Skomager Mahler. Hendes Datter er g.m. Fætteren den unge Kjøbm. Ohlsen i England.
11. Anna Carina Holst f. 1807 er ugift og har i en Deel Aar boet i Oxbölle, hvor hun nærer sig ved Syning. - 12. Mette Holst f. 1808 døde 3 Maan. gl.
13. Jakob Ulrich f. 1809 døde kort efter af Kighoste.
14. Jakob Ulrich Holst f. 1810 døde 1826 gl. 15½ A. i Oxbölle.
15. Jonas Holst f. 1812 er Möllersvend i Norge, skal efter Rygtet have gjort en falsk Ed i Anledn. af en besvangret Pige.
_
13. Hans Pedersen, født 29 jun 1778 i Nordborg, (søn af Peder Pedersen og Regine Sophie Elisabeth Fangel). Han blev gift med (1) Margrethe Sophie Berg, gift 9 dec 1807 i Odense Skt Knud, født okt 1781 i Støvringgaard Kloster, (datter af Anders Mogensen Berg og Ida Christine Jensen Esmarch) død 7 aug 1810 i Hvedholm, begravet 1810 i Horne. Han blev gift med (2) Ida Marie Frederikke Zoffmann, gift 25 feb 1818 i Nordborg, født 22 aug 1785, (datter af Gregor Frederik Zoffmann og Mette Cathrine Ida Tronier) død 1 apr 1867. Hans død 7 jul 1842.
Chr Knudsens familiesamling I s.36: Hans Petersen, præst i Oksbøl 1824-42, var en søn af ovennævnte forældre kontrollør Peter Petersen og hustru Regitze Sophie Elisabeth Fangel på Nordborg og her født 1778 d. 29 jun. Han blev præst i Oksbøl. Da han ytrede lyst til at studere, blev han tillige med sin fætter Niels Tingberg Fangel, en søn af præsten, hr. Holger Fangel i Nordborg, undervist af sin farbror, præsten hr. Gomme Fangel i Tranderup på Ærø, der bragte dem så vidt at de 1796 kom ind i Odense skoles 5. klasse, hvorfra de efter 3 års forløb 1799 dimitteredes til Københavns Universitet af rektor Ludvig Heiberg. 1799 d. 18. okt. tog Hans Petersen eksamen artium og fik karakteren laud. 1800 d. 4. og 16. okt. tog han anden eksamen ligeledes med karakteren laud. Han studerede nu teologi og gjorde sig meget hurtig færdig, da han allerede 1802 d. 28. okt. tog embedseksamen med karakteren haud i laud og fuldførte 1803, den praktiske del af teologien under vejledning af professor Kl. Fries Hornemann, Erasmus Møller, Bastholm, og Clausen, idet han d. 24. juli fik for demisprædiken laud og 4. aug. for katekisation laud. I 2 år fra 1803-5 opholdt han sig i Rise præstegård på Ærø hos sin morbror hr. Gomme Fangel for at undervise hans to sønner, Jens Christian Fangel, som er præst i Svanninge, og Holger Fangel, der døde som homøopatisk læge i København. Det er vidnesbyrd om Petersens dygtighed, at han i så kort tid havde taget sine eksaminer med et godt udfald, og da han tillige havde gode anbefalinger, fik han 1805 en fordelagtig kondition hos grev Preben Bille Brahe til grevskabet Brahesminde i Fyn, hvor han som hovmester skulle give de 2 ældste sønner undervisning: greverne Henrik og Fritz (hans Vita til bispeeksamen). På Hvedholm fik han ikke blot en for den tid, temmelig løn 300 rdl. årlig, men han fandt tillige i greven en sjælden brav og veltænkende mand, der ved enhver lejlighed påskønnede hans arbejde. Petersen fik endogså lov til at gifte sig, og for at hans kone kunne have lidt beskæftigelse om dagen, ville greven overlade dem 4 køer til eget brug. 1807 blev han da g. m. Margaretha Sophie Berg, en datter af proprietær, Andreas Berg ved Randers, f. 1782 og en slægtning af proprietær Berg, til Skjoldmose i Fyn, hvem han havde lært at kende i Odense. De fik bolig i forpagterhuset, og førte deres egen husholdning. Hun fødte ham 2 børn, men efter hendes sidste barselseng, havde hendes sædvanlige mørke sindsstemning i høj grad forværret sig. Skønt der nøje blev passet på hende, var hun dog alligevel i et ubevogtet øjeblik stået op om natten og styrtet sig ud i en dam, hvori man fandt hende som lig. Dette skete 1810 d. 7. aug. Hun efterlod ham 2 små børn 1 søn og 1 datter. Drengen kom i pleje hos en præsteenke mad. Vaidtløv af Horne, der boede i Faaborg, og datteren kom i huset hos Bergs familie i Odense. Mindet om denne sørgelige begivenhed måtte til sidst gøre ham ked af opholdet på Hvedholm, hvor han ellers i enhver henseende havde haft en behagelig station; sorg herover og længsel efter at komme i egentlig virksomhed, drev ham til at anholde om at blive ansat som kapellan hos sin morbror, den alderstegne provst, Holger Fangel på Nordborg. Provsten var også villig hertil, men lod ham dog vide at han ikke hos ham, måtte vente at spise ved et greveligt bord; thi i hans hus opvartedes kun med simple jævne retter. Man blev da enig om sagen, og 1813 d. 30. april blev han kaldet til kapellan ved Nordborg menighed og ordineret i Odense d. 30. juni af biskop Frederik Plum. Han forlod da Hvedholm, skønt han derved måtte give afkald på den store nydelse som hovmester, at ledsage de 2 unge grever på en udenlandsrejse og en anden mand blev antaget til dette hverv. Greven vedtog dog at bevise ham sin godhed, han lovede ham befordring til et af sine kald ved given lejlighed, ydede ham årlig et lille salær, indtil han kunne komme til et kald og påtog sig at betale sønnens kost og pleje i Faaborg. På Nordborg var han i 4, år og kom i det hele taget ret godt ud af det med den gamle mand, skønt der nok imellem kunne være lidt krukkeri mellem kapellanen og hans kusiner, provstens døtre, der efter moderens død holdt hus for deres gamle far. 1818 d. 7. jan. blev han på indstilling af Grev Rantzau Lehn kaldet til sognepræst for øen Drejø ved Fyn. Grev Bille Brahe havde hidtil ikke set lejlighed til at befordre ham til et af sine kald og var derfor hans talsmand hos denne mand. Han ægtede nu jomfru Ida Marie Frederikke Zoffmann, hvem han havde lært at kende i provstens hus, hvor hun i 8 år havde været som jomfru. Hun var en datter af advokat hr. Gregor Frederik Zoffmann og hustru Mette Kathrine Ida Tronnier, og var f. 1786 på parcellen Lysmosegård ved Nordborg, hvilket sted hendes far, tidligere advokat i Sønderborg, havde købt 1773 ved Nordborg Ladegaards udparcellering. På den lille afsides ø, hvor der ikke gaves lejlighed til megen selskabelighed, lærte han at holde på skillingen, og lagde grunden til sin betydelige formue. Ligesom beboerne endnu er stive i at overholde de gamle skikke og vedtægter på Drejø hedder ”Byloven står over Kongens lov ”, således var det naturligvis også dengang. Det er endnu i fællesskabets gode gamle tider, den lov gjaldt urokkelig, ” at den mand der blev sidst færdig med at pløje eller andet markarbejde, skulle betale ½ tdr. øl at drikke op. Da nu en mand var syg og ikke kunne få det nødvendige arbejde lavet betids, og præsten derimod var færdig, lod han sin karl hjælpe manden, der på denne måde undgik at blive den sidste og således slap for mulkten. Men dette indgreb i deres gamle byret, tog Drejøboerne, ham meget fortrydeligt op og slig anmasselse ville de helst frabede sig. Dog i alt andet var de meget skikkelige og føjelige, og kom præsten også godt ud af det med dem. Drejøboerne handlede dengang mest på Ærø og stod i forbindelse med Ærøskøbing, og derfor var præstefamiliens meste udflugter til denne ø, hvor de besøgte landfoged justitsråd Carstens, der var lidt i slægt med præstekonen, og præsten Jørgen Knudsen i Tanderup, der selv lige som sin kone var slægtning af præsten Hans Petersen på Drejø. Ligesom han på Nordborg havde undervist flere unge mennesker, Holger Fangel, en søn af præsten, senere præst i Havnbjerg på Als, Christian Christiansen, en søn af afd. kandidat og førstelærer på Nordborg, Peter Christiansen, som er præst i Medelby ved Flensborg, og Frantz Riegels, en søn af husfoged, Hans Riegels på Nordborg, død som student i København, således havde han også på Drejø i huset hos sig sin søstersøn Holger Chr. Cl. Fangel fra Nordborg, hvem han underviste og fik indsat i Odense skole.
Ved præsten Lauritz Holst død søgte han 1824 meget ivrig Oksbøl kald på Als og da familien på Nordborg tillige fik menigheden til at anholde om ham, blev han 1824 d. 28. maj kaldet til præst for denne menighed, dog måtte han som skik på øen, blive på Drejø indtil eftermanden både var kaldet og indsat i stedet, da vakance ture ikke let lade sig udføre for øernes vedkommende. Følgen deraf blev, at han næsten måtte forblive her 1 år, thi eftermanden Niels Erik Behr Christensen blev først ordineret 1824 d. 22. dec. og siden indsat i det nye år 9. jan. Tilstanden i Oksbøl menighed havde ikke været den bedste i præsten Holst` tid. Holst selv med sin kone Mette Hølpige og familie, hørte til flere af datidens rå og vanhellige præster, og hans forargelige forhold havde ikke båret gode frugter. 1818 blev der begået et uhyggeligt mord i Mels, der aldrig blev opklaret, men om hvilket der gik slemme rygter. En kone slog engang i ondskab et beg plaster for munden på en anden kone. I Oksbøl drev ”bussemanden” bolsmand Nikolai Petersen sit spøgeri og spil, og den berygtede Peter Pidsk rapsede og stjal og måtte af og til danse i tugthuset, hvor også selv et par af præstens sønner flere gange måtte afsone deres brøde. Hvad under da, at man til en tid kaldte Oksbøl sogn ” Sodoma og Gomorra ” eller hørte tale om, at man der levede i ”Tyrkiet”. Dog gjorde der sig efterhånden en bedre ånd gældende, hvad vel nok for en del kan tilskrives Petersens virksomhed; thi efter den tids måde, prædikede han opbyggeligt, klart og godt og var nidkær i sit embede.
Havde han i den henseende lært af sin gamle morbror provst, Gomme Fangel på Ærø, da havde han jo ikke lært, hørt, og set andet end godt. Præstegården var meget gammel, skummel og ubekvemt indrettet. Petersen anvendte just ikke meget på en bedre indretning, men alligevel forstod hans vakre og fortræffelige kone ved sin sjældne orden, flid og huslighed at gøre den både meget hyggelig og venlig. Haven der senere under hans eftermands hånd fik et idyllisk og venligt præg, anvendte han heller ikke noget på for at forskønne den; han gik vel meget og syslede i den. men han havde en sær passion for at stikke pilekviste i jorden, så den til sidst blev overgroet med pile. I de sidste år af sit liv skrantede han noget. Maven var i uorden og han led tit af svimmelhed. Hans nabo, præsten, J. Knudsen i Havnbjerg sagde til ham:” Ja, min gode fætter! Du skulle tage dig en god suppe og daglig drikke dig et godt glas vin til din mad, sådan gør jeg, og befinder mig vel derved.” ”Hm! min lille fætter! Oksbøl kald er kun lille og kan ikke kaste det af sig. ” derimod drak han meget kold kaffe, hvoraf han altid havde en vældig kontorkop stående på kakkelovnen i sin stue og af og til tog en slurk. Han døde 1842 d.7. juli, efter at have set sine kræfter i den sidste tid mere og mere aftage. 64 år gl. Han efterlod sig en formue på 13.000 rigsdaler, hvoraf han oprettede et legat på 100 rdl til sognets fattige. Da han imidlertid havde overladt en betydelig del af sin formue, blot på løse veksler til proprietær Berg på Skjoldmose, så tabtes ikke lidt senere af kapitalen, da denne mand gik fallit og måtte sælge. Hans enke der fra sin ungdom havde lidt af stor mathed i benene og derfor med sin betydelig korpulence på sine gamle dage havde besværlighed ved at gå, blev boende i Oksbøl til sin død 1868 i marts, 82 år gl.
Børn:
i Olave Marie Pedersen, født 1808 i Hvedholm. Hun blev gift med Holger Christian Clausen Fangel, gift 1 okt 1840, født 25 feb 1811 i Nordborg, (søn af Christian Peder Fangel) død 1899. Olave død 4 jan 1862. Se Notmark præstegaard.
ii Peder Andreas Pedersen, født 1810 i Hvedholm, død feb 1871 i Sønderskovgaard. Peter Andreas Petersen, kammerråd ejer af Sønderskovgaard, død 1871, en søn af præsten hr. Hans Petersen i Oksbøl, og første hustru Margaretha Sophie Berg, og f. på Hvedholm 1810. Da faderen 1817 blev kaldt til Drejø tog han ham selv i huset, ellers var han jo hidtil bleven opdraget hos præsteenken mad. Waidtløv i Faaborg. Han læste selv med ham og Holger Fangel fra Nordborg. Han blev konfirmeret 1826 i Oksbøl. Derpå kom han til Kegnæsgaard, hvor han lærte landsvæsen hos den daværende forpagter løjtnant Alexander Andersen, der senere købte en ejendom i Fyn. Han var forvalter flere steder i Jylland, indtil han 1849 i den treårige slesvigske krig, da landejendommene faldt i pris, købte flere bøndergårde, som han lagde sammen til en større gård og kaldte den ”Sønderskovgård ”. Den ligger dels i Yding dels i Østbirk sogn, da 2 gårde fra byen Purup i det sidste sogn også er indlagt under gården. Senere købte han nok en anden større gård, foruden Sønderskovgård. Han var i flere år medlem af Skanderborg amtsråd, og ligeledes tiendekommissær, og fik derfor titel af kammerråd. Han var en livlig og beleven mand, kun lille af vækst. Men lidt korpulent. Han led til sidst af og til af melankoli og døde meget pludselig 1871 i feb. Han havde flere børn. Ejendommen blev solgt og flere af sønnerne rejste til Amerika.
iii Gregorius Frederik Pedersen født 29 okt 1820 i Drejø. Han blev gift med Augustine Lange. i Drejø. Han blev gift med Augustine Lange. Gregorius Frederik Petersen, i daglig tale kaldet Fritz Petersen var ligeledes en søn af præsten, hr. Hans Petersen i Oksbøl, og f. på øen Drejø 1820 d. 29. okt. Efter sin konfirmation kom han til Majbølgaard for at lære landvæsen hos forpagter hr. løjtnant Thomas Jessen, hvis hustru var en slægtning af hans moder. Senere var han forvalter i Jylland og købte i nærheden af broderen en større bondegård de kaldte ”Rødkildegård”. Her arbejdede han meget for at sætte gården i drift, har været meget sparsommelig og derfor arbejdet sig godt frem, men lider meget af gigt og svækkelse for tiden. Han var af vækst temmelig høj og smal, men en køn og meget brav og hæderlig mand. Hans hustru var en født Lange fra byen Åbenrå. Han har flere børn.
Børn:
i Marie Pedersen.
ii Augustine Pedersen.
iii Hansine Pedersen.
iv Holger Gomme Nicolai Johan Pedersen, født 24 okt 1823 i Drejø. Kom 1835 ind på Odense katedralskole 3. klasse og havde logi hos overlærer Kaspar Peter Paludan Møller. Herfra dimitterede han til universitetet 1842 og tog i foråret 1844 anden eksamen med karakteren laud. Derefter studerede han teologi og tilbragte flere år af sit studenterliv hos præsten dr. Kalker Gladsakse, der tidligere havde været overlærer ved Latinskolen i Odense. Han omgikkes i København meget cand. theol. Nis Berthelsen, senere residerende kapellan ved St. Peters kirke, hvilket ikke var heldigt for ham, da han derved blev stærkt påvirket i slesvig holstensk retning. Da oprøret 1848 udbrød, blev han halv fanatisk, kom igennem Odense, havde en dolk under kappen og ville opfordre mig og de andre disciple fra Als til at til at gå med og kæmpe for det undertrykte fædreland. Vi svarede naturligvis, at vi havde kun Danmark, til fædreland, men at det andet var hjernespind. Alt hvad Professor Paludan Møller talte til ham, hjalp intet, han blev ved sin ide og rejste til Als, hvor familien blev ikke mindre forbandet, Han rejste, tværtimod hans moders bønner, til Flensborg, hvor han opsøgte friskarerne, men efter 2 dages forløb kom han slukøret tilbage til Als og var kureret for det hele, thi friskarerne ville nok ikke have med ham at gøre, men uglesete ham som en dansk spion. Han kom nu til Gladsakse og tog 1849, d. 11. jan. teologisk eksamen med karakter laud ilaud 2 gr., blev derefter lærer ved den forenede friskole i København 1849, og overlærer ved Vestre betalingsskole 1860, desuden lærer ved det Westenske institut. Fra 1854 – 56 ved handelsakademiet og nogle mindre skoler og har tillige siden 1851 manuduceret til præliminær eksamen. Kort efter sin eksamen blev han forlovet med en ung pige i omegnen af Gladsakse, og da der en søndag blev holdt forlovelsesgilde i præstegården, brændte præstegården om aftenen. Det var et slemt omen. Forlovelsen hævedes kort efter fra hendes side, fordi hun syntes bedre om en ung løjtnant, der rakte hende sin hånd. 1855 blev han gift med, Marie Eleonora Erica Svitzer af Jylland, hun kom 1861 meget svagelig i besøg til hans moder, blev her sengeliggende og led meget, da hun inden sin død blev halvt forvirret og rasende så, at de måtte våge over hende nat og dag. hun døde da 1861 d. 22. sept. i Oksbøl. 1865 fik han selv en slags rørelse og opholdt sig i en hjælpeløs tilstand hos sin moder i Oksbøl indtil hendes død, da han derefter kom til Jylland og opholdt sig således snart hos den ene, snart hos den anden bror. Senere kom han sig atter så vidt, at han kunne tage tilbage til København og der fortsætte sin undervisning. Han var sin fars og mors øjesten, men alle deres glade forhåbninger om ham glippede, for en del fordi han svag og viljeløs, allerede i skolen og endnu mere i København, blev en bolt for sine sanselige lyster og ofte faldt i kløerne af dårligt og slet selskab; det var skade; thi han var af naturen et livligt og begavet ungt menneske, og der var i grunden et godt hjerte i ham, men det lod sig forvilde af det onde. Døde 1878 d. 23. jan. Han blev gift med Marie Eleonore Svitzer, død 22 sep 1861 i Oksbøl. Holger død 21 jan 1879 i København.
okt 2006
|
