Bondegård nr 61
Bondegård nr 61.
1. Jens Lassen, ref. EG1119. Nordslesvigske herredsfogeder 108-109: Jens Lassen nævnes som herredsfoged for Egen herred 1647-1669. Ifølge denne kilde anføres hans søn Jens Jensen Lassen (000870) som hans efterfølger. Hos Chr Knudsen XXX 85 anføres far og søn som samme person. Umiddelbart synes den første antagelse mest rigtig, da han hos Chr Knudsen nævnes første gang 1639 og sidste gang 1703, hvilket vil sige, at han har haft offentlige tjenester i 64 år, hvilket næppe er sandsynligt. Derfor følger vi den første antagelse. Chr Knudsen XXX 85: Jens Lassen nævnes første gang 1639. Fra dette år og indtil l647 får han årlig 3 mk af Egen kirkeregnskab, men ikke som herredsfoged, thi denne får som sådan årligen 2 mk for at tilholde bønderne til at betale tienden. Først 1647 synes Jens Lassen at være bleven herredsfoged, og fra den tid får han årligen af kirkens kasse sit salær som sådan, 6 mk. Man må altså antage, at han fra 1639-1647 har fungeret som en skriver og medhjælper, der har gået den gamle
herredsfoged Peder Stødt (000835) til hånde i tjenesten. Her tager Chr Knudsen fejl, hvis han gået herredfogeden til hjælp, er det herredsfoged Hans Clausen (1858 b 1), hos hvem Jens Lassen er fadder 1644 ifølge Familienbuch Clausen. 1649 er han herredsfoged, da han var med at vælge Johannes Brandt (000357) til sognepræst for Egen kirke. Jens Lassen nævnes ifølge Familienbuch Clausen allerede 1644 i Dyndved, han må altså allerede dengang have haft bopæl i denne by. Men da han ikke før 1667 kan spores på noget boel, må han indtil den tid have boet på et kåd. Det fremgår også klart af et brev fra 1659, hvor hertuginde Eleonore på Østerholm stadfæster, hvad hendes gemal hertug Frederik for en del år tilbage havde gjort, da han af særdeles grund havde henlagt 2 ort havreland på Sjellerupmark til det kåd i Dyndved som herredsfogeden beboede. Dog skulle han årlig deraf betale 15 skæpper havre på Østerholm. Om herredsfoged Jens Lassen har overtaget boel nr 1 (nr 61 på udstykningskortet) i Dyndved kan ikke siges med sikkerhed, men det er snarere hans søn Jens Jensen Lassen (000870), som får det. 1809 synes kådner Christen Pedersen (001012) at have det stade, som herredsfoged Jens Lassen 1694 havde -wegen seiner voriges Kathe-, hvis dette er rigtigt, må Jens Lassen have siddet på kåd nr 77 på udstykningskortet.
Børn:
i Jens Jensen Lassen. Se nedenfor.
2. Jens Jensen Lassen, ref. EG0870. Han blev gift med NN Cothenius, gift 24 Oct 1665 i Dyndved, (datter af Nicolai Cothenius og Adelheit) ref. CC0870, død 1721. Jens død 1704. Nordslesvigske herredsfogeder 108-109: Jens Lassen var herredsfoged i Egen herred 1669-1703 og i Als Nørre Herred 1682-1703. Ifølge denne kilde er Jens Lassen søn af en tidligere heredsfoged Jens Lassen i Egen herred, medens far og søn hos Chr Knudsen XXX 85 anføres som samme person, umiddelbart synes den første antagelse mest rigtig da han hos Chr Knudsen nævnes første gang 1639 og sidste gang 1703, hvilket vil sige at han har haft offentlige tjenester i 64 år, hvilket næppe er sandsynligt. Det er svært at skille fader og søn ad, så noget af det, som her anføres burde måske retterligen være anført under faderen Jens Lassen (001119). Chr Knudsen XXX 86: 1665 er der bryllup hos herredsfogeden, hustruens fornavn kendes ikke. 1667 er Jens Lassen og Jørgen Christensen Vogt (000168) tilligemed sognets andre mænd (et tolvmandskollegium) med til at vælge Johannes Pedersen (000900) af Oksbøl til residerende kapellan i Egen. Fra 1667 anføres Jens Lassen som boelsmand på boel nr 1 (nr 61 på udstykningskortet) ifølge listen over kvægtienden. Thor Christensen (001118) er da måske af en eller anden grund sat fra boelet. Fra den tid anføres dette boel altid som nr 1 i Dyndved, hvorimod det tidligere anførtes i en anden rækkefølge. Dette har fået Chr Knudsen til anføre, at dette boel må have ligget et andet sted, men jeg synes der er så megen usikkerhed herover, at jeg ikke vil anføre hans meninger herom, udover at han måske nok kan have ret i at boelet måske er blevet flyttet. Chr Knudsen fortsætter: Jens Lassen deltog med det øvrige tolvmandskollegium, tilligemed amtsmanden, provsten og sekretæren i det årlige kirkeregnskab over Egen kirkes indtægter og udgifter, som til sin tids holdtes på skift af tolvmændene. 1668 samledes man i herredsfogedens hus i Dyndved. Det kan betragtes som et slags tolvmandsgilde. 1668 og 1669 måtte han i den anledning foretage flere rejser til Sønderborg for hos den kongelige kommision at varetage kirkens interesser. Det fyrstelige Nordborgske hus gik konkurs og skyldte også Egen kirke en del penge. Det meste af kapitalen reddedes, men renten gik tabt. 1667 udgjorde hans tiende til kirken 6 1/2 skæppe byg, 14 skæpper havre; til præsten 3 1/2 skæppe rug, 6 skæpper byg, 11 skæpper havre. 1667 og 1671 leverer han præstens tiende til Sønderborg, den udgør da samme kvantum. 1669 opføres han i en fortegnelse over boelsmænd og kådnere i Egen sogn, som præsten måtte indsende til det kongelige rentekammer i København, som nr 1 og derefter følger alle de andre mænd i den orden, hvori de endnu sædvanligvis opføres (skrevet 1881). Jens Lassen må have beholdt sit kåd i Dyndved, thi 1694 opføres han også i en fortegnelse over stolestader i kirken med et stade for sit forrige kåd, om dette se Jens Lassen (001119). 1702 angives hans tiende til kirken til 6 1/2 skæppe byg og 14 skæpper havre. 1704 omtales han som død og enken beholdt ved kirkeregnskabet 1705 hans årlige gebyr 6 mk. 1714 blev en pige Anne Molt (001153) besvangret i herredsfogedens hus. 1721 dør herredsfogedens kone i Dyndved, det må være hans enke, 25 mark, 8 skilling. Herredsfoged Jens Lassen har sandsynligvis været en meget dygtig og værdig mand til sin tid. Sønnen Johan Frands Lassen opkaldt efter amtmand Johan Frands von Aichelberg. 1703 fik herredsfoged Jens Lassen til denne søns studering af Egen kirke 100 mk, af Svenstrup kirke 20 mk og af Nordborg kirke 25 mk, hvor han er blevet af, vides ikke. Achelis 4236: Johan Frands Lassen nævnes ved universitetet i Halle 16 maj 1702, Leipzig 1704. Sønnen Rudolph Frederik Lassen opnævnt efter hertug Rudolph Frederik til Nordborg. 1711 omtales han, da han flere gange har overrakt præsten kirkens penge. 1704 blev en pige Cecilie Pedersdatter i Nordborg besvangret af Rudolph Frederik Lassen (Ng 000873) men om det er Jens Lassens søn vides ikke. Rudolph Frederik Lassen har måske haft en søn, Jens Lassen, der var købmand i Finmarken. Denne Jens Lassen, købmand i Finmarken havde en søn Rudolph Frederik Lassen, født 12 aug 1761 i Finmarken, student fra Skalholt 1778, cand theol 1782, missionær i Grønland fra 1787-1798, blev 9 maj 1798 sognepræst i Storvorde og Sejlflod ved Ålborg, hvor han døde 13 nov 1811. Han roses meget. Han var gift med Charlotte Amalie Thura (1762-1828). Dette kan godt være rigtigt, men må taget med megen forbehold. l687 nævnes Jens Lassens ældste jomfru datter. Jens Lassen hustru nævnes som gudmoder 22 mar 1691 hos Lauritz Førster, Jens Lassens kiæreste nævnes som fadder 1693 hos Jørgen Clausen Vogt i Tårup.
Børn:
i datter, ref. CO0870. nævnes 1687 som herredsfoged Jens Lassens ældste datter, da hun er
gudmoder hos Jes Christensen i Stevning.
ii Johan Frands Lassen, ref. CP0870.
iii Rudolph Frederik Lassen, ref. CQ0870.
iv Nicolai Lassen. Se nedenfor.
v Sophie Adelheit Lassen, født 1675, se Oksbøl præstegård
3. Nicolai Lassen, ref. EG0871. Han blev gift med Susanne Danielsen, (datter af Daniel Christensen og Helene Høg) døbt 8 Nov 1678 i Sønderborg, ref. CC0871, død 23 Jan 1763 i Dyndved, begr. 27 Jan 1763 i Egen. Nicolai død 1730. Faddere 1707: Jørgen Poss, diakon i Guderups kone. Hr. rektor Lorentzens frue, Hans Mohr Gorstenführer. Chr Knudsen XXX 88: Nicolai Lassen nævnes på boel nr 1 (nr 61 på udstykningskortet) i Dyndved 1721-1730. Han er ikke staks bleven herredsfoged over Egen herred efter faderens død, thi fra 1704-1723 findes andre herredsfogeder på Nordborg, der også var satte over Egen herred. 1706 er Nicolai Lassen i Sønderborg. Men da Østerholm og Hjortspring len, det såkaldte Egen herred blev afstået 1723 til kongen og henlagt til Sønderborg Amt, fik man atter egen herredsfoged. Det blev Nicolai Lassen. Som herredsfoged var han tillige i Egen sogns tolvmandskollegium. 1722-1729 aflægger han årligen som kirkeværge regnskab af Egen kirke, og dette revideres af præsten. 1730 er han rimeligvis død, da en anden mand er herredsfoged. I al fald er han død før 1734, da kirkebogen begynder.
Børn:
i Dorthe Margrethe Lassen, født Aug 1702 i Sønderborg, døbt 25 Aug 1702 i Sønderborg, ref. VC1816. Hun blev gift med Hans Mohr, født MAY 1699 i Sønderborg, (søn af Hans Mohr og Elsche Barbara Carstens) ref. SG1816, død < 1738. Hans: det er måske ham, der nævnes som gudfader 9 aug 1711 hos Jørgen Thomsen i Notmark. Han er salig ved datterens dåb 1738.
ii Daniel Lassen, født Jan 1704 i Sønderborg, døbt 18 Jan 1704 i Sønderborg, ref. CP0871.
iii Helene Lassen, se nedenfor.
4. Hans Pedersen f. 1681, (søn af Peder Hansen på præsteinderstested nr 45 i Guderup) g. Helene Lassen, f. 1707, dbt: 17 Apr 1707, Sønderborg, (datter af Nicolai Lassen og Susanne Christensen) d. 1769, begr: 12 Aug 1769, Egen. Hans død 12 Dec 1762, Dyndved, begr: 16 Dec 1762, Egen. Hans Pedersen nævnes 1735 som herredsfoged i Dyndved. Chr Knudsen XXX 89: Hans Pedersen nævnes 1730-62 som herredsfoged på boel nr 1 (nr 61 på udstykningskortet) i Dyndved. Fra 1730-39 findes han som herredsfoged over både Nørre og Egen herred. 1739 må han være gået af, thi fra dette år findes andre herredsfogeder over begge herreder. Han må vist have været gift med Nicolai Lassens (000871) datter, da han ved lejlighed har brugt dennes private signet. Urmager Nicolai Pedersen (000867) i Egen er hans søn. Ifølge Nordslesvigske herredsfogeder af J Smith er hustruen døbt i Sønderborg, hvilket tyder på at Nicolai Lassen på den tid opholdt sig i Sønderborg. Jeg håber, at en undersøgelse af skifteprotokollen vil bringe lidt mere klarhed over denne tavle. Hans Pedersens forældre fremgår af skifteprotokollen 15 jul 1748. Det blev pakke 43 i Nordborg Amtsarkiv som løste op for ejerforholdene for dette boel. Heraf ses det at Hans Pedersen var gift med Nicolas Lassen yngste datter, medens den ældste var bleven gift med Hans Mohr i Sønderborg. I en skrivelse her i pakken ses det, at dennes børn Peder Nicolai Mohr og Hans Mohr gør krav på boelet og de må åbenbart have vundet sagen, da Peder Nicolai Mohr overtager boelet.
Deres børn:
i Nicolai Pedersen f. 1733. Se inderstested nr 115 i Egen.
ii Peder Pedersen f. 1735. Se inderstested nr 117 i Egen.
5. Peder Nicolai Mohr, født APR 1730 i Sønderborg, (søn af Hans Mohr og Dorthe Margrethe Lassen) døbt 14 Apr 1730 i Sønderborg, ref. EG0816. Han blev gift med Anne Margrethe Pechmann, gift 30 Nov 1758 i Egen, (datter af Matthias Christensen Pechmann og Dorothea Møller) døbt 29 Oct 1738 i Sønderborg, ref. CC0816, død < 1782, begr. 28 Apr 1772 i Egen. Peder død 13 Apr 1807. Peder Nicolai Mohr nævnes som boelsmand på boel nr 1 (nr 61 på udstykningskortet) i Dyndved 1758-1780. Han var ovennævnte Nicolas Lassens ældste datters søn. Hun var gift med Hans Mohr i Sønderborg. Chr Knudsen XXX 90: Peder Nicolai Mohr var humlefører, og har vistnok været en skipper. 1758 findes han her, da han har foræret et lille skib til kirken, og som tidligere hængte i den, og herpå læstes Peder Nicolai Mohr, 1758. Han kan spores her til 1780, hvorefter han vistnok er flyttet tilbage til Sønderborg. 1773 fik han de 2 ørtug land i Sjellerupskov udlagt på Katager ved Dyndveds grænse. 1775 fik han ved udskiftningen til sit boel 33 tønder, 7 12/16 skæpper stort mål. Katholm 6 tønder, 1 9/16 skæpper. Datteren Dorthe Margrethe blev gift med købmand Iver Jørgensen i Sønderborg, se Maibølls Sønderborgregister J 212. Slægten Fangel af Chr Knudsen (afskrift ved C Maibøll i Frederiksberg bibliotek): Peder Nicolai Mohr kørte undertiden omkring på landet (Als) for at afsætte Brunsviger humle. Anne: død ved moderens død 1782.
Børn:
i søn, ref. CO0816, død 1759, begr. 16 Nov 1759 i Egen.
ii Dorthe Margrethe Mohr født 1760, døbt 9 Sep 1760 i Egen, ref. VC2816. Hun blev gift med Iver Jørgensen, gift 19 Feb 1796 i Sønderborg, født i Grønnebæk, (søn af Jørgen Jensen og Anne Margrethe) ref. SG2816, død 23 Apr 1835. Dorthe død 15 Mar 1797 i Sønderborg, begr. 20 Mar 1797 i Sønderborg. Døde i barselsseng, blev begravet om morgenen kl 7. Iver: Maibølls Sønderborgregister J212: Iver Jørgensen var deputeret borger, købmand og tobaksfabrikant i Sønderborg.
Børn:
i Anne Jørgensen, ref. VO2816.
iii Anne Margrethe Mohr, født 1762, døbt 12 Apr 1762 i Egen, ref. CQ0816, død 1776, begr. 19 Mar 1776 i Egen.
iv Dorthe Helene Mohr, født 1763, døbt 8 Mar 1763 i Egen, ref. CR0816, død 13 Apr 1795 i Sønderborg, begr. 16 Apr 1795 i Sønderborg. Døde af en hidsig feber og blev begravet om eftermiddagen kl 3.
v Mathias Mohr, født 1764, døbt 21 Jan 1764, ref. CS0816, død 21 Jan 1764 i Dyndved. hjemmedåb.
6. Hans Christensen Juhler fra inderstested nr 167 i Elstrup, f. 1733,.g. (1) 21 Aug 1759, i Egen, Ingeborg Sophie Carstens, f. 1727, d. 1788, Dyndved, begr: 29 OKT 1788, Egen, g. (2) 22 OKT 1790, i Nordborg, Sophie Elisabeth Fangel, f. 5 Sep 1755, Nordborg, dbt: 5 Sep 1755, Nordborg, Egen, (datter af Jens Rasmussen Fangel i Nordborg præstegård) d. 5 Jun 1831, Nordborg. Hans død 7 Feb 1825, Nordborg. Hans Christensen nævnes ved vielsen af Elstrup, han er amtmandens lakaj. Hustruen Ingeborg Sophie Carstens omtales ved samme lejlighed som husholderske. 1788 kaldes Hans Christensen Sr. Hans Juhler i Dyndved. Nedennævnte er fra slægten Fangel af Chr Knudsen (Maibølls afskrift i Frederiksberg bibliotek): Sophie Elisabeth Fangel er opkaldt efter sin moder, hun blev konfirmeret 1771 sammen med sin broder Gomme. Hun var en underlig fjante og opholdt sig stadig indtil hun blev gift i Nordborg præstegård hos sin broder Holger Fangel (Ng 000000), hvor hun tit nok kunne være ubehagelig for sine svigerinder. Dog provsten kendte jo nok sin søster og fejede hende derfor ved lejlighed godt af. Hun var som jomfru i præstegården meget nysgerrig, ville gerne udspionere de unge piger og kunne ved lejlighed nok give dem stikpiller. Da således en husarofficer Hans Riegels (Ng 000000) var blevet ansat som husfoged i Nordborg, drillede hun en smuk dag jomfru Henriette Drescher (Ng 000000) med denne mand, idet hun ytrede: Er han lam, er han stram, har han penge, kommer han nok frem. Hun talte altid et underligt kælent og barnagtigt sprog og hendes pjankede væsen havde måske for en del sin grund i en forkælet opdragelse, hvad vel kan forklares deraf, at hun var den yngste blandt sine mange søskende. Hun var forlovet med fuldmægtig Høeck på amtsstuen. Han var en høj, svær mand og blev udnævnt til ridefoged i Haderslev amt, men døde kort efter sin udnævnelse. Tilføjelse : Høeck forærede Sophie Elisabeth Fangel et lugteæg, hvilket hun tit så til, da hun blev gammeller Efter hans død blev hun indtaget i en handelskommis hos købmand Otto Ahlmann (Ng 000000) og for at få ham, gik hun ofte ned til sin søster, madam Pedersen (Ng 000000), der boede lige overfor Ahlmanns. Da præsten, hendes broder, fik det at vide, lagde han sig imellem, og ved hans indflydelse kom det unge menneske bort fra byen, da han frygtede for, at han kun ville holde hende for nar. 1790 blev hun gift med en ældre mand Hans Christensen Juhler, der havde en bondegård i Dyndved. Han og hans broder Jes Christensen Juhler (000588) havde i deres yngre år tjent amtmand hr. Baron Teufel von Pirckensee, der boede på Nordborg slot. Hans Juhler var lakaj og Jes Juhler kusk. De rejste ofte med deres herre til Tyskland, da han var fra Bayern. På en sådan rejse sejlede de en dag på Rhinen og fornam da jordskælvet ved Lissabon 1755. Da baronen afgik som amtmand trak Juhler sig tilbage og købte senere et boel i Dyndved, som han ejede omtrent fra 1780 til 1800 (Det er boel nr 61 på udstykningskortet over Dyndved). Hustruen Sophie Elisabeth Fangel kendes fra den tid mest under navnet Tante Juhlers. Hun pralede nu meget af sin dygtighed som husmoder, hun gjorde hvert år så wahrhaftig 393 alen hvergarn og ligeså meget væv, men hvad nyttede det alt sammen, hun fik ikke selv så meget som et skørt, hvormed hun kunne bedække sin rumpe, thi folkene fik det alt sammen i stedet for løn. Hun kærnede også så mange lispund smør, og når hun kærnede, havde hun en strikke om livet, og hun kunne da samtidig passe skorstenen. Hendes broder, provst Fangel kendte alle disse historier, smilede da i krogen og hviske til de andre, at det var løgn alt sammen. Hans Juhler havde købt boelet i Dyndved af humlefører Peder Nicolai Mohr (000816) og solgte det atter til en sømand Nicolai Adolf Møller (001591) fra Egernsund. Juhler flyttede da til Nordborg, hvor han ejede et pænt lille sted lige ved byen, skrå over for det nuværende apotek (skrevet 1883). Her boede han 1803. Han havde lidt jord til stedet, så han kunne holde 2 køer. Da jorden lå lige ved huset, havde han anskaffet en lille vogn, på hvilken de i høstens tid selv kørte deres korn hjem. Deres pige Gretchen fra Sønderborg, måtte da agere hest. Tante Juhler listede da undertiden hen til hende og hviskede hende i øret, at hun skulle løbe låsk (løbsk), når hun da gav sig til at rende med læsset, lo tante og gamle Juhler råbte: Nå børn, hvad skal det nu betyde. Da kapellan Jørgen Knudsen (Ha 000000) var blevet befordret til Ærø og rejste bort med sin unge kone Sophie Margrethe Fangel, tantes broderdatter, holdt Madam Juhler fast bagved vognen og råbte: Hans, Hans, du må ikke køre med Fiå (Sophie). Den gamle Juhler var en meget pæn gammel mand, som provsten altid satte megen pris på og morede sig tit ved at høre ham fortælle historier fra gamle dage fra baron Teufels tid og om jordskælvet ved Lissabon m.m. De spiste gerne til middag om søndagen, når de havde været i kirke, og efter bordet var gamle Juhler oplagt til at fortælle. Ved hans død kom enken i huset hos købmand Peder Fangel, der skulle arve hendes sted. Her blev den gamle fjante forelsket i kaptajn Vette (Ng 000000). der boede lige overfor, og for at hun bedre kunne se ham, tøede hun ruderne op med et fyrfad. Vette drev narrespil med hende, men da hendes niece, madam Fangel mærkede det, talte hun ham lidt alvorligt til, og dermed hørte disse løjer op. Chr Knudsen XXX 90: Hans Juhler nævnes som boelsmand på boel nr 1 (nr 61 på udstykningskortet) i Dyndved 1788-1799. Hans Juhler har ejet boelet, da han nævnes i jordebogen 1795. 1788 udgjorde hans tiende til præsten 3 1/2 skæppe rug, 6 skæpper byg, 11 skæpper havre, 8 skilling kvægtiende. Ved FT 1803 nævnes Hans Juhler som besidder af et grundstykke af det tidligere udenværk i Nordborg, og som levende af sine midler. Herudover nævnes hustruen og den ugifte tjenestepige Dorthe Christine Hansen, 21 år.
7. Nicolai Adolph Møller, født 00 00 1744, ref: EG1591. Han blev gift med Cornelia Cathrine Mordhorst, født 00 00 1746, ref: CC1591, død 20 feb 1815 i Dyndved, begr. 26 feb 1815 i Egen. Nicolai død 22 apr 1806 i Dyndved, begr. 29 apr 1806 i Egen. Chr Knudsen XXX 91: Nicolai Adolph Møller købte ca 1800 boel nr 1 (nr 61
på udstykningskortet) af Hans Juhler (000768). 1807 sad hans enke for boelet, da hun gav en gave til de skadelidte ved Københavns bombardement. Chr Knudsen skriver, at hustruen er født Mohr, men af FT 1803 fremgår det, at hun er født Mordhorst, hvor hun stammer fra ved jeg ikke, men der findes en skolelærer i Flensborg på den tid af dette navn, måske kan det være en ledetråd. Senere forekommer også lærere i Nordslesvig af dette navn. Ved FT 1803 anføres Nicolai Adolph Møller som boelsmand, hans hustru og to yngste døtre, samt en gift tjenestekarl
Niels Nielsen (001559). Ved Nicolai Adolph Møller død nævnes de tre døtre i live. Ved hustruens død nævnes en datter Marie Frederikke og 5 børnebørn ilive. Nicolai Adolph Møller nævnes som møller i Dynt 1776-1794.
Børn:
2. i. Anne Marie Frederikke Nicolaisen Møller født 29 mar 1776. Hun fik bondegården.
ii. Louise Sophie Frederikke Nicolaisen Møller, født 20 dec 1777 i Dynt, døbt 26 dec 1777 i Broager, ref: PC1593. Hun blev gift med Christian Blad, født 1766, (søn af Jørgen Jørgensen Blad og Eleonore Christine Jørgensen) ref: NG1593. Christian: Chr Knudsen XXX 91: Skipper Christian Blad på Nordborg blev 1808 gift med Louise Sophie Møller. Hun er vist død 1815 eller før, da hun ikke nævnes ved moderens død i Dyndved 1815. (S&P III 231). Det er vist noget med at han lejer Zinkedam af Frost.
iii. Cathrine Margrethe Nicolaisen Møller, født 1 aug 1779 i Dynt, se inderstested nr 113 i Egen.
8. Jes Christiansen Møller, født 1765, (søn af Christian Christiansen og Anne Marie Margrethe Clausen) døbt 28 May 1765 i Broager, ref. EG1592. Han blev gift med Anne Marie Frederikke Nicolaisen Møller, gift 19 Jul 1800 i Adsbøl, født 29 Mar 1776 i Dynt, (datter af Nicolai Adolph Møller og Cornelia Cathrine Mordhorst) ref. CC1592, død 10 Apr 1834 i Dyndved, begr. 17 Apr 1834 i Egen. Jes død 26 Sep 1830 i Dyndved, begr. 1 Oct 1830 i Egen. Chr Knudsen XXIX 91: Jes Christiansen Møller nævnes som boelsmand på boel nr 1 (nr 61 på udstykningskortet) i Dyndved 1810-1830, 1808 ifølge (S&P III 152). Han var en søfarende fra Egernsund og var allerede gift, inden familien kom her til sognet. Jes Christiansen tog navnet Møller efter hustruen. 1831 udgjorde hans areal 33 tønder 7 skæpper og 12 roder a 320 roder. Faddere 1803: Nicolai Adolph Møller fra Als, Jørgen Peder Jessen fra Adsbøl, Cathrine Marie Christiansen fra Rinkenæs. Faddere 1810: Enken Cathrine Møller (001591) hh, Christian Blad (Ng 001593) fra Nordborg, Cathrine Krog (000921), Jørgen Krog (000921), Elisabeth Blad. HJCs dagbog 176: Jes Christiansen Møller kaldes ved begge forældres død Jes Færgemand. Ved sønnens dåb nævnes Jes Christiansen i Holbæk, Adsbøl sogn. Jes Christiansen Møller nævnes ved sin død som boelsmand i Dyndved efterladende hustruen og 2 børn.
Børn:
i Anne Marie Margrethe Christiansen Møller, født 1801, ref. CO1592, død 15 Apr 1824 i Dyndved. ugift.
ii Nicolai Adolph Christiansen Møller født 8 Jan 1803. Se nedenfor
iii Cathrine Marie Christiansen Møller, født 16 Sep 1810 i Dyndved, ref. CQ1592, død 27 Dec 1834 i Dyndved. ugift.
9. Nicolai Adolph Christiansen Møller, født 8 Jan 1803 i Holbæk, døbt 11 Jan 1803 i Adsbøl, ref. EG1643. Han blev gift med Anne Christine Frederiksen Jebsen, gift 30 Jun 1832 i Egen, født 18 Apr 1808 i Guderup, (datter af Frederik Jebsen og Anne Christine Jacobsen Grau på fæsteboel nr 28 i Guderup) døbt 24 Apr 1808 i Egen, ref. CC1643. Nicolai død 8 Mar 1874 i Dyndved. Han fik gården i Dyndved ifølge overladelsesakt af 30 dec 1831. Chr Knudsen XXX 91: Nicolai Adolph Christiansen Møller nævnes som boelsmand på boel nr 1 (nr 61 på udstykningskortet) i Dyndved 1832-1874. 1833 udgjorde boelets areal 53 skattetønder a 260 roder. 1846 udgjorde hans præstetiende 3 1/2 skæppe rug, 6 skæpper byg, 11 skæpper havre og 8 skilling kvægtiende. Nicolai Adolph Møller var en meget formuende mand, allerede den ældre familie, der var en søfarende familie, havde erhvervet sig formue og samlet andet værdifuldt gods, der alt gik over i hans hånd, da han også arvede sin søster. Han var tillige en meget sparsommelig mand, der holdt sig hjemme. Dog var han også en brav og retskaffen mand. Det er forkert når FT 1845 skriver, at han er født i Dyndved. Chr Knudsen nævner en søster, men der var to, der begge døde ugifte. Ved vielsen 1832 nævnes Nicolai Adolph Christiansen Møller som ungkarl af Dyndved og hustruen som pige af Guderup. Forlovere er boelsmand Frederik Jebsen (001323) i Guderup og boelsmand Jes Kock (001497) i Dyndved. 1833 nævnes Nicolai Adolph Møller som boelsmand i Dyndved.
Børn:
i Marie Nicolaisen Møller født 3 Aug 1833. Se nedenfor
10. Jacob Jespersen, født 31 Aug 1833 i Dyndved, (søn af Christen Jespersen og Anne Cathrine Christensen Hvid på fæsteboel nr 127 i Elstrup) døbt 8 Sep 1833 i Egen, ref. EG1729. Han blev gift med Marie Nicolaisen Møller, gift 30 Nov 1854 i Egen, født 3 Aug 1833 i Dyndved, (datter af Nicolai Adolph Christiansen Mølller og Anne Christine Frederiksen Jebsen ovenfor) døbt 11 Aug 1833 i Egen, ref. CC1729. Jacob død 0 Dec 1908 i Dyndved. Han fik gården ifølge købe og overladelseskontrakt af 12 okt 1868. Han køber ved købekontrakt af 9 jun 1874 en jordlod stor 40 kvadratroder af boelsmand Jørgen Jørgensen Lauritzen.Chr Knudsen XXX 92: Jacob Jespersen nævnes som boelsmand på boel nr 1 (nr 61 på udstykningskortet) i Dyndved 1874-1883. I hans tid brændte boelet af et lynnedslag. Alt brændte, man vil vide, at alene 35 senge brændte foruden så meget andet godt bohave.
Børn:
i Nicolai Jespersen, født 24 Jan 1855 i Dyndved, døbt 11 Feb 1855 i Egen, ref. CO1729.
ii Anne Cathrine Jespersen født 12 Jun 1857. Se Frederikshofs parcellerne.
feb 2008
|
