Bondegård nr 99 (3) 1. Jørgen Christensen Vogt d. 1676. Chr Knudsen XXX 11: Jørgen Christensen Vogt var foged på Østerholm, vel en slags ridefoged. Han nævnes som ejer af boel nr 3 (nr 99 på udstykningskortet) i Egen 1662-73 ifølge listen over kvægtienden. 1667 udgjorde hans kirketiende 9 skæpper byg og 15 skæpper havre, hans præstetiende 4 skæpper rug, 7 skæpper byg og 15 skæpper havre. I en indberetning over alle boelsmænd og kådnere i sognet til det kgl rentekammer opføres han som nr 3 i Egen. 1662 overlader hertuginde Eleonore på Østerholm denne øde gård til Jørgen Christensen Vogt til evig arv og eje. Sådan har der stået i et brev fra hertuginden, brevet findes ikke længere men det omtales i skødebrevet. Bondegården er blevet øde omkring 1662, enten fordi der ingen arvinger har været, eller den har lidt meget under svenskerkrigene, hvorfor den så er falden tilbage til herskabet, der har overtalt Jørgen Christensen Voigt til at tage den mod at få den til arv og eje. Skødebrevet blev udstedt 1 jul 1668 på Egen herredsting af herredsfogeden Jens Lassen, han forblev dog tillige foged på Østerholm til sin død. I 1665 blev der oprettet et tolvmandskollegium, herredsfogeden, fogeden på Østerholm og 10 andre mænd i sognet fik sæde deri. Det årlige kirkeregnskab blev afholdt hos tolvmændene på skift i overværelse af provsten og hofpræsten på Nordborg, hr Megander. Der gaves dem af kirken 6 mk til en tønde øl for deres ulejlighed, og i 1669 afholdtes regnskabet hos Jørgen Christensen Vogt ved hvilken lejlighed hr sekretær Bøhme på Østerholm forærede kirken 6 mk og Jørgen Christensen Vogt forærede kirken 20 mk. Disse beløb blev sat på rente, således at den årlige rente 1 skilling pr mark blev uddelt til værdigt trængende i sognet. Kirken havde desværre lånt pengene ud til hertugen af Nordborg, som gik konkurs, det lykkedes i dette tilfælde at redde kapitalen, men renterne gik tabt. Jørgen Christensen Vogt havde meget rejseri for at få pengene hjem. Man havde også lånt penge til Hertug Philip i Glücksborg, så også her måtte Jørgen Christensen Vogt af sted, men denne gang uden resultat. Inden sin død skænkede han kirken endnu 90 mk, hvoraf renten kom sognets fattigkasse tilgode. Af skade lånte man nu ikke mere ud til hertuger, men til sognets bønder. Hans arvinger var sekretær Bøhme på Østerholm, Jørgen Ærøbo i Egen og Hans Clausen Møller i Egenmølle. De fik hver en søsterlod og må enten have været børn af Jørgen Christensen Vogts søstre eller som jeg betragter dem svigersønner.
Deres børn:
i Mette _____. Se nedenfor.
ii NN _____ g. _____ Bøhme,. _____: Chr Knudsen XXX 14: 1677 nævnes Bøhme som sekretær på Østerholm. 1669 skænkede han Egen kirke 6 mark, hvoraf renten skulle uddeles
iii datter _____ g. Jørgen Ærøbo,. Jørgen: Chr Knudsen XXX 15: Jørgen Ærøbo nævnes på bondegård nr 3 (nr 99 på udstykningskortet) 1676-1685, han overtog gården efter Jørgen Christensen Vogt og sad for den i flere år til omtrent 1685, da han overlod den til Hans Clausen Møller (000302), møller i Egenmølle, der da udbetalte de andre medarvinger ders parter. Jørgen Ærøbo byggede et hus på gårdens grund og fik ophold fra gården. Dette hus skulle hans eller konens død atter falde tilbage til gården. Jørgen Christensen Ærøbo kan efter navnet at dømme godt være en søn af kådner Christen Ærøbo (001613).
2. Jørgen Ærøbo, se ovenover.
3. Mette _____ g. Hans Clausen Møller, d. 1700. Mette død 1717. Chr Knudsen XXX 15: Hans Clausen Møller nævnes som ejer af bondegård nr 3 i Egen 1685-1700. Han var i familie med Jørgen Christensen Voigt, hvor nær, om han var en søstersøn eller svigersøn, kan ikke afgøres. Allerede fra 1663-1676 nævnes han som møller iblandt kådnerne i Egen. Ved denne tid fik han ¼ af det store øde boel og betaler han i fremtiden i tiende til præsten årligt 1 skæppe rug , 1 ½ skæpper byg, 2 ½ skæpper havre og 4 skilling. 1685 overtog han Jørgen Christensen Vogts bondegård i Egen, imod at han udbetalte de andre arvinger. Sekretær Bøhme, forhen på Østerholm fik til sin søsterpart 144 mk courant og Jørgen Ærøbo havde han ligeledes tilstrækkeligt fornøjet, hvorfor herredsfoged Jens Lassen 16 jun 1686 på Egen herredsting udstedte til den ærlige og velforstandige mand ud af Egen et lovformeligt skøde på gården. 12 dec 1685 havde hertug August ved sit brev udstedt på Østerholm fritaget ham for den årlige pligt af bondegården, imod at han årligt indbetalte til den hertugelige kasse 46 rigsdaler. Anno 1694 står Hans Møller både for bondegården og møllen i en fortegnelse over stolestaderne i Egen kirke. 4 nov 1694 overdrog hertug August ved sit brev udstedt på Østerholm ham Egen vandmølle til arv og ejendom, imod at han årligt til amtet skulle indbetale 60 rigsdaler i arveforpagtning. På samme måde fik de andre mølleejere i Nordborg amt overdraget deres møller. Som et vidsnesbyrd om, at Hans Clausen engang har ejet denne bondegård, tjener at der på et gammel egebord i køkkenet ses HCM...anno 1667. Bordet må da vist først have stået i møllen, thi da havde han møllen, men endnu ikke gården. 16 apr 1699 tilbød han at ville overdrage sin bondegård i Egen til Thomas Thomsen (000026), når denne ville ægte en af hans døtre, hvilket han om et års tid skulle få at vide, hvilken af dem Hans Clausen Møller havde bestemt ham til sin kone. Thomas Thomsen måtte tillige love, at det hus på gården grund ved Egenmølle, som Hans Clausen havde bygget til aftægtshus for sin hustru Mette Hanses, efter hendes død skulle tilfalde hendes søn Hans Hansen, der skulle have ret til at bo der imod årligt at betale 1 rigsdaler til gården. Efter hans død skulle det igen hjemfalde til gården. Det kom dog aldrig tilbage til gården og er nu kroen ved Egenmølle. 12 mar 1700 holdt Jens Lassen deling og skifte efter afdøde Hans Møller. Ved den lejlighed overtog Thomas Thomsen bondegården. Hvor lave prisene var dengang ses bedst af, at bondegården blev sat til 50 rigsdaler, 2 hopper til 22 rigsdaler, 2 andre hopper 16 rigsdaler, 1 brun hest 10 rigsdaler, 2 plage 20 rigsdaler, 6 køer 30 rigsdaler, 7 unge søer 7 rigsdaler, 2 vogne, 2 plove, 1 jernharve m.m 6 rigsdaler. Mette Hanses ophold blev bestemt ved samme lejlighed. Hun fik flere agre til pløjegrund og græs til 2 køer. Angående Jørgen Ærøbos hus, bestemtes det, at han sammen med sin hustru skulle nyde det ham bestemte ophold til deres død, hvorefter huset skulle falde tilbage til gården. Gården og møllen har hhv nr 99 og 106 på udstykningskortet. Kroen har nr 113.
Deres børn:
i Anne Christine Hansen Møller f. 1665, se bondegård nr 55 i Stolbro.
ii Anne Marie Hansen Møller f. 1673,se nedenfor.
iii Claus Hansen Møller f. 1676, se Egenmølle, kåd nr 106 under Egen.
iv Hans Hansen Møller f. 1688 se inderstested nr 113 i Egen
4. Anne Marie Hansen Møller f. 1673, g. (1) Thomas Thomsen, (søn af Thomas Rasmussen) d. 1710, g. (2) 1713, i Egen, Hans Nielsen, f. 1678, Ketting, (søn af Niels Hansen Hjulmand) d. 1748, begr: 3 Jun 1748, Egen. Anne død 10 Mar 1750, Egen, begr: 15 Mar 1750, Egen. Chr Knudsen XXX 18: Thomas Thomsen fik skøde på gård nr 3 i Egen 8 feb 1702, som han kom i besiddelse af ved at ægte formandens datter. Den 19 dec 1707 stadfæstede hertugen Joachim Frederik gården frihed for tjeneste, hoveri og anden ydelse, som hans svigerfader havde fået 1685. Den 27 feb 1714 blev der holdt skifte og deling i salig Thomas Thomsens bondegård af hofråd C F Bockelmann (Ng 000000). Bondegården blev takseret til 40 rigsdaler, 2 hopper til 30 rigsdaler, 2 andre heste 8 rigsdaler, 2 hopper 7 rigsdaler, 2 plage 28 rigsdaler, 3 føl 8 rigsdaler, 7 køer og 4 kvier 58 rigsdaler, 3 kalve 5 rigsdaler, 1 so med 4 ynglinger 7 rigsdaler, 7 får 4 rigsdaler, vogne, plove harver m.v. I alt blev der til deling 287 rigsdaler, hvoraf moderen tog en sønnepart 71 rigsdaler og 36 skilling, det samme fik hver af sønnerne, døtrene det halve. Forældrene lover at give hver af sønnerne 1 seng, 1 kiste, 1 skrin, 1 disk, og 3 kobberkar, hver af pigerne 2 senge, 2 kister, 1 skrin, 1 disk og 4 kobberkar, når de bliver myndige og deres gode lykke kan falde. Når den yngste søn Peder Thomsen har opnået en alder af 28 år, skal han tiltræde sin faders bondegård. Ligeledes tilsikres dem det brugelige aftægt. Hans Nielsen er sættemand på gården 1713-38.
Børn med Thomas Thomsen:
i Hans Thomsen. død efter 1721 som ung
ii Marie Thomsen f. 1702. Se præsteinderstested nr 19 i Sjellerup.
iii Anne Thomsen f. 1706. Anne Thomsen f. 1706, g. Jens Pedersen, f. 1706, Hørup, dbt: 25 Mar 1706, Hørup, (søn af Peder Jessen og Magdalene Pedersen Brun) d. 3 Sep 1783, Hørup, begr: 3 Sep 1783, Hørup. Anne død 1744, begr: 1 Sep 1744, Hørup. Jens: Chr Knudsen XVI 89: Jens Pedersen er degn i Hørup 1735-1783, hvor 1729 og ff. år nævnes som degnens søn. Den 7 jan 1735 udgik et kongeligt reskript til biskop hr. Christian Ramus i Odense, at Peder Jensens Degn til Hørup på Als må afstå sit degnekald til sin søn Jens Pedersen, uagtet han ikke er studiosus. Chr Knudsen XVI 23: 21 maj 1745 holdt Jens Pedersen, degn i Hørup skifte og deling med sine børn efter deres afdøde moder Anne Tilstede var hendes to søskende, Peder Thomsen af Egen og Marie Frederiks af Sjellerup. Sønnen Johannes skulle have i rede penge 60 rdl, 1 seng med tilbehør og et malet egeskrin. Sønnen Peder Jensen fik det samme og datteren Anne Magdalene 30 rdl, 2 senge med og de klæder hendes moder havde tilpasset hende. Her seng anslået 16 rdl, altså 32 rdl. 2 egekister til sengene, et nyt egeskab til lægge linned i, 1 messingkeddel, 10 kander, 2 messingstager, 1 tinkande og et krus, 1 fyrbækken. Hendes moders klæder skulle hun have. Ligeledes fik hvert af børnene 2 sølvskeer og 1 speciedaler.
Deres børn:
i Johannes Jensen f. 1736, Hørup, dbt: 5 Aug 1736, Hørup, d. 1737, Hørup, begr: 17 Mar 1737, Hørup.
ii Johannes Pedersen f. 1738, Se Guderup kapellani nr 55.
iii Anne Magdalene Pedersen f. 1741, Hørup, dbt: 1741, Hørup, g. 24 Jul 1772, i Hørup, Jacob Hansen Grau, f. 1743, (søn af Hans Hansen Grau) d. 1788, begr: 5 Jul 1788, Hørup. Anne død 1794, Hørup, begr: 31 Jan 1794, Hørup. Jacob: Jacob Hansen Grau var degn i Hørup, han dræbte en student og derefter sig selv.
iv Peder Jensen f. 1744, Hørup, d. 1746, Hørup.
iv Peder Thomsen f. 1709. Se nedenfor.
6. Peder Thomsen f. 1709, g. 15 Jun 1740, i Egen, Dorthe Sophie Edvardsen Schultz, f. 1717, Lysabild, dbt: 21 Apr 1717, Lysabild, Egen, (datter af degn Eduard Eduardsen Schultz og Anne Marie Hansen i Lysabild) d. 1773, Egen, begr: 8 Jan 1773, Egen. Peder død 1776, begr: 11 Dec 1776, Egen. Chr Knudsen XXX 20: Peder Thomsen nævnes som bonde på gård nr 3 (nr 99 på udstykningskortet). 6 Okt 1738 fik han skøde på Egen herredsting på sin faders bondegård i Egen. Den ærlige og velagtede mand Jørgen Jacobsen Wrang (000042) af Stolbro tilskødede ham gården. Skødet er udstedt af herredsfoged Hans Pedersen (000121) i Dyndved. Peder Thomsen blev gift med en degnedatter. Man kan spore, at degnedøtre dengang gjorde lykke hos selvejebønderne, dengang vejede en degnedatter mere endnu omstunder (skrevet 1881), det gav både penge og lidt anseelse, thi degnen var fatter og havde ikke så lidt at betyde hos bønderne. Peder Thomsen må have fået penge med konen, og har senere arvet hendes broder Edvard Schultz, der var en gammel rig knast uden børn. 1739 søgte Peder Thomsen ved sin morbroder død i Egenmølle at varetage sin bondegårds ret, og indgav en ansøgning til amtmand grev Holger Scheel (Ng 001565) om at morbroderen Hans Hansens Møllers (000302) hus igen skulle falde tilbage til gården da han nu var død. Det skete imidlertid ikke, stedet blev solgt og gik over i fremmede hænder. 1760 har den kongelige amtmand baron Johan Wilhelm Teufel von Pirckensee stadfæstet bondegårdens gamle friheder for hoveri m.m. 24 juli 1762 har hans ældste datter Anne Marie gift med smeden Jørgen Jørgensen i Havnbjerg givet afkald på sin ret til bondegården mod at få 100 mk lybsk udbetalt forud for sine andre søskende. 1773 fik han ved udskiftningen af byens jorder til sin part 41 tønder 3 12/3/16 skæpper land i Lillemark og Nørremark. De to bøndergårde i byen fik ikke part i de øde boeller Peder Thomsen var meget imod udskiftningen og lod siden bagefter sin tilkommende svigersøn Hans Christensen på sine vegne indgive en klage over den skete udskiftning. Hans Christensen vedblev ufortrødent at indgive flere klager og fik tilsidst udvirket en befaling fra den kongelige landkommission på Gottorp, dateret 25 jun 1772, at da det var klart, at man ikke ved opmålingen var gået frem efter forordningen, skulle der ske en ny opmåling. Den påfulgte og blev gjort til alles tilfredshed. 1 jun 1776 har Peder Thomsen bestemt at svigersønnen Hans Christensen skulle tage imod gården med den hele besætning og møbler med alt for den sum af 600 rigsdaler eller 1800 mk, hvoraf Peder Thomsen selv tog de 800 mk, og hver af de andre svigersønner fik 200 mk, som Hans Christensen skulle forrente og efterhånden udbetale dem i den orden hans døtre var fødte. Efter hans død skulle de alle dele hans efterladenskaber lige imellem sig. I de sidste år var han meget svag og skrøbelig, han var halt. Han kaldes også meget hyppigt Peder Thomsen Møller efter den gamle Hans Møller (000302), der havde været ejer af gården.
Deres børn:
i Anne Marie Pedersen f. 1741, Egen, dbt: 13 Jun 1741, Egen, g. 1762, Jørgen Jørgensen Smed, f. 1734, Havnbjerg, (søn af Jørgen Henriksen Smed og Anne Pedersen) d. 19 Nov 1824, Havnbjerg. Anne død 18 OKT 1796, Havnbjerg. Chr Knudsen XXX 24: Hustruen Anne Marie Pedersen gav afkald på sin faders gård mod at få udbetalt 100 mk lybsk i forvejen, som den ældste datter var hun arveberettiget til gården, da der ingen sønner var.
ii Dorthe Sophie Pedersen f. 1743, se gård nr 102 i Egen.
iii Mette Cathrine Pedersen f. 1746, dbt: 14 Jun 1746, Egen, d. 1747, begr: 20 Sep 1747, Egen.
iv Mette Cathrine Pedersen f. 1748, dbt: 21 Jul 1748, Egen, g. 1771, Hans Pedersen, Mette død 23 OKT 1828, Stevning. Ved sin død efterlader hun 3 sønner og 5 døtre. Chr Knudsen XXX 24: Hans Pedersen er boelsmand i Stevning.
v Thomas Pedersen f. 1750, dbt: 21 Sep 1750, Egen, d. 1751, begr: 20 Jun 1751, Egen.
vi Clara Elisabeth Pedersen f. 1752, dbt: 7 MAJ 1752, Egen, g. Jes Hansen, f. 1746, Elsmark, d. 29 Apr 1802, Elsmark. Clara død 1783, Elsmark. Chr Knudsen XXX 24: Jes Hansen er boelsmand i Elsmark.
vii Christine Margrethe Pedersen f. 1754, se nedenfor
viii Helene Pedersen f. 1756, se boel nr 103 i Egen.
7. Christine Margrethe Pedersen f. 1754, dbt: 25 Aug 1754, Egen, g. (1) 30 Nov 1776, i Egen, Hans Christensen, f. 1745, dbt: 1 Mar 1745, Egen, (søn af Christen Hansen og Mette Magdalene Brodersen) d. 1784, begr: 23 Apr 1784, Egen, g. (2) 3 Jun 1785, i Egen, Peder Hansen Grau, f. 1753, se nedenfor. Christine død 1787, begr: 5 Jun 1787, Egen. Chr Knudsen XXX 24: Hans Christensen nævnes som selvejebonde (ejendomsbonde) på selvejeboel nr 3 i Egen 1774-1784. Hans kommende svigerfader gav ham 1772 fuldmagt til at påtale boelets ret ved udskiftningen, hvilket han gjorde så klart og godt, at han fik den første opmåling kuldkastet og en ny befalet sat i kraft. Derefter foregik udskiftningen 1773. Endnu før sit giftermål fik han 20 Okt 1774 skøde på gården på Egen herredsting. Herredsfoged Johan Georg Tileman har udstedt skødet. Fordi skødet var udstedt før vielsen skete det mærkelige, at kun Hans Christensens børn blev arveberettiget til gården, og da han kun havde døtre, gik disse endog forud for sønnen af 2. ægteskab, som hustruen havde indgået med Peder Hansen Grau, og det uagtet at de jo var hendes faders gård, det drejede sig om. 4 apr 1778 stadfæstede regeringen gårdens gamle frihedsbrev ved amtmand Niels de Hofmann. 13 og 14 apr 1785 blev der holdt skifte og deling i denne bondegård, det var et meget vel forsynet hus. Taksationen af boelets hele masse beløb sig med fradrag af omkostninger til 1508 rigsdaler og 11 skilling courant, der faldt til lige deling mellem moderen og de to døtre, således at hver af dem fik godt 502 rigsdaler. Skønt moderen var den egentlige arving til gården, men hendes første mand Hans Christensen alene havde fået skøde på den, så blev der af hensyn til hende truffen den bestemmelse, at hun havde ret til at sidde for den, sålænge hun levede. Efter hendes død kunne den ældste myndige datter tage imod gården imod at give aftægt til stedfaderen. Fik Peder Hansen Grau børn med sin kone, og hun døde inden deres myndige alder, skulle han have ret til at blive siddende for gården i 20 år. Man ser af priserne for taksationen, at disse han hævet sig betydeligt siden århundredets begyndelse: 1 brun hest 34 rigsdaler, to heste 66 rigsdaler, 2 andre heste 54 rigsdaler, 9 køer og 1 et års kvie 92 rigsdaler, 1 so med 14 grise 6 rigsdaler 14 skilling, 9 får og 1 vædder 14 rigsdaler 32 skilling, 3 gæs 1 rigsdaler, en beslået vogn 16 rigsdaler, 2 vogne med tilbehør 20 rigsdaler, 2 plove, 2 harver, 1 tromle og 4 slæder 9 rigsdaler 32 skilling, en brændevinskeddel med tønde og slange 17 rigsdaler 24 skilling, 55 mælkebøtter 3 rigsdaler 21 skilling, 4 oksehoveder med most (et oksehoved svarer til 228 liter) og to tomme ditto 10 rigsdaler. I deres pissel fandtes 1 skab 4 rigsdaler, 1 linnedskab 5 rigsdaler 16 skilling, en egekiste 6 rigsdaler, en ditto med beslag 8 rigsdaler, en gammel kiste 6 rigsdaler, en lille ditto 2 rigs- daler, en lille ditto med beslag 4 rigsdaler, en dragkiste 4 rigsdaler. Tilføjelse : 6 stole og en lænestol 5 rigsdaler 40 skilling, 2 tresorer 32 skilling, 1kakkelovn 8 rigsdaler, 1 seng med gardiner 16 rigsdaler, 1 seng i den grønne kiste 18 rigsdaler, 1 blå camisol med 3 d.......d sølvknapper 5 rigsdaler, 4 stk. andre mandfolkekjoler a 3 rigsdaler, i alt 12 rigsdaler, 1 salamank vest 1 rigsdaler, 2 par sorte bockskindsbukser 1 rigsdaler 16 skilling, 2 par uldne ditto 2 rigsdaler, flere senge til 11 og 9 rigsdaler, en mængde kobber og tintøj, en kaffemølle 24 skilling, 3 messingbækkener, flere messinglysestager og lysesaks. I stuen 1 chatolle 12 rigsdaler, 1 kakkelovn 9 rigsdaler, 1 stueur 10 rigsdaler, 1 tresore, hvorpå en mængde glas, kobber og flere tepotter. 1 tønde rug kostede 8 mark, 1 tønde byg 7 mk 8 skilling, 1 tønde hvede 10 mk, en tønde havre 4 mk 8 sk. 1 tønde ærter 8 mk 8 sk. 1 tønde boghvede 6 mk, 1 tønde malt 7 mk 8 sk. 1 pund talg 4 sk. 1 pund flæsk 4 mark 8 skilling, 1 pund hørgarn 9 skilling, 1 lispund hør 3 mk, 31 sølvknapper 3 rigsdaler 16 sk. 5 sølvskeer 8 rigsdaler, 12 fag våningshus a 12 rigsdaler, 10 fag sidehus a 10 rigsdaler, 11 fag lade a 6 rigsdaler, 5 fag lade a 9 rigsdaler, 6 fag aftægt a 12 rigsdaler, 41 tønder og 3 skæpper land a 2 rigsdaler, de på landet voksende træer 66 rigsdaler og 16 skilling. Priserne har vel hævet sig en del, og dog hvor lave er de ikke i forhold til nutidens priser.
Børn med Hans Christensen:
i Dorthe Sophie Hansen f. 1777. Se boel nr 101 i Egen.
ii Mette Magdalene Hansen f. 1781. Se nedenfor.
8. Peder Hansen Grau f. 1753, (søn af Hans Hansen Grau i Almsted) g. (1) 3 Jun 1785, i Egen, Christine Margrethe Pedersen, f. 1754, (formandens enke) g. (2) 16 MAJ 1788, i Egen, Mette Magdalene Christensen, f. 1765, dbt: 24 Feb 1765, Egen, (datter af Christen Jespersen og Ellen Christensen på boel nr 72 i Dyndved) d. 8 OKT 1806, Egen, begr: 12 OKT 1806, Egen. Peder død 4 Aug 1843, Egen, begr: 7 Aug 1843, Egen. Peder Hansen Grau var sættemand i Egen. Peder Hansen Grau havde i en del år tjent farver Peder Lorentzen, var fulgt med til Angel, da denne købte gården Fouhof, han var en meget tro og pålidelig karl i dennes tjeneste og Lorentzen vedblev derfor altid at sætte stor pris på ham. Christine Margrethe Pedersen var et søskendebarn til kapellanen Johannes Pedersen (001372) i Egen, og dennes søster Anna Magdalene var gift med degnen i Hørup Jacob Hansen Grau (001322). Familien fik da snart et parti aftalt mellem enken og Peder Hansen Grau. Ved FT 1803 nævnes Peder Hansen Grau som sættemand og tolvmand på gård nr 99 i Egen. Udover hustru og børnene findes en tjenestepige Elisabeth Dorthe Andersen, 25 år. Ved FT 1835 nævnes Peder Hansen Grau som aftægtsmand og hans tjenestepige Ellen Jespersen (001157) på aftægtet hos boelsmand Hans Jørgensen Frederiksen i Egen Peder Hansen Grau har vistnok siddet for gården indtil 1805, da Jørgen Christensen (000981) fik skøde på gården. Peder Hansen Grau havde på sin søns vegne gjort indsigelse imod skødet, men den 8 mar 1805 blev de forligte på Egen ting i Svenstrup, således at Peder Grau opgav sine fordringer imod, at Jørgen Christensen udbetalte 500 rigsdaler til hans umyndige søn Hans Peder Grau. 1807 er Peder Hansen Grau på aftægt. Han var en gammel brav, retskaffen og forstandig mand.
Børn med Christine Margrethe Pedersen:
i Hans Peder Pedersen Grau f. 1786, dbt: 11 Jun 1786, Egen.
Børn med Mette Magdalene Christensen:
ii Ellen Pedersen Grau f. 1789. Se boel nr 140 i Elstrup.
iii Christen Pedersen Grau f. 1792, dbt: 22 Apr 1792, Egen, d. 1798, begr: 26 Aug 1798, Egen.
iv Christine Margrethe Pedersen Grau f. 1796, dbt: 17 Apr 1796, Egen, d. 1797, begr: 15 Mar 1797, Egen.
9. Mette Magdalene Hansen f. 1781, dbt: 17 Jun 1781, Egen, g. 6 Jul 1805, i Egen, Peder Hansen Finmand, f. 1768, dbt: 28 Aug 1768, Egen, (søn af Hans Jørgensen Finman og Anne Christine Pedersen) d. 3 Dec 1825, Egen, begr: 11 Dec 1825, Egen. Mette død 17 Jun 1825, Egen, begr: 22 Jun 1825, Egen. Peder: Chr Knudsen XXX 29: Peder Hansen Finmand forpagtede 16 aug 1805 gård nr 3 (bondegård nr 99 på udstykningskortet) i Egen af sin svoger Jørgen Christensen (000981) for 10 år imod en årlig forpagtning på 45 rigsdaler courant og et læs hø, han skulle tillige svare aftægt til hustruens stedfader Peder Hansen Grau. Endelig lagde Jørgen Christensen 9 tønder land til sit eget boeller Peder Hansen Finmand beholdt ikke boelet tiden ud, da det 14 apr 1811 blev lejet ud til anden side. Peder Hansen nævnes ved sin død som enkemand efterladende 1 datter.
Deres barn:
i Anne Christine Pedersen Finmand f. 9 Feb 1812, se boel nr 6 i Sjellerup.
3. Hans Jørgensen Frederiksen f. 3 Apr 1802, Egen, dbt: 7 Apr 1802, Egen, g. (1) 18 MAJ 1822, i Egen, Cathrine Jørgensen, f. 1 Sep 1801, Stolbro, dbt: 6 Sep 1801, Egen, (datter af Jørgen Lauritzen og Cathrine Hansen) d. 12 Jan 1824, Egen, begr: 18 Jan 1824, Egen, g. (2) 26 Jun 1824, i Egen, Marie Jørgensen, f. 1790, dbt: 24 Feb 1790, Egen, (datter af Jørgen Lauritzen og Cathrine Hansen) d. 29 Mar 1856, Egen, begr: 6 Apr 1856, Egen, g. (3) 22 MAJ 1857, i Egen, Mette Marie Schmidt, f. 12 Mar 1807, Bjert, d. 21 Jun 1871, Egen. Hans død 30 Sep 1878, Elstrup. Chr Knudsen XXX 29: Hans Frederiksen overtog sin moders fødegård 1822 kun 20 år gammel, det er gård nr 3 i Egen (nr 99 på udstykningskortet). 24 dec 1824 stadfæstede amtmand grev Rantzau gårdens gamle frihedsbrev. 1831 udgjorde gårdens areal 39 tønder og 4 skæpper. Hans Frederiksens første to hustruer var søstre, og det mærkelige findes tillige, at begge disse koner var søstre til hans egen stedmoder, ergo var han svoger til sin egen fader. I en ung alder tog han således imod sin moders gård, medens faderen beholdt sin egen, og han begyndte i den værste tid, da årene 1822-29 var slemme for landbruget, men han kom godt over denne tid, da der var gode omstændigheder i gården, og han fik vel gode midler med begge sine koner. Han var jo også en meget dygtig, fornuftig og sparsommelig bonde, der passede sin gård godt og tog tiden vel i agt. Han var tillige en meget forstandig, besindig, pæn og beleven mand, hørte til sognets mest agtværdige familier, var selv en grundhæderlig og retskaffen mand, derfor blev han også tidlig betroet med offentlige hædersposter. Efter boelsmand Christen Nymands (000984) afgang 1833 blev han beskikket til kirkeværge for Egen kirke, en post hvortil han var godt egnet, da han var en mand, der holdt Guds ord i ære og så at sige hver søndag besøgte Guds hus og tilmed boede ikke langt fra kirken, hvilket var en fordel, når han skulle se til med arbejdet ved den. Efter boelsmand Jørgen Jørgensens (001215) afgang blev han udnævnt til synsmand og senere til sandemand for Egen herred. Denne post beklædte han vel allerede før 1848, altså på en tid, da tyskheden endnu regerede, men han hørte aldrig til dem, der ville lade sig bruge som nikkedukke for herredsfoged Dr. Steffens (001578), han bevarede altid loyalt et dansk hjerte og var heller ikke bange for ved lejlighed at være sin mening bekendt. Han blev derfor efter krigen hædret med Dannebrogstegnet, hvilket han skattede som et hæderstegn, da han bar det ved enhver højtidelig lejlighed, han havde også ærligt fortjent det. I byen Egen herskede der altid stor enighed og alt gik til med stor ro og orden, for en del var det denne mands indflydelse, der bevirkede den gode ånd. 1864 gik han på aftægt og forpagtede gården ud til sin søstersøn Lauritz Jørgensen (001579), der havde tjent ham i flere år, dette for, at han kunne tjene sig noget. 30 sep 1878 gik han sig en temmelig lang runde og ville besøge flere af sine venner. Over Sjellerup kom han til Lysholm, hvor han spiste middag, derpå til Østerholm og på tilbageturen spiste han mellemmad hos Jørgen Miang i Nyled (001490), men da han kom til Elstrup faldt han død om foran Jens Bondes (001580) gård, blev taget død op og kørt hjem som lig. Således fik de hæderlige gamle samme død. Ved vielsen 1822 nævnes Hans Jørgensen som ungkarl af Egen og hustruen som pige fra Stolbro. Jørgen Lorentzen (000745) og Jørgen Christensen (000981) var forlovere. 1823 kaldes han ikke Hans Jørgensen, men boelsmand Hans Frederiksen i Egen. Ved vielsen 1824 nævnes enkemand Hans Frederiksen fra Egen og pigen Marie Jørgensen fra Dyndved. Forlovere var Jørgen Lauritzen (000745) i Dyndved og Jørgen Frederiksen (000981) i Egen. Ved FT 1835 nævnes Hans Frederiksen som boelsmand, hans hustru og hans søn, de ugifte tjenestefolk Christian Christiansen (000975) 30 år, Jes Jessen (001336) 19 år, Christine Margrethe Jørgensen (000981) 28 år (boelsmand Hans Frederiksens søster), Eleonore Elisabeth Christiansen (001155) samt på aftægtet Peder Hansen Grau (000792) og hans tjenestepige. Mette: Mette Marie Schmidt havde lang vej til skole, og derfor gik hun kun det sidste år før sin konfirmation ordentligt i skole, men derfor var hun ikke forsømt, thi hun havde modtaget en god undervisning i sit hjem af sine forældre og da hun var meget godt begavet og af natur havde en god forstand og var lærenem, fattede hun hurtigt og læste selv videre. Tidligt ytrede sig også hos hende gaven til at digte, hun var derfor en sjælden god og opvakt konfirmand. I mange år tjente hun siden hos den gamle madam Kock (001174) i Egen, der blev 94 3/4 år, inden hun døde i året 1856. For at forslå tiden for den gamle læste hun meget for hende, hvorved hun selv uddannedes, og undertiden ved lejlighed skrev hun et eller andet lille digt. Hun var kommet meget i Hans Frederiksen hus og var en god veninde af hans kone. Intet under da, at hans valg faldt på hende, da hun stod ledig efter den gamles død, og han kunne ikke have fået en bedre kone, thi hun var i besiddelse af alle gode egenskaber, der pryder en dannekvinde, et ædelt og godt hjerte forenet med en lys forstand. Hun havde tillige kundskab, der vidner om åndsdannelse, og et sjældent fint og tækkeligt væsen. Hertil kom tillige, at hun ved sin dygtighed og duelighed forstod, at gøre hans hus hyggeligt, venligt og behageligt. Hun var i det hele taget i besiddelse af en åndsdannelse og overlegenhed, der ragede langt ud over de fleste af hendes stand, men hun lagde ikke an på at gøre det gældende, men ved en naturlig beskedenhed vandt hun uvilkårligt alle for sig. Familien var vel i begyndelsen meget imod partiet, da hun jo i grunden var en gammel fattig pige, men ved sin takt og klogskab vandt hun snart alles hjerter, de måtte ikke blot agte, men også elske hende. Derhos var meget from og kristelig sindet og havde også et godt følende hjerte for den danske sag. Hun blev derfor efter krigen beæret med forskellige hverv, og begge var de med på turen 1865 til København, hvor hun gjorde stor lykke i sin nationaldragt og fremfor alt ved sit tækkelige belevne væsen. Senere blev hun også valgt til i forening med andre sønderjyske kvinder i en komite, der skulle overrække kronprinsen og kronprinsessen en brudegave i anledning af deres jubilæum 1869. Denne vakre kone døde pludselig 21 jun 1871. Hans Frederiksen skulle om eftermiddagen til et møde i Ketting og tog sig først en lille lur, mens hustruen fejede i køkkenet. På en gang blev det helt stille, og da han kort efter kom derud lå hun på gulvet og var død. Hun var temmelig svær og fyldig og må have fået et slag. Det var et stort savn for ham. Ved FT 1835 og 1845 tjente Mette Marie Schmidt hos Ulrikke Kock (001174).
Barn med Cathrine Jørgensen:
i Jørgen Frederiksen f. 19 Dec 1823, se boel nr 101 i Egen.
2. Hans Frederiksen f. 10 Mar 1845, Egen, g. (1) 26 Jul 1866, i Egen, Dorthe Sophie Jespersen, f. 11 Sep 1846, Egenmark, (datter af Christen Jespersen og Marie Frederiksen Jebsen) d. 4 Nov 1866, Egen, g. (2) 7 Apr 1870, i Egen, Dorthe Christine Hansen, f. 13 Mar 1846, Stevning, (datter af Christen Hansen og Anne Margrethe Moes) d. 23 Feb 1894, Egen. Hans død 7 Apr 1917, Egen. Chr Knudsen XXX 32: Hans Frederiksen overtog boel nr 3 i Egen i den sidste halvdel af 1860erne, han var dansk undersåt, men fik efter 1872 lov til at opholde sig på øen. Dorthe: Anerne til Dorthe Christine Hansen har jeg for de flestes vedkommende modtaget af Erik Manthei Nielsen i Nordborg i efteråret 1994.
Børn med Dorthe Sophie Jespersen:
i Hans Jørgen Frederiksen f. 31 OKT 1866, Egen, d. 13 Jan 1869, Egen.
Børn med Dorthe Christine Hansen:
ii Hans Jørgen Frederiksen f. 29 MAJ 1870, Egen, g. 1899, Mette Cathrine Esbensen, f. 14 MAJ 1870, Tårup, d. 9 Apr 1949, Egen. Hans død 23 Dec 1953, Egen. Hans J. Frederiksen overtog gården 1899. Ti år efter den 31.5. 1909 brændte gården m. aftægt, tillige med smedestedet som lå i nærheden. Det var anden pinsedag og byen var næsten affolket. På grund af pinsen og det fine vejr havde de fleste unge taget til forlystelsesstederne og til bal om aftenen. Der var ingen hjemme på gården, undtagen en tjenestedreng. Ved 9-10 tiden opstod der en kraftig røgsøjle op mod himlen og ilden havde hurtig omtændt gården i flammerne. Man nåede ikke at få dyrene reddet i stalden, kun et par svin løb forvildet omkring, og ejeren reddede et par heste, men blev forbrændt i hovedet, det var i sidste øjeblik, han slap ud af den brændende stald. Ilden havde nu bredt sig til smedestedet, det var gamle stråtækkede bygninger, som snart var brændt ned. På et aftægtshus lige overfor smedjen, var der kravlet en ældre mand op på taget for at slukke gnisterne, der fløj med vinden hen over nabobygningerne. Det var Hans Peter Bonde, der ville redde sit stråtækkede hus, hvad lykkedes. Han kunne ikke holde sig fast af overanstrengelse og faldt ned, lå bevidstløs til næste dag, hvor døden indtraf. Det var d. 1.6. 1909. Det var et sørgeligt syn den næste dag, hvor man oplevede at se så mange værdier ødelagt. Intet indbo blev reddet. Malkekøerne, 12 i alt, lå forkullede i deres bidsler og hvor man om aftenen før, havde hørt deres brølen, da ingen kunne redde dem, blev de flammernes bytte. At ilden var påsat var der ingen i tvivl om. Man mistænkte tjenestedrengen, men han nægtede hårdnakket. Den gamle Junkergård blev genopbygget og er stadig i slægtens eje. Man kan således se tilbage på en slægt og en gård med rige traditioner og en omskiftelig historie. Mange år efter den store ildebrand kom en mand ind i smedjen til byens smed og gav sig i snak med ham. Af samtalen kunne smeden høre, at denne mand var stedkendt her i byen. Fortalte, at have tjent her som tjenestedreng, og så godt som, røbede han, at som hævn, fordi han ikke måtte med de unge ud til forlystelse i pinsen, satte han ild på gården hin pinse i 1909. Hans Frederiksen var en meget nationalt indstillet mand. Som stifter af Egen Forsamlingshus, gjorde han en stor indsats til et samlingssted til møder for den danske sag. En ungdomsforening blev stiftet med Hans Frederiksen som formand. Hans Frederiksen var legemlig svækket fra fødslen i den ene arm og ben. Det gode humør og det lyse sind hjalp ham over vanskelighederne. Hans dygtige kone bistod ham i alt. I ægteskabet var der to sønner, Hans og Christian. Hans Frederiksen og hustru kom på aftægt 1927. Hun døde ret pludseligt, var om natten sovet stille ind i døden den 9.4. 1949. I en nekrolog i Sprogforeningens Almanak for 1955 står: "Lillejuleaften 1953 døde en gammel trofast hædersmand fhv. gårdejer Hans Frederiksen i Egen på Als, f. 29.5. 1870. Opvokset under den skarpe tyske kurs, kom han hurtig i forgrunden i det nationale arbejde i sognet. Hans Frederiksen var ikke udrustet med talegaver eller andre personlige fordele, men han var en slider, der ikke skyede personlig risiko. Skulle der ærinde til den almægtige amtsforstander Klinker i Nordborg, så blev Hans Frederiksen sendt af sted. Hans hjertebarn var Egen Forsamlingshus, og han kæmpede utrættelig for dets ve og veller Hvor var han stolt og glad, når salen fyldtes til vore nationale møder. Det var velfortjent, da kongen den 14.9. 1934 gav ham Dannebrogskorset. Egen Sogn og Forsamlingshus vil mindes Hans Frederiksen i taknemmelighed. "
iii Jørgen Frederiksen f. 5 Aug 1872, Egen, g. Dorthe Sophie Jacobsen, f. 31 Aug 1867, d. 28 Dec 1954, Canada. Jørgen død 1936, Canada. udvandret til USA, død i Canada Dorthe: fra Sjellerup
iv Dorthe Sophie Frederiksen f. 5 Nov 1875, Egen, g. Georg Nielsen, Dorthe død 1938, Canada. Georg: fra Angel, udvandrede til Canada.
v Christian Frederiksen f. 5 Sep 1878, Egen. dør som barn
vi Claus Frederiksen f. 5 Sep 1878, Egen, g. Cathrine Hvid, Claus død 12 Sep 1947, Østerholm. Cathrine: fra Guderup.
vii Marie Frederiksen f. 11 Dec 1879, Egen, g. P N Pedersen, Marie død 27 Feb 1966, Holsted. P: boghandler i Holsted.
viii Dorthe Christine Frederiksen f. 5 Apr 1883, Egen, g. Carl Svensson, Dorthe død 10 Sep 1966, Augustenborg. Carl: snedker i Augustenborg
ix Jacob Frederiksen f. 15 Feb 1885, Egen, g. 3 Jul 1908, Anne Marie Sophie Kaad, f. 25 Dec 1882, Skodsbøl, dbt: 6 Feb 1883, (datter af Jørgen Hansen Kaad og Marie Sophie Iversen). Jacob død 11 Feb 1974, Hundslev. kroejer Frydendal kro ca 1914-1920erne.
|
