Helved og Katry Kortene fra Helved og Katry 1779 er dele af et grundrids over byen Helved og de dertil hørende marker, beliggende på øen Als, tilhørende Østerholm len, opmålt 1779 af landmåler Kalund under direktion af major og overlandmåler Bruÿn.
Chr Knudsen XIV 54
Udskiftningen i Byen Helved 1772.
Renskrevet af Ruth Sørensen i Bojskov, nu Sønderborg 30 jan 2006 og 28 maj 2007
XIII 59-63.
Anno 1772 blev der udskiftet i Helved, der fandtes 8 fæsteboelsmand, hvoraf 3 allerede var udflyttede. Af særegne Navne mærkes: ”Helwith”. ”Hellod”. ”Helled” el. ”Hello”. ”Helved”. ”Vestermark”. ”Midtmark”. ”Holmmark”. ”Damsmose”. ”Erdbæk” el. ”Erbæk”. ”Stennesmose”. ”Anholt”. ”Katry” el. ”Kattry”. ”Holmskifterne”. ”Padholm”. ”Nalmus” el. ”Nallemose”. ”Frederikshof” el. ”Bokmosegaard”. ”Trandsteen” el. ”Traasteen”. ”Bokmose”. ”Bokmosedam”. ”Steenkobbel”. ”Daaestoft”. ”Mølledam”. ”Havrekobbel”. ”Parykkedyffel”. ”Frydendal”. ”Vogelsang” el. ”Fuglesang”. ”Myrholm”. ”Ørebæk”. ”Jeginds”. ”Hesthaf”. ”Hesthafled”. ”Oxegangen” el. ”Oeg”. ”Dyregjærdet”. ”Høgholdt”. ”Rynholt”. ”Luusbjerg”. ”Pælestey” og ”Blaastente”
Chr Knudsen XIV 87: Nallemose bebygget A: 1780
Nallemose Skov og Fyenshav Fredskov have før staaet i Forbindelse med hinanden, saa at alt det Land, hvor nu Nallemose ligger tidligere har været Skov. Egentlig skulde Smaafolkene i Byen Helved og Kattry imod en ringe Afgift have Lov til at græsse deres Kreatur i denne Skov; men de formaaende Familier i denne By Vogelsang og Diderichsen vidste altid at tilsnige sig Forpagtningen af Skovene, hvilke de saa igjen imod en høi Leie bortforpagtede til Byens andre Smaafolk, naar de vilde have Græsning. Disse bleve endelig kjede heraf og indgik med en Klage til Amtm. N. de Hofmann paa Nordborg, der blev vred over denne Uskik. Han fik derfor udvirket hos Regjeringen, at det maatte forundes hver Mand 6 Skj. Land af Skoven til Opdyrkning og dette blev bevilliget. Saaledes opstod da først omtrent A: 1780 Byen ”Nallemose” (Mundtl. Fortæll.)
|
