Elstrup 
Chr Knudsen XIV 33
Renskrevet af Ruth Sørensen i Bojskov 2005
Elstrup Kaadnere forlange Jord af Bønderne A: 1769
A: 1769 d. 9/12 indgik samtl. Kaadnere i Elstrup med en Ansøgning til Kongen om at faae Jord udlagt til deres Steder af Bønderne. Ved Bøndernes Capricer var de stædte i den yderste Forlegenhed, da de hverken vilde yde dem Grund el. Græsning for billig Betaling eller yde dem en Haandsrækning i Høsten el. Pløietiden. De vare derfor mødte paa deres sødvanlige Samlingssted el. ”Mode” og havde bedt dem om, at de vilde overlade den saa megen Grund for Penge og gode Ord, at de kunde holde en Ko til deres Families nødtørftige Underholdning. De fik imidlertid kun knubbede og studse Ord at høre, og en af Bønderne havde endog den Dristighed at true dem med følgende Ord, at de skulde Intet faae, om det ogsaa skulde koste ham 100 Rdl. De toge derfor deres Tilflugt til Majestætens Naade, da hans milde Forordn. af A: 1766 d. 10/2 tilsikkrede Kaadnere og de fattige Undersaatter Land, især hvor det kunde skee uden til Skade for Communen. De forvente derfor af Kongens Mildhed Land udlagt af Bønderne til en Ko imod at erlægge den i Forordningen omtalte aarl. Recognition og have saameget mere Haab, som de have for Øie Exemplet i ”Leffel” (Lebøl), Sønderborg Amt (Uddrag af gl. Papirer i Elstrup By).
Bøndernes Svar herpaa A: 1770
A: 1770 d. 9/1 indgik Forstanderne i Elstrup: Jens Klausen og Jørgen Petersen paa deres egne og de andre Bønders Vegne med følgende Besvarelse til Amthuset i Anledning af Kaadnernes Klage. At Hr. Exellence, Kammerherre og Amtmand v. Teufel har havt den Bevaagenhed at forlange Bøndernes Svar i Anledn. af Kaadnernes Ansøgning, derfor takke de ham underdanigst og vilde da gaae over til Spørgsmaalets Besvarelse: ”Kaadnerne i Byen have ikke havt den allerringeste Ret til Land eller Græsning hos Bønderne, da for omtrent 100 Aar siden 2 Kobler bleve fratagne deres By og lagt til Gaarden Østerholm, og derfor vare de selv og deres Forfædre saa indskrækede, at de i umindelige Tider af de daværende Forpagtere paa 6 Aar ad Gange have hyret en Kobbel, som laae til Østerholm, for om Sommeren at græsse deres Hornkvæg paa denne Mark; og paa samme Maade have Byens Kaadnere ogsaa bestandig havt deres Køer om Sommeren paa Græs hos Forpagteren, ja de have ligeledes baade Bønder og Kaadnere havt deres Faar paa Græs paa Østerholm. Alt dette veed Kaadnerne meget godt, og Sagen er bekjendt nok, og derfor have de heller hverken ansøgt el. fordret af Bønderne Land. De kunde heller ikke levere det mindste Beviis for, at de nogensinde have faaet et Stykke Kvæg græsset paa deres Bøndermarker. Hvor indskrenkede de selv have været, da deres Boel som bekjendt ere de mindste og ringeste i hele Amtet, fremgaaer ogsaa af den Omstændighed, at de til deres Drifts Fornødenhed, da Gaarden Østeholm blev solgt og de altsaa i Fremtiden mistede Græsning paa Gaarden, kjøbte et Stykke Land paa 23 Tønder imod den høie aarl. Kanon af 127 Rdl. Courant. De kunde altsaa ikke uden deres egen Ruin afstaae Land til Kaadnerne, og disse have i det mindste i over 100 Aar ikke havt nogen lovlig Ret til at fordre dette af Bønderne, derfor bønfalde de Kammerherren om paa høiere Steder at afværge den Byrde fra dem, der vilde blive dem til alt for stor Skade og Besvær. Naar Kaadnerne paa Grund af Forordn. 1766 d. 10/2 § 5 formene at være i deres fulde Ret til Græsning hos os, saa staaer det dem frit for ved en forestaaende Separering af Byens Jorder at mælde sig, for at Sagen kan blive undersøgt og fuldkommen afgjort.” (Uddrag af gl. Papirer i Elstrup)-
Udskiftning i Elstrup A: 1771
XIII 54-59. XIV 48-49.
A: 1771 blev der udskiftet i Elstrup. 3 Gaarde flyttede ud af Byen. Eiendommelige Navne: ”Taagsvei” og ”Pohavevei”, Markveie. ”Fadsmai el. Fadseng” (J. Wrang) ”Bromai” (P. Have). ”Winkelmai” (Chr. Jesp.) ”Sveinholt” (Chr. H. Jørgensen). ”Ertebjerg” (Chr. Jesp. og Chr. Dreier). ”Roemai” (C. H. Jørgensen). ”Lysmose”. ”Guldmose”. V. for Elstrup løber ind i Fadseng (H. Moes. Jørg. Jak. og C. H. Jørgensen). ”Podhave” (J. Wr.). Hulbæk” i Sjellerupholm. ”Sveinholtbæk” udspringer i Sjellerupholm. ”Bjørnemose”. ”Barege”. ”Gostensholm”. ”Hestehaven”. ”Pefferholm”. ”Havrekilde”. ”Thingstedbæk”. ”Langmose”. ”Hindbæk”.
Elstrup Bymænd enes om Udskiftningen A: 1772
XIV.33-37
A: 1772 d. 29/6 bleve Elstrup Boelsmænd og Smaafolk forligede angaaende følgende Punkter med Hensyn til Udskiftningen: 1. Da Elstrup Boelsmænd kun have lidt Jord, have de besluttet at overlade enhver Kaadner 1 T. Land og enhver Inderste 4 Skj. L., dog foruden deres Huussteder. ”Dermed ere Kaadnerne og Indersterne tilfredse, fordi med Indbegreb af det øde Boel hver Boelsmand kun faaer 30 T. Land”. Enhver Tønde Land udlægges efter 320 □ Roder. ”For enhver saadan Skj. Land betales aarl. 12 ß L. til Juul og hver Gang strax, saa at Bønderne ikke have Grund til at klage”. Bønder: 1. Jørgen Petersen Skou. 2. Petter Christenßen. 3. Jørgen Hanßen. 4. Hanß Christenßen. 5. Dominicus Jørgensen. 6. Jørgen Jørgensen. 7. Clauß Claußen Wrang. 8. Matz Christenßen. 9. Jenß Claußen. 10. Christen Christenßen. 11. Jørgen Jacobsen. 12. Hanß Jenßen. 13. Christen Hanßen. 14. Frederik Christenßen. 15. Christian Nelsen. 16. Christen Jensen. 17. Peter Jeßen.
Kaadnerne: Christen Jørgenßen. 2. Ratje Hanßen. 3. Markus Johannesen, Skolemester. 4. Christen Statius. 5. Clauß Petterßen Smidt. 6. Jørgen Christenßen. 7. Hanß Christenßen Deyerhøy. 8. Jens Jakobsen. 9. Jes Christenßen. 10. Jens Christensen med Fuldmagt for Skovfoged Peder Jørgensen. 11. Hans Rasmussen. 12. Hanß Hanßen.
Indersterne: 1. Jørgen Christensen. 2. Jakob Andresen. 3. Hanß Christenßen. 4. Jacob Skomager. 5. Christen Steffensen. 6. Hanß Jørgen Claußen. 7. Christen Nelsen. 8. Frederik Eriksen. 9. Niels Petersen. 10. Christen Hanßen. 11. Lorentz Lorentzen. 12. Jørgen Hanßen. 13. Petter Hanßen (Af Elstrup Byes Arch.).
|
