Kåd nr 196 (Lundeled, senere Fægteborg) 1. Las Jensen f. 1592, d. AUG 1662, begr. 11 Aug 1662, Havnbjerg. Las Jostesen eller Jensen nævnes ved sønnens dåb 1641 i Lundeled. Ved sin død nævnes han som tilforn boendes ved Lundeled. Se også HA0730.
Børn:
i Elline Lassen f. 1638, Lundeled, dbt. 28 Dec 1638, Havnbjerg, d. 1641, Lundeled, begr. 30 Jul 1641, Havnbjerg.
ii Jes Lassen f. 1641.
iii Ewald Lassen f. 1644, Lundeled, dbt. 4 Sep 1644, Havnbjerg.
2. Christen Lassen f. < 1647, g. 12 Feb 1665, i Havnbjerg, Karen Jørgensen, f. < 1647. nævnes ved trolovelsen 1665 ved Lundeled, 1671 er Jeb Staldmester gudfader. Se HA0407 og HA0346. Karen: Karen Jørgensdatter nævnes ved trolovelsen 1665.
Børn:
i navnløst barn _____ f. DEC 1665, Lundeled, d. DEC 1665, Lundeled, begr. 21 Dec 1665, Havnbjerg.
ii Las Christensen f. MAY 1671, Lundeled, dbt. 3 MAY 1671, Havnbjerg.
3. Frederik Mortensen f. APR 1654, Lavensby, dbt. 2 Apr 1654, Havnbjerg, (søn af Morten Pedersen og Merethe Carstensen) g. 23 Apr 1682, i Havnbjerg, Karen Henriksen, f. JUL 1657, Lavensby, dbt. 26 Jul 1657, Havnbjerg, (datter af Henrik Jørgensen og Karen Christensen) d. MAR 1711, Fægteborg, begr. 22 Mar 1711, Havnbjerg. Frederik døde < 1699, Lavensby. nævnes ved barnets dåb 1682 i Lavensby, 1684 ved Lundeled, hvor han må være død 1699 eller før, thi dette år er hustruen Karen Frederiks ejer af Fægtenborg, som således må være identisk med Lundeled. Karen: nævnes ved vielsen 1682 af Lavensby, og ifølge Nordborg amtsregnskaber er hun 1699 ejer af Fægtenborg.
Børn:
i Merethe Frederiksen f. AUG 1682, se nedenfor
ii Henrik Frederiksen f. MAR 1684, Lundeled, dbt. 23 Mar 1684, Havnbjerg.
4. Niels Thomsen f. NOV 1673, Havnbjerg, dbt. 23 Nov 1673, Havnbjerg, (søn af Thomas Thomsen og Anne Nissen) g. 22 OCT 1702, i Havnbjerg, Merethe Frederiksen, f. AUG 1682, Lavensby, dbt. 7 Aug 1682, Havnbjerg, (datter af Frederik Mortensen og Karen Henriksen). nævnes ved vielsen 1702 ved Lundeleddet, 1711 fæster han Fægtenborg for 3 rdl, heraf ser man at Lundeleddet og Fægtenborg er det samme. Merethe: hendes navn anføres ikke ved dåben, men nævnes ved vielsen 1702 i Lundeled.
Børn:
i Johan Frederik Nielsen f. AUG 1703, Lundeled, dbt. 12 Aug 1703, Havnbjerg.
ii Thomas Nielsen f. SEP 1713, Lundeled, dbt. 1 OCT 1713, Havnbjerg.
iii Gerhard Nielsen f. MAR 1717, Lundeled, dbt. 21 Mar 1717, Havnbjerg.
Jes Hansen (Fechteborg kaldet) 1781 (S&P I s. 439)
Christen Hansen Weis 1795
Hans Riegels 30 jan 1813.
Frederik Vilhelm Riegels ifølge overladelseskontrakt af 29 mar 1828.
Chr Knudsen F II 114: Frederik Vilhelm Riegels var f. på Nordborg 1799 d. 17. maj, hvor hans far Justitsråd, Hans Riegels var husfoged og branddirektør, og hans mor Henriette Augusta Drescher, var en datter af Kancelliråd Christian Gottlieb Drescher, hofintendant hos Enkehertuginden af Glücksburg, og hustru Maria Kathrina Kretschmer. Han gik på kadetskolen i København og blev løjtnant. Her i København kom han meget i General, Frantz Christoffer Bülows hus, hvilken mand var en god ven og bekendt af hans far fra tidligere år. Bekendtskabet til familien styrkedes end mere, da generalens far major, Christian Frederik Bülow til Anderupgaard i Fyn, flere år omkring fra 1789-98 havde boet i Ketting på Als. General Bülow var i mange år adjudant hos Kronprins, senere Kong Frederik d. 6. og stod stedse i stor gunst hos Kongen, hvilket også kom familien Riegels senere til gode. Her i København blev Løjtnant Riegels g. m. Frøken Francisca Hoffmann, en datter af for længst afd. livchirurg hos Kongen Justitsråd Frederik Hoffmann, f. i Heidelberg. Han skal efter familiens fortælling af ubekendte grunde under den franske revolution være flygtet fra sin hjemstavn, være kommen til Danmark og her have skjult sin tidligere tilværelse under det påtagne navn Hoffmann. Han tog chir. eksamen i København 1791 og blev ansat hos Kong Christian d.7. som livchirurg i hvilken stilling han døde pludselig 1810. Han spadserede med sin hustru en aften fra teatret, og faldt på engang død om i hendes arme. Den skræk hun herover følte, efterlod bestandig sine virkninger på hende, da hendes ene arm blev stiv og lam og svækkede hendes åndelige evner. Løjtnant Riegels fik omtrent 1826 sin faders embede på Als, hvor han blev ansat som kongelig Husfoged og branddirektør, samt tingskriver for den kongelige del i Sønderherred på Als. Han tog bolig på Fægtenborg, ikke langt fra Nordborg i Havnbjerg sogn, hvilket sted hans far, for en del år forud havde købt, og i stedet for den usle rønne her stod, havde han opført en smuk og venlig bolig. Da han flyttede hertil med sin hustru, fulgte også hendes mor, Fru Justitsrådinde Hoffmann og hendes datter Frøken Christiane Hoffmann med hertil, hvilken familie bestandig havde ophold i hans hus, så længe han forblev her på Als. Hans embedsindtægter var ikke store, og derfor skøttede det ham godt at have dem i huset, da hans svigermoder foruden kapital, havde sin pension at leve af, og så længe Kong Frederik d. 6. levede, kunne der også ved General Bülows indflydelse skaffes dem gratialer eller Nådes tillæg. I en del år bar han titel af krigsråd, senere efter 1848 fik han titel af justitsråd. Justitsråd Riegels havde megen natursans. Han gjorde Fægtenborg til et behageligt sted, der var bekendt for sine skønne anlæg, og yndige beliggenhed ved Nordborg sø. På den anden side søen anlagde han ligeledes i en lille lund, et anlæg som kaldtes Sølyst, hvortil man om sommeren ofte sejlede over med sine fremmede og drak te. Da han således havde stor natursans og talent for havevæsenet skylder endnu mange haver på Øen ham deres anlæg. Hans hus var et meget gæstfrit hus, der kom mange fremmede, og selv tog de meget ud, derfor havde han i tidligere år ofte svært nok ved at komme igennem. I de senere år, da ved den ”gamle Grammas” død et betydeligt hjul løb af for dem, da forstod de også at indskrænke sig, og da gik alt også bedre.
Frøken Hoffmann forestod i mange år huset med megen dygtighed, hvad der så meget mere må fremhæves til hendes ros, da hun som en dame fra København oprindelig ikke var vant til at forestå en husholdning på landet, og husholdningen var ikke lille; thi dels var det en stor familie, og dels holdt de en del folk, da han efterhånden havde tilkøbt et areal til stedet, hvorpå der holdtes et par heste og en 6-7 malkekøer. Som embedsmand var Justitsråd Riegels meget akkurat, dygtig og flink, han forbedrede vejene udmærket og sørgede også for andre gode indretninger. Gemytlig, rar og behagelig, som han var i selskabslivet, således var han også mild, venlig og omgængelig imod alle, og frem for alt også imod sine undergivne. Han var i besiddelse af en naturlig veltalenhed og megen slående vid, og ved en velanbragt vittighed eller ”Brander” forstod han straks at vinde beboerne for en sag, og derfor havde han aldrig vanskelighed ved at komme ud af det med dem. Han vedblev tværtimod til enhver tid at være æret, agtet og elsket af dem. Hertil kom også, at han altid i sit hjerte sin Konge og den danske sag tro og oprigtig hengiven. Han var til sin tid så at sige den eneste af de civile embedsmænd, om hvem dette kunne siges med fuld sandhed; thi mens nogle ligefrem sloge sig til det separatistiske parti, så forblev andre snarere tro af klogskab eller dreven dertil af omstændighederne. Hos ham var det ikke klogskabshensyn, der gjorde udslaget, men hjertets overbevisning, og varm troskab med fædrelandet, derfor blev han også i det urolige og bevægede år 1848, da så mange andre ubestemte og vaklede, en god støtte for den danske sag. Han rejste selv rundt alle vegne omkring på Øen, udforskede stemninger, samlede befolkningen omkring sig, gav den råd og styrkede dens mod og bevarede den for Excesser. Han fik en landbevæbning bragt i stand under sin ledelse og sørgede for, at vagter blev udstillede. Hans broder, Kammerherre, Hans Christian Riegels spillede også under krigen 1848-50 en rolle på Øen, da han blev udnævnt straks efter oprørets udbrud til Civilguvernør på Als; men han var i alt mere dreven af forfængelighed, lovede også tit det, hvad han ikke kunne holde. Han døde 1861 d. 9. jan. på sin ejendom Snoghøj. Justitsråden led ikke af forfængelighed, var også for klog til at give løfter, som han efter krigen ikke kunne indfri. Han oplevede også den anden ulykkelige slesvigske krig 1864, kunne vist godt også under de nye forhold være bleven i sit embede; men han foretrak nu at tage sin afsked og trak sig tilbage til Slagelse, hvor hans ældste søn var bosiddende. Efter et par års forløb solgte han sin ejendom Fægtenborg til en Grosserer Ohlsen, der født i Nordborg havde tjent sig en betydelig formue i England. Han led i de sidste år af Stensmerter og døde 18 -- Fru Justitsråd Hoffmann døde allerede på Fægtenborg 185?. Hendes datter Frøken Hoffmann led allerede de sidste år i Fægtenborg, af en lamhed og stivhed i lemmerne, hvilken svaghed i den grad tiltog, at hun slet ikke kunne røre et lem, men må i alt lade sig hjælpe af andre. Hun lever endnu i Slagelse 1876. Fru Riegels, en godmodig og brav kone, døde som enke i Slagelse 1876, 80 år gl. De havde 5 børn, hvoraf de 4 sidste, både var fødte i Fægtenborg og konfirmerede i Havnbjerg af den gamle Pastor Knudsen, hvem de altid vedblev at nære godhed for.
Disse børn var:
1). Nelly Francisca Henriette Marie Riegels, f. 1826 i København, død på Fægtenborg1833 d.7 nov. 7 år gl.
2). Emma Riegels, f. 1827 d. 16. juli. 1861 d. 30. april g. m. Hr. Pastor Theodor Ludvig Bernth, sognepræst til Kegnæs
3). Hans Frederik Riegels, f. 1829 d. 26. marts. Ejer af Antvorskov Hovedparcel og brænderi ved Slagelse.
4). Christian Riegels, f. 1831 d. 16.marts. Har en ejendom i Jylland og plantager på Heden. Blev 1865 d. 18. april g. m. Johanne Louise Neergaard, f. 6 aug 1842.
5). Frederik Vilhelm Riegels, f. 1834 d. 17. nov. Skovfoged ved Viborg og ejede plantager på Heden. Han døde 186?.
Grosserer Ohlsen, der født i Nordborg havde tjent sig en betydelig formue i England.
|
