Søg:  
 
 Forside
 Kontakt
 Indledning
 Sidste Opdateringer
 Nordborg Amt
   Als Nørreherred
     Nordborg Slot
     Norborg Flække
     Nordborgs huse 1699
     1. Kvarter
     2. Kvarter
     3. Kvarter
     4. Kvarter
     Nordborg len
     Nordborg Ladegaard
     Nordborg parceller
     Købingsmark (Halvboelene).
     Pøhl
     Holm (gårde)
     Holm (kåd og steder)
     Havnbjerg
       Fæsteboel nr 136. Nordborgvej 63. Matr. 5.
       Parcel af boel nr 136
       Fæsteboel nr 137. Vestervej 1.
       Bondegård nr 138
       Fæsteboel nr 139
       Fæsteboel nr 140
       Fæsteboel nr 141
       Fæsteboel nr 142
       Fæsteboel nr 143
       Fæsteboel nr 144
       Fæsteboel nr 145. Nordborgvej 75.
       Fæsteboel nr 146
       Fæsteboel nr 147
       Fæsteboel nr 148
       Parcel af boel nr 148
       Præstegården nr 149
       149 C (Havnbjerg Skole)
       Degnegården nr 150
       Kåd nr 151
       Kåd nr 152. Vestervej 7.
       Kåd nr 153
       Kåd nr 154
       Kåd nr 155
       Smedekåd nr 156
       Møllekåd nr 157 Tingstedvej 8.
       Inderstested nr 158
       Inderstested nr 159
       Inderstested nr 160
       Inderstested nr 161
       Inderstested nr 162
       Præsteinderstested nr 162
       Præsteinderstested nr 163
       Præsteinderstested nr 164
       Præsteinderstested nr 165
       Præsteinderstested nr 166
       Præsteinderstested nr 167
       Præsteinderstested nr 168
       Præsteinderstested nr 169
       Præsteinderstested nr 170. Skovvej 12.
       Præsteinderstested nr 171
       Præsteinderstested nr 172
       Bondeinderstested nr 173
     Lavensby
     Melsgaard len
     Melsgaard parceller
     Mels
     Oksbøl
     Brandsbøl
     Broballe
   Egen herred
 Sønderborg Amt
 Samlinger til Øen Als historie og beskrivelse
 Chr Knudsens Familiehistorie
 Slægtstavler
 FOLKETÆLLINGER NORDBORG AMT
 FOLKETÆLLINGER SØNDERBORG AMT
 Uddrag af Standesamt
 Uddrag af Egen sogns kirkebog.
 Forlovelser i Egen 1851-1874
 Forlovelser i Egen 1911-1922
 Egen sogn Folkeregister
 Vielser af Holmboere 1821-1831
 Vielser af Holmboere 1832-1841
 Vielser af Holmboere 1841-1859
 Vielser af Holmboere 1860-1869.
 Vielser af Holmboere 1870-1879.
 Vielser af Holmboere 1880-1889
 Vielser af Holmboere 1890-1898.
 Augustenborg Kirkebogsregister A-H
 Augustenborg kirkebogsregister I-R
 Augustenborg Kirkebogsregister S-Å
 Augustenborg Begravelsesregister 1920 til 1935
 Fødte Sønderborg 1923-1929
 Fødte Sønderborg 1929-1939
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1930-1937
 konfirmerede drenge Sønderborg 1938-1943
 Konfirmerede drenge Sønderborg 1944-1946
 Konfirmerede piger Sønderborg 1924-1929
 Konfirmerede piger Sønderborg 1930-1939
 Konfirmerede piger Sønderborg 1939-1946
 Udvandrede fra Als
 Personregister 1800-1968
 Egen, viede 1905-1920
 Egen konfirmerede 1905-1924
 Egen konfirmerede 1925-1949
 Egen konfirmerede 1950-60
 Egen kirkebog, døde 1902-1919.
 Egen kirkebog døde 1920-1939
 Egen sogns kirkebogsregister
 Egen kirkebog døde 1940-1953
 Nordborg kirkeregister
 Notmark kirkebog 1820 - 1853
 Svenstrup Sogn Kirkeregister
 
 
Præstegården nr 149
1. Thomas. Chr Knudsen VI 99: Hr Thomas levede på reformationens tid og blev siddende i embedet, dog vedblev han i mange henseende at tilhøre pavedømmet og indstrøede ikke sjældent katolske legender og fabler i sine prædikener. Hvor længe han har levet efter denne tid, vides ikke. 
Blochs Fyns gejstlige. 
 
 
2. Hans Mathiesen f. 1494, Notmark?, d. 1566. Arends II 60: Hans Mathiesen var sognepræst i Havnbjerg (1533)-1566. Chr Knudsen VI 99: Hans Mathiesen må vist nok være en af de mænd, der her på øen straks er blevne grebne af det rene evangelium, og er vistnok kort efter reformationens begyndelse bleven valgt til præsti denne menighed, når man tager hensyn til, at hans søn er født omkring 1533. Når kirkebogen siger, at han døde mæt af dage og meget fortjent af denne menighed, da sigtes vist nok herved til hans iver for den evangeliske læres fremgang. 
W II 710, Blochs Fyns gejslige og en liste i bispearkivet. 
Deres børn: 
i Rasmus Hansen f. 1533. Se nedenfor. 
ii Mads Hansen f. 1533. Se kapellaniet i Lavensby. 
 
 
3. Rasmus Hansen f. 1533, Havnbjerg, d. 1566. Arends I 320: Rasmus Hansen var sognepræst i Havnbjerg 1566-1593. Chr Knudsen VI 99: Rasmus Hansen blev kaldet til sognepræst ved faderens død. Han druknede tillige med sin degn Henrik Hansen og nogle af sine sognefolk på vandet mellem Fyn og Als, da han vendte tilbage fra Odense, hvor han havde bivånet et landemode. Det skete ved styrmandens uforsigtighed, da man var ikke langt fra landet. Tavlen i kirken kalder ham provst, hvilket han dog ikke var. Snarere har han vel på grund af en eller anden stridighed været indstævnet for landemoden. Efter kirkebogen var han en meget brav mand. 1589 nævnes det, at han havde en god skov, som imidlertid led af hans nådes dyr. W II 710. J 1643. 
Deres børn: 
i Hans Rasmussen, degn i Havnbjerg fra 1600-1641. Se degneboligen nr 150. 
ii Karen Rasmussen f. 1576, se nedenfor. 
 
4. Hans Jørgensen gift med formandens datter Karen Rasmussen, født 1576, død 13 Dec 1641, Havnbjerg. Hans døde 19 Jan 1606. Arends I 419: Hans Jørgensen er formentlig den J.J. fra Sønderborg, der studerede i Rostock 1589. Hører i Sønderborg, sognepræst i Havnbjerg 1593-1606. Chr Knudsen VI 100: Hr. Hans Jørgensen med det latinske navn Johannes Georgi var tidligere hører ved ved skolen i Sønderborg, og er formentlig den Johannes Sagittarius (det latinske ord for pil), der tillige med Johannes Monrad i Ketting har vejledet flere unge mennesker til studeringen; thi i Oksbøl har der ikke på denne tid været nogen præst af dette navn. Ved at ægte formandens datter Karen Rasmusdatter blev han 1593 præst ved denne menighed, i hvilken tid han var meget svag og lidende. Han døde derfor 1605 plaget og svækket af en langvarig sygdom. Med sin hustru havde han 4 sønner og 2 døtre, der dog ikke navngives. Imidlertid er vist nok Thomas Lorentzen 1640 bleven gift med den ene datter, da der dette år holdtes bryllup i Havnbjerg præstegård. Sognepræsten hr. Andreas Brandt i Nordborg gav brudgommen en sølvske og bruden 1 rdl. (Nordborg kb). Hun er vist nok en datter af denne og en steddatter af den følgende præst. Christen Knudsen skriver, at amtsskriver Jørgen Jebsens hustru Barbara måske også er en datter af Hans Jørgensen, men det er ikke rigtigt, hun er en datter af Carsten Lorentzen i Sønderborg.  
W II 710, J 1643, V.f.K 2 rk IV 213, Sdb. Latinskole 23 f. 
Børn: 
i Elsabe Johansen født <1606, gift 28 Jun 1640, i Havnbjerg, Thomas Lorentzen, født < 1622. Elsabe Johansdatter nævnes ved vielsen 1640. Om det er hende eller en anden datter, der nævnes som fadder i Sønderborg 15 Okt 1624 hos Carsten Køkkenskriver uden navn som Ærv Carsten Brunkertsens datter til Havnbjerg, vides ikke, men da denne ingen døtre har, må det være hans steddatter. 
 
 
5. Christen Brunkertsen født 1586, Sønderborg, (søn af borgmester Peder Brunkertsen i Sønderborg) gift (1) 13 Jun 1606, med formandens enke Karen Rasmussen, født 1576, død 13 Dec 1641, Havnbjerg, gift (2) 18 Jun 1643, Anne Fabricius, født 1599, død 1646, begravet 15 Okt 1646. Christen døde 18 Apr 1647, Havnbjerg, begravet 26 Apr 1647, Havnbjerg. Han nævnes som fadder i Sønderborg 13 maj 1621 hos Carsten Køkkenskriver, 27 aug 1626 hos Carsten Schwertfeger, 3 aug 1627 hos Wulf Andersen, 18 maj 1630 hos Johan Lilliendal, Arends I 100: Christen Brunkertsen var ved universitetet i København 1602 ifølge kommunitetsmatriklen, kommunitetet var på den tid et stipendiat til bespisning af 100-200 fattige studenter, oprettet 1566. Sognepræst i Havnbjerg 1606-1647, provst 1641. Ved sønnens dåb 1618 er mandsfadderne M Johannis (må vist være sognepræsten i Nordborg Johannes Monrad), D David Monradius (sognekapellanen i Havnbjerg), D Dominicus Johannis (må være den senere hofpræst i Nordborg Dominicus Lorentzen, D Henricus Spleth (sognekapellanen i Ketting), D Jacobi Johannis (må vist være sognekapellanen i Egen), Christen Hansen, Christen Nissen Køkkenskriver, Christen Pedersen, Nis Hag på Melsgaard. Chr. Knudsen VI 100: Christen eller Carsten Brunkertsen, på latin Christianus Brunchardus, var jævnaldrende med flere andre unge mennesker, Johannes Brandt, Nicolaus Brandt, Dominicus Lorentzen og Mads Eriksen, der ligesom han gik til studeringen og blev senere ansatte som præster her på øen Als. Han blev forberedet hertil af Johannes Monrad, præst i Ketting, og Hans Jørgensen, præst i Havnbjerg, gik i Sønderborg og Flensborg skole. Senere modnedes han i Kiels og Lübecks skoler, indtil han blev student. Det vides ikke om han har studeret ved andre universiteter end København, men tidlig må han være blevet færdig, da han allerede 1606 i en alder af 20 år blev valgt af Havnbjerg menighed til deres sognepræst. Da han altså endnu ikke havde opnået den befalede alder af 25 år, har han vistnok søgt kongen om tilladelse til at blive ordineret, thi 22 mar 1606 sendte kong Christian den Fjerde en ordre til biskoppen i Fyn, om at ordinere Christian Brunkertsen, der lovligen af menige sognemænd skal være kaldet til at være sognepræst til Havnbjerg sogn i Nørreherred på Als. Såfremt forne hans vocation findes så lovlig, og han udi lærdom og levned er så skikkelig, som det sig bør. Ved denne lejlighed kaldes han af biskoppen C. Bruncardi, som om det var hans faders fornavn, andre steder kaldes han derimod Brunkertz. Kaldet har han fået ved at forlove sig med formandens enke. Han begynder ved sin tiltrædelse straks at føre en kirkebog, der er ført på dansk med latinske islæt, og er en af de ældste i Danmark. Derimod findes der ikke spor af tysk. Den er ført med god orden og nøjagtighed, men mangler for en del de indstrøede historiske bemærkninger, som vi gerne søger hos de gamle kirkebøger. Fra 7 jul 1625 til den 30 sep rasede der i sognet en temmelig smitsom sygdom, hvori der døde ikke færre end 54 mennesker. Sygdommen holdt sig nærmest til byerne Lavensby og Lunden, hvori vist flere familier rent uddøde. Således døde f.eks i løbet af 14 dage i Lavensby en Peder Hansen med kone og 6 børn og ligeledes Christen Suder med kone, 4 børn og en tjenestedreng. Man kan spore brugen af husenes afspærring derved, at sygdommen plejer at holde sig til visse familier. De døde er vistnok blevne nedkastede i pestkugler på kirkegården, således synes der at have været en sådan på den plads, hvor tårnet blev bygget og ligeledes på den sydlige side af kirkegården, steder, hvor ellers ingen plejede at begraves efter denne tid. 13 aug copulerende han i Ketting kirke i nærværelse af biskoppen, samtlige præster, kapellaner og degne på Als hr Jørgen Jespersen til Tandslet. 31 mar 1631 skrev biskoppen ham til angående en klage, som hans medtjener hr Zone Hansen havde indgivet over ham. Hvad sagen drejede sig om, vides ikke. Imidlertid må der snart være sluttet forlig; thi 3. påskedag blev der ifølge Nordborg kirkebog sluttet forlig mellem hr Christen og hans kapellan. Striden må atter være opstået, for 26 jul 1634 kom kapellanen hr Zones hustru i Havnbjerg til biskoppen i Odense og fortalte, at der blev plejet fjendskab mellem sognepræsten og hendes mand. 5 sep skriver bispen til provsten, at de atter er forligte. 7 maj 1631 satte bispen over til Als, hvor kirkernes regnskaber blev revideret. Dagen efter visiterede han i Havnbjerg kirke, børnene var ikke dårligt underviste. Efter Jesper Hansens død i Asserballe konstitueredes han af biskoppen først indtil videre som provst over hele øen den 28 feb 1640, 28 aug 1640 blev han virkelig indsat som provst. Hans anden hustru, der var enke efter sognepræst Jens Lund i Dybbøl bragte ham flere stedbørn ind i huset. Ved hans død havde han været præst i 41 år og provst i 7 år. Derimod siges det mindre rigtigt i Nordborg kirkebog, at han var 67 år. Begge embeder bestyrede han med en sådan visdom, fromhed og troskab, at mindet om ham ikke let vil udslettes hos de gode. Han var en lærd mand, der stadig læste og forskede med troskab efter sandheden i det guddommelige. Med omhu vågede han over fromheden og søgte altid at bevare en ren samvittighed. Ligeledes havde han ord for sin færdighed i at benytte det latinske sprogs skønhed og for sit kendskab til oldtidens historie (Havnbjerg kirkebog, Bloch Manuskript og Biskop Hans Mikkelsens dagbøger). Anne: nævnes som fadder i Sønderborg 25 mar 1625 uden navn som Hr. Jenses frue i Dybbøl. 
W II 710, J 1599, 1643. D.S. 1 rk V 309-316. Historiske S. & St. III 352. V.f.K. 2 rk IV 213, 230. Sb. Latinskole 23 f.  
Børn med Karen Rasmussen: 
i Johannes Brunkertsen født Apr 1607, Havnbjerg, døbt 26 Apr 1707, Havnbjerg. Achelis 1839: Johannes Brunchardius ved universitetet i Rostock maj 1633, København 24 Okt 1634. (1645, 1664) Forfatter. Han digtede et latinsk, tysk og dansk vers til rigsråd Jørgen Brahe til Hvedholms begravelse. Ehrencron-Müller II 122. Monrad, Selvbiografi s. 52ff. af J.G. Burmann Becker. 
ii Peder Brunkertsen født Feb 1610, Havnbjerg, døbt 15 Feb 1610, Havnbjerg. der synes med småt, at være tilføjet noget i kirkebogen, som jeg ikke kan læse. 
iii Christen Brunkertsen født Sep 1611, Havnbjerg, døbt 26 Sep 1611, Havnbjerg, død 1638, Havnbjerg, begravet 3 Okt 1638, Havnbjerg. der står en del latin ved hans dåb. Det er måske ham, der blev udnævnt til rektor i Ærøskøbing efter biskoppens brev til faderen, men måske på grund af sygdom er blevet forhindret i at modtage denne post. 
iv Jørgen Brunkertsen født Maj 1613, Havnbjerg, døbt 8 Maj 1613, Havnbjerg, død 3 Nov 1680, Sottrup. Achelis 2226: Georgius Bruchardus var ved universitetet i Rostock jun 1646. 1647 diakon i Sottrup ved Sønderborg. Måske resig. 1675. Ifølge Chr Knudsen er den senere degn i Ketting Jørgen Brunkertsen måske en sønnesøn. Arends I 101, J 343, Rost Mat. N.st.M.II 115, V.f.K 2 rk IV 230 note 2 239, 251 No 1. 
v Mathias Brunkertsen født Nov 1615, Havnbjerg, døbt 16 Nov 1615, Havnbjerg. 
vi August Brunkertsen født 25 Maj 1618, Havnbjerg, døbt 2 Jun 1618, Havnbjerg, gift NN _____, død 1700. August døde ca 1683, Ulkebøl. Achelis 2211: Augustus Brunchardi gik i skole i Odense, ved universitetet i København 11 dec 1645, 1651 diakon i Ulkebøl. Chr. Knudsen VI 154: August Brunkertsen var tvende gange ved at blive sognepræst på Als, men skønt han havde formående velyndere og begge gange blev understøttet af af tvende hertuger, lykkedes det dog ikke. Ved sin faders død 1647 opholdt han sig rimeligvis hjemme, hvorfor bønderne efter faderens begæring ønskede ham til deres præst under den betingelse, at han skulle ægte sin faders steddatter Dorthe Sophie Lund, og dette forlangende understøttede hertug Frederik med megen iver. Lensmanden Jørgen Wind sendte imidlertid fra Fyn Andreas Beyerholm, der til sidst efter lang strid udvalgtes til sognepræst og udsonede sig med familien i Havnbjerg præstegård ved at ægte ovennævnte Dorthe Sophie Lund, hvem August Brunkertsen ikke kunne forsørge. Således gik han altså glip af Havnbjerg kald, hvor han dog er bleven for det første, for 30 apr 1648 prædikede han i Tontoft (Nordborg) kirke. Imidlertid døde 1651 Poul Jensen Ewald i Ulkebøl, og nu kom han atter på tale ved dette sognekald; thi provsten hr David Monrad ville have sin søster, enken Margrethe Monrad blivende i brødet, hvorover kapellanen hr Ronæs og hans broder i Tanderup 8 aug 1651, dagen efter at biskop dr. Lauritz Jacobsen havde tiltrådt sit embede, rejste til Odense og besværede sig. Samme dag kom også hr Brunkertsen med hertug Johan Christians og lensmanden hr Mogens Kaas brev, at han måtte blive befordret hertil, dog siden han ingen kaldsbrev havde, kunne biskoppen ikke antage ham, hvilket lensmanden dog havde forlangt, hvorfor biskoppen den 10 august selv rejste ud til ham på Veirup og medbragte skrivelsen, hvortil han svarede, at bønderne på Als ingen ret havde til at kalde som andre steder, men rettigheden er hos lensmanden på Nyborg slot, og han nægtede, at hr Ronæs skulle have kaldet; thi han, lensmanden, havde lovet fyrsten, at Brunkertsen dertil skulle befordres, og da biskoppen endelig drev på, at hvo, der måtte have det, skulle have kaldsbrev, inden han kunne indvie ham, svarede lensmanden, at personen skulle komme igen med kaldsbrev. Endelig kom hr David Monrad 15 aug til biskoppen og berettede, at hertug Hans Christian var fornøjet med, at hr Ronæs blev sognepræst og hr Brunkertsen kapellan, hvilket endydermere stadfæstedes den 17 aug med hensyn til lensmanden. Hvorpå Hr August Brunkertsen den 14 Okt blev prøvet og indviet den 22. Han levede endnu 1666, da han holdt ligtalen over hr Carsten Lorentzens hustru. Han er formodentlig død 1683 eller kort efter, hvormed kapellaniet gik ind. Hans enke døde 1700, hvis han derfor har ægtet Margrethe Monrad, må han vist have været gift tvende gange, thi hun var født ca. 1600. Måske kunne den på Augustenborg 1736 i en alder af 82 år døde Chrisian August Brunkertsen være en søn af ham eller af broderen Jørgen Brunkertsen i Sottrup. Iøvrigt lærer man af hans historie, at på denne tid begynder man fra oven at gøre menigheden dens valgret stridig. Arends I 100, W III 431, J 1621, K.S. 4 rk II 657, 659, 665f. V.f.K. 2 rk IV 230. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
5. Otto Frederik Brandt f. 1659, Guderup, g. (1) 26 Jun 1689, i Havnbjerg, Margrethe Paulsen, f. 4 Nov 1674, dbt: 20 Nov 1674, Sønderborg, (datter af Hans Paulsen og Anne Marie Steuermann) d. 1715, Havnbjerg, g. (2) 23 Aug 1716, Margrethe Paulsen, f. 31 MAJ 1684, (datter af Tycho Paulsen og Margrethe Cruckow) d. 1755, begr: 1 Jul 1755, Nordborg. Otto død 15 Dec 1726, Havnbjerg, begr: 8 Jan 1727, Havnbjerg. Achelis 3457: Otto Frederik Brandt gik i skole i Lübeck 1679, ved universitetet i Kiel 9 jun 1679, Wittenberg 20 maj 1681, London 1685, teologi Leiden 26 mar 1686, sognepræst i Havnbjerg 1686-1726. Wiberg II 711: Otto Frederik Brandt blev ordineret 21 nov 1686, han opholdt sig ved Londons akademi, da han 1685 blev kaldet, og fik tilladelse til at blive der i flere måneder, var både i henseende forstand en meget kløgtig mand, og med hensyn til hjertet udrustet med en inderlig tro, hvorfor han også gjorde sig særdeles fortjent menigheden. Ejede et anseeligt bibliotek, som han skænkede sine eftermænd, og som endnu opbevares i præstegården. J 1643, C.lit. I 66, DS I rk VI 65, 145, Patr. slægter 233 f, 252 f. Børnene er bortset fra det ældste ikke fundet i Havnbjerg kirkebog, men anføres her efter en stamtavle af O H Moller (38 III). Faddere for Severin Stenløses børn gav ikke resultat for de af O H Moller nævnte svogre, dog var der en Michael Weber fra Hamborg. 
Børn med Margrethe Paulsen: 
i Elisabeth Charlotte Brandt f. 17 Jun 1691, Havnbjerg, g. 1710, Severin Steenløse, f. 1677, Tandslet, dbt: 11 Jul 1677, Tandslet, (søn af Samuel Steenløse og Syndet Paulsen) d. 13 Apr 1737, Sønderborg, begr: 26 Apr 1737, Sønderborg. Elisabeth død 21 Dec 1753. se anepar 465 Severin: Achelis 4085: Severin Steenløse var ved universitetet i Lepzig teologi i Rostock 10 jun 1700, cand theol København 29 nov 1703 (Helk), diakon i Sønderborg 1707-1737. Maleri af ham i Sønderborg kirke. J 322, Fr. B. II 111, Rost. Matr. DK XXIII 2102, DK XXI 1483 (Helk). 
ii Dorthe Sophie Brandt f. 14 Nov 1694, Havnbjerg, g. 1715, Jørgen Pedersen, f. 1671, Sønderborg, dbt: 20 Aug 1671, Sønderborg, (søn af Conrad Pedersen og Cathrine Brandt) d. 28 Feb 1749. Dorthe død 1765, begr: 30 OKT 1765, Nordborg. 931 b 1 Jørgen: Achelis 3728: Jørgen Pedersen var ved universitetet i Kønigsberg 6 maj 1689, Jena 14 maj 1690, København 12 nov 1701, sognepræst i Notmark 1701-1749. W II 462, III 748, J 1631, Nied F G XII 144, Sønderborg latinsk 17 3-2 n. Det er mærkeligt, at han som sognepræst i Notmark ikke har indført sine egne børns dåb i kirkebogen. 
iii Hans Brandt f. 1695. O H Moller 38 III: Hans Brandt er sekretær. 
iv Nicolai Brandt f. 1695. O H Moller 38 III: Nicolai Brandt var stud theol. 
v Peder Brandt f. 1695, g. Birthe Mossin,. O H Moller 38 III: Peder Brandt var købmand i København. 
vi Frederik Christian Brandt f. 1695. O H Moller 38 III: Frederik Christian Brandt er købmand i Hamborg. 
vii Anne Dorthe Marie Brandt f. 1695, g. 2 OKT 1727, Jacob Andreæ, f. 22 Sep 1702, Nybøl, (søn af Jacob Andreæ og Marie Sophie Møller) d. 25 Jul 1749, Hamborg. Jacob: Achelis 4954: Jacob Andreæ var novice ved universitetet i Kiel 16 1721, sognepræst i Nybøl 1725-1749. J 337, O H Moller X note 10, N st. M II 111, V.f.K. 2 rk IV 433. 
 
Degnens toft (nr 150B), der indtog omtrent det halve af Katkjær, blev efter degnekaldets nedlæggelse 1831 magelagt med præstekaldet, der i forvejen havde den anden halvdel (149B) af Katkjær. Præstekaldet, der nu havde hele Katkjær, gav genpart på Kirkebjerg (149C), hvor den nye skole blev bygget 1832, og hvor der tillige blev indrettet gymnastik og legeplads for skolebørnene.  
 

 
Web Design © Claus - Drives og administreres af Egen sogns lokalhistoriske forening