Fæsteboel nr 148 Chr. Knudsen H I 114: Dette boel har ligledes førhen været et fæsteboel under Nordborg amt. Det er det øverste og sidste boel i byen, længst mod øst. Det ligger ligesom de foregående i byen Overballe eller Østerballe. Det ligger lidt tilbage for sig, indhyllet i træer og støder ikke som de andre gårde i byen op til gaden, men en skummel mørk gyde fører fra vejen, der går igennem den foregående gårds gårdsplads indtil denne afsides gård. Den er et par gange i kirkebogen benævnt med et særskilt navn Havnbjerggaard. Det er ikke utænkeligt, at den i gammel tid kan have været en junkergård, det vil sige, at der har boet folk af adel på den, altså har været et adeligt sæde. Dens afsides beliggenhed for sig i en udkant af byen, uden at støde umiddelbart op til vejen og gaden, men derimod med en egen lille indvej, der godt i den tid kan have dannet en lille alle, kunne godt tale for denne mening. Der er måske ikke spor af befæstning og grave ved gården, derfor kan det godt i fordums tid have været sådant. Sporene kunne være udslettede. Men det var langt fra alle junkergårde, der var befæstede, det var kun den rige og ansete adel, der havde råd dertil, og det blev først senere almindeligt. Så skulle en sådan herre jo også føre hus derefter, holde et anseeligt antal karle og svende til at værge borgen. Det faldt vanskeligt for den fattige adelsmand. Den fattigere adel boede for det meste i byen i blandt de andre bymænd, når han ikke fandt det behageligere at leve som snyltegæst hos en mere formående adelsmand på en prægtigere gård, hvad der også tit i længden kunne volde vanskeligheder. En fattig junker ejede ofte kun en gård, undertiden en 2 til 3 gårde, men på sin egen gård var han dog altid sin egen herre. Boede han nu i byen i blandt de andre bymænd, ville han, hvor fattig og ringe han end kun være, dog gerne på grund af sin byrd hæve sig op over dem, søgte derfor helst at bo lidt for sig selv og indrette sig selv en smule bekvemmere end de egentlige bønder. Junkergårdene var i den ældste tid ikke store på areal, var for det meste kun gårde i størrelse som byens andre gårde, men en junker ejede i regelen flere gårde i byen eller omegnen, tit var hans besiddelser meget vidt spredte. De store herregårde er fra en senere tid, her på øen nærmest fra hertug Hans tid, der efter at have samlet hele øen ind under sig, først da så sig i stand til at nedlægge hele byer og enkelte gårde og ved at henlægge det indvundne areal under en enkelt passende beliggende junkergård, at oprette store herregårde eller mejerigårde. De junkergårde han således ikke havde brug for, nedsank til at blive almindelige fæsteboel for folk af almuen og bondestanden. Præsten Erik Pontoppidan siger i sit - Danske Atlas -, 7. del, om Havnbjerg sogn, hvor han havde været ansat som præst fra 1726-1735: Herregårde er her ingen af, men her skulle dog have været nogle, som ere nedlagte, dels førend, del i hertug Hans` tid. Herved sigtes der til, at der også her i sognet i gammel tid har været flere junkergårde. Til sådanne kan denne gård også godt have hørt, men den har da i alle fald tabt denne karakter før hertug Hanses tid; thi allerede 1483 hørte 13 gårde i byen Hackenbergh til Nordborg amt. En junkergård stod ikke under amtet, deraf ses det, at hele byen på den tid stod under kronen, og at beboerne var bønder, dels selvejebønder eller fæstere. Altså taler for det første gårdens beliggenhed for, at den har været en junkergård. For det andet taler også dens navn Hagenbjerggaard herfor. På denne måde benævnes oftest en til en by hørende junkergård, således Mels og Melsgaard, Thårup og Thårupgaard, Melet og Meletgaard, Helved og Helvedgaard, Tandslet og Tandsgaard, Maibølle og Maigaard eller Maibølgaard o.s.v. For det tredje kunne måske følgende sagn også hentyde derpå. I fordums dage boede der i Staggelhøi underjordiske væsener. Disse folk plejede at stå i god forståelse med naboerne og lånte ikke sjældent et og andet af disse, hvad de behøvede, de kunne nok også undertiden tage det selv, men leverede altid igen tilbage, hvad de på den måde havde lånt. De havde meget ofte deres gang ind til bonden (det øverste boel i Havnbjerg), og da således en gang en lille dreng var kommen ind til ham og havde bedt ham om, at han måtte tappe sig en smule øl i sit ølkrus, som han havde taget med sig, hvilet bonden gerne tillod ham, ankom der imidlertid til samme hun en mand, som fortalte, at han ved nylig at have gået over Staggelhøi havde hørt nogen nede i højen råbe de ord. No is Pipper Kong dødt! Da den lille dreng ved øltønden hørte disse ord, sprang han straks op, råbte: "Is Pipper Kong dødt, is Pipper Kong dødt!", løb sin vej og lod sølvkanden tilbage i huset, hvor den endnu længe blev opbevaret (Se også Alsiske stednavne 1994 side 207). Lad nu være, at dette sagn efterhånden har indhyllet sig i overtroens gevandt, på den måde, som det nu kommer til os, kan naturligvis intet menneske tro på det. Men det kunne dog måske ved nærmere eftersyn, skjule sig en eller anden sandhed under det omtågede klædebon. Sagnet drejer sig om en sølvkande, der en gang har været opbevaret i gården, det er den egentlige kerne i sagnet, det er den synlige genstand, der vedligeholdt og bevarede sagnet. Det slår dog vist ikke fejl, at en sådan genstand en gang har været tilstede i gården, om den end måske senere med så meget andet er gået al …….. gang. Alt det andet i sagnet er kun en slags forklaring af , hvorledes denne kostbare ting er kommen i en slet og ret bondegård. Det kunne kun tænkes og forklares på en overtroisk måde, da de nærmere omstændigheder var glemte og gået tabt. Sølvkanden vidner om, at der en gang har hersket større velstand og pragt i denne gård end ellers i almindelige fattige fæsteboeller Den taler i forbindelse med de ovenfor berørte grunde for, at gården en gang har været en junkergård og beboet af adeller Måske har man senere fundet den i jorden, hvor den med andet værdifuldt tøi kan være nedgravet i fejde og ufredstid. Måske kan der på kanden have stået en inskription, som man ikke forstod at læse eller ligefrem misforstod. De underjordiske væsener taler gerne som fremmed for folket tysk eller i alt fald plattysk, der kan måske længe har været i omløb en del ord og udtryk, som hin adel på gården har brugt, og adelen eller junkeren i hine tider talede gerne plattysk, hvad det egentlige folk, der brugte sit danske mål, havde svært ved at forstå. Men junkeren var for det meste en svøbe for folket, det frygtede ham og søgte tit ved at føje ham at holde det i det gode med ham. Da efterhånden den rette sag er glemt, sættes det sammen i overtroens tjeneste. Det var den nøgle, hvormed man lettest lukkede op og forklarede sig det dunkle og ubegribelige. Således kan sagnet forklares, og således skjuler der sig så oftest en sandhed selv i de mest overtroiske sagn, men sandheden er ikke let at finde, når den er bleven oversmurt af overtroens sorte beg eller forrettet af den hule tand.
Så vidt Christen Knudsen, et står fast, at omkring 1600 er dette boel et ganske almindeligt fæsteboel hvis første kendte ejer er:
1. Claus Madsen, f. 1555, ref. HA0041. d. 0 feb 1641 i Havnbjerg, begr. 2 feb 1641 i Havnbjerg. nævnes i et pengeregnskab fra ca 1600 og ved sønnens dåb 1607 i Havnbjerg. Han er den første kendte mand på fæsteboel nr 148 i Havnbjerg, hvor han er er gift før kirkebogens begyndelse 1606.
Børn:
i Christen Clausen f. 1597. Han fik boelet.
ii Thomas Clausen, f. 0 dec 1607 i Havnbjerg, døbt 6 dec 1607 i Havnbjerg, ref. DO0041.
2. Christen Clausen, f. 1597, ref. HA0380. gift 12 jun 1636 i Havnbjerg, Maren Jessen, f. 1612, ref. DC0380, d. 0 sep 1674 i Havnbjerg, begr. 16 sep 1674 i Havnbjerg. Christen død 0 feb 1681 i Havnbjerg, begr. 2 feb 1681 i Havnbjerg. nævnes som fæsteboelsmand på boel nr 148 i Havnbjerg i jordebøgerne fra 1649 og 1656 og har siddet for boelet i svenskekrigen fra 1657-1660. Maren: Maren Jesdatter nævnes ved vielsen 1636, hun synes ikke at være af Havnbjerg sogn, da hendes dåb ikke kan findes i kirkebogen. Præsten Anders Beyerholm skriver ved hendes død: Hun var et fromt Guds barn, et lys og en eksemplarisk hustru iblandt bønderkonerne, hvoraf man altså ser, at hun har været en sjælden brav og agtværdig kone.
Børn:
i dødtfødt barn, f. 0 nov 1637 i Havnbjerg, ref. DO0380, d. 0 nov 1637 i Havnbjerg, begr. 5 nov 1637 i Havnbjerg.
ii Jes Christensen, f. 1639 i Havnbjerg, døbt 24 feb 1639 i Havnbjerg, ref. DP0380.
iii dødfødt barn, f. 1641 i Havnbjerg, ref. DQ0380, d. 1641 i Havnbjerg, begr. 10 nov 1641 i Havnbjerg.
iv Christine Christensen, f. 1643 i Havnbjerg, døbt 28 jan 1643 i Havnbjerg, ref. DR0380. Se nedenfor.
v Anne Christensen, f. 1646 i Havnbjerg, døbt 22 feb 1646 i Havnbjerg, ref. DS0380.
3. Christen Christensen Møller, f. 0 nov 1627 i Havnbjerg, (søn af Christen Johansen Møller og Maren Jørgensen på kåd nr 157 i Havnbjerg) døbt 25 nov 1627 i Havnbjerg, ref. HA0674. gift 23 jun 1661 i Havnbjerg, Kirsten Clausen, f. < 1643, ref. DC0674, d. mar 1688 i Havnbjerg, begr. 18 mar 1688 i Havnbjerg. Christen Møller nævnes ved vielsen 1661, ved datterens dåb 1666 kaldes han blot Christen Christensen i Havnbjerg. 1671 er forvalter Rudolph Jessen gudfader. 1672 er Christen Christensen gudfader hos Hans Jørgensen i Havnbjerg. 1674 nævnes Christen Christensen ved datterens dåb og sønnens begravelse i Havnbjerggaard. 1674 er præstens hustru
gudmoder. Se også HA0893. Kirsten: Kirsten Clausdatter nævnes ved vielsen 1661 af Havnbjerg.
Børn:
i Maren Christensen Møller, f. mar 1662 i Havnbjerg, døbt 4 mar 1662 i Havnbjerg, ref. DO0674, d. nov 1668 i Havnbjerg, begr. 8 nov 1668 i Havnbjerg.
ii Christen Christensen f. dec 1663. Se nedenfor.
iii Anne Christensen Møller, f. sep 1666 i Havnbjerg, døbt 23 sep 1666 i Havnbjerg, ref. DQ0674.
iv barn, f. nov 1668 i Havnbjerg, døbt 7 nov 1668 i Havnbjerg, ref. DR0674. navnes kan ikke ses af mikrofilmen.
v Jes Christensen Møller, f. apr 1671 i Havnbjerg, døbt 2 apr 1671 i Havnbjerg, ref. DS0674, d. sep 1674 i Havnbjerg, begr. 6 sep 1674 i Havnbjerg.
vi Marike Christensen Møller, f. mar 1674 i Havnbjerg, døbt 15 mar 1674 i Havnbjerg, ref. DT0674.
vii Karen Christensen Møller, f. nov 1678 i Havnbjerg, døbt 1 dec 1678 i Havnbjerg, ref. DU0674, d. jul 1684 i Havnbjerg, begr. 6 jul 1684 i Havnbjerg.
viii Jes Christensen Møller, f. mar 1681 i Havnbjerg, døbt 23 mar 1681 i Havnbjerg, ref. DV0674, d. apr 1681 i Havnbjerg, begr. 10 apr 1681 i Havnbjerg.
ix Dorthe Margrethe Christensen Møller f. nov 1682. Se kåd nr 106 I Brandsbøl
x Karen Christensen Møller, f. aug 1685 i Havnbjerg, døbt 5 aug 1685 i Havnbjerg, ref. DX0674.
xi Maren Christensen Møller, f. feb 1688 i Havnbjerg, døbt 19 feb 1688 i Havnbjerg, ref. DY0674.
4. Christen Christensen, f. dec 1663 i Havnbjerg, døbt 1 jan 1664 i Havnbjerg, ref. HA0935. (1) gift 24 okt 1700 i Havnbjerg, Merethe Dominicussen, f. dec 1680 i Havnbjerg, (datter af Dominicus Mortensen og Maren Rasmussen på fæsteboel nr 143 i Havnbjerg ) døbt 25 dec 1680 i Havnbjerg, ref. DC0935, d. 1719 i Havnbjerg, begr. 1719 i Havnbjerg. (2) gift 1720, Kirsten Pedersen, f. < 1702, ref. DF0935. Christen død 1746 i Havnbjerg. navnet glemt ved dåben. Han nævnes ved vielsen 1700 i Havnbjerg. Anno 1733 den 31 apr er af og ved den kongelige herredsfogeds nærværelse bleven holden skifte og deling udi Havnbjerg som og Christen Christensen der samme steds hvilket kongeligt fæsteboel sin ældste søn Christen Christensen igen antog. Løsøre 160 rdl 18 sk. Gælden var 149 rdl, hvoraf de 4 børn Christen, Maren, Dominicus og Hans havde hver 15 rdl tilgode efter deres salig moder. Sønnen Christen havde tillige 40 rdl tilgode for sin hest og køer. For den liden ginge skyldtes 40 rdl. Tilovers blev 11 rdl og 18 sk., som Christen Christensen beholdt. Kun dødsåret anføres i kirkebogen. Kirsten: vielsesdatoen anføres ikke. Nævnes ved vielsen 1720 af Havnbjerg.
Barn af Merethe Dominicussen:
i barn, ref. DQ0935, d. feb 1706 i Havnbjerg, begr. 14 feb 1706 i Havnbjerg.
ii barn, ref. DR0935, d. jun 1706 i Havnbjerg, begr. 20 jun 1706 i Havnbjerg.
iii Christen Christensen, f. aug 1701 i Havnbjerg, se nedenfor.
iv Dominicus Christensen, f. sep 1703 i Havnbjerg, døbt 2 sep 1703 i Havnbjerg, ref. DP0935, d. 1706 i Havnbjerg. identisk med DQ0935 eller DR0935.
v Maren Christensen, f. mar 1707 i Havnbjerg, se smedekåd nr 96 i Svenstrup.
vi Dominicus Christensen, f. dec 1709 i Havnbjerg, Se fæsteboel nr 6 i Pøhl.
vii Hans Christensen, f. apr 1713 i Havnbjerg, døbt 8 apr 1713 i Havnbjerg, ref. DU0935.
Barn af Kirsten Pedersen:
viii Merethe Christensen, f. apr 1721 i Havnbjerg, døbt 14 apr 1721 i Havnbjerg, ref. DV0935, d. 1721 i Havnbjerg, begr. 1721 i Havnbjerg. Døds- og begravelsesdag nævnes ikke.
ix Kirsten Christensen, f. maj 1722 i Havnbjerg, døbt 31 maj 1722 i Havnbjerg, ref. DX0935.
5. Christen Christensen, f. aug 1701 i Havnbjerg, (søn af Christen Christensen og Merethe Dominicussen her på boelet) døbt 7 aug 1701 i Havnbjerg, ref. HA1108. gift 1732 i Havnbjerg, Anne Marie Jensen, f. jan 1709 i Brandsbøl, (datter af Jens Hansen og Anne Christensen på fæsteboel nr 97 i Brandsbøl) døbt 13 jan 1709 i Havnbjerg, ref. DC1108. nævnes ved vielsen 1732 af Havnbjerg. Han var sandemand. Anne: nævnes ved vielsen 1732 af Brandsbøl. Hun nævnes som gudmoder 1745 hos Jørgen Smed i Svenstrup.
Børn:
i barn, ref. DT1108, d. 1739 i Havnbjerg, begr. 1739 i Havnbjerg.
ii Christen Christensen, f. jul 1733 i Havnbjerg, døbt 19 jul 1733 i Havnbjerg, ref. DO1108, d. 1735 i Havnbjerg.
iii Anne Christensen f. jan 1735. Se fæsteboel nr 174 i Lavensby
iv Margrethe Christensen f. dec 1736. Se fæsteboel nr 144 i Havnbjerg
v Jens Christensen, f. apr 1739 i Havnbjerg, døbt 10 apr 1739 i Havnbjerg, ref. DS1108. Han fik boelet. Se nedenfor.
vi Kirsten Christensen f. mar 1741. Se bondegård nr 184 i Lavensby.
vii Christen Christensen, f. mar 1743 i Havnbjerg, døbt 17 mar 1743 i Havnbjerg, ref. DU1108.
viii Maren Christensen, f. feb 1746 i Havnbjerg, døbt 27 feb 1746 i Havnbjerg, ref. DV1108, d. 1748 i Havnbjerg. Kun dødsåret anføres i kirkebogen.
ix Anne Marie Christensen, f. feb 1746 i Havnbjerg, døbt 27 feb 1746 i Havnbjerg, ref. DW1108, d. 1748 i Havnbjerg. nævnes ved sin død som det andet tvillingebarn. Kun dødsåret anføres i
kirkebogen.
x Dominicus Christensen, f. feb 1749 i Havnbjerg, døbt 2 feb 1749 i Havnbjerg, ref. DX1108.
xi Anne Marie Christensen, f. jan 1752 i Havnbjerg, døbt 6 jan 1752 i Havnbjerg, ref. DY1108.
Jens Christensen ved skifte og deling 21 mar 1771. Søn. Synsmand.
Christen Jensen ifølge overladelseskontrakt af 4 feb 1800 (S&P I 686).
Jens Christensen ifølge overladelseskontrakt af 20 aug 1845.
Christen Jensen ifølge overladelseskontrakt af 9 dec 1880, nu artikel 3.
okt 2005
|
