Fæsteboel nr 143 Dette boel, der har nr 8, hos Chr Knudsen, har i ældre tid været et fæsteboel under Nordborg amt. Det ligger i byens Overballe eller Østerballe bagved præstegården. Førhen lå den gamle degnegård i dets umiddelbare nærhed. De tre første fæstere af dette boel hos Chr Knudsen er Peder Nielsen, Nis Jørgensen og Christen Oggesen, men de er alle forkerte.
1. Las Madsen nævnes i et pengeregnskab fra ca 1600, om han evt kan være en broder til Herman Madsen på boel nr 142 vides ikke, kun et er sikkert, at Herman Madsens søn Rasmus bliver den næste ejer af dette boeller
2. Rasmus Hermansen f. 1606, Havnbjerg, (søn af Herman Madsen på boel nr 142 i Havnbjerg) g. 24 Nov 1639, i Havnbjerg, Ingerd Nissen, f. Brandsbøl, dbt: 26 Okt 1617, Havnbjerg, d. Havnbjerg, begr: 23 Mar 1683, Havnbjerg. Rasmus døde Jan 1660, Havnbjerg, begr: 18 Jan 1660, Havnbjerg. Rasmus Hermans er vist nok opkaldt efter præsten Rasmus Hansen, der var et søskende barn til hans fader. Formanden havde rimeligvis ingen børn, så denne mands slægt får i fremtiden boelet i fæste. Rasmus Hermansen nævnes her på boelet 1639-1659. Han sad her under den svenske krig og har vel lidt en del slem medfart. Enken har vist siddet et par år, indtil datteren kunne overtage det.
Børn:
i Kirsten Rasmussen f. 1641, Havnbjerg, dbt: Havnbjerg, d. Havnbjerg, begr: Havnbjerg.
ii Maren Rasmussen f. 1643, Havnbjerg, dbt: Havnbjerg, se nedenfor.
iii Niels Rasmussen f. 1645.
iv Rasmus Rasmussen f. 1648, Havnbjerg.
v Peder Rasmussen f. 1650, Havbjerg.
vi Jørgen Rasmussen f. 1652.
vii Rasmus Rasmussen f. 1659, Havnbjerg.
3. Christen Nielsen f. 1632, g. 12 Maj 1664, i Havnbjerg, Maren Rasmussen, f. 1643, Havnbjerg, dbt: Havnbjerg, (datter af Rasmus Hermansen og Ingerd Nissen ovenfor ) d. <1703, Havnbjerg, begr: Havnbjerg. Christen døde 1679, Havnbjerg.
Børn:
i Rasmus Christensen f. 1667, Havnbjerg. død som barn
ii Niels Christensen f. 1670, Havnbjerg.
4. Dominicus Mortensen f. Elsmark, dbt: 1 Apr 1647, Havnbjerg, g. (1) 16 Apr 1680, i Havnbjerg, Maren Rasmussen, f. 1643, Havnbjerg, dbt: Havnbjerg, (formandens enke) d. <1703, Havnbjerg, begr: Havnbjerg, g. (2) 23 Sep 1703, i Havnbjerg, NN, d. 1720, Havnbjerg. Chr Knudsen H I 75: Dominicus Mortensens fader har måske tjent hofpræsten Domicus Lorentzen på Nordborg, og derfor ladet en af sine sønner opkalde med dette sjældne navn. Han bragte navnet ind på dette boel, og fra ham af har det spredt sig omkring i byen og videre til andre steder. Han nævnes 1680-1718. 1690 skyldte han årligt i tiende til Havnbjerg kirke 3 tønder byg og 2 tønder 5 skæpper havre, som blev leveret til købmand Hans Kaad i Sønderborg. Ligesom hos enkelte af de andre bønder leverede han 1 skæppe havre for meget, det er senere blevet rettet til 2 tønder og 4 skæpper havre. 1718 og 1719 leverede Dominicus i Havnbjerg det ene år 8 pund brød og det andet år 9 pund brød til kapellaniet i Lavensby, det skulle efter gammel takst være 12 pund brød. Han har altså ikke slået sine brød store nok op. Dog lader det ikke til, at kapellanen hr Johannes Brandt har påtalt det. 1702 må hans hustru Maren være død (fortegnelsen over døde mangler 1697-1704), thi 1703 blev Dominicus Mortensen atter gift med en fra Oksbøl, hvis navn ikke er anført i kirkebogen.
Børn:
i Merethe Dominicussen f. 1680, Havnbjerg.
ii Maren Dominicussen f. 1682, Havnbjerg.
iii Christen Dominicussen f. 1684, Havnbjerg, se nedenfor.
iv Anne Dominicussen f. 1687, Havnbjerg.
5. Christen Dominicussen f. 1684, Havnbjerg, dbt: 19 Okt 1684, Havnbjerg, (søn af Dominicus Mortensen og Maren Rasmussen ovenfor) g. 28 dec 1710, i Havnbjerg, Ellen Hansen, f. 1686, d. 1745, Havnbjerg. Christen døde 3 Nov 1729, Havnbjerg. 1707 bliver hans fæste af faderens boel udsat på grund af en ægteskabssag. 1718 får han fæste på faderens boel for 24 rdl, giver 1718 6 rdl, 1719 rdl, 1720 resten 9 rdl. Han blev viet til sin hustru om morgenen før folk kom i kirke. Det var noget usædvanligt, thi de skulle om søndagen vies efter prædikenen. Grunden har nok været ovenstående ægteskabsag, der anføres i fæsteregisteret i de sønderjyske fyrstearkiver under Nordborg-Pløn 1707. Ellen: nævnes ved vielsen som Ellen Hansdatter af Havnbjerg.
Børn:
i Maren Christensen f. 1711, Havnbjerg, se nedenfor.
ii Ellen Christensen f. 1713, Havnbjerg.
iii Hans Christensen f. 1715, Havnbjerg.
6. Peder Christensen Dominicussen g. 1733, i Havnbjerg, Maren Christensen, f. 1711, Havnbjerg, 15 Nov 1711, Havnbjerg, d. 1756, Havnbjerg, begravet 12 Maj 1756, Havnbjerg. Peder døde 1761, Havnbjerg, begravet 27 Okt 1761, Havnbjerg. Peder Christensen nævnes ved vielsen af Broballe, han fik boelet med hustruen, og kaldes som oftest i daglig tale Peder Dominicussen efter hende. 1739 sad han for boelet og skyldte i årlig tiende 1 skæppe rug til præsten, 3 tønder byg, 2 tønder 5 skæppe havre til kirken. Han var en god ven og nabo af præsten Ludvig Wegerslef. Han må ikke forvekslet med inderste Peder Christensen eller Peder Bom ved Mølleleddet.
Børn:
i Ellen Pedersen f. 1734, Havnbjerg.
ii Marike Pedersen f. 1736, Havnbjerg. død som barn
iii Christen Pedersen f. 1738, Havnbjerg.
iv Christen Pedersen f. 1740, Havnbjerg, se nedenfor.
v Marike Pedersen f. 1743, Havnbjerg.
vi Peder Pedersen f. 1746.
vii Domicus Pedersen f. 1749.
viii Ludvig Pedersen f. 1754. opkaldt efter præsten Ludvig Wegerslef
7. Christen Pedersen Dominicussen dbt Havnbjerg 16 mar 1740, g. (1) 23 Okt 1761, i Havnbjerg, Maren Jebsen, begravet 5 Feb 1784, Havnbjerg, g. (2) 3 Jul 1784, i Havnbjerg, Thore Jebsen. Christen begravet 17 Okt 1788, Havnbjerg. Ved faderens død fik han boelet, da han var 21 år. Han holdt altid godt naboskab med degnen Johan Johansen, som var gift med hustruens moster. 31 aug 1769 var Christen Dominicussen netop blev færdig med sin høst, de havde kørt det sidste læs korn ind og ladet det stå uaflæsset i porten, fordi det var bleven for sent. Men om natten henimod kl 3. trak et heftigt tordenvejr op, slog ned i gården og i et nu stod alt i lue. Hele gården med den ganske avl, 2 føl, kalve og grise, samt det meste af hans indbo gik op i luer. Stuehuset blev stående til loftet og ganske lidt af deres tøj fik de frelst. Det var et slemt tab for manden, man havde den gang endnu ikke dannet assuranceforeninger for indbo og løsøre, den private godgørenhed måtte her hjælpe og han er vel også nok bleven noget hjulpet af gode mennesker. Men det blev dog aldrig en fuld erstatning for det tab vedkommende led. En bonde måtte i de tider mangen gang gå omkring og selv ved tiggeri indsamle bidrag hos medlidende mennesker. De store tab, folk den gang kom til at lide ved ildsvåde, gjorde dem i høj grad forsigtige med ild og lys. Nu har man det så nemt med svovlstikker og med petroleum, nu kan man få sit gods fuldt forsikret, det er jo godt og fornuftigt. Men det avler også mangen gang sorgløshed og uforsigtighed, og hvad værre er, tit svig og bedrageri. 1772 ved udskiftningen fik han lige som de andre boelsmænd udlagt til sit boel et areal på 36 tønder, 1 skæppe, 43 roder, 38 fod stort mål i Søndermarken udad imod Oksbøl grundskel, Egetornsmark, nord for hans gårdsrum, på Bygebjerg og i Tranroi, samt skovlod i Tranroi og Erskov. Hans gårdsrum og togt udgjorde 1 tønde, 1 skæppe, 12 roder og 48 fod. 1775 ved udskiftningen af en fælledlod fik han lidt mere. 1779 ved skyldsætningen havde han i kvantitet 53 tønder 6 skæpper 10 roder, i kvalitet 45 tønder 4 skæpper 4 roder. Deraf ville gå en årlig kanon af 81 rdl 14 sk og 1 ort. Men herfra skulle drages: Tiende til kirken 3 tønder byg, 2 tønder 4 skæppe havre. Til præsten 1 skæppe rug, 10 æg, 16 skilling midsommertiende. Til degnen 1 skæppe byg, 3 brød til 12 pund, 3 skilling midsommertiende foruden de sædvanlige små ydelser til herredsfogeden o.s.v. ialt 9 rdl 47 sk. Altså blev den årlige kanon på amtsstuen 71 rdl 15 sk. 1 ort. 1783 blev kapellanibrødet 12 pund fastsat til et pengebeløb 7½ sk. og indført i skatteregisteret på amtsstuen. Den anden hustru var en ældre pige, der havde tjent ham, da den første hustru døde. Hans omstændigheder var ikke de bedste, branden havde forårsaget ham et slemt tab. Han kom undertiden ind og lånte en mindre som hos den gamle Johan Degn, men han kom altid til den fastsatte tid med pengene igen. Han var iøvrigt en skikkelig og brav mand, men han var lidt sær og temmelig folkesky. Han gik gerne af vejen, når han mødte nogen, eller gik så langt om til siden, som han kunne komme, at han kunne stikke forbi folk uden at blive tiltalt. Hans venskab for degnen kan ses deraf, at en søn er opkaldt.
Børn med Maren Jebsen:
i Peder Christensen f. 1763, Havnbjerg. død som barn.
ii Anne Christensen f. 1764. død som barn
iii Peder Christensen Dominicussen f. 1766. Se nedenfor.
iv Maren Christensen f. 1768. døde som barn
v Maren Christensen f. 1771.
vi Johan Jacob Chistensen f. 1774.
vii Anne Christensen f. 1776.
Børn med Thore Jebsen:
viii Marie Christine Christensen f. 1787, Havnbjerg.
8. Peder Christensen Dominicussen f. 1766, Havnbjerg, g. 3 Apr 1789, i Havnbjerg, Anne Ottesen, f. 1768, Havnbjerg, d. 1 Maj 1826, Havnbjerg. Peder døde 17 Jul 1826, Havnbjerg. Chr Knudsen H 1 78: Peder Dominicussen, hvis egentlige navn var Peder Christensen tog ved boelet 1788, da hans fader døde. Det gjaldt om et godt giftermål for ham. Han kunne nok have lyst til at fri til boelsmand Otto Pedersens datter Anne i Havnbjerg, der var eneste datter i sin faders gård; skete det, ville han altså blive arving til 2 boel på en gang. Til at bringe denne sag i stand, måtte den gamle Johan Degn være ham behjælpelig. Peder Dominicussen kom i denne tid ofte over til degnen, og de gik da gerne sammen op i piselen, hvor de talede om sagen og opsatte betingelserne, men degnens gamle pige Marike Lasses og drengen Jørgen Knudsen lurede ved døren, så at det blev ikke længe nogen hemmelighed. Peder Dominicussens søster Maren, der siden blev gift med kådner Christen Ohlsen på Hans Schillings sted, skulle igen have Otto Pedersens eneste søn Peder Ottesen, og hvis han ikke tog hende, skulle han give hende 200 rdl og en seng, men han døde imidlertid, forinden han nåede såvidt. Johan Degn fik en dag Otto Pedersen og Christen Dominicussen samlet hos sig, thi det skete førend denne sidste døde, og sagen blev bragt i rigtighed til begge parters tilfredshed. De blev gift 1789 og brylluppet stod på hustruens fødegård. Johan Degn var som ofte tilfældet en af forloverne. Den gang måtte der ikke holdes så store bryllupper som nu til dage. Når gæsterne var forsamlede kom vrøgerne gerne og skulle tælle, hvor mange der var med, at tallet en 30 familier ikke blev overskredet. Men de kneb naturligvis øjnene i, og der blev alligevel holdt store bryllupper. Da vrøgerne således ved denne lejlighed kom for at tælle, gik overkomplettet et øjeblik tilside ind til boelsmand Rasmus Rasmussen, og da man var færdig med dette arbejde, kom de igen frem, og først nu kunne man nyde sin mad i ro. Efter bordet bød man præstens og degnens famlie at gå op i et afsides kammer, hvor de alene blev trakterede med kaffe, thi på grund af sin sjældenhed og kostbarhed, var det endnu ikke blevet skik og brug at beværte hele selskabet med denne kostelige drik. Således gik det den gang til ved et bondebryllup. 1807 sad Peder Dominicussen for boelet, hans tiende udgjorde til præsten 1 skæppe rug, og til kirken 3 tønder byg og 2 tønder 4 skæpper havre. Han sad i den dårlige tid, hverken ejendomme eller korn var i nogen pris. 1819 kostede en tønde rug 2 rdl 32 sk. 1 tønde byg 1 rdl 46 sk. 1 tønde havre 1 rdl 20 sk. 1820 en tønde rug 1 rdl 43 sk. 1 tønde byg 1 rdl 4 sk. 1 tønde havre 30 sk. 1821 en tønde rug 1 rdl 6 sk. 1 tønde byg 1 rdl 4, 1 tønde havre 27 sk. 1822 en tønde rug 1 rdl 14 sk. 1 tønde byg 44 sk. 1 tønde havre 30 sk. 1823 en tønde rug 1 rdl 9 sk. 1 tønde byg 46 sk. 1 tønde havre 24 sk. 1824 en tønde rug 47 sk, 1 tønde byg 36 sk. 1 tønde havre 27 sk. 1826 en tønde rug 1 rdl 34 sk. 1 tønde byg 1 rdl 7 sk. 1 tønde havre 43 sk. (Kirkekornets salgspriser). Undertiden gik det vel også under disse priser. Det var dårlige tider og det kneb. Det kneb også for Peder Dominicussen. 1822 var han årlige skat til den kongelige kasse 153 rdl 85 sk og til Nationalbanken 33 rdl 94 sk i alt 187 rdl 83 sk. Men til samme tid var hans skatterestance løbne op til 1348 rdl 32 sk. De gik de følgende år måske endnu højere op. Andre boel i Nørreherred havde endnu større skatterestancer end dette boeller I vor tid vilde en sådan gæld ikke sige stort på et boel (skrevet 1886). Men når regeringen gjorde alvor af at inddrage sine skatter, var det ikke let at få penge til låns at betale dem med, især når vedkommende foruden restancerne havde endnu anden privat gæld. Desuden var der jo mindre pant og sikkerhed, jo større beløb restancerne udgjorde; thi disse havde prioritet frem for al anden gæld. Flere bønder fik penge til låns af Nørreherreds kirkekasse, det må Peder Dominicussen også have haft. Kirkekassen tabte ikke så lidt hist og her ved den ene og anden konkurs af landejendomme på de tider. Enkelte frelste sig ud af klemmen ved at sælge et eller flere grundstykker fra boelet, andre, der ikke så sig i stand til at få pengene, gik som sagt fallit, og boelet blev da mangen gang solgt for de stående restancer; thi der var ingen købere, en almindelig skræk beherskede alle, og derfor sank ejendommens pris. Peder Dominicussen hjalp sig ud af sin forlegenhed ved at sælge et stykke af sin store tørvemose. 14 sep 1826 gav direktionen for Als Nørreherreds kirkebestyrelse tilladelse til at sælge fra sit boel 2 tønder tørveland, imod at købesummen 200 rdl anvendtes til afdrag af de kongelige skatter. Dette stykke mose, der lå i rævegravene ved Oksbøl sognegrænse, solgtes til Hans Henrik Schmidt fra Nordborg: Det var kedeligt for stedets senere ejere, at en sådan fremmed mand om sommeren skulle have fri passage i deres jord og de har ofte beklaget sig derover. Men de må vel på den anden side vel betænke, at på denne måde ved at skille et lille stykke fra boelet, frelste han sin ejendom for sin familie. Man fristes næsten til at antage, at al denne pinlige uro og angst , som denne usikkerhed i ejendommens bevarelse, må have forårsaget, have forkortet denne families dage.
Børn:
i Christen Pedersen f. 1789, Havnbjerg.
ii Elisabeth Pedersen f. 1792, Havnbjerg.
iii Marie Pedersen f. 1794, Havnbjerg.
iv Otto Pedersen f. 1797. Se nedenfor
v Thore Pedersen f. 1800, Havnbjerg.
vi Peder Pedersen f. 1801, Havnbjerg.
vii Jacob Dominicussen. Han tjente en del år i Sønderborg og fik en god løn. Siden købte han en landejendompå Dybbølmark hinsides Sundet. Han måtte under begge krige 1848 og 1864 flygte fra sin ejendom, hans gård brændte og han led stort tab.
9. Otto Pedersen f. 1797, Havnbjrg, g. (1) 17 Maj 1828, i Havnbjerg, Clara Elisabeth Jessen, f. 1809, Elsmark, (datter af Hans Jessen og Ellen Christensen) d. 20 Aug 1833, Havnbjerg, g. (2) 5 Apr 1834, Marie Clausen, f. 30 aug 1811, Svenstrup, d. 1888. Otto døde 1863, Havnbjerg. Da hans ældste broder Christen Pedersen, som aldrig har ført navnet Dominicussen, var blevet opdraget i sin morfader Otto Pedersens gård, og fik denne mands boel, så skulle Otto Dominicussen derimod en gang i tiden have sin faders gård. Han blev derfor hjemme i fødegården og tjente sin fader, indtil han ved dennes død 1826 fik dette boeller Det skete ved overladelseseskontrakt af 3 jul 1827 (S&P II 45). Det var ikke under de bedste forhold, at han tog ved boelet, hans faders omstændigheder var ikke gode. Han havde indgivet ansøgning til kirkedirektionen, om at sælge et grundstykke fra gården. Bevillingen indtraf først efter hans død, og Otto Dominicussen solgte nu et stykke af sin store tørvemose for 200 rdl, hvorved han søgte at lette lidt på de betydelige skatterestancer, der hæftede på boelet. Derfor sad han naturligvis i de første år og var trykket af sin gæld. Dette var vel for en del grunden til, at han i de første år forblev ugift, medens hans søster Thore holdt hus for ham. Skønt hans omstændigheder i de første år ikke var for gode, købte han dog 1832 den grund, hvor den gamle degnegård med have lå i byen. Den lå passende for Otto Dominicussen, især da det desuden ville være en ubehagelighed for boelet at få fremmede folk ind på degnegården, da dens have gik næsten lige op til boelets stuehus. Han fik lov til at nedbryde degnegården, men skulle lade et lille hus med et stykke af haven stå til fri benyttelse for degneenken og hendes 2 ugifte døtre Cathrine og Helene Tychsen, sålænge nogen af dem levede. Dog vandt han straks en smuk have til boelet og blev fri for det nære naboskab. 1833 havde boelsmand Otto Pedersen i Havnbjerg til sit boel 44 tønder 1 skæppe og 4 roder land stort mål. Johannes Moes i Nordborg, der havde fået Hans Henrik Schmidts sted med dennes datter, havde af boelet 1 tønde 6 skæppe land. Otto Dominicussen fik med denne sin anden kone et rigt udstyr og en del penge, hvorved hans omstændigheder kendeligt forbedredes, tilmed da tiden nu forandredes til det bedre. At der var kommet penge til huset sporedes straks derpå, at han byggede sig et nyt stuehus af grundmur og forbedrede sine ladebygninger. Det var for gamle Laues penge, sagde folk. Dog fik han tillige i Marie Clausen en skrap og dygtig kone, måske vel skrap mod sine stedbørn. 1847 findes Otto Dominicussen endnu som mand på dette boeller Da jomfru Helene Tychsen gjorde dem tiden temmelig lang, byggede det et lille pænt aftægt, beliggende lidt skråt for hendes bolig. Først ved hendes død vandt boelet den sidste rest af den gamle degnegård, der nu er helt forsvunden, og en gang har indtaget omtrent al den plads, som ligger mellem dette boel og smedens hus, med siden ud til gaden, en lille blomsterhave foran og bagved en ladebygning, en gårdsplads og en kålhave, samt en lille toft i Katkjær, der 1831 kom til præstekaldet imod et stykke af Kirkebjerg, hvor den nye skole kom til at ligge. Otto Dominicussen var en mand af middelhøjde, en brav og skikkelig mand af middelhøjde, der i de sidste år blev lidt sær, mørk og tung i hovedet. Marie: Ifølge Chr Knudsen skal hun være en uægte datter af boelsmand Lauritz Aagesen ved Himmark Strand, men ifølge kirkebogen er hun en datter af en soldat Claus Hansen fra Ertebjerg og salig boelsmand Hans Bødker i Svenstrups datter første gang besvangrede Ellen. Om man senere har fundet ud af noget andet, eller om hun måske er kommet i pleje hos Lauritz Aagesen, ved jeg ikke.
Børn med Clara Elisabeth Jessen:
i Peder Dominicussen f. 1829.
ii Anne Dominicussen f. 1832, Havnbjerg. Gift med høker og kådner Claus Peder Clausen af Brandsbøl.
Børn med Marie Clausen:
iii Lauritz Dominicussen f. 1835, Havnbjerg, g. Schnell. Han blev indkaldt i krigen 1864, tjente i flere år hos pastor Schmidt i Oksbøl, hans hustru tjente ligeledes i Oksbøl præstegård. De rejste siden til Amerika. Han var en ung smuk, pæn og ordentlig karl. Schnell: hun var af Ketting sogn.
iv Clara Elisabeth Dominicussen.
v Ellen Dominicussen f. 1842, Havnbjerg.
vi Anne Marie Dominicussen f. 28 Feb 1848, Havnbjerg.
vii Maren Dominicussen f. 1850, Havnbjerg.
viii Eleonore Dominicussen f. 1853, Havnbjerg.
10. Peder Dominicussen f. 1829, Havnbjerg, g. 1864, i Havnbjerg, Cathrine Iversen, f. 1841, Engsletgaard. Han overtog faderens boel 1 Okt 1864.
Børn:
i Otto Dominicussen f. 19 Aug 1865, Havnbjerg, d. 29 Dec 1883, Havnbjerg. Død af lungesvindsot.
ii Christian Dominicussen f. 16 Aug 1868, Havnbjerg.
iii Peder Dominicussen f. 20 Nov 1869, Havnbjerg.
iv Elisabeth Dominicussen f. 27 Nov 1871, Havnbjerg.
v Anne Marie Dominicussen f. 8 nov 1874, Havnbjerg.
vi Jørgen Dominicussen f. 12 Okt 1873, Havnbjerg, d. 24 Okt 1873, Havnbjerg.
vii Jørgen Dominicussen f. 12 Okt 1876, Havnbjerg.
viii Cathrine Dominicussen f. 14 Maj 1878, Havnbjerg.
ix Anne Dominicussen f. 14 Sep 1880, Havnbjerg.
x Hans Dominicussen f. 6 Nov 1883, Havnbjerg, d. 16 Dec 1886, Havnbjerg.
|
