Lysabild præstegaard 1. Jørgen Pedersen
2. Daniel Jørgensen Quercinus, (søn af Jørgen Thomsen i Guderup præstegård) ref: LY0153. (1) gift 27 jul 1567, Cathrine Boisen, ref: MC0152. (2) gift 31 feb 1580, Karen Bjørnsen, ref: MF0152. Daniel død 8 apr 1582 i Lysabild. Arends II 178: Daniel Jørgensen Quercinus var præst i Lysabild 1568?-1582.
J 1598, J1607, R.A. No. 154. 541. 822.
PT 1881 11: Daniel Georgii fik ved overenskomst med bønderne de ægter, hvilke disse fra arilds tid havde været præsten skyldige, således regulerede, at nogle skulle pløje, andre køre gjødske, andre hjemkøre brændsel, og atter andre i stedet for deres kørsler græsse kvæg for præsten. I Christiern Bruns optegnelser (Samlinger til Fyns historie og topografi VII 266-267) fortælles om det tragiske endeligt præsten hr. Daniel Jørgensen i Lysabild fik: Anno 1582 den første dag aprilis, som var en søndag, var der kommen en fin præstemand til mester Niels Jespersen, som den tid var superintendant og bisp her i Fyns stift. Og samme præst hed her Daniel, havde hjemme på Als i Lysabild og var en provst der på landet, hvilken jeg og selv haver kendt og set i synoden tilforn udi Odense. Denne samme begyndte at klage sig samme førbenævnte søndag for bispen, at han var så bange og bedrøvet i sit hjerte, han vidste aldrig, hvor han ville hen, og tyktes hans samvittighed var meget urolig. Dominus episcopus trøstede ham og bad ham bede Gud om nåde og søndernes forladelse for christi skyld etc. Men om anden dagen skar han sin strube ud og sad så og blødte i et bækken på forne mester Nielses stenstue, og ingen vidste af det, før end folk var gået til højmesse om morgenen, da sendte mester bud til ham, om han ville gå med ham i kirke. Den tid budet kom til ham, sad han og blødte i et bækken. Og straks sendte mester Niels bud i Gråbrødre kirke efter mester Jørgen Simonsen, som er pastor der, og nogle flere folk, og de kom til ham og trøstede ham og bad ham skrive, hvad hans hjertelast var, om han kunne ikke tale med munden. Og der de havde rakt ham papir, pen og blæk, skrev han på et stykke papir slig en mening han havde, som i en sum er nu, som her efterfølger: ------HER SKAL INDSÆTTES ET STYKKE LATINSK TEKST-------------Derefter finge de badskæreren til ham, at han forbandt ham, og kom end
til sig, at han kunne noget snakke og tale med folk, men dog døde han hjemme i sit hus på Als 8 dage derefter udi en sand penitents og christi bekendelse, efter at han denne samme sin alvorlige poenitents havde bekendt i Odense for prædikanterne, som der var, og hjemme i sit hus, og havde taget det højværdige christi legeme og blods sakramente til sig etc. Et kongebrev fra fynske og smålandske tegnelser I 257 gengives i Samlinger til Fynsk Historie og Topografi VIII 286-287 som følger: Lauritz Brockenhus fik brev en præst på Als anrørendes: Vor gunst tilforn. Vider, at vi nu af breve og beretning have noksom fornummet, hvorledes sig haver tildraget med den præst af Alsø, som udi vor købstad Odense udi sygdom, han var udi falden, sig selv havde stukket og skåret, og af samme sår, siden han er fremkommen, er død bleven, dog med kristelig skel, rede og afsked; og vi efter al lejlighed og omstændighed have nådigst, bevilliget og tilladt, at samme præsts hustru og arvinger må nyde og beholde hvis gods han haver efterladt. Thi bede vi dig og vil, at du samme arv og gods af beslag, som du på vore vegne derover haver, løs og kvit giver, og det foreskrevne præsts hustru og arvinger ubehindret lader følge. Dermed etc. Datum Frederiksborg 30 apr 1582. Cathrine: død før 1581.
Barn af Cathrine Boisen:
i Aneke Danielsen, ref: MO0152. gift 8 nov 1590, Mandix, ref: UA0352.
Barn af Karen Bjørnsen:
ii Jørgen Danielsen, født 1581 i Lysabild, ref: UA0353. gift 19 apr 1618, Gertrud Frandsen, ref: UA0252. Jørgen død 4 maj 1638 i København. PT 1887 287-288: Her oplyser H F Rørdam, at Jørgen Danielsen nåede en så anset stilling i København, at universitetet ved hans død hædrede ham med et latinsk program, af hvilket jeg har uddraget følgende personalhistoriske efterretninger, der også kunne tjene til i væsentlig grad at udfylde, hvad Dr. O. Nielsen har meddelt om denne mand i sin Københavns historie og beskrivelse III 212-213: Jørgen Danielsen var født i Lysabild på Als, hvor hans fader, Hr Daniel Jørgensen var præst og provst. Moderen hed Karen Bjørnsdatter. Da Faderen døde tidligt, kom sønnen med sin moder til morbroderen Johan Bjørnsen i Flensborg, indtil moderen anden gang blev gift med Mouritz Mandix, søn af Marcus Mandix, forhen borgmester i Flensborg. 13 år gammel kom Jørgen Danielsen til Fyn efter foranledning af nogle adelige, der havde fundet behag i hans opvakte og behagelige væsen. Han lærte nu at læse og skrive det danske sprog, og 16 år gammel kom i tjeneste hos nogle adelige
jomfruer af familien Skinkel, hvilke boede i Odense, hvor han stræbte videre at uddane sig. Efter et års forløb antoges han i tjeneste af de omtalte jomfruers broder, Morten Skinkel til Østrup og Søholm, der fandt særdeles behag i hans flinke og raske væsen og i hans dygtighed til at udrette, hvad man satte ham til. I 11 år tjente han den nævnte mand først som skriver og siden som foged over hans og søstrenes godser i Fyn, Sjælland og Skåne. Derpå blev han af Herluf Daa til Snedinge, der var lensmand over Island, sendt op til dette land som hans fuldmægtig, et hverv han skilte sig ved til beboernes tilfredshed, som de vidnesbyrd, de gav ham ved hans bortrejse, godtgøre. Opholdet på Island var dog ikke gavnligt for hans sundhed, hvad enten det nu var det strenge klima eller den forandrede levemåde, der virkede skadeligt på ham. Nok er det, at han
måtte begive sig til Hamborg for at søge lægehjælp. Da han atter var kommen til kræfter, drog han til Danmark for på sin herre, Herluf Daas, vegne at aflægge regnskab for de kongelige rentemestre. Imidlertid havde han 14 dages efter påske bryllup med en enke ved navn Gertrud
Frandsdatter. Kort efter blev han af den øverste rentemester, Sivert Beck til Førslev beskikket til renteskriver, og 1620, da det islandske kompagni oprettedes valgtes han til en af bestyrerne i dette. På grund af hans udmærkede dygtighed til offentlige forretninger valgtes han 1622 med kongens samtykke til rådmand i København, idet han nedlagde renteskriverbestillingen. 1625 blev han efter befaling af kongen af kansler Christian Friis til Kragerup beskikket til at føre opsyn med Det
ostindiske Kompagni. Den 17 sep 1629 udnævnte kongen ham til borgmester i København. Efter at være hædret med mange tillidshverv døde han den 4 maj 1638 efter tre års svagelighed ca 56 år gammel.
O H Nielsen i sin Københavns historie og beskrivelse III 212-213: Jørgen Danielsen (1629-1638) blev indsat som borgmester 17 feb 1629. Han var bleven rådmand 1 mar 1622. 1619 var han en af de udvalgte borgere, der indvilligede i mageskiftet om søerne. Om hans død indeholder
rådstueprotokollen følgende: Anno 1638 den 4 juni blev borgmester Jørgen Danielsen fra hans nu moxen på tre års tid lange kontuerlige sygdom ved den timelige død nådeligen forløst, og hans lig den 11 juni dernæst efter til sit begravelse og sovekammer udi Helliggeisthus kirke hæderlig
bestædiget. Han var gift med byfoged Anders Mikkelsens enke. Hans Mandixen kaldes 1620 og 1636 hans broder; sidstnævnte år fik han befaling til at opstå fra retten, når dennes sag kom frem for magistraten. I ethvert tilfælde har de været halvbrødre. 1620 forpagtede han i forening med et kompagniskab kronens told af det fremmede øl, der indførtes i København, på 3 år for en årlig
afgift af 15000 rdl. 1623 var han i kompagni med Mikkel Vibe om at sende en ladning byg til Norge. Han var også medlem af Islandske kompagni. Fra 1625 til sin død fik han 500 daler årlig af kongen for at underholde de sjællandske postbude, han blev heri efterfulgt af Johan Bram. 1625 købte han af kongen en stor gård i Stenboderne, som Hans Simonsen havde ejet (nu Amagertorv nr 25 og Læderstræde 28, skrevet 1877-1892); den gik ud til Læderstræde og havde et 3 loft højt hus, der synes at have ligget med gavlen til gaden, han solgte den igen 1638 til Jørgen Vind til Gundestrup (Norske rigsreg. V 347, Grundtvig Meddel. fra Rentek. Arkiv 1872 side 302).
3. Petrus Conradi, ref: LY0001. gift 3 nov 1588, Anne Berndes, (datter af provst Johannes Berndes i Broager) ref: MC0001. Petrus død 0 mar 1620, begr. 10 mar 1620 i Lysabild. Arends I 162: Petrus Conradi blev formentlig student fra Kønigsberg 1572, slotspræst i Sønderborg 1576, sognepræst i Lysabild ca 1584-1620.
W II 350, J 323,1607,1651, Køn Matr I 51, Schl. Holst. Anzeige 1759 s. 492. R.A. No. 702, V.f.K. 2 rk IV 218.
Børn:
i Johannes Conradi, ref: UA0501. Han blev gift med NN, ref: YC0501. Johannes død 27 mar 1657. Achelis 1315: Johannes Conradi var ved universitetet i Kønigsberg 26 maj 1614, magister Wittenberg 18 maj 1619, 1615 prorektor Kønigsberg latinskole, 1623-1630 hofpræst og provst på Glücksborg, ca 1630 sognepræst i Adelby, sognepræst i Bov 1631-1657. NN: Nævnes som fadder 3 jul 1636 hos Jacob Mathiesen i Sønderborg Nævnes som fadder i Sønderborg 1636 uden navn som magisterens frue i Bov.
Arends I 162, DK XXII 2039, J 905, J 966, J 994, C. lit. I 110, Køn. Matr. I 213, P.T. 2 rk II 288 note 1, V.f.K 2 r IV 221, 225f, 444f.
ii Petrus Conradi født 1596. Se nedenfor.
iii NN født < 1600, ref: VC0208. Hun blev gift med Peder Rumohr, født < 1590, ref: SG0208, død < 1650. Nævnes som fadder i Sønderborg 1621-1638 uden navn som Peder Rumohrs
frue, 1634 nævnes hun som en søster til Agnes, da denne står fadder. Jeg antages, at denne Agnes er identisk med den Agnes Petri der står hos hendes børn. Heraf kan udledes, at Peder Rumohrs
hustru er en datter af sognepræsten Peder Conradi i Lysabild. Familienbuch Clausen i LA ÅB s. 6: Peder Rumohr nævnes som fadder i Sønderborg 16 okt 1612 hos tingskriver Claus Pedersen. Peder Rumohr nævnes som fadder i Sønderborg 1618-1645. Peder Rumohr er måske identisk med Peder Husfoged, SG0287. Den 17 jun 1638 fik Peder Rumohrs karl et barn døbt uden at han nævnes ved navn. Peder Rumohr nævnes som salig, da datteren Elline står fadder 14 jul 1650.
Børn:
i Morten Rumohr, født 0 nov 1618 i Sønderborg, døbt 22 nov 1618 i Sønderborg, ref: S00354.
ii Eleonore Sophie Rumohr, født 0 apr 1621 i Sønderborg, døbt 2 apr 1621 i Sønderborg, ref: S00943. nævnes som fadder i Sønderborg 17 aug 1645 hos Jacob Mathiesen, nævnes som fadder i Sønderborg 1645-1653.
iii Dorthe Rumohr, født 0 aug 1622 i Sønderborg, ref: S01278.
iv Ellina Rumohr, født 0 maj 1624 i Sønderborg, døbt 9 maj 1624 i Sønderborg, ref: S01658.
v Sophie Cathrine Rumohr, født 0 okt 1626 i Sønderborg, døbt 29 okt 1626 i Sønderborg, ref: S02049.
vi Alexander Christian Rumohr, født 0 dec 1627 i Sønderborg, døbt 1 jan 1628 i Sønderborg, ref: S02318.
vii Johannes Rumohr, født 0 mar 1629 i Sønderborg, døbt 25 mar 1629 i Sønderborg, ref: S03529.
viii Claus Pedersen Rumohr, født dec 1632 i Sønderborg, døbt 2 dec 1632 i Sønderborg, ref: VV0208.
iv Agnete Pedersen født < 1606, ref: VC1282. gift 20 sep 1635 i Sønderborg, Jacob Mathiesen Cappel, født < 1618, (søn af NN) ref: SG1282. 1635-1636 nævnes hun som Jacob Mathiesens frue, 1646 som Jacob Cramers frue, . Jacob: Jacob Mathiesen nævnes som fadder i Sønderborg 1633-1636, Jacob Cramer nævnes som fadder i Sønderborg 1636-1645, 13 nov 1636 kaldes han Jacob Cappel Cramer. 25 mar 1645 kaldes Jacob Mathiesen v. Cappel. Har barnedåb i Sønderborg 1636-1645.
Børn:
i Marine Jacobsen Mathiesen, født jul 1636 i Sønderborg, døbt 3 jul 1636 i Sønderborg, ref: VO1282.
ii Margrethe Jacobsen Cramer, født aug 1638 i Sønderborg, døbt 31 aug 1638 i Sønderborg, ref: VP1282.
iii Mathias Jacobsen Mathiesen, født aug 1645 i Sønderborg, døbt 17 aug 1645 i Sønderborg, ref: VQ1282.
4. Petrus Conradi, født 1596 i Lysabild, ref: LY0005. Han blev gift med Anne Marie, ref: MC0005. Petrus død jun 1667 i Lysabild, begr. 14 jun 1667 i Lysabild. Achelis 1329: Petrus Conradi var ved universitetet i Greiswald 30 mar 1615, Kønigsberg 17 aug 1615, København 18 maj 1620 (Helk), samme år sognepræst i Lysabild, 1653 tillige provst. Ifølge Nordborg kb prædikede han ved sognepræsten i Asserballe hr Henrik Hansens begravelse 1653, og
ifølge samme bog var alle præsterne 16 feb 1654 forsamlet til provsten i Lysabild, at contribure til den i Svenstrup afbrændte gård. 22 mar 1655 visiterede han i Nordborg kirke og eksaminerede børnene. Nordborg kb: 16 jul 1634 var der præstekalent i Hørup, hvor hr Peder prædikede over Joh 15,9-22. 15 aug 1658 visiterede han som provst
Nordborg kirke, ligeså 8 apr 1660. Ved hans død prædikede hr Johannes Monrad i Ketting over Es 46, 1.2.
Arends I 162. W II 350, 726, J 1599, J1607, Greifsw. Matr, Køn. Matr I 220, PT 1 rk II 12f, V.f.K. 2 rk IV 218, IV 232, VIII 108.
Børn:
i Margrethe Conradi, født 1642 i Lysabild, døbt 3 okt 1642 i Lysabild, ref: MO0005.
ii Peder Conradi født 1646. Se nendenfor.
5. Peder Conradi, født 1646 i Lysabild, døbt 16 sep 1646 i Lysabild, ref: LY0105. Han blev gift med NN, ref: MC0105, død nov 1680 i Lysabild, begr. 8 nov 1680 i Lysabild. Peder død nov 1680 i Lysabild, begr. 8 nov 1680 i Lysabild. Sognepræst i Lysabild, han og hustruen blev begravet samme dag.
Børn:
i datter, født jul 1674 i Lysabild, døbt 22 jul 1674 i Lysabild, ref: MO0105.
6. Didrik Christensen Riisbrich, ref: LY0165. gift 6 jul 1681 i Lysabild, Cathrine Monrad, født jun 1659 i Ketting, (datter af Johannes Monrad og Eleonore Lorentzen i Ketting præstegaard) døbt 10 jun 1659 i Ketting, ref: MC0165, død 00 1706. Didrik død 1683 i Lysabild, begr. 8 feb 1683 i Lysabild. Achelis 2909: Didrik Christensen Riisbrich gik i Roskilde domskole, Sorø 2 jun 1664, universitet i København 16 feb 1665, Heidelberg 1666, Kiel 4
apr 1666, 1674 sognepræst på Skt Thomas, 1681-1683 sognepræst i Lysabild.
Arends II 202, W II 351, 726, J 1607, DS 1 rk VI 56, 58. KS 5 rk II 298.
Børn:
i Johan Christian Riisbrich født 1682. Se Oksbøl præstegaard
7. Jens Pedersen Roskilde, født 1645 i Roskilde, (søn af Peder Jensen og Maren Jacobsen) ref: MF0299. gift 12 mar 1676, Clara Elisabeth Schytte, født 1639 i Ålborg, (datter af Christen Nielsen Schytte) døbt 20 maj 1639 i Ålborg Budolphi, ref: LY0299, død 1716 i Lysabild, begr. 6 okt 1716 i Lysabild. Jens død 1687 i Lysabild. Wiberg III 464, II 351 og sup. 106: Jens Pedersen Roskilde blev student fra Roskilde 1661, cand theol 29 okt 1668 med karakteren illum, cantor ved Københans skole 1670, fik 11 nov 1674 succession på embedet som sognepræst i Vammen, Bigum og Lindum, ordineret 27 jan 1675, men nåede ikke at tiltræde embedet, da han 1676 blev afsat formedelst lejemål, fik tilgivelse 23 apr 1676, blev skibspræst i krigsflåden, 1677 residerende kappellan i Lysabild, 6 feb 1683 sognepræst samme sted. Herefter blev kapellaniet nedlagt og omdannet til enkesæde. Han var hård og brutal, havde en bitter strid med degnen Anders Knudsen, som han fik afsat ved en provsteret 1686. PT 1881 28: Han fandtes i sin tid afbildet sammen med sin kone i stor format på et billede i Lysabild kirke. Clara: PT 1881 s. 27: Sønnesønnen og degnen Eduard Eduardsen Schultz den yngre i Lysabild har om sin farmoder skrevet følgende: Clara Elisabeth Schytte var doktor Christian Schyttes datter i Ålborg (hvilken doktor siden blev afhentet til København og blev kongens livdoktor). Hendes portræt står i stor form aftegnet i Lysabild kirke. Hun havde med min oldefader (den tids ord for bedstefader) 11 børn, af hvilke min fader Eduard var den yngste og født 1667. Ved sin første mands død overlod min oldemoder sønnen Eduard til videre opdragelse hos hendes broder Christian Schytte på Glomstrup, tog en søn Christian med sig, og søgte hendes gamle patroner og hendes faders venner i København og opholdt sig der til lejlighed ville falde og ernærede sig med at destillere rare akvaviter. Siden kom krigsflåden, og da skibspræsterne skulle promoveres, blev hun bekendt med en skibspræst, hr Jens Pedersen Roskilde, først kapellan og siden sognepræst i Lysabild. Da han så døde, rejste hun straks til København samme dag og optøvede ikke hans begravelse, på det ingen skulle komme hende i forvejen til videre forfremmelse, hvor hun straks blev bekendt med studiosus Lauritz Krag, som var hr Johannes Krags søn i Hørup. Han fik straks præstekaldet og levede med hende i præstegården i 12 år uden børn. Efter hans død prøvede hun ikke mere derpå, men sad som enke i kapellaniet i 16 år og døde, da hun var henimod de firesindstyve.
8. Lauritz Krag, (søn af sognepræst i Hørup Johannes Krag og Cathrine Lorentzen) ref: MI0299. gift 1688, med formandens enke Clara Elisabeth Schytte, født 1639 i Ålborg, (datter af Christen Nielsen Schytte) døbt 20 maj 1639 i Ålborg Budolphi, ref: LY0299, død 1716 i Lysabild, begr. 6 okt 1716 i Lysabild. Lauritz død 1699 i Lysabild. Achelis 3453: Lauritz Krag gik i skole i Lübeck 1681, Kiel universitet 26 apr 1681, København 29 apr 1682, 9 apr 1687 sognepræst i Lysabild. Med degnen Niels Henriksen gjorde Lauritz Krag et mageskifte, hvorved præstegårdens have forøgedes med et stykke land, som ligger mellem tornehækken og gaden. Endelig kan endnu bemærkrs, at i Fyns bispearkiv findes et af Christian V den 9 apr 1687 udstedt kaldsbrev, hvorved Lorentz Krag beskikkes til sognepræst i Lysabild efter afdøde Jens Pedersen Roskilde, og vedlagt er et testimonium publicum fra Københavns universitet, hvoraf fremgår, at Laurentius Krag Holsatus, den 2 okt 1684 har taget teologisk attestas med non cont. Han blev ordineret af biskop Kingo 20 maj 1687.
Arends I 166, Wiberg II 351. PT 1 rk II 14, 28. 2 rk II 293.
9. Nicolai Lorentzen, født 11 okt 1671 i Ulkebøl, (søn af sognepræst i Ulkebøl Christian Lorentzen og Anne Brandt) døbt 24 okt 1671 i Ulkebøl, ref: LY0300. gift 12 jun 1701, Anne Marie Paulsen, født 12 nov 1685, (datter af Hans Paulsen og Anne Marie Steuermann på Gammelgaard Hovedgaard) ref: MC0300, død 14 jan 1741. Nicolai død 11 mar 1729 i Lysabild, begr. 23 mar 1729 i Lysabild. Achielis 3713: Nicolaus Lorenzen var ved universitet i Jena 23 okt 1688, VS i Leipzig 1690, måske i Rostock, København 14 juni 1692. Præst i
Lysabild 1699-1729. PT 1881 14: Den 9. præst i Lysabild, Nicolai Lorentzen, var den første som førte en ordentlig ministerialbog, der i enhver henseende udmærker sig ved nøjagtighed. Han byggede enkesædet 1718. Forresten har jeg om ham intet kunne erfare, uden dette, at han ifølge degnen Eduard Schultz den ældres dagbog d 25 mar på vor Fruedag gjorde en erindring om den forbandede letfærdighed og franzoser, som nogle af menigheden havde ved navn af Christen Nielsens datter i Lysabild osv. Sagnet fortæller, at han ikke havde mindste sans for landvæsenet, og at han aldrig lærte sine tjenestepiger og sine køer at kende. Han døde 1759 og begravedes 23 mar,
57 1/2 år gammel. Han eftermand giver ham i ministerialbogen det vidnesbyrd, at han var en trofast sjælehyrde for menigheden i 29 1/2 år. Fyns bispearkiv: 26 feb 1701 bevilliger Frederik den IV, at hr Nicolaus Lorentzen, sognepræst til Lysabild på Als, og Anne Marie Paulsen på Gammelgaard måtte komme sammen i ægteskab, uanset at de hinanden i andet og tredje led var beslægtede. Vedlagt findes en attest fra Christian Müller, sognepræst til Asserballe, om deres slægtskab. De nedstammede begge fra Peder Paulsen, en fornemme borger og handelsmand i Sønderborg, hvis søn Hans Paulsen, var ovennævnte Anne Maries fader. Peder Paulsens datter Margrethe havde i sit ægteskab med magister Nicolai Brandt i Sønderborg en datter Anne, gift med hr Carsten Lorentzen, sognepræst til Ulkebøl, og deres søn var ovennævnte Hr. Nicolai Lorentzen i Lysabild.
W II 351 , J 1607, DS 1 rk V 351 KS 5 rk III 506. PT 1 rk II 14f. PS I 253. Nied. F-G XII 144.
Børn:
i Christian Lorentzen, født 3 jun 1702 i Lysabild, ref: L00302, død 7 jun 1720 i Wittenberg. Achelis 4889: Christian Lorenzen var ved universitetet i Hamborg 1718, Wittenberg 30 sep 1719. Mende, katalog Leichenpredigten Liegenitz (1938) 294.
ii Inge Marie Lorentzen, født 4 jun 1703 i Lysabild, ref: L00303, død 25 jul 1711 i Lysabild.
iii Anne Margrethe Lorentzen, født 28 dec 1705 i Lysabild, ref: YC0668. gift 18 nov 1722, August Esmarch, født 9 aug 1694 i Flensborg, (søn af Henrik Christian Esmarch og Anne Magdalene Axen) ref: UA0668, død 18 maj 1765. Anne død 13 feb 1731. August: Achelis 4649: August Esmarch gik i skole i Flensborg fra 1705, ved universitetet i Hamborg 16 aug 1711 (Helk), Wittenberg 19 juni 1713, 1721 præst i Ulsnæs.
J 1193, C lit I 161, Visitatspr 1742, K und S bl 1890 nr 22, Viertelj f heraldik XI 405, Ostang Pr.K 24, Stiftelsen for nødlidende enker m.m. Moller-Roeper 95.
iv Hans Lorentzen, født 8 mar 1708 i Lysabild, ref: L00304, død 3 nov 1731. Achelis 5095: Hans Lorenzen, var ved universitetet i Jena 10 okt 1725, død som teol. kandidat, ifølge PT 1881 s. 15 døde han af småkopper.
v Birgitte Cathrine Lorentzen, født 9 mar 1710 i Lysabild, ref: L00305, død 29 nov 1710 i Lysabild.
vi Nicolai Lorentzen født 2 mar 1712 i Lysabild, ref: UA0672. gift 20 nov 1738 i Rinkenæs ?, Marie Cathrine Hinrichsen, født 23 apr 1714 i Rinkenæs, (datter af Hinrich Hinrichsen og Johanne) ref: YC0672, død 1765 i Leck. Nicolai død 20 okt 1755. Achelis 5202: Nicolaus Lorenzen gik i skole i Slesvig domskole, 20 sep 1728 ved universitetet i Jena, prøveeksamen Rensborg 1735, Cand theol Flensborg 1737, 1738 præst i Rinkenæs, diakon i Tønder 1753.
Hustruen Maria Catharina Hinrichsen var datter af herredsfoged i Lundtoft herred og ejer af Buskmose Hinrich Hinrichsen og hustru Hanna.
J 374, 447. Carstens: Die Stadt Tondem. Nied. F. G XIII 8.
Achelis 6528: Sønnen Peter Christian Lorenzen gik i skole i Flensborg fra 1756, ved universitetet i Halle 2 maj 1763, Helmstedt 3 apr 1764, KØbenhavn 29 juli 1766. Moller-Roeper 752.
Børn:
i Anne Marie Margrethe Lorentzen, født 28 dec 1740 i Rinkenæs, se Guderup præstegård.
vii Anne Marie Lorentzen, født 31 maj 1715 i Lysabild, ref: MS0300, død 1731 i Lysabild. død af småkopper og begravet samme dag som broderen.
viii Peder Lorentzen, født 24 aug 1717 i Lysabild, ref: L00307, død 1734.
ix Poul Frederik Lorentzen, født 19 maj 1719 i Lysabild, ref: UA0677. Han blev gift med Magdalene Dorthe Sibbers, ref: YC0677. Achelis 5537: Paul Frederik Lorentzen var ved universitetet i Jena 28 sep 1737, herredsfoged i Kær herred 1751-1786.
PT 1881 15.
x Marie Elisabeth Lorentzen, født 24 jul 1721 i Lysabild, ref: L00308, død 5 jul 1723 i Lysabild.
10. Vesti Hansen Egebjerg, født 16 nov 1697 i Egebjerg, ref: LY0996. gift 1718, Valborg Aabye, født 30 okt 1699, ref: MC0996, død 1779 i Lysabild, begr. 1 sep 1779 i Lysabild. Vesti død 16 sep 1778 i Lysabild, begr. 22 sep 1778 i Lysabild. sognepræst i Lysabild. En af hans døtre står gudmoder 12 jul 1744 hos degnen Gert Bartholin Brun i Notmark.
Børn:
i Sara Marie Egebjerg, ref: FC1398. se Hørup præstegaard.
ii Esther Egebjerg, ref: XC0997. Hun blev gift med Esben Esbensen, (søn af Esben Jensen og Elisabeth) ref: TA0997. Esben: Esben Esbensen er bonde i Tandslet.
iii Martin Vestisen Egeberg født 1718. Se nedenfor.
iv Inger Sophie Egebjerg født 1739. Se Gunderstrup.
11. Martin Vestisen Egeberg, født 1718 i Særslev, ref: LY0997. gift 1750, Frederikke Hanefeldt, født 1734, (datter af Johan Christopher Hanefeldt og Sophie Margrethe Jønsen) ref: MC0997, død 31 mar 1784 i Sønderborg, begr. 5 apr 1784 i Sønderborg. Martin død 14 apr 1780 i Lysabild. Arends I 216: Martin Egeberg blev student fra Sønderborg. imm. ved Københavns universitet 18 dec 1739. Cand theol 1744. Kapellan personel 1748 hos faderen i Lysabild, hvis embede han fik lovning på i 1749. Så sad han her som kapellan hos faderen i 29 år, inden han endelig selv blev sognepræst i Lysabild 1778 til sin død kun 2 år efter. Frederikke: Døde af vatersot. Blev begravet om eftermiddagen kl 3.
W II 351 f. J 1607. P.T. 1 rk II 18f.
Børn:
i Sara Marie Egeberg, ref: MO0997.
ii Henriette Susanne Egeberg, ref: MP0997.
iii Vesti Egeberg, ref: MQ0997.
iv Johanne Martine Egeberg, ref: UA2588. (1) Hun blev gift med Bernhard Preen Wellejus, født 9 okt 1761 i Herlufmagle, ref: YC2588, død 1814 i København. (2) Hun blev gift med Andreas Bryndum, født 1772 i Over Fussing, ref: YF2588, død 1831. Bernhard: sognepræst i Glumsø og Bavelse. Andreas: sognepræst i Marvede og Hyllinge.
v Sophie Margrethe Egeberg, ref: VC2577. Hun blev gift med Erik Iversen, ref: SG2577. Erik: nævnes ved svigermoderens død som skipper.
vi Frederikke Egeberg, ref: YC2585. Hun blev gift med Christian Kock, født 28 maj 1750 i Bockholm, (søn af Søren Kock og Christine Svendsen) ref: UA2585, død 2 nov 1789 i København. Christian: Achelis 6672: Christianus Kock gik i skole i Malmø, Lund 8 feb 1768,
Greifswald 18 jun 1773, København 12 jan 1778, cand theol der 9 okt 1779
med karakteren n. 1782 præst i Citadellet Frederikshavn. 1 søn.
Wiberg II 208.
vii Ida Amalie Egeberg, ref: YC2586. Hun blev gift med Johan Henrik Behmann, født 3 dec 1739 i Skerninge, ref: UA2586, død 7 jul 1814 i Christiania. Johan: Tolder gennem 300 år: Johan Henrik Behmann, der måske er født 1738, var først kopist i rentekammeret. Overtoldbetjent og kontrollør i Frederikshald 16 dec 1776, tiltrådt 1 jan 1777. Overtoldbetjent og taksatør i Kristiania 3 okt, tiltrådt 30 okt 1781.
viii Frederikke Valborg Cathrine Egeberg, ref: YC2587. Hun blev gift med Frederik Christian Rehder, ref: UA2587. Frederik: nævnes ved svigermoderens død som skipskaptajn i København.
12. Jens Jørgen With, født 20 nov 1745, (søn af Mathias Jensen With og Dorthe Sophie Pedersen i Notmark præstegaard) ref: LY1320. (1) gift 22 sep 1780, Charlotte Sophie Frederikke Reenberg With, (datter af Morten Reenberg With og Mette Hansen Flensborg i Ketting præstegaard) ref: MC1320, død 0 sep 1793, begr. 9 sep 1793 i Lysabild. (2) gift 1795, Mette Stokkemark Wind, født 1749, (datter af Mathias Pedersen Wind og Margrethe Hedvig Hansen Brorson) ref: Y00944, død 26 apr 1802, begr. 4 maj 1802. Jens død 27 mar 1802. Achelis 6496: Jens Jørgen With gik i Odense latinskole 1761, student herfra, im. Københavns universitet 26 jul 1762, cand theol 22 jun 1770 med karakteren h, kapellan personel 4 sep 1771, ordineret 11 okt hos sin svigerfader og farbroder i Ketting.
PT 1881 19: Den 12. præst i Lysabild Janus Georgius With blev af sin fader sat i Odense latinske skole, hvorfra han dimmiteredes til universitetet. Som student lod han sig 2 gange hverve til rytter. Første gang løskøbtes han af sin fader, anden gang, da denne havde besluttet ganske at slå hånden af ham, skaffede en ædel skipper i Notmarkskov ham friheden og bragte ham i sin rytteruniform, den eneste klædning, han ejede, hjem til sine forældre. Efter i nogle år at have været kapellan pro persona hos sin farbroder, provst Martin Reenberg With i Ketting, blev han 1780 kaldet til sognepræst i Lysabild til Lysabild. Vel var det ei ganske let for ham, der fordum i så høj grad havde debaucheret, stedse at iagttage den for en præst sømmelige gravitet, og i sine venners fortrolige kreds hyldede han endnu sit valgsprog: -Jo galere, jo bedre-, ligesom han og, når han på sine idelige rejser kom over Dybbøl færge, plejede at sige til sin kusk: -Nu er jeg ikke præst længere-. Men i sin omgang med sin menighed glemte han sig aldrig, og han forstod at indgyde sine sognebørn tilbørligt respekt, ikke mindre ved ved sin
duelighed som embedsmand, end ved sit bydende væsen. Selv de, der ellers ikke yndede ham, tilstå enstemmigen, at han var en særdeles dygtig prædikant og en udmærket katachet. Sålænge han ikkun viste sin myndighed
der, hvor hans embede gav ham ret til at befale, besad han menighedens tillid og agtelse i høj grad, men da herskesyge forledede ham til at overskride klogskabens grænser, mødte han næsten overalt modstand og ringeagt.
I 13 år var han gift med sin farbroders datter, som ved sin munterhed og vittighed forjog enhver mørk sky, der i ensomme øjeblikke omtågede hans pande. Den 9. sep 1793 mistede han denne, for at bruge hans egne ord
-ham evig uforglemmelig, evig dyrebare, evig og inderlige elskede hustru-, og dette tab fik han aldrig erstattet. Vel ægtede han efter 2 års forløb præsteenken Mette Stokkemark Schandorf, født Wind, men hun harmoniserede i ingen henseende med ham, og dybt krænkede det ham at bemærke, hvorledes hun ved sin enfoldighed ofte gjorde sig latterlig, endog for tjenestefolkene. Endnu som forhen, vedblev han jævnligen at besøge sin afdøde hustrus grav, som han havde ladet omplante med 4 lindetræer og omgive med et gitterværk, og hvorfra han aldrig uden tårer vendte tilbage. I det sidste leveår forfaldt han til tungsindighed, der stundom grænsede til fortvivlelse. At mindet om hans ungdoms dårskaber og hans dalende anseelse i sognet, måske også hans eneste datters forlovelse mod hans vilje, har været medvirkende årsager hertil, er ikke usandsynligt, men den nærmeste anledning var følgende: En af hans naboer, Christen Køx, som ofte arbejdede for præsten, fik for betaling en ko græsset på
pastoratets mark. Nu fortæller præstens gartner, Peder Knudsen, der ved hykleri og ved at fortælle sognets Cronique Skandaleuse, havde vist af skaffe sig sin pricipals yndest, at folk ytrede mistanke om, at præsten
hos Christen Køxs kone gjorde sig betalt, fordi han græssede en ko for hendes mand. Denne fortælling, som formodentlig ikkun var opspunden af Peder Knudsen selv, forbitrede With i højeste grad, og næste søndag, da
han holdt en skarp prædiken om bagtalelse, udtalte han det lidet kristelige ønske, at tungen måtte rådne i halsen på hver den, der skændigen søgte at angribe hans gode navn og rygte. Fra nu af var livet ham en trykkende byrde, for hvilken døden befriede ham 27 mar 1802 i en alder af 56 år. Skønt han i 22 år havde været præst i Lysabild, om hvilket kald han sagde: Det er en stor ko, men den giver kun mådelig mælk, så efterlod han sig dog intet, uden et godt indbo, en følge af de mange rejser han gjorde, og de idelige spilleselskaber, der holdtes i hans hus. Han
opførte i sin have et grundmuret lysthus, der kosted 80 courantdaler, og byggede i stedet for det gamle kohus, som hvilede på kirkegårdsmuren, et smukt og rummelig tærskehus, hvortil hans svigerfader skænkede ham
egetømmer. Mette: PT 1881 20: Mette Stokkemark Wind gjorde sig ved enfoldighed ofte
latterlig, endog for tjenestefolkene. Hun døde pludselig 4 uger efter
sin mand, få øjeblikke efter at hun havde spist frokost.
W II 352, J 1607, M 184. Richter.
Barn af Charlotte Sophie Frederikke Reenberg With:
i Anne Dorthe Sophie With født 5 sep 1782, ref: Y00948. gift 4 sep 1802, Peder Lorentzen, født 21 sep 1771 i Kappeln, (søn af Christian Henrik Lorentzen) ref: Y00949, død 19 apr 1817. Anne død > 1832. PT 1881 21: Anne Dorthe Sophie With arvede efter en afdød farbroder en
betydelig formue, som manden ved drukkenskab og liderlighed forødte hende. Han efterlod hende med 2 døtre i mådelige omstændigheder. Hun lever endnu 1832 med sin yngste datter, Marie Lorentzen, og besøger stundt om sit fødested, skønt hun her stedse smerteligen mindes om en
lykke, hvilken hun for evig har tabt. Peder: Achelis 7666: Peder Lorentzen gik i skole i Husum, novice ved universitetet i Kiel 21 okt 1795, 1799 dr. med ss, læge i Flensborg.
Lübker-Schrøder nr 721, Möller, Husum nr 903.
Børn:
i datter, ref: Y00951.
ii Marie Lorentzen, ref: Y00952.
13 aug 2004
|
