Parcel nr 2 ”Tangsholm” Mads Clausensvej 43 ”ØSTERLUND” Parcel 2, matr. nr. 181 af Nordborg, ”Tangsholm” Mads Clausensvej 43 Beskrivelsen af parcellen i 1773 Parcel 2 består af agerjord og engjord fra den nordvestlige del af Østerlund Kobbel, iberegnet det derværende 12 tønder og 6 skæppe skov og 1 tønde og 1 skæppe engjord (3,24 ha.) - 27 tønder og 5 skæppe land – (19,35 ha.) Parcellen grænser mod nord dels til Nordborg Landevejen, hvor køber må lave hegn. Dels mod Nordborg Flække, hvor der er levende hegn. Mod vest grænser det Hr. Justitsråd Ambders såkaldte Slotshave og mod parcel 6 fra Vesterlund Koblet, hvor skellet består dels af en stenmur og dels af levende hegn. Mod øst grænser den til den nye afpælede vej og mod syd til parcel 5, hvor der ingen hegn er findes. Af engjord er der tillagt en del af Steunung (Stevning Mose), fratrukket den tværgående vej. - 3 tønder og 6 14/16 skæppe land – (2,71 ha.) Dette stykke engjord grænser mod nord til Lavensby Marker og mod syd til Oksbøl Marker. På disse stykker er der levende hegn. Mod øst grænser det til parcel 3 og mod vest til parcel 1 tillagte engjord. På disse stykker skal der etableres hegn. I alt – 31 tønder og 3 14/16 skæppe land. – (22,05 ha.) Parcel 2 blev købt bygmester Johan Poul Seifert, Storegade 63, Nordborg. 31 tønder og 3 14/16 skæppe land, for en pris af 30 rigsdaler pr. tønde land – 955 rigsdaler og 1 skilling. Og for den derpå stående skov, med fradrag for 10 udtagne egetræer – 23 rigsdaler. Rest 304 rigsdaler og 16 skilling. I alt – 1259 rigsdaler og 17 skilling, plus en årlig canon (afgift) på 2 rigsdaler og 16 skilling pr. tønde land. * 1773 – JOHAN POUL SEIFERT Født Søn af Johan Vilhelm Seifert (S&P I s. 394) Hans Hinrich Vogt, distriktskirurg, lejer dennes beboelseshus, lader og samtlige parceller for 16 år a 160 rdl (S&P I 651)
|