Oksbøl 
Den nordlige del af Oksbøl efter et udstykningskort fra 1770erne, den sydlige del af byen findes på et kort efter det sidste hus i byen. Enkelte huse ligger uden for kortene.
Optegnelser af sognepræst Martinus Nissen anno 1670 afskrevet efter Chr Knudsen bind IV, side 104-105 1 maj 2006:
Byerne:
Udi Oksbøl sogn haver været af Arilds tid, i gammel mands minde altid trende byer, Oksbøl kirkeby, Broballe og Mels. Oksbøl kirkeby befatter i sig 14 boel, store og små tillige, præsten og degnen undtagen, og vare alle vel ved magt og hæft anno 1670, og boede de mænd på samme tid derpå, som efterfølger
Boelsmænd:
1. Christen Hierresen, bonde.
2. Nis Jørgensen, bonde.
3. Iver Foged og kirkeværge til Oksbøl kirke, som haver tvende små skarns bønderboel, på hvilke tilforn fyrstelig nådes tider boede a. Christen Keelsen, hvis gårdsrum Hans Fisker besidder, som er gjort til et kåd, item b. Havemoses boel, som er opbrudt, og begge af fyrstelig nåde gjort til et boel for deres ringheds skyld, som nu Iver Foged bruger.
4. Rasmus Eriksen, lanster.
5. Hans Hansen Kusk, lanster. Hvilket boel i lige måde er skift i fyrstelig nådes tid imellem ham og Berthel Clausen, som bor nørrest i byen på et frit kåd, men gårdsrum og toft til forbemeldte boel bruger Iver Foged deraf , som det skulle have købt arveligen af fyrstelig nåde, hertug Hans Bugislaus, da regerendes.
6. Iver Michelsen, lanster.
7. Jens Møller, lanster. Disse to boel have været en gård af gammel tid kaldet Riddergaard, eftersom en adelsmand derpå haver boet i gammel tid, og gjorde en bevæbnet hest og karl deraf i fride tider, i de gamle højløftige kongers tider, men nu i fyrstelig nådes er skilt i to dele.
8. Henrik Christensen, lanster.
9. Peder Clausen, lanster.
10. Peder Regelsen, bonde.
11. Hans Jensen, bonde.
12. Jes Jørgensen, bonde.
13. Lauritz Hansen. Lanster
14. Iver Foged haver det fjortende boel til Havemoes, som oven er berettet.
Disse opregnede boel er meget ulige på grund og engskifter, og kan ingen måle med hverandre, undtager de seks lantser, som er meget ringe i mark og skel. Disse forbemeldte Oxbølles boelsmænd tiender alle til kirken af gammel tid, untagen rug, tag, ærter og tadder, som for sognepræstens ringe lejligheds skyld forund af de salige højløftige konger og tiender til hannem. Hvor meget enhver giver af alle slags til kirken og præsten skal siden vorde specificeret. Men det skal agtes herhos, at de to mænd som bor på Riddergaard, tiender al deres tiende til sognedegnen, som hans samtlige formænd for deres ringe lejligheds skyld, er bleven forund, fra kirken af kongelige majestæts kirkeøvrighed, som derom findes resolution i den gamle kirkebog.
Kådnere:
Udi Oksbøl kirkeby findes og 9 kåd, alle i god heft anno 1670, og boede de mænd samme tid derpå som følger:
1. Hans Pedersen Hjulmand.
2. Berthel Clausen, et frit kåd.
3. Hans Smed.
4. Hans Kusk.
5. Peder Skomager,
6. Hans Fisker.
7. Hans Christensen.
8. Christen Suder
9. Christen Skræder i Holvad.
10. Møllen, hvortil nu ligger et boelsgrund af Broballe, næst ved Nis Michelsen der.
Præsteinderster:
Nok findes i Oksbøl trende små præstekåd eller gadehuse kaldet og 1 degnekåd, hvorpå boede samme tid:
1. Peder Bødecker.
2. Hans Fodsvend, som er halve præstens og halve hans eget hus.
3. Christen Eriksen.
4. På degnens boede Karen Nisses, og er hendes eget hus.
Skrevet 7 jun 1868-20 dec 1868 på Lysholm af Christian Knudsen og renskrevet 3 maj 2006 af Ruth Sørensen i Bojskov
Allerede A: 1844 begyndte et Interessentskab, nærmest bestaaende af de 3 landliggende Byer og Meelsgaard ved Hjælp af en Veirmølle at udtørre Søerne. Enhver Deeltager tog visse Parter. I de tørre Sommre A: 1857-59 var Søen saa at sige indskrænktet til en Rende i Midten. Men senere fyldtes den igjen, og Sagen fik ingen rigtig Fremgang, fordi Kraften var for ringe i Forhold til Vandets Mængde. A: 1866 besluttedes at anlægge en Dampmølle.
Huusfoged Peter Matzen har bygget den gamle Degnegaard i Oxbølle. En Fløi paa Huset fløi for en Deel Aar tilbage ned og herpaa læstes endnu hans Navn. Over Gadedøren læstes: ”Herren bevare Din Indgang og Udgang d. 19.d Juli A: 1724.” Paa Skorstenen paa Loftet stod ”A: 1743”. Den gamle Degnegaards Grund var oprindelig deelt i et østligt og vestligt Stykke ved et Hegn, som paa langs adskilte begge Dele. Den østl. Deel bestod af 5 Agre, som endnu A: 1818 gik paa langs. Disse 5 Agre havde tidligere tilhørt 5 Bønder i Oxbølle: Mads Madsens G., Christen Smeds G., Klaus Hansens G. og Laust B el. Hans Jensen paa Marken foruden én Mand til. Herpaa skulde Huset være bygget. Deraf svaredes i mange Aar aarlig til de 5 Bønder 9 ½ mk Cour., som de deelte indbyrdes mellem sig.
Til Ivers saakaldte Boel el. Hellesøes Boel laae tidligere 12 Skj. Land, som en Hertug af Nordborg havde skjænket til Iver Foged imod 12 ß Cour. aarl. Afgift. Senere solgtes denne Jord til Christen Smeds Boel, der svarede den aarl. Afgift til ”gamle Iver”, som atter besørgede den betalt paa Amtstuen. Salget er altsaa ikke bleven meldt paa dette Sted. Da nu Skattereguleringen kom omtrent A: 1784, skulde alle saadanne Afgifter anmeldes for at afdrages i den fastsatte Kanon. Dette blev forsømt, hvorfor Christen Smed ikke vilde betale dem til ”gamle Iver”, hvorover der længe førtes Proces og Strid mellem dem begge. Da Degnen Klausen siden omtalte til Bønderne de 9 ½ mk Cour., som i lang Tid ikke var bleven betalt, svarede Christen Smed for at være konsequent, at de 5 Bønder ingen Ret havde til de omtalte 9 ½ mk, fordi denne Skat heller ikke hver Gang var bleven anmeldt, og saaledes bortfaldt den af sig selv.
Pastor Riibrich arvede Stedet efter Huusfoged Peter Matzen og Kone, og skjænkede denne Bolig til Degnegaard, imod at maatte beholde Embedet for sin og Kones Levetid. Det var saaledes længe forenet med Præstegaarden, og Riibrich og senere hans Kone holdt en Substitut til at synge i Kirken.
Den egentlige oprindelige Degnegaard har derfor været det Huus, som Degnen Klausen eier og nu efter sin Entledigelse beboer. Da Klausen kjøbte dette Sted ved Pastor Holst Død, der havde bestemt det til et Enkesæde, laae der endnu et ganske lille Huus, som var en Levning af den gamle Degnegaard.
Den anden Degnegaard blev nedbrudt A: 1867, da Degnen Klausen tog sin Afsked til Nytaar 1867. Ved Magelæg mellem Degnegaarden og Præstegaarden afstod den sidste hele Hovgaard og 1 T. Land af Svarretoft, hvorimod den igjen fik hele Degnegaardens Grund, Have, Toft og Mark ved ”Høietoft”. I Hovgaarden blev der samme Aar opført et Skolehuus og Skole.
Smeden i Oxbølle eier en Mark ligeoverfor indtil Mads Madsens Gaard. Den laae til hiint gamle Huus og har maaske været en Toft til den oprindelige gamle Degnegaard. Da Klausen kjøbte Huset, blev den solgt fra og kjøbt af Smeden.
Overfor Boelsm. Krogh i Oxbølle ligger et Præsteindersted. Det er oprettet af Præsten Hr. Dirck (Diderik Nissen fra A: 1682-93) til Fordeel for sin Karl.
I Oxbølle har været ”et øde Boel”; det laae S. for ”Hellesøes” Boel. Her boer en Mand, der har et Sted til en Hest, hvis Jord efter Brandsbølle ligger i Flugt med de andre øde Boels Parter.
I Byen var der følgende Eiendoms Gaarde: Jørgen Madsens G. der specielt kaldes ”Bondegaarden”, Christen Smeds, Jørgen Christensens og Kroghs Gaarde. De udgjorde eet Rytterbog.
Paa Christen Smeds og Christen Gravs Gaarde har man endnu Frihedsbreve af Hert. Bugeslau paa Nordborg.
I Stegs Gaards Skov ved ”Karholm” ligger den gamle Borg. I Jørgen Christensens Skov og Mark skal ogsaa findes Spor af en gl. Borg. Den store Mose ved Karholm kaldes ”Kalfsmoese”, ”Karholm” og ”Karholms Holm” nævnes saaledes i Jordebogen.
Lauts Boel el. Hans Jensens Boel laae bag den store Dam nede i Byen og fulgte lige efter Jørgen Eriksens Boel paa samme Side. Det blev ved forrige Krig flyttet ned paa Oxbølle Mark til ”Tornebjerg”. ”Bødkerens Boel” fulgte strax efter Krogs G. paa samme Side.
Ned ad efter Brandsbølle havde alle Bønder, hver et Skifte paa 2 T. Land, som muligviis engang har været Skov og Krat. De fleste af disse Skifter ere senere sogte fra Stederne, Frederik Nikolaisens har endnu deres. Af disse kjøbte den gl. Synsm. Thomas Christensen i Brandsbølle flere omtr. i det Hele 14 T. Land. Han stod sig kun daarligt i Begyndelsen, vandt siden i Lotteriet og stod sig siden meget godt. Han havde mange gode Ting. Hans Søn Christen Thomsen gik siden fallit og Gaarden blev solgt. Nu eies den af Boelsm. Christen Hansen.
Mad. Riisbrich og Mad. Holst benyttede begge Græsset paa Kirkegaarden, hvor den sidste lod Faarene græsse. Da Klausen paastod denne Ret, indrømmede Holst ham den. Klausen paastod ogsaa Andeel i Kvægtienden: 1 Lam og lidt Mere, hvilket af gl. Optegnelser kunde sees, at Degnen havde faaet. Dette vilde Holst dog ikke give ham, da han paastod, at Degnen i ældre Tid kun havde faaet det som en Gave af Præsten, fordi han havde hjulpet Præsten at tælle Lammene og det øvrige Indkomme. Da derfor Kvægtienden nu var ansat i Penge, behøvedes Degnens Hjælpp ikke. Præsten kunde nok tælle sine Penge selv. Altsaa havde han heller ingen Ret til at fordre nogen Andeel i Kvæg- el. Lammetienden.
Den gamle Pastor Riisbrich i Oxbølle havde en stor Passion for Heste, da han aarl. holdt en 3-4 Følhopper (Mundt. Fortæl.).
|
