Hus nr 12. Præstegården. 1543-1721. 1. Erik Madsen, født < 1520, ref: NG0005. (2) Han blev gift med Anne, ref: PC0005, død 1580 i Snogbæk pg; Sottrup sogn. Erik død 2 jan 1579. Arends II 50: Erik Madsen var sognepræst i Nordborg ca. 1543-1579.
W II 450, J 1650.
Børn:
i. Agnes Eriksen, ref: YC0173. Hun blev gift med Peder Brun, født 1543, (søn af Peder Brun) ref: UA0173, død 9 feb 1616. Agnes død jun 1636 i Snogebæk, begr. 1 jul 1636 i Sottrup.
Børn:
i. Nicolai Brun, født 1594, ref: UA0373. Gift 13 jul 1623 i Sottrup, Marike Fabritius, født 2 jun 1607, (datter af Peder Fabricius) ref: YC0373, død 19 dec 1686, begr. 29 dec 1686. Nicolai død 1666. Achelis 1273: Nicolai Brun var ved universitetet i Rostock mar 1613,
1616 sognepræst i Sottrup.
Arends I 99, J 342, Rost M. N.st. M. II 114, V.f. K. 2 rk IV 182, 249
415 ff, 432 (stamt).
ii. Hironimus Eriksen født 1543. Han blev sognepræst her på stedet.
2. Hironimus Eriksen, født 1543, ref: NG0006. (1) Han blev gift med Ingeborg Uge, ref: PC0006, død 1586. (2) Han blev gift med Karen Kuckenmutter, født 1569, ref: PF0006, død nov 1641 i Nordborg, begr. 9 nov 1641 i Nordborg. Hironimus død 27 jan 1618 i Nordborg. Achelis 448: Hironymus Eriksen var ved universitetet i Rostock jun 1569, 1576 kapellan i Nordborg, 1579 sognepræst samme sted, 1616 emiritus.
Arends I 226, W II 450, J 1650, D.S. 1 rk V 308, K.S. 5 rk III 52, V.f.K. 2 rk IV, 216, 218. Karen: nævnes ved sin død som Cathrine, salig Hironimusses efterleverske, provsten i Havnbjerg prædikede over hende af Ps. 3,5,72.
Børn:
i. Magdalene Hironimusdatter, født 1598, hun blev gift med de følgende to præster her på stedet.
3. Johannes Monrad, født 1593 i Ketting, (søn af sognepræsten der Johannes Monrad og Anne Vogt) ref: PC0007. Gift 1616, Magdalene Hironimusdatter, født 1598, (datter af Hironimus Eriksen og Karen Kuckenmutter her på stedet) ref: NG0007, død 10 jun 1638 i Nordborg, begr. 14 jun 1638 i Nordborg. Johannes død 25 jul 1621 i Nordborg. Achelis 1174: Johannes Monrad var ved universitet i Rostock okt 1608, magister samme sted 14 okt 1613 (Helk), ved universitetet i København 22 mar 1615, 1615 skolemester i Sønderborg, 1616 kapellan i Nordborg og senere samme år sognepræst der. Det er vist ham der 1618 som M. Johannis nævnes som fadder hos sognepræsten Christen Brunkertsen i Havnbjerg. Arends II 82, Helk 39, W II 450, J 1650, Rost. Matr. V.f.K. 2 rk IV 216, IV 219, Sønderborg latinskole 21. Magdalene: hun blev introduceret af kappelanen hr. Lauritz 21 okt 1621 som Magdalene, salig Magisters, altså må hun dette år kort før kirkebogens start have fået den yngste af sine tre sønner med Johannes Monrad. 30 nov 1634 var hun udi i Hørup til hr Jacobs slegfredsdatters kost. Gav 1 rdl.
Børn:
i. Hans Monrad, ref: PO0007. blev 25 feb 1629 sat i Sønderborg skole ifølge Nordborg kirkebog, og ifølge samme kirkebog blev han 15 apr 1630 sat udi Odense skole og kom han udi 3 lektie at sidde. Gud hjælpe ham udi sin bog at forfremmes, og altid at komme videre fort. 15 aug 1634 var han eller hans lillebror fadder hos Jost Foged i Holm.
ii. Hironimus Monrad, ref: PP0007. 11 maj 1631 førte hans stedfader ham ud til dr. Mancini at lade ham kurere. Gud velsigne dertil. 24 feb 1637 stod han fadder hos Hironimus Skomager, 11 jun hos Henrik Møller i Vestermølle.
iii. Adam Monrad, født 0 sep 1621 i Nordborg, ref: N00079, død 0 jan 1622 i Nordborg, begr. 1 feb 1622 i Nordborg. I Nordborg kb skriver præsten 1 feb 1622: Blev min s. stifsøn, aet. 20
septimani, begravet, lagt i kirken (efterfulgt af nogle latinske ord), det må være hans forgængers yngste søn.
4. Anders Christensen Brandt, født 1592 i Brande, (søn af Christen Andersen og Karen Jespersen) ref: NG0357. (1) Gift 16 jun 1622, Magdalene Hironimusdatter, født 1598, (datter af Hironimus Eriksen og Karen Kuckenmutter) ref: NG0007, død 10 jun 1638 i Nordborg, begr. 14 jun 1638 i Nordborg. (2) Gift 24 jun 1639, Magdalene Lorentzen, født 0 aug 1623 i Sønderborg, (datter af Dominicus Lorentzen og Agathe Hümbken) døbt 1 aug 1623 i Sønderborg, ref: PF0357, død 25 jul 1661 i Nordborg, begr. 1 aug 1661 i Nordborg. Anders død 11 okt 1670 i Asserballe, begr. 20 okt 1670 i Nordborg. sognepræst i Nordborg. Dagbog over Anders Christensen Brandt uddraget af Nordborg kirkebog: 28 okt 1621 sang jeg Andreas Christensen Brandt min første messe i
herrens navn i hr provstens og hr Davids og alle sognefolkenes nærværelse, offeret 8 rdl. 17 feb 1622 rejste jeg til mit fædrene hjem. 16 jun i den hellige trefoldigheds navn højtideligholdt jeg idag mit ægteskab med Magdalene, min formands efterladte enke, i nærværelse af alle præsterne her på landet (der menes Als). Brylluppet blev hædret ved Hans Fyrstelige Nådes sekretær, hr Knuds nærværelse, der mødte for sin herre, som var indbudt, og ofrede 2 dukater af værdi 8 rdl. 22 sep holdt jeg gudstjeneste (?) i Brande. 24 nov blev hertug Hans begravet i Sønderborg. 22 dec havde hertug Johan Adolph mig uværdige til gæst. 12 jun 1625 var jeg til min søsters Cathrines Bryllup i mit fædrene hjem og om fredagen 17 jun vendte jeg tilbage til Als fra Jylland. 3 juledag 1625 var hertug Frederik gæst hos mig. 2 feb 1627 fik jeg i offer 1 rigsgylden af min svoger hr. David Monrad i Ketting. 15 april var jeg
til barselsgilde i Ketting, min hustru bar barnet, gav 1 rdl. 14 okt var jeg til diaconis bryllup i Egen, gav 1 rdl, 28 okt var jeg til Peder Cruckow bryllup i Sønderborg, gav 2 joachimsdalere, 11 nov var jeg til Hans Rasmussens bryllup i Oksbøl og 5 dec til Hr. Hanses begravelse i Tandslet. 25 feb 1629 var jeg i Sønderborg og satte min stedsøn Hans i Skole. Den god Gud give sin velsignelse. Amen. Jeg gav præceptor Jacob 1 rdl og hans collega Joachim 2 mk. Mandag 16 nov 1629 skete secretarii bryllup og Peder Støds datter, og var der præster og borgere, og gav jeg sognepræst Andreas Brandt til foræring et sølvbæger (det beløb sig til 3 joachimsthalere). På samme
tid forfattede jeg et bryllupscarmen til brudgommens ære, hvorfor de sønderborgske fyrster gav mig 3 rdl, Otto, hertug af Lüneburg 2 rdl, August, hertug af Sachsen og Westphalen 2 rdl, men de blev modtagne af en adelsmand, og af denne overleverede i hans hænder. 24 nov 1629 var jeg til Poul Schwichmands kost (organist), gav 3 mk. Blev viet tilsammen på slottet. 6 dec 1629 var jeg til barsel til Lorentz Husfoged i Oksbøl, gav til fadderpenge 1 rdl. 15 apr 1630 satte jeg min ældste søn Hans Monrad udi Odense skole. 17 apr var jeg til begravelse i Oksbøl efter hr
Mads, som var 100 år gammel. 13 jun 1630 var jeg og min hustru til min kæreste yngste søster Dorotheas bryllup i mit fædrene hjem. Jeg gav et sølvbæger til bryllupsgave og min hustru 1 rdl. 10 okt 1630 var mine forældre af Jylland hos mig. 6 jan 1631 var jeg til barselsgilde hos hr Niels i Snogebæk, gav i fadderpenge 4 mk. 17 apr 1631 var jeg udi Horne kirke arresteret af vinden. 4 sep 1631 var jeg til hr Davids (Monrads) bryllup i Ketting. 30 okt 1631 var jeg til Thomas Lorentzens kost udi Sønderborg, gav 1 sølvske, kostet 7 mk. 22 jan 1632 var jeg til Frants
Henrici bryllup i Sønderborg, foræret et sølvbæger 4 rdl. 2 feb 1632 ofrede min svoger David mig 1 rdl. 22 apr 1632 var jeg til Oksbøl hos hr. Peders til barsel, gav 1 rdl. 21 maj 1632 prædikede jeg i Oksbøl kirke, og introducerede hr Peders hustru, og offerpengene gav jeg min guddatter Margrethe Pedersdatter. 24 jun 1632 var jeg i Ketting til barsel og fadder gav 1 Rhin. gylden. 26 aug 1632 var jeg til barsel i Egen og gav 1 rdl. 11 nov 1632 var jeg til bryllup hos Jørgen Brandts i Sønderborg, gav 1 Joachimsdaler. Det var Jørgen Brandts stedsøn Jens
Bendixen Vogt, der blev gift denne dag. 3 mar 1633 var jeg til Jes Fogeds datters kost udi Stolbro. 12 maj 1633 var jeg til amtskriverens broders kost i Sønderborg, gav 1 Joach. 16 jun 1633 var jeg til kapellanens datters kost i Havnbjerg. 23 jul 1633 til barsel i Ketting, gav 1 rdl. 6 okt 1633 var jeg til Dr. Mancini og Hans Amtskrivers
datters bryllup i Sønderborg, foræret en sølvske og 1 rdl. 3 nov 1633 var jeg udi Svenstrup kirke og holdt tjeneste og viede til ægteskab hr Christen og Anne Sabine. Foræret jeg til gave 1 sølvske og 1 rdl. 17 nov 1633 var jeg til kost på Nordborg til Henrik Becker og Anne Rutenkampf og gav 1 sølvske. 8 apr 1634 var jeg med secretario Casper Voigt til fæstensøl udi Sønderborg, 16 jul 1634 var jeg til præstekalent udi Tandslet kirke, og prædikede hr Peder i Lysabild over Joh. 15,9-22. 20 jul 1634 var jeg til secretarii af Nordborgs kost, offeret 1 bæger a 3
rdl. 3 aug drog jeg med min broder Casper til Glüksborg og forærede hertug Philip mig en en rosenobel. 12 okt 1634 var jeg udi Jylland til min Søsterdatters Kost, som fik Byskriveren udi Horsens Jens Ørbech, og gav jeg Bruden 1 Sølvskee og Brudgommen 1 Rdlr. Og gjorde jeg et farligt fald udi Ørum paa mit Bryst og høire Arm. 33 nov 1634 var jeg udi Flensborg til Peder Daniels kost, foræret 1 sølvske. 2 feb 1635 var jeg i Svenstrup til barsels. Hon. 1 Joachimsthaler. 10 maj 1635 var jeg udi Ketting kirke efter bispen begæring, både til ordination og regnskab. 2 aug 1635 var jeg i Notmark til Jens Corvinus bryllup med hr Frederik Cruckows datter, gav 1 Joachimsd. 14 feb 1636 var jeg til provstens datters bryllup i Sønderborg, 25 jun 1636 var jeg til kost på Nordborg
slot med Hans Clausen fra Sønderborg og Peder Støds datter Marthe, gav 1 joachimsthaler, 1 jul 1636 var jeg til salig Agnetes begravelse i Snogbæk. 17 aug var jeg til calent i Hørup. Tekt PS. 34. 28 aug var jeg på Philipsborg udi Sundeved og blev samme tid og dag den ny funderede kirke consecreret af hofprædikeren udi fyrstelige, adelige, geistlige og borgerlige standspersoners præsents. Gud samme fyrstelige hus og kirke nådelig bevare fra al ulykke, skade og fare for Christi skyld. Amen. Og blev samme tid et fyrsteligt convivium anrettet, samt og holdt et
bryllup mellem en sadler og vaskepige, og gav jeg til honorarium 1 rdl. 10 okt 1636 var jeg til Hans Jebsens datters og Johannes Steuermanns kost i Sønderborg. Ofrede 1 rdl. 22 okt var jeg til salig Jens Brandts udi Sønderborgs begravelse. Min gode husvært ibidem. Gott erfreue seine Seele. 2 feb 1637 var begge hr brødre fyrstelig nåde hertug Frederik og hertug Philip, samt begge deres fyrstelige gemalinderudi min kirke til prædiken, og lod nådigst ofre på alteret 7 rdl, foruden hvad deres tjenere ofrede, og med almindelige offer, som egne sognefolk ofrede
beløb det sig til en sum af 48 mk 11 sk. Gud høre deres hjerters ønske. 26 feb var jeg til barselsgilde hos hr Peder i Oksbøl, 5 mar var jeg på Philipsborg, 10 apr var jeg i Oksbøl og introducerede hr Peders hustru. 14 maj var jeg i Vejle til bryllup med Peder Nielsen og Mette Clemensdatter, og forærede et sølvbæger på 5 rdl. Den 28 jun var der
calent udi Ulkebøl. Hr Pouls tekst var den 6 psalme, som han explicerede. 9 jul prædikede jeg udi slotskirken, fordi hr Dominicus var syg. Og var jeg samme dag udi Svenstrup kirke at anhøre hr Christens removendi Sentenz. Den herre Jesus forhjælpe ham atter til embede. 13 aug var fyrstelig nåde hertug Frederik og hertuginden med ganske
slotsfolk udi kirken og samme tid min gæst. 3 sep var jeg til Philipsborg henfordret og sammesteds på F. N. hertug Philip nådigst begæring, holden tysk messe; begge fyrstelige personer hertugen og hertuginden Sophie Hedvig på deres andæggtige og christelige confession og beichten, som en ringe christi tjener absolution forkyndt, od det
højværdige alters sacramente administreret, samt 3 adelige jomfruer, 4 adelsdrenge, 3 piger og 5 fyrstelige tjenere. Samme tid forærede mig F.N. hertug Philip 4 rdl. 7 sep var jeg til hr Erik Monrads Fæstenøl udi Fyn til Flemløse. Gud give god lykke. 10 sep for modstående vind kunne jeg ej komme hjem. Om eftermiddagen som jeg var hjemkommen lod Philip Kock til gæst byde sin omb af Flensborg, en finer og statelig mand Sebastian Goldschmidt, som af cleresiet havde meget godt meriteret udi Krigsvæsen. Gud opholde sådan obedias længe og lykkelig. Amen. 5 okt 1637 var jeg til barsel udi Ketting. 8 okt var jeg udi Svenstrup kirke og stod hos hr Lauritz, som samme tid sang sin første messe, og ofrede jeg og Magdalene 1 mk 10 sk. Samme dag blev han trolovet til hr
Mathiases datter Cathrine. 26 dec 1637 var vores nådes herskab på slottet min gæst. 4 feb 1638 var jeg til fyrstelig nådes sekretærs Casper Voigts bryllup på slottet med fyrstelig hertugindens kammermø Cathrine Møller og gav jeg 1 sølvbæger. 29 apr var jeg til hofpræst hr Bonaventures bryllup på Glücksborg. Honorar 3 joach. Nærværende var der den gottorpske hertug, Markgrev Ernst af Brandenburg og vor fyrst Frederik. 20 jun faldt min hustru i en farlig sygdom. 16 sep var jeg til gæst hos Philip Kock. 13 okt var jeg til hr Carstens søns begravelse i Havnbjerg, s. Carstens. 14 feb 1639 var jeg i Oksbøl til barsel hos hr Peders og gav 2 mk. 21 mar rejste jeg salig hr. Dominicusses søn til Østerholm på sin Odense rejse at gå der i skole. Gud give ham megen lykke og fremgang for christi skyld. Gav ham 1 rdl. 16 apr var de fyrstelig nåder min gæster. 16 jun 1639 prædikede hr Zeno fra Lavensby her i kirken og intimerede til ægteskab på min og kære fæstemøes Magdalene Dominicusdatters vegne. 24 jun gjorde fyrstelig nåde af stor nåde og liberalitet min og min kjære bruds bryllup på slottet udi fyrstelige og andre fornemme personers præsentz, som var på Kindtauf og ofrede store gaver. 30 juni var fyrstelig nåde med adelige comitat til mit til gæst til en liden recompens for fyrstelig velgerning og nåde. 10 jul blev holden calent her i Tontoft præstegård og prædiket i kirken af Math 16, 13. Hr. David i Ketting og hr. Peder i Lysabild var fra
fraværende; blev ofret 1 rdl af 8 sognepræster til de fattige. 13 aug var jeg til fyrstelig begravelse til Sønderborg, der fyrstinde Dorothea blev begravet og blev hver foræret 1 rdl og et trauerbinde. 5 sep forreiste til Fyn med de fyrstelige nåder, og var der trende dage, først på Nakkebøl, siden på Fjellebro, derefter på Trellerup og allersidst på
Steensgaard. 19 sep var jeg til barsel i Svenstrup præstegaard, og var min hustru Magdalene fadderske og gav 1 dukat. 14 jun 1640 var jeg og min kjære Hustru udi Korsøer til min kjære Broder Casper Brandts Bryllup, og prædikede jeg samme Tid udi Kirken. Og forærede ham til Bryllupsskjænk en Sølvkande paa 50 Lod 3 Qv. og gav jeg Bruden 1 Rosenobel og Magdalene gav hende 1 Ducat". 28 jun var jeg til bryllup i Havnbjerg præstegård. Foræret brudgommen Thomas Lorentzen en sølvske og bruden 1 rdl. 15 jul var jeg til calent i Havnbjerg. 30
aug visiterede biskoppen Norborg kirke og på mine bønner blev fyrstelige nådes mandat oplæst om stolestaderne i kirken. (Ifølge biskop Mikkelsens dagbog drejer det sig om flytning af bænkene). 19 okt var jeg og min hustru til Lorentz Amtskrivers kost i Sønderborg, 6 dec var jeg til vinduesøl til Jens Skræders, 9 dec var jeg til Rasmus Degns begravelse i Oksbøl. 7 mar 1641 var jeg til Hans Degns bryllup i Havnbjerg. 26 apr var jeg i Sønderborg og holdt min svoger Hans Lorentzens barn til dåbs, kaldet Hans og gav til fadderpenge en rosenobel og en rdl. I offerpenge 1 rdl. 18 aug var jeg til deling i Sønderborg efter salig hr Dominicus. 17 dec var jeg i Havnbjerg kirke, og gjorde ligprædiken over provstens hustru Karen, som han det af mig havde begæret, 65 år gammel. Tekst Ez.
24. 5 maj comparerede alle præster med provsten om den ny og usædvanlige skat at give af deres korn. 29 sep 1642 var jeg til hofmesteren til barsel. 23 apr 1643 var jeg til vinduesøl hos Lauritz Skræder, gav 1 krone eller 2 mk, 11 maj var de fyrstelige nåder samt den nordborgske adel gæst i mit hus og gjorde jeg samme tid ligklædegilde. 18 jun copulerede jeg provsten i Havnbjerg og Anne Lundes og holdt messe og tjeneste samme tid. Offer 22 sk. 1 okt (som skulle betegnes med et sort mærke, strax efter middag skete en stor ulykke og skade af ildebrand udi præstegården, så det ganske sædehus, som var 28 fag afbrændte i grunden, næsten inden 4 timers tid. Gud oprette både hus og skade igen, såmeget hans guddommelige nåde og barmhjertig Villie tilsiger for Jesu Christi skyld. Amen. 16 okt rejste jeg til Odense at give bispen tilkende den skadelige ildebrand, som på præstegården var sket, og hans ærværdige forærede mig 10 rdl. 19 okt kom jeg hjem igen. Gud ske lov for lykkelig
rejse. 26 nov var jeg til D. Philippi i Dybbøls bryllup, det stod på Nordborg slot. 4 dec rejste jeg til Fyn at tale med bispen og lensmanden Henning Walkendorf om erstatning til mit afbrændte hus og fik trøstelig besked, at hver kirke udi Fyns stift skulle udgive 1 rdl og hver præst contribuere 1 sletdaler. Her foruden forærede mig Henning Walkendorf 2 Jacobusstykker guld så god som 10 rdl, Jørgen Brahe 3 rdl, Henrik Gyldensteen 2 rdl og fru Ellen Marsvin 10 rdl. Gud belønne dem med mangfoldig velsignelse. 23 apr 1644 rejste jeg til Fyn til bispen og kom
lykkelig igen 25 apr. 24 jul var jeg til præstekalent i Asserballe, blev prædiket cant. Zachariæ. 6 okt var de fyrstelige nåder min gæst i det ny hus som jeg flyttede udi om onsdagen tilforn. Gud give os herudi lykke
og velsignelse og bevare os fra al ulykke for Jesu Christi skyld. 23 feb 1645 givet kapellanen i Svenstrup til kost 2 mk. Samme dag kom rytterne her til landet. 9 okt var jeg til barsel udi Svenstrup præstegaard. 19 nov var jeg til calent i Tandslet, der blev prædiket over Ezerkiel 18 mod enden. 7 jun 1646 var jeg til bryllup i Sønderborg til hr Nicolaus Brandts, gav til gave en sølvske og sendte en sølvske til deres fasterdatters kost i Flensborg. 25 jun rejste jeg over til min kære broder Casper Brandt. 28 jun var jeg i Korsør kirke, 2 jul var jeg udi København i Vor Frue kirke og hørte magister Erik Olufsen prædike. Dagen efter i Concione Holmiana. 5 jul var jeg i Korsør kirke igen, 12 jul var jeg i Skt Hans kirke udi Odense, 14 jul kom jeg hjem igen og fandt alt udi gode måder. 26 jul var jeg til hr Detlevs kost udi Sønderby, gav 1 sølvske til gave. 28 feb 1647 var jeg i Helved til Hans Lakajs datters fæstenøl. Gav 1 rdl. 1 aug var jeg i Oksbøl kirke og copulerede Jacob Kræmer og hr Peders datter Margrethe. Gav til gave 4 mk; offer 7« mk. 4 aug 1647 var jeg til barsel i Svenstrup og foræret jeg en krone på 2 mk. Fyrstelig nåde forærede mig til hellig Christ 2 rdl. Velbårne hr hofmester Offenberg lod mig ofre juledag på alteret 4 rdl. Gott sei ihre
grosse Lohn dafür. 2 jan 1648 var jeg til barsel i Guderup til Anne Hansdatter barn Anne og gav til fadderpenge 1 rdl. 5 jul var jeg til Anders Beyerholm kost i Havnbjerg og gav til bryllupsgave en sølvske. 3 aug var jeg til præstecalent udi Ulkebøl og prædikede hr Povel over 1 Joh 3, 13. 9 aug rejste jeg til Odense at tale med bispen, og førte ham et stykke vildt fra fyrstelig nåde, og kom igen om 11 aug. Givet til skat 4 rdl og 1 sletdaler til brandstyr. 27 nov var jeg til Christian Hansens datters kost i Sønderborg, gav 1 sølvske. 17 jun 1649 forærede jeg min svoger af Jylland Niels Michelsen 3 rdl. 10 jul var jeg til barsel i Havnbjerg og var Magdalene fadderske, gav 1 rhinskgylden. 8 aug var jeg udi Egen kirke til hr Johannes Brandts ordination, 8 okt 1649 var jeg i Notmark til hr Jørgen Cruckows bryllup, gav 1 sølvske. 10 okt 1649 rejste jeg til bispen. 16 apr 1650 rejste jeg til Fyn til bispen. 4
jul var jeg i Ketting til barsel og gav jeg provstinden 1 rdl. 31 jul holdtes calent hos mig, og var hertuginden, hertug Hans og hofmester Offenberg i kirken og ginge med mig ind efter prædikenen til gæst. 22 nov var jeg fadder i Havnbjerg præstegård og gav 1 ducat. 8 apr 1651 var jeg i Odense til dr. Hans Mikkelsens begravelse, som hasteligen døde imellem mandag og tirsdag udi palmeugen. Gud give ham en glædelig opstandelse, han var min megen gunstige patron. 73 år. Ligtekst Gen 25. 7. 8. 9 jun var jeg til Peder Brandts kost i Sønderborg, og foræret til
gave 5 mk. 23 jun var jeg til begravelse udi Ulkebøl præstegård efter salig hr. Poul Jensen. 24 jun var jeg udi Egen til hr Johannes Brandts bryllup og forærede jeg en sølvske. 8 jul var jeg til bryllup på Ærø til min kære svoger hr Philip og Peder Pilegaards datter Anne Marie og foræret til gave 1 sølvkasse på 4 rdl og bruden en sølvske. 12 dec var jeg til begravelse i Havnbjerg, hr Anders ældste søn Rudolph 2« år. 14 jul 1652 var jeg til præstecalent i Svenstrup, der blev prædiket over den 15. salme. 18 aug var jeg og min medkirkeværge i Ketting hos bispen
og stiftskriveren, og gjorde kirkens regnskab. 29 aug kom mig nogen svaghed på efter prædikenen ved alteret med hændernes bæven og rysten, der jeg brødet skulle uddele. Gud nådelig bevare mig for recidivæ for Jesu Christi skyld. 6 feb 1653 var jeg til hr Frederik datter i Notmark hendes bryllup i Sønderborg, og foræret dem 1 rigsdaler. 16 aug var jeg til fyrstelig nåde hertug Hans Christians begravelse i Sønderborg, og blev enhver præst foræret 1 rdl og 3 alen sort flor. Gud give hans nåde en glædelig opstandelse, han var mig en nådig og fyrstbevågen herre.
Tekst Viisd. 5, 16.17. 31 aug var jeg fadder til Thomas Degns barn i Oksbøl gav en 2 mks krone. 1 sep var jeg i Asserballe til begravelse efter salig hr Henrik Hansens. Hr Peder i Lysabild prædikede. Tekst Rom. 18 sep var jeg i Oksbøl præstegård til hr Peders datter Annes bryllup og forærede jeg 1 rdl. Torsdag 6 okt var jeg og min hustru udi Notmark til barsel og gav på sengen 1 crone. Onsdag næst tilforn var jeg til vinduesøl til Jørgen Villadsens og forærede for mit skyld 1 krone. 16 okt var jeg efter gudstjenesten i Guderup til Andreas Beyers bryllup, forærede 1 rdl, til musikanten 5 sk. 24 okt rejste jeg til bispen med en tønde vildtkød på fyrstelig nådes vegne og kom igen 27 okt. 28 dec var jeg i Ulkebøl til fadder, gav 1 rdl. 12 apr 1654 var jeg i Egen præstegaard til barsel og gav på sengen en tomarkskrone. 28 apr var jeg til salig magisters (Johannes Brandt) begravelse i Sønderborg, pinsedag
14 maj fik jeg 51 mk i offer, for de 44 mk købte jeg 14 tylt fyrrebrædder. 9 jul rejste jeg til Korsør til Caper Brandts stedsøns bryllup, som skete onsdagen 12 jul, og forærede jeg et sølvbæger på 10 lod 2 qv, item bruden min søsterdatters datter en sølvske. 16 jul var jeg i Korsør kirke. 21 jul kom jeg Gud ske lov vel hjem, og forærede min kære broder mig både penge, bøger og 2 cordovanske huder. 7 aug var jeg til gæstebud i Sønderborg hos vore nådige øvrighed hertuginden (og) frøkenen i fyrstelig nåde hertug Hans Bugislaus losemente, og blev vel
trakteret. 20 aug var fyrstelig nåde hertuginden Eleonore med begge frøkener Elisabeth og Louise og den lille herre Rudolph Frederik i mit hus til gæst om aftenen kl 4. Item hofmesterinden af Wolfenbüttel og vore nordborgske adelige fruentimmere samme tid. Og den ganske dag derefter blev jeg meget svag, så jeg formåede ikke selv at prædike. 27 aug 1654 var jeg svag og prædikede kapellanen for mig. 3 sep var jeg i Sønderborg til hr Johannes Boldichs datters kost, og foræret jeg til gave en sølvske. 12 sep var jeg i Åbenrå til Jørgen Amtskrivers datters
Eleonores kost og forærede jeg to sølvskeer for mig og min hustru, den ene vog 4 lod, den anden 3 lod, er 10« mk. 13 dec var jeg fadder udi i Asserballe præstegaard. 8 feb 1655 var jeg til barsel til Thomas Degn i Oksbøl, forærede på sengen 1 mk lybsk. 17 apr rejste jeg til Fyn og Sjælland til Casper Brandt min kære broder at sætte min søn Christian til skole udi Sorø, som min broder vil på sig tage og forrette med alle omkostninger. 2 maj var jeg igen hjemkommet. 8 sep rejste jeg til Odense på kgl højheds hylding, som skete om mandagen derefter 10 sep. 20 sep
var jeg i Lysabild at gøre kirkens regnskab. 4 nov var jeg til kost i Sønderborg, som fyrstelig nåde hertug Hans Bugislaus lod mig byde til på en af sin nådes pigers bryllup, ofrede 1 rdl. 5 nov var jeg i Ketting til hr Johannes Monrads bryllup og gav 1 sølvske. 16 mar 1656 var jeg udi Egen til barsel, 15 apr var jeg til salig hr Jenses begravelse i Ulkebøl, 8 maj lod jeg i jesu navn opsætte et nyt hus 10 fag tværs overfor seiermagerens hus. Gud lade det stå Gud til ære og mig og mine til gode og fromme. 14 sep var jeg til Johannes Brandts kost i Sønderborg, 18 sep var jeg på fyrstelig nåde hertug Hanses begæring til Jes Fogeds begravelse på Ballegaard. 24 nov var jeg til begravelse i Sønderborg, og fulgte min kære hustrus oldemoder sal Cathrine Hümbkens til hendes liggested udi kirken. 15 dec 1656 var jeg i Ketting til hr Davids datter Cathrines begravelse. 21 maj 1657 var jeg til barsel til
hr Johannes i Guderup. 28 maj var jeg i Sønderborg for at betale Samuel Brandt 18 rdl i lærepenge for min søn Frederik. 26 jul var jeg svag, hvorfor hr Niels prædikede. 26 aug var jeg i Sønderborg til hr Sørens i Hørup og hr Johannes i Ketting deres bryllup, som fik 2 søstre, salig Lorentz Amtskrivers døtre, og gav enhver en sølvske, hver på 3 lod. 23 sep var jeg til calent i Tandslet. 2 okt var jeg og Magdalene til barsel i Notmark præstegård. 5 dec blev der ingen gudstjeneste holdt på grund af de brandenborgske og polske soldaters indfald. 7 dec kom de udi i mit
hus og udplyndrede mig og bortførte al det gods og formue jeg havde både inden og uden døre, så vel som hvad fremmed gods de udenlandsk folk havde indsat udi mit hus til at forvare, og fik jeg en ubodelig skade. Gud bedre det så sandt jeg blev en arm mand osv og måtte forløbe huset og retirede mig udi hofprædikerens hus. 11 dec døbte hofprædikeren Jeb Staldmesters søn, fordi jeg ikke turde lade mig se. 12 dec blev der heller ingen prædiken, for krigsfolket opbrød samme dag. Polakkene havde deres ild i kirken og opbrændte alle stolene. Deres heste førte de også derind, så at sognefolkene imod den søndag, på hvilken man kunne holde gudtjenesten der igen, måtte rydde hestemøget ud og stående bivåne gudstjenesten. 27 mar 1659 blev prædiken tilbage for den hastige tidende, som kom ind i kirken, og sagde, at svensken var på landet, dermed løb alle af kirken. Dog Gud ske lov, det var ikke så. 10 jun var jeg i Ketting præstegård til barsel. 12 okt var jeg til Jens Jørgensen kost i Sønderborg, og forærede en sølvske. Item sendte han mig 1 rdl til foræring, fordi jeg lyste og afkyndigede ham og hans brud af prædikestolen. 26 okt var jeg til salig Margrethe Monrads begravelse i Ketting. 22 dec var jeg til barsel i Oksbøl præstegaard. 6 feb 1660 var jeg til begravelse i Hørup præstegaard og fulgte hr Sørens lig til kirken. 16 maj var jeg i Sønderborg til Hans Ernstins og Else Vogts kost og foræret 1 sølske 3 lod. Mandag den 30 apr rejste jeg herfra med min
yngste søn Dominicus Brandt at gå der i skole. 1 maj forærede jeg rektor 2 rdl, conrektor 2 rdl for privat institution, item cantor 1 rdl, og fjerde collega 2 mk croner. 25 maj var jeg til min gudsøn Samuel Brandt
sandemandsgilde i Sønderborg. 26 maj var jeg til møde i Ketting kirke. 12 jul var jeg til møde i Tandslet, dog intet udrettet. 29 aug var jeg til calent i Ulkebøl, og var Magdalene med mig. 23 sep var jeg og Magdalene til bryllup i Hørup præstegård og ofrede til gave en sølvske, vog 3 lod. 10 okt var jeg forrejst til Flensborg til min søn Dominicus Brandt samme sted. 21 okt var jeg til Jørgen Villadsens datters bryllup i Sjellerup og foræret jeg til brudegave 1 sølvske vog 3 lod. NB: Var jeg til provstens datters kost udi Sønderborg og foræret hende en
sølvske. 16 nov var jeg i Sønderborg til Hans Lauritzens begravelse, som var min kære hustrus farbroder. 19 nov var jeg fadder i Svenstrup præstegård og gav 1 rdl. 25 nov gjorde jeg tjeneste i Havnbjerg, og viede kapellanen der udi hr Andreses fraværelse. Hvad offer der faldt på alteret sendte jeg i hans hus. Til brudegave foræret jeg en sølvske. 17 mar 1661 var alle vi præster samlet i Ketting kirke at approbere kongel. majestæts arvehylding med hånd og segl. 15 apr 1661 efter kirke rejste jeg til Flensborg og gjorde klart for min søn Dominicus, og bestilte ham
et andet lossement, nemlig hos Valentin Valentinsen. 20 jul 1662 sendte jeg 1 rdl til brudegave i Stevning. 9 nov sendte jeg en sølvskål på 3 rdl til Hans Pechmanns kost i Sønderborg. 13 nov var jeg til begravelse i Egen. 16 mar 1663 rejste jeg til Fyn og satte Dominicus Brandt i skole. 22 mar var jeg udi Korsør kirke, 29 mar atter hjemkommen. 25 maj var jeg i Lysabild at gøre kirkens regnskab. 10 jun rejste jeg til Odense og besøgte min søn Dominicus, 14 jun var jeg arresteret udi Helnæs kirke af contrair vind. 15 jun kom jeg hjem igen. 21 jun sendte
jeg en tomarkskrone til Tandslet til brudegave. 4 aug var jeg til borgmester Nicolai Brandt (i Sønderborg) til vinduesøl og gavn for mit navn og skilt 2 rdl. 6 jan 1664 var jeg til et stort gæstebud som blev anstiftet udi sekretari hus fyrselig nåde hertug Hans til ære, fordi hans nåde havde foræret et positiv udi vor kirke, og kosted kirken nogle
dalere. 15 feb var jeg til Didrik Eigenbrochs og Margrethe Lorentzdatters bryllup i Sønderborg, og gav 1 sølvske 4 lod. 23 mar var jeg fadder til hr Clements datter i Lavensby og gav til fadderpenge en 2 mks krone. 15 maj visiterede ærværdige hr biskop vor kirke og eksaminerede ungdommen, og gjorde jeg om anden dagen kirkens regnskab i Ketting. 23 maj forærede jeg til en fangen præst udi Tyrkiet 1 mk lybsk. 22 jun var jeg fadder i Hørup præstegaard, barnet hed Sara. 13 jul var jeg til calent i Svenstrup, og var fyrstelig nåde der også udi kirken. 6
jul sendte jeg brev og penge til Christian og Dominicus. 8 jul sendte jeg 1 rdl i fadderpenge til Johan Voss i Asserballe. 27 jul var jeg til hr Samuels bryllup udi Tandslet og forærede en sølvske på 2 rdl eller 4 lod. 6 sep sendte jeg til Frederik Brandt pastor til Svindinge til bryllupsgave i Haderslev 1 sølvske vog 3 lod. 11 sep sendte jeg til Sønderborg til Peder Brandt secretario til bryllupsgave en sølvskål på 4 lod. 4 dec var jeg til vinduesøl i Peder Kocks hus gav 2 mk for mit skilt. 21 dec skulle armpenge være uddelt til stakare her i sognet, men
der vi oplod armblokken var penge deraf stjålne så nær som 3 mk. Gid ham som tog dem blive så bedrøvet som de arme var, der fik ingen penge. 24 jan 1665 var jeg i Sønderborg til salig Hans Lauritzens datter Cathrines
kost med hofprædikanten på Glücksborg. 26 feb var fyrstelig nåde hertug Hans Bugislaus og hertug Jørgen Frederik udi vor kirke og bad mig til gæst. 11 sep var jeg i Ketting til barsel og stod min søn Christian
fadder. 17 sep 1665 var jeg i Sønderborg til Christopher Pecmanns bryllup og foræret 1 sølvske til brudegave. 24 sep var jeg i Dyndved til herredsfogedens bryllup. 11 okt holdtes calent udi Ketting præstegård. 19 mar 1666 var jeg til begravelse udi Tandslet med hr Samuels hustru, og prædikede hr Johannes Monrad i Ketting over Jon 4. 17 apr. 20 apr lagde jeg ud til rostjeneste efter kgl majestæts befaling 30 rdl og flyede på hr Steen 2 rdl 12 sk til rejsepenge. 24 apr var jeg til hr Carstens hustrus begravelse i Ulkebøl og prædikede kapellanen hr Augustus. 29 apr blev min søn Christian introduceret for en sognepræst at være og samme dag var fyrstelig nåde hertug Hans Bugislaus ikke alene udi kirken, men også udi mit hus til gæst med hans fyrstelige nådes befalingsmænd, borgere her udi byen og de 7 kaldsmænd og præsterne her udi Nørborgs...... også min gode gæster. 9 jul besøgte mig hr Otto provsten på Ærø med sin hustru og datter Regine og blev samme dag stiftet trolovelse i mellem hr Christian Brandt og Regine Ottesdatter. 29 aug var jeg og hr Christian calent i Notmark. 7 sep gjorde hr Otto, provsten på Ærø fæstensøl med sin kære datter Regine og med min søn hr Christian Brandt og var Frederik sin broder og begge sine søstre ovre til samme fæstensøl. 15 sep kom mine børn vel hjem fra Ærø. 30 sep var jeg udi Svenstrup kirke og holdt messe, døbte et barn. Prædiken gjorde sønnen Mathias. 7 okt, i denne uge var hr Ottos hustru og hr Christian Brandt Regine her at besøge os, og var også hos mig udi kirken. 21 okt, idenne uge besøgte min svoger af Jylland mig. 25 nov var jeg til fæstensøl på Melsgaard med Marcus Foged og Eleonore Meierske på Nordborg. 22 jan 1667 var jeg i Sønderborg nos min svoger Dominicus, da han solgte sit hus til Alexander Jebsen for 11« mk lybsk. 21 mar var jeg til hr Andreas Beyers begravelse, hofprædikanten prædikede. 22 mar blev hr Steens hustru i Asserballe begravet. 8 apr var jeg til Sønderborg og stod fadder for min broder Casper Brandt, 23 apr var jeg i Slotskirken til hr Peders søn ordination, hr Johan Pedersen til Egen kirke at være kapellan, og blev hertug Hans Bugislaus gæst. 3 jun var jeg til hr Carsten i Ulkebøl hans bryllup på Sønderborg Rådhus, og gav jeg bruden
magister Nicolais datter en sølvske. 14 jun var jeg til provstens begravelse i Lysabild, og prædikede hr Johannes Monrad i Ketting. 24 jun rejste jeg til Ærø. 26 jun copulerede jeg min søn hr Christian Brand og hr Otto provstens dattter i Rise tilsammen udi fyrstelig nåde hertug Hans Bugislaus, præsters, borgere og min egen broder Casper Brandt etc. nærværelse. Og forærede jeg til bryllupsgave en sølvkande på 42 lod, og enhver af mine børn Frederik, Dominicus, Eleonore og Magdalene et sølvbæger på 7 lod. 21 jul holdet repotia og var fyrstelig nåde til gæst
og ritmesteren og sin frue og andre her i byen og kaldsmændene, item nogle præster og nogle kvinder af Sønderborg. 15 sep var jeg til bryllup i Sønderborg til Peder Støds søster og forærede der en sølvske 3 lod. 6
okt var jeg til hr. Johan Pedersens bryllup i Guderup og foræret en sølvske 3 lod. 10 nov blev min kære ældste datter Eleonore viet i Sønderborg kirke til ærlig og velagtet person Rotger Kruse, og blev brylluppet holdt på rådhuset udi både gejstlige og verdslige fornemme gæsters nærværelse. 26 mar 1668 var jeg til begravelse udi Sønderborg til Cathrine Jebsen, 13 apr kom min kære broder Casper Brand og Christen Olufsen fra Korsør til os her og gjorde rigtighed imellem mig og mine børn. Item registrede gæld og indgods udi gode mænds nærværelse, både af provstens, præsternes og gode naboers her i Kiøbing, så der blev besluttet mig et forseglet skiftebrev, og deres hænder underskrevet. 1 jun var jeg i Rise Præstegård på Ærø og da trolovede provsten hr Otto, hr Steen i Asserballe og min kære datter Magdalene tilsammen. 15 juli skete der bryllup med dem i Nordborg præstegaard, 19 juli var jeg til hjemfærd med de unge brudefolk udi Asserballe kirke, og prædikede provsten hr Otto til Rise, og var de bedste naboer udi comitat med samme dag, og nogle af præsterne og tilstede udi Nørherred. 25 mar 1669
besøgte jeg og Dominicus Lorentzen min kære svoger hr Steen i Asserballe. 31 mar var jeg udi Havnbjerg til begravelse, der hr Beyerholms kære hustru Dorothea Sophie blev hæderligen nedsat i hendes lejested i kirken udi alle landets præsters og sognefolks nærværelse. 25 jul var jeg til fæstensøl i Lavensby til Jeb Staldmester søsters datters kost og til vinduesøl udi Casper Farenbrachs hus. 23 jul 1669 var vi til begravelse med præstens hustru udi Hørup. 3 sep var jeg til calent i Lysabild. 5 sep blev ofret af menige sognefolk 5 rdl til kirkens seierværk at reparere og flye igen til gangs. 22 sep var vi til barsel i Asserballe og gav jeg et stykke guld på 4 mk, barnet blev kaldet Casper. 26 sep var jeg udi Asserballe til samme barns begravelse. 24 apr 1670 var jeg i Havnbjerg til degnens datters fæstøl. 16 maj var jeg hos fyrstelig nåde Rudolph Frederik efter hans nådes begæring til et stort
panket, som var anrettet ved ....... udi fyrstelige, adelige og præsters præsentz. 12 maj var jeg i Sønderborg til Eleonore Elisabeths barsel, barnet blev kaldet Anne Dorthe er Rotger Kruses moder. 17 maj var jeg til husrejsning udi Adserballe hos min svoger hr Steen og var fyrstelig nåde hertug Hans Bugislaus der og samme tid. 16 maj var jeg buden til fadder udi Tandslet præstegård, sendte en 2 mks krone. 29 maj sendte jeg til bryllup udi Hørup 1 rdl. 5 jun var jeg til bryllup udi Havnbjerg, gav en sølvske. 11 jul rejste jeg til Korsør over til min kære broder Casper Brandt. 24 jul var jeg udi Asserballe kirke og kom hjem samme dag og kom Dominicus Brandt med mig til Tontoft. Ved Anders Brandt død skriver sønnen Christian Brandt i kirkebogen: 11 okt 1670 døde min hjertekære fader hr Anders Brandt udi Asserballe præstegård om morgenen kl henved 7 slet, efter at have været upasselig en
14 dages tid, dog kun ligget til sengs 5 dage. Han havde levet 78 år og været sognepræst her til Tontoft 49 år og 8 uger, og imidlertid døbt henved 1303 børn, viet til ægteskab henved 327 og begravet henved 1090. Han blev begravet 20 okt. Provsten fik 8 rdl, kapellanen 2 rdl, degnen 4 mk, præceptor 1 rdl. Magdalene: Nordborg kb: Den 10 jun 1638 imellem løverdag og 3 trin. Søndag natten kl halvejs 12 døde min hjertens allerkæreste hustru Magdalene, efter at hun havde ligget til sengs i 3 uger fra den løvertag trin. kl 12 om middag hun blev syg. Og tog hun en smuk ende, som hun i det sidste fornom og tilforn altid påkaldte Gud og sagde: Gud i Himmerig hjælpe mig! og idelig råbte: Jesus, Jesus, Jesus hjælp mig! Jesus opløs mig! Så hun derefter ligesom kom i en sød søvn, og døde førend man blev det var udi hr Dominicus hustrus og andre godtfolks nærværelse. Gud erfreue hendes Seele ewiglig og give legemet en sanfte ro i graven til den yderste dag. Gud une hende og mig da at findes og sankes i Himmeriges rige for sin søn jesu christi vor herre og broders skyld Amen. Hendes alder var 40 år. Hendes ægteskabsstand med sin forrige husbond hr magister Johannes Monrad varede 5 år, og havde de tilsammen 3 sønner, så døde han 1621. Med mig var samme stand 16 år, så døde hun. Gud unde mig, som nu sørgelig igen lever, Christelig at leve og salig at døe. Amen herre, Jesu Amen. Hun blev begraven torsdag 14 jun. Ligprædiken samme tid gjorde provsten hr Jesper til Adserballe, og blev ofret over hende 3 rdl. Til og fra kirke fulgtes hendes lig velbårne strenge hr hofmester Christopher Offenberg på slottet, ærlige og velbårne jomfru Dorothea Marie von Rhede, fyrstelig nådes hertugindens kammerjomfru velbårne fru Anne Schach. Desligeste ganske præsteskab her i landet og samtlige hoffolk, fyrstelig nådes befalingsmænd og tro tjenere med fruentimmer, som alle var til bords efter prædiken. Og var også det ganske sognefolk tilstede, af hvilke de ældste og forstandere i byerne, samt kirkens medhjælper og bistand var og indbuden til måltid. Magdalene: Nævnes som fadder i Sønderborg 9 sep 1638 hos Andreas Jørgensen, hun nævnes som fadder i Sønderborg 1638. Nordborg kirkebog: Præsten skriver: 17 feb 1639 var min hjertekære tilkommende fæstemøe Magdalene, hr Dominicus datter til Guds bord. Hun blev introduceret 16 jan 1642 af kapellanen hr Erik. Gud forlene hende en lyksalig kirkegang, og blev der ofret 6 mk til kapellanen og 2 mk til degnen. Hr Erik introducerede hende atter 22 apr 1644. 31 jan 1647 introducerede hr Philip hende. Nordborg kb: 28 maj 1650 var hun til kost i Ullerup præstegaard i Sundet (Sundeved) og gav en sølvske. Christen
Køkkenskriver og hr Hanses stifdatter. 13 feb 1651 bedt til fadderske i Tandslet præstegård, sendte 2 mk. 31 aug 1656 rejste hun til kost udi Helved. 21 sep var hun til bryllup i Ulkebøl til hr Christen Lorentzen og gav 1 sølvske på 3 lod. 22 jan 1660 var hun til Margrethe Pechmanns bryllup, foræret 1 sølvske. 4 mar communicerede hun som præstens kære hustru på hendes sotteseng. 25 jul 1661 bortkaldte af denne verden Gud almægtige min kære hustru Magdalene. Gud give hende en glædelig opstandelse på den yderste dag for jesu christi skyld. Tu patriam
repetis, tristi nos orbe relinqvis, te tenet alma qvies, nos lacrymosa dies. 1 aug skete min sali hustrus begravelse og havde salig hustru den ære, at fyrstelig nåde hertug Hans Bugislaus både var til stede udi kirken til ligprædiken og siden også gæst udi huset, så vel som alle sognepræster, kapellaner og degnene udi landet og hendes næste forvandte i Sønderborg. Tekst salme 73 v. 25, som hun selv havde valgt. Vort ægteskab var 22 år og 5 børn, 3 sønner og 2 døtre, hendes alder 38 år ringere 4 uger. Over hendes lig blev ofret 10 rdl, 5 til provsten, 3 til
hr Niels, 2 til Jens Degn. I verden er ingen sorg så stor, der findes ej sådan smerte, som når den der dør og lægges i jord, som var dit halve hjerte.
Børn:
i. Frederik Brandt født 3 dec 1641. Se Nordborgs huse 1699 nr 94.
ii. Christian Andersen Brandt født 4 mar 1644.
iii. Dominicus Brandt født 17 dec 1646 i Nordborg, døbt 1 jan 1647 i Nordborg, ref: UA0657. Han blev gift med Sophie Elisabeth Glamann, (datter af Hans Glamann) ref: YC0657. Dominicus død 29 sep 1703 i Rise på Ærø. Nordborg kb: 7 maj 1655 blev Dominicus Brandt sat i Sønderborg skole at lære latin. 30 apr 1660 rejste han med sin fader til Flensborg at gå deri skole. Samme dag blev han eksamineret og om andendagen 1 maj blev han introduceret af rektor og sat i anden rektorklasse. 15 apr 1661 bestilte hans fader ham et andet lossement hos Valentin Valentinsen. 16 mar 1663 blev han sat i Odenske skole, 19 mar blev han introduceret og fik første plads i rektors anden afdeling. 24 jul 1670 var han på besøg hos faderen i Nordborg. 10 nov 1672 gjorde han tjenesten i Nordborg. Achelis 2917: Dominicus Brandt gik i skole 1655 i Sønderborg, 1660 i Flensborg, 1663 Odenske gymnasium, Københavns universitet 12 maj 1665. 1669 kapellan i Rise på Ærø, 1674 sognepræst der. Arends I 80, W II 628, J 1667, D.S. 1 rk V 315. P.T. 2 rk IV 161 l 6-4 n. Ehrencron-M. II 32.
Børn:
i. Ingeborg Brandt, født 1682 i Rise Ærø, ref: YC1257. Gift 19 okt 1701 i Rise Ærø, Gomme Gommesen, født okt 1669 i Ærøskøbing, ref: UA1257, død 2 feb 1747 i Nordborg, begr. 8 feb 1747 i Nordborg. Ingeborg død nov 1729 i Ærøskøbing, begr. 2 dec 1729 i Ærøskøbing. Gomme: købmand i Ærøskøbing, han døde i Nordborg hos sin svigersøn, kapellanen
Jens Rasmussen Fangel, hvor han havde opholdt sig i 3« år.
ii. Hans Casper Brandt, født 14 jan 1688 i Rise på Ærø, ref: NG2350. Han blev sognepræst her på stedet, se nedenfor.
iii. Eleonore Elisabeth Brandt, født < 1694, ref: NG2607. SE Nordborgs huse 1699 nr 30.
iv. Christian August Brandt, født < 1703, ref: NG2512. Gift 3 nov 1729 i Nordborg, Margrethe Dorothea Nielsen, født 8 sep 1708 i Nordborg, (datter af Daniel Nielsen og Valborg Thorstraten) døbt 10 sep 1708 i Nordborg, ref: PC2512. nævnes ved vielsen 1729 som sognepræstens broder. Margrethe: født lørdag morgen, døbt af hr Johan, må vel være kapellanen hr Johan Riisbrich. Konfirmeret 7 mai 1724.
v. Sophie Elisabeth Brandt, født < 1703, ref: PI2517. Gift 20 okt 1728 i Nordborg, Hans Jørgensen, født 1672, ref: NG2517. Hans: nævnes ved vielsen 1728 fra Sønderborg. Han havde boet i Batavia på øen Java i Ostindien i henved 32 år og haft der to koner til ægte. Tilsidst der han allerede var 56 år gammel kom han i dette år igen til sit fædrene land og stad, og som han kort efter sin hjemkomst, begjærte han efter guds forsyn min, sognepræst Hans Casper Brandt i Nordborgs yngste søster til ægte, da blev han i dag 20 nov 1728 i nogle få gode venners nærværelse i mit hus i Guds navn til hende copuleret, og derpå givet et lille aftenmåltid.
iv. Eleonore Elisabeth Brandt født 23 jul 1651 i Nordborg, døbt 27 jul 1651 i Nordborg, ref: VC1947. Gift 3 nov 1667, Rotger Kruse, født < 1647, ref: SG1947. Eleonore død maj 1687 i Sønderborg, begr. 19 maj 1687 i Sønderborg. Hendes fader skriver i kirkebogen: Onsdag d. 23 jul kl 7 3/4 blev min kære hustru forløst, og begavede os den fromme Gud med en dejlig velskabt datter, og var fyrstelig nåde hertuginden samme tid til barselshus med hofmesterens frue og andre naboersker. 27 juli døbte provsten hr David Monrad til Ketting min kære datter og blev holden af fyrstelig nåde frøken Elisabeth Juliane, og var der til fadderstand både adelige, gejstlige og borgerlige personer, og blev kaldet Eleonore Lisbeth efter vores nådige fyrstinde og hendes nådige datter. 23 apr 1663 førte faderen hende udi Sønderborg at være i Magrethe Pechmanns hus. 25 okt 1663 var hun til Guds bord. Hun står fadderske mange gange i Nordborg, 24 sep 1667 var hun fadderske i Svenstrup præstegård. Rotger: Nordborg kb: Blev min kære ældste datter Eleonore Elisabeth viet i Sønderborg kirke den 10 nov til ærlig og velagtet person Rotger Kruse, og blev brylluppet holdt på rådhuset udi både gejstlige og verdslige fornemme gæsters nærværelse. Og lod fyrstelig nåde hertug Hans Bugislaus bruden føre og lede til kirken og fra ved fyrstelig nådes gesandte, nemlig ærlig og velbyrdige mand junker Hans Frederik, fyrstelig nådes jægermester, og brylluppet højtidelig holdet i 2 dage på rådhuset. 11 februar 1677 var præsten i Nordborg til Anne Kruses begravelse i Sønderborg, men om det er Ratke Kruses moder, søster eller barn ved jeg ikke. Maibølls Sønderborgregister K 143: Rotger Kruse var kræmmer og rådmand i Sønderborg, han nævnes 1698 og 1699, var den 8 jul 1697 til stede ved skiftet efter svogeren pastor Johannes Krag i Hørup.
Børn:
i. Anne Kruse, født maj 1670 i Sønderborg, døbt 12 maj 1670 i Sønderborg, ref: VO1947. Nordborg kb: 12 maj 1670 gjorde Rotger Kruse barsel med sin lille Anne. Hun blev opkaldt efter faderens moder.
ii. Andreas Kruse, født dec 1671 i Sønderborg, døbt 3 dec 1671 i Sønderborg, ref: VP1947.
v. Magdalene Brandt født 6 jun 1654. Se Asserballe præstegård
5. Christian Andersen Brandt, født 4 mar 1644 i Nordborg, døbt 13 mar 1644 i Nordborg, ref: NG0475. (1) Gift 26 jun 1667 i Rise på Ærø, Regine Ottesen Vordingborg, (datter af Otto Jacobsen Vordingborg og Karen Wittinge) ref: PC0475, død 9 jan 1685 i Nordborg, begr. 20 jan 1685 i Nordborg. (2) Gift 15 jun 1686, Cathrine Jebsen, født 0 sep 1658 i Sønderborg, (datter af Alexander Jebsen og Ingeborg Lange) døbt 24 sep 1658 i Sønderborg, ref: SG0878. Christian død 1692 i Nordborg. Christian Andersen Brandt blev født 4 mar mellem kl 11 og 12 om aften. 13 mar 1644 blev han døbt af provsten i Havnbjerg, som fyrstelig nåde hertuginde Eleonore selv holdt til dåben. Og var fyrstelig nåde fadder til samme søn, samt velbårne adelig frue Marie Lützow og velbårne
jomfru, fyrstelig nådes kammerjomfru Dorothea Marie von Rheden samt andre ærlige og fromme borgere og naboerske her udi byen og nabolaug. Gud unde samme lille barn etc. Han kom 1655 i skole i Sønderborg, og 17
nov 1656 indsat udi Sorø skole, 24 apr 1662 Københavns universitet 28 sep 1662 holdt han sin første prædiken i Nordborg kirke og gjorde en god anfang, og faderen skriver videre: 25 jan prædikede min søn Christian i
Oksbøl kirke med lykkeligt udfald, det hørte jeg af hr Peders egen mund. Den 21 maj 1665 fik han sit kaldsbrev, den 21 mar 1666 blev han ordineret i Odense, og den 29. april blev han introduceret i kirken for en sognepræst at være og sang sin første messe, og blev hans ordinats-confirmatsbrev aflæst af hr Lauritz i Svendstrup på provsten vegne. Han var nu faderens kapellan til dennes død, og blev derefter hans efterfølger som sognepræst. 1 apr 1666 prædikede han i Svenstrup, fordi hr Lauritz var til barsel i Halk. 27 jun var han på Ærø i Tranderup præstegård og stod der fadder. 29 sep holdt han messe i Svenstrup kirke. 15 apr 1667 rejste han til Korsør. 26 sep rejste han og hustruen Regine til Korsør. 16 dec 1684 provst for Als Nørreherred, han tog sin afsked 1692. Uddrag af Christian Brandts kirkebog: 22 feb 1670 rejste jeg over isen med heste og slæde til Ærø, og kom lykkelig hjem igen. 15 mar aflagde vi samtlige præster her på landet eden til kongelig Majestæt for biskoppen dr. Niels Bang, hvilket skete dagen tilforn af de andre i stiftet for commis. velb. Erik Krag og Otto Pogwisch. I disse gode hellige juledag
1672 måtte jeg ligge til sengs for værk i hovedet og lænderne. 27 maj 1673 holdtes her præstecalent og gik alt vel af. 23 apr 1674 var jeg til Johannes Boldichs begravelse i Sønderborg, 24 apr til hr Jørgens moders begravelse i Notmark, 5 maj var jeg til Hans Pechmanns begravelse i Sønderborg. den 7 jul 1676 var vi samtlige Nørre herreds præster af Egen, Svenstrup, Havnbjerg, Oksbøl og Tontoft i hr obersløjtnantens hus forsamlede, hvor hr abgesander Gentsch tog af os troskabsed på fyrstelig nåde hertug August's vegne af Pløen, som af hans kongelige majestæt havde bekommet al højhed og herlighed over gejstlige og verslige her i Nørreherred. hr Johannes Brandt i Egen blev forordnet at være vor provst. 26 jul var jeg til kapellanen hr Mortens kost i Sottrup. 11 feb 1677 var jeg til Anne Kruses begravelse i Sønderborg, "Samme Dag fik jeg at vide tilvisse, at min kjære Farbroder borgermester Casper Brand i Corsør (fød d. 6. Nov. 1607) var d. 17de Januar ved Døden afgaaet og d. 31te begravet". Og til påske samme år skriver han: "Efter de hellige Dage drog jeg samt Hr. Steen og Rotger Kruse til Corsør at erfare Tilstanden efter S. Farbroder, og kom lykkelig hjem igjen, hvorfor Gud være æret og takket."5 jun var jeg svag. 19 nov var jeg i Sønderborg til magister Nicolai Brandts bryllup, som fik fik borgmester Jacob Jensens datter. 19 feb 1678 var jeg til gæst hos hertug August. 27 maj var jeg på Glücksborg til hr sekretær Margraffs bryllup med salig D. Møllers datter af Flensborg. 13 jul 1679 var jeg i Sottrup kirke i Sundeved, hvor min svoger Lauritz Ottesen Riise holdt sin prøveprædiken og voceret til sognepræst samme sted. Eftersom som provsten hr Johannes Brandt i Egen 20 jun var dødsyg, lod hendes fyrstelige nåde mig nedfordre til Østerholm, hende og hendes
betjente med det høiværdige sacramente at betjene, som også skete og lod hendes nåde mig forære 4 rdl. 10 aug var jeg til Østerholm og døbte secretarii Bøhmers barn kaldet Auguste, hvilket hans fyrstelige nåde hertug August selv holdt til dåben og lod han mig forære 2 rdl. 17 aug var fyrstelig nåde i vores kirke, igen 24 aug, hvor han efter tjenesten lod mig byde til taffel, og erklærede sig meget nådig mod os. 16 sep var jeg til magister Peder Brandt og magister Pechmanns datters Augusta Magdalenes bryllup i Sønderborg. 7 dec 1679 forrettede han gudstjenesten
i Egen kirke. 24 jan 1680 lod mig hertug Rudolph Frederik forære 2 rdl, så også et et gemældte (Salvator) som har været den salig herres, til en discretion, fordi jeg opvartede den salig herre hertug Hans Bugislaus udi hans svaghed. 15 feb forrettede hr Frederik tjenesten fordi jeg var til Østerholm. 11 apr var fyrstelig nåde i kirken og kaldte mig til taffel. 2 maj var jeg på Østerholm og hertuginden communicerede, sekretær Bøhme leverede mig offerpenge for hertuginden 6 rdl, for hertug Rudolph Frederik 6 rdl, sig selv 1 rdl. 6 jun var jeg i Egen at forrette
gudstjeneste. Den 15 aug efterat hans fyrstelige durch. vores nådige herre havde befalet os gejstlige at bruge rette præstekraver og klæder, gjorde jeg i Guds navn en anfang på denne søndag. 7 okt 1680 blev hr Brandt udi Egen ordineret her i Nordborg kirke af provsten hr Lauritz Harboe i Svenstrup udi hans fyrstelige nådes nærværelse, og lod hans fyrstelige nåde præsterne traktere udi mit hus, og nådigst ofrede mig til traktement 10 rdl og 2 harer. 24 nov blev hofråd Thur indsat i vores kirke, enken lod begære ved Frederik Lorentzen, at jeg ville tilstede, at kapellanen måtte prædike, og lovede, mig intet at skulle afgå af min rettighed, hvorudi jeg gjorde hendes vilje. Bag efter sendte hun mig ved hendes pige 3 daler udi et kræmmerhus i klare skillinger, hvilken foræring jeg skikkede hende med min pige tilbage igen. Nolo parum, nimium nec volo. 3o jun 1691 var hr sekretær Bøhmer her i mit hus og forærede mig 3 rdl for 3 forbigangne offerdage, og dertil en diskretion af fyrstelig nåde hertug Rudolph Frederik tilligemed Sauberts postil til en gedächtnis efter hans salig fru moder, hvis bichtfader jeg uværdige var det sidste
år, og hende til hendes salige afsked opvartede. 6 jul var jeg til bryllup i Lysabild, nemlig hr Didriks og provstens datter i Ketting. 28 aug prædikede hr Clement til Lavensby, fordi jeg var svag og hr Frederik var til Østerholm. 30 okt var jeg til Østerholm, eftersom hans fyrstelige nåde communicerede. 8 jun var jeg til barsel i Lysabild
præstegaard og var fadder til hr Didriks ældste søn Johan Christian. 9 jun var jeg til begravelse i Notmark præstegaard, da hr Jørgen Cruckow blev begraven 72 år. 30 jul 1682 om eftermiddagen blev kammerjomfru
Pfefferkore begraven i Egen kirke. Hr Johannes Brandt holdt ligprædikenen. Vor nådige fyrstinde lod os samtlige præster invitere til at følge og lod os traktere i præstegården. Hendes nåde selv og de fyrstelige børn fulgte liget og droge efter prædikenen til Østerholm. 25 aug prædikede jeg over hr Lorentz Poulsen, sognepræst til Svenstrup og
provst her i Nørreherred, 80 år, tjente 45 år. Offeret forærede jeg hans yngste søn Otto til hans studeringers fortsættelse. 10 sep var hendes fyrstelige nåde og hendes gemal og hans søster Grevinde (Sophie) Hohenloh i kirke, efter prædikenen blev jeg inviteret til taffel. 17 sep var jeg i Svenstrup kirke og introducerede hr Frederik Jebsen der til en sognepræst. 3 jan 1683 prædikede jeg udi Oksbøl kirke over hr Martin Nissen, sognepræst der. Tjente i 15 år. 31 jan var hr Didrik Nissen her i huset, og blev eksamineret, og derpå billigen approberet og dygtig
kendt det hellige præsteembede at betjene. 27 mar var hr Claus Cruckow her i huset og af samtlige præster eksamineret. Den 2 maj havde jeg den ære såsom senior at ordinere ham til kapellan eller medtjener her i
menigheden og forærede han mig til discretion 8 rdl. 6 maj gjorde hr Frederik Jebsen sin valet-prædiken (afskedsprædiken) her i vor kirke. Der han gik af kirken var han så uforskammet, at han ei volle hilse mig,
jeg holder ham hans natur tilgode, hvilken han ej kan ændre, thi hans kære fader og moder var så før ham. P.S. Der jeg, den 2 maj af Guds nåde havde holdt min ordinationsprædiken, da går han lige til hr amtmand og forklager mig; thi han fandt sig offenderet, hvorudi jeg og ikke fortænker ham, thi hans kære fader forklagede mig og en gang for provsten i Ketting. Som fader er, så er og sønnen. Jeg uværdige såsom senior, efterdi her var ingen provst ordinerede og indviede 29 maj hr Didrik Nissen til det hellige præsteembede. 24 okt var jeg i Svenstrup og kopulerede hr Frederik Jebsen og Elline Jensdatter. 27 maj 1684 var jeg til bryllup i Notmark med hr Frederik Cruckow sognepræst der og Cathrine Lauritzdatter af Svenstrup. 17 jun var jeg udi Egen og copulerede hr Johannes Brandt og Anne Poulsen, og holdt brudeprædiken 11 rdl. 12 aug var jeg i Svenstrup og prædikede over hr Frederik Jebsen, sognepræst sammesteds. 3 sep var jeg i Svenstrup og døbte salig hr Frederik Jebsens søn Frederik. 18 sep prædikede jeg i Svenstrup over Elline Jebsen. 5 okt var jeg til taffel hos hertugen. 12 okt var jeg noget upasselig og derfor prædikede min kollega. 16 dec var jeg dragen ned til Østerholm, hvor jeg fandt den nåde, H.F.D., min nådigste fyrste og herre af egen nådige og fri vilje, mod min forhåbning, gav mig provstetitel og navn, og derforuden al nåde og gunst tilsagde. 8 jan 1685 blev min svoger Peder Ottesen Riese eksamineret og med det samme ordineret til kapellan til Havnbjerg menighed. Over midnats tid kl mod 1 derefter døde min kæreste Regine Ottesdatter, efter at hun i hendes svaghed længtes efter at sin kære broder være præsteviet, hvorover hun og glædede sig. 20 jan lod jeg min hjertens allerkæreste Regine med kristelige ceremonier hæderligen begrave her i Tontoft kirke udi fornemme adels, præster, borgeres og bønders følge, 37 år gift 18. Hr Peder Plade i Havnbjerg holdt ligprædiken og lod jeg ham ofre 8 rdl. Ak allerkjæreste Regine Brandts. I er vel borte af øjnene, men i kommer aldrig af mit hjerte. I komme ikke til mig, men jeg til eder. 25 jan introduceret hr Peder Riese i Havnbjerg, og sang han samme gang sin første messe. 26 feb var jeg i Havnbjerg og holdt ligprædiken over salig
Frederik Beyerholm. 14 jun prædikede jeg i Oksbøl og lyste til ægteskab for Didrik Nissen. 22 var jeg i Oksbøl og copulerede Didrik Nissen og og jomfru C. Margrethe Esmarch. 8 okt var jeg i Havnbjerg og prædikede over hr Peder Plade, der døde 40 år gammel. 21 jan 1686 var jeg i Svenstrup og døbte hr Tyge Poulsens datter Ester. 11 jul var jeg i Sønderborg og holdt min svoger Thomas Cramers barn til dåben, som blev kaldet Alexander. 12 okt var jeg i Egen, og døbte hr Johannes Brandts datter Anne Marie, der blev opkaldt efter hans svigermoder, som holdt
det. 27 apr 1687 var jeg i Oksbøl og døbte hr Didriks barn Elisabeth Charlotte, som hertuginden holdt til dåben. 19 maj fulgte jeg min søster Eleonore Elisabeth til jorden i Sønderborg. 21 okt var jeg i Svenstrup og døbte hr Tyge Poulsens datter Elisabeth Charlotte, heruginden holdt det. 13 mar 1688 var jeg i Ulkebøl til provsten hr Carsten Lorentzens begravelse, som hr Johannes Krag i Hørup prædikede over. Nicolaus Lud. Ring, som førhen var præceptor der i huset, skal have tjenesten. 1 maj 1688 var jeg fordret til Oksbøl at berette hr Didrik Nissen, som jeg
fandt meget svag for mig; og tilligemed døbte ham en ung søn, som blev kaldet Joachim Frederik. 12 jun blev mig en datter født. 20 jun vederfores mig den store nåde, at begge fyrstlige prinsesser var her i mit hus, iblandt hvilke den ældste holdt min lille datter til dåben. 5 aug var jeg i Egen og introducerede Jørgen Vilhelm Poss til kapellan, 29 aug var jeg i Egen og og døbte hr Johannes Brandts datter Elisabeth Charlotte, 7 jan 1689 var jeg til Østerholm og forærede min nådigste herre mig 20 rdl ligesom de forrige åringer. 13 feb 1689 var jeg i Egen og kopulerede Rotger Kruse og Margrethe Brandt. 7 maj var jeg i Asserballe til barsel, da min kjæreste holdt barnet, som blev kaldet Margrethe. 26 jun var jeg i Havnbjerg og copulerede hr Otto Brandt og Margrethe Poulsen. 16 rdl. 30 aug var jeg i Oksbøl og holdt hr Didriks lille søn til dåben, som blev kaldet Cæso, og døbte hr Tycho ham. 6 okt
var jeg i Oksbøl og introducerede hr Didriks hustru og visiterede med det samme. 1 nov var jeg i Sønderborg og fulgte hr Reinholdt Jebsens frue Sophie Amalie til graven, som om aftenen blev bisat. 22 jan 1690 var jeg udi Egen, og døbte hr Johannes Brandts lille søn, kaldes Augustus efter hans fyrstelige nåde. 27 maj var jeg i Svenstrup og døbte hr Tyge søn, kaldet Jørgen. 26 sep var jeg i Oksbøl og prædikede over hr Didriks hustru, som døde i barselsseng. 25 dec var jeg for svagheds skyld ikke i kirken. 12 jun 1691 læste hr Johannes i min svaghed over
mons. Schleppegrells barn, som han døbte tilforn, og blev der ofret 10 mk. Med disse offerpenge gik det syndeligt til, at fru Schleppegell gav min collega disse offerpenge, og sagde sig, at ville skikke mig en discretion, der jeg dog ingen fornam, og vilde den gode frue være diskret, skulle hun ikkun lad mig beholde min rettighed; ville hun
forære min collega noget, måtte hun tage det af sit eget, og ikke af mit. Fru hofmesterinden skikkede og Hans Ottelsen til min collega og bad ham beholde offeret, men den gode fru har ingen magt og tage mit og give
en anden. Min kollega var og vel gerne tilfreds med sådan rundhed, der han dog forstod det bedre, og der han fornam, at jeg fortrød derpå, skikkede han mig ......hvilke derfor og tag stille dertil. 19 jul begærede jeg, at min collega hr Johannes Klinker, at han ville forette altertjeneste, efterdi jeg befandt mig ikke tilpas, men han slog mig det høflig af med løgnagtig undskyldning, at han var heedsk. Jeg vil tro, han er vred på vor Herre, fordi han gjorde den barmhjertighed mod mig og fristed mig livet. 9 sep blev holden kirkens regnskab, da blev jeg og min collega forligte for nogen misforstand, som var kommen imellem. 1. For offeret til hr Schleppegrells barsel, hvilke han efter onde menneskers råd tænkte at beholde. 2. Fordi han i sin prædiken gjorde mine ord til intet, i henseende til
et barn, som man mente at være født med en top, som dog ikke var, der dey blev beset af badskæreren udi adelige fruers nærværelse i mit hus, hvilket jeg gav menigheden til kende, forældrene til trøst. Men søndagen derefter ville han have med gevalt, at barnet var fød med en top. 3. Fordi han nægtede at stå for alteret nogle gange, jeg det i min
svaghed begærede, foruden anden uhøflihed mod mig uforskyldt bevist. 6 jan 1692, efter at jeg påny var kommet i klammeri med kapellanen, fordi han ikke ville gøre mig den ære at lade mig vide, at han skulle til Østerholm og prædike, idet han mente jeg selv kunne som en præst eller som provst bestille en anden. Men imod gode venners råd, så og imod al ret og billighed, gik til hr amtmanden, som gav den befaling til hr Peder i Lavensby, at han skulle prædike, da fortrød mig sådant så hardt, at jeg søndag derpå af prædikestolen offentlig klagede over hans
hovmod og foragt, og kaldte ham en arm socium, og lod ham ellers høre, hvad han tilforn havde bevist mod mig, som er at se 13 S. e. Trin. forleden år, hvorover han klagede højt og hart, og havde hr amtmand og hans frue på sin side, men blev dog forligte i så måde, at han måtte ske nogen satisfaction, hvilket jeg, på det at jeg kunne nyde fred og vorde rolig i mit sind, samtykte, og derfor på denne søndag bad menigheden, de ikke ville repetere eller besnakke hvad som passeret var, langt mindre os i det onde efterfølge. Bad også gud at ville regere os på begge sider med sin helligånd, at vi ikke efterdagt begåe noget forargeligt, men søge Guds ære og menighedens opbyggelse. Imidlertid har jeg ikke løjet ham på, men på et ubelejligt sted sagt ham sandhed og derudi syndet, at
jeg har af utålmodighed betalt ondt med ondt. Hvad sig anbelanger, at jeg kaldte ham en arm socium, da skulle jeg vel ikke billigen have gjort det, dog må efterkommere vide, at han kom til mig om aftenen, som han skulle eksamineres om anden dagen, og bragte intet ærinde frem; men der jeg kunne ryge lunten, og lod hannem vide, hvad for qvæstioner han skulle gøre sig fast på, takkede han og tog afsked. Han har dog efterdags turde rose sig, at ingen har stået sig bedre in examine end han. Gud lønne mig min gode tjenestes bevisning imod ham; Gud forlade
ham hans hovmod og fortrædelighed mod mig.
W II 451, J 1634, 1 1650 DS 1 rk V 311, VI 61,62, 66 L 14 n Pat. Slægter 234, I. SM 1945 63-64. Regine: Introduceret 30 okt 1670.
Børn:
i. Magdalene Brandt, født 19 sep 1670 i Nordborg, døbt 27 sep 1670 i Nordborg, ref: PO0475, død jun 1724 i Nordborg, begr. 9 jun 1724 i Nordborg. født om morgenen mellem 3 og 4 slet som en dejlig velskabt datter skriver farfaderen i Nordborg kb. Hun blev holdt til dåben af provstens
hustru af Rise. Faderen skriver i kirkebogen ved fødselen, at samme stund var formørkelse i månen. Gud vende alting til bedste. Hun blev døbt af provst Johannes Monrad, og var hertug Hans Bugislaus til gæst i 2 dage. Hun var udi hendes velstandstid tilsidst hos kirkeværgen Hans
Clementzen Becker, og døde også i samme hus. Hun kom i hendes faders grav, såsom hun blev nedsat udi præstebegravelsen på hendes salig moder fru Regine Brandt.
ii. Elisabeth Charlotte Brandt, født 13 maj 1687 i Nordborg, døbt 23 maj 1687 i Nordborg, ref: N00476. Holdt til dåben af hertuginden.
iii. Auguste Regine Brandt, født 12 jun 1688 i Nordborg, døbt 20 jun 1688 i Nordborg, ref: N00477.
iv. Augustus Brandt, født 24 aug 1689 i Nordborg, døbt 28 aug 1689, ref: N00478, død apr 1695 i Nordborg, begr. 17 apr 1695 i Nordborg. Nævnes ved fødselen som en velskabt dreng, han blev holdt til dåben af fyrstelig nåde, og blev kaldet Augustus efter fyrstelig nåde, som forærede til faddergave 20 rdl.
v. Joachim Frederik Brandt, født 26 mar 1691 i Nordborg, døbt 29 mar 1691 i Nordborg, ref: N00479. Holdt til dåben af faderens svoger, sognepræsten i Asserballe, hr Christian Møller.
vi. Charlotte Sophie Brandt, født 26 mar 1691 i Nordborg, ref: N00480, død apr 1695 i Nordborg, begr. 17 apr 1695 i Nordborg. holdt til dåben af mormoderen Ingeborg Jebsen.
6. Didrik Nissen, født mar 1656 i Kliplev, (søn af Cæso Nissen og Margrethe Kløcker) ref: OX0501. (1) Gift 22 jun 1685, Cecilie Margrethe Esmarch, ref: RC0501, død sep 1690 i Oksbøl, begr. 26 sep 1690 i Oksbøl. (2) Gift 1690, Valborg Thorstraten, født 1674 i Flensborg, ref: NG0461, død 1 maj 1742 i Nordborg, begr. 9 maj 1742 i Nordborg. Didrik død aug 1693 i Nordborg, begr. 14 aug 1693 i Nordborg. nævnes som fadder i Svenstrup 22 jan 1686 hos Tycho Paulsen. Achelis 3251 og Nordborg kb: Didrik Nissen var ved universitetet i Jena
1675, informator hos den yngste prins på Østerholm, 31 jan 1683 var han i Nordborg præstegård og blev eksamineret, og derpå billigen approberet og dygtig kendt det hellige præsteembede at betjene. 29 maj ordineret af
sognepræsten i Nordborg Christen Andersen Brandt, der som senior havde den ære at ordinere ham som præst i Oksbøl, da der ingen provst var. 3 jun blev han introduceret udi Oksbøl udi hr amtmandens nærværelse. 1 maj
1688 blev han berettet af provsten i Nordborg, da han var meget svag. 1693 sognepræst og provst i Nordborg, men døde samme år. Arends II, Wiberg II 451, III 748. J1635, J 1646, J 1650. D.S. 1 rk VI
59, 62, 66 og 69. Nied. F.G. XII 117. Cecilie: Nordborg kb: 26 sep prædikede provsten Christian Brandt i Nordborg i Oksbøl over hr Didriks hustru, som døde i barselsseng. Hun tog et smuktog saligt endeligt, og er velforvaret for hendes egen person, men han mistede en allerkæreste hustru. Provsten i Nordborg fik herfor 14 rdl på nær 4 sk. Valborg: Introduceret 23 feb 1696, 13 maj 1697, 31 jul 1698, 19 dec 1700, 14 jun 1705, 25 maj 1710, 24 jun 1716. Døde 68 år 5 måneder og 19 dage gammel. Svigersønnen Martin Cruckow holdt hendes ligprædiken over den forhen begærede tekst. Apos. 7 v. 15-17. Hun døde 1 maj hos hendes datter, salig provst Hans Casper Brandts enke udi Nordborg.
Børn:
i. Elisabeth Charlotte Nissen, født apr 1687 i Oksbøl, døbt 27 apr 1687 i Oksbøl, ref: RO0501. Holdt til dåben af hertuginden og døbt af provsten i Nordborg Christian Brandt.
ii. Joachim Frederik Nissen, født apr 1688 i Oksbøl, døbt 1 maj 1688 i Oksbøl, ref: RP0501. døbt af provsten i Nordborg Christian Brandt.
iii. Cæso Nissen, født aug 1689 i Oksbøl, døbt 30 aug 1689 i Nordborg, ref: RQ0501. holdt til dåben af provst Brandt i Nordborg, og døbt af hr Tycho til Svenstrup.
iv. August Didrik Nissen, født sep 1693 i Nordborg, døbt 6 sep 1693 i Nordborg, ref: RR0501.
7. Daniel Nielsen, født jan 1660 i Flensborg, (søn af Jørgen Nielsen og NN) ref: PF0461. Gift 23 okt 1694, Valborg Thorstraten, født 1674 i Flensborg, ref: NG0461, død 1 maj 1742 i Nordborg, begr. 9 maj 1742 i Nordborg. Daniel død 8 apr 1721 i Nordborg, begr. 22 apr 1721 i Nordborg. 13 aug 1694 er den vellærde Daniel Nielsen af Flensborg efter forudgående eksamen ordineret i Nordborg kirke, og derpå 26 aug introduceret af sognepræst og senior til Egen Johannes Brandt i overværelse af velbårne hofmester von Hohenschild. Han hensov blidt og
salig om aftenen 8 apr 1721 efter at have tjent 26 år og 8 måneder. Valborg: Introduceret 23 feb 1696, 13 maj 1697, 31 jul 1698, 19 dec 1700, 14 jun 1705, 25 maj 1710, 24 jun 1716. Døde 68 år 5 måneder og 19 dage gammel.
Svigersønnen Martin Cruckow holdt hendes ligprædiken over den forhen begærede tekst. Apos. 7 v. 15-17. Hun døde 1 maj hos hendes datter, salig provst Hans Casper Brandts enke udi Nordborg.
Børn:
i. August Frederik Nielsen, født 13 jan 1696 i Nordborg, døbt 20 jan 1696 i Nordborg, ref: PO0461, død feb 1696 i Nordborg, begr. 21 feb 1696 i Nordborg. begravet om aftenen, død af skoldkopper.
ii. Elisabeth Charlotte Nielsen, født apr 1697 i Nordborg, døbt 15 apr 1697 i Nordborg, ref: YC1461. Gift 9 jul 1716 i Nordborg, Gothard Jørgen von Lutten, født 25 dec 1681 i Flensborg, ref: UA1461, død 1 feb 1747 i Flensborg. Elisabeth død mar 1729 i Flensborg, begr. 3 mar 1729 i Flensborg. døbt af hr Johannes Brandt og holdt af fyrstinden. Gothard: nævnes ved vielsen 1716 af Flensborg, hvor han ifølge O H Moller var købmand.
iii. Elsabe Nielsen, født jun 1698 i Nordborg, døbt 29 jun 1698 i Nordborg, ref: YC1462. Gift 22 okt 1720 i Nordborg, Martin Jessen, født < 1700, ref: UA1462. Martin: Nordborg kb: Martin Jessen rejste fra Nordborg med sin hustru til Flensborg 8 nov 1720 efter deres i Nordborg den 22 okt 1720 holdte bryllup.
iv. Jørgen Nielsen, født nov 1700 i Nordborg, døbt 7 nov 1700 i hjemme, ref: PR0461, død nov 1700 i Nordborg, begr. 17 nov 1700 i Nordborg.
v. Jørgen Vilhelm Nielsen, født nov 1700 i Nordborg, døbt 11 nov 1700 i Nordborg, ref: PS0461, død jan 1701 i Nordborg, begr. 17 jan 1701 i Nordborg. tvilling, døbt af hr Johannes. Begravet om aftenen.
vi. Margrethe Dorothea Nielsen, født dec 1701 i Nordborg, døbt 8 dec 1701 i Nordborg, ref: PT0461, død jan 1708 i Nordborg, begr. 4 jan 1708 i Nordborg. døbt i hjemmet af hr Johannes i Egen, som også holdt en ligprædiken over hende. Teksten nævnt.
vii. Valborg Christiane Nielsen født dec 1703. Hun blev præstekone her på stedet, se nedenfor.
viii. Gertrud Cathrine Nielsen, født apr 1705 i Nordborg, døbt 27 apr 1705 i Nordborg, ref: PV0461, død jun 1706 i Nordborg, begr. 8 jun 1706 i Nordborg. døbt af hr Monrad. Bisat om aftenen.
ix. Mette Cathrine Nielsen født ca 1706. Hun blev også præstekone her på stedet.
x. Margrethe Dorothea Nielsen, født 8 sep 1708 i Nordborg, døbt 10 sep 1708 i Nordborg, ref: PC2512. Gift 3 nov 1729 i Nordborg, Christian August Brandt, født < 1703, (søn af Dominicus Brandt og Sophie Elisabeth Glamann) ref: NG2512. født lørdag morgen, døbt af hr Johan, må vel være kapellanen hr Johan Riisbrich. Konfirmeret 7 mai 1724. Christian: nævnes ved vielsen 1729 som sognepræstens broder.
xi. Jørgen Nielsen, født 7 apr 1710 i Nordborg, døbt 14 apr 1710 i Nordborg, ref: PY0461, død 19 apr 1797 i København. Konfirmeret 29 mar 1725. Efter alt, hvad man ved, har det sikkert været et værdifuldt og smukt konserveret Bibliotek, som Christian VII tog i Arv efter sin Fader, da han
1766 i en Alder af knap 17 Aar besteg Tronen. I sine første Regeringsaar interesserede han sig endel for dette Biblioteks Vedligeholdelse og Forøgelse og navnlig skal hans store Udenlandsrejse 1768-69 have medført en ikke ringe Tilvæxt i Bogbestanden. Strax ved sin Tronbestigelse ansatte han sin tidligere Lærer Etatsraad (senere Konferensraad) Georg Nielsen (f. 1710 d 1797) som Kabinetssekretær og Bibliotekar ved Haandbiblioteket. Han havde allerede fra 1748 som Pagehofmester staaet i Forbindelse med Biblioteket og bl. a. besørget endel af dettes Auktionskøb; nu blev han den virkelige Bestyrer og fik som saadan en lang Arbejdsdag, idet han lige til sin Død som 87 aarig Olding opføres som Chef for Biblioteket, kun med en halvaarig
Afbrydelse, da Struensee i 1771 overdrog Stillingen til den bekendte E. S. F. Reverdil, men efter Struensees Fald d. 17. Januar 1772 overtog Nielsen igen Styrelsen. Da han blev til Aars og svagelig, knyttedes fra 1786 den kendte Literat, Professor Peder Topp Wandal (f. 1737 f 1794) til Biblioteket som Amanuensis. Begge disse Mænd var ivrige og kyndige Bogsamlere med ikke
ringe literær Sans og videnskabelige Interesser og Biblioteket har utvivlsomt været i gode Hænder under deres Ledelse; men desværre falder der et uheldigt Skær over dem ved deres Forhold under den Katastrofe, der i deres Tid ramte Biblioteket. Haandbiblioteket var, som ovenfor omtalt, i Christian VIIs Tid opstillet i den nederste Mezzanin ud til Slotspladsen, hvor det ifølge en
Opgivelse fyldte 3 Værelser, efter en anden2-4 og efter endnu en tredje 3 endogsaa-8.
1 N. Jonge, Den Kgl. Hoved- og Residentz-Stad Kjøbenhavn (1783), p. 499.
2 E. C. Hauber, Beschreibung von Kopenhagen, 2. Aufl. (1777), p. 90.
3 Collection de voyages faits autour du monde, I (Paris. u. A.), p. 32.
Ogsaa Bindantallet opgives meget forskelligt; snart hedder det, at det beløb sig til 20,000 / snart til 30,000 - men under alle Omstændigheder var det et meget betydeligt Bibliotek og det har vel heller ikke været uden Hensyn til Pladsmangel, at det i Nielsens Tid afgav endel af sin Bestand
til det kgl. Bibliotek, i første Række naturligvis det, som bedst kunde undværes i et for Kongen og hans Hus bestemt Haandbibliotek og som paa andet Sted kunde gøre mere Nytte og være lettere tilgængeligt. Det kgl. Biblioteks energiske og dygtige Bibliotekar, Islænderen Jon Eiriksson afgav under 14. Marts 1782 en Indstilling om en saadan Overdragelse og ved kgl. Resolution af 5. Nov. s. A. blev der til det kgl. Bibliotek afstaaet en del Bøger samt 65 Haandskrifter, af hvilke navnlig kan fremhæves den under Kongerne Frederik III og Christian V nedsatte Lovkommissions Forhandlinger, der førte til Kodifikationen af Christian V's danske Lov 1683, hvilket Stof i
nyeste Tid er bleven udnyttet i et stort Værk om Forarbejderne til dette vigtige Lovarbejde.
I Aaret 1794 slog Haandbibliotekets Skæbnetime. Ofte havde man siden Christiansborgs Opførelse hørt Rygter om Ildebrand paa Slottet og et Par Gange havde der ogsaa været Ild, men den var hver Gang bleven slukket uden større Besvær; derved havde den Tro bredt sig, at Slottet
overhovedet ikke kunde brænde. Da Ilden derfor d. 26de Februar ved Middagstid pludselig brød ud i den højre Fløj mod Ridebanen, var man aldeles ikke forberedt paa den Katastrofe, der i Løbet af et Døgn skulde lægge hele Kongeborgen i Ruiner. Strax ved Ildens Frembrud meldte der sig en Skare frivillige Redningsmænd, som med Fare for Liv og Lemmer frelste en Mængde
Kostbarheder ud af det brændende Slot. Skønt Haandbiblioteket laa fjærnt fra det Sted, hvor Ilden først viste sig, mødte der dog ogsaa her som Hjælpere endel unge Studenter, men det fortælles, at den gamle, stærkt svækkede Bibliotekar ikke vilde tillade dem at fjærne Bøgerne fra Hylderne, før
de havde afgivet Kvittering for dem. Et endnu mere odiøst Skær falder over hans Amanuensis Wandal, der efter et fra flere Sider bekræftet Vidnesbyrd var saa beruset, at han neppe kunde lade sig selv redde for Ilden. 3. En samtidig, den senere Justitsraad Jacob Gude, der gennem sin Fader og Broder, der begge var ansat i Hoffets Tjeneste, havde ikke ringe Kendskab til Slots-bygningen, vil endda hævde, at Haandbiblioteket, der laa i den nederste Mezzanin og i selve biblioteksrummene havde Aabninger med Lemme i.
1 Collection de voyages faits autour du monde, I (Paris. u. A.), p. 32.
2 Lærde Efterretninger, 1794, p. 220.
3 Personalhist.Tidskr., 2. R., IL, p. 141-42 [Optr. i Jac. Gude, En kjøbenhavnsk
Embedsmand (Kbh. 1918), p. 123-24]; 5. R., IL, p. 325. Gulvet ned til Slotsporten, hvorigennem man kunde have styrtet [Bøgerne] ned i Vogne og paa denne eller anden Maade lettelig skaffet dem bort, kunde være reddet, hvis de to Bibliotekarer havde gjort deres Pligt. Det er selvfølgelig vanskeligt at bedømme og det maa jo heller ikke glemmes, at Ilden bredte sig med en rivende Hast og at Slukningsredskaberne langtfra var i mønsterværdig Orden. Det synes som det meste af det værdifulde, gennem et halvt Aarhund-rede samlede, Haandbibliotek er blevet et Bytte for Luerne, i hvert Fald hedder det i et samtidigt Skrift: Blandt det Opbrændte, man beklager, er
især Kongens velconditionerede og smukt indbundne Haandbibliothek. I den nuværende Samling findes, naar undtages Kortsamlingen, heller ikke ret meget, der bærer Præg af at stamme fra det første Haandbibliotek. Begge de to til Haandbiblioteket knyttede Mænd, Nielsen og Wandal,
havde Embedsbolig i samme Mezzanin som Biblioteket og begge havde der deres private Bogsamlinger, der ogsaa gik til Grunde den frygtelige Ilde-brandsnat. Af disse var sikkert Wandals den betydeligste; den indeholdt en Mængde sjældne, hovedsagelig danske Skrifter. Kort før Branden havde han solgt den til Justitsraad J. B. Scavenius til Gjorsløv, men den var
endnu ikke ble ven overdraget til sin nye Ejer. R. Nyerup har udgivet en Fortegnelse over Folianterne og Kvarterne i den, men den lovede Fortsættelse, der skulde indeholde Oktaverne, udkom aldrig. Det var imidlertid ikke de eneste Bogsamlinger, som Ilden fortærede ved denne Lejlighed; ifølge 'Lærde Efterretninger. 1794, p. 220 brændte ogsaa Prindsen af Augustenborgs
[Prins Christian August] udvalgte og kostbare Bibliothek samt Filologen og Arkæologen Professor Niels Iversen Schows Collectanea fra hans 14 Aars Udenlandsrejse, hvilke opbevaredes paa Slottet, da Schow 1792 var bleven Lærer for daværende Prins Christian Frederik (den senere Christian VIII). I sit ovennævnte Skrift om det store kgl. Bibliotek nævner Werlauff enkelte betydeligere ved Branden tilintetgjorte Haandskrifter fra Haandbiblioteket. Vi skal her med dette Skrift som Kilde anføre disse, med nogle enkelte andetsteds fra hentede Oplysninger. Den bekendte Bogsamler, Præsident i Kbh., Peder Hansen Resen (f. 1625 f 1688) havde allerede i 1660erne begyndt at samle Materiale til en omfattende Topografi af Danmark. Ved hans Død var dog intet af dette kommet for Lyset, men i sit Testamente havde han paalagt sin Enke at
bekoste Trykningen og Udgivelsen af Værket. Ved forskellige sammenstødende
Omstændigheder skete dette dog ikke, men hele Materialesamlingen samt 1 Beskrivelse over Christiansborgs indvortes og udvortes Pragt (Kbh. 1794), p. 32. Pladerne til Kobberstikkene, der skulde ledsage Texten, blev opbevaret paa Universitetsbiblioteket, hvor den gik til Grunde i Københavns store Ildebrand 1728. Der var dog i Tide taget Afskrifter af Texten og Aftryk af i det mindste endel af Pladerne; saaledes havde Hofmanden, Gehejmeraad Vincents
Lerche (f. 1666 f 1742) ladet foranstalte en nitid Afskrift af Værket, hvilken hans Søn Overkrigssekretær Greve Christian Lerche (f. 1692 f 1757) forærede til Kong Frederik V. Ganske vist har man heldigvis andre Afskrifter af Resens Værk, men Tabet af den Lerche'ske, der almindeligt ansaas for den bedste og smukkeste, var dog særdeles beklageligt. Desuden omtales et, forøvrigt ikke nøjere beskrevet, gammelt Haand-skrift til Christian IIIs Historie, som dog til alt Held før Tilintetgørelsen var benyttet i Niels Krag og Steph. Stephanius', Kong Christian den Tredie, hans Historie. Kbh. 1776. (Jfr. I. p. 5.) Desværre gik ogsaa to for Adelshistorien vigtige Arbejder til Grunde ved Bibliotekets Brand. Det ene, om hvilket man har lidt udførligere Efterretninger, stammede fra den danske Diplomat Gerhard Ernst Franck de Franckenau (f. 1676 f 1749). Han havde gennem mange Aar samlet Bidrag til den nordiske Adelshistorie og Frugten af hans Arbejde ¯Nachrichten von Adelichen Geschlechtern vornehmlich in den
Dreyen Nordischen Reichen¯ skænkede hans Brodersøn, den ovennævnte Frederik Christian de Franckenau, Kongen med følgende Digt:
Monarch! tillad, at jeg i Underdanighed
møllædte Blade for din Fod maa lægge ned:
i fyrretyve Aar de dog har kostet Møie,
ansee dem da med dit sædvanlig Fader Øie
og viis mod Samleren den Naade, at de maa
paa dine Hylder i en Krog afsides staae.
De omfattede efter Sigende 10 store Kvartpakker og, saavidt vides, existerer der intetsteds Afskrifter af dem. Det er derimod Tilfældet med det andet Arbejde; det skyldtes Renteskriveren Mikael Mikkelsen (f 1742). Originalen, der var udstyret med indklæbede, farvelagte Vaabentavler, blev 1743 af hans Enke solgt til -Kongen, der indlemmede den i sit Bibliotek. Forfatteren havde
lige til sin Død forøget og forbedret den; men allerede paa et tidligere Tidspunkt var der taget en Afskrift, dog uden Tavlerne og selvfølgelig ogsaa uden de talrige senere Tilføjelser; denne blev 1725 solgt til Grev Christian.1. Jfr. Lexicon over Adelige Familier i Danmark, Norge og
Hertugdommene, I (Kbh. 1787), p. xxvii -xxviii. Danneskjold, den ivrige Bogven, der skønt kun 26 Aar gammel ved sin Død efterlod sig et udsøgt, stort Bibliotek. Paa hans Auktion 1731 købtes
Denne Afskrift af den bekendte Greve Otto Thott og efter den er der atter taget Kopier, hvoraf en findes i det kgl. Biblioteks Haandskriftsamling. Efter Branden flyttede Kongefamilien til Amalienborg, hvor Kongen selv erhvervede sig det Palais, som nu almindelig benævnes efter ham. Her har vel ogsaa de sørgelige Rester af det engang saa righoldige og velkonserverede Haandbibliotek fundet Plads og den gamle Konferensraad Nielsen, der til sin Død, 3 Aar efter Katastrofen, stadig opføres som Bibliotekar, har sikkert haft et let Hverv ved at bestyre det.
kbhv, København (Staden), Hof & Militæretaten, Ved Hans Kongel.Mayst.Hof-Etat, , Christiansborgs Slots Hoved Bygning, 2, FT-1787
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Knud Giedde von Høegh, 43 , Gift, Mand, Hans Mayest.dagl.opvartende
Cammer Herre,
Lovisa Sophia Friderica v.Høegh, 29 , Gift, Frue, ,
Christian Friderich von Høegh, 3 , Ugift, Ægte Søn, ,
Thyge Gregorius von Høegh, 1 , Ugift, Ægte Søn, ,
Giertrud Helena Bøye, 20 , Ugift, , Cammerpige,
Ane Johnsen, 43 , Gift, , Amme,
Rasmus Krarup, 23 , Ugift, , Tiener,
Abrahan Anthon von Braekel, 54 , Ugift, , Hans Mayest.dagl.opvartende
Cammer Herre,
Johan Henrich Østendorph, 36 , Ugift, , Tiener,
Georg Nielsen, 78 , Ugift, , Conferenceraad og Bibliothecarius,
Joachim Stave, 54 , Ugift, , Hans Tiener.
xii. Daniel Vilhelm Nielsen, født 3 jan 1712 i Nordborg, døbt 8 jan 1712 i Nordborg, ref: PZ0461. Født om morgenen kl 7.
xiii. Joachim Frederik Nielsen, født 7 maj 1716 i Nordborg, døbt 13 maj 1716 i Nordborg, ref: P10461, død 15 okt 1717 i Nordborg, begr. 24 okt 1717 i Nordborg. Døde efter 7 ugers sygdom.
|
