1862 1862.
Rumohrsgaard solgt 1862.
1862 blev Rumohrsgaard med fredskoven Dyrehaven solgt ved offentlig auktion af stadskassen for 164.000 rdl. til proprietær J. Hellemann. Den udgjorde med Dyrehaven 625 tdr. land a 240 . R. Dyrehaven regnedes for 56½ tdr. land Proprietær Hellemann havde tidligere været forpagter af herregården Aagaard i Gjørlev sogn, Holbæk amt på Sjælland. Den tilhørte Grev Molkte og udgjorde 82 tdr. hartkorn med 500 tdr. land ager og 400 tdr. land enge og kær. Han var ugift og havde en søster hos sig. En parcel på 11 tdr. land der lå ikke langt fra Igenmølle og kaldtes ”Farverpotte” eller ”Farverhave” solgtes til Hr. Ahlmann, ejer af Igen vejr- og vandmølle.
Graasten og Fiskbæk solgte 1862.
1862 og 1861 blev Graasten Slot og Ladegaard, Fiskbæk Hovedgaard og skovene Graasten Dyrehave, Roden, Stangerodde, Øvre- og Nedre Stjerne, Vand- og Saltholm, i alt 1740 tdr. land, af stadskassen solgt til det Hvitfeldske Fideikommis, besidder Geheimekonferentsråd Grev Molkte-Hvitfeld for 504-200 rdl., som uprivilegerede ejendomme, dog med jagtret på det solgte og valgret til den slesvigske Stænderforsamling i godsejer-valgklassen. Graasten Hovedgaard havde 590 tdr. land ager a 240 . R. og Fiskbæk 554 tdr. land a 240 . R. Graasten Dyrehave udgjorde 204 tdr., Roden 248 tdr., Øvre- og Nedre Stjerne 57 tdr., Stangerodde Skov med Vandholm 14 tdr., land i alt 523 tdr. land. Desuden Tralskov 100½ tdr. land.
Kiding Hovedgaard solgt 1862.
1862 blev Kiding Hovedgaard i Felsted sogn af stadskassen solgt som uprivilegeret ejendom til kammerherre Baron Rosenørn-Lehn for 274.000 rdl. Kiding har jagtret og ejendommen hjemler valgret til sen slesvigske Stænderforsamling i godsejerklassen. Hovedgaarden angives til 831 tdr. land a 240 . R. Skov 125 tdr. land, dette er Kiding Skov, ….skov og Tralskov, som forhen lå til Graasten og Fiskbæk. På Kiding var Macksprang i mange år forpagter, først faderen og siden sønnen.
Bryllup i Elstrup 1862.
D. 5. juni var han og hans kone til bryllup hos boelsmand Hans Hansen Moes bag Dammen i Elstrup, hvor Jens Bonde på Hønshøj i Elstrup blev g.m. datteren Anna Dorothea Moes. Hans kone pyntede bruden og han var brude… Brudegave sølvtøj til 8 rdl.
Han dræner sine marker 1862.
Han dræner ligesom i de tidligere år sine marker, så at han efterhånden fik dem alle drænede. På denne måde udtørrede han flere mindre mosehuller i Antoinettes, Damkobbel og Lysmose, der nu blev forvandlede til pløjejord, mens de tidligere var blevne ståede som eng. Dog måtte han flere gange lægge rørene om i Mosen i Damkobbel og langs det Elstrupper hegn i Ryggelstedet, da rødder og andet snavs løb ind i dem og stoppede dem. Han gennemgik således efterhånden alle marker. I de første år lod han arbejdet udføre ved drænmestre, med hvem han sluttede akkord om arbejdet, siden lod han arbejdet for en del udføre ved sine egne folk. Blandt de drænmestre han benyttede, kunne mærkes, Jens Thomsen af Holm, siden gårdejer i Pøl og en mand fra Ærtebjerg.
167 e.
Han køber en lille mark i Kismis 1862.
Da skovfoged Jens Pedersen Skov i Kismishus ved Elstrup døde, var stedet så forgældet, at det gik til konkurs. For at bjerge lidt til enken Marie Kirstine Skov og børnene, trådte kreditorerne, navnlig min bror og synsmand Hans Frederiksen i Igen til og søgte at få sagen ordnet på bedste måde. . En mark blev solgt til regeringen, stedet med 3 tdr. land til en mand Andreas Andersen af Lebølle, min bror købte en lille mark på 1½ tdr. land stort mål a 320 . R., og en anden mark blev solgt til en anden mark. Den mark min bror købte var en af de små parcellodder, hvoraf der fandtes 17, som bønderne , skovfogden og en kådner i Elstrup havde købt ved gården Østerholms udparcellering 1768 som en parcel på 23 tdr. hårdt land af koblet Launsøbjerg og delt mellem sig indbyrdes. Min bror købte den for 750 rdl. og skulle årlig svare enken en lille aftægt. Der blev bygget et lille hus til hende ved skovvejen ikke langt fra stedet. Købebrevet er udstedet 1862 d. 26. marts. Min bror købte denne mark for om muligt at få den ombyttet med en anden mark ikke langt fra Lysholm. Den grænsede op til Langkobbel og bækken Lysmose. Jørgen Jæger boede også i Kismis. Dette magelæg kom i stand med ham senere, og herved kunne min bror få let forbindelse med Grønvejen, der løb mellem alle disse små parcelmarker op til Elstrup Skovvej, og således lettere benytte færden igennem skoven til stranden og til Nordborg og Hagenbjerg.
Holger Fangel landvæsenselev 1862.
1862 til maj kom Holger Fangel, en søn af provst Fangel i Hagenbjerg til Lysholm for at lære landvæsen. Han havde fra 1852 gået i Haderslev skole pg var 1861 bleven student. Han ville ikke fortsætte studeringen, men fik lyst til landvæsenet, og derfor fik hans far ham anbragt som landvæsenselev på Lysholm: Han blev så vidt muligt skånet for svært arbejde, da han var noget svagelig. Han var født med en dårlig hånd og var rimeligvis lidt skæv i hele den ene side lige ned til foden. Han var også tit hjemme og var ikke fri for at gøre sig syg, når de havde et større arbejde for. Han var der et år. Kom så ned til Jørgen Hansen, en søn af skolelærer Hansen i Dynneved, der var forpagter af en gård i Jylland; der var han kun en kort tid, kom så hjem og blev i hjemmet, hvor han bestyrede faderens avlsvæsen i Hagenbjerg præstegård, indtil han 1875 købte en bondegård i byen Pøl. Her var han kun et år, da han allerede døde 1876, 35 år gl.
Baron Wedell forflyttet 1862.
1862 blev skovrider på Nygaard, Baron Wedell forflyttet som Overførster til Vallø. Det fik han efter en farbror. Han havde holdt en del omgang med familien på Lysholm.
C. Hansen ansat som skovrider på Nygaard.
I hans sted blev igen forstkandidat Carl Hansen ansat som skovrider på Nygaard. Han var fra Lolland, hvor hans far var skovrider hos Grev Friis til Jullinge. Hans kone var fra Hobro, hvor hendes far var privat skovrider. De holdt siden megen omgang med familien på Lysholm. De kom til Nygaard ved pinsetid. Han kendte nærmest Hr. Nikolaj Ahlmann til Werthemine her på Øen; thi denne havde i tidligere år været forpagter på Jullinge fra 1839-1847, ansat 29. aug. 1862.
Til bryllup i Guderup 1862.
D. 19. juni var de til bryllup i Guderup, hvor Jørgen Skibbygger af Elstrup holdt bryllup med Anne Kathrine Statius, ligeledes af Elstrup. Min bror var som sædvanlig brudefører og hans kone pyntede bruden. Deres brudegave havde en værdi af 8 rdl. 3 .. Jørgen Skibbygger havde i årene 1854 og 1855 tjent som kusk på Lysholm. Han var arving til hans fars og hans kone til sine forældres sted i Elstrup.
168 e.
Men i en del år havde han i forpagtning Jens Klausen Wrangs boel i Guderup, hvor hans faster Ellen Wrang var g.m. Jens Wrang, de boede på aftægtet.
Præsten i Hagenbjerg J. Knudsen 1862.
1861 d. 28. marts tog den gamle pastor J. Knudsen i Hagenbjerg sin afsked og 1861 d. 6. juni blev provst H. Fangel i Oksbølle kaldet til sognepræst i Hagenbjerg. Pastor Knudsen havde nådsensår og blev ikke blot i dette, men havde også tilladelse til at blive boende i præstegården, hvor en egen lejlighed blev indrettet i den østlige ende af huset til ham. Provst Fangel blev ligeledes boende i Oksbølle i nådsensåret og besørgede herfra gudstjenesten og forretningerne i Hagenbjerg. Til majdag 1862 flyttede han med familie til Hagenbjerg. Dog levede den gamle præst J. Knudsen ikke længe efter denne tid, da han døde 1862 d. 25. juni, 90 år gl. Der blev holdt 2 auktioner over hans bo, en større i april måned 1862 over alt det udvendige inventar, besætningen, de overflødige møbler, og en anden efter hans død i sept. over resten af hans bohave. Herredsfoged Grønlund tog som skifteforvalter hans bo under forvaltning, men det blev stående uafgjort lige fra juni 1862 indtil febr. 1864. Snart forgav han den ene og anden intetsigende undskyldning, en hel måned i sept. 1863 var han syg og foregav dette som grund til udsættelsen, at han ikke var bleven færdig. Men den rette grund var alene den, at han forbrugte pengene af det ene bo og måtte da vente med at gøre op, indtil han ved nye boer kunne få de tidligere dækket og gjort op.
Børnebal hos Arnesens på Augustenborg 1862.
D. 24. juli holdt justitsråd Arnesen på Augustenborg børnebal, hvortil børnene på Lysholm også var indbudte. I denne anledning måtte der købes hvide handsker til Jørgen. 1 rdl.
Bruhns bryllup holdes 1862.
1862 d. 19. aug. blev pastor Christian Heinrich Bruhn g.m. frøken Lucie Hansen, en datter af biskop Hansen i Guderup på Als, født 1835 d. 30. juli i Notmark præstegård. De blev viede i Igen kirke af biskoppen selv. Bruhn havde først været kapellan i Lysabild og var 1860 d. 3. marts bleven kaldet til sognepræst i Braderup, Tønder amt i Slesvig. Brylluppet var ikke så stort i for sig, hans familie på Nordborg, pastor Schwensen i Hørup, proprietær Jessen på Majbølgaard og brudens søskende. Men dagen efter indfandt sig en utallig mængde gratulanter rundt omkring fra hele Øen for at lykønske, deriblandt også min bror med familie. Flere familier fra Nordborg, med hvem biskoppens ikke havde videre omgang, indfandt sig også til gratulation og forblev til om aftenen. Pastor Tuxen fra Tandslet indfandt sig med en del feriegæster, som aldrig før havde været i bispegården. Blot alene apoteker Balle fra Nordborg gjorde en kort visit og blev ikke til aften. Godt var det at det var et sjældent godt vejr, så at mange af gæsterne tilbragte tiden for det meste i haven. Men her myldrede det som til et marked, og det gav travlhed med at få de mange gæster placerede om aftensmaden.
Pastor Fangels bryllup i Hørup 1862.
1862 d. jan. døde fru Olare Marie Fangel i Notmark præstegård. Hun var g.m. pastor Fangel i Notmark. Hen i juni måned var der provstevisitats i Notmark præstegård, hvor provst Høeck i Ketting visiterede i kirken. I den anledning var der middagsselskab, hvor provst Høeck med familie, biskop Hansen med familie, provst Fangel med familie og familien fra Lysholm med flere var indbudte. Da vi om eftermiddagen sad uden for i haven, spurgte præsten sin onkel fra Hagenbjerg. ”Har du hørt, at folk sige, at jeg igen skal giftes”. Provsten som blev lidt forlegen ved dette spørgsmål, svarede ”nej, det har jeg slet ikke hørt et ord om”, hvorpå provsten tilføjede:
169 e.
”Tror du da, at jeg så hurtig kunne glemme min salig kone?” Senere spadserede han en lang tid i dyb samtale omkring med bispinden i haven. 2 dage efter kom han tidlig om morgenen kørende til Guderup bispegård, gik op med biskoppen på hans værelse og talte nogen tid med ham, hvorpå han kørte om til Nordborg. Imidlertid kom provst Fangel med kapt. Matthiesen og en af sine sønner for at holde syn over præstegården, biskoppen fulgte omkring, provsten var lidt lang af stil, og man kunne spore på biskoppen, at han ønskede, at han snart var færdig. Endelig blev han færdig og kørte videre. Men så snart han var borte, kom biskoppen til hest og red til Hørup præstegård, men kom igen tilbage, forinden pastor Fangel om aftenen kom tilbage fra Nordborg. Bagefter klaredes det hele: Biskoppen havde været i Hørup for at indlede et frieri for ham hos frøken Louise Schwensen, der var hjemme i besøg fra Christiania, hvor hun bestyrede huset for sin bror grosserer Carl Schwensen og snart agtede at rejse tilbage. Hun forlangte imidlertid et par dages betænkning. Da hun gav sit samtykke, kørte præsten derop, og forlovelsen blev deklareret. Folk forundrede sig, da han kort forud havde talt således. 1862 d. 2. okt blev han g.m. Sofie Helene Louise Schwensen, en datter af koncistorialråd Christian Schwensen, præst i Hørup, født 1819 d. 1. juni. Hun var en rar, elskværdig og fornuftig kone, der ved sin fornuftige og omgængelige omgang straks vandt hans voksne børns kærlighed og fortrolighed. Et lille bryllup stod i Hørup præstegård. Senere var der gratulation i Notmark præstegård.
Landmandsbal på Augustenborg 1862.
D. 6. okt. var der landmandsmøde, dyrskue og landmandsbal på Augustenborg slot hvor min bror var med flere af sin ungdom 3 rdl. 4 ..
Holsten udskilles af Fællesforfatningen 1862.
Lige fra 1856, da det nyindrettede rigsråd d. 1. marts samledes i København, dannede 14 af de holstenske deputerede en systematisk opposition imod regeringen. De klagede over den måde, de særskilte stænderforsamlinger og fællesforfatningen for det samlede monarki var kommen i stand og opponerede derfor imod alt, hvad regeringen fremkom med.
Ligesom Hertugen før 1848 havde stået i spidsen for det schlesvig- holstenske parti, således blev nu Grev Carl Scheel Plessen oppositionens fører. Han undså sig heller ikke ved ligesom Hertugen tidligere, at henvende sig med sine klager til den tyske forbundsdag og de 2 tyske stormagter Preussen og Østrig. Dette førte til en langvarig Notskrig mellem disse magter og den danske regering.
1861 var krigen nærved at udbryde på ny, armeen indkaldtes, og flåden udrustedes, men uvejret trak igen over. Derfor udstedte regeringen 1862 d. 12. nov. et patent om oprettelsen af en overordnet regeringsmyndighed for Hertugdømmet Holsten, bestående af en præsident og 4 råder under ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg. Amtmand Grev A.F.A. Moltke udnævntes til præsident for den nye holstenske regering. Den fik sit sæde på Pløens slot. Følgen deraf blev, at de holstenske rigsråder og Holsten skulle have sit for sig selv.
Denne Grev Moltke havde allerede som ungt menneske opholdt sig med andre i Dr. Steffens hus på Nordborg for af ham at manuducere til juridisk eksamen. Dengang optrådte han allerede ca. 1840 med et anonymt digt, hvori han på slesvigholstensk vis hånede Danmark. Senere var han blevet mere loyal.
170 e.
Bispindens fødselsdag 1862.
I nov. måned var biskoppen på Ærø for at visitere i Øens kirker og skoler. Han ledsagedes af sine 2 døtre, Sofie og Kathinka Hansen. I Marstal skole lod han børnene selv vælge en sang, de ville synge, først pigerne og så drengene. Pigerne valgte sangen: ”Kom yngling på den stille vej. Kom kast dit blik på mig. Jeg er den blå forglemmig ej. Som venlig hilser dig”. Drengene istemte ”Holmens faste stok osv.” Han ventedes hjem på bispindens fødselsdag d. 25. nov., men det blev en forrygende storm og et helt snefog, og da det blev aften og karlen kom tilbage fra Mommark med den besked, at der ingen båd kom, og ingen var at se, opgav man håbet om, at han ville komme hjem den dag. Det var imidlertid slemt og kedeligt; thi et stort selskab havde indfundet sig. Da tiden rykkede frem, skulle man snart gå til bords, og måtte altså gøre det, uden at have værten med. Men kort forinden kom han med færgemandens køretøj, som han havde lejet, og der blev naturligvis stor glæde.
Da frøken Sofie, som hjalp med opvartningen, kom til fru Grønlund kom det til et lille sammenstød. Fruen spurgte på en lidt spydig måde, hvorledes hun havde ……. sig på Ærø, hvorover hun blev stødt og gav hende igen svar. Følgen deraf var, at da Grønlunds om sommeren gjorde ungdomsbal, blev biskoppens damer ikke indbudte, heller ikke frøken Kastrup på Lysholm, hvorimod datteren Anne blev indbudt.
Komedie i Sønderborg 1862.
D. 5. dec. var han med sin familie på komedie i Sønderborg. 2 rdl.
Jagtgilde i Elstrup 1862.
D. 13. dec. var han til jagtgilde i Elstrup, som han plejede at gå med til. 5 .. 4 ..
Gårdens avling 1862.
De forskellige priser og udbytter kan ses på originalen.
Indtægter og udgifter.
Indtægt af korn: 693 rdl. 5 .. 4 ..
Af mejeriet 1929 rdl. 1 .. 4 .. Hele indtægten 5539 rdl. 0 .. 14 ..
Udgift: kongl. skatter 445 rdl. 2 .. 13½ .. forpagtningsafgift 52 rdl. kommunale afgifter 47 rdl. 0 .. 6½ .. Tyendeløn 470 rdl. 2 .. 15 .. Hele udgiften 6009 rdl. 4 .. 14 ..
|
