1861 159 e.
1861.
Vinterens karakter 1861.
Vinteren begyndte i dec., i julen og efter nytår lå der megen sne, det var i denne mellemtid besværligt at komme med dagvognen fra Aabenraa til Sønderborg. Det blev ved med frost og sne igennem jan. og febr. måned. Endnu først i marts kunne .ollevejen fra Guderup ikke passeres, fordi den ikke var kastet.
Ordination i Igen kirke 1861.
D. 11 febr. blev jeg ordineret i Igen kirke. Det var tillige biskop Hansens fødselsdag denne dag. Hos ham skulle jeg være kapellan og var kaldet hertil d. 11 jan. Det var en mandag, som tillige var fastelavnsmandag. Dagen forud om søndagen var det et smukt frostvejr, i hvilket vi kørte i kirke. Der lå en del frossen sne på vejen. Dagen efter, lige kort før vi skulle køre i kirke, blev det et forrygende snefog, og vejen begyndte allerede at sne til. Kun med nød kom flere af præsterne igennem, provst Høeck, pastor Krog-Meyer fra Ulkebølle, pastor Fangel fra Notmark og provst Fangel fra Oksbølle. Baron Wedell fra Nygaard var også i kirke, ligeledes amtsforvalter v. Gähler fra Nordborg og Witsche fra Hjortholm, der var kommen dagen i forvejen. Min bror og hans familie var på vej, men måtte vende om igen ved Trømpelyng, da vejen allerede var tilsat, og de var bange for ikke at kunne komme tilbage. Og således gik det flere andre.
Efter gudstjenesten tog straks flere hjem, således provst Høeck, pastor Krog-Meyer og Baron Wedell, der havde svært ved at komme igennem. De gæster der tog med ned i bispegården, måtte på grund af snefoget blive natten over, foruden andre provst Fangel, pastor Fangel, amtsforvalter v. Gähler og Witsche. Der opvartedes med østers, og amtsforvalteren tog godt til sig af denne ret, han var den dag den, der gjorde bedst ved det; thi de andre Østers-Liebhavere var ude blevne. Den følgende dag måtte de blive, da alle veje var sat fulde af sne og var ikke kastede, først dagen efter slap de løs.
Provst Fangel som besørgede forretningen i Hagenbjerg, da den gamle præst var svag og uden kapellan, havde et lig at jorde fra Lunden. Da han ikke var kommen tilstede, måtte de sætte liget ud i våbenhuset, og blev det først begravet dagen efter d. 13. febr., da han kom hjem. Hans kone og Grethe Frost havde dog været med i kirke, men rejste straks hjem, da gudstjenesten var endt. Det er vistnok den dag, da der har været de færreste gæster til biskoppens fødselsdag.
Augustenborg Herregaard solgt 1861.
1861 blev Augustenborg Herregaard solgt ved offentlig auktion til kammerråd Fenger. Dog fik han ikke den hele gård, han fik et areal på 383 tdr. 28 R. a 240 . R. eller 327 skattetønder a 260 R. Derimod blev der taget et areal på 109 tdr. 33 R. a 240 . R. eller 101 skattetønder fra og solgt til flere af byens beboere, glarmester Petersen, hjulmand Jørgensen, købmand Otzen og bager Thomsen.
160 e.
Kammerråd H.F. Fenger 1861.
Hans Frederik Fenger var en søn af Frederik Fenger, ejer af Holløse Mølle og senere af Maga… ved Svendborg, og Birthe Christine Hellesen, født 1816 d. 29. maj. Han var først ejer af Breininggaard i Ringkøbing amt, siden af Nordgaard ved Ringsted, blev landvæsenskommissær i Ringkøbing amt 1846 og i Sorø amt 1852, i sept. 1850 formand for hoveriafløsningen af huse og boliger på landet i Sorø amt. Han var g.m. Mathilde Fjelstrup, en datter af justitsråd Søren August Fjelstrup til Sindinggaard og Ida Hedvig Cecilia Schmidt fra Als. Han solgte 1859 eller 1860 Nordgaard og flyttede med familien til Augustenborg, hvor de boede i nogen tid i Gartnerhuset, da han ville være ved hånden for at købe denne eller en anden af de hertugelige gårde, når de 6 skulle stilles til salg. 1861 købte han da Augustenborg Herregaard. Da hans fætter var finansminister, fik han tilladelse til at lade skoven, som han havde købt med gården, rydde imod at lade plante et stykke på de jyske heder af et lignende areal. Ved at sælge træerne indvandt han vel en 20.000 rdl., hvad han kunne behøve, da han ikke havde stor kapital og måtte forrente det meste af købesummen. Han havde mange børn: 7 sønner og 5 døtre. De var alle godt begavede og dygtige børn, gode hoveder og fulde af vittigheder og lystige indfald, og hans voksne døtre satte i begyndelsen alle i forbavselse og vakte en del opsigt ved deres frie og ugenerte optræden, hvorved de tit satte sig ud over alle former. Men hvor de kom satte de liv i selskabet. De spillede tit en og anden et puds, lod deres vittigheder have frit løb, havde navne til adskillige f. eks. ”den koøjede Herre”, ”det skæve tårn i Pisa”, ja skånede ikke engang deres egen far, hvem de kaldte ”det gamle hønsehus”. I ferierne, når de havde besøg af deres talrige fætre og kusiner, spillede de gerne komedie, hvilket efterhånden de andre øvrige unge personer lærte af dem. Kammerråd Fenger solgte Augustenborg Herregaard 1871, købte atter gården Gottesgabe eller Guds Gave på Lolland ved Nakskov, hvilken gård han atter solgte efter nogle års forløb og flyttede til København, hvor hans hustru døde 1896, og hvor han selv døde 1901 i juni måned, 85 år gl.
Forpagter J. Jacobsen på Rumohrsgaard død 1861.
Torsdagen d. 18. april 1861 om aftenen døde forpagter Jacob Jacobsen på Rumohrsgaard efter omtrent 8 dages sygeleje. Han jordedes tirsdag formiddag d. 23. april. Han havde kort tid i forvejen været til Hjortholm, men følte sig dengang allerede noget upasselig. Gården blev forpagtet ud på et år til arvingerne og skulle sælges det følgende år 1862. Sønnen Heinrich Jacobsen, som havde været forvalter i flere år hos sin far, bestyrede den dette år.
Pastor Grove, sognepræst for Nykær, gift 1861.
Samme dag, Jacobsen blev begravet d. 23. april, blev Gerhard Grove, hidtil kapellan i Guderup, g.m. Anne Kathrine Helene Hansen, en datter af biskop Hansen og er født 1832, i Igen kirke af biskop Hansen. Pastor Grove var født i København 1818 d. 13. juli, blev 1848 kapellan for Igen menighed og 1858 tillige slotspræst for Augustenborg. 1859 d. 23. juli blev han udnævnt til præst for Nykær menighed på Bornholm og 1875 d. 11. febr. forflyttet til Gjerlev, Holbæk amt på Sjælland. Hans hustru døde kort efter 1875 d. 10. maj.
Bryllupsgæsterne var foruden et par af hans brødre nærmest familien Schvensen i Hørup og Jessen på Majbølgaard. . Provst Fangels og pastor Fangels i Notmark, pastor Bruhn, der var bleven præst i Branderup ved Tønder, og jeg, da jeg var kapellan hos biskoppen. Dagen efter var der stor gratulation, hvor min bror med familie også var tilstede.
161 e.
Medlem af en deputation til København 1861.
D. 26. april på alm. bod- og bededag rejste min bror tilligemed flere andre mænd, nærmest deputerede og suppleanter fra Nordslesvig til København i en deputation, som amtmand kammerherre Heltzen havde sat i gang for at virke i en jernbanesag, vedkommende Aabenraa og Sønderborg amter, til København. De rejste med dampskibet til Korsør i en forrygende storm, så al støvet på Augustenborg Herregaards marker røg som et snefog om vinteren og blæste jorden bort på sæden, der nylig var lagt, og der måtte sås om på ny. Da deputationen blev indbudt til det kongl. taffel, hvor flere af ministrene og rigsdagens formænd var tilstede. Kongen spøgte ved taflet meget med folketingets formand, den tykke etatsråd Bregendahl og underholdt sig også nådig med flere af deputationens medlemmer. Min bror benyttede også lejligheden til at tale med flere af autoriteterne for det forslag, som han tidligere havde udarbejdet angående en bedre fordeling af plovtallet for Nørreherred på Als, og havde den glæde at sagen blev ordnet til almindelig veltilfredshed kort førend krigen 1864.
Peter bliver konfirmeret og kommer til søs 1861.
Sidst i marts måned var hans søn Peter blevet konfirmeret på Augustenborg af provst Høeck i Ketting, der efter pastor Groves afgang tillige forrettede tjenesten på Augustenborg. I den anledning forærede de glarmester Petersens kone på Augustenborg, Mad. Petersen en sukkerskål med sølvfod til 10 rdl. 4 .. for Peters ophold i huset. Lidt senere hen i sommeren kom han til søs med en skibskapt. Prehn, der sejlede i de amerikanske farvande. Han var med ham i 2 år og roste ham ikke. D. 7. aug. rejste Peter til Hamborg, 14 rdl.
Til et bryllup på Østerholm 1861.
D. 16. april var de til Christen Sundebos bryllup. Han blev g.m. Ellen, en steddatter af Jes Sundebo og fik med hende det lille sted ved skoven, som Jes Sundebo havde haft. Brudegave 6 rdl. Brylluppet stod i der gamle røde hus på Østerholm, som tilhørte min bror.
Pastor Berntht` bryllup 1861.
D. 30. april blev pastor Theodor August Bernth, præst på Kegnæs, g.m. frøken Emma Riegels i Hagenbjerg kirke af provst Fangel. . Brylluppet stod i Fægteborg i brudens hjem. De indbudte gæster var, provst Fangel fra Hagenbjerg, provst Thomsen i Nordborg, herredsfoged Grønlund, toldforvalter Fauerschen, Baron Wedell fra Nygaard foruden andre embedsmænd med deres respektive familier, kapt. C.G. Drescher fra Nordborg, Grethe Frost fra Hagenbjerg præstegård. Mærkeligt nok var det, at min bror og kone og jeg ikke blev indbudt, da han dog i 10 år havde været i Hagenbjerg præstegård og havde haft meget med dem at gøre. Min bror havde endogså i kort tid været et par gange på Kegnæs, da han besørgede et og andet for ham, f.eks. var han på en tur i Nørreherred med den gamle Christen Moes af Elstrup for at købe ham et par heste. Desuden var brudens brødre med deres familier indbudte. Sønnen Fritz Riegels var den gang ejer af en parcel af Antvorskov Ladegaard ved Slagelse. Han havde giftet sig med sin husholderske og mejerske, og dette parti var ikke familien med, og derfor blev han aldrig omtalt, og havde ikke heller været der i besøg. Men nu kom han med hende til bryllup, og hun havde taget en del god proviant med, et par kalkuner, ænder og andet mere, han kom med en del forskellige slags vin og andre drikkevarer, hvad der blev særdeles godt optaget, og fra den tid kom konen til at stå meget højt i Fægteborg. Fritz Riegels muntrede selskabet godt op, holdt ligesom de andre herrer en del taler, der måttes drikkes på, og inden man rejste sig fra bordet, var flere af herrerne perialiserede. Herredsfoged Grønlund, kastede op nede i pavillonen og oversprøjtede provst Fangel, der ikke fejlede noget, men om aftenen måtte han dog køre hjem uden sin hat, den havde provst Thomsen af en fejltagelse taget. Brudgommen og bruden skulle endnu samme aften have rejst til Kegnæs præstegård, hvor de dagen efter, d. 1. maj skulle have taget imod en ny besætning af folk, men på grund af dagens anstrengende begivenhed blev de natten over og kom da først den følgende dags aften til Kegnæs præstegård. Her var deres nye folk ankomne, men da alt var aflåset, kunne de ikke få noget at spise. Degnen Uhlenbergs måtte da tage sig af dem, indtil herskabet kom hjem.
Folkene i Fægteborg blev afspiste med en kalkunsuppe og meget simple boller, skønt man levede højt indenfor, fik de dog ikke noget at smage af de fine retter. De fremmede kuske lod man køre hjem. Alt blev taget af bordet og sat ud i køkkenet til at vaskes af, det andet blev aflåset og gemt. Da man skiftede hver …dag med piger i Fægteborg og også skulle skifte den følgende dag, rejste pigerne bort uden at vaske op, de lod alting stå til de nye piger, der kom, så kunne de gøre rent.
162 e.
Han bliver herredsråds medlem 1861.
1858 blev der oprettet et amtsråd for Haderslev amt. Det var også påtænkt at oprette et lignende for Sønderborg og Aabenraa amter. Men da forholdene var meget forskellige i de forskellige herreder, blev der i Sønderborg amt oprettet 3 herredsråd i stedet for fælles amtsråd: Nybøl herred eller Sundeved for sig, Augustenborg herred og det lille Sønderherred kom til at udgøre det andet og Nørreherred det tredje herredsråd. Dette sidste skulle bestå af 7 medlemmer med herredsfoged Grønlund som formand. De 5 sogne: Nordborg landsogn, Oksbølle sogn, Hagenbjeg, Svenstrup og Igen valgte hver et medlem, den del af Notmark sogn, som hørte til Nørreherred valgte også et medlem og flækken Nordborg et medlem for sig. De skulle samles i det mindste 4 gange om året på Nordborg, men kunne også kaldes sammen ved ekstraordinære lejligheder til møde. Medlemmerne skulle fungere i 6 år og der skulle også vælges suppleanter. I Augustenborg herred bestod af 11 medlemmer: Austenborg slots menighed, Ketting sogn, Notmark sogn, Adserballe sogn, Tandslet sogn, Hørup sogn, Ulkebølle sogn, Kegnæs sogn valgte hver et medlem og Lysabild sogn 2 medlemmer, og de større landejendomsbesiddere af deres midte et medlem, altså 11 medlemmer. Regulativet for denne ordning er udstedt 1861 d. 21 maj og kort efter blev der foretaget valg. Min bror blev valgt for Igen sogn, Chr. Hansen i Frydendal for den del af Notmark sogn, der hører til Nørreherred, Alex. Thomsen til Hartspring for Svenstrup sogn, boelsmand Jørgen Eriksen i Oksbølle for dette sogn, boelsmand Klaus Madsen i Holm for Nordborg landsogn, garver Løvengreen for flækken Nordborg, for Hagenbjerg sogn var det måske nok boelsmand Jørgen Maj i Brandsbølle. Herredsrådet havde at gøre med de samme sager, som i reglen er henlagt under et amtsråd i området. Det havde ret til at gennemse og revidere det årlige amtsrepartitions regnskab, havde opsyn med alle biveje i herredet, kunne påtale deres vedligeholdelse, nedlægge og oprette nye veje, hvor det gjordes fornødent. Således fik de en ny forbindelsesvej anlagt fra Nalmose til Fynshav, der forkortede vejen til dette færgested meget, da man tidligere måtte gøre en lang omvej fra Katry for at komme derhen m.m.
Hans søn bliver opereret på den dårlige fod 1861.
Kort efter gjorde min bror atter en rejse til København med sin kone og sin lille søn Christian, der skulle opereres på den dårlige fod. Min bror fik dem anbragt i et privat logi hos en grosserer Borgren i Store Kongensgade. Her boede også hans datter, enke Fru Schroeder, hvis lille datter ofte kom og legede med ham. Hun blev senere en bekendt sangerinde, Frøken Schroeder, der blev ansat ved det kongl. Teater. Han blev vel nok skåren på foden, men den blev ikke sat i stand, han vedblev dog at have en klumpfod. Min bror var straks rejst tilbage og efter flere ugers forløb kom også de hjem.
Hans elever får anden plads 1861.
Hans landvæsenselever Johannes Matzen og Hans Christian Fangel forlod ham dette år. Den sidste kom til Jylland. Derpå havde han ingen elever i dette år.
En del lærerinder på Als 1861.
Foruden Frøken Kastrup på Lysholm, var der i disse år en del lærerinder på Als: Frøken Mar… på Gyllinggaard, Frøken Lassen på Gammelgaard, Frøken Widing på Majbølgaard, Frøken Vinkler i Hørup, Frøken Schvensen hos forstråd Ulrich i Sønderskov m. fl. Desuden var der en lærerinde hos kammerråd Fenger på Augustenborg
Fest på Dybbølbjerg 1861.
163 e.
D. 7. juni var han med sin familie og husstand til folkefest på Dybbølbjerg, han udgav 11 adgangsbilletter a 1 .. Der var stor spisning i et telt, hvori han alene deltog. Af taler kunne mærkes, pastor Birkedal, degnen Becker i Lysabild og Kjærbølling i Adserballe. I teltet blev også holdt en del taler. Det var vistnok her, at tyskerne senere beskyldte pastor Nielsen i Sønderborg for at han skulle have holdt en tale, hvori han ønskede, ”at tungen måtte rådne i halsen på dem”. Men slet så galt har det dog vist ikke været; thi det ville dog have været alt for råt af en præst at sige. Det var et udmærket vejr, hvorfor det havde hidlokket en del folk. Flere præster fra Angel var her tilstede, pastor Krog, Hjort, Prip, Becker fra Freja, Rørdam fra Sattrup i Angel foruden flere. Også biskoppen var der med sin familie. Festen kostede ham 5 rdl.
Kong Frederik d. 7. på Lyksborg slot 1861.
Kong Frederik d. 7. opholdt sig om sommeren tit i længere tid på Lyksborg slot, der er bekendt for sin smukke beliggenhed. Det var især i de senere år af hans regering. Herfra gjorde Kongen så ofte små udflugter, enten kørte han en tur ud i Angel, eller sejlede han ind til Flensborg eller Sønderborg, hvor han ved festlige lejligheder gik venlig og folkekær omkring iblandt borgerne, når man i Flensborg holdt St. Knuds gilde eller i Sønderborg holdt skyttefest nede på slotspladsen. Han skød da selv sit skud, gik omkring iblandt mængden og røg af sin pibe.
Kongen tager til Nordborg 1861.
Det var bekendt, at han i dette år ville opholde sig flere dage i Sønderborg og derfra gøre en tur ud på Als. Herredsfoged Grønlund og Frue lå flere dage forud for hans ankomst til Sønderborg for straks at være ved hånden at få audiens og indbyde Kongen til at gøre en tur op ad Nørreherred til Nordborg. Kongen ankom sejlende til Sønderborg de første dage i aug. måned, og alle Øens embedsmænd med fruer modtog ham ved landgangsbroen; thi Kongen havde sin Gemalinde, Grevinde Danner med, og skønt en del af damerne tidligere havde railleret over Grevinden og talt om, at de ikke ville lade sig præsentere for hende, men ved en sådan lejlighed blive hjemme, så kappedes dog nu alle godt om at komme i hendes nærhed, hilse på hende og lade sig præsentere for hende. Om det så var kammerherreinde Heltzen, så måtte hun dog også med ved denne lejlighed. Det må man sige til bispinde Hansens ros, ”at hun havde udtalt, at hvis Grevinden kom der, var de nødt til at hilse på hende, hun kom jo hertil med Kongen som hans Gemalinde, og det ville være en fornærmelse imod Kongen ikke at vise hende en smule ærbødighed”. Der blev nu almindelig audiens og præsentation oppe i det hus lige over for slottet, hvor Kongen plejede at tage ind, når han kom til Sønderborg. Biskop Hansen præsenterede præsterne, amtmand Heltzen de civile embedsmænd for Kongen, damerne blev præsenterede for Grevinden, og Fru v. Gähler underholdt sig i længere tid med hende på fransk, i hvilket sprog hun igen svarede. Flere af damerne lo bagefter heraf eller ærgrede sig herover, måske fordi de ikke kunne gøre hende det efter. Grønlunds tog herud hver dag for at få et nys, om Kongen ville op ad Nørreherred, og hvad dag han ville komme og hen på søndag eftermiddag d. 4. aug. kom de ilende fra Sønderborg med den efterretning, at Kongen den følgende dag om mandagen d. 5. aug. ville gæste Nørreherred og Nordborg. Alle fik nu travlt, fru Grønlund ikke mindre; thi herredsfogden agtede den følgende dag at give Kongen en splendid frokost. Det blev en frokost på 7 retter mad. Det er et bevis på Fruens dygtighed, at hun kunne have alt dette anstillet i den fart; thi det var jo ikke blot for Kongen, men også hans følge og flere af omegnens embedsmænd indbødes med til taflet. Men fru Grønlund havde i alle disse år en meget dygtig pige, som hun havde taget med fra Fyn, da hun kom hertil. Da Kongen ankom til Igenmølle, var her rejst en æresport på grænsen mellem Sønder- og Nørreherred, og her bød justitsråd Riegels i få ord ham velkommen på Nørreherreds grund.
164 e.
Biskop Hansen var taget til Nordborg, justitsråd Riegels vogn fulgte nu bagefter toget til Nordborg. Ved Hagenbjerg præstegårds låge op til kirken var også rejst en æresport, hvor pastor Fangel som nu var kaldet til præst for denne menighed, holdt en lille tale til ham, som Kongen optog meget nådig. Den gamle præst, pastor Knudsen, som havde taget afsked, spadserede omkring i haven tilligemed frøken Arenfeldt, der fra København var i besøg hos provst Fangel for at se på stadsen, og provstinden hoppede omkring med begge sine damer frøken Tille og hendes søster frøken Anchen Clemmensen, og havde næppe tid til at se til de andre. Provsten kørte nu også bagefter til Nordborg. Her havde man også bygget en æresport ved indgangen til byen, hvor herredsfoged Grønlund, omgivet af herredsråds medlemmer fra Nørreherred, og de andre embedsmænd modtog Kongen, der havde taget sin Gemalinde med. Kongen tog nu først op til kirken, hvor amtsforvalter v. Gähler gjorde honnør og viste Kongen omkring og forklarede ham, hvad det var for fyrstelige lig, der stod i kapellet. Bagefter tog Kongen ind på amtstuen, hvor der serveredes med vin og kage. Derpå blev der opvartet med den splendide frokost oppe hos herredsfoged Grønlund, hvortil gaves flere forskellige slags vin. Kongen talte her en stund med provst Fangel og takkede ham for talen. Da man bagefter drillede provsten med, at han vistnok ville få et kors, ytrede han blot: ”ja, Kongen var meget nådig”. Den gamle kammerherre Berregaard i Kongens følge, kendte godt justitsråd Riegels fra tidligere dage, de fik lyst til at drikke om kap, men følgen blev, at justitsråden fik for meget, og kammerherren holdt sig. Kongen havde lovet at se inden for på Fægteborg, når han kom forbi på tilbage turen, derfor tog han straks hjem, men var nødt til at gå til sengs og undskylde sig med upasselighed, da han ikke var i den forfatning at kunne modtage Kongen. Da tafler var hæver hos Grønlunds, strømmede publikum ind for at tage det hele i øjesyn. Selv ikke fru v. Gähler kunne holde sig tilbage, men kom derop, gik igennem salen og ytrede, så at folk kunne høre det: ”det er underligt at se sine egne bekendte sager på et fremmed bord”: thi herredsfogdens havde lånt af dem en del sølvtøj til stadsen. Herover blev fru Grønlund knipsk og fornærmet og sendte dem straks alt sammen tilbage og lånte ikke tiere noget af dem. Da Kongen kom til Fægteborg, blev han som sagt ikke modtaget af justitsråden, man undskyldte ham med hans upasselighed. Kongen må have kendt grunden, han råbte flere gange: ”ho!ho! hvor er min gamle ven, hvordan har han det?” Henimod kl. 5 kørte toget tilbage, både på hen- og tilbageturen red foran Kongens vogn et stort antal unge bønderkarle i hvide benklæder fra hele Nørreherred. Om aftenen var der som sædvanligt kongl. taffel på rådhuset i Sønderborg, under tafler ytrede Kongen, der troede, at det var byen Nordborg, der havde hædret ham med frokosten, men nu hørte, at det var herredsfogden, der privat havde anstillet: ”Hvad skal man så give ham”, men i det samme svarede han: ”han kan jo få en thepotte”.
Flere udnævnelser fulgte 1861.
Borgemester Finsen og herredsfoged Arnesen var få år forud blevne udnævnte til kancelliråder og blevne nu d. 15. aug. udnævnte til justitsråder i 5. kl. N.3. Og under 5 aug. blev rådmand C. Jensen i Sønderborg udnævnt til Ridder af Dannebrog og rådmand A. Behn til Agent med rang i 6. kl. N.7. Hvad havde man nu ikke gjort for at få en titel eller i al fald et lille kors, men til Nørreherred kom ingen af delene. Herredsfoged Grønlund fik som sagt et meget pænt theservice. Da justitsråd Riegels kort efter kom til Guderup og talte med bispinde Hansen om disse dages begivenheder, spurgte justitsråden hendes nåde, om biskoppen ikke havde fået en højere orden ved denne lejlighed, hvortil hun svarede ”nej”, men spurgte i det samme: ”men hvad fik De Hr. justitsråd?” ”Jeg fik en pisk”, svarede han og lo. Som medlem af herredsrådet havde min bror deltaget i og set på hele stadsen, men været i den situation: ”nok se, men ikke røre”; thi da han kom til Hagenbjerg præstegård, var han skrupsulten. Her havde man til middag fået kyllingesteg med grønne ærter og salat foruden andet godt, og Grethe Frost havde sat mad hen til ham
165 e.
Mens han spiste og fortalte om dagens begivenheder, kom provstinden også til med sin søn Sofus. Drengen fik lyst til salaten og blev ved at ytre det til sin mor: ”ja min søn” og greb efter asietten til ham, men min bror tog den straks og sagde: ”nej Væk! Det er min, han har fået deraf til middag, og nu har jeg lyst til at spise det bagefter når jeg er færdig med det andet”.
Landmandsbal på Augustenborg 1861.
D. 25. sept. var han til Landmandsbal på Augustenborg med 7 personer af huset. Det stod på slottet. Udgiften 6 rdl.
Pastor Bruhn bliver forlovet 1861.
1860 d. 3. marts var C.H. Bruhn af Nordborg bleven ansat som præst i Braderup ved Tønder. Han havde forud været kapellan i Lysabild og kom da hyppig til Guderup, hvor man gjorde sig håb om at han skulle tage datteren Lucie Hansen. Han besøgte dem også flere gange fra Braderup, især efter at jeg var kommen der i huset. Folk ventede forlovelsen, men den var endnu ikke kommen i stand. I sept. måned 1861 kom han der igen i besøg, lå der om natten, bispinden spøgte med ham, men han kunne ikke komme af med det. Om formiddagen ville han køre med Andersen til Nordborg, og bispinden fulgte ham på vej ad stien ud til landevejen, da kom han frem med det, og skulle vende tilbage om aftenen. Dagen efter meddelte han mig nyheden, men bad mig om ikke at meddele den til nogen. Om eftermiddagen var han med til bispevisitats i Notmark præstegård og havde frøken Lucie Hansen med til bords. Da pastor Fangel udbragte hans skål og slog på, at han havde det så ene, at han helst måtte se at få en kone i huset, fik hun ondt og måtte gå ud. Da Fangel begyndte at tale således, troede alle, at nu ville forlovelsen blive deklareret. Men det skete ikke. Da man kørte om aftenen, kørte biskoppens vogn først frem, de andre gæster troede, at den nu ville blive meddelt ved afrejsen, det skete ikke. Jeg meddelte da min bror hemmelig nyheden, men den blev ikke gemt ret længe; thi han bragte den videre til en og anden, og inden de ret var kommen afsted var nyheden ude iblandt. Dagen efter blev den deklareret, og nu indfandt sig en del gratulanter. Fru Fangel levede endnu til visitatsen, men i dagene mellem jul og nytår var hun meget svag og døde en af de første dage i det nye år 1862.
Flere fornøjelser og gilder 1861.
D. 3. dec. var børnene på komedie i Østerholm kro, 2 .. D. 27. dec. var han til bal i Augustenborg, 5 rdl. 3 .. D. 29. dec. til jagtgilde, 1 rdl. 1 .. 14 ..
Gårdens avling.
De forskellige priser og udbytter kan ses på originalen.
Indtægter: for korn 1810 rdl. 1 .. 5 ..
fra mejeriet 1743 rdl. 1 .. 14 ..
h
ele indtægten 56 23 rdl.0 .. 13 ..
Udgifter: kongl. skatter 426 rdl. 17 .., kommunale skatter 74 rdl. ? , forpagtningsafgift 52 rdl. , Tyendeløn m.m. 384 rdl. 3 .. 14 .. I en anden opgørelse er de kongl. skatter sat til 427 rdl. 2 .. 4 .. Hele udgiften 5601 rdl. 4 .. 13..
Efter en anden opgørelse: Indtægter: 5883 rdl. 0 .. 12 .. Udgifter: 5512 rdl. 4 .. 4 ..
|
