1860 1860.
Ingen breve fra ham fra 1859-70.
Fra 1859-70 har jeg ingen breve fra min bror. Dog har han skrevet mig til fra foråret 1859 til efteråret 1860, da jeg var i Jylland, men de er kommen bort., fra 1861 var jeg hos biskop Hansen i Guderup, det var så nærved og fra 1864-1870 var jeg på Lysholm.
Vinterens karakter 1860.
Før jul, i mellemtiden mellem jul og nytår og efter nytår gav det frost og faldt der en del sne. Den øvrige tid af vinteren var afvekslende med frost og tøvejr.
Han vælges til suppleant til Stænderforsamlingen 1860.
D. 20. juni var der valg til den slesvigske Stænderforsamling på Augustenborg. Han var udnævnt til sekretær i Valgkollegiet, derfor fik han i diæter 38 rdl. Valgte blev boelsmand Hans Christian Bladt til Tandsgaard som deputeret for 6. valgdistrikt og Knud Knudsen til Lysholm suppleant. D. 31. marts var han assistent ved Rigsrådsvalget på Augustenborg og fik i diætpenge 10 rdl.
Gården Gammelgaard solgt 1860.
1860 d. 7. marts kl. 11 i Augustenborg kro blev gården Gammelgaard solgt ved offentlig auktion. Gårdens størrelse angives således: 750 tdr. ager og eng. 32 tdr. land fredskov a 240 . R. Besætningen består af 176 køer, 4 tyre samt heste, får og svin. Avlsredskaber og husgeråd. I forening med ejendommen sælges en vandmølle og grden opbydes til salg enten med eller uden en på gårdens mark liggende fredskov på 24 tdr. land. Højstbydende blev Grev Schaffalitzky de Muckadell fra Fyn for 189.000 rdl. Gammelgaard blev sat til en ny auktion d. 26. marts på Augustenborg Gæstgivergaard, ved hvilken lejlighed den blev tilstået forpagteren. H. T. Møller for 213.000 rdl. Møller lod degn og skolelærer Kjærbølling i Adserballe også byde på gården på sine vegne. Da man spurgte Kjærbølling hvem han bød for, ville han ikke sige det. Møller hylede og gav sig svært under auktionen og ytrede, at den blev alt for dyr. Men man holdt det alt sammen for komediespil for at skræmme folk fra at gå højere op. Møller var kun 24 år gl., da han 1850 fik den store gård i forpagtning, han var derfor i de første år temmelig ungdommelig og udsat for megen kritik, da han som ung var temmelig ilter og havde tit en del retssager, ofte over ubetydeligheder
156 e.
med sine folk. Det gav sig efterhånden, og han blev en dygtig og meget akkurat landmand, der ville have sine sager i en komplet orden. Hertil kom, at han havde en del Liebschafter, hvorfor han en tid blev kaldet ”Sultanen på Gammelgaard”. Så længe han derfor endnu var forpagter af gården, ville embedsmændene ikke ret holde omgang med ham. Det blev helt anderledes, da han blev ejer af gården, da indfandt sig alle, både præster og civile embedsmænd, og hvad der bidrog meget til denne forandring, var at han gjorde store og elegante selskaber. Man må alligevel give Møller den ros, at kunne han undertiden være lidt storsnudet og vigtig, så gjaldt hans opposition mere embedsmændene og dem, der stod over ham, derimod var han imod alle andre venlig og forekommende.
Ladegaarden ved Sønderborg solgt 1860.
1860 d. 8. marts kl. 11 blev ligeledes Ladegaarden ved Sønderborg stillet til offentlig auktion på Augustenborg Gæstgivergaard. Dens areal udgjorde: 650 tdr. land ager og eng til 240 . R. Besætningen bestod af 150 køer, 5 tyre, 7 etårige kvier samt heste, får og svin, avlsredskaber og husgeråd. Ejendommen sælges enten samlet eller i 2 parceller på 540 tdr. og 119 tdr. land. 1/5 af købesummen skal udbetales med halvdelen til 11 dec. 1860 og resten 11 dec. 1861, mens 4/5 kunne blive stående i gården på 1. prioritet at forrente med 4 pr. C. Ladegaarden blev tilstået borgermester Finsen for byen Sønderborgs kommune for 178.000 rdl. I Traps statistiske beskrivelse side 396 siger Ladegaarden med 676 tdr. land a 240 . R. at være solgt til staden Sønderborg for 180.000 rdl.
Gården Rønhave brændt 1860.
1860 d. 2. april brændte om natten gården Rønhave på Als, der var forpagtet af Hr. V. Rosen. En del af besætningen indebrændte. Gården Rønhave blev 1855 solgt til kammerherreinde for Berling for 160.000 dlr. 1860 ejedes den af hendes svigersøn, orlogskapt. Møller, en bror til Hr. Møller på Gammelgaard.
Thedans på Augustenborg 1860.
D. 7. april var han til thedans hos købmand Jørgensen på Augustenborg med flere af de unge personer i hans hus. 2 rdl.
Bryllup på Bostederne 1860.
D. 18. april var han tillige med sin kone til bryllup på Bostederne, hvor Hans Møller af Nas…gaard blev g.m. Thrine Iversen, en datter af parcellist Klaus Iversen på Bostedvraa, med hvem han fik dette sted. Hun var som de fleste af sin slægt svagelig og døde efter få års ægteskab. De forærede dem 2 sølvskeer til 6 rdl.
Frøken Nathalie Kastrup, lærerinde 1860.
1860 i foråret blev Nathalie Kastrup af Flensborg lærerinde på Lysholm. Hun var en datter af afd. Bogtrykker Kastrup i Flensborg, der havde udgivet en dansksindet avis i Flensborg. Hendes mor var født Ponton. Hendes onkel Ponton, der først døde 1903 i Christiania, blev ejer af bogtrykkeriet og tog sig af børnenes opdragelse, nemlig Nathalie, hendes søster Fanny og broderen Otto Kastrup. Det var i krinoline tiden, og hun så vel som de andre lærerinder på den tid på Als, mødte stadig i denne dragt
J. P. Witsches bryllup i Guderup 1860.
D. 26. juni blev Jørgen Peter Witsche, ejer af Hjortholm på Kegnæs g.m. frøken Helene Hansen,
157 e.
en datter af biskop Hansen i Guderup, hvor brylluppet stod. De blev viede i Igen kirke af hendes far biskop Hansen. Det var et temmelig stort bryllup, hvortil en del bønderfolk af biskoppens og Witsches familie var indbudte. Familien på Lysholm var ikke med til bryllup, men dagen efter med en del andre gæster til gratulationsgilde i den anledning i Guderup præstegård.
En meget kold og våd sommer 1860.
Oven på de 3 tørre og varme somre 1857-58 og 59 blev der atter en meget kold og våd sommer. Alle vandsteder, bække og åer fyldtes med vand midt om sommeren, som om det kunne være i marts måned. Høsten var derfor meget vanskelig og overmåde sildig til ind i sept. og okt. I Jylland var der på sine steder endnu korn ude på marken i nov. måned. Vintersæden blev de fleste steder slet lagt på grund af den store fugtighed. Sent blev man færdig og kort efter begyndte vinteren at indfinde sig. Den eneste nogenlunde stadige tid var grønthøsten, da det var mildt og tørt vejr en 14 dages tid.
Skyttelaugsbal på Augustenborg 1860.
D. 16. juli var han til Skyttelaugsbal på Augustenborg med 3 damer, der kostede 6 rdl. 5 ..71 ..
Landmandsbal på Augustenborg 1860.
D. 24. sept. var han til Landmandsbal på Augustenborg med 3 damer, elev Fangel og drengene. Udgift 4 rdl. 5 .. Det stod i disse år på slottet, hvor der var god plads til de mange folk.
Han lægger an på mejeridrift og fodring 1860.
Hvad han havde tænkt på i flere år, det satte han i værk i dette år, nemlig at forandre sin hele drift. I stedet for at korn avlingen hidtil havde været det første og mejeriet det andet ville han derimod for fremtiden mere lægge vind på et godt mejeri. Dertil udfordredes stærk fodring med korn eller andre produkter. Han havde hidtil holdt en 38-39 eller 40 køer, han ville for fremtiden ikke holde så mange, i reglen en 35 stykker, hellere lidt mindre for at fodre dem så meget bedre, og for at de altid kunne have tilstrækkelig græs om sommeren, ved den stærkere fodring håbede han også at give jorden større og kraftigere gødning, så at dens ydeevne blev forøget, og den sættes i kraft.
Kostalden bygges om 1860.
Men for at indføre denne forandring måtte kostalden lægges om og indrettes på en bedre måde. I stedet for den store brede foderlo, som forhen fandtes og på hver side af hvilken 2 rækker af køer, 18 på hver side, blev denne nu gjort om og forandret til stade, så at køerne her kom til at stå med bagdelen mod hverandre, og da i den forreste stald forhen havde været et røgterkammer, og båse for ungkvæg, der stod med hovedet op imod væggen, blev her indrettet en tredje række med 22 båse, således at kvæget i denne række kom til at stå med hovedet vendt imod dem i den anden række, og en fodergang anlagt mellem disse 2 rækker. En smal fodergang blev også anlagt foran køerne i den tredje række og på den modsatte side af denne fodergang blev der indrettet langs med væggen imod nord flere små rum til kalve og smågrise. Der var altså nu i kostalden plads til 52 stk. kvæg, i den forreste stald kunne stå 22 stk., i den nederste ende til kvier og kalve og i den forreste ende til fedekøer. I de 2 andre rækker kunne stå 18 køer i hver række. Stalden blev belagt med mursten, gipset og indrettet med cementtrug foran køerne, i hvilke vandet blev postet ind, så at de ikke behøvede at løses og slås ud i vand. En del vinduer blev indsatte på begge sider til at give tilstrækkelig lys, og for at bortlede den overflødige varme og uddunstning blev der lagt rør ind i væggen, igennem hvilke luften stadig kunne strømme ud og ind, så at stalden på denne måde stadig kunne fyldes med frisk luft. Arbejdet kostede 241 rdl. 4 .. 14 ..
158 e.
Lidt om fodringen 1860.
I stalden var en brønd med post, hvorfra vandet igennem rør kunne postes ind for køerne, men da den ikke kunne holde rigelig vand til hele besætningen, blev der postet vand ind i den fra en vældkilde nede bagved gården. Den havde altid, selv i de mest tørre år rigeligt og godt vand, var den for et øjeblik omtrent postet læns, var den hurtig igen fyldt med vand. I begyndelsen postede man vand på det malede korn, køerne fik, men senere fik de det tørt, og når de havde fortæret det, postedes vandet ind til dem, de drak da bedre. I de første år lod min bror grave et par større kuler i nærheden af stalden, hvori de nedsaltede grøntfoder til køerne i den ene stald, der endnu i efteråret gav mælk. Det bestod af roeblade, toppen af gulerødder m.m. der blev hensyltet, men det forsøg opgav han igen efter nogle års forløb. Køerne fik nu roerne hele og forstod lidt efter lidt at skrabe dem og få dem fortæret.
Andre indretninger ved mejeriet 1860.
Han indrettede også efterhånden et vandbassin i mælkekælderen til at afkøle mælken i den varme tid, og hertil ledtes vandet igennem drænsrør ned fra bakken oppe i Peder Smeds Kobbel igennem haven ind i bassinet og derfra ud i posten på gårdspladsen, og fra denne igen ned i posten i kohuset. Han anlagde en lille iskælder ned bag ved gården, hvor man samlede om vinteren et tilstrækkeligt oplag af is. Han tænkte nu også på at holde en del svin, lod bygge en større svinestald af kampesten, anlagde en brønd til valle i svinestalden, den blev igennem rør ledet ned fra bryggerset til denne brønd. Ved alle disse indretninger bragte han efterhånden sit mejeri op på en smuk fod. Ejeren af Gammelgaard og min bror, var de første her på egnen, der begyndte på stærk fodring og mejeridrift, og da resultatet lykkedes, mælke- og smørproduktionen steg for hvert år og en smuk besætning erhvervedes, hvorfor han flere gange på dyrskue fik præmie, således 1859 i Haderslev for 2 kvier, 18 og 10 rdl., vandt dette eksempel efterhånden efterligning først hos de større ejendomsbesiddere og siden også hos de andre gårdejere og husmænd på Øen.
Pastor Bernth kaldet til præst på Kegnæs 1860.
1860 d. 20. nov. blev pastor Bernth hidtil kapellan i Hagenbjerg kaldet til præst for Kegnæs menighed. Han tiltrådte kort efter embedet. D. 7. jan 1861 var min bror på Kegnæs, i præstegården og på Hjortholm. Præsten har måske søgt råd i et andet øjemed.
Peter begynder at gå til konfirmationsforberedelse 1860.
Der var tale om Peter, som gik i Augustenborg skole, skulle konfirmeres til påske 1861 eller blive gående et år længere i skolen. Det blev bestemt, at han skulle konfirmeres til påske. Dernæst blev det også overvejet, om han skulle konfirmeres af provst Høeck eller af biskop Hansen. Skulle han konfirmeres af biskoppen, måtte han tages ud af skolen og komme hjem. Derfor blev det vedtaget, at han skulle blive på Augustenborg og gå til forberedelse hos provst Høeck, fordi han da også kunne blive i Augustenborg skole om vinteren.
Gårdens avling 1860.
De forskellige priser og udbytter kan ses på originalen.
Indtægt af korn, 1152 rdl. 1 ..11 .., indtægter af mejeriet, 1640 rdl. 4 .. 6 .., i alt 4493 rdl. 5 .. 8 ..
Udgifter, kongl. skatter 423 rdl. 4 .. 1 .., kommunale skatter 160 rdl. 1 .. 7 .., forpagtning af jord 52 rdl., tyendeløn 406 rd. 0 .. 3 .., hele udgiften 4560 rdl. 2 .. 9 ..
|
