1859
152 e.
1859.
Ingen streng vinter 1859.
Denne vinter stod det meget med storm og regn. Helt uden frost og sne gik den ikke hen, men den var i det hele ikke streng.
Flere dødsfald 1859.
I begyndelsen af året døde den gamle Mad. Hollænder på Nordborg, 75 år gl.. Hun hed Dorothea Lovise Iversen, født på Augustenborg, en datter af hertugelig mundkok Andreas Iversen og hustru Sofie Charlotte Hohenholz. I foråret døde fru Ida Sofie Andersen, kaldet fru Hofräthinn, enke efter hofråd Andresen på Nordborg, 85 år gl.. Hun var en datter af proprietær Andreas Schmidt og hustru Barbara Margrethe Paulsen til Nygaard på Kegnæs. Ligeledes i foråret døde Anne Christine Thomsen på Augustenborg, enke efter proprietær Thomas Thomsen til Hartspring, 65 år gl. Hun var født i Ketting kro 1794, en datter af Knud Knudsen, ejer af kroen i Ketting og hustru Marie Elisabeth Thomsen af Augustenborg.
Han kunne være bleven kammerråd 1859.
I disse år blev flere gårdejere i Slesvig: Møller til Skovgaard ved Aabenraa, Schmidt i Kollund ved Flensborg, Juhl til Hjerndrup ved Haderslev foruden flere udnævnte til kammerråder, amtmand kammerherre Heltzen i Aabenraa-Sønderborg amt forespurgte min bror, om han ønskede at indtage denne titel, men han frabad sig det. Han satte ingen pris på denne titel, der desuden let ville have sat ham i en skæv stilling til befolkningen.
Skifte på Østerholm Mølle 1859.
D. 10 og 11 febr. blev der foretaget skifteforvaltning på Østerholms Mølle, da møllerenken Mad. Erichsen agtede at indgå tredje ægteskab med sin møllebestyrer Jørgen Berg af Brandsbøl Mølle. Da min bror var formynder for begge børnene, Christine og Christian Erichsen, var han med ved skiftet. Dette løb op til en betydelig sum, så at sønnen omtrent fik efter faderen 4000 rdl. og datteren 2000 rdl., uagtet det dog egentlig var moderens det hele. Men det urørlige gods udgør den mindste del, nemlig jorden og møllen med privilegiet, der er hendes særlige ejendom, derimod alt det rørlige gods, bygninger, inventarium, beslag, avling og penge er fælles gods for ægtefolkene, og heraf kan moderen kun få bedste barns part. I de dage havde vi indkvartering af herredsfoged Grønlund og tingskriver Holzmann, der lå her om natten. Den sidste dags aften tog han dem med til biskoppens fødselsdag d. 11 febr. Her var just ikke så mange gæster, som der ellers plejer at være. Blandt andre manglede Riegels, pastor Bernth, amtsforvalter v. Gähler, provst Høeck og pastor Henningsen af Lysabild.
Baron Wedells fødselsdag 1859.
Uformodentlig fik han sidste mandag indbydelse til middag på Nygaard, da han og hans kone for nylig havde været der til middag, og han traf der justitsråd Riegels, herredsfoged Grønlund, biskop Hansen og pastor Grove. Der blev rigtig bakket op ved bordet
153 e.
Peter tager undervisning i engelsk af frøken Arnesen 1859.
D. 16. febr. Han er glad ved, at Peter nu får undervisning i engelsk hos frøken Arnesen, så meget mere som der ellers ingen lejlighed var hertil på Augustenborg, og min bror ikke godt kunne anmode hende derom, da hun ikke tager noget for det. Han er bleven ret flittig nu, og skolelærer Hansen er derfor, som han også har ytret til pastor Grove, veltilfreds med ham. De andre børn har alle været syge.
Fru Grønlunds fødselsdag 1859.
Fredag d. 18. febr. blev han og hans kone indbudt til fru Grønlunds fødselsdag, hvor de traf justitsråd Riegels, Baron Wedell, tingskriver Holzmann, frøken Ida Andersen, amtsforvalter Gähler med datter og Dr. Carstens, som nu er flyttet til Nordborg, boende foreløbig hos pottemager Matthiesen og senere betræder toldkontrollør Bülows forrige lejlighed hos glarmester Bendixen. Kontrollør Bülows er bleven forflyttet til Marstal.
Jacobsens fødselsdag på Rumohrsgaard.
Om lørdagen d. 19. febr. var han til forpagter Jacobsens fødselsdag på Rumohrsgaard, hvor han tilbragte en meget gemytlig aften. Man sporede ingen sorg på Jacobsen, der 2 dage i forvejen havde mistet en søster Mad. Balle i Hejls, efterladende 7 børn.
Hans fætre Peter, Jacob og Jes Thomsen 1859.
D. 23. febr. om onsdagen var Jacob der, hvem han kørte til Augustenborg om aftenen. Han skal til forår skifte principal. Denne har forpagtet Nordfeldt på Møn, hvor Jacob skal være forvalter. Hans 2 brødre Peter og Jes Thomsen har også for nylig været her på Als; dog så han ikke Peter denne gang.
Af nyheder kunne mærkes 1859.
Af nyheder kunne mærkes Alba Riegels på Snoghøj har slået op med sin forlovede major Holm, i den anledning er frøken Emma Riegels taget derhen for at trøste hende. Hun blev senere g.m. løjtnant Schøller. Fritz Hansen på Løjtertoft er bleven forlovet med Doris Drescher, en datter af kapt. Christian Drescher på Nordborg.
Fødselsdag i Notmark præstegård 1859.
D. 25. febr. var de til fødselsdag i Notmark præstegård hvor det var pastor Fangels fødselsdag. Da hans onkel provst Fangel i Oksbølle var født samme dag, blev deres fødselsdag skiftevis holdt i Notmark og Oksbølle hvert andet år. Provsten fyldte 55 og præsten 48 år denne dag.
Konfirmation i Notmark 1859.
D. 1. søndag i marts måned var de til konfirmation i Notmark præstegård, hvor sønnen Hans Christian Fangel blev konfirmeret. Min bror og hans kone, præstens svoger, købmand Clausen og hans kone fra Sønderborg, samt familien Fangel fra Nordborg var indbudte til middag. Den hele handling var smuk og højtidelig.
På komedie i Sønderborg 1859.
D. 1. april var de på komedir i Sønderborg, 2 rdl. 4 .. og d. 20 april var de atter på komedie i Sønderborg, 1 rdl. 4 ..
Hans Christian Fangel, elev 1859.
154 e.
Hans Christian Fangel af Notmark kom til Lysholm for at lære landvæsen. Han var altså sammen med Johannes Matzen fra Melsgaard, Rikke Jørgensen og Lise Løvengreen, begge fra Augustenborg var endnu dette år på Lysholm.
Landmandsforsamling i Haderslev 1859.
Fra d. 23. juni til d. 2. juli holdtes den syvende danske Landmandsforsamling i Haderslev. Dyrskue holdtes d. 2. juli. Anmeldelsen skulle ske inden d. 16. juni til amtsforvalter Stein eller kammerråd Juhl i Hjerndrup. Dyrene skulle være tilstede i Haderslev d. 30. juni om morgenen. Deltagerne, som ønske logi, skulle henvende sig til etatsråd Hammerich i Haderslev. Min bror deltog også i forsamlingen, han ønskede det så meget mere som han kendte en del af de bekendte mænd. Hans udgift til denne rejse udgjorde 43 rdl. Også Mads Davidsen og min søster Elisabeth tog derned, da de besøgte en del familie dernede i egnen. Den dag de sejlede derned, så de fra havet en ildebrand på Als. Bagefter erfarede de, at det var deres naboers hus, der brændte, nemlig møller Pørksens stuehus på Blæsborg.
Han sletter hegnet mellem kobler og indretter dem til 7 bislag 1859.
Det var den 3. varme og tørre sommer dette år. Det sved til korn og græs. Der faldt ingen tordenbyger før om efteråret. Da det var så uheldigt, at min bror i disse år havde korn i Dam- og Bjergkobbel, så besluttede han at gøre en forandring i sine markers indretning. Han beholdt de 7 kobler, Antoinettes, Timians og Langkobbel, Lysmose, Ryggelstedt, Tofthøj og Peder Smeds Kobbel som hovedmarker, lod derimod hegnet rydde mellem Damkobbel og Bjergkobbel, og disse 2 for sig inddele i 7 mindre lag som bislag, der behandledes for sig. Skulle der altså atter indtræffe tørre år, når der var korn her, så ramtes dog ikke det hele, men kun en del deraf. Tabet blev da ikke så føleligt. Dette bragte ham også på den tanke at forandre sin drift til mejeridrift med fodring og forandre kostalden mere hensigtsmæssig.
Til Landmandsbal på Augustenborg 1859.
D. 7. sept. var han med familie og sine elever Johannes Matzen og Hans Christian Fangel til Landmandsballet på Augustenborg. Udgift 5 rdl. 1858 var han og Becker trådt ud af bestyrelsen og i stedet for dem var proprietær Ahlmann på Werthemine og gårdejer Vilh. Hansen til Gøllinggaard blevne valgte i den.
Uvejr og ildebrand 1859.
Efter høsten stod ofte med torden, flere strenge tordenbyger trak over Øen og bevirkede flere nedslag. 2 større ildebrande kunne mærkes: 1859 d. 28. sept. trak et svært tordenvejr op over Øen, stærkt regnskyl og lynilden slog ned og tændte boelsmand Elholms gård i Sebbelev og en 14. dage derefter trak atter et voldsomt tordenvejr op over Øen og antændte boelsmand Jørgen Rasmussens gård i Miang, der også helt brændte. Regnen strømmede i den grad ned, så at kar og spande straks blev helt fyldte. Vandet strømmede som en flod ned ad gaden, møbler og andet gods og bohave, der var bjerget ud af huset, sejlede ned ad byen, og den følgende dag sås endnu sparre- og lægtetræer uantændte på grund af regnens voldsomhed. Begge mænd var medlemmer af den alsiske Brandforsikring for Løsøre, og skønt foreningen var ny og ved de tvende store ildsvåder kom betydeligt til at bøsse, bestod de dog godt prøven.
155 e.
Gårdens avling 1859.
De forskellige udbytter og priser kan ses på originalen.
Indtægt og udgift 1859.
Indtægt for korn, 2189 rdl. 0 .. 6 ..
Fra mejeriet 933 rdl. 2 .. 10 ..
Hele indtægten 4411 rdl. 1 .. 5½ ..
Udgifter, kongl skatter 426 rdl. 4 .. 15 ..
Kommunale skatter 80 rdl. 3 .. 7 ..
Forpagtningsafgift 52 rdl.
Tyendeløn 390 rdl. 2 ..
Hele udgiften 4610 rdl. 1 .. 9½ ..
|
