1858
147 e.
1858.
Holger Christian Knudsen født 1858.
1858 d. 9. jan blev hans sjette barn og fjerde søn, Holger Christian Knudsen født. Desværre viste det sig at hans fødder var skæve, og den ene så slemt, at den måske ville blive til en klumpfod. Ellers var drengen velskabt nok og en stille og rolig dreng. Hans mor var ret vel og rask efter turen.
En meget mild vinter 1858.
Også dette år var det en meget mils vinter. Endnu i dec. 1857 gik der ungkreaturer på marken på Als. Det var kvier og kalve. Vinteren gav ikke megen sne og frost.
Pastor Fangel i Oksbølle bliver provst 1858.
1858 d. 18, jan. blev præsten i Oksbølle Holger Fangel udnævnt til provst for Als Nørreherred, da provst Thomsen i Nordborg havde taget sin afsked i 1857. I den anledning var der stort gratulationsgilde få dage efter. Min bror kom ind i Hagenbjerg præstegård, havde pastor Grove med og fra Hagenbjerg kom også pastor Bernth og jeg med. Da det var den lille vogn, sad pastor Bernth hos kusken, pastor Grove og min bror bag på, og jeg måtte sidde på min brors skød. Der må ikke have været plads på biskoppens vogn, siden pastor Grove kørte med. Jeg tog med til Lysholm om aftenen og gik tilbage den følgende dag.
Besøg af 2 fætre fra Jylland 1858.
D. 2. febr. havde han besøg af 2 fætre fra Jylland, Peter og Jes Thomsen. Den første var forvalter på Lundshof, tilhørende en Holstener Hagemann. Han er g.m. skovrider Ebelings datter fra Graasten, som tillige er husholderske på gården. Jes Thomsen er forvalter hos forpagter Breckling på Rathlousdal. Peter Thomsen havde egen befordring, en lille smuk fjedervogn til 200 rdl., som hans herre havde skænket ham til jul.
Peter kommer i Augustenborg skole 1858.
D. 7. febr. I dag kom min søn Peter atter i kost hos glarmester Petersen på Augustenborg for der at søge stedets skole. I 2 år havde min bror undervist børnene, men på grund af den gamle onkels sygdom matte han tage til Hagenbjerg først i nov., hvor han endnu ikke ret kan undværes. Jeg har derfor selv undervist børnene i vinter og har til foråret antaget hjulmand Jørgensens datter på Augustenborg til at påtage sig samme. Han skrev desangående d. 6. febr. til mig: ”I morgen bringer jeg Peter til Augustenborg. Til de øvrige små unger kunne vi nok få en ferm lille datter af stelmageren på Augustenborg, som skolelærer Hansen samme sted anbefaler og siger, at hun godt kan påtage sig undervisningen de første par år; og da hun tillige er ferm i håndarbejde, var det jo også i så henseende godt for pigebørnene”.
Holger Christian Knudsen døbt 1858.
D. 21. febr. døbtes vor fjerde søn og sjette barn, som er født d. 9. jan., i Igen kirke og erholdt navnet Holger Christian Knudsen efter sin farbror og begge morbrødre. Min bror Chr. Knudsen holdt ham over dåben. Mandsfadder, min svoger Møller i Ketting, ungkarl elev Chr. Petersen hentedes fra Pøl, konefadder, min svigermor E.C. Frost, pigefadder, Grethe Frost. I kirkebogen står d. 28. febr. blev Holger Christian Knudsen døbt, holdt over dåben af cand. theol. Christian Knudsen på Lysholm, faddere, Hans Jørgen Møller, kromand i Ketting, Mad. Else Cathrine Frost på Lysholm, elev Christian Petersen fra Nordborg, på Lysholm og jomfru Christine Sofie Frost på Lysholm. Der var kun et lille barselgilde, bestående af familien fra Ketting og fra Sønderborg. Da min brors indtegning ikke stemmer med kirkebogen, må dåben være udsat til den følgende søndag. Men at den har været bestemt tidligere, kan ses af et brev til mig af 6. febr. hvor han skriver: ”Vi har så småt gjort aftale om at ville have den lille i kirke næstkommende søndag. Og nå du så ikke har noget imod, at han skulle bære dit navn, ville vi gerne have, at du holdt ham over dåben. De øvrige faddere ville da blive min svigermor, Grethe Frost, Petersen her i huset og naboen Hans Vogt eller Møller i Ketting. Barselgilde bliver der aldeles ikke, men det skal gå stille af”. Et par dage derefter kom han om til Hagenbjerg, og da vi gik en lille tur op på kirkegården, spurgte han mig om, at jeg vel ikke havde noget imod, at han fik navnet Holger tilføjet; thi fruentimmerne hjemme ville gerne have hans kones 2 brødre opkaldt, og da jeg ikke havde noget derimod, det måtte de jo selv bestemme, spurgte han, hvorledes de så skulle sammensætte navnene, svarede jeg, at det for velklangens skyld helst måtte lyde Holger Christian. Ved den lejlighed må barnedåben også være bleven udsat en søndag.
148 e.
Et møde i Lysabild Degnegaard 1858.
D. 1. marts skrev han til mig og takkede mig for de ål, jeg havde sendt ham, som skulle smage ham godt. Han lod mig vide, at han onsdag d. 3. marts skulle til Lysabild til skolelærer Backe, men at han skulle have Kjærbølling i Adserballe og Jørgensen i Tandselle med; men da jeg sandsynligvis ikke havde lyst til at med i selskab med de mange degne for at besøge Bruhn, som var kapellan hos pastor Henningsen i Lysabild, ville han køre en anden gang med mig op til Lysabild præstegård. Mødet angik en brandforening for hele Als, og da Kjærbølling, degn i Adserballe, var formand for en ældre brandforening, nærmest for Notmark, Adserballe og Ketting sogne, og Jørgensen, der havde været skolelærer i Tandselle og lige nylig var udnævnt til degn i Hørup og var en mand, der søgte at gøre sig gældende iblandt folket, har min bror altså villet søge at vinde disse mænd for sagen og høre vores mening.
Et par dage i forvejen havde Thomsens på Hartspring og Jacobsen fra Rumohrsgaard været på Lysholm for at gøre barselvisit, og dermed sluttedes disse besøg.
En tur til Hjortholm 1858.
D. 11 marts lod han mig vide, at han i går d. 10. marts ville have været til Hagenbjerg, men blev forhindret af Hansen på Gyllinggaard, der kom lige over middag og blev til kl. 3½, så at det blev for silde at tage af sted. Derimod ville han lade mig vide, at han på fredag d. 12. marts var indbudt tilligemed Thomsen på Hartspring til Witzkes fødselsdag på Hjortholm, og at han blev der natten over, og hvis han så havde lyst til at tage med, kunne jeg blive hos Bruhn i Lysabild præstegård. Jeg måtte da komme samme dag til Lysholm. Da vi kom til Lysabild præstegård, var Bruhn også indbudt til Hjortholm, hvorfor jeg tog med derover. Her var foruden os familien Jacobsen fra Rumohrsgaard, præsten Nissen på Kegnæs, Andersen fra Kegnæsgaard, degnen Backe fra Lysabild og degnen Uhlenberg fra Kegnæs. Det var blot et herreselskab. Om aftenen kørte jeg med Bruhn tilbage til Lysabild og var der indtil min bror hen på eftermiddagen kom tilbage fra Hjortholm.
Barnets fod blev opereret 1858.
D. 14. april foretog Dr. Nielsen i Jestrup en operation på den yngste søn Holger Christian, der var født med meget skæve indad vendte fødder, første gang på den venstre og bedste fod ved at overskære 2 sener, den ene oven for hælen, den anden midt på fodens indvendige side, som begge var for korte. Det lykkedes godt. Den anden fod kunne han ikke gøre noget ved. Med den måtte han, når han blev lidt ældre, til København.
Johannes Matzen, elev 1858.
D. 15. maj ankom en søn af proprietær C.A.Matzen på Melsgaard, Johannes Matzen til Lysholm for at lære landvæsen.
2 unge piger fra Augustenborg kom der i huset 1858.
I foråret kom altså Rikke Jørgensen, en datter af stelmager Jørgensen fra Augustenborg til Lysholm, hvor hun skulle læse med børnene. Hun blev senere g.m. en bager Hansen på Augustenborg, en søn af skolelærer Hansen samme sted. Ligeledes kom dertil Liss Sørensen, en plejedatter af glarmester Petersen på Augustenborg, for at lære husholdning. Hun døde siden et års tid efter at hun var kommen hjem.
En meget varm og tør sommer 1858.
Det blev en meget varm og tør sommer. Kornet blev småt, og græsset meget knapt. Således var det for det meste overalt. Dog stod kornet dette år bedre midt på Øen med nord og syd for, da man fik godt af flere tordenbyger, som trak over den samme egn. På Hartspring f.eks. stod det ret godt. Det var et føleligt savn for min bror, at der netop i disse tørre somre var korn i Bjerge- og Damkobbel, hvor jorden var meget let og sandig. Mange steder var der vandmangel, og måtte man også grave brønden dybere.
En tur til Sundeved 1858.
D. 11. til 13. juni var min bror med Martin Vogelsang på Solbjerggaard på en rejse til Sundeved hvor de besøgte Thomas Vogelsang på Holbækgaard, forpagter Carl Drescher på Fiskebæk og H. Petersen på Bøgeskovgaard. Udgift 3 rdl. Det var måske for at tale med disse mænd om en brandkasse for Als, at han tog derover.
Et bryllup i Sjellerup 1858.
D. 22 juli var han med sin kone og svigerinde Grethe Frost til et bryllup i Sjellerup kro, hvor Elsebe havde bryllup. Hun havde tjent på Lysholm året forud.
Til bryllup i Nordborg 1858.
D. 14. okt. var han og hans kone indbudt til Bryllup på Nordborg hos Mad. Klyhn, hvor Christian Petersen, kaldet Glaser, der året forud havde været på Lysholm, blev g.m. datteren Kornelia Klyhn. Det var et meget pænt og muntert bryllup, ”der var aldeles ikke noget at se på den unge kone, som der havde været talt meget om”. Det har været snak og løgn, som så meget andet, man jævnlig høres fortælle. Der var vel omtrent 50 personer med, dels fra Nordborg, Frantz Petersens, møller Petersens, Hollænders, skipper Dahls, købmand Schmidt, Hansens fra Løjtertoft, blikkenslager Petersens, Ernst Petersens, Fangels, kommis Lorentzen, Mad. Højer, der dog gik i køkkenet, og en del af Klyhs familie og naboer fra Pøl. Kantor Grimm i Sønderborg var også med. De skænkede dem til brudegave en ragoutske til 7 rdl.
149 e.
Hvor meget han vejede 1858.
D. 27. okt. blev han vejet og havde en vægt på 176 pd. Denne vægt stod han i flere år på.
Brandforeningen for Løsøre oprette for Als 1858.
1858 blev der oprettet en Brandforsikring for Løsøre for hele Als. Der bestod forud for denne tid flere mindre brandforeninger for løsøre her på Øen, men disse omfattede for det meste kun enkelte sogne, og der var en del risiko ved dem, idet de dels var for små og i tilfælde af en større ildebrand i en by, når flere gårde eller den halve by brændte, blev det en følelig byrde for foreningens medlemmer at bære, i sådant tilfælde ville foreningen let blive sprængt, dels kom den brandlidte også til at lide et trykkende tab, da han skulle afse en vis kvotadel af forsikringssummen, som oftest ¼ . Således fandtes en brandforening, der nærmest omfattede de nordlige sogne, Oksbølle, Hagenbjerg og Nordborg landsogne, for hvilken degn og skolelærer Clausen i Oksbølle var formand. En anden forening omfattede nærmest Notmark, Adserballe og til dels Ketting sogn, hvilken biskop Hansen som sognepræst i Notmark fik oprettet, kort efter den betydelige brand i Hundslev 1842, da der brændte 3 gårde foruden kroen og flere småhuse. For denne forening var degn og skolelærer Kjærbølling i Adserballe formand. Desuden fandtes en forening for de sydlige sogne i Sønderherred, for hvilken degnen Jørgensen i Hørup senere var formand, og en forening på Kegnæs. Efter krigen 1848-1850 oprettedes en større brandforening 1852 for hele Nordslesvig, heraf en del af de større landejendomsbesiddere og bønder på Als; deriblandt også min bror blev medlemmer. Men da det var temmelig dyrt at være i denne forening, da der tit skete ildebrand i Haderslev amt, så blev der efterhånden stemning for at oprette en større forening, der kunne komme til at omfatte hele Als. Derfor trådte flere mænd, deriblandt biskop Hansen og min bror foruden flere andre sammen og holdt flere møder 1858, for at få en sådan forening i stand, og da der var afgjort stemning for en sådan på møderne, besluttedes det, og en Forening for Løsøre på Als eller som den kaldtes ”den alsiske Brandforening for Løsøre” blev stiftet. Der manglede heller ikke på modsigelse, navnlig opponerede den senere bekendte gårdejer Hans Hansen i Lysabild stærkt herimod, og han vedblev siden uafbrudt at være medlem af den nordslesvigske eller Haderslevske Forening.
Formand for den alsiske Brandforening for Løsøre 1858.
Skønt min bror søgte at afværge det, blev han dog valgt til formand og har siden den tid været det indtil sin død 1903. Degnen Becker i Lysabild blev sekretær og var det indtil han nedlagde sit embede 1876, da på min brors forslag gårdejer Christian Bladt på Tandsgaard blev sekretær. Desuden fandtes en kasserer, i senere år var gårdejer Jens Hansen Bonde en sådan. Formanden, sekretæren og kassereren udgjorde bestyrelsen. Men foruden denne fandtes en del repræsentanter i de forskellige distrikter, når summen nåede op til en vis højde, dannedes et nyt distrikt med en distriktsformand, og med disse repræsentanter samledes han hvert år i sept. måned i Ketting kro, hvor forskellige forslag kom på tale, og hvor man fastsatte priserne på de forskellige kornsorter for det følgende år. Bestyrelsen i forening med repræsentanterne kunne afgøre mange spørgsmål vedkommende foreningen, så at de havde temmelig myndighed, også til at ekskludere et medlem, når der var mistanke om, at han i tilfælde af brand angav en del, som han ikke havde haft. I Større og vigtigere sager sammenkaldtes en generalforsamling og på den skulle en ny bestyrelse vælges; dog blev den samme bestyrelse gerne genvalgt, da man havde fuld tillid til dem. Som revisorer fungerede i en del år biskop Hansen og provst Fangel i Hagenbjerg..
150 e.
De store ejendomsbesiddere af herregårde eller folk, der havde forsikret over en bestemt sum, kunne ikke optages som medlemmer. Foreningen begyndte med en forsikringssum af 600.000 rdl. og måtte det første år bestå en hård prøve, da 1859 2 gårde, den ene i Miang, den anden i Sebbelev brændte ved lynild. Men den bestod godt sin prøve, de andre foreninger gik lidt efter lidt ind, og den kom til at svare til sit navn, ”den alsiske Brandforening for Løsøre”, idet så at sige hele Als gik ind under den og forsikringssummen i min brors sidste tid gik op til en 20 millioner rdl. I begyndelsen blev blot sekretæren lønnet med 1 .. af hvert 1000 rdl., men da foreningen således voksede, blev hans løn slået fast og i de senere år fik også min bror og kassereren en årlig løn. Han var glad ved denne forening, og glædede sig over dens fremgang og omfattede den med kærlighed som sit barn, og han nød jo også medlemmernes fulde tillid og agtelse.
Et ustadigt efterår 1858.
Det var et ustadigt efterår, så det gik meget sent vintersædens lægning og med æbleplukning. Græsset var meget knap, der var næsten intet til køerne, så det var vanskeligt at få det smør samlet, som var bestilt.
Svin jages på olden i Bostedskov 1858.
Han havde i forening med møller Ahlmann i Igenmølle og møller Jacobsen i Svenstrup forpagtet Bostedskov for deri at jage svin på olden om vinteren, hvoraf der er en masse i år. Og da han boede i nærheden, havde han mest ulejlighed med det hele. Et hus blev bygget i skoven til at jage svinene ind i om natten, og d. 14. okt. blev 57 stk. jaget på olden. Det værste var at få en svinerøgter; thi det var just ikke så behageligt et ophold i vinterdage. Han havde indladt sig med flere; men når det kom til stykket, sagde de atter nej. Endelig fik han en mand fra Nordborg, men indtil han kunne komme, måtte hans egne folk til dels passe dem.
Lidt om børnene 1858.
D. 15. okt. Alt er vel her; vi er alle raske. Din lille gudsøn vedbliver at være en lille god dreng og bliver nu meget livlig og munter uden at gøre spræl. Stine rejste i mandags og det var stor sorg for Nikolaj. Han fortalte om morgenen til sin mor, at der sad en tåre og den havde siddet hele natten i hans øje. Han synes nu at have kastet sin kærlighed på mig.
C.A. Matzen til Melsgaard fallit 1858.
D. 3. nov. skriver han: ”Endelig er det da forbi med Matzen af Melsgaard. Torsdag aften d. 28. kl. 11 forlod han og kone Melsgaard og tog ind til Grimms, hvor de nu foreløbig bor. Samme dags formiddag havde han overgivet boelet. Han ville ikke blive længere på et sted, hvor han ikke havde noget at sige mere, bad ved afskeden mejersken at hilse alle pigerne, ønskede Guds velsignelse over dem alle, han forlod nu et kært hjem, som han aldrig mere ville se. For den ulykkelige kone gør det mig grueligt ondt, jeg kan græde over hende og hendes børn. Ikke fordi hun vel nok få den bitte mad, hun behøver, men hvad er det da, der nager hende, gør hende ængstelig og bekymret for fremtiden, det er hendes børns nu- og fremtid. Er ikke sønnen i Jylland også gået fallit frygter man ikke også meget for den stakkels Grimm, og hvorledes er datterens, hans kones, tilstand bliver det ikke værre og værre?, så at hun ofte ikke kender sine nærmeste; hvorledes vil det gå sønnen på møllen? Ak Herre! Herre! vær dem nådig og skænk dem atter nogle af dine gode gaver; men lad dem også komme til dig i dyb ydmyghed og erkende, at det alene er fra dig, at al god og fuldkommen gave kommer. Denne ydmyghed i Herren har jeg Gud ske Lov! mere og mere tilegnet
151 e.
mig og jeg befinder mig så vel derved, det er bleven mig lettere at modtage alt fra Herrens hånd både det gode og onde. En af de største laster, man kan tænke sig, er hovmod, det er det, der har bragt den stakkels Matzen i ulykke; den havde fået en sådan magt over ham, at han måtte falde; men jeg vil beklage ham og dømme ham mildt; thi han havde også sine mange og gode sider. Har han ikke været godgørende og tjenstvillig i høj grad? og hvorfor kan han ikke have gjort dette alt af et godt hjerte? Men det kan jo rigtig nok ikke i mindste måde fri ham for det store ansvar, han har påtaget sig ved således at handle ilde for kone og børn. 55.000 rdl. har han selv angivet som gæld, det vil nu vise sig, hvor meget der senere vil melde sig. Seifert holder sig nok heller ikke længe. Det meste skyldte han til købmand Jepsen i Sønderborg, en bror af hende fru Jepsen, en tidligere landmand Bock bestyrede den om vinteren. Om foråret 1859 blev der holdt auktion, den blev tilstået fru Jepsen, der atter igen overlod Melsgaard til en søn af denne Bock. Matzen og kone flyttede siden til Aabenraa, hvor de havde det småt, men slog sig alligevel igennem. De holdt guldbryllup og blev meget gamle folk.
Den gamle Mad. Vogelsang på Solbjerggaard døde 1858.
D. 14. dec. døde den gamle Mad. Vogelsang på Solbjerggaard, 86 ¾ år gl. Hun blev begravet d. 21. dec. Provst Fangel havde belavet sig på at holde tale i huset, men det ville pastor Ahlmann ikke tillade, han holdt da tale både i huset og kirken, og de fik et uendeligt vrøvl at høre. Der blev holdt begravelse ligesom efter Mathias Hansen, der var død om sommeren og havde i en række af år bestyret gården for hende.
Grethe Frost kommer til Hagenbjerg præstegård 1858.
Da jomfru Marie Frederiksen i Hagenbjerg rejste i dec. for at holde bryllup med sin forlovede Hr. underlærer Bondixen, der var kaldet til skolelærer i Gedser sogn på Falster, kom Grethe Frost i hendes sted til Hagenbjerg præstegård. Hun rejste derhen et par dage efter jul.
Gårdens avling. 1858.
(alle enkelte priser kan ses på originalen)
Gårdens indtægt og udgift 1858.
Indtægt: af korn, for hvede 173 rdl. 2 .., for rug 156 rdl. 4 .. 8 .., for byg, 273 rdl. 2.. 12 .., for havre 296 rdl., for boghvede 54 rdl. 4 .., for ærter 92 rdl. 3 .., for hørfrø 3 rdl. 3 .. i alt for korn 1050 rdl. 2 .. 4 ..
i alt af mejeriet 1068 rdl. 1 .. 3 ..
i alt indtægt 3936 rdl. o .. 2 ..
Udgift: kongel: Skatter 432 rdl. 3 .. 4.. Kommunale skatter 117 rdl. 0 .. 10½ .. Folkeløn 491 rdl. 1 .. 8 ..
i alt udgift 3832 rdl. 5 .. 5½ ..
|
