1857
139 e.
1857.
En meget mild vinter 1857.
Det blev en meget mild vinter, regn, blæst, tyk og grå luft for det meste hver dag. Der faldt ingen sne, i alt fald ikke så meget, at det blev kaneføre.
En rejse til Graasten 1857
D. 24 jan. var min bror og jeg på en rejse til Graasten. Vi kørte med hans egen befordring ad den ny anlagte chausse. Undervejs var vi inde på Holbækgaard for at besøge Thomas Vogelsang,, der i efteråret var bleven gift og havde købt denne gård. Ligeledes besøgte vi degnen Hansen i Adsbølle, der var g.m. vor kusine Kathrine Thomsen fra Hartspring. Dernæst kørte vi til Graasten, men hvad hensigten var med rejsen, husker jeg ikke længere.
De augustenborgske godser 1857.
1852 købte kronen samtlige agustenborgske besiddelser i rede penge for 3 millioner rbdl. Og overtog tillige den på ejendommen hvilende gæld 669,711 rdl. 34 .. I alt #.669.711 rdl. 34 ..
Deraf har regeringen efterhånden iblandt andet solgt følgende ejendomme:
1) Rønhave Herregaard uden gods og skov, med til dels adelig frihed for 160.000 rdl.
2) Hedemøllen for 50 tdr. byg årlig og 5.000 ”
3) Humbæk Mølle for 50 tdr. Byg årlig og 5.000 ”
Disse ejendomme blev solgte 1852.
4) 1855 Blæsborg Mølle uden afgift for 8.000 ”
5) 1857 Avnbøllegaard uden gods og adelig frihed for 101.000 ”
6) 1857 Kegnæsgaard uden gods og adelig frihed for 126.000 ”
7) 1857 Werthemine uden gods og adelig frihed for 160.000 ”
8) 1857 Gundestrup uden gods og adelig frihed for 60.000 ”
9) 1857 Augustenborg Kro for 10.500 ”
10) 1857 Potten ved Augustenborg, 3 tdr. land for 1.350 ”
11) 1857 Flæskholm eller Flæskedam i Notmark sogn 10 tdr. land for 2.150 ”
12) 1857 Süderwisch ved Sønderborg for 3.000 ”
13) 1857 Hørup Mølle, uden afgift for 9.500 ”
Auktion på Werthemine 1857.
I febr. blev der afholdt auktion på Werthemine over de 3 gårde: Kegnæsgaard, Werthemine og Gundestrup. Kegnæsgaard blev solgt til forpagteren Hans Andersen på Kegnæsgaard for 126.000 rbdl. Werthemine til Nikolay Ahlmann, der var født i Sønderborg, men sidst havde været forpagter i Sverige. Gundestrup blev solgt til Hr. Winkelmann fra Holsten. Blæsborg blev solgt til Hr. Pørksen fra egnen ved Læk, Flæskedam til bager Andreas Poulsen Hvedt af Nallemose. Rønhave Herregaard blev solgt til kammerherre Berling.
140 e.
En meget tør og varm sommer 1857.
Det blev en meget varm og tør sommer. Uheldigt er det, at min bror i disse år havde køer i de 2 kobler: ”Damkobbel” og ”Bjergkobbel”, hvor jorden var meget let. Høsten blev derfor mindre god, og græsset meget sparsomt. Vandmangel indtrådte flere steder, og hist og her måtte man om sommeren og den følgende vinter køre vand til husets behov og til kreaturerne. Foderet var knap mange steder, men et overordentligt mildt efterår bevirkede, at kreaturerne kunne holde sig længe ude hvor græsset vedblev at spire, enkelte steder sås kvier endnu i dec. 1857 ude på marken til henimod jul. Man avlede dette år en usædvanlig mængde frugt. Denne sommer anskaffede min bror en vandvogn med tønde og trug til at køre vandet for køerne i marken. Det lettede arbejdet, og køerne gik ikke og sled græsset, når de skulle trækkes i vand. En post der kunne flyttes, anlagdes da i det nærmeste vandsted. Jeg tror, at han købte denne vogn af forpagter Kelting, da han flyttede fra Gundestrup.
De kunne snart have fået kobber i huset 1856.
Under 1856 er dette glemt at anføres: Pigen Rikke Frost fra Nordborg, hvor hendes far var sadelmager, tjente som kokkepige i disse år på Lysholm. Hun havde været hjemme i besøg på Nordborg i marts måned, men i hendes forældres hus havde man fået kobber sygdom. Man mener at de havde fået denne sygdom i huset deraf, at hendes far havde udpolstret på ny en sofa, der for en 24-25 år siden havde stået i et hus, hvor man havde haft kobber, og at smitten kom derfra. Jeg meddelte dem det straks fra Hagenbjerg, hvor jeg var og havde hørt det; men herredsfoged Grønlund havde straks meldt det til Dr. Nielsen i Jestrup og anmodet ham om at tage derned og tage de fornødne forsigtighedsregler. Han kom, og pigen blev straks isoleret, og efter kort tids forløb var alt igen i orden.
Christian Petersen, elev 1857.
Dette år til maj blev Christian Petersen, kaldet Glaser, fra Nordborg, elev på Lysholm. Hans far havde været glarmester på Nordborg, men købte siden et boel i Pøl. Han blev konfirmeret 1844 i Nordborg kirke sammen med Christian Bruhn, gik til søs og var siden gået til guldgravningen i Australien, hvorved han havde samlet sig lidt kapital. Da han kom hjem, blev han forlovet med Korrelia Klyhn, en datter af skibskapt. Klyhn på Nordborg, der for nogle år tilbage havde købt af familien Drescher den såkaldte Tontoftgaard ved Nordborg kirke, hvilken gård Hr. Petersen skulle overtage med sin forlovede, og derfor blev han landvæsenselev på Lysholm for at sættes lidt ind i landvæsenet. Han blev syg, og da Dr. Nielsen erklærede det for tyfus, blev han afspærret i gæstekammeret, og kun en pige, Stine Almsted, måtte komme til ham. Hans forlovede besøgte ham en dag, men måtte ikke komme ind til ham. Hun måtte nøjes med at tale med ham ved vinduet og kigge ind igennem nøglehullet. Dog må det have været tyfus i en meget mild grad; thi han holdt sig for det meste oppe på benene og slap ud af fængslet efter en uges tid. Hans familie fra Pøl og familien Klyhn var siden i besøg og min bror med familie blev igen indbudt til dem. Han blev året efter g.m. med sin forlovede, fik Tontoftgaard, blev kaldet Petersen-Klyhn, men var i øvrigt tysksindet.
En kedelig sygdom 1857.
Det var en kedelig sygdom der sneg sig ind i huset i forsommeren. Barnepigen Stine Almsted havde været til dans og var her bleven befængt af en slem smitte. Da hun lå i børnekammeret og havde det mindste af børnene hos sig, fik han også smitten, og derfra bredte den sig videre til alle de andre børn og hele familien, med undtagelse af den gamle tante Frost og mig. Alle de andre fik travlt med at gnide sig ind i salve og andet slags. Den holdtes dog indenfor og skjult. Min bror var til Sønderborg, og jeg var taget op til Ketting og skulle køre med tilbage om aftenen. Men han kørte rask forbi og lod mig blive. Han forklarede bagefter, at han havde fået at vide, hvad det var for et udslet, de havde, at han var bleven meget ked derover, og derfor havde glemt at holde for.
Tur til Graasten og Grøngrøft 1857.
D. 3. juni kørte min bror, hans kone og jeg til Sundeved for at besøge Thomas Vogelsang på Holbækgaard og forpagter Kelting på Graasten Herregaard, hvor vi overnattede om natten. Derfra tog vi om eftermiddagen en lille tur over til Grøngrøft, hvor vor søster Elisabeth var kommen hen til maj 1857. Familien på Grøngrøft var ikke hjemme, og hun stod og strøg. Hun tog med over til Keltings og blev der til om aftenen, da hun gik tilbage. Min bror skriver også om Rinkenæs, men det husker jeg ikke. Elisabeth blev der ikke ret længe derefter. Rejsen kostede ham 3 rdl. 5 ..
141 e.
Til et bryllup i Elstrup 1857.
D. 24. april var de begge til Peter Smidemanns og Anne Marie Moses bryllup i Elstrup, hvor Marie pyntede bruden, og han var brudefører. Det stod i hendes fødegård hos boelsmand Hans Hansen Moes ”bag dammen”. De forærede 3 sølvspiseskeer til 8 rdl. 3 .. De begyndte at blive halvvejs kede af disse bondebryllupper. Navnlig her hos Moes var opvartningen om aftenen meget slet: Brugte tallerkener, knive og gafler, glas og andet sættes på bordet. Der var opvartere nok til disse gilder. Men den blev dårlig udført, den ene gik i vejen for den anden, og når dansen var begyndt, løb naturligvis det unge personale, karle og piger over i loen og morede sig, og et par gamle koner kunne sørge for gæsterne.
Til smedegilde i Elstrup 1857.
D. 23. juni var min bror og hans kone til smedegilde hos smeden Hans Henrik Møller i Elstrup. Et sådant smedegilde holdtes hvert år hos én af smedene i Nørreherred og gik på omgang. Herredsfogden og alle smede i Nørreherred var med, ligesom naboerne og nogle af vedkommende smeds anseeligste kunder blev indbudte. Da min bror i disse år brugte smeden i Elstrup, blev han altså også indbudt af denne. Traktementet var som til et bondebryllup. Det kostede ham 2 rdl. 1 .. Da smeden udgjorde et laug og herredsfogden laugets patron, blev laugsartiklerne oplæste om eftermiddagen efter bordet.
Dyrskue på Augustenborg 1857.
D. 1. juli var der stort landbomøde med dyrskue og bal på Augustenborg for den alsiske Landboforening. Det stod på slottet. Det kostede ham 1 rdl. 1 .., så at han måske har været der alene. D. 26. aug. var han til Skyttelavet på Augustenborg. Tiltrædelsespenge var 2 rdl. og årligt kontingent 2 rdl.
Tolvmandsgilde i Hagenbjerg præstegård 1857.
Hen i juli måned blev der holdt tolvmandsgilde i Hagenbjerg præstegård. Tolvmandskollegiet bestod af præsten og 12 mænd af sognets bedste mænd. Det var et slags sogneråd. Hvad der efterhånden var gået ind i de fleste andre sogne, det holdt sig endnu her som gammel skik, der blev årlig holdt et tolvmandsgilde af en af kollegiets medlemmer, det gik på tur. En ny tiltrædende mand blev af gildet drukket til for det følgende år, og når der ikke var kommen nogen ny mand i kollegiet, gik det på tur til den følgende mand, gildet stod for. Præsten havde allerede straks efter sin ankomst til Hagenbjerg gjort et tolvmandsgilde 1836, og nu kom turen igen til ham 1857. Han gjorde da sit gilde, og det blev et stort; thi foruden sin egen talrige familie: Familien Fangel i Oksbølle, Nordborg og Notmark, bendrejer Petersen fra Nordborg, familien på Lysholm, Ketting, Hartspring, selv tante Thomsen fra Augustenborg var der med sin tilkommende svigerdatter en jomfru Ebeling fra Graasten, så blev også alle tolvmændene med deres koner og naboerne samt enkelte andre som Majkromanden, skolelærerne og andre indbudte. Han tog Joh. Peter Clausen i Brandsbølle til skaffer og en del nabokoner til at gå i køkkenet; thi det hele gik til som til et almindeligt bondebryllup. Der var dækket i den store sal og de 2 øverste kamre, og kuskene sad i borgerstuen. I den store sal blev tolvmændene med deres koner bænkede ved det lange bord, hver på sin side, og ved det andet bord familien, ved tværbordet sad præsten, hans kapellan Bernth med sin forlovede, frøken Riegels foruden en del af de andre præster med deres fruer. Min bror og jeg tog plads iblandt mændene i det forreste gæstekammer for at oplive stemningen også derinde, at det ikke skulle blive for tørt for dem. I det bageste kammer sad en del af naboerne. Der blev ikke sparet på mad, vin og cigarer.
142 e.
Der blev holdt en del taler inde i den store sal for noblessen, men det varede ikke længe, inden vi tog luren fra dem inde hos os. Der blev holdt flere taler foruden af de andre også af os brødre, der blev drukken temmelig stærkt og lød meget højrøstet taler derinde, hvor vi sad, og vi havde vel også en del deri. Gæsterne var muntre, men ikke perialiserede, dog var det ikke frit for, at flere svingede lidt med benene, deriblandt også min bror, og jeg for min del kunne også nok mærke, at jeg havde drukket temmelig meget. På grund af den muntre stemning sad gæsterne længe ved bordet i et godt lag, hvorfor der ikke blev tid af den sædvanlige køretur om eftermiddagen, hvorimod folk spadserede omkring, især op til kirken, hvor der i dette år byggedes det nye tårn. Hjemad vejen sad min bror og talte i et væk. Han var oprømt, glad og vel tilpas. Det var tilmed et dejligt vejr, meget varmt og klar luft.
Medlem og formand i en kommission til at ordne plovtallet i Nørreherred på Als.
På grund af plovtallets ulige fordeling havde man i Nordborg amt følt byrden af de talrige krigskørsler i krigens tid 1848-1850, og især i det sidste år, da en vogn med kusk og heste næsten hvert øjeblik lå en 5-6 dage oppe i Slesvig og ved Dannevirke i slud og regn, for det meste uden at komme ordentlig i hus. Der må være indgået en …… til det kongl. Ministerium for Hertugdømmet Slesvig og ifølge en skrivelse fra Ministeriet af 2. jan, 1857 blev der nedsat en kommission til at undersøge og gøre forslag til en bedre fordeling af Plougbyrderne og bidraget til amtsrepartitionens fandtes bedre og ligeligere fordeling. Kommissionen bestod af amtsforvalter v. Gähler, husfoged, justitsråd Riegels, borgerepræsentant C.G. Drescher på Nordborg, stamparcellist K. Knudsen af Lysholm, A. Thomsen af Hartspring, C.A. Matzen af Melsgaard og parcellist Cosmos ved Nordborg, synsmændene ved Igen og Nørreherred, P.H. Hollænder ved Nordborg, L. Jepsen i Holm, H.C. Dominicussen i Pøl, J.J. Klyhn i Lauensby, J. Hansen i Elsmark, Nis Petersen i Himmark, P. Wrang i Stevning, N.N. Brag i Stolbro, N.P. Leerbjerg i Mels, H. Petersen i Oksbølle, H. Jørgensen i Broballe, P. Christiansen i Brandsbølle, J.C. Blom i Sjellerup, H. Frederiksen i Igen, C.C. Suder i Elstrup og C. Rudolf i Helved. Amtsforvalter v. Gähler sammenkaldte kommissionen til et møde på Nordborg amtstue 1857 d. 2. juni, hvor han gennemgik sagens akter, og da de forskellige medlemmer havde givet deres mening til kende, foreslog justitsråd Riegels at vælge en komite, bestående af 2 parcellister og et medlem fra hvert af de 5 sogne og et medlem for flækken Nordborg til nøjere at gennemgå sagen og udarbejde et forslag, som den samlede kommission senere kunne tiltræde. Valgte blev de 2 parcellister, K. Knudsen til Lysholm og A. Thomsen til Hartspring. Synsmand J. Blom for Igen sogn, Nis Petersen, synsmand for Svenstrup sogn; synsmand J. Klyhn i Lauensby for Hagenbjerg sogn, synsmand H.C. Dominicussen for Nordborg sogn, synsmand N. Leerbjerg for Oksbølle sogn og borgerrepræsentant C.G. Drescher for flækken Nordborg. K. Knudsen blev formand for komiteen, og det blev ham pålagt at udarbejde et forslag, hvad han vistnok var bedst skikket til, da han vel var den af alle, der var mest nøje inde i sagen.
K. Knudsens komite betænkning 1857.
K. Knudsens udførlige komitebetænkning er affattet d. 15. juli 1857 og underskrevet af alle komiteens medlemmer. Han viser heri klart, hvorledes det lille Nordborg amt er stærkt bebyrdet i forhold til andre amter, hvor plovtallet ved lejlighed er bleven betydelig reduceret. Aabenraa amt stod i Landsmatriklen for 1652 for 275 plove, blev ved inkorporationen 1720 forhøjet til 319½ plov, men er senere ved ekstraordinære kørsler reduceret til 266½ plov. Haderslev amt stod i matriklen fra 1652 til 1574 til 1574 plov, d. 1. aug. 1683 reduceredes det til 1100 plove og i årene 1686 og 1691 til 800 plove. Amtet Husum har flere gange fået sit plovtal nedsat. Augustenborg herred stod i Landsmatriklen fra 1652 for 273 plove, blev 1694 og 1764 reduceret til 120 5/6 plov.
143 e.
Og således har også flere af stæderne tid efter anden fået deres såkaldte stenplov betydeligt nedsatte. Derimod har det lille Nordborg amt lige fra 1652 stået uforandret til den dag i dag med 269 plove. Siden 1652 var i flere amter betydelige arealer af hede- og skovjord bleven opdyrkede og kultiverede, hvilket ikke var tilfældet i Nordborg. Uligheden var derfor stor mellem de forskellige amter indenfor Hertugdømmet selv. Dog var det ikke komiteens mening at opfordre regeringen til at udjævne disse uligheder og forskelle over det hele; thi dertil udfordres en ung matrikel, og sagen kræve Stændernes samtykke. Men komiteen ville blot henpege på forskellen og uligheden indenfor Nørreherred på Als og opfordre regeringen til at udjævne misforholdet indenfor denne del., da et boel på 30 tdr. land stod for det samme som et boel på 100 tdr. land, eller senere de samme kørsler som 3 boel i Augustenborg herred, hvilket var en stor ulighed. Tilmed lå der en stor del frijorder og embeds- og tjenestejord indenfor amtet, som gik fri for amtsrepartitionsfondet, hvad ikke længere var tilfældet i Kongeriget, hvor det privilegerede hartkorn og embedsjorder deltog i alle amtsrepartitionsbyrder.. Også referingens skove i Kongeriget ydede bidrag. Hertugen af Augustenborg betalte til sin tid af godskassen årlig 320 rdl. for sine godser, og ved slaget af de augustenborgske godser, blev det pålagt køberne at deltage i alle amtsrepartitions udgifter. Derfor var det billigt, at også frijorder og embedsjorder her i amtet ydede deres bidrag. Ville de nyde godt af amtets indretninger, der jo også kom dem til gode, var det billigt, at de også tog del i byrden. Ifølge forordningen af 31 dec. 1800 blev med hensyn til udskrivning af magasinkorn og andre krigsbyrder parcellisternes jorder ansatte til 100 tdr. for et boel, men ved at rentekammerskiftet af 22. april 1775 blev der ved udskrivning til amtsrepartitionsfondet for deres vedkommende 35 tdr. ansat for et boel. Flækken Nordborgs plovtal måtte helst forblive uberørt. Når jordernes taksationsværdi blev lagt til grund ville et boel passende kunne ansættes til 48 tdr. land.
Regeringens svar 1857.
Regeringen lod igennem amthuset svare, at den ikke kunne pålægge ejerne af embedsjorden, frijorden og de større boel disse byrder, uden at de forespurgte og gav deres samtykke dertil. Derfor blev disse indkaldte til et møde på den kongl. amtstue d. 11 dec. 1857. Af embedsmændene afgav pastor Fangel i Oksbølle, amtsforvalter v. Gähler og herredsfoged Grønlund den erklæring, at de fandt betænkningen billig, at de kunne pålægge embedet den forpligtelse, men for deres personlige vedkommende var villige for deres embedstid at erlægge bidrag; de andre erklærede, at de blot kunne gøre det, når de ved lov blev befalede dertil. Således erklærede sig også ejeren af den Aichelbergske gård og de andre borgere på Nordborg og på landet, der sad inde med frijorder. Skolelærerne henholdt sig til, at deres skatter blev udredte af kommunerne, og at derfor skolekollegierne måtte høres og udspørges. De store ejendomsbesiddere i Broballe og Lauensby erklærede sig for sagen. Sagen blev imidlertid udsat foreløbig indtil videre.
Amtsforvalter A.v. Gähler 1857.
Amtsforvalter v. Gähler var en grundskikkelig og godmodig mand, i besiddelse af ikke få kundskaber, men han var hele Schlesvigholstener i sin anskuelse, dog var han til enhver tid loyal. Han var lidt naragtig og kunstig i sit hele væsen. Han var en slags tusindkunstner, kunne alt og tale med om alt, men han kendte det ikke alt til gavns. Christoffer Adolf Hermann v. Gähler var født 1807 d. 13. nov. i Rendsborg, en søn af oberst Carl Friederich Wilhelm Sigismund von Gähler, der døde i Nykøbing på Falster 1836 d. 1. april og Anna Margaretha Henriette Küninger, født i Slesvig 1788 d. 6. jan, gift 1807, separeret og anden gang g.m. Christian Carl, Greve v. Bauds… til Knop ( Hans mor var nok kammerjomfru hos statholder Grev Carl af Hessen på Gottorp slot, blev her frugtsommelig ved oberst v. Gähler, der ikke ville ægte hende. Kong Frederik d. 6. tvang ham til at ægte hende, men tillid skilsmisse bagefter. De blev da viede i Slesvig, men efter vielsen gik de hver for sig ud af hver sin kirkedør) Han gik først i Rendsborg skole, nød derpå privat undervisning og dimitteret til Københavns universitet 1826, 1831 blev han cand jur. med laud, derpå volontør og 1837 fuldmægtig i Rentekammeret. 1846 d. 15. maj blev han udnævnt til amtsforvalter i Nordborg amt og samme år d. 6. juni tillige kaldet til at være kirkeinspektør for Als Nørreherred.
Hans jagt ”Albatros” 1846.
Han havde beskæftiget sig meget med at forfærdige søkort og kendte alle grunde i vore farvande. Han havde derfor en lystjagt ”Albatros”, som han lå og sejlede med, men uagtet sit kendskab til grundene, løb han dog selv tit på grund. Således også da han kom til Als 1846, sejlede han hertil med sin kone på sin Albatros; men løb som sædvanlig på grund ved Nordborg eller Pøl strand, og fru v. Gähler kom i land, hængende på ryggen af en matros, der bar hende i land.
Han blev suspenderet 1849.
Civilguvernøren kammerherre Riegels kunne ikke lide ham og ved kabaler og sladder blev han på hans opfordring af generalkommandoen 1849 suspenderet fra sit embede og bortvist til København, men senere atter indsat i sit embede og fik en satisfaction. Han sejlede engang rundt omkring hele øen Als på sin Albatros.
144 e.
Fyrværkeri på Melsgaard 1852.
Under et bryllup på Melsgaard, da købmand Grimm på Nordborg blev g.m. proprietær C.A. Matzens datter Sofie Matzen på Melsgaard, lå amtsforvalteren med Albatros i nærheden af gården, og ville om aftenen til ære for selskabet anstille en kanonade og et fyrværkeri. Et helt publikum havde forsamlet sig for at se på dette skuespil, der var dem noget helt nyt. Hen imod aften sås amtsforvalteren med sine lange ben at kravle omkring på jagten og råbte: ”første kanon fyr”, men den gav kun et fut. Han kravlede videre hen til den anden og råbte: ”anden kanon fyr”, den futtede, og således gik det med den tredje og fjerde. Det blev ved et fut, og publikum brast ud i høj latter. Han havde forpagtet jagtretten i de 3 nordlige sogne på Als og gik tit på jagt, men fik i reglen intet, ”dog var han ofte nærved at skyde en hare”.
Hans hund ”Onkel”.
Hans hund hed ”Onkel”, og den var meget klog. Han fortalte selv, at da han en gang var indbudt til jagt hos Baron Wedell på Nygaard, havde han om aftenen sagt på tysk til sin familie, at de om morgenen skulle holde den indelukket, da han ikke ville have den med på jagt. Men Onkel havde forstået det, og da amtsforvalteren kom til Nygaard, stod Onkel der og tog imod ham. Den forstod altså både dansk og tysk, og i fremtiden, mente han, var man nødt til at tale fransk indbyrdes, når Onkel ikke måtte forstå det. Han har selv flere gange fortalt historien. Der blev da af mig gjort den bemærkning, at var hunden så klog, ville den også snart forstå fransk
Ildebrand på Nordborg 1857.
D. 16. eller 17. maj brændte et par småhuse på Nordborg i nærheden af kirken, hvorved den vel nok kunne have været udsat for fare. Amtsforvalteren sendte nu et forslag til direktionen for kirke og skolevæsenet på Als, hvori han foreslog at anskaffe en sprøjte og et kar, der altid skulle være fuldt af vand, og begge dele stilles op i tårnet for på denne måde at kunne forebygge faren for ilde brand. I øvrigt var han digter og havde oversat adskillige digte af bekendte danske forfattere på tysk.
Fru Emilie v. Gähler 1857.
Hans hustru var Louise Emilie Scheuermann, født i København 1804 d. 18. okt., en datter af grosserer Georg Friederich Wilhelm Scheuermann, der døde i København 1811 d. 2. febr., og Charlotte Louise Zinn, der var født 1781 og endnu levede som enke op i halvtredserne. Hun havde 2 søstre, 1) Julie Augusta Scheuermann, født 1906 d. 30. nov., g.m. den teologiske professor Peter Frederik Adolf Hammerich i København. 2) Agnes Camilla Scheuermann, født 1808 d. 31 juli, g.m. musikhandler Johann Ole Emil Hornemann i København og 3) en kusine Emma Sofie Amalia Zinn, født 1807 d. 22 aug. og g.m. professor Johan Peter Emilius Hartmann, organist ved Frue Kirke i København. Hun var således af et meget dannet hus, var selv meget musikalsk, vel belæst og godt hjemme i sprog, navnlig talte hun flydende fransk. Hun læste selv med sine børn. Men hun var som sin hele slægt noget teatralsk og ekstravagant i sin fremtræden. I øvrigt kom hun meget lidt ud i selskab, og de gjorde sjælden selskab.
Sigismund v. Gähler 1857.
Denne sommer var en niece af hende, en frøken Hornemann der i besøg. Da hun og frøken Thekla v. Gähler en dag kom op i faderens værelse, hvor de traf sønnen Sigismund v. Gähler, fingererede han ved faderens geværer, tog et ned fra væggen og sigter på sin kusine, og i samme øjeblik gik skuddet af, og hun faldt besvimet på gulvet.
145 e.
Sigismund blev forskrækket, da han troede, at hun var skudt, løb sin vej og forsvandt. Det viste sig dog, at hun ikke var skudt, men blot besvimet. Men hun var bleven fuld af krudt i ansigtet; thi andet havde geværet ikke været ladet med. Frøken Ida Andresen fik nu i de følgende dage travlt med at pille krudtet ud af ansigtet. Da den første forskrækkelse havde lagt sig, begyndte man at savne Sigismund, man søgte haven rundt, men han var ingen steder at finde. Derfor blev de ængstelige og troede, at han havde gjort en ulykke på sig selv. Fru v. Gähler, hvad der var naturligt, var ude af sig selv, vred sine hænder og faldt på knæ ude i haven, og amtsforvalteren beordrede en del folk ud til at undersøge alle brønde og vandsteder i omegnen for om muligt at finde ham, men det var alt forgæves. Han var imidlertid løbet hen ad landevejen, kom om aftenen silde ind til kurvemagerens ved Hulen, foregav, at han havde et ærinde til Hartspring, men turde ikke gå derind på gården for hundene, nu det var aften og bad dem om at ligge der om natten. Det tillodes, og dagen efter stak han af til Sønderborg, hvor han blev stoppet hos købmand Peter Karberg, der kendte drengen. Imidlertid sendte amtsforvalteren sin fuldmægtig Johannes Moldt fra Nordborg af sted til Sønderborg, hvor han traf ham hos købmand Karberg. Da han straks havde underrettet forældrene derom, gik faderen ved den tid de kunne ventes, i møde, traf dem udenfor byen. Folk havde ventet, at han havde givet drengen, om ikke dragt prygl, så dog en ordentlig …., hvad han havde fortjent. Men i stedt for kom de begge, far og søn, spadserende ind ad byen slående armen ud, sprækkende, leende og gestikulerende, som om ingen ting var passeret. Publikum forargede sig, da de havde haft al den ulejlighed og tidsspilde for at søge efter ham, al den uro og bekymring, der havde været for ham, og så det hele løb ud i sand.
Tårn bygges ved Hagenbjerg kirke 1857.
Denne sommer blev der bygget et tårn ved Hagenbjerg kirke, hvorom der i mange år lige fra 1817 havde været tale og lagt planer, men blot ført til alvor 1857. Det skulle indvies på den gamle pastor Knudsens fødselsdag d. 8. nov. 1857, men da han var bleven alvorlig syg, måtte indvielsen og gildet udsættes til d. 15. nov. Han vedblev imidlertid at være meget syg og måtte holde sengen. Der blev holdt et stort gilde, hvor amtmand Heltzen, biskop Hansen og så at sige den hele embedsstand fra Nørreherred med deres familier foruden hans egen familie var indbudt. Husfoged Grobrian fra Augustenborg, der havde lagt planen og forestået opsynet med udførelsen af arbejdet, og kirkeværgen boelsmand Jens Hansen i Hagenbjerg samt begge lærerne var også med. Det var en søndag. De følgende dage hen i ugen var der også gilde for bygmester Hans Henrik Olsen og de andre arbejdsmænd ved tårnet, og om søndagen var Musikforeningen fra Nordborg, der havde opvartet med sang og musik ved festen, indbudt til middag.
Hans kuske i disse år.
Jens Hansen Bonde, siden boelsmand i Elstrup, Jørgen Jørgensen Skibbygger, der i flere år var forpagter af et boel i Guderup og
Jørgen Jespersen 1857 død 1859.
Jørgen Jespersen, en søn af boelsmand Christen Jespersen i Elstrup. Han rejste herfra til nov. 1857, da min bror gav ham et smukt skudsmål: ”Flid og troskab, forenet med et mildt og venligt væsen og hjertens godhed er egenskaber, der fremdeles ville forskaffe ham agtelse og kærlighed, hvorhen han i fremtiden skal færdes”. Han døde af kolera i Aarhus i sept. måned 1859, hvor han var indkaldt ved Dragonerne i juni måned. Hans død blev meddelt hans bror Christian Jespersen i Elstrup af skoleforstanderen, en Ritmester, der roste ham meget, og han skrev, at han var afholdt både af sine foresatte og kammerater. Han blev syg på vagten og døde efter 6 timers forløb uden de sædvanlige smerter, det sidste vel tilføjet af ritmesteren for at trøste hans forældre og slægtninge. Han var et sjældent godt menneske og besad et meget indtagende væsen.
Megen sygdom i huset 1857.
I nov. måned herskede megen sygdom på Lysholm. Grethe var meget syg, Peter og Anna fik feber på, Jørgen, Ditte, og Nikolay var også syge, og en af pigerne Elspe lå også til sengs. De tog derfor ikke imod besøg af fremmede, måtte afvise en visit af Baronens, der havde meldt sig, og de kunne heller ikke komme om at se til den gamle i Hagenbjerg, der jo også var syg i denne tid.
146 e.
Gårdens avling 1857.
Hvede: udsæd, 6 tdr. 3 sk., avlet vinterhvede 17 tdr. 4 sk., sommerhvede 25 tdr. 5 sk. Prisen 9 rdl., 8 rdl. 3 .., 6 rdl. 3 .., 7 rdl. Rug: udsæd, 18 tdr. 4 sk., avlet 173 tdr. 4½ sk Priser, 6 rdl 1 .., 5 rdl. 3 .., 6 rdl., 5 rdl. 3 .., 6 rdl. Byg: udsæd, 13 tdr., avlet 188 tdr. 4 sk, priser 3 rdl., 5 rdl. 1 .., 6 rdl., 6 rdl., 5 rdl. 3 .. Havre: udsæd, 33 tdr. 3 sk., avlet 346 tdr. Priser 2 rdl. Boghvede: udsæd, 2 tdr., avler 25 tdr. 6 sk. Priser, 7 rdl 3.., 4 rdl. Ærter: udsæd, 7 tdr., avlet, 77 tdr. 1 sk. Priser, 6 rdl., 5 rdl. 1 .., 6 rdl. Kartofler: udsæd, 7 tdr. 4 sk., avlet …Priser 1 rdl., 3 rdl. 5 .. Hørfrø: udsæd, 4 sk., avlet 1 tdr. 4 ¼ sk. Priser 9 rdl.
Udbytte af mejeriet 1857.
24.472 kander mælk af 39 køer. 627½ kande og 73 ¾ pd. Smør af hver ko. Solgt smør: 197½ pd. I mindre kvantiteter for 87 rdl. 2 .. 13 .., og 1918½ pd. I større kvantiteter til 720 rdl. 2 .. 1 .. Der er altså solgt smør, 2116 pd. For 807 rdl. 4 .. 14 .. Den hele smørproduktion, 2876 pd i priser se originalen. Hele indtægten af mejeriet 1323 rdl. 4 .. 4 ..
Gårdens indtægt og udgift 1857.
Indtægt: af korn: for hvede 235 rdl. 2 .. 1 .., for rug: 514 rdl. 0 .. 10 .. , for rug: 646 rdl. 4 .. 2 .., for havre: 2 rdl., for boghvede: 121 rdl. 1 .. 8 .., for ærter:, 23 rdl. 4 .. 6 .., for jkartofler, 4 rdl. 5 .., for hørfrø: 10 rdl. 1 .. 2 ..,
I alt for korn: 1558 rd 0 .. 13 .., herfra går 25 rdl. 3 .. 6 .. i alt 1532 rdl. 3 .. 6 ..
Mejeriet 1332 rdl. 4 .. 4 ..
Indtægt 4546 rdl. 1 .. 11 ..
Udgifter.
Kongl. skatter 463 rdl. 5 .. 7 .. Kommunale skatter 75 rdl. 0 .. 5 .. Folkeløn 517 rdl. 2 .. 6 ..
Hele udgift 4673 rdl. o .. 6 ..
Rejser og gilder 1857.
D. 11-13 juni en rejse til Holbæk, Fiskebæk og Bøgeskov med Martin Vogelsang, 3 rdl. D. 11 nov. Mortensgås i Igenmølle, 2 rdl. 4 ..
|
