1852
1852.
I teater og på bal 1851.
D. 23. dec. var han med familie på teater i Sønderborg. 4 billetter kostede 4 .. cour. D. 3. jan. 1852 var han med 3 damer på bal i Nordborg, der kostede ham 11 .. cour.
Christine Kathrine Knutzen 1852.
Onsdagen d. 13. febr om eftermiddagen blev den lille pige døbt i Igen kirke og fik i dåben navnet Christine Kathrine Knutzen, opkaldt efter begge bedstemødre, men bliver til daglig kaldet Christine. Hun blev holdt over dåben af sin bedstemor Mad. Frost på Lysholm. Faddere: Blikkenslager Elley i Sønderborg og fru pastorinde Fangel i Oksbølle. Pastor Bernth i Hagenbjerg og frøken Anna Hansen i Guderup. Om aftenen havde de et barselgilde, gæsterne var: biskop Hansen med familie fra Guderup, pastor Fangel med kone fra Notmark, Anne fra Ketting, Elley fra Sønderborg, Mikkelsens fra Elstrup, pastor Fangel med frue fra Oksbølle og pastor Bernth og jomfru Frederiksen fra Hagenbjerg. Den lille Christine er et fromt og godt barn, der meget sjælden gør nogen uro, der er da også nok af den slags alligevel; thi de andre kunne rigtignok gøre støj og spektakel for alvor, men når de endda må have sundheden, som man siger, så har det vel ingen nød.
Kandidat Krag til demis 1852.
Kandidat Kragh på Nordborg har nylig i Nordborg kirke holdt demispræken og katekisation for biskop Hansen. Prædikenen skal have været meget lærd. Men også uhyre lang og skal i det hele mere have været en teologisk afhandling end prædiken. Herfor fik han karakteren laud med et … Herover blev han fornærmet og skal have indgivet en ansøgning til ministeriet om at måtte erholde tilladelse til at holde en anden prædiken i et andet stift for en anden censor. Ministeriet skal have sendt andragendet til biskoppens betænkning, dog med den benærkning, ”at det skulle være Kragh forment at prædike for en anden censor end biskop Hansen, hvis han måtte prøve det om igen”, og således stikker min gode Hr. Kragh vel piben i sækken; thi det nytter kun lidt at gale imod overmyndigheden. Også i Igen kirke prædikede forleden en løjtnant Wohnsen til demis, han gik rask på, som han ville storme en kanon. Om nu hans meget store fipskæg eller en god morgendram har indgydt ham dette mod, skal jeg lade være usagt; thi han skal nok have haft delirium under krigen.
100 e.
Forpagter Smedehave 1852.
Han forpagtede af boelsmand Peter Frederiksen i Guderup den såkaldte ”Smedehave” på Holmbjerg i Østerholm. Den hørte til det gamle smedested i Elstrup, hvilket Peter Frederiksen havde fået med sin kone Marie Pedersdatter, eneste datter af smeden Peder Clausen i Elstrup. Ved Østerholms Herregaards udparcellering hørte denne mark til den parcel, som Jens Jensen Gertsen eller Gerritzen, alm. kaldet Jens Skerresen, købte. Han byggede og havde et sted til et par heste. Da han flyttede herfra, udstykkede han atter stedet, en mark kom til Miangs sted, en anden fik mølleren på Østerholm og denne mark købte smeden i Elstrup. Ved stedet blev blot en 3 tdr. land som Rasmus Christiansen Bødker købte. Da Peder Frederiksen i Guderup ved sin kone blev ejer af marken, forpagtede de den ud til min bror, der havde den indtil 1893. Min bror såede raps i marken, og den gav så godt, at han omtrent for det, hvad han fik ind for rapsen, kunne betale sin pagt for det første omgang. Han betalte årlig, 52 rbdl. 3 tdr. land 320 . R.
Ny mælkestue bygges 1852.
D. 17. april. Hans lykønskning til min fødselsdag. Han havde i denne tid meget travlt; thi den østlige ende af våningshuset var nedbrudt, og der var påbegyndt opførelsen af den nye mælkestue, hvorved huset blev forlænget 10 alen, så at man nu fra mælkestuen ville kunne gå ud i bryggerset. Det gav en del arbejde, især da det blev betydeligt nedgravet i jorden, imidlertid håbede han dog, at det hele ville være fix og færdig indtil jeg kom hjem i ferien. Det var jo rigtignok en betydelig udgift, han pådrog sig; men den var nødvendig; thi den gamle mælkestue var både alt for lille og for varm. Den gamle mælkestue blev nu indrettet til borgestue for folkene. Arbejdet kostede 741 .. cour.
Kørevogn anskaffes 1852.
Endvidere anskaffede han sig en ny vogn, da den gamle kørevogn var aldeles opslidt. Det var en faiton, smuk og smagfuld, men også temmelig dyr, men når man vil have noget godt, må man jo også godt ud med skillingen. Den kostede 492 .. cour.
Meget ude i påsken 1852.
I påsketiden tog de den nye vogn i brug og var næsten ude hver dag. Tirsdag d. 6. april var de til gratulation hos biskop Hansen, hvor en datter Helene blev konfirmeret, langfredag d. 9. april var de indbudte til Fægteborg, hvor der var stort selskab, mest af Nordborg honoratiores, påskedag d. 11. april var til Ketting hos hans søster Anne, 2. påskedag til Hagenbjerg til middag med hele familien med undtagelse af den lille pige, torsdag d. 15. april var der bryllup hos skovfoged Jens Skov, hvor Jørgen Vogt af Hundslev, en bror til mutter Skovs, blev g.m. Stine Bonde af Bostedvraa. . Marie, hans kone pyntede bruden. Af alt dette kunne jeg se, at de havde været rigtig med på farten.
Hollænder i besøg 1852.
Christian Hollænder eller den unge Hollænder af Sønderborg var her i besøg et par dage. Han var her for at sige farvel, da han om kort tid skal ned til Ahlmann på Ussinggaard som forvalter. Det var jo altid en glæde for min bror, når hans elever kunne komme lidt i vej. I går d. 16. april var Jacobsen fra Rumohrsgaard med Mad. Jacobsen fra Nordborg, som var der i besøg. Hun havde begge sine små drenge med, og de morede sig fortræffeligt med børnene på Lysholm. Min bror havde ikke ret godt af deres selskab, da han havde en slem tandpine af en hul tand, som han lod Jens Skovfoged trække ud dagen efter.
101 e.
Bryllup i Oksbølle 1852.
I fredags d. 9. april havde Fritz Petersen i Oksbølle bryllup i hjemmet hos sin mor, og em en 14 dage ville hun atter gøre bryllup for Overbek og Agnes Fangel. Overbek var kommis hos enken Mad. Fangel på Nordborg og Agnes Fangel var en præstedatter fra Svanninge i Fyn, men havde før og efter sin konfirmation været i huset hos pastor Petersen i Oksbølle og videre hos hans enke. Grethe Frost skulle pynte bruden.
Vinter i foråret 1852.
Efter at vi i lang tid have haft et smukt forårsvejr, så have vi nu i de sidste dage fået en temmelig streng vinter med frost, og mange have allerede sået ærter og havre, og den sidste sæd vil vist lide meget af en sådan kulde. Min bror havde endnu slet ikke begyndt, da han altid var lidt forsigtig med ikke at begynde for tidligt med sæden om foråret, og han var glad ved at have givet tid. Rugen har hidtil stået særdeles godt, men det kommer jo an på, om den ikke vil tage skade.
3 bondebryllupper 1852.
I maj måned var de til 3 bondebryllupper i egnen. Hans Hansen Vogt, der blev g.m. Anne Marie Schmidt på Bostedvraa, hvilket sted han fik i forpagtning med hende. Hos Hans Hansen Moes i Elstrup bagved Dammen, hvor en datter blev gift. Jacob Jensen, boelsmand i Elstrup der blev g.m. Kirsten Dreyer, en datter af skovfoged Hans Dreyer på Østerholm. Han kone skulle alle 3 steder pynte bruden, og min bror var brudefører. Det er nogle dyre historier med disse bryllupper, men man kan jo ikke godt sige nej.
Køer på græs 1852.
D. 18. maj fik han køerne på græs, 41 stk, det var godt, om han havde den nye mælkekælder i stand, men det ville gå langsomt. D. 19. maj begyndte de at tække.
Pastor Bernth i besøg 1852.
I ferien var pastor Bernth fra Hagenbjerg et par dage i besøg på Lysholm. Vi kørte en dag, han min bror og jeg til Hygebjerg og derpå til Lysabild, hvor vi var oppe at se udsigten fra Lysabild klokketårn og bagefter aflagde vi en lille visit hos pastor Henningsen. Da den gamle Witsche ved Notmark kirke var død, og min bror fulgte ham, kørte vi med derop og var i kirken. Bagefter aflagde vi en visit hos pastor Fangel. Det forundrede os, at biskop Hansen fulgte liget, ikke i sit bispeornat, men i en frakke.
Rist ig frue i besøg 1852.
Fra d. 13. til d. 20. sept. var kapt. Rist med sin kone i besøg på Lysholm, i hvilken tid de var stærkt i farten. En dag var de på Augustenborg, en anden dag hos biskop Hansens, en dag var de indbudte til middag i Hagenbjerg præstegård og gjorde da med det samme en formiddagsvisit i Oksbølle præstegård, hvor familien derpå tog med til middag i Hagenbjerg. En dag gjorde min bror en visit rundt med kapt. på Østerholm og en anden dag en tur rundt i Elstrup. Samme dag kom pastor Fangel fra Notmark og pastor Bang fra Adserballe til Lysholm. Da kapt. Rist rejste tog de den lille Anne med til København, hvor hun skulle forblive indtil min bror senere ville afhente hende.
Fangel med kone til København 1852.
D. 27. sept. rejste pastor Fangel i Oksbølle tilligemed sin kone til København, hvor de ville forblive til lidt ind i okt. i den anledning kom deres søn Holger til Lysholm og Grethe skulle til Oksbølle.
102 e.
De logerede hos hans svoger kapt. Matthiesen, de turede forskellige steder omkring, og præstens mave var i uorden. De var også flere gange henne på den store Landmands udstilling på Christiansborg slot. En dag de ville køre med en omnibus og præsten talte med en kapt. Mønnich, der havde ligget der i kvarter, vedblev han at tale så længe, bød ham at besøge sig, sagde atter farvel og bukkede så længe, at det var på et hængende hår, at omnibussen havde kørt fra ham.
En tur til København 1852.
I okt. måned blev afholdt en stor Landmandsforsamling for hele landet i København og tillige en stor produktudstilling i Ridehuset på Christiansborg slot. Af alsingere besøgtes den iblandt andre af skovrider Ulrich i Sønderskoven, proprietær Matzen på Melsgaard, forpagter Møller på Gammelgaard og min bror. D. 4. okt. ville han sejle med dampskibet fra Sønderborg nord på om Sjælland og forblive indtil 15. okt.. Da han ville komme en dag for sent til at deltage i Landmandsforsamlingens forhandlinger, bad han mig om i forvejen at løse billet til den for at få adgang til møderne og at tage imod ham på Toldboden. Jeg gik da derned den følgende dag, men da det blev mørk aften og sengetid, og skibet endnu ikke var kommet, gik jeg hjem, da jeg ikke troede, at det ville komme. Kapt. Riost havde også ventet der en tidlang, men gik hjem. Jeg gik derfor i seng. Hen på natten bankedes der på mit vindue, jeg boede nemlig i stuen, og det var min bror, der nu var kommen. Han fortalte nu, at dampskibet havde haft en drøj tur over Kattegat og var derved blevet forsinket. Matzen havde været meget vigtig ombord, havde forfægtet Slesvigs selvstændighed og var halv Schleswigholstener, i hvilken henseende min bror havde gendrevet ham. Om morgenen fik vi besøg af Hr. Møller, der havde haft svært ved at komme ind om aftenen, han måtte ringe på flere gange, inden der blev lukket op. Tiden tilbragtes nærmest på den måde, at min bror overværede de forskellige møder og hørte på de foredrag og taler, der blev holdte på Universitetet og andre steder. En proprietær Pind var meget for at lade sig høre, hvorfor der undertiden råbtes: ”Op med Pinden!”, hvorom der blev stormende latter. Vi var også flere gange henne på udstillingen, hvor vi havde Anne med. Jeg vandt på tombolaen en klokkestreng og et mandehoved af det Segeberger Kalkbrud. Klokkestrengen forærede jeg den Gamle i Hagenbjerg og mandehovedet blev opstillet på Lysholm ude i haven foran spisestuen, hvor de mange blomster stod om sommeren. Anne ville prøve at køre med jernbanen, vi tog hende da med ud til Frederiksberg, hvor hun i Allsenberg kom at køre i en karrusel, det gik for jernbanen. Han var også med til den store afskedssmaus i Kasino en aften, hvor der blev holdt mange taler, og ved hvilken lejlighed der blev indsamlet til de skadelidte Harboøre fiskeres familier, der i en voldsom storm få dage i forvejen mange fiskere og fiskefartøjer forliste. Matzen ville endnu gerne give den store mand, skønt hans finanser begyndte at gå stærkt nedad. Han gav en aften en stor … for en del officerer og andre folk i Hotel dÀngleterre, men måtte dertil låne flere 100 daler af prokurator Schack. Han rejste ikke med de andre tilbage. Vi var også flere gange inde hos kapt. Ristes. Den sidste aften lå Anne hos min bror og mig i mit logi. Rejsen kostede ham 74 .. cour., foruden en del indkøb. D. 15. okt. rejste de tilbage syd omkring Sjælland med dampskibet hjem. D. 19. okt. skrev han, at han takkede mig for den stor opofrelse og velvilje samt broderlige venskab, jeg havde skænket ham under hans ophold i København, hvilket bidrog til at gøre mig det lidet besværligt, som det ellers må falde for den, der er ubekendt og uden vejledning i en sådan stor by. For resten må jeg dog sige, at jeg, og det er vel da ikke at forundres over, nu begynder at føle mig ret hjemlig og bekendt i Hovedstaden, og det er så meget behageligere, som jeg derved lettere kom tilbagekalde alt i min erindring. Vor hjemrejse var meget heldig, den første dag fik skovrider Ulrich, Møller og jeg os en l`Hombre, Anne blev lidt søsyg i Køge bugt, men det gik dog snart over; hun var da tapper igen, med hvilket hun vedblev hele tiden til Sønderborg. Hun morede næsten hele dampskibspersonalet ved sin munterhed og ugenerthed. Den ene og anden puttede derfor noget til hende, snart kom hun mig i møde med en stor rosinstang, snart med en kage. Til Sønderborg kom vi næste dags formiddag kl. 9, hvor vognen med Peter og Holger holdt på Skibsbroen. Først på eftermiddagen kom vi hjem, hvad vi naturligvis længtes efter og blev modtagne med glæde og traf alt i bedste velgående. Folkene var komne godt frem med vintersæden, så at marken blev tilsået næste dag. Peter blev glad med skibet.
103 e.
På Lysholm 1852.
D. 18. okt. havde vi høstgilde her på gården. Det skulle have været om lørdagen, man da Fritz Hansen skulle hjem og til aften, blev det opsat til i går; førend vi fik at vide, at Hansen skulle til aften, var Elisabeth allerede indbudt, og hun fik derved et par dages forlængelse af sit ophold. Hun gik i formiddags d. 19. kl. 10 til Ketting. Desuden var med Grethe, der for tiden er i Oksbølle, begge jomfruer Clausen s. st. samt jomfru Frederiksen i Hagenbjerg. De dansede til kl. 3½ om morgenen.
Kongens fødselsdag 1852.
D. 6. okt. blev Kongens fødselsdag holdt på Nordborg, ved hvilken lejlighed Grønlund og v. Gähler daglig skulle være komne op at mundhugges, nærmest foranlediget derved, at Grønlund holder meget af at dominere.
Hunde på Hartspring 1852.
Alexander Thomsens hunde på Hartspring har sidst i forrige uge bidt en 16 til 17 får på Guderup og Elstrup marker, hvorfor Thomsen formodentlig vil komme til at betale en klækkelig sum i erstatning.
Mortensaften i Igenmølle 1852.
D. 13. nov. betalte han til Krog i Igenmølle for mortensgås og bal på Kongens fødselsdag.
Fødselsdag i Hagenbjerg 1852.
Den gamle onkels fødselsdag i Hagenbjerg blev i år fejret på en temmelig smuk måde, da det var hans 80 år. Først havde tante Frost fået dannebrogsflaget rejst på græsplænen om morgenen, hvilket han for resten tog ilde op, idet han sagde: ”om det skulle være den sidste fødselsdag”, og en af karlene måtte straks tage den bort. Om formiddagen indfandt sig allerede gratulanter, nemlig amtsforvalter v. Gähler tilligemed en stor buket fra hans frue, apoteker Balle, Matzen og kone fra Melsgaard, Mad. Seyfart med en stor kringle fra Nordborg, gamle Fangel og bendrejer Petersen, hvilken sidste blev til middag. Hertil indfandt sig da også en del både inviterede, såsom de Oksbølle, de Lysholme og de Fægtenborge, hvilke sidste ellers alletider plejede at komme til aften, men på grund af, at der så var arriveret en smuk sofapude om aftenen forud, blev de indbudne som Fangel i Notmark med kone og den lille jomfru Fangel, pastor Grove i Guderup. Foruden disse gæster, som alle forblev til aften, kunne endnu om aftenen anføres biskop Hansen med frue, baron Wedel, provst Thomsen med frue, Thrine Fangel og dermed tror jeg, at det var sluttet. Pastor Fangel i Oksbølle havde forfærdiget et ganske smukt transparent med onkels navnetræk og passende inskription, hvilke jeg tror, glædede ham. Jeg må ej forglemme at omtale justitsråd Riegels meget smukke og festlige skål, som han udbragte for den gamle onkel ved middagsbordet, der tvang mig vand i øjnene, og som stod i en skærende modsætning til den tørre og flaue måde, på hvilken biskoppen udbragte samme skål ved aftensbordet. Ved det sidste var onkel ikke tilstede, da det blev temmelig sildig med dette, og han havde meget fornuftigt listet sig til sengs forinden. Vor Herre skænke ham kraft og sundhed endnu i en række af år. Det er mit ønske og bøn.
104 e.
Af nyheder kunne mærkes 1852.
Af nyheder kunne mærkes, at Mad. Andersen på Kegnæsgaard er meget syg, det er nok kræft i maven, og hun er uden håb. Dr. Nielsens far er død, derfor kom han nok ikke til onkels fødselsdag, da han dengang endnu ikke var begravet. Mad. Bøtzow på Himmark har fået en søn.
Tidlig vinter indfandt sig 1852.
D. 13. nov. Det har nu frossen allerede i et par dage, og det lader således til, at vinteren nærmer sig, den kommer da temmelig tidlig, jeg har, og det går de fleste således, en del at pløje endnu og kunne endnu nok have en 10 til 12 dage dertil endnu.
Stærkt forkølet 1852.
Sidst i nov. var han slemt forkølet i en 3 ugers tid, det satte sig for brystet, og han måtte bruge Dr. Nielsen. Han måtte derfor holde sig inde og var ikke med ved Stændervalget.
Fik stemmer ved Stændervalget 1852.
D. 9. dec. var der Stændervalg. Bladt på Tandsgaard blev valgt som deputeret og Bonefeld suppleant. Min bror fik 141 stemmer, alle i Igen sogn og så for resten nærmest i Nørreherred. En del af embedsklassen havde i forvejen talt til ham om at han vist ville blive valgt, det regnede han ikke noget på. Biskoppen ytrede en dag til skolelærer Michelsen i sakristiet, at Knudsen ville være passende til denne stilling. Amtmanden ønskede hans valg, og alle synsmænd i Nørreherred udtalte sig ved et møde i Majkro, at de ville stemme på ham. Blot synsmand Hans Jepsen i Brandsbølle, der var tysksindet kom stikkende med den bemærkning: ”men der er jo også Matzen på Melsgaard”, men da ingen af de andre tog notits deraf, ytrede han kort efter: ”men han er ikke tysk”. Ingen tog notits deraf. Matzen fik for resten også nogle stemmer.
Gårdens avling, indtægter og udgifter kan læses på originalen.
|
