1851
94 e.
1851.
Forandringer i embedsstanden 1848-51.
Da hele Slesvig var kommen i vor magt 1850 og Tillisch var bleven civil kommissær for Hertugdømmet Slesvig, blev de civile embedsmænd på Øen trukket sydpå, da flere embedsmænd der havde taget flugten eller blev afskedigede. Amtmand Johannsen blev forflyttet som amtmand til Husum 1850 og Heltzen i hans sted amtmand over Aabenraa og det forenede Sønderborg-Nordborg amt. Kammerherre Riegels søgte på højere steder at få denne post, og Kongen viste ha, sin gunst, men Tillisch ville have Heltzen, der altså fik embedet. Misfornøjet drog han da bort fra Øen, og efterhånden sov landbevæbningen og folkerådet ind af sig selv, da begge dele således blev uden hoved. I Sønderborg var advokat Ravn først bleven konstitueret som borgemester i Langreuters sted 1848, men blev efter kort tids forløb afløst af Leisner, der havde været amtssekretær i Tønder, men ikke ville tjene oprøret. Han var en duelig mand, noget ivrig i dansk national retning og fungerede fra midt i sommeren 1848, indtil han efter slaget ved Isted blev kaldet som borgemester til Slesvig og afløst af auditør Finsen. I hofråd Prehns sted blev tingslriver Carstens konstitueret, der fungerede indtil i okt. 1851. Aktuar Carstens blev forflyttet til Flensborg amt, og auditør Arnesen blev nu i hans sted udnævnt til herredsfoged på Augustenborg, mens amtssekretær Birch blev ved samme herred. I begyndelsen af oprøret vedblev endnu nogen tid hofråd Barth at fungere som hertugelig overinspektør over de augustenborgske godser, men da han 15. maj 1848 blev fjernet til Fyn, varetog i nogen tid kasserer Vogtmann forretningerne. I juni 1848 kom hertil den kongl. godsinspektør Hornemann på Silkeborg og blev konstitueret som overinspektør af amtmand Johannsen. . Han stilling var ikke altid behagelig, forholdene var i sig selv vanskelige og ham ubekendte. Befolkningen i flækken lagde ham alle hindringer i vejen, og bønderne troede at kunne opnå mere af godserne, end det var muligt at bevillige dem. Da godserne blev inddragne, blev han amtsforvalter og husfoged, idet kassere Vogtmann og husfoged Grobrian gik af med den fulde lønning som pension med forpligtelse til at være ham til assistance. I herredsfoged Dr. Steffens plads konstitueredes først advokat Johannsen, men da denne snart igen gik af, konstitueredes toldforvalter v. Krogh på Nordborg som husfoged. Han var også temmelig ivrig i dansk national retning. Efter slaget ved Isted blev han kaldet til præsident eller borgemester i Frederiksstad og landfoged i Stappelholm. Aktuaren på Nordborg Harbou var kort før oprørets udbrud bleven kaldet til amtsforvalter i Lygumkloster. Han var ivrig tilhænger af oprøret og gift med en søster af den bekendte oprører Finsen-Bachmann, der var ritmester, blev suspenderet, sendt til Fyn og senere afsat og døde i Hamborg. En tidlang var Krogh tillige tingskriver på Nordborg, men hen i sommeren overtog den dansksindede stænderdeputerede Jepsen i Ringenes embedet. Han var flyttet fra sit embede og hjem og opholdt sig på Nordborg indtil han 1850 foruden at være tingskriver i Lundtoft herred også blev det i Nybøl herred. I Kroghs sted blev politiassistent Grønlund herredsfoged og i Jepsens plads cand.jur. Holtzmann tingskriver i Nørre- og Igen herred
95 e.
Embedsmænd.
Hvad gejstligheder angår, da havde provst Jensen i Sønderborg i efteråret 1848, i Slesvig gjort indsigelse mod de sundevedske præsters afsættelse, men var dog misfornøjet, den gang de atter skulle genindsættes, og de andre fjernes. Han tog derfor afsked som provst i Sønderborg. Hans tyske sympati kom vistnok noget i kollision med hans retlige sind, og hans stilling var noget skæv. Han søgte derfor befordring og blev 1853 seminariedirektør i …geborg, vel temmelig gammel til en sådan post, da han var 57 år gl. I hans sted blev Peter Vodschou Bruun 1854 d. 3. marts kaldet til præst i Sønderborg. Præsten i Tandslet Matthias Gundemann Bering døde 1850 d. 23 febr., og i hans sted blev Manderup Peter Tuxen kaldet 1850 d. 19. maj til præst i Tandslet. Hans Peter Schlaikjær blev suspenderet 1848 i april, afskediget 1849 i febr., i hans sted blev Henrik Rith 1849 d. 11. april kaldet til Adserballe og 1850 d. 5. sept. forflyttet til Varnæs. I hans sted blev Ludvig Frederik Bang 1850 d. 22. okt. kaldet til præst i Adserballe. 1848 i april blev Frederik Petersen suspenderet som præst i Notmark, afskediget 1849 d. 3. jan., i hans sted Holger Christian Clausen Fangel konstitueret og 1849 d. 16. febr. kaldet til præst i Notmark. Heinrich Friederich Germar blev 1848 i april afskediget som præst på Augustenborg, og i hans sted Christian Michael Poulsen 1851 d. 23. april udnævnt til slotspræst på Augustenborg.
Bernth kommer til Hagenbjerg.
Lørdagen d. 18. jan. landede ved Fjordmose eller Flejbæk henimod aften færgebåden fra Bøjden med en mand fra Fyn, der skulle være kapellan i Hagenbjerg, således berettede færgekarlen, hvor han kom ind; thi mens denne strejfede hele Østerholm rundt for at få en vogn, men ingen fik, da folk måske var ængstelige og ikke ret troede derpå, måtte manden opholde sig 2 timer på stranden. Da han til sidst kom til Lysholm og min bror hørte hvorom sagen drejede sig, sendte han straks sin vogn derned og lod ham køre til Hagenbjerg. Det var pastor Bernth, som ifølge en privat overenskomst, uden at blive kaldet til regeringen, ville tage til den gamle pastor Knudsen og udføre en kapellans forretninger. Han gjorde meget af den grund, fordi han troede letter at kunne få embede i Slesvig, hvor man trængte til danske præster. Men da han ikke ville gå på valg, trak sagen alligevel længe ud.
Krigskørsler.
De strenge krigskørsler vedblev også i denne jan. måned. Slesvig har følt krigens byrder i år frem for de andre år, i særdeleshed de idelige intendanturkørsler i Flensborg og Slesvig. 2 og undertiden 3 gange i hver måned, til hver tur medgår 7 a 8 dage, stundom mere, og det er ikke sjælden, at karl og vogn forblive deroppe, vil man leve, som jeg har gjort lige siden Mikkelsdag, så koster det hver gang for en vogn 7 a 8 rdl. cour, dertil kommer de meget store furageleveringer til magasinerne i Flensborg og Slesvig; disse er dog for en del bleven indskrænkede, og vejen forkortet. Det ville også have været umuligt for beboerne at udholde det, med mindre de måtte have slagtet en del af deres kreaturer. Her menes dog kun de gårdmænd til 30 tdr. land, der står for en plov ligesåvel som en med 100 tdr. land og må altså præstere det samme som denne. Da jeg kun står for en plov, må jeg heller ikke klage, omendskønt jeg har en stor besætning i år, 59 stk. kreatur. Men det er jo ikke at tale om, det fik vi sagtens overvunden, siger bønderne, når vi barestens kunne få fred. Krigskørslen kostede 257 rdl 9 . cour.
Den slemme tyfus grasserede endnu temmelig stærkt i omegnen.
96 e.
Ulykke i egnen 1851.
D. 21. jan. blev 2 sønner på 12 og 14 år af boelsmand Jørgen Burchard i Sjellerup begravede. De ville på vejen til skolen glide over isen på et vandsted, den ældste gled først og plumpede igennem isen, han råbte om hjælp, hans bror ville redde ham, plumpede også i, og de druknede begge. Tabet var for de ulykkelige forældre så meget større, som det skal have været et par meget vakre og ferme drenge, og som var de eneste de havde. Nytårsdag passerede også en ulykke her på Østerholm, ved uforsigtig omgang med et skydegevær, samt ved drenges kådhed. Christian Sundeboe, en bror til Kathrine Marie …., som har tjent her på Lysholm, skød sig nemlig 2 fingre af lige til håndleddet.
Krudt lægges i Ketting kirke 1851.
Der har i længere tid ligget krudt i Hørup kirke. Den er nu bleven tømt og skal være halv faldefærdig. Nu først i jan. skal Ketting kirke være oplagssted for krudtet, alt det indvendige i kirken er ryddet ud, vinduerne tilmurede og kirken fyldt med krudt. Man har også talt om Igen og Hagenbjerg kirker, men de er dog endnu blevne forskånede derfor.
Statholderskabet blev endt 1851.
D. 11. jan blev statholderskabet i Holsten opløst, og en østrigsk og preussisk hær har opløst den schlesvigholstenske arme`. Rendsborgs …. og Frederiks… blev d. 8. febr. besat af vore tropper. Den danske arme` er i begyndelsen af febr. i triumf draget hjem; og fra byen Flensborg til Øresund og Kattegat er den overalt, hvor den drog hen, bleven modtaget med en jubel og begejstring, som den til fulde har fortjent. Under stor jubel drog den ind i København og en stor fest blev holdt på ridebanen på Christiansborg slot. I den anledning skrev min bror: ”Det skal ej ske”! ”Dette kongeord blev en sandhed”. ”Dansken har sejr vunden” kan synges med stolthed og med ret, og ”ledet for Danmarks have atter hængt i lave”. Bestyrelsen her er kraftig og god. Tillisch er vidst en meget dygtig mand, derfor ville vi meget nødig af med ham; rigtignok siges der, at han skal være minister for Slesvig, men det ville da omtrent være det samme. I Sydslesvig er man ganske forbavset over den strenghed, på hvilken man nu håndhæver ret og retfærdighed; men de have jo nu også i lang tid levet i fuldkommen lovløs tilstand, og der bør virkelig hårdhed til at føre dem tilbage til orden og lydighed. Man har også pudserlige historier derfra om den militære justits. Der er nu kommandant Hansen i Frederiksstad, jeg kender ham godt fra 7. bataljon. Han kan nu ingen tysk, det meste han kan sige er: ”halts Maul! Wasser und Brodt!” Konstitueret digeinspektør Grove fortalte derom følgende historie, han var nærværende ved et forhør over en bondekarl, som Hansen holdt. Han var nu i forvejen underrettet om, hvad karlen havde gjort. Yden derfor at spørge karlen om noget, eller uden at synderen sagde så meget som et eneste ord, da han blev ført frem for Hansen, råbte han strks til karlen: ”halts Maul! Wasser und Brodt”. Grove var nær brusten i latter; thi karlen havde jo ikke åbnet sin mund. Herredsfoged V. krogh skal da heller ikke være bleven glad ved at være kommen til Süderstabel. Heltzen og borgemester Lund holde også god justits i Aabenraa. Ingen af vildtyskerne tør lade sig se offentlig. Heltzen har givet dem tilkende, at hvis de røre dem eller knye, sendes de uden videre ud i das grosse Vaterland. De damer der underskrev en adresse til Dronning Victoria i England om befrielse fra det danske åg osv. Og hvoraf flere nød pension af den danske regering, måtte personlig møde på Amtshuset. Her blev det dem sagt, at da de ikke kunne tåle dansk åg, måtte de også undvære danske penge, og pensionen hørte op. En frøken Harbou mistede således 200 rdl., en anden 50 rdl. m. fl. Man opnår mere på en sådan kraftig justits end ved alle mulige rigsdage eller lignende berømmelige rariteter og indretninger. I disse dage fik vi rigtignok en slem munddask af Tillisch, en ekstra eller overordentlig skat for 1851.
97 e.
Jeg får at betale i denne skat 114 rdl. cour. alene af Lysholms jorder. Men vi kunne jo heller ikke vente at blive fri for krigsskat.
Peter får strubehoste 1851.
D. 5. marts var han med sin kone og Elisabeth til Sønderborg. Hen på eftermiddagen kom en ekspres ridende hjemmefra og meldte, at Peter var bleven pludselig syg. Vi kom i en fart hjem; til lykke havde doktoren allerede været der og taget de fornødne forholdsregler; thi han havde strubehoste i stærkeste grad, og disse kan i et par timer, når ingen hjælp kommer, gøre det af med dem. Næste dag fik de andre 2 også samme sygdom, i flere dage var de meget dårlige, men nu er det dog bedre.
Skovrider på Nygaard 1851.
D. 10 maj: ”Den gamle skovrider, forstråd Grobrian på Nygaard har taget sin afsked og flytter til Nordborg. En baron Wedell, forstkandidat er bleven konstitueret i hans sted”. Han fik senere fast ansættelse.
Megen regn i foråret 1851.
Hele foråret har det givet megen regn, så at de ingenting kunne få udrettet på marken. Siden kom der stærk kulde, der har sat vintersæd og græs langt tilbage. Mange spår en tør sommer oven på dette, men hvorledes det end bliver, må vi finde os deri, og den tid den sorg. Han holder 40 køer og d. 11. maj skulle køerne på græs.
Opmand ved flere lejligheder 1851.
Først i maj var han med ved overleveringen på Gammelgaard som taksator for den nye forpagter Hr. Møller. De følgende dage var han med som opmand ved afleveringen af Sønderborg og Augustenborg Ladegaard respektive til Clemmensen og Hauck. Kielstrup og Fiskbæk på Sundeved blev også bortforpagtede på ny. Den sidste fik Hr. adjudant Drescher. Christian Hollænder forlod Lysholm lidt hen i sommeren. Han tog til Jylland og blev forvalter hos en af brødrene Søltoft, der var forpagter i egnen omkring Horsens og Vejle, hvor han blev i flere år. Han og Georg Petersen gav hver 300 .. cour. årlig. I hans sted fik han Fritz Hansen fra Løjtertoft på Nordborg. Han var således et år sammen med Karl Petersen, der også var fra Nordborg.
Folkefest på Dybbølbjerg 1851.
D. 8. juni holdtes en folkefest på Dybbølbjerg, hvor han var med sin hele familie. Det kostede ham 11 .. cour. Den var stærkt besøgt også af en del folk fra Danmark. Birkedal holdt her en tale, hvori han ironiserede over ”det hellige romerske rige”.
Årets høst 1851.
Hans raps står ret godt og blomstrer nu 4. juni. Hveden, byggen og havren trænger til regn, ligeledes kløvermarken. Han har kløver i Bjergekobbel i år, og der er det tørt for alvor. Græsningen er ret rigelig endnu. Han har på græs 40 malkekøer, 1 tyr, 5 toårige og 7 etårige kvier. Frugttræerne står i år i en herlig flor, fulde af de kønneste blomster, de tegner usædvanlig godt i år, desværre har vi i dags formiddag, nemlig d. 4. juni haft en meget skadelig varm, tyk, tåget luft, som uden tvivl har gjort megen fortræd. D. 15. sept. var høsten fuldendt i 12 dage.
En tur til København 1851.
Mandag middag d. 19. sept. rejste min bror med dampskibet Vesper til København og bad mig derfor at møde på Toldboden for at tage imod ham. Det sejlede naturligvis uden om Øerne lige til København. Han logerede hos mig i logiet St. Pederstræde nr. 125 stuen. Vi kom flere gange ud til kapt. Rist, spiste til middag der, og en dag lejede han en vogn, der kørte os igennem Dyrehaven, hvor vi var oppe på lystslottet Eremitagen, inde i beværtningsstedet Fortunen, igennem Lyngby, forbi Jægersborg og henne på Drevsens Papirfabrik på Strandmøllen, hvor vi så, hvorledes maskinerne bearbejdede papiret.. En dag kørte vi med baronen til Roskilde for at bese Domkirken, hvor vi var rundt i alle de forskellige kapeller. Vi beså de forskellige samlinger og museer, som han havde set forrige år, var desuden oppe på Universitetsbiblioteket, i teatret adskillige gange, på den Moltkeske Malerisamling og i Tivoli. Han forblev i København 9 dage og rejste d. 28. sept. med dampskibet Diana nord om Sjælland hjem. D. 6. okt. skriver han: ”Først vil jeg takke dig for alt, hvad du gjorde for mig for at gøre opholdet i København behageligt og interessant, hvad det også i sandhed var, omendskønt jeg ikke vil nægte, at jeg dog til sidst blev ked af alt dette og længtes efter hjemmet og komme tilbage i sin gamle tur. Man er ganske uvant til at se sådanne uhyrlige store samlinger og bliver forstyrret af den bestandige tummel og spektakel. Fra København til Helsingør brugte de 1½ time og opholdt han sig da på dækket, brugte sit glas for at se både til højre og venstre side, den dejlige kyst. I Kattegat gik en meget stærk sø, og da opholdte han sig for det meste i kahytten. Fredericia når de først om aftenen i mørke, det tog tid med at komme i både og gå i land, hen ved ¾ time Han var urolig for sin vadsæk, der med alt det andet tøj lå på dækket, og hvori han havde 2000 rbdl til Hr. Günthersohn i Sønderborg.
98 e.
Næste dags aften om søndagen kl. 6 ankom han til sit hjem, hvor der var stor glæde, især blandt børnene over det medbragte legetøj. Den lille Jørgen lo i et væk over en mand i skikkelse af en nøddeknækker. Tilsidst bad han at hilse studenterne Nielsen, Krog og Knudsen, og lovede at sende min værtinde et par oste. Turen kostede 75 .. cour.”.
Ketting kro solgt 1851
Han solgte Ketting kro med Marens hus til min søster Anne og hendes mand Hans Jørgen Møller for 5000 rdl. cour. Der var først tale om forpagtning, men da Møller blev omsinds og helst ville købe det, gik han ind på handelen. De tiltrådte til okt.
Hans kone har et dårligt ben 1851.
D. 25 nov. sendte han mig æbler og pølse, hvad han gjorde hvert år og 2 oste til min værtinde, desuden ”Adam Home”, som han havde læst med stor interesse, men mente dog, at den ikke egnede sig at læse for unge mennesker. Hans kone havde et dårligt ben, som hun af og til havde stor smerte i.
Sluttede mergling 1851.
D. 26. nov. ville han begynde at mergle Antoinettes Kobbel, der var det sidste, så var han færdig med dette arbejde, men det var jo noget besværligt, da de måtte hente mergelen fra graven i Langkobbel, og skulle ved en svær grøft have vandet ledet af.
En datter er bleven født 1851.
D. 23. dec. meddelte han mig, at der var bleven ham født en lille datter d. 11. dec. om morgenen. Min gode Marie, der i de første dage havde bedret sig kendelig, fik atter et tilbagefald, som hun rigtignok selv var skyld i, da hun en dag gav sig til at løfte på den store og svære Jørgen, og har derfor atter måttet bøde, og bruge læge, imidlertid er det nu atter til god bedring, og jeg håber snart at kunne få hende på benene igen. Den lille er sundt og godt barn, der trives kendeligt og ligner Anne. Marie har det, Gud ske Lov, godt med brystet i år, forrige gang fik hun det rigtig at prøve, Jørgen var også meget svagelig en lang tid, så at vi ret må takke Gud, der denne gang har ladet alt gå så godt. Han ønsker mig en glad jul, ønskede mig helst hos dem, men udmaler sig så, hvorledes jeg kommer til at tilbringe julen. Denne gang kan søster Anne også spise julenadver i sit eget hjem og det på vort fødested, hvor vi så ofte samlede have siddet sammen denne aften; det var simpelt og tarveligt, men noget var der tilstede som intet kan erstatte, vi var dog glade og fornøjede. Ja, når man rigtig sætter sig tilbage i barndommens glade dage, hvor lidet der behøvedes for at glæde én, hvor bevæget og følsom for det, der i de modne år synes småligt, så måtte man rigtignok ønske altid at måtte have vedblevet at være barn. Han har købt Worsaaes ”Minde om de Danske og Nordmændene i England”, som er et fortræffeligt værk. Den glæde og stolthed man føler ved dette værk, at læse om vore berømte forfædres store bedrifter og vældige magt, blandes dog uvilkårlig med en vis sagtmodighed og vemodighed over vor nuværende lidenhed og svaghed, så at vi end ikke selv har lov til at ordne vore egne sager, men at vi i al ærbødighed derom hos andre, endog hos vore fjender, skal spørge forlov.
Peder og Anne i danseskole 1851.
Peder og Anne have gået i danseskole hos Hr. Andresen i vinter, sammen med biskoppens, pastor Fangels og Jensens børn i Hundslev. Det endte med et børnebal i Guderup, hvortil også en del andre børn var indbudte.
99 e.
Peder var nem nok, Anne var vel ung, men hun havde dog godt af det. Den tykke Gomme Fangel kunne ikke godt komme efter det, da han er temmelig tung og klodset.
Gode bror! modtag nu fra os alle sammen, store og små det ganske og simple, men velmente og oprigtige ønske: ”en glædelig jul og et godt nytår”, og hermed tages for denne gang afsked fra dig.
Gårdens avling, indtægter og udgifter kan læses i originalen.
|
