1850
1850.
Indkvartering 1850.
Kapt. Rist af 2. reservebataljon lå her i kvarter med 13. mand fra nytår og indtil d. 14. juli 1850. Desuden løjtnant Barthels ved samme bataljon. Som en følge deraf, havde min bror måttet brække skillevægge ned mellem folkestuen og pigekamret for at forstørre folkestuen, da der med hans egne folk må være over 22 mennesker i dette rum. Ved vort eget bord spiste 8 individer, i børnestuen 3 stykker, i alt 33 stk., foruden at vi næsten daglig har 1 eller 2 officerer til aften, stundom til middag. Afset fra at det gør én en uhyre ulejlighed og besvær i husholdningen, som altid går ud over de stakkels fruentimmer, især min kone, der dog har en tro støtte i Grethe, endvidere at det i pekuniær henseende føles mere end nogen skulle tro, så kan det, med alt dette, dog ikke nægtes, at det forskaffer én mangen behagelig time, en L`hombre eller stundom Whist, er som oftest de midler, man bruger for at forslå tiden, og er kapt. og jeg ene, så spiller vi et parti skak. Iblandt de officerer, som hyppig indfandt sig, fandtes løjtnant v. Deschmann og løjtnant Betzer. Den sidste havde været student, men drevet tiden hen, gik frivillig med 1848 og avancerede til officer. Efter krigen blev han toldassistent.
På Østerholm, hvor min søster Anne boede, lå en løjtnant Møller af 5. bataljon i kvarter, Christian Møller, en søn af prof. Poul Martin Møller, gik i Odense Latinskole, gik ud af skolens 7. klasse 1848 og frivillig med i krigen, blev officer og avancerede efterhånden til kapt., på Bommerlund lå en løjtnant Wolf, et meget stille og beskedent menneske, som ofte kom ud til Lysholm og gjorde kur til Elisabeth. I bespisningspenge fik 684 .. 14 .. I kvarterpenge 106 .. 8 .. For fourage 61 .. 5 .., for en 7-8 stude i foder 606 .. 6 ..
Kapt. v. Rist 1850.
Kapt. v. Rist var født på Rudegaard, en gård på 111½ tdr. land i Søllerød sogn, som hans far ejede. Han blev kadet og ansat ved armeen. Han blev g.m. Marie Gummerup, hvis forældre var fra Lygumkloster egnen i Slesvig. Hendes far havde været sergent og blev siden spækhøker i København. Han fik en del formue med konen, da hun var eneste datter, og hendes gamle mor, der var en meget jævn, men dygtig og sparsommelig kone boede som enke en del år i huset hos dem indtil sin død. Fru Rist var meget smuk, men derhos ligesom sin mor en meget fornuftig og sparsommelig kone. De levede et meget lykkeligt ægteskab, og hun havde god indflydelse op sin mand. Han købte en 4 tdr. land lige uden for Østerport, tværs oven for Søetatens kirkegård, hvor han byggede et pænt 2 etages hus, øverste etage var gerne lejet ud, en del år til geheimeråd Andra, haven blev for en del lejet ud til en gartner.
Da København senere blev svært udvidet solgtes en del af arealet til byggegrunde hvorved der indvandtes en stor kapital, som hans døtre nu lever af. Da krigen udbrød var Rist endnu løjtnant, men avancerede snart til Kapt. Han var anset for en meget dygtig officer, havde 1849 været ansat ved et flyvende korps under general Ryes tilbagetog op i Jylland. Om vinteren eksercerede han daglig med sine soldater, han var streng i at holde folkene daglig i øvelse, men alligevel afholdt, da han var meget retfærdig og kendte godt sine soldater.
87 e.
I huset var han fuldstændig et medlem af familien, ville helst spise ved deres eget bord og leve af tarvelige retter. Han var fuld af spilopper, havde navne til fruentimmerne i huset, kaldte dem stor og små madammer: min tante Frost og min svigerinde, store og små jomfruer: min søster Elisabeth og Grethe Frost, og til den sidste slags jomfru Frederiksen af Hagenbjerg, der på den tid var jomfru og mejerske i huset. Når de om aftenen sad ved deres arbejde, bandt han dem bagfra ubemærket til stolen. Ved bordet sad den lille elev Georg Petersen nærmest hos kaptajnen. Han var en lille vigtig herre, der aldrig var forlegen for svar. Da de engang havde været i kirke, spurgte kaptajnen: ”Nå Hr. Pettersen! Hvad var det klareste i kirken i dag”. ”Kaptajnens øjne når de så på pigerne”, svarede han rask. Den lille Petersen sad gerne på nåle, når de var færdige med at spise, i en fart springe op og sige Velbekomme for at komme ud; thi det var næsten hver gang, når de rejste sig fra bordet, at kaptajnen greb ham i kraven og hævede ham op til loftet, hvad den lille mand ikke ret syntes om. Kapt. Rist havde en tidlang af vinteren et slemt dårligt øje, min svigerinde måtte om aftenen hælde ham flere dråber af en væske i et glas i øjet, og det helbredtes efterhånden. Han tog flere gange med familien til Hagenbjerg præstegård, hvor oberst Lessø lå hele vinteren i kvarter. Rist var en god ven og bekendt af Lessø, de var begge dus, da de havde gået på Kadetakademiet sammen, ligeledes til Oksbølle, hvor kapt. Diogenes ved 12. bataljon lå i præstegården. Han var ligeledes kadet fra samme tid som Rist. De var derfor dus. Da kapt. Diogenes var lidt kunstig, talte mindre godt dansk, ytrede tit ordet: ”wahrhaftig”, men i øvrigt var en meget skikkelig og brav mand, drev Rist ofte sine løjer med ham.
Fru Rist her i besøg 1850.
I marts måned var fru Rist her i besøg en 3 ugers tid for at se til manden. D. 8. marts gjorde min bror og kone med dem en rejse til Flensborg. Kapt. Rist betalte rejsen, og min bror gav befordring. Den kostede min bror 8 .., vistnok for kusk og heste, og i udgifter til sin kone 15 .. cour.
Om krigen 1850.
I febr. skriver min bror om krigen: ”Jeg kan tænke mig det uhyggelige for Eder derovre i København, imedens al postforbindelse var standset imellem øerne, da havet for en kort tid var lagt til. Her på Als lever vi for resten med den største tryghed, og det er aldrig falden nogen ind, når jeg undtager præsten i Oksbølle og lignende, at frygte for et overfald af Schlesvigholstenerne, når vi her på Als har 12.000 mand, i Jylland en 12.000 og desuden på Fyn 5-6.000 mand, alt sammen på felstfod siden midt i jan., jeg må bemærke, at når armeen kan gå over til Sundeved, så kan den også gå over fra Fyn til fastlandet, og så vil det vel være dig indlysende, at der ikke kan være nogen fare. Det yder ikke på fred, at armeen i går fik befaling til at opgive det allersidste mandskab af forstærkningen, som går til 50 år, hvilket mandskab eventuelt skal benyttes til garnisonstjeneste, endvidere at man måtte belære sig på at modtage rekrutter; her på Als har ingen vidst, at der øvedes rekrutter. Man taler om 2 nye brigader. Kongen af Preussen skal have optaget et bekendt sted i vor Konges Trontale noget ilde op; man påstår, at han har sendt en note i den anledning. Han fik også en god en på hovedet: man siger at den russiske minister skal have forlangt det.
Herrer i totterne på hverandre 1850.
Biskop Hansen fortalte forleden, at ved et stort gilde i Flensborg, hvor bestyrelseskommissionen og de øvrige notabiliteter var tilstede, havde Carl Plessen ved bordet sagt, at Bessler var ”ein Schuft und lumpen Kerl”, hvorover han og en preussisk major kom dygtig i hårene på hinanden. Malmborg tog Plessens parti, Eulenburg ville nu hjælpe sin landsmand, Tillisch kom nu også til og den preussiske politik levnedes ikke et ærligt hår,
88 e.
så at Eulenburg skal have fået stærk podagra i benene næste dag. Bessler har berejst Slesvig inkognito, det er ikke blot et rygte. Den danske politik er alt for enlig, men ikke snu nok. Den skulle følge eksemplet, bruge lidt mere rænker og bruge de midler der står til rådighed, det fører snarere til målet. Den skulle f.eks. se at bruge uenighed i fjendens lejr, bestikke nogle af advokaterne osv. Vi må vel udråbe, hvad skal enden blive; men jeg har dog den fortrøstning og den faste tro, at alt dog engang vil ende godt, men hvornår? Det skal man lade ubesvaret.
Kones sygdom 1850.
Min kære Marie er ikke godt i stand i denne tid (op i febr.), men Gud ske lov til bedring nu igen. Hun har i længere tid haft tykke ben, og åren derpå har været meget bespændt. I mandags aften d. 11 febr. var Grethe og jeg til Guderup i anledning af biskoppens fødselsdag, og som vi skulle til bords om aftenen kom der bud, at en åre var sprungen op på hendes ben. Du kan tænke dig min angst; jeg lod budet straks ride til Sjellerup efter Dr. Stabel ved dragonerne. Han var ikke hjemme. Min vogn kørte da straks til Ketting efter overlæge Bohse; thi Dr. Nielsen var nemlig syg, og Grethe og jeg kørte straks hjem på biskoppens vogn. Ved hjemkomsten fandt vi det dog bedre, end vi havde forestillet os. Blodet havde de straks fået stillet, hvorved kapt. Rist gik til hånde, der var hjemme formedelst et sygt øje; thi min svigermor og mejersken fik en sådan skræk, at de ikke vidste, hvad de skulle gribe til. Dr. Bohse kom snart efter os, og de fornødne forholdsregler blev da givet. Marie må nu holde sengen en 8 dages tid, holde streng diæt og bruge vinde om benet, måske for bestandig. Men jeg takker min Gud, at det gik så godt, som det gik, at skrækken ikke var ugrundet, kan ses deraf, at for en 14 dages tid siden døde Jens Jøssens kone i Hundslev af samme tilfælde.
Doris bliver forlovet 1850.
Den stakkels Doris i Hagenbjerg har det ikke godt med den Gamle. Hun er nu i febr. bleven forlovet med blikkenslager Elley i Sønderborg. Det er ingen fed steg, han er tillige Schleswigholstener, men hvad kan alt dette hjælpe, det kan jo, omendskønt jeg har rådet hende fra det, dog alligevel blive godt. Vor Herre give hende Held og Lykke og skænke hende sin velsignelse, at hun kan få lidt godt oven på det onde, som hun har måttet døje.
Bal i nov. 1850.
D. 31. ja, var han og løjtnant Andresen til officersbal på Nordborg. Han havde Grethe og Elisabeth med. Det lod til, som om Elisabeth gjorde lidt lykke, hun fik adskillige danse. Hans udgift på ballet var 5 .. 7.. cour.. D. 5. marts bidrag til repræsentforsamlingens gilde i Ketting i nov. måned 1849, der var årsdagen efter dens stiftelse 12 .. 2 .. cour.
Ordination i Hagenbjerg 1850.
D. 3. febr. blev pastor Wernich ordineret til kapellan i Hagenbjerg, i hvilken anledning der var stor festivitet i præstegården. Han sad i kirken ved siden af den gl. Fangel fra Nordborg, om de forskellige taler ytrede han intet, kun da provst Thomsen havde holdt sin, sagde han til mig: ”den va gui, hvad?” Han mente vel, den trængte til lidt ros. Wernich forstår ret godt at omgås med onkel.
Thomsen fra Hartspring 1850.
Peter Thomsen fra Hartspring er hjemme hos moderen på Augustenborg i vinter: Han har schleswigholstenske kvaster og snore på sin pibe. Han sagde mig, at det var et rent tilfælde, han kendte ikke de farver. Den nar, mon han da ikke ved, at det er den tyske rigsørn, som han har på sit pibehoved.
Jes Thomsen fra Hartspring 1850.
Jes Thomsen, som er på Kiding, fik bud fra herredsfogderiet på Nordborg, at han skulle møde der, fordi han sidst udeblev fra sessionen. Han undskyldte sig med, at det var ham ikke muligt at komme, da hans herre var dødsens syg. Der sendtes da atter bud, at han blot skulle tage imod sit formynderregnskab, og straks var hans herre rask, og Jes kom. Tingskriver Jepsen ville skrække ham, hvad Jes havde godt af. Det er morsomt, at Jacob Thomsen er dansk.
Megen regn 1850.
Vinteren lader til at være forbi nu i febr., og vi har igen den idelige regn og storm, den sidste har da været meget stærk i den sidste tid og har vist forårsaget megen skade. Pastor Krog Meyers store ladebygning i Ulkebølle er blæst ned.
89 e.
Hjem i påsken 1850.
Med en regeringsdamper rejste Krog og jeg hjem til Als midt i marts måned, da vi kunne komme gratis med. Det var om natten en stærk storm og frost. Palmesøndag d. 24. marts frøs det stærkt og blev det et sådant snefog, at alle veje føg til, og konfirmationen flere steder måtte udsættes, da konfirmanden ikke kunne komme til kirke. Endnu op i april, da vi rejste tilbage lå sneen ved vejene. Vi var en dag indbudte ind til Dreschers på Nordborg, hvor Doris var med fra Hagenbjerg og familien fra Lysholm. Vi dansede om aftenen.
Haven omlagt og et hus bygget 1850.
I foråret blev det lille hus i haven bygget og indrettet til …, hønse og anderum foruden gartnerrum. En hønsegård blev indhegnet ved huset og et plankeværk opført mellem det og den østlige lade for at holde hønsene ude af haven. Haven blev også helt omlagt og forstørret derved at et stykke af Peder Smeds Kobbel blev taget med ind, frugthaven blev ligeledes lagt ind til haven, en park anlagt og forskellige plantninger foretaget. Rist havde travlt med, da han for en del forestod arbejdet. Han havde også travlt med at narre den dumme …pige fra Sønderborg, sagde en dag til hende, at hun også skulle luge de 2 ved gangen stående takstræer. Hun gav sig på ordre i lav dermed, men magtede ikke at rokke dem.
Karl Petersen fra Nordborg 1850.
Den lille Georg Petersen fra Sønderborg rejste til maj. Han gik siden til Australien, hvor han anlagde et stort skæferi. I hans sted kom igen Karl Petersen, en søn af bendrejer Petersen og Emilie Fangel på Nordborg. Han var en hård hals ved hestene. Han og Chr. Hollænder var nu sammen et år.
Jomfru Frederiksen forlader Lysholm 1850.
Jomfru Marie Frederiksen forlod også gården til maj, da hun skulle være husbestyrerinde i Hagenbjerg præstegård, når min søster Doris om kort tid tog derfra. Grethe Frost skulle nu besørge mejeriet på Lysholm.
Doris havde bryllup 1850.
1850 d. 21. juni stod Elleys bryllup i Hagenbjerg præstegård med min søster Doris. De blev viede af den gamle præst. Det var et lille pænt bryllup. Gæsterne var: Oberst Læssø, som lå i kvarter i præstegården, præstens fra Oksbølle tilligemed hans indkvarterede kapt. Diogenes og frue, familien fra Lysholm tilligemed kaptj. Rist. Elleys far og bror med kone fra Graasten. De rejste om aftenen til Sønderborg.
Jørgen Knutzen født 1850.
D. 9 maj nedkom hans kone med en søn, da han var svagelig blev han hjemmedøbt d. 17. maj. Der var noget i vejen med navlen. D. 14. juli blev han fremstillet i kirken. Han fik navnet, Jørgen Nikolaj Emil Knutzen. Han blev båret af studiosus theol. Christian Knutzen, hans farbror, faddere: kapt. Rist og Mad. Elise Kathrine Frost, elev Georg Petersen og jomfru Marie Elisabeth Knutzen. Det var en søndag. Det var et temmelig stort barselgilde, hvortil foruden oberst Rist en del andre officerer var indbudne. Familierne fra Oksbølle og Notmark, kapt. Diogenes og frue, biskop Hansens, skolelærer Michelsen og nabokonen Dorthe fra Bostedvraa. Det var et meget pænt og mildt vejr, og gæsterne befandt sig vel, uagtet man vidste, at krigen igen snart gik løs.
90 e.
Krigen udbryder på ny 1850.
Krigen udbrød på ny 1850. Preusserne havde trukken sig ud af krigen, så at vi denne gang blot havde alene at gøre med …genterne, men Preussen havde gjort alt om vinteren for at sætte den schleswigholstenske arme` på en stærk fod og sætte den i en slagfærdig stilling. En preussisk general Willesen havde fået overkommandoen og mange preussiske officerer var trådte ind i armeen. …genterne havde allerede d. 13. juli, forinden preusserne havde forladt Sydslesvig, overskredet Eideren med deres armeer og indtaget en fast forskanset stilling mellem Slesvig og Flensborg. Vor Arme` rykkede ind i Slesvig d. 16. juli både fra Nørrejylland og Als. Det var en meget varm og lummer dag, heden var trykkende og ikke få soldater blev syge på marchen, styrtede om og døde. 12. og 13. bataljons mandskab, hvoraf det første under oberst Lessø lå indkvarteret i Hagenbjerg og Oksbølle sogn, den anden under oberst Trepka, der om vinteren lå hos kapt. Chr. Drescher på Nordborg, lå i kvarter i Nordborg sogn, holdt under marchen rast ved Igenmølle og blev beværtede med smørrebrød, mælk, kaffe osv. 2 kompagnier af 13. bataljon gik over broen ved Sebbelev til Augustenborg, de andre rykkede frem ad landevejen til Sønderborg. D. 17. juli holdt den sit indtog i Flensborg under stor jubel fra byens side, og d. 17. blev ligeledes ved en forenet sø- og landekspedition Øen Fehmern uden nogen modstand taget i besiddelse. Kort efter at vore tropper d. 16. juli var dragne bort, brændte om morgenen boelsmand Jep Wrangs boel i Sjellerup. Man mente, at det var sket derved, at soldaterne om natten havde brugt svovlstikker i laden.
Slaget ved Isted 1850.
Efter en stor rekognocering under general v. Kroghs overkommando d. 24. juli kom det d. 25. juli fra om morgenen kl. 1½ til ud på eftermiddagen til et hårdt slag ved Isted hvor vor arme` sejrede og kastede …genterne tilbage til Holsten og Rendsborg. Kl. 7 om aftenen holdt den sit indtog i byen Slesvig og hele Hertugdømmet kom nu i vor magt. Landet og folket glædede sig over den smukke sejr, men måtte begræde tabet af så mange tropper, der faldt for fædrelandet, der iblandt general v. Schleppegrel og obersterne Lessø og Trepka. Af menige fra Als, der faldt i denne kamp kunne mærkes: Christian Wrang eller Bonde fra Elstrup og Hans Lauridsen Schmidt af Brandsbølle. Kapt. Rist blev hårdt såret i det ene ben og lå i lang tid på Søetatens Lazareth i Sølvgade i København, inden det igen blev helbredet, men det vedblev dog at være noget stift.
Betydelige kampe 1850.
Dannevirke blev nu befæstet og sat i forsvarsstand. Fjenden forsøgte flere gange at gennembryde, eller ad andre steder at omgå vor forsvarslinje, således at 12. sept. ved Michunde hvor 10. bataljon under oberst Ræder forsvarede sig tappert og beskydningen af Frederikstad fra d. 4. okt., der blev djærvt forsvaret af oberst Helgesen, men fjenden blev altid med tab slået tilbage.
Johannsen i besøg 1850.
Den lille Johannsen, senere stadskasserer i Sønderborg, var nogle dage i besøg på Lysholm. Vi lå oppe i de biskoppelige senge i den store sal, Johannsen i den ene, og min bror og jeg i den anden seng. Han var nu disse år en god ven af min bror.
En tur til Slesvig 1850.
D. 12. aug. foretog min bror og jeg en tur til byen Slesvig for at se egnen, hvor slaget ved Isted havde stået og den gamle Dannevirkevold. Han havde sin egen befordring. Fra Sønderborg tog Elley og boghandler Lamotte med til Flensborg. Da der kun var 2 stole på vognen, sad Lamotte hos kusken og jeg på min brors skød. Vi kørte over Nybølnor ved Igensund. Det var henimod aften, og den nedgående sol belyste så smukt husene på begge sider af sundet, at det hele så ud som forgyldte feslotte. Ved aftenstid ankom vi til Flensborg og tog efter Lamottes anbefaling ind på Dølls Hotel i den sydlige del af byen. Det var et meget godt hotel, et af de bedste i Flensborg på den tid, men værten var anset for en tysker. Vi fik 2 værelser, det ene for min bror og mig, det andet for Lamotte og Elley. Vi sad længe om aftenen på vort værelse, og Lamotte fortalte mange lystige historier. Dagen efter kørte min bror og jeg videre til Slesvig, mens Elley forblev i Flensborg hos en fætter, ølbrygger Elley, Lamotte derimod rejste igen hjem.
91 e.
Vi kom forbi egnen, hvor slaget havde stået, men deraf var nu ikke meget at se. Vi bedede undervejs i et par kroer, og undrede os over, at folkene både godt forstod og kunne tale dansk. I Slesvig tog vi ind på den bekendte Mad. Eschelbachs Hotel, hvor det vrimlede af danske officerer, hvoraf min bror kendte flere. Vi traf også kapt. Diogenes der havde ligget i kvarter i Oksbølle præstegård. Han og en anden officer viste os omkring på Dannevirkevolden. Derefter var vi også inde i Slesvig Domkirke, der er meget køn og berømt ved sin altertavle af Hans Brygmann i Husum kort før reformationen, men for resten manglede kirkens lys, det så lidt mørkt ud. Vi gik også den lange by helt igennem fra ende til anden, kom forbi Gottorp Slot, den er temmelig kolossal i sin bygning. Byen Slesvig er en forfærdelig lang by, den ligger i en halvcirkel rundt omkring den inderste del af fjorden Slien. Vi så også ind til Peter Jacobsen af Rumohrsgaard, der her stod i handelslære. Senere kørte vi tilbage til Flensborg hen imod aften og tog om natten på ny ind på Dølls Hotel. Om morgenen indfandt sig Elley og tog vi med hen til begge sine fætre, ølbrygger Elley, der havde et stort bryggeri og god afsætning til vor hær og til den anden fætter, der var slagter. Begge brødre, især den sidste var dansksindede. Den sidste døde for ikke ret mange år siden i Flensborg. Han førte os ud til sin svigerfar, Hr. Cortsen på Albylund, hvor han havde en større landejendom. Han var dengang dansksindet, men da kort efter sprogreskriptet udkom, ifølge det danske sprog skulle prædikes hver anden søndag i kirkerne i Angel, trådte han op imod det, blev valgt ind i Stænderforsamlingen og stemte her med det tyske parti. Efter vi havde set os omkring i Flensborg, hvor vi var oppe på Dubjerg og inde i St. Nikolaj kirke, kørte vi igen tilbage til Sønderborg, hvor vognen med familien var kommen os i møde. Rejsen kostede hver af os 30 .. cour. eller 10 rdl. cour.
Dele af et brev 1850.
Kort efter at jeg var kommen tilbage til Købehavn efter ferien, var jeg i ferien til session hvor Bruhn og jeg blev taget til soldat. Jeg meldte det hjem og fik kort efter brev fra ham hvori han 13. sept. skriver:” Ret megen tak for dit kære brev. Vi havde jo rigtignok alle sammen hellere set noget bedre for dig end dette brev bragte; men hvad er derved at gøre, det skulle nu engang være således, og da dette at blive soldat nu tillids noget, som overgår de fleste, så kan men vel ikke kalde det nogen ulykke. Kun 2 veje står åben, endte at gå med i krigen eller at stille i en anden i dit sted”. For mine studiers skyld rådede han mig til det sidste, men mener dog, at det bedste er at begynde på at gå skolen igennem i nov., og så se tiden an. Han vil give noget, Doris også, hun gav gerne sin hele kapital, Anne vil også, men han er bange for, at hun og hendes mand bagefter ville fortryde det hul, som det ville gøre i deres kapital, onkel giver vel også nok noget, og når jeg så selv optager noget af min kapital, så bliver der vel nok udvej.
Vi vente snart Mad. Christensen og Mad. Krog herned og glæde os dertil, det er nogle af de mennesker, jeg bedst kan lide, de er så oprigtige og åbne og dertil så deltagende, jeg går alletider derind og slår en passiar af, når jeg er til Nordborg. Hils Krog, at jeg var der i går og ville have haft dem med hjem, men da Mad. Drescher i huset, var rejst hen til sin mand, så måtte de vente, indtil hun kom hjem. Vi længtes meget i førstningen, det er alletider en højtid for mig, når du er hjemme, og vi kunne tale med hinanden om det, som på begge sider mest interesserer, og hvori vi temmelig stemme overens. I morgen vil jeg ud for at trøste Doris, for du kan tænke, at hun er urolig for dig.
92 e.
Min bror og hans kone gør en tur til København 1850.
Elley havde været i besøg hos mig sidst i sept. Og lidt hen i okt. gjorde min bror med sin kone et besøg hos mig i København. Han havde ikke tidligere været i København. Han må ikke have meldt til i forvejen; thi jeg var ikke på stedet, da de kom med dampskibet ved middagstid fra Sønderborg. De var taget ind på Hotel d`Angleterre på Kongens Nytorv og havde spist ved ”Tabel d. hole”. Derpå må de have fået et bud hen til mig. Da jeg kom derhen, blev vi straks enige om. Da han mente, at det blev for dyrt et ophold at bo der, at vi straks skulle tage ud at hilse på Rist, så ville fru Rist vistnok opfordre Marie til at bo hos dem og min bror ville tage logi hos mig. Fri Rist ville have beholdt dem begge, men min bror foretrak at blive hos mig. Vi vendte da tilbage til hotellet og fik tøjet besørget hen på de behørige steder. Vi blev et par gange indbudte til middag hos fru Rist, besøgte også kaptajnen flere gange på hospitalet, hvor han endnu lå, skønt det var bedre med ham. Vi aflagde også en dag en visit hos fru Diogenes, der boede på Christianshavn hos sin mor, en fru Plønses. Om dagen gik vi gerne ud imod Østerport for at møde Marie og derefter beså vi de fleste samlinger: Thorvaldsens museum, det oldnordiske museum, det etnografiske museum, den kongelige malerisamling, var i Tivoli flere gange, i det kongelige teater, hvad der morede mest, spadserede ud til Frederiksberg og på Volden og så en del af byens mærkværdige bygninger. Vi var også på Rosenborg slot., der kostede 3 rdl. Marie var med til det vigtigste, men ikke til alt, da hun jo skulle opholde sig lidt hos fru Rist, så gik jeg og min bror alene på egen hånd og beså, hvad vi fandt for godt. Han var glad over turen, hvilket ses af hans brev af 24. okt, hvori han skriver: ”Du har vistnok for lang tid siden ventet at høre fra os, og dertil var du berettiget, men da vi havde i sinde at sende dig et par æbler, så tænkte jeg at udsætte skrivningen til den tid og modtager du altså begge dele. Vi havde en meget behagelig sejlads hjem, da vejret var så godt. Da kontrollør Bülow med fure var med, så havde man dog en bekendt. Vi kom til Sønderborg næste dags morgen kl. 8. Vi traf alt vel hjemme. Først må jeg nu aflægge vor tak til dig for al den ulejlighed og besvær, du havde med os, hvilket du alt sammen så gerne påtog dig, hvorfor du atter ret mange gange være takket. Denne rejse, omendskønt den kostede mig 70 rdl., ville jeg ikke undvære, og både Marie og jeg tænker tit på de mange fornøjelser og nydelser, vi havde under vort ophold der; dog er det skade, at vi, skønt tiden blev benyttet så godt man kunne, dog måtte beklage, at vi ej endnu kunne være bleven nogle dage for at få alt med hvad der var værd at se. Men man kan jo alletider om nogle år gøre turen om, og da er det godt at have noget i baghånden. Der er flere, som sige til mig, at jeg næste gang skal gøre en rejse til Hamborg, Berlin osv. Jeg tror meget gerne, at man der kan se uhyre meget, da disse og andre kunne overgå København i et og andet. : Det kan være lige meget, jeg ville dog hellere gøre en rejse igennem vort fødelands provinser; thi ligesom der er vigtigst, at man først lærer sig selv at kende, før man vil lære at kende og bedømme andre, så anser jeg det også for vigtigst, at man først lærer sit eget land at kende, for fremmede lande. Derfor tror jeg, at Hamborg de ikke ville få nogen besøg af mig for det første.
Marie har det ikke godt 1850.
Det er ikke så godt med Marie, for nogen tid siden fik hun et slemt stød i det dårlige bryst af Peter, som har voldt hende mange smerter, nu er der gåer hul derpå, og jeg vil håbe at det snart igen bliver godt. Jeg venter Dr. Nielsen her i øjeblikket for at se til hende. Fra børnene tak for de Amager Folk.
Kasseret for kortsynethed 1850.
Jeg gik skolen igennem en 14 dage og blev da kasseret for kortsynethed, hvorover der blev stor glæde i hjemmet.
93 e.
Mange kørsler 1850.
D. 6. dec. skriver han: Det er en byrdefuld tid. Vi må næsten bestandig stille vogne til intendanturens disposition i Flensborg eller Slesvig, desuden hver u. dag levere hø og halm til armeen, skal dette således vedblive i vinter, kommer mange til at mangle til deres kreaturer. Dog gør jeg det med et villigt sind, og ingen skal sige mig på, at jeg klager og lamenterer derover: men dette er mange af vore ellers ivrige patrioter ikke fri for; men disse folk vide jo heller aldrig at træffe middelvejen. Ofte blev karlen med heste og vogn borte en 5 til 6 dage ved Slesvig og kom ikke i hus, ofte hyrede han for sit vedkommende en vognmand i Sønderborg og gav således betydeligt ud i vognpenge.
Tyfus i sognet 1850.
Følgen af det strenge liv blev at der udbrød tyfus hist og her. En ung karl Christen Jørgensen Lindegaard i Elstrup kom syg hjem fra transporten og døde af tyfus. Ved hans begravelse indfandt sig et stort ligfølge. Folk spiste til middag i den stue, hvor han havde stået lig, og straks spredte sygdommen sig rundt i Igen sogn, især blandt dem, der havde været i slægt med den afdøde. Der herskede tyfus i Sjellerup, Guderup og Elstrup, den kom også i nabolaget til Lysholm hos Klaus Iversen på Bostedvraa. Ikke få folk døde af denne sygdom.
Gårdens avling, indtægter og udgifter kan ses på originalen.
Russisk flåde 1850.
Om sommeren 1850 lå en stor russisk flåde her i vore farvende. Den lå længe ved Lyø. Senere lå den også ved Sønderborg og Als. I Høruphav var biskop Hansen ombord på et stort linieskib med 120 kanoner. D. 16. sept. var min bror med familie også ombord på det. Han gav i drikkepenge 12 .. cour. og for en båd 2 .. 8 .. cour. De næringsdrivende borgere tjente mange penge. De russiske matroser begik i øvrigt ikke excesser og blev langt mildere behandlet end man er tilbøjelig til at tro. Deres præster, som kaldtes … så ud til at stå på et lavt dannelsestrin. De og matroser drak sig tit fulde, når de gik i land. De andre trak dem da ofte til en post og postede vand på dem, hvorved de atter blev ædru. Kongen kom på denne tid til Øen, og denne gav ham først i okt. et gilde i Sønderborg, til hvilket var indbudne viceadmiralen med 2 andre admiraler og stabscheferne. Det syntes at interessere dem meget, at Kongen, ministre, bønder, borgere, militære og civile således sad ved samme bord med temmelig ugenert munterhed.
|
