1849 1849.
Indkvartering om vinteren 1849.
Indkvarteringen om vinteren fra 5. jan. 1849 indtil 16. marts lå kapt. v. Müller, den såkaldte lange Müller af 4. bataillon 4. kompagni her i kvarter, fra d. 9. marts til 28. marts lå her mandskab af Lumholtz´ batteri her. Fra 16. marts til 29. marts lå kapt. v. Bülow af 1. forstærknings Jægerkorps her med 8 mand foruden overkommandersergent Bouhrmann. Endvidere løjt. V. Clausen ved samme 1. forstærkningsjægerkorps. I den følgende tid indtil krigen i foråret udbrød på ny, lå her i kort tid følgende officerer, uden at det kan siges, hvor længe de lå her: Oberstløjt. v. Ræder ved 1. forstærkningsjægerkorps, løjt. v. Ingversen, hans adjudant; løjt. Jacobsen og løjt. Baron Wedel Ja..berg ved samme. Løjt. kammejunker v. Bülow, løjt. v. Saxtorff og løjt. v. Hammerich, der stod ved samme korps. Underlæge Orlamund ved 4. bataillon og underlæge Friese ved Lumholtz` batteri. Fra 8. april lå her 3 kongl. tjenere a dag 8 .. cour.
81 e.
Forhold 1849.
Hen i vinteren kom Grethe Frost fra Oksbølle præstegård som jomfru til Bispegaarden da bispinden var bleven forlegen derved, at hendes søster frøken Louise Schwensen, som i en række af år havde været der i huset både i Notmark og Guderup i denne egenskab, måtte tage til Hørup præstegård for at bestyre huset for sin bror pastor Schwensen, da hans hustru var død i dec. 1848. Min søster Elisabeth var kommen til Augustenborg i huset hos apoteker Carstens enke, hvor hun skulle vænnes til at være ude af hjemmet, førend hun til foråret kom til A…skov, hvor hun skulle lære husholdning hos forpagter Schwensen på denne gård. Her havde Marie Autzen af Nordborg været 1 år. Mad. Schwensen var en temmelig skrap kone, men behandlede alligevel de unge piger, hun fik i huset, som lemmer af familien. Hos Mad. Carstens længtes Elisabeth, og hun holdt kun ud i en 3 uger. Det var mere behageligt at gå hjemme efter sit eget hoved.
Vor søsters giftermål og død 1849.
1849 d. 8 febr. blev vor søster Christine g.m. skibskapt. Vilhelm Møller af Falsled. Hun blev viet i Igen kirke af biskop Hansen. Hen i sommeren tog hun med ham til søs, men blev i Liverpool angrebet af kolera og døde der 1849 d. 15. aug., 24 år gl.
Christian Hollænder elev 1849.
Til foråret fik han en ny landvæsenselev, Christian Hollænder af Sønderborg, en søn af købmand og kornhandler Peter Hansen Hollænder. Han skulle blive der i 2 år. Han var 1 år sammen med den lille Georg Petersen, der ligeledes var fra Sønderborg.
Adresser bæres omkring 1848.
Da preusserne ikke ret respekterede våbenstilstanden, og den indsatte fællesregering regerede i oprørsk ånd, indsatte regeringen en bestyrelse for Als og Ærø, hvori amtmand Johansen fra Haderslev, biskop Hansen og civilguvernør Riegels havde sæde. Det oprørske parti her på Øen lod imidlertid en adresse cirkulere her, ”at fællesregeringen i Slesvig ansås for den eneste lovlige regering”. Man fik en murersvend Pogtz og Hr. Frantz Andersen på Nordborg til at bære den omkring. Da man fik nys derom, unddrog de til fastlandet, hvor de forblev til ind i det følgende år, da de ikke turde vende tilbage. Frantz Andersen måtte således under krigen 1849 forblive i Graasten. Adressen var i Sønderborg underskrevet af noget over 40, deriblandt købmand Otzen, advokat Johansen, blikkenslager Elley, selv 3 damer, Richard Petersens enke og pastor Prehns enke med datter Therese Prehn. De blev alle stillede under politiets specielle tilsyn. Da krigen til foråret atter skulle udbryde, forlangte generalkommandoen, at de fleste af disse personer skulle fjernes fra Øen. Bestyrelseskommissionen svarede, at den dertil ikke havde myndighed, men rådede til at holde dem under strengt polititilsyn. Den var tillige af den mening, at man ved fjernelsen gik for vidt. Generalkommandoen fjernede derfor de fleste af dem med en del flere mænd af militære hensyn. Det skete i foråret 1849. iblandt de udviste findes, Thomas Thomsen, forhen i Sjellerup, hofskriver Ohlsen og hans bror, forhen apoteker, Petersen, der forhen var skriver hos hofråd Barth, hofskomagermester Brünning, alle på Augustenborg. Provisor Steimann på Augustenborg apotek skulle også have været med, men slap, da man så ingen havde på apoteket.
På Nordborg: Mad. Klyhn og farver Lorentzen og kone. Mad. Klyhn var i velsignede omstændigheder og fik en jordemor med, da de sagde, at de var forviste til Christiansø
82 e.
Peter Sørensen i Ulkebølle 1849.
Boelsmand Peter Sørensen i Ulkebølle havde brændevinsconsens indtil 1848. Han rejste til Graasten til Hertugen og fik sin consens pålignet, at den var forlænget på nogle år. Hertugen påtegnede den, da han ikke ville lade sig sine rettigheder fratage og derimod på behørigt sted nedlagt protest. Da bestyrelseskommissionen ikke så godt kunne straffe, blev det overladt til generalkommandanten, der pålagde ham hver dag at præsentere sig for en kapt. i Ulkebølle præstegård, og derpå om foråret bortvistes han fra Øen. Han solgte siden sin gård og flyttede ned i Haderslev-egnen. En del af de mænd og kvinder i Sønderborg, som havde underskrevet adressen, måtte hver aften indstille sig i kommandanten generalmajor de Mezas bolig.
Hertugen på Graasten 1849.
Hertugen opholdt sig på Graasten med familie. Det havde under underhandlingerne været blot mundtligen afgjort, at han ikke måtte opholde sig i Hertugdømmerne under våbenstilstanden, og Kongen af Preussen havde ved afskedstaflet sagt til konferentsråd Bertz, at ”Hertugen var über alle Berge weg”. Dette kan kun forklares derved, at Kongen har løjet, eller at Hertugen har vovet at trodse hans vilje. På Graasten forlangte han, og endnu mere Hertuginden, at alle vennerne, navnligen fra Augustenborg, skulle komme over til dem, og en del var idelig på rejsen, deriblandt også forpagter Jacobsen på Rumohrsgaard. Selv en hel del skoledrenge gjorde ham her sin opvartning. Det er karakteristisk, at han ville udsætte sine venner for ubehageligheder og lade sig gøre opvartning af skoledrenge, der endogså ved Sønderborg færge blev insulterede, hvorover førtes en lidet nyttet klage. Da han længe ventede snart at komme til Als, samledes til en demonstration derimod, en stor del af Øens mandlige befolkning i Sønderborg. Hertuginden undså sig ikke ved at sende formaninger her til Øen. Han forlod Graasten efter Berliner-våbenstilstanden 1849 og genså den ikke før 1895, da han modtog en stor pakke breve, især fra hans eget distrikt, ”at man ikke ønskede at se ham på Als”. For at bevogte Øen for at ……tropper ikke skulle tænke på at gå over og besætte Øen, havde regeringen efterhånden samlet en arme` her på ca. 15000 mand.
Krigen udbryder på ny 1849.
Da våbenstilstanden i Malmø ikke endte med en endelig fredsslutning blev den opsagt d. 25. marts 1849, og d. 3. april udbrød krigen på ny. D. 3. april rykkede vor arme` ind i Slesvig fra 2 sider; der nørrejyske korps rykkede over Kongeåen fremad imod Haderslev og de på Als stationerede brigader rykkede over Alssund ind i Sundeved. De i dette år leverede kampe og træfninger var følgende: Fægtning ved Adsbøl d. 3. april, ved Ullerup d. 6. april, ved Dybbøl d. 13. april, artillerikamp ved Als d. 17. maj, hvorved flere huse i Sønderborg blev beskudte og noget beskadigede; ……fægtning og artillerikamp i Sundeved d. 5 til 6. juni, forpostfægtning i Sundeved d. 14.til15. juni, ligeledes d. 23. til 24. juni.
Nordpå forefaldt følgende kampe:
D. 3. april i og ved Haderslev, fægtning ved Kolding d. 20. april, slaget ved Kolding d. 23. april, hvoraf følgen blev, at den tyske arme` under general v. Wrangel rykkede ind i Jylland. Affæren ved Gudsø d. 3. maj, fægtning ved Gudsø d. 7. maj, Ryes tilbagetog fra Alminde til Vejle d. 7. maj, tilbagetog fra Vejle til Horsens d. 9. maj. Fredericias belejring d. 13. maj. En rekognoserings fægtning ved Skanderborg d. 16. til 18. maj, ved Aarhus d. 19. maj, affæren ved Aarhus d. 31. maj. Overrumpling af kur… husarer ved Nørresnede d. 8. til 9. juni.
83 e.
Slaget ved Fredericia 1849.
Den vigtigste episode i krigen dette år var imidlertid slaget ved Fredericia d. 6. juli, der blev belejret af …… Belejringen blev hævet og oprørs armeen sprængt, ca. 1800 fanger og en stor del skyts blev erobret. Stor jubel fremkaldte dette slag i denne by både i Danmark og på Als. Underhandling i Berlin om en våbenstilstand var allerede i gang og d. 10. aug. sluttedes i Berlin en foreløbig fred og våbenstilstand med Preussen, hvorved det bestemtes, at der skulle dannes en regeringskommission af 3 medlemmer til i Kongens navn at bestyre Slesvig indtil videre, hvortil Kongen af Danmark valgte kammerherre Tillisch, Preussen Grev Eilenburg og England udnævnte det 3. medlem, der skulle være opmand, Hr. Hodges. Svenske tropper skulle besætte det nordlige og preussiske tropper det sydlige Slesvig. I det nordlige Slesvig opretholdtes Kongens autoritet og herskede lovlig orden, i det sydlige Slesvig skaltede og valtede oprørspartiet under preussisk ægide. Oprørshæren organiserede, og preussiske officerer i mængde blev ansatte ved armeen, og regeringens anordninger og love agtedes slet ikke i det sydlige Slesvig, derimod alle i Kiel udstedte anordninger og love.
Udtalelser om krigen 1849.
Min brors udtalelse om krigen d. 4. juni 1849 skriver han: ”Jeg forstår mig ikke på krigen og dens førelse, men så meget tror jeg dog at forstå, at det aldrig kan være rigtig, at 15.000 danske tropper, som bestandig siden krigens fornyelse har holdt Øen besat, skulle lade dem afspærre fra Sundeved og lade tyskerne tage Dybbølbjerg, hvorved de i det mindste meget magelig ved deres anlagte batterier kunne lægge Sønderborg i grus, til hvilken tid de lyster. Als` vigtighed, at kunne angribe fjenden i flanken, er dermed opgivet, han behøver nu ikke at holde mange tropper i Sundeved, man siger 6.000 mand, men kan operere med sin hele styrke i Jylland; thi han er jo ikke udsat for angreb fra Als. Vi er forresten her ikke bange for, at tyskerne skulle komme herover. Vi er så vante dertil, at vi næsten aldrig tænke på fjenden nu mere, endskønt han er så nær. Man taler nu meget om russernes komme her til Øen, jeg tror nok at de kommer. Men mon det skulle blive til andet, end at de lade sig se her med deres flåde, jeg tror næppe, at de gør landgang med tropper, eller overhovedet tage aktiv del i krigen. Jeg tror snarere, vi snart får fred, hvis Tyskland vil forblive lidt i sin nærværende splidagtighed. Det var vel også det bedste at sige, hvis vi kunne få en nogenlunde ærefuld fred”.
D. 1. juli: ”Ved Sønderborg er der ikke forefalden noget i disse dage. Det lader til, at krigen vil blive langvarig, dog kort eller lang, det tror og håber vi til Gud, at Danmarks gode og retfærdige sag må og skal gå sejrrig og ærefuld ud af kampen. Lader os dog gøre os fortrolige med den tanke, at det endnu vil vare lang tid, inden vi får fred og ro i landet. Den slesvigske krig plejer ikke at ende så hurtig”.
84 e.
En tur til Fredericia 1849.
D. 10. aug. gjorde min bror og jeg en tur til Fredericia for efter slaget at se alt det skyts, som vi havde erobret. Vi rejste med færgebåden ved Fynshav til Bøjden. Lejede der vogn til Arreskov for at besøge Elisabeth, der længtes og var ked af at være der. Vi kom der ved middagstid, så os omkring på gården, spadserede om eftermiddagen ad en sti over til Korinth og Troldborg, hvor vi spadserede omkring i haven og mødte Hr. Høxbro, senere formand i Folketinget, som gik og filosoferede. I Korinth var en jomfru Storm fra Falsled skænkejomfru, hun havde været min søster Christine lidt til selskab, da hun for nogen tid siden havde været i besøg hos sine svigerforældre, den gamle skibsbygmester Jens Møller i Falsled. Vi lå om natten på Arreskov og lejede vogn den følgende dag til Odense hvor Elisabeth var med, og vi spadserede lidt omkring i byen og logerede på St. Knuds Hotel. Elisabeth kørte med vognen tilbage til Arreskov, og vi kørte om aftenen med dagvognen til Middelfart, hvorfra vi dagen efter tog over til Fredericia og så os omkring i fæstningen og tillige en stor del af det bytte vor arme` havde gjort i slaget d. 6. juli. På grund af stærk indkvartering kom vi ikke i seng i Middelfart og kørte meget tidlig om morgenen med en dagvogn til Assens, hvorfra vi med en damper gik til Sønderborg. Det var for resten en køn tur fra Middelfart til Assens, en temmelig bakket egn med afveksling af bakker og lange dale. Bøndergårdene var også bedre byggede end i det øvrige Fyn fra Bøjden til Odense. De lignede mere de slesvigske byer og bøndergårde. Assens var også en køn by, med temmelig brede gader. Rejsen kostede 69 .. 10 .. cour. Det blev for hver 35 .. cour.
Et frugtbart år 1849.
Det var en behagelig sommer med godt vejr og varme. Det så ud til et maget frugtbart år og en rig høst. Også frugttræerne lovede godt, men d. 1. juni kom om eftermiddagen en slem … fra vesten, der beskadigede frugtblomsterne meget, så at de fleste blev brune.
Christine Møller, født Knudsen, dør af kolera i Liverpool.
Christine var med sin mand i foråret på en lille tur til Fyn for at besøge de gamle Møllers i Falsled. Hun var sidst i maj og først i juni hjemme nogle dage, da han læssede kul i Høruphav. D. 4. juni sejlede de til Svendborg for at tage fragt ind til en tur til Norge og England. Hun tog med på rejsen, hun var lykkelig med sin Møller, og vi ville håbe, at hun er godt forsørget. D. 1. juli skriver han: ”Du har vel fået brev fra Christine, ellers vil jeg blot sige dig såmeget, at de skal gå fra Odense til Dublin med rug og derpå til Liverpool efter salt. Der er temmelig vovet af Christine at tage med på så lang en rejse efter de omstændigheder hun befinder sig i, men vi ville bede Herren, at han vil beskytte hende og håbe der bedste”. D. 26. aug. skriver min bror til den gamle onkel i Hagenbjerg: ” Et sørgeligt budskab modtog vi i dag, den gamle Møller i Falsled meddele os, at vor elskede søster Christine ikke er mere. Efter at hun igen var bleven fuldstændig rask i Norge, hvorfra de gik til Irland, hvor hun i Dublin i et brev fra hende til den gamle Møller morede sig fortræffeligt og i det hele var så såre lykkelig, at hun endog skriver, at når hun skulle sige, at hun fejlede noget, sa måtte det være, at hun var alt for lykkelig med hendes Vilhelm, gik de derfra til Liverpool, hvor de ankom mandagen d. 13. aug. i god stand, dog det varede kun kort. Tirsdag d. 14. aug. om aftenen blev hun angrebet af Kolera, og om morgenen d. 15. aug. kl. 8 sov hun hen i sin mands arme. Hun blev begravet samme dags eftermiddag Hendes mand er utrøstelig, det er derfor godt, at hans bror Christian er på samme sted, der kan tage sig af ham. Det var sørgeligt, at deres lykke skulle vare så kort, at hendes gode mand så hurtig skulle skilles fra det kæreste, han havde, at de gode gamle i Falsled skulle miste en så øm og kærlig datter, hos hvem de havde besluttet at henleve deres sidste dage, og vi en kær søster, der var så kærlig og deltagende i alt, hvad der angik os enhver især. Det vil være et hårdt slag for den gode Doris og Christian.
Lysholm d. 26. aug. 1849 Deres sørgende Knud.
Jens Krog på Lysholm 1849.
I sommerferien var en dag familierne Drescher, Mad. Brorsen, Bruhns med deres søn. student Christian Bruhn og Mad. Krog med hendes søn, student Jens Krog indbudte ned til Lysholm i kirsebærtiden. Mad. Krog og Jens Krog blev et par dage på Lysholm, Bruhn havde forfald og kunne ikke blive. Jens Krog og jeg lå i den ene seng og min bror i den anden i deres sovekammer. Jens Krog sang og deklamerede flere sange af de nye stykker i ”En søndag på Amager” og ”Abekatten”, som vi nylig havde set i København på det kongl. teater. Den følgende eftermiddag kørte min bror med Jens Krog og mig en lille tur til Hygebjerg, hvor man har en smuk udsigt over den største del af Als.
85 e.
Indkvartering på Lysholm 1849.
Fra d. 28. juli fik til d. 4. aug. lå her kapt. Bruns af 3. reservejægerkorps med 7 mand. Fra d. 4. aug. til 28. aug. kapt. Falkenberg af 1. reservebatallion 3 kompagni med 2 mand. Fra 28. aug. til 31 okt 10. lette bataljon 3 kompagni. 7 mand, fra 28. aug. til 7. sept. løjtnant v. Ballig af 10. lette bataljon 3. kompagni, fra 25. sept. til 2. nov. kapt. v. Møller, den såkaldte Max Møller, kompagnichef ved samme bataljon. Fra 24. nov. til 31. dec. 1849 kapt. Rist af 2. reservebataljon med en del mandskab. Da denne bataljon blev trykken lidt længere bort, gav kapt. Rist andragende ind til overkommandoen om at blive liggende på Lysholm, hvilket blev bevilliget, men så fik de mandskab af 5. bataljon.
Til komedie i Sønderborg 1849.
D. 30. okt. og d. 31. okt, var de på komedie i Sønderborg. Iblandt andet så de ”Slægtningerne”, som var blevet opført i København i foråret 1849.
Grethe Frost kom til Lysholm 1849.
Til nov. kom Grethe Frost til Lysholm. Det var hende for svært at holde ud hos biskoppens. Hun ville overtage mejeriet, så at han kunne slippe mejersken.
Gårdens avling, udgifter og indtægter kan læses på originalen.
|
