1846
Forandringer i husets personale 1846.
Den 23. jan. 1846. Da tante i Hagenbjerg led af kræft, hendes sygdom havde taget svært til, og hun var meget svag, så var Doris, min søster kommen derom i det nye år for at forestå husholdningen i præstegården, hvad hun med glæde tog imod, da hun helst igen ville have en sådan plads, hvor hun havde med madlavning at gøre. Det var der god lejlighed til i Hagenbjerg præstegård, hvor der plejede at komme mange fremmede. Grethe Frost var kommen til Sønderborg om vinteren for at lære at sy, og ville gerne ud til sommers for at lære husholdning og mejeri. Hun kom til forår til Hørup præstegård. Hans svigermor tante Frost opsagde sin lejlighed hos bendrejer Petersen på Nordborg og flyttede helt til Lysholm.
Hans landvæsenselever 1846.
Hans landvæsenselev Peter Knutzen af Tandslet degnegård kom bort om vinteren 1846, da han var svag og havde svindsot eller tæring. Han døde nogen tid efter i sit hjem.
Han fik igen Martin Vogelsang fra Solbjerggaard til foråret 1846, som blev der et år. Han var noget døv, var ikke vant til at være ude iblandt fremmede og gjorde derfor ikke noget heldigt indtryk. Men ved nærmere bekendtskab fandt min bror ham dog heldigere end Knutzen, der var ham højst kedsommelig. Vogelsang kunne nok sidde og passiare om det ene og andet, havde også lidt mere pli på sig end den anden. Han havde sin egen seng og sengested med sig og for at gøre det alt fuldstændig en bedhest til at sætte for sengen, meget bemalet og udskåret. Men han var i mange henseender en ægte Vogelsang, sagde gerne, når noget blev ham budt: ”Ja manne tak!” Han var ikke vant til at være ude og ligge alene, han var bange for at ligge oppe på kvistværelset på loftet, og folkene bildte ham ind at en ”Vækat” spøgte der om natten. Derfor kom en dag hans gamle bedstemor og mor kørende ned til Lysholm og talte om, at han var bange for at ligge på loftet. Der var da ikke andet for at gøre, end at han kom ned at ligge i det forreste kammer, der stødte op til familiens sovekammer. Her hørte de ham ofte om natten råbe ”Heida! Heida!”, når han drømte om hestene. Han havde tænkt på at aflægge mig et besøg om vinteren i Odense, men det blev ikke til noget. Om sommeren i juni måned blev det første store alm. Landmandsforsamling afholdt i Odense, som han også havde lyst til at overvære, men han kom alligevel ikke, da ”Moster” ikke ville tillade, han kunne ikke gøre det under en 30-40 rdl. cour.
Jubilæum på Nygaard 1846.
1. påskedag 1846 d. 12. april var Knudde og hans kone til en stor fest på Nygaard. Den gamle skovrider Grobrian holdt den dag sit 50 årige embedsjubilæum, og der var vel i den anledning 60-70 personer forsamlede, når man regnede dem selv med. Iblandt gæsterne fandtes kammerherre amtmand v. Plessen, overførster Bernstorff, der overrakte jubilaren det kongelige diplom som forstråd, hofråd Barth og hans bror foruden flere fra Augustenborg, overførster König, hele byen Nordborgs honoratiores, Nørreherreds gejstlighed med undtagelse af den gamle præst i Hagenbjerg og provst Thomsen på Nordborg, hvilken sidste kapellan Fangel repræsenterede, desuden familien Reich, Mad. Krog, hofrådinde Andresen med datter frøken Ida og Mad. Bruhn, familien Riegels i Fægteborg mødte ikke med mindre end 9 personer.
53 e.
Deriblandt Christian Riegels, som havde været hjemme nogle dage. Desuden har de jo selv en stor familie både her på landet og andet steds. De var 55 personer til bords og fik flere slags kold steg med en del gemyse til. Til sidst flere slags kager, rød vin til stegen og til sidst til kagen port- og madeira vin, længere hen punch. Amtmanden førte forstrådinde Grobrian til bords. Mange toaster blev drukket, hvorved amtmanden, Riegels og flere ufoldede deres talegaver. Efter bordet blev der danset, den ældste af døtrene, Mad. Møller, der var hjemme ytrede ud på natten: ”ich bin so müde”. Selskabet morede sig fortræffeligt, og familien på Lysholm, Knudde og Marie tog først hjem kl. 3½.
Deres andre udflugter 1846.
2. påskedag, var de indbudte ud til Østerholm, da det var tante Elisabeths fødselsdag d. 13. april. Den lille Peter var første gang med her i besøg, kørende i sin lille vogn, som den gamle onkel i Hagenbjerg havde foræret. Han var meget glad og fornøjet ved turen, ligesom den gamle moster var glad ved hans besøg, rask og fornøjet. 2. pinsedag var de atter indbudte derud til Østerholm. En gang hver uge tog de om til Hagenbjerg for at se til tante, der blev mere og mere svag.
De tog på komedie i Sønderborg 1846.
I denne tid spillede det Müllerske Selskab komedie i Sønderborg. Müllers Selskab var det bedste danske skuespilselskab i provinserne næst efter Langes Selskab, som fra 1845-1848 var knyttet fast til Odense om vinteren. I efteråret 1848 kom Langes Selskab til Folketeatret i København. D. 16. april tog de ud til Sønderborg for at se komedien, Christine og Elisabeth fra Østerholm var med dem. Herskabet på Augustenborg var der også den aften og huset var propfuldt. De tog endnu en gang derud. De så stykkerne: ”De Danske i Paris”, det lille stykke ”Nej”, ”Ude og hjemme”, ”En aften i Tivoli”, ”Elskes eller døe” og ”Nante in Verhøi”, hvoraf de 2 første af Heiberg og ”Ude og hjemme” gjorde mest lykke. De bedste blandt skuespillerne var: Hr. Springer, Tørtenphant, Pallesen, Hr. og Mad. Henrichsen og Hr. Bloch, der var skilt fra sin kone. Hun var en meget dygtig skuespillerinde, der var ansat ved Langes Selskab i Odense, og vistnok var efter den almindelige mening hans elskerinde.
Gør en lille tur til Olufskjær 1846.
Lidt længere hen i sommeren gjorde han med sin kone og svigerinde Grethe Frost en lille tur til Olufskjær ved Haderslev for at besøge Petersen, med hvem han havde været sammen på Rumohrsgaard, og som siden havde været forpagter på Gundestrup. Han havde for nylig købt Olufskjær, en frigård i Starup sogn ved Haderslev. De gjorde udflugter til Haderslev, Christiansfeld og i omegnen og kom hjem, efter at have opholdt sig der i flere dage.
Af nyheder kunne mærkes 1846.
Af nyheder kunne mærkes: skolelærer Henrik Peter Klein i Ketting døde. Han havde i det sidste års tid været meget svækket, da han var nedbøjet af sorg, han havde mistet begge sine koner og flere børn. Hans søn Lorents skulle først nu på Tønder Seminarium, hvad provst Høeck bestemte for at han kunne blive tysk-dannet og tysksindet. Det havde været godt for faderen, om han havde været færdig og kunnet hjælpe ham i hans svaghed. Skolelærer Johansen på Nordborg døde. Da han havde understøttet Jens Krog, der gik på Odense skole og var flink, var det slemt for ham. Der var tale om, at han var nødt til at opgive studeringen og gå ud af skolen. Det gav anledning til, at rektor Henrichsen tog ham i huset, hvor han delte værelse med hans ældste søn Frederik Henrichsen. Kromand Frederik Petersen i Bromølle døde. Hr. barber Heuermann på Nordborg agtede kort efter pinse at holde bryllup med Helena Thomsen på Nordborg, en datter af den såkaldte tykke Thomsen, der havde ejet en del af slottet; den lange skipper Dahl ligeledes med hendes søster Anna Johanne Thomsen, der var mejerske på Hvedholm ved Faaborg og værten i Harmonien Ernst Petersen med Grethe Michelsen, en søster til Peter Hollænders kone Sofie Michelsen.
54 e.
Nikolaj Ernst Andersen, en brorsøn af den gamle Mad. Knudsen på Østerholm og havde været gartnersvend i København, var i efteråret kommen i besøg hos hende og blev gående der, hvad der var ubehageligt for hende, da han ikke var fir for at drikke og meget ofte besøgte kroen. Han talte ofte om, at nu skulle han rejse, men det blev derved, han kom ikke af sted; thi han kunne vistnok ikke komme til København for rykkere. Han sluttede sig nøje til Fritz Vogelsang, der blev værre og værre forfalden, så at han til sidst fik delirium og var ond imod konen og børnene. De spadserede sammen til stranden, hvor de fik en hjertestyrkning, tit op i Østerholm kro, til Frydendal og Fynshav.
Min første ferie 1846.
Den 1. aug. fik vi ferie i Odense skole og rejste over Bøjden hjem. Krog tog til Svendborg for med dampskibet ”Karoline Amalie” at gå til Flensborg og tilbringe den første del af ferien med sin mor og bedstemor hos hans onkel pastor Christiansen i Medelby, den sidste del af ferien tilbragte de på Als. Bruhn og jeg tog derimod den sædvanlige vej over Bøjden til Fynshav og med os rejste vor værtinde enkepastorinde Mad. Fangel og begge hendes døtre, Sofie og Regitze, der skulle i besøg hos enkepastorinde Mad. Petersen i Oksbølle, i hvis hus en tredje datter Agnes Fangel opholdt sig. Det var et dejligt vejr, og vi kørte fra Odense kl. 4 om morgenen. Ved Fynshav blev vi modtagne af familien på Lysholm og begge mine søstre Christine og Elisabeth, de havde den lille Peter med, der endnu knap var år gammel. Min søster Doris var med vognen fra Hagenbjerg, og Bruhn kørte med os dertil. Tante i Hagenbjerg havde forandret sig meget og så meget svagelig ud. Der blev anstillet en del gilder for den fangelske familie, de blev indbudt en dag til Hagenbjerg, det var den dag Sofies fødselsdag, til Lysholm, Oksbølle præstegård m.m. Sofie Fangel var helt skudt i Carsten Clausen, en søn af degnen Clausen i Oksbølle. Han var dengang seminarist og hjemme i besøg i ferien. Imod slutningen af ferien blev familien fra Hagenbjerg og Oksbølle præstegård, foruden familien på Lysholm, indbudte til gæst på Østerholm, tante var så vel at hun kunne gøre turen med. Mad. Petersen med sine gæster blev ikke indbudte. Der var også tale om, at Bruhn og Krog skulle komme et par dage til Lysholm, men jeg tror ikke, at det blev til noget. De ville vist ikke tage hjemmefra, da det var imod slutningen af ferien.
En tur til Kegnæs 1846.
Den 29. juni fødte min søster Anne på Kegnæs en søn. Han blev døbt i aug. mens jeg var hjemme, og i den anledning var alle fra Lysholm, Christine og Elisabeth fra Østerholm, og Doris og jeg fra Hagenbjerg derovre en søndag til barselgilde. Min brors vogn kørte os dertil, han stod mandfadder, og Marie fulgte hende i kirke. Vi forærede hende alle nogle sølvskeer og theskeer tilsammen. Om middagen efter endt gudstjeneste var vi nede i præstegården, hvor man forefandt en sjælden orden i alle henseender. Præsten var ugift, men havde en Mad. Clausen fra Sønderborg til at holde hus for sig. Hun kaldes almindelig ”Mutter på Kegnæs”. Hendes mand gik som gårdskarl i Sønderborg. Der var et temmelig stort barselgilde hos vor søsters svigerforældre, hos hvem hun opholdt sig, indtil de kunne få noget for dem selv. Vi kørte om aftenen hjem i det dejligste sommervejr.
Lidt af livet hjemme.
Marie har haft et dårligt knæ omtrent siden jul, Dr Nielsen søgtes, men endnu i foråret var det ikke kommen sig. Ulykken var, at hun ikke rigtig kunne holde sig i ro, da der var meget at bestille i mejeriet, hvor hun hjalp til. I juni måned havde hun en tyk kind. Den lille Peter gav dem også meget at bestille, bedstemor gik tit og puslede med ham. Først da han var 8 måneder gammel havde han fået 2 tænder. Hans største fornøjelse var at krybe omkring på gulvet, om morgenen at komme over og ligge hos sin far, hvor han da ruskede ham i skægget, så at han måtte råbe: ”Av”. Og køre omkring i haven i sin lille vogn.
55 e.
Nyheder i nabolaget 1846.
Af flere nyheder i nabolaget kunne mærkes: Den lille August Bonde i Bostedvraa, der havde været en daglig legekammeret til Elisabeth på Lysholm, døde af tæring. Den gamle bødkerkone på Østerholm faldt om ved skorstenen og døde, og den gamle Smedemands enke på Elstrup Mark, en moster til kapellan Fangel i Hagenbjerg, døde denne sommer.
Hans bedrift og vejrliget 1846.
I foråret stod hans raps og vinterkornet særdeles godt. Det faldt lidt vanskeligt med våren da det regnede af og til, og jorden havde svært ved at blive tør til behandling. Senere hen blev det nok noget varmt og tørt. Men det blev et meget frugtbart år. Græsset gav rig afgrøde og blev flere gange overtøjret. Hans raps gav et godt udbytte, dog var prisen ikke så høj, der taltes 14 .. cour a tdr., hvorimod han i fjor fik 20 .. 2 .. for tdr. Priserne på korn var følgende: 1 tdr. hvede 9 rdl.2,8 .. 1 tdr. rug 8 rdl. 1 tdr. byg 5 rdl. 1 tdr. grå ærter 7 rdl. 1 tdr. gule ærter 8 rdl. Om vinteren gav det 800 td. Smør, køerne gav god mælk om sommeren, da de havde rigelig græs, ved målingen kunne man regne 5½ kande mælk af hver ko i gennemsnit. Smørpriserne var senere, for herregårdssmør 9 ¼ .. pr pd., for middelgodt smør 8 3/4 for pd. Og for godt bøndersmør 8 .. for pd.
Lidt politik på Als 1846.
1846 d. 8. juli udstedte den danske regering det såkaldte ”åbne brev”, hvori den klarede godt og tydeligt arvefølgen i den danske stat. Det blev oplæst i den holstenske Stænderforsamling og Schlesvigholstenerne blev rasende. Det gik løs med hadske artikler i de tyske blade og med schlesvigholstenske folkemøder. Tyskerne på Als gjorde en lysttur med dampskib til Haderslev, her stødte ”der deutsche Cerbeuer”, ”das schleswigholstenische Donnerwetter”. Hr. barber Heinemann sammen med redaktøren af Dannevirke Peter Christian Koch, for som en gal hund ind på ham: Kock klagede, der blev holdt forhør, og folk indstævnet, men Hr. Heinemann mødte ikke, han lod advokat Johannsen i Sønderborg indmelde, ”at han ikke kunne give møde, da han ikke kunne forlade sine mange patienter”. Han regnede sig nemlig selv til lægerne, og som sådan til embedsklassen. I Schleswig-Holsteins Hovedhreds var der rigtig liv i væddeløbstiden i sept. måned. Først havde hertugen en dag indbudt alle de tyske naturforskere, der var forsamlet i Kiel, til Graasten, hvor det dog ikke gik så stærkt politisk til. Men lige kort efter var en stor del af det schlesvig-holstenske Ridderskab indbudt til væddeløbene, deriblandt den af Kongen til Acidiente afviste klosterprovst Hr. Reventlow, af andre var flere af de afsatte regeringsråder i Slesvig, advokat Sarmoer m.m. Ved taflet på Hertugindens fødselsdag gik det især politisk til, så at det til sidst endog udartede til personligheder. Således blev Dr. Nielsen, postmester Wernich i Sønderborg, krigsråd Riegels, husfoged i Nørreherred og flere andre tilalte på en upassende måde. Et fakkeltog blev givet om aftenen, hvorved Hr. rentier Fischer, alm. kaldet Baron Fischer på Augustenborg holdt en tale, hvori han bl.a. ytrede: ”wenn es den Dänen entfallen solten in in unseren Land einzufallen, so wollten sie alle einen festen Mauer um dies Schloss bilden etc.” og meget mere af den slags blev der talt, så at det blev Herskabet selv for drøjt, dørene blev tillukkede, og dette trak sig tilbage. Alligevel er det ganske vist, at alt, hvad der foretages til at ophidse befolkningen, eller hvad der ellers der udføres af Schleswigholsterne i det store af partiet, det alt sammen udgår fra hovedsædet Augustenborg. Hertugen er klog og er ved at vinde sine folk. For resten vedbliver dog Kongen at være fast og at forfølge det begyndte mål, således er det nu bleven tilladt, at der må tales dansk i den slesvigske Stænderforsamling, som er et godt skridt fremad.
56 e.
Af nyheder mærkes 1846.
Skandalen på Fægteborg! Gamle faster eller jomfru Charlotte Thomsen på Hartspring døde. Alexander Thomsen tager altså imod gården til majdag 1847. Tante Thomsen vil ikke blive boende på gården, men har lejet sig ind hos glarmester Petersen på Augustenborg, hvilket mange fortænkte hende i endog hendes egne børn, især Jacob er imod det, og denne sidste skal have sagt, at hvis hun ikke blev på Hartspring, ville han aldrig komme til hende. ”Hun kan ikke tåle at bo der”, siger hun. Jacob er nu virkelig forlovet med jomfruen der i huset. Hun flyttede alligevel til Augustenborg, Jacobs forlovelse gik overstyr, og han kom godt hos moderen.
Han køber mange bøger 1846.
Han kom ofte til boghandler Lamotte i Sønderborg, fik lyst til en del bøger og blev subskribent på Mayers store konversationsleksikon, der kom til at bestå af 46 store bind, desuden Beckers og Richardts danske Herregaarde fra 1844, det kom til at bestå af en 20 bind, hvoraf han fik 15 bind. Han gik ud fra, at når man ikke tog meget ud, trængte man til læsning i sin fritid. Folk der boede i byen havde nemt ved at få bøger til læsning, men når man boede afsides på landet, var det ham en trang at have selv god læsning. Og han benyttede dem også flittig og udvidede derved sine kundskaber.
Et mildt og dejligt efterår 1846.
d. 26. okt. skriver min bror: ”Det er en herlig tid, vi har, altid mild, af og til en god regn, så igen mild og høj luft, så at man skulle tro at være først i sept. imod for sidst i okt. Vi har her flere steder anden gang frugt af æbler, der er så store som valnødder. Flere har sat kartofler anden gang, de stod ypperlig i vækst lige til forleden dag, da de alle på én gang alle blev visne og afsvedne. Græsset var derfor også frodigt endnu”.
Lidt forandring ved udhusene 1846.
I denne tid lavede de noget om på udhusene. Svinestien var bleven indrettet i huggehuset, hvor de nu har en god lejlighed, i den gamle svinesti er der bleven vognskur til kørevognen og i bryggerset er der lagt nyt gulv.
|
