Hans ophold på Lysholm fra hans 19.-25. år. 27 e.
Hans ophold på Lysholm fra hans 19.-25. år.
Han kommer til Lysholm 1838 d. 1. juni.
Hen i sommeren 1838 kom han til Lysholm. Efter en del intriger fra forskellige sider lykkedes det vor mor til sidst at få den gamle tante på Lysholm til at bestemme at hendes ældste søn Knud Knudsen engang imod at give en bestemt sum for gården skulle overtage den, når hun døde eller ønskede at fratræde den. Derfor har det jo vistnok været vor mors ønske under hendes langvarige sygdom, og hun har rimeligvis tillige taget løfte af den gamle tante, at når han havde udlært på Rumohrsgaard, skulle han tage ned til Lysholm for at være hende behjælpelig med gårdens drift. Derved så hun hans og hans mindre søskendes fremtid bedre sikret imod fremtidige intriger. I henhold dertil kom han altså hen i sommeren 1838 ned på denne gård. Hans mening har jo vistnok været, at han skulle bestyre gården for hende. Men dels var han jo endnu temmelig ung og uerfaren og dels var hun en gammel kone, der helst lod alt gå efter den gamle vante stil. Jes Sundebo vedblev at være avlskarl og gården blev dreven efter den gamle vante slendrian. Den gav ikke stort udbytte, den trængte til mergling og en ny behandling, men det var der under disse forhold ikke til at tænke på. Hans stilling blev derfor halv overflødig og lidt kedelig i længden. Men i én henseende var det dog godt, at han kom derned, hun havde omkring sig et menneske, hun kunne rådføre sig med, der kunne være hende behjælpelig med hendes pengesager, i hvilket tilfælde vor mor gerne havde hjulpen hende, og frem for alt kunne han have lidt opsyn med og hindre, at folkenes rapserier ikke gik alt for vidt, de var jo næsten alle gift, og alle af en familie: Sundeboe og Bødker og den ene meldte ikke noget om den anden; thi de var omtrent i denne retning alle lige gode.
Han fik sin egen stue, det såkaldte jomfru Tagesens kammer med indgang fra forstuen. Løn fik han vel ikke, uden hvad hun ved lejlighed godvillig gav ham. Han sørgede også for, at kvægbesætningen blev forbedret, derved at han fik hende til fra 1839 årlig at skaffe sig gode tillægsdyr af gode køer fra Rumohrsgaard. Der fandtes senere iblandt dem ikke få gode køer, da han med tiden overtog gården, ligesom han også sørgede for, at der oprettedes pænere tyrekalve, man havde i denne henseende tit tidligere fået noget dårligt skrab af tyre fra Fyn. Men det kedeligste for ham var vistnok, at efter gammel forpagterstil på gårdene sad pigerne inde i dagligstuen og spandt på deres rok, ligesom karlene også sad herinde de lange vinteraftener og smøg på deres piber indtil kl. 9, da de gik ud for at fodre af. Han tænkte derfor undertiden på at tage sig en plads som forvalter indtil videre, men det blev alligevel ikke til noget.
Hans beskæftigelse.
Han deltog i alt markarbejde om forår og efterår med at pløje og så kornet, ligeledes i græshøsten og kornhøsten. I høsten skokkede han kornet, og når der kørtes ind hjalp han til med at sætte det i hus i laden. Han arbejdede også i haven og havde travlt med at plukke æbler og anden frugt, som man havde overflødighed af både i haven på Lysholm og på Østerholm. Om vinteren stak han om i kornet, der lå på loftet.
28 e.
En streng vinter 1838.
Det var en meget streng vinter 1838. Den begyndte lidt sent i ugen fra d. 13.-20. jan. Den 20 jan , da vor far blev begravet, frøs det meget stærkt, og var det et helt snefog, så at alle veje blev satte til med sne. Det sneede af og til, og sneen lå højt ved vejene, man kørte længe i kane, lige til påske, der faldt den d. 15. april, men i påskedagene begyndte det at tø. Havet mellem Øerne var tillagt, og man kørte med fragtvogne fra Flensborg til Faaborg, ligeledes var der passage over Øresund mellem Danmark og Sverige.
En våd og kold sommer 1838.
Derpå fulgte en våd og kold sommer, navnlig var det meget vådt i høsten. Rugen kom mange steder dårlig i hus, og brødet blev ikke godt. Rugen måtte derfor gerne tørres, førend den blev malet. Man dyrkede dengang meget grå ærter, i Hagenbjerg gik man endnu i okt. og vendte dem, men de sprækkede op, og der blev næsten ikke andet end strået tilbage.
Han bliver ejer af kroen i Ketting 1838.
Ved min fars død var alle vi børn endnu umyndige, derfor fik vi vore formyndere: for Anna og Elisabeth blev kasserer Vogtmann på Augustenborg, der havde været en god ven af min far formynder, for Knudde forpagter Jacobsen på Rumohrsgaard, for Doris og Christine Jacob Frederik Hollænder på Nordborg og for mig min plejefar præsten Jørgen Knudsen i Hagenbjerg. Skibskapt. Jørgen Matzen i Ketting, der havde været en god ven af mine forældre, blev foreløbig indsat som bestyrer af boet, og min ældste søster Anne, der i den sidste tid efter min mors død havde holdt hus for min far, vedblev i denne stilling. Det havde været min fars ønske, at jeg engang i tiden skulle have kroen, og han havde før sin død rådført sig derom med kasserer Vogtmann og i den henseende opsat et andragende til Hertugen af Augustenborg. Men da der var stor gæld, og formynderne ikke turde gå i kaution, og navnlig heller ikke min plejefar gøre det på mine vegne, hvorimod han lovede, at han nok skulle sørge for min fremtid, blev det besluttet, at min bror Knud Knudsen skulle overtage kroen, og denne lejes ud på 15 år. Det skete, og således blev han da ejer af vort fødested. Hen på efteråret 1838 blev der holdt auktion over alt bohavet, og kroen blev lejet ud til politiassistent Christensen på Augustenborg. Jørgen Matzen, der havde styret godt i det halve år, ville gerne have forpagtet den, men han turde ikke give det, hvad den anden mand bød, og dog havde det måske været det fornuftigste at have taget ham til forpagter; thi den anden mand forstod sig ikke på det, og han havde svært ved i alle de følgende år at komme ud af det, og min bror måtte idelig sætte lejen ned.
Politiassistent J.P. Christensen, forpagter af kroen 1838.
Politiassistent Jens Peter Christensen tiltrådte forpagtningen til Mikkelsdag 1838. Af forpagtningskontrakten, som er udstedt i Augustenborg Herredsfogderi af herredsfoged Johan David Thomas Prehn 1839 d. 24. april ses følgende:
29 e.
Det er forpagter Jacobsen, som på sin myndling Knud Knutzens vegne, forpagter kroen ud til politiassistent Jens Peter Christensen på Augustenborg på 15 år fra Michaelis 1838 til Michaelis 1853 for den sum, 400 rdl. cour, eller 640 rdl. R.M. årlig. Forpagteren skal til sikkerhed betale et års pagt forud og for fremtiden betale forpagtningssummen i 2 terminer, det halve 200 rdl. cour til 1. april og den anden halve afgift til 1. okt. hvert år. Med stedet overlades ham alle bygninger med det tilhørende areal ca. 20 tdr. land a 260 . R, med besætningen, 2 heste, 7 køer og 1 svin, vogne og avlsredskaber, flere senge med de nødvendige lagen, kakkelovne, hus-køkken, mejeri og bryggers redskaber, samt en del varer i butikken, for alt dette betaler han den sum 244 rdl. 20 .. straks, og disse genstande skal han igen efter forpagtningens udløb aflevere efter taksation. Med stedet fulgte tillige det hosliggende kåd, som tidligere hat tilhørt Hans Ohlsen Rasmussen og jorden, en 3-4 sk. land, som hører til det tidligere cand. theol. Jacob Knudsen tilhørende sted, dog ikke stedet selv, og hvis Knud Knudsen skulle få i sinde at sælge dette sted, skal han være villig til at aftræde det hertil hørende land, 3-4 sk. i marken Askhøj. Og skulle Knud Knudsen ligeledes tænke på at sælge kroen, skal forpagteren være villig til at afstå stedet imod en tilsvarende godtgørelse for hvert resterende år. Ejeren svarer alle skatter tilligemed rekougnitionen og brandpenge, hvorimod forpagteren skal yde de sædvanlige afgifter til kirke, skole osv., samt udføre de stedet påhvilende forpligtelser f. eks. snekastning, jagtdage m.m. af den medfølgende inventarieliste, som er optaget dels 1838 d. 20 febr. af synsmændene, Matthias Møller i Ketting, Jacob Bruhn i Sebbelev, Hans Erichsen i Almsted og Peter Høj i Hundslev og en anden liste af 6. okt. af Matthias Møller Ketting og Peter Høj i Hundslev, kan det have sin interesse at se priserne på adskillige genstande.
Inventarlisten, deraf enkelte genstande.
Stuehuset på 11 fag er takseret til 528 rdl. Vaskekammer på 2 fag, 10 rdl. Bryggerhuset 8 fag, 200 rdl. Et appartement, 10 rdl. En lade 12 fag, 192 rdl., en anden lade med stald 14 fag, 252 rdl. Kådstedets bygning 4 fag, 48 rdl. 2 heste, begge hopper 9 år gl., den nen brun med blis og den anden sort, 110 rdl. En rød ko, 10 rdl., en sort 7,24 rdl. En blå malkeko, 11, 24 rdl. En sort ko, 9 rdl. En rød ko, 9 rdl. En rød ko, 11 rdl. og en sort ko 11, 16 rdl.. Et svin på et år 6 rdl. En kørevogn med stole 51 rdl. og en arbejdsvogn med kasse, 24 rdl., en anden arbejdsvogn, 6,24 rdl. En plov med tilbehør, 6 rdl. 2 harver, 5,40 rdl. En tromle, 2,16 rdl. 4 mæskekar med jernbånd og låg, 21 rdl. 2 maltkar med 2 jernbånd, 8,24 rdl. 1 kar med 4 jernbånd, 5,16 rdl. 1 kar med låg og 3 jernbånd 6,24 rdl. 1 bryggekar, 3 rdl, 1 dejtrug, 3 rdl. 24 mælkebøtter 2,12 rdl. 1 kakkelovn med kobberrør og træfod, 8 rdl. 1 kakkelovn i sovekammeret med kobberrør, 10 rdl. 1 bilæggerovn i skænkestuen, 9 rdl. En folkeseng, 7,8 rdl., en anden seng, 9,56 rdl. En seng, 7,88 rdl. En seng 6,80 rdl. Korn på loftet og i laden, 208,36 rdl. heraf priserne: 1 t. rug 2, 16 rdl. 1 t. boghvede 80 sk. 1 t. malt 2,7 rdl. 1 t. havre, 1,6 rdl. 1 pd. Rødt kløverfrø 3½ sk. 1 pd, hvidt kløverfrø 3½ sk. 90 bundt hør 7 rdl. Butiksvarer er ansat til 35, 32½ rdl. deriblandt 1 pd. Skråtobak 8 sk 1 pd. Røgtobak 6 sk. 1 pd. The 28 sk. 1 pd. Snustobak 7 sk. 1 pd. Vitriol 4 sk. 1 pd…. 6 sk. 1pd. Rosiner 4 sk. 1 pd. Peber 4 sk.
30 e.
Knudde havde indtægt af stedet bagved kirken.
Forpagteren havde svært ved at klare sig, derfor måtte Knudde ofte give ham noget efter. Først da krigen kom 1848 gik det ham godt og kom han på benene. Knudde måtte ikke blot svare skatterne, men også renter af gælden. Adskillige af kreditorerne gav en del efter, men gælden blev høj nok alligevel. For den indkomne forpagtningssum søgte han at klare renterne og afdrage lidt af gælden. Stedet bag kirken vedblev han at leje ud til vognmand Jacob Hansen Skak, deraf havde han altså en lille årlig indtægt. Det var ham pålagt, at han ikke måtte lade den gamle væg i dagligstuen med de gamle familie portrætter overmale. Det gjorde han alligevel på egen hånd 1842 for at føje sin kone.
En streng vinter 1839.
1839 var det også en temmelig streng vinter. Først en kortvarig istransport fra d. 3. til d. 8. febr. og atter genoptaget d. 10. marts. Der faldt ikke så megen sne som året forud, det stod mere med solskin og barfrost. Sommeren blev ganske god og smuk. 1840 var det atter en ganske rar sommer, men i høsten kom det igen med en våd og besværlig tid.
Han havde megen lyst til læsning.
Knudde benyttede meget sin fritid til at læse. Han blev medlem af Trykkefrihedsselskabet og fik altså de bøger selskabet udgav i disse år. Senere blev han også medlem af dansk Litteraturselskab, og fik de skrifter, som samfundet udgav. I disse år anlagde Fritz la Motte en boghandel i Sønderborg. Han blev hans ven., kom ofte derind, talte med ham, så på de bøger som udkom, og købte jævnlig af nye udkomne bøger. Han begyndte da efterhånden at samle sig et lille bibliotek, det var mest historiske skrifter han samlede på, dog begyndte han også efterhånden at interessere sig for juridiske skrifter, især sådanne der angik de slesvigske forhold, læste Dannevirke som begyndte 1838 og som tante Christine fik den gamle tante til at holde, og selv holdt han Altonaes Merkur, som i de tider af tyske blade blev mest læst i det slesvigske. Han tilegnede sig på denne måde en del historiske og juridiske kundskaber, fulgte med striden mellem tysk og dansk, som begyndte at røre på sig på denne tid. Men skønt en del af hans ungdoms venner og bekendte var tysksindede, vedblev han dog at være dansk og fædrelandssindet. Han blev på denne måde en autodidakt, der uden at ane det, forberedtes til sit følgende kald. Han fik også en del bøger til læsning af Nørreherreds Folkebibliotek, som kapellan H.Chr. Clausen Fangel i Hagenbjerg på denne tid fik oprettet.
De fremmede , der kom på Lysholm.
På Lysholm kom ikke mange fremmede, hyppigt kom Frederik Jacob Hollænder på Nordborg. Han var den gamle tantes kurator, og tog heraf anledning til én gang hver måned at besøge hende med sin familie. Uagtet de blev godt trakterede, og det var visitter, han aflagde,
31 e.
indsendte han dog efter hendes død, en regning og lod sig betale for enhver tur, han således havde gjort. Engang om året kom hun med familie til Nordborg i besøg hos dem. Hun havde også én gang om året familien fra Hagenbjerg og Hartspring indbuden til middag, og blev da gerne til gengæld indbudt til middag en dag hos disse familier. Der kunne om sommeren også nok undertiden komme et læs fra Sønderborg eller andre, men i det hele var hendes omgang ikke stor. Der kunne jo også nok undertiden komme en og anden af hans bekendte, men det skete ikke ofte, da det var et temmelig ensformigt og stille hus efter den gamle stil. Derfor tog han så meget mere af og til ud, på de kortere ture spadserede han til fods til Rumohrsgaard, Hartspring eller også red han på Klaus, en af de sorte heste, der en tid var køreheste. Han red således til Gundestrup og andre steder, men især til Hagenbjerg, hvor han ofte kom, og tit blev om natten. Han lå da gerne oppe i gæstekammeret, hvor jeg da skulle ligge hos ham, hvad enten det var for selskab, eller om det var ham trist at ligge oppe alene i det afsides værelse, hvor man sagde, at pastor Meyer spøgte om natten. Undertiden læste han da også højt om aftenen, førend den gamle præst kom ned fra sit studereværelse.
Han bliver fri for militærtjeneste 1841.
1841 mødte han på session på Nordborg, men da hans tante var en gammel enke og foregav, at hun trængte til hans bistand som bestyrer, blev han fritaget for militærtjeneste. Det var almindelig skik den gang, at en gammel gårdmand eller enke på denne måde kunne fritage sine sønner, da regeringen gik ud fra den grundsætning, at gårdens drift ville lide for meget ved, når de alle indkaldtes.
En kold og våd sommer 1841
Året 1841 gav en meget kold og våd sommer, det var for det meste, som det kunne være efterår hele tiden. Det blev da også en våd høst.
Urmager J.H. Johansen 1841.
Ved denne tid nedsatte Jess Heinrich Johannsen sig som urmager på Augustenborg. Han var fra Kasmusdam i Sundeved, hvor hans far Christian Johannsen, der døde 1833 i juni, havde været urmager. Hans mor Anna Kathrine Johannsen, var igen blevet g.m. urmager Lorentzen, der for tiden sad for stedet i Kasmusdam. Han havde sin søster Anna Johannsen hos sig for at holde hus.
Efter at have været et år fra 1840-41 kom Doris Knudsen, Knuddes søster, fra Adsbøl præstegård, i Augustenborg hertugelige køkken for at lære husholdning. Her traf hun 2 af kasserer Markussens døtre på Augustenborg, hvoraf den ældste Louise fik løn, den anden Elise Markussen skulle ligesom Doris lære at koge. Doris blev hurtig bekendt med dem ligesom med deres 2 andre søstre. Doris Markussen, der gik op daglig på Palæet for at læse højt for den gamle Hertuginde Louise Augusta og Anne Markussen, der begge var hjemme. Og de blev også snart godt kendte med ovennævnte Anna Johannsen.
På denne måde blev Knudde også bekendt med Johannsen, og de stiftede for en tid et nøje venskab. Han var jævnaldrende med ham, født 1817 d. 6. nov., så godt ud, livlig og behagelig i omgang. Han tog en gang om ugen om til Nordborg og Knudde red ofte med ham derom.
32 e.
Flere damer på Nordborg blev straks indtagne i ham. Frøken Ida Andresens ure gik tit i stå, og der måtte gerne hver gang bud efter ham, når han kom. Hendes mor Fru Hofrätherin Andresen, som hun plejede at kaldes, anvendte al sin veltalenhed for at vinde ham. Den gamle Mad. Dreschers stueur ville ikke gå, også dette måtte han tit se til, men her var jo også en datter Marie Drescher. Det smigrede ham og nærede hans forfængelighed. Dog det hele venskab med Knudde gik vistnok nærmest ud på at vinde ham for søsteren, og hun forstod også godt at gøre sig behagelig for ham. Doris kom flere gange til Lysholm og havde Markussens døtre og Anne Johannsen med. De første var meget pæne piger, hvorimod Anna Johannsen var meget smægtende og lidt påtrængende. Han gyngede dem og spillede på guitar for dem. Men under alt dette holdt han sig dog kold, og der blev ikke noget deraf.
Han gør en lille tur til Fyn 1842.
Om sommeren 1842 gjorde han en lille tur til Fyn og besøgte Christian Autzen, der var forvalter på Sollerup under stamhuset Sandholt. Han viste omkring fra Sandholt og besøgte med ham forpagter Schwensen på Arreskov, en fætter til præsten i Hørup, her havde Autzen en søster Marie, der lærte husholdning. Hans kone var en datter af kok Jacobsen på Tranekjær, der har udgiver en kogebog. Disse gårde: Sandholt, Sollerup og Arreskov ligger i en velig egn omkring Arreskov eller Fleminge sø. De spadserede flere gange om til Korinth kro, hvor Hr. Conradsen den gang var vært, og var inde for at besøge Troldeborg. En dag var de til Svendborg og besøgte på turen dertil forpagter Lorentzen på Hvidkilde, der var lidt af vor familie og endte med at tage til Rgeskov marked, hvor de traf sammen med en del andre unge landmænd, og slog således til søren, at alle hans penge ragede op, og han måtte låne sig frem for at komme hjem. Chr. Autzen blev siden bosat i Odense.
Han bliver formynder på børnene på Bommerlund 1842.
I efteråret 1842 døde hans farbror Nikolaj Knudsen Vogelsang på Bommerlund. Han var slem til at drikke, var tilligemed sin karl en dag kørende med æbler til Nordborg, som han havde solgt til en skipper. Han svirede som sædvanlig, når han kom ud, og det var om aftenen en svær mulm og mørke. Karlen kørte foran med den ene vogn, og Vogelsang bagefter med den anden vogn, karlen kom godt hjem, men Vogelsang var væltet på vejen ikke langt fra Lauensby, hvor man om morgenen fandt ham under vognen og slået ihjel. Der kom bud til Lysholm, og Knudde måtte meddele enken den sørgelige tildragelse. Hun fik skolelærer Hansen i Dynneved til kurator, og Knudde blev formunder for hans 3 sønner. Det blev hans første offentlige bestilling.
Et vådt og skident efterår 1842.
Det blev et meget vådt og skident efterår, og det var vanskeligt for folk at få markarbejdet udført. Flere steder fik man ikke rugen sået.
Han overtager Lysholm 1843.
1843 i efteråret afstod den gamle tante gården til ham og trak på aftægt på Østerholm, hvor hun om sommeren havde ladet lejligheden lidt restaurere. Derhen fulgte mine søstre Christine og Elisabeth hende. Han overtog således Lysholm og fik min ældste søster Anne til husholderske. I den anledning gjorde han lidt om i huset, et fag af køkkenet og vaskekammeret sloges sammen og indrettedes til folkestue. Han slap således at være sammen med dem om dagen og aftenen i dagligstuen. Spisekammeret blev delt i 2 rum, hvoraf det ene blev ved at være spisekammer, og det andet blev indrettet til en stue for Anne hvor hun sov om natten.
33 e.
De samme folk tjente ham om vinteren, men til nov. blev de alle sagde op, og han ønskede at få en hel ny besætning til majdag 1844. Han fik nu også straks en landvæsenselev Knudsen, en søn af degnen Knudsen i Tandslet. Han var der et år, var meget svagelig og døde tidlig. Han lå på loftet på kvistkammeret.
Knudde tog straks fat på merglingen, begyndte med de nordlige kobler og tog en mark for hvert år. Merglingen tog han hertil i Sangkobbel, hvor der blev en stor mergelgrav fra denne tid.
Hendes aftægt 1843.
Det var bestemt, at han skulle give 6000 rdl. cour. for gården, og af denne sum måtte han årligen svare hende renterne, ligesom han også årligen måtte yde hende det hende bestemte aftægt. Dette kan nærmere ses side 1778-179.
Han bliver forlovet 1844.
En dag i nov. 1843, da urmager Johannsen havde været på Nordborg, tog han på tilbageturen ind i Hagenbjerg præstegård. Her bad han om en samtale med den gamle præst J. Knudsen og fulgte med ham op i hans studereværelse, hvor han meddelte ham, at han agtede at bejle til Marie Frost, der dengang opholdt sig i præstegården. Han kunne intet sige hertil, men lod pigen kalde. Hun gav ham imidlertid en kurv. Knudde havde vistnok fået et nys om, at han havde dette i sinde, men vidste ikke rigtig besked derom. Kort før jul kom karlen Hans Christian Bødker kørende om til Hagenbjerg for at hente mig derned i juleferien og en aften talte han om dette frieri, men fik nu større vished for, at han havde fået et afslag. Kort efter nytår 1844 skrev han et brev til hende og anholdt om hendes hånd, hvilket hun efter kort betænkning gik ind på. Et par dage derefter kom han ridende derom, og således blev hans forlovelse deklareret.
Et muntert selskab 1844.
Hen i vinteren 1844 havde han en del yngre mennesker af sine bekendte indbudt til gilde på Lysholm. Disse var: Peter Hollænder, Lauritz Brodersen og brænderiejer Petersen fra Nordborg, Alexander og Peter Thomsen fra Hartspring, Thomas Thomsen fra Sjellerup og hans bror Martin Thomsen fra Augustenborg. De fik punch om aftenen, sang og var meget lystige.
Nye folk og en mejerske 1844.
I foråret fik han en hel ny besætning af folk, dog blev Jes Sundebo og Hans Christian Bødker ved at gå for dagløn på gården. Han fik også en mejerske Christine N. fra Angel. Da imidlertid Thomas Thomsen i Sjellerup blev forlegen for en husholderske, og min søster mente, at hun godt kunne forestå mejeriet, kom hun hen i sommeren op til ham. Senere var hun i flere mejerske på Hvedholm og blev g.m. en jernstøber Jensen i Faaborg.
Han gør lidt om i huset 1844.
Om sommeren 1844 lod han begge stuer ud til køkkenet pænt male. Han havde i nogen tid maler Jørgensen fra Nordborg. Ved samme lejlighed satte han ved en dør den lille dagligstue i forbindelse med forstuen, hvilket var meget bekvemt. Dette skete da han agtede at gifte sig til efteråret 1844.
34 e.
III. Matthea Marie Elisabeth Frost` levnedsløb fra hendes 1. til 23. år
Marie Frost` fødsel 1821.
Matthea Marie Elisabeth Frost er født på Nordborg 1821 d. 29. juli. Hun er en datter af skibskapt. Nikolaj Ernst Frost og hustru Elise Kathrine Fangel, en datter af provst Holger Fangel på Nordborg. Det var på en søndag hun blev født.
Hendes dåb 1821.
Hun må have fejlet noget kort efter sin fødsel; thi d. 29. juli blev hun hjemmedøbt af præsten Cl. Christian Thomsen og d. 31. aug. fremstillet i kirken. Hun blev opkaldt efter begge sine bedstemødre, provstinde Mette Maria Fangel, født Vogelsang på Nordborg og afd. Maria Elisabeth Frost, født Andersen, der havde været g.m. skibskapt. Christian Frost på Nordborg. Til daglig blev hun blot kaldt Maria. Hun blev holdt over dåben af Mad. Karberg i Sønderborg, købmand Lorentz Karbergs enke. Faddere: Krigsråd Dr. Balle på Nordborg, Matthias Vogelsang fra Solbjerggaard, en fætter til barnets mor, provstinde Ebbesen i Svenstrup, en moster til barnets mor og jomfru Anna Drescher på Nordborg, en datter af kontrollør Drescher og senere g.m. snedker Franck i Sønderborg. Som sædvanlig blev der holdt et stort barselgilde, hvortil familien og en del gæster fra Nordborg var indbudte. Hun blev hjemmedøbt en torsdag og fremstillet i kirken en fredag..
Hendes vaccination 1823.
1823 d. 23 okt. blev hun lidt over 2 år gl. vaccineret af krigsråd Dr. Balle, der var læge på Nordborg. Hendes mor har ikke kunnet følge hende, da hun lå inden kirkegang med hendes lille søster Grethe, der er født 1823 d. 9. okt. Hun må jo kunne have gået derhen, hvor hun blev vaccineret, da hun var så gammel.
Hendes barndom på Nordborg 1821-26.
Som barn havde hun og hendes søskende meget legetøj. De plejede hvert år at sætte en tallerken op for Helligchrist juleaften og fik da om morgenen en del sager, som han havde bragt i løbet af natten. Når deres far kom hjem, havde han også flere forskellige ting med for at fornøje dem. De kom mest sammen med købmand Peter Fangels 2 døtre, Marie og Else Kathrine Fangel, der var deres søskende børn. Det var nemt at komme sammen, da deres haver grænsede sammen. Dog var Marie Fangel nogle år ældre, Trine Fangel omtrent jævnaldrende med Marie Frost. Trine Fangel var den gang en lille rask pige, men da hun var i en alder af 7 år, led hun af den engelske syge, blev helt lam og svag og måtte altid holde sengen. Hun blev konfirmeret på sengen af sin bror kapellan Holger Fangel i Hagenbjerg. Hun blev ved at være et barn selv efter sin konfirmation, og når hendes veninder besøgte hende, måtte de altid have lidt legetøj, kager eller andet godt med, der kunne fornøje børn. Hun døde tidlig omtrent 1840. De kom også ofte ind til naboernes børn og legede med dem. Hendes forældre havde i flere år en gammel tro pige, der tog sig meget af børnene. Hun blev siden g.m. en gammel karl Christen Tonesen fra Oksbølle. De boede i Uldbjerggade i Nordborg. Efter hendes død gik Christen Tonesen i en del år hos provst Fangel og passede haven både i Oksbølle og Hagenbjerg præstegård. S. IV. 144-146.
Det var således nærmest smed Ilius`, eller som han daglig kaldtes, Brandenborgs og snedker Højers børn, de daglig kom sammen med.
35 e.
Angst for spøgelser.
Det er ikke godt, at man fortæller børn gyselige historier om trolde og nisser og andre spøgelseshistorier. Det sætter deres fantasi i alt for stærk bevægelse og indjager den en skræk, som de i lang tid har svært ved at overvinde i livet. Nogle børn forfalder til overtro og den forkuer dem og fylder dem med en ængstelighed for hele livet, andre henfalder til vantro, og den gør dem frække. Derfor er det skadeligt at fylde børns hjerne med sådanne fortællinger, hvorfor ikke langt hellere fortælle dem om de små venlige engle og andre sunde og smukke historier, som vække glæde og fred. Således gik det også hende som barn. Hun erindrer endnu godt, at da hun og hedes søster engang spadserede som børn med pigen ud forbi Hollænders på vejen til Holm, mente hun på tilbagevejen, at trolden kom farende bag efter dem, slæbende på et rug og deri den ville han gribe en af dem. Hun glemmer aldrig den skræk hun gik i, og endnu mange år efter har hun drømt om denne begivenhed og stod det hæslige syn for hende. Når hun mente at se uhyret, da kan man ikke helt forkaste det, men det er jo alligevel en slags øjenforblændelse, i virkeligheden har der jo ikke været noget. Men det kan jo forklares på følgende måde: ”når hun som barn har hørt en eller anden fortælling om et sådant væsen, har det gjort et stærkt indtryk på hendes indbildningskunst, og sat hendes synsnerverne i en sådan spænding, at hun så væsenet, som det blev afmalet for hende i fortællingen. Når hun så senere kom til at tænke på det fæle billede, kom synsnerverne vistnok i den samme spænding eller de samme folder, som da hun først hørte om det, ligesom hørenerverne jo bagefter kunne sættes i samme spænding som man for et par dage forud hørte en musik. Nu er musikken der jo ikke, og dog hører man den alligevel. Således må det også kunne tænkes med synsnerverne, og således vil man måske mangen gang kunne bedrage et eller andet syn, som selv pålidelige folk påstår at have set. Genstanden er der ikke, men synsnerverne påvirker i et bestemt spor, og da ser man, uden at der er noget at se”.
Hun kommer til Ærø 1824.
1824 kom hun til Ærø for at blive der, da hendes onkel og tante i Tranderup præstegård, som ingen børn havde, nok ønskede at have en lille pige i huset. Hun var endnu kun 5 år gl., og det var jo tidligt nok at komme bort fra hjemmet, det kunne befrygtes, at hun ville komme alt for meget til at savne sin mor og sit hjem, men det gik dog alligevel godt. Det hjalp også, at hendes mor med sin anden lille datter Grethe hvert år kom der i besøg for en længere tid, og at hun med sine plejeforældre hvert år kom i besøg i sit hjem. Det blev vel undertiden strenge ture nok over vandet, men de sejlede med en duelig sømand, færgemanden Povl Fabricius, alm. kaldet Povl Donne fra Søby. Selv hendes far besøgte dem et par gange på Ærø, i den tid hun opholdt sig der, også sidste gang han sejlede ud på søen, da han en dag landede der ved kysten ud for Tranderup præstegård for at hilse på dem. Han tog en kærlig afsked med dem alle og især med sin lille datter, og anede vel næppe, at det var sidste gang at de mødtes her i dette liv; thi få år efter 1834 i efteråret forliste han med mus og mand i den engelske kanal.
Hun lå om natten inde hos dem selv i deres sovekammer i sin egen lille seng.
36 e.
Senere gik hun nogle år i byens skole hos degnen Mads Terkelsen Vinter, kom med dem ud i besøg både hos folk i sognet og hos familien udenfor sognet, der hørte til deres omgangskreds, især kom hun jævnlig i Rise og Bregninge præstegård og fandt i den sidste en lille legesøster i datteren Silla Ottesen. Ved den hyppige omgang med bøndernes børn i skolen og i deres lege lærte hun godt at tale ærøboernes mål, som hun siden ofte har givet prøve på. I øvrigt henvises her for en del til det der tidligere er fortalt om hendes fætter og senere mand under hans ophold på denne Ø.
Hun kommer hjem til Nordborg 1832.
1832 kom hun igen hjem til Nordborg, da hendes mor mente, at det var det bedste for hendes undervisnings skyld. Hun var dengang 11 år, og det var jo på den høje tid, at hun kom i en bedre skole og fik en fyldigere undervisning end den Mads Vinter kunne give hende.
Hun går i Nordborg skole.
Hun kom om i Nordborg skole, hvor hun vel i den første tid var lidt tilbage og måske også nok undertiden vakte lidt opsigt blandt de andre børn for sin ærøske udtalelse; men da hun var lærevillig, var godt begavet og havde en god forstand, gik hun hurtig frem og stod til sidst ikke tilbage for de andre pænere folks børn. Byen havde 2 skoler, en for de ældre og en for de yngre børn. Drenge og piger gik sammen. Der var ansatte 2 lærere, der begge havde virket i mange år i skolens tjeneste.
Førstelærer var Holger Jacob Autzen, en søn af en skomager i Nordborg, født 1773 d. 1. febr., ansat som andenlærer ved Nordborg skole 1791. Ved Peter Christiansens død 1808 blev han førstelærer med titel af katechet. Skønt han ikke var seminarist fik han 1812 ret til at stilles lige med seminarister og søge samme embede som dem. 1807 d. 4. dec. blev han g.m. jomfru Anna Christensen, en datter af skibskapt. Thomas Christensen på Nordborg. Han arbejdede med flid, troskab og nidkærhed i over 60 år. Han døde 1858 d. 21 sept., og hans hustru var allerede død 1845 d. 9. marts. Den anden lærer Ebbe Johansen var født i det slesvigske fastland, havde gået på Tønder Seminarium og var bleven ansat som andenlærer på Nordborg 1808. Begge var de meget duelige lærere og stod godt anskrevne hos den senere biskop Tetens. Johansen døde 1846. De underviste hver for sig i begge skoler. Autzen underviste nærmest i tysk og religion. Johansen i skønskrivning og tysk og dansk stil. Johansen var en blid og elskværdig lærer, der let vandt børnenes hjerter ved sin rolige og milde karakter. Autzen var noget tunghør, var lidt støjende og heftig, råbte tit så højt, at man kunne høre ham nede på gaden. Han havde ofte sin nød med flere af byens slemme drenge, hvorfor han ofte måtte bruge sin kallabask. Navnlig var Gustav Kossan en slem ustyrlig dreng der tit fik bank. Engang tog han en tarm, fyldt med blod med på skolen, puttede den ned i bukserne, og da Autzen kløede ham, og blodet kom, blev han helt forskrækket, og det hjalp for lang tid. Gustav Kossan kom siden til søs, og blev borte.
I skolen sagde han engang til sin søn Ferdinand: ”hvad vil do ve e spindhjul o …. Ferdinand”? Og så ølede han ham igennem. Til Jørgen Petersen, en søn af købmand Frantz Petersen i Nordborg ytrede han engang: ”Pas do o, at do it engang kømme i e tugthus”. Drengen skrålede og svarede igen: ”Det hæ di så tit soj te min far, og han er da it kommen i e tugthus”.
Han brugte kalot, og engang havde drengene boret et hul i loftet over hans stol, og allerbedst som han sad der, hidsede de en snor ned med en krog ned igennem hullet og trak parykken op i vejret. Havde Johansen hjemme sin nød med sine arrige kvinder i sin kone og hendes søster, så var Autzen noget herskesyg i sit hus, hvorfor hans fruentimmer ikke kunne gøre det mindste uden hans minde. De spurgte ham derfor altid om tilladelse, selv af de mindste småting. Datteren Sofie kom ofte, lukkede døren op og råbte ind i skolen: ”Fatter må vi skæ gaf i e rolpøls” og ”Fatter vil do ha tosk”.
Var der falden megen sne, kørte provst Thomsens søn Emil, der siden blev købmand i Flensborg hende ofte hjem fra skole på sin lille slæde.
NB. Når hans damer således kom og lukkede døren op, gav Autzen et grynt fra sig, og børnene begyndte at fnise.
37 e.
Hun gik i danseskole.
Hun gik med sin søster også engang i danseskole ude hos ….. Dansemesteren hed Rene, har vel altså været en franskmand. Iblandt andre børn gik også her Lise Balle og Emma Riegels fra Fægteborg. Emma Riegels havde svært ved at lære trinene. Hun har vistnok manglet gehør; thi senere dansede hun ikke videre godt, hun gav af og til et hop i dansen og kom vist let ud af takten.
Hendes sygdomme.
Hun havde i det hele som barn et temmelig godt helbred. Om vinteren fik hun let frost i hænder og fødder. Hun havde mæslinger på Ærø, og en anden gang, mens hun var der, var hun syg, men ved ikke, hvad det var for en sygdom, men hun fik hver dag et glas rødvin, og et stykke rugbrød med salt på.
En rejse til Jylland 1833.
1833 besøgte hun med sin mor og søster, sin onkel cand. theol. Holger Fangel og hans forlovede Frøken Matthiesen, der opholdt sig i Tranderup præstegård på Ærø, en tur til Jylland for at besøge deres familie der. Hendes mor havde her 2 brødre, der var bosatte i Aalborg egn, forpagter Jens Fangel på Vildmosegaard og præsten Niels Tingberg Fangel i Gudum. De sejlede med en skipper Christensen fra Sønderborg, der skulle gå til Aalborg. De tog selv en del proviant med, brød skinke og en hane og 2 høns for at lave suppe af. Det gik i begyndelsen meget langsomt med sejladsen, da det faldt tit ind med stille vejr, og de måtte i nogen tid ligge stille ved Endelave. Da de så endelig igen kom ud i Kattegat, blev det en forrygende storm. Skipperen drev dem ned i kahytten og stængede døren til, at de ikke kunne komme op på dækket, dels for at de ikke skulle gå i vejen, og dels for ikke at blive skyllede overbord. De sad dernede i den dødeligste angst og troede, at de skulle forgå. De blev alle skrækkelige søsyge, undtagen tante Rikke, hun blev sulten og gav sig i lave med et stykke flæsk af skinken. Endelig dagedes det igen lidt, og de kom ud af buret. En dag var hanen kommen ud og fløj op på rælingen, kandidaten listede sig hen for at annnamme den, men han beholdt kun halen i hånden. ”Kokken” fløj i havet og druknede. På grund af modvind satte han dem af ved Hurup. Et landgangssted ved Kattegat, hvorfra de ikke havde langt til Vildmosegaard.
Opholdet i Jylland 1833.
Ankommen hertil fandt de forpagteren Jens Fangel, hendes onkel, syg og liggende i sengen. Marie var ikke hyggelig stemt ved at se ham, da han lå og bandede over de sorte hunde, hvorved han forstod præsterne. Han havde mange børn, hvoraf flere var hjemme, deriblandt en del døtre, men de var alle ældre end hende.
De forblev der nogle dage, rejste derfra til Gudum præstegård til den anden onkel, der var det modsatte af hin, en barnlig, blid og elskværdig, men svagelig mand. Kort efter døde Jens Fangel, og hans søster besluttede sig til at tage datteren Emilie, der havde haft det strengt hos faderen og gik lidt tilovers hjemme, med til Als, når de rejste tilbage. I Gudum præstegård var konen død for en del år tilbage.
38 e.
Præsten havde en søn og 3 døtre, der dog alle var ældre end deres små kusiner fra Nordborg. Sønnen Holger gik i Aalborg skole, blev student men senere landmand og fik en gård af Grev Schimmelmann i forpagtning. Døtrene var alle hjemme. Den ældste Marie var den mest ordførende, var vittig og godt skåren for tungen og gav nærmest selskabsdamen. Sofie Elisabeth, der siden blev g.m. Christian Ehrenfred Stenstrup præst i Gjerding, var den huslige, gik i køkkenet og stod nærmest for husholdningen, og Marie Elisabeth gik lidt med i husholdningen, men sad mest ved sit håndarbejde. Tante Rikke kunne ikke altid stå for Maries vittigheds pile, hun var undertiden slem nok imod hende, men man mente, at hun selv var indtaget i sin onkel, kandidat Fangel. De tilbragte her en fornøjelig tid omtrent en månedstid. Da de rejste tilbage, tog de altså Emilie Fangel fra Vildmosegaard med hjem til Nordborg. Kandidaten blev tilbage hos sin bror for et års tid at øve sig i at prædike og katechisere under hans vejledning.
Emilie Fangel.
Da Emilie var kommen til Nordborg, var hun ligesom fløjet ud af buret og som en fugl glædede sig ved sin frihed. Hun løb tit ind til naboens Andreas Petersens, der holdt skænk og beværtning. Han havde 2 sønner hjemme, den ældste Ernst Petersen var klejnsmed, fik stedet, byggede og blev siden Harmonivært, den anden Fritz Petersen, en lille pukkelrygget mand, men et smukt hoved, var bendrejer. Man mente, at hun var indtaget i den ældste, da hun altid gjorde meget nar ad den anden, klippede ham ud med en stor pukkel på ryggen og klinede ham op på en rude i vinduet. Men inden man så sig til, blev hun forlovet netop med ham og her gik det, som ordsproget hedder, ”at den kål, man spytter i skal man selv slikke op”. De blev siden gift, han købte en grund lige overfor Amtstuen, hvor Jes Thomsen havde en lade, byggede her et pænt lille hus og drev sit håndværk. Familien blev senere meget tysksindet, og skønt Emilie Fangel var en født jyde, lod hun sig også smitte heraf. Senere drev han også lidt skænk og beværtning. Det var ikke pænt af hendes talrige slægt i Jylland, at de aldrig skrev hende til eller brød sig det mindste om hende.
Julian Meyer 1834-35.
1834 i efteråret fik hendes mor, Julian Meyer af Hagenbjerg præstegård i kost og logi. Han var et forulykket subjekt, meget forfalden og udsvævende, havde studeret jura i Kiel, men som en ung laps hendreven sine dage, tit været oppe at duellere, været i Algier i den franske fremmedlegion, fik endelig en dårlig eksamen, kom hjem og kunne ikke enes med sin far præsten Meyer i Hagenbjerg, der forviste ham huset. Hans mor holdt sin hånd over ham, fik ham imod en ret god betaling tinget i kost hos tante Frost på Nordborg, hvor han nedsatte sig som advokat og vinkelskriver. Han var en ubehagelig karl at have i huset, og Marie generte sig tit på sin mors vegne, når de andre børn i skolen fortalte om hans mange meriter. Han døde siden 1835.
Hun bliver konfirmeret 1836.
1835 i efteråret begyndte hun at gå til konfirmationsforberedelse hos provst Thomsen på Nordborg. Han var en hjertensgod mand, men hans undervisning var strengt rationalistisk. Han gik for det meste op og ned ad gulvet og havde den vane, at når han ville forklare et eller andet begreb, ville han gøre det tydeligt for børnene ved at gøre en del fagter og tegn, der skulle betegne det. Således forklarede han ordet at være sky og angst ved at forestille en hest, der var bange for at sætte over en grøft, og nu stod han selv på gulvet, og gjorde en del spring. Han havde en lille skreven bog, der indeholdt hans udvikling af Balles Læsebog med de tilsvarende spørgsmål og svar, som de fleste havde fået afskrevne eller lånte den hos hinanden. På selve konfirmationsdagen havde de lært den, og enhver af børnene kunne således nogenlunde regne ud, hvad de kom op i. Iblandt de børn, der blev konfirmerede sammen med hende palmesøndag 1836
39 e.
og enhver af børnene kunne således nogenlunde regne ud, hvad de kom op i. Iblandt de børn, der blev konfirmerede sammen med hende palmesøndag 1836 d. 27. marts kunne mærkes: Fritz Balle, en søn af krigsråd Balle på Nordborg. Han gik farmaceutvejen, var et års tid hos sin bror apoteker N.E. Balle på Nordborg og siden i mange år provisor på Vaisenhus apoteket i København. Han var et kønt og sjældent rart menneske og forblev ugift. Peter Thomsen, en søn ag provst Thomsen, han gik til søs og døde nogle år derefter. Anna Schmidt, en datter af skipper Markus Schmidt på Nordborg.
Hendes mor sælger sit sted 1837.
1837 solgte hendes mor sit sted på Nordborg til Jes Thomsen, der boede overfor amtstuen og ejede her det sted, der i sin tid havde tilhørt hans svigerfar Jochum Frederik Frost, og hvortil der lå et boels land fra Holm. Han flyttede nu ned på det sted, han købte og solgte igen sit eget sted oppe i byen til en Nielsen af Stevning, der holdt skænk og beværtning. Maries mor fik en lejlighed på Storegade hos købmand Hans Hess, hvor de boede i nogle år. Han havde næsten ingen handel, men han gik af og til ud i butikken og rørte skålene, så det lød som om der var folk der og købte.
Hun går i syskole i Sønderborg 1837.
1837 lærte hun at sy i Sønderborg. Hun fik logi hos degne og skolelærer Jørgen Petersen, der var fra Kegnæs og alm. kaldtes den ”Keknæs Kukuk”. Han var g.m. Anna Margrethe Jørgensen, en datter af købmand Iver Jørgensen og hustru Dorothea Mohr i Sønderborg. De boede i den såkaldte brændte gade. Da Iver Jørgensens første kone var fra Bromølle og havde været i slægt med købmand Peter Fangels kone på Nordborg, gav dette anledning til, at familien Fangels og Frostes på Nordborg tog ind til degnen Petersen, når de kom til Sønderborg. Hun gik i syskole hos de gamle jomfruer Knudsen, der boede på Storegade og den gang var mest i mode som dameskræddere. Hos dem plejede mange unge piger fra byen og landet at lære at sy i disse år. Ligeledes lærte hun også lidt pynt hos modehandlerske Mademoiselle Hansen, der boede ikke langt fra Petersen i den brændte gade. Mens hun var her i Sønderborg, kom hun en dag op til Ketting for at se til min mor, der havde ligget syg hele vinteren og døde den samme sommer i juni måned. Det var en søndag, og da biskop Tetens ikke var hjemme, men på en rejse med familien til København, var vi derovre om eftermiddagen en times tid, og stuepigen Stine Knudsen viste os rundt både i huset og haven.
Hendes veninder og omgangskreds.
Hun havde ikke så få veninder i disse år på Nordborg, med hvem hun hyppig kom sammen i ungdomsselskab. Hun og hendes søster kom sammen med første rangklasses damer, til disse hørte: 1) Herredsfoged Dr. Steffens døtre, Marie og Eva, 2 sjældne vakre piger, Marie var temmelig høj, Eva mindre, Marie blev forlovet med en Ackermann, der var …….. i den slesvigske Overret. Da de første gang som forlovede gik igennem byen, kom Nordborg på benene og folk til vinduerne, så at købmand Frantz Petersen rendte hovedet ud igennem en rude. Forlovelsen gik snart igen overstyr fra hendes side. De forblev ugifte, og har i en del år boet i Flensborg. Det var rart at komme der i huset, skønt forståelsen mellem deres forældre ikke var den bedste på grund af hans forhold til sin svigerinde Mademoiselle Petersen, kaldet ”tante Mimi”, men det mærkede man ved en sådan lejlighed ikke noget til. 2) Dr. Balles 3 døtre, Sofie, Lise og Augusta Balle. Der var det altid meget gemytligt og alle Balles børn var sjælden rare. Sofie blev siden g.m. amtssekretær Jessen på amtskontoret. Han blev aktuar i Ravsted, holdt sig i stillingen både i den danske og siden under det preussiske regimente. Han var tysksindet, og ved ham blev hun også fortysket. Elise eller Lise blev først g.m. forpagter Christian Jacobsen på Gammelgaard,
40 e.
og et par år efter g.m. Poul Krag, der var kapellan hos provst Thomsen, men han døde allerede 1857. Siden den tid har hun boet som enke på Nordborg, København og Flensborg. Hun var en meget rar dame, også meget from og kristelig sindet. Augusta Balle blev siden g.m. købmand Fuhr i Christiania 1856. Hun blev noget forfængelig og var vist meget for stads. Louise Thomsen, den yngste af provst Thomsens døtre, lidt affekteret, og hvor det gik lidt mere stort og ærværdigt til, da provstens damer i det hele var noget stive og afmålte. Hun blev 1853 d. 11. okt. g.m. Peter Henrik Bech, der fra 1853-64 var præst i Stenbjerg i Angel, hvor hun efter få års forløb døde af brystsyge. Senere var han præst i Jylland og på Samsø, hvor han døde 1887 i juni. Emma Riegels, en datter af husfoged justitsråd Riegels på Fægteborg ved Nordborg, var noget yngre end alle de andre. Men da hun meget tidlig gav Damen og de andre blev indbudte på Fægteborg, hørte hun med til lauget. Hun var dengang temmelig vigtig og havde høje tanker om sig selv og sin stand. Hun fik derfor undertiden knips over næsen. Da provstens ældste datter Marie engang spurgte hende: ”hvad vil din bror Christian en gang være?” ”Å kan han ikke blive andet, kan han blive landsbypræst”, svarede hun lidt knibsk. Men så fik hun igen svar tilbage: ”Ja da må han takke Gud for, han kan blive det, det er da ikke så ilde og foragteligt at være landsbypræst”. Efter hun så havde været forlovet med en løjtnant Bruun, og lod ham gå i håb om at få Baron Wedel, der fra 1850-62 var skovrider på Nygaard, men det ikke ville lykkes, hvor meget man inviterede ham, tog hun til takke med en landsbypræst, idet hun 1860 d. 30 april blev g.m. Theodor August Bernth, der fra 1860-1894 var præst på Kegnæs. Frøken Ida Andersen, en datter af hofråd Andersen, var noget ældre, men stak sig ind og kom derfor med til selskab i disse familier. Marie og Grethe Frost ligesom Balles døtre kom også sammen med de unge piger af anden rang, til dem hørte, Anna Rasch, en datter af købmand Hermann Rasch. Hun var noget skarp og ikke afholdt af de andre. Hun blev g.m. Christian Brorsen på Nordborg, der i flere år ejede Teglgaarden på Lauensby Mark, hvor hun døde. Marie Drescher, en datter af kontrollør Fred. Heinrich Wilhelm Drescher, der ejede Tontoftgaard på Nordborg, en rar og elskværdig pige. Hun blev g.m. Frederik Brorsen, skibskapt. på Nordborg. Disse 2 kom også sammen med Dr. Balles døtre, men kom ikke hos Dr. Steffens og provst Thomsens. Marie Fangel, en datter af købmand Peter Fangel, var noget for sig, hun kom ikke sammen videre med de andre, men da hun var en kusine af Frostes døtre, kom de sammen. Hun gjorde sig i disse år meget håb om Dr. Ackermann, med hvem hendes bror kapellan Fangel idelig plejede omgang. Men da dette håb glippede, blev hun g.m. Jørgen Clausen, der havde været kommis hos hendes svigerinde, købmand Peter Fangels enke på Nordborg, men siden bosatte sig som købmand i Sønderborg. Her havde hun 1862 den store sorg at miste sin mand og ældste søn på én gang, da de druknede ved badning. Til tredie klasse hørte bager Seyhardts datter Doris og slagter Andresens eller Isaks døtre foruden andre, og til fjerde klasse tjenestepigerne. Men disse sidste kom de ikke sammen med. Det var rangklasserne på Nordborg.
Hun kommer på bal.
Hun kom om vinteren også jævnlig med på de baller, som holdtes på Nordborg. I Harmonien holdtes mere almindelig borgerbal, hvortil hun med flere andre blev indbudt af sin fætter købmand Peter Fangel. Det holdtes gerne på Kong Frederik d. 6. fødselsdag d. 28 jan. Retterne var almindelig skinke og langkål foruden kager. Herredsfoged Steffens plejede at udbringe Kongens skål ved en sådan lejlighed. Da Frederik d. 6. var død i dec. 1839, holdt man som sædvanligt bal d. 28. jan året efter 1840.
41 e.
Herredsfogden omtalte deres Konge-Hertugs død og beklagede dette, men endte sin tale med at udråbe: ”Er lebe hoch!” og en stor del af forsamlingen ”hoch! og abermals hoch!“ Herredsfogden var en ivrig danser i sin blå kjole med gule knapper. Et andet bal, der kun var for det finere selskab holdtes hos købmand Koshaus. Her var hun også flere gange budt af herredsfoged Steffens sammen med hans damer. Her gik det finere til med traktementet og med is og limonade. På disse baller var de unge herrer på slottet de første kavalerer, det vil sige unge Adelsherrer, der var tingede i kost hos herredsfogeden og med hvem han læste for at de kunne få en juridisk eksamen, iblandt disse kunne mærkes en Grev Molkte, der siden blev præsident i den særlige regering for Holsten 1863 og Grev Arthur Reventlow, der blev amtmand i Tønder foruden flere, så var der også amtmandens sekretær Hr. Jessen. For at få dem til at indbyde sin datter Frøken Ida Andresen med på bal, forsømte hendes mor Fru Hofräthin ikke tit at bede dem op til sig. Engang mødte Frøken Ida i et par hvide atlaskes sko, der vakte opsigt. En anden gang var de mallies…. nok til at forbigå hende, hun kom da med en anden herre, man kunne få fat på. I stedet for havde de indbudte en datter af rebslager Hennemann hvem de kaldte Frøken Strick og holdt for nar. Her har hun også været med Peter Fangel på bal.
Hun kom til Hagenbjerg 1838.
Da hendes onkel Holger Fangel, der var bleven præst i Højbjerg i Jylland, blev han 1838 d. 5. sept. i Hagenbjerg g.m. Frøken Ulrikke Mattuiesen. Da hun således tog bort fra deres hus, hvori hun havde været siden 1832, bestemte præsten J. Knudsen, at Marie Frost igen skulle indtage hendes plads. Men det var kun en lille løn hun fik, men de viste jo også megen godhed imod hendes mor og søster, der endnu gik i skole, og derfor plejede at komme der hver lørdag aften, blive søndagen over og tage bort mandag morgen så tidlig at hun kunne nå at komme i skole. Dog skulle hun begynde at gå til konfirmationsforberedelse i efteråret 1838 og konfirmere i foråret 1839. Marie Frost gik med i husholdningen og plejede at sy tantes klæder, hvad der var meget vanskeligt at passe, da hun var uformelig svær, og hendes tøj helst skulle hænge temmelig løst om hende. Hun passede også Poppedreng med udblødt franskbrød, lidt kaffe og sukker. Hun havde dengang den vae at gå og spise ris, som hun havde i lommen og holdt meget af gamle forgemte tvebakker, som fandtes i skatolskabet, der stod i dagligstuen. Thi når folk dengang kom i forretning nøjedes man med at byde dem et glas rom og et par tvebakker. Senere forandredes det til et glas vin, hjemmebagte kager og en cigar.
I besøg i Svendborg og Langeland 1839.
1839 i juli måned gjorde præsten og hans kone en tur til Svendborg og Langeland, som længe havde været påtænkt. De tog hende med, mens hendes mor og Grethe forblev hjemme i præstegården for at have tilsyn med alt. De tog fra Fynshav med færgebåden til Bøjden og lejede derfra vogn til Svendborg. Her besøgte de købmand Magaards, hvis datter Marie Magaard regelmæssigt besøgte dem hvert andet år i Hagenbjerg og forblev der en 3 ugers tid. Hun var en kusine til Frøken Matthiesen, der havde været der i huset, og hvis mor var en Magaard fra Svendborg. Købmand Magaard var død og hans kone sad enke. Det var jævne, hjertensgode, men i længden lidt kedelige mennesker. De vidste ikke hvor godt de ville gøre dem. Den ældste datter var g.m. en møller Graa fra Svendborg, og Marie der siden blev g.m. hans bror, var endnu ugift hjemme. De ejede hver en vandmølle i nærheden af Svendborg, men solgte siden og flyttede til Jylland. Marie Magaard var meget huslig hjemme, når hun var ude, sad hun mest med hænderne i skødet og bestilte ikke noget.
42 e.
Ole Magaard passede butikken. De talte alle det meget slæbende Svendborg mål. De så sig omkring i Svendborg omegn, tog over til Taasinge og nød udsigten fra Bregninge kirketårn hvorfra de i kikkert kunne se Tranderup præstegård og degnegård. En dag tog de ud til Hvidkilde, hvor de besøgte forpagter Lorentzen, der tog pænt imod dem og viste dem rundt i haven. Det gik Ole, som det hedder i visen: ”Og Ole engang i sinde fik at bejle til fader Mikkels datter”, han slog på de strenge, men man lod, som man ikke forstod det; thi hun havde naturligvis ikke lyst til at tage ham. Efter en 3-4 dages forløb tog de til Langeland for at besøge præsten Christian Graa i Bødstrup, der var en gammel ven af Knudsen, og hvis hus han for mange år siden havde været som huslærer. Pastor Graa og hans hustru var gamle elskværdige folk, der viste dem den størst mulige gæstfrihed. Deres ældste søn var nabopræst i Tranekjær, den anden, der senere kom til Flensborg, var præst i Jylland, og den mandhaftige datter Konstance bestyrede alt inde og ude og tog selv kraftig fat på arbejdet. Senere fik hun en fæstegård af Greven i fæste. De overværede præstekonens fødselsdag d. 14. juli, da et sjældent stort antal gæster, næsten alle Øens præster forsamledes her, og hvor Knudsen efter flere års forløb mødtes med en del gamle venner og bekendte. De blev bedt ud til flere af byens præster, navnlig besøgtes en dag sønnen pastor Graa i Tranekjær, ved hvilken lejlighed de beså slot og have ved Tranekjær. Præstegården var et meget gæstfrit hus, men de havde også fuldt op af alt slags fjerkræ, gæs ænder, høns og kalkuner. Efter en 3 ugers forløb vendte de atter hjem, hvor tante Frost ved hjælp af snedker Højer på Nordborg havde fået en stråhytte rejst i et hjørne af haven ved indkørslen til præstegården, hvormed de ved hjemkomsten blev overraskede.
Hun gør rejsen med til Jylland 1840.
1840 foretog hendes mor en rejse til Jylland tilligemed begge sine døtre for at besøge sine brødre. Siden hun sidst havde været der, var hendes yngste bror Holger også bleven præst der i Højbjerg mellem Randers og Viborg. De sejlede fra Sønderborg med skipper Gylstorf til Aarhus, hvorfra de over land tog ud til Højbjerg præstegård. De havde det fornøjeligt nok der, men uhyggeligt var det, da det var en meget gammel præstegård og fuld af rotter, der løb over hele huset. Mens de var der, kom deres nabopræst provst Stokholm derover en dag og tog familien til alters. Han var halt ligesom deres svigerinde, han tog hende under armen, da de gik i kirken, og da det regnede, gik de sammen under en fælles paraply, og det så lidt kunstigt ud, når de stødte imod hinanden under skærmen. De forblev der i længere tid og tog derfra til Gudum præstegård, hvor den anden bror præsten N.T. Fangel endnu levede. Han var meget glad ved besøget. Herfra tog de en dag over til Vildmosegaard og besøgte familien på denne gård. Hendes bror Jens Fangel var død, men den ældste datter Marie g.m. Michael Ravnborg havde fået gården i forpagtning efter hendes far. Hen på efteråret 1840 kom tante Frost og Marie igen tilbage, hvormed Grethe blev i Gudum præstegård vinteren over for at gå lidt med i husholdningen.
Fremmede i besøg 1838-42.
1838 i okt. kom Mad. Fabricius fra Søbygaard på Ærø i besøg i Hagenbjerg præstegård. Hun havde et par af sine egne døtre og et par af sin svigersøn Barfods døtre med. De måtte i et slemt regnvejr en søndag eftermiddag stige i land ved Fjordmose og tyede derfra op til Lysholm, hvor de ikke traf familien hjemme.
43 e.
Den gamle Mad. Knudsen var kørt ud med børnene og min bror var spadseret op til Ketting, hvor der om et par dage skulle holdes auktion over en del af vore forældres bohave. Der gik bud efter ham, og han måtte i en fart ile hjem. Her havde de fremmede imidlertid rumsteret en del på egen hånd. Den halvvoksne tøs Olivia Barfod var selv uden videre gået ned i mælkestuen og havde skummet flere bøtter mælk til sig selv og de andre. De havde set alting efter og vendt op og ned på det ene og andet. Da min bror kom hjem, beordrede han straks vognen til at køre dem til Hagenbjerg, og det meste af rejsetøjet på Lysholm blev revet ud af skabene og tog de med derom. Her bliver de en 8 dages tid, og hvor meget de end tidligere holdt af Mad. Fabricius, så bidrog dog Barfods uvorne unger meget til at gøre besøget uhyggeligt; thi Frøken Olivia var næsten kræsen ved enhver ret, der blev sat på bordet. De var glade ved, da de igen slap dem. 1842 var pastor Husum fra Tranderup med sin kone og flere døtre i besøg i Hagenbjerg præstegård og 1842 var provst Steffensen der med flere af børnene. Ved denne lejlighed har Marie Frost og hendes søster Grethe måttet tage sig af de unge piger.
Hendes mor flytter hen i en anden lejlighed 1841.
Skønt hendes mor for det meste opholdt sig i Hagenbjerg præstegård, beholdt hun dog en lejlighed på Nordborg, hvor hun af og til tyede ind for at se til sit tøj. 1841 flyttede hun fra købmand Hess og ned til bendrejer Petersen overfor amtstuen, konen der var jo hendes brordatter.
Grethe Frost kommer hjem 1841.
Kort efter pinsedag 1841 kom Grethe Frost tilbage fra Gudum præstegård i Jylland. Den yngste af præstens døtre fulgte med, og forblev en del af sommeren i præstegården for at bade da hun ikke var rigtig rask. Ofte gik og tit kørte de ned igennem skoven til stranden. Hun var meget høj og så ikke godt ud, men ellers en rar beskeden pige. De spadserede også ofte ind til Nordborg.
Grethes sygdom i disse år.
Grethe Frost, som var temmelig stærkt udviklet og meget blodrig, har vist ikke haft rigtig godt af sit ophold i Jylland. Familien levede temmelig stille, tog ikke stort ud, og der kom sjælden besøg. Hun sad også hver dag stille ved sit arbejde og fik ikke megen legemlig beskæftigelse. Hun har derfor vistnok lidt af blegsot, og det varede ikke længe, førend det udviklede sig til epilepsi og krampe. Hun fik det først flere gange ved bordet i Hagenbjerg, og det tiltog i en foruroligende grad. Hun blev da først helt henne i det, og når det begyndte at trække over, vedblev hun en times tid efter at være helt sanseløs og bar sig sært fjollet ad. Hendes mor søgte Dr. Balle på Nordborg, men da han døde 1842 tyede hun til Dr. Nielsen i Jestrup. Som efter denne tid også blev læge for præstegårdens familie, men man søgte Dr. Eckermann til folkene. Men det hjalp alt sammen ikke. For ikke at genere i præstegården, hvor hendes tante Knudsen altid blev meget forskrækket når det kom på hende, tog hun til Nordborg, og Marie var nu nødt til at følge med, da hendes mor ikke kunne hjælpe hende alene. De boede da et par år for det meste på Nordborg, og kom ligesom i tidligere tid kun en dags tid i huset. Da provst Fangel kom til Oksbølle 1842 i efteråret, og hans kone flyttede hertil 1843 i foråret, overtalte de tante Frost at søge råd hos den gamle bondekone Tille Matthiesen i Snogbæk, der var af Fru Fangels familie, og hvilken familie var bekendt for at have hjulpet mange, der led af denne svaghed. Hun tog da med sin datter en dag til Snogbæk, fik en del medikamenter derfra, og det havde efter et års forløb en god virkning, så at hun efterhånden kom sig. Hun rådede hende til, når hun begyndte at blive tung i hovedet at lade sig kopsætte eller årelade, hvilket hun i fremtiden vedblev med. Dr Nielsen vidste ikke andet, end at det var ham, som havde kureret hende.
44 e.
1842 om sommeren var pastor Graa fra Tranekjær med kone og 2 sønner samt deres huslærer, en kandidat Leth i besøg i Hagenbjerg præstegård. Præsten tog en dag til Augustenborg for at bese slottet og den venlige egn. De var 2 vogne af sted, og de tog ind på kroen, men var også henne at besøge bager Thomsens. En dag tog de også ind til Nordborg hvor tante Frost måtte tage imod dem i sin lille indskrænkede lejlighed, ligesom de var omme på Søvang hos kapellan Fangel. De spadserede omkring i byen og så dens mærkværdigheder, var inde i kirken og indenfor at hilse på provst Thomsen. En anden dag var de indbudte hen til Fægteborg og krigsråd Riegels var meget galant imod Fru Graa. Kandidat Leth tænkte også på at søge Oksbølle præstekald, men da han hørte, at menigheden interesserede sig svært for kapellan Fangel, opgav han forsøget. De var der en 5-6 dage og tog fra Fynshav tilbage til Fyn over Bøjden.
Bal på Harmonien 1842.
Om sommeren 1842 gik jeg i danseskole på Harmonien i Nordborg. Danselæreren hed Jørgen God Lund, kaldet Galhund, fra Svendborg. Han blev senere dømt til tugthuset for usædelig omgang med børn. I begyndelsen kom der ikke ret mange børn, men efterhånden samledes der flere. Til afdansningsbal var der fuldt af børn og voksne, selv Dr. Steffens med damer var der, og justitsråd Riegels med damer og børn. Fra Hagenbjerg var tante Knudsen, Marie Frost og jomfru Magaard, som var der i besøg. Tante Frost var vist ikke med, da Grethe på grund af sin sygdom næppe kunne tage med. Bruhn og Krog, som tidligere havde lært hos ham, var med til ballet. Bruhn var vittig og spurgte flere gange, hvad hun hed, om det var ”Madkurv”.
Pastor Fangel kaldet til Oksbølle 1842.
Pastor Fangel i Højbjerg blev kaldet til Oksbølle og ankom først i dec. til præstegården deroppe. Han var kommen over ved Hardeshøj en lørdag eftermiddag, og blev indsat ikke den første, men den anden søndag derefter. Et rygte var kort i forvejen bleven udbredt på Nordborg, at pastor ….. på Askø, der var født på Nordborg, var blevet kaldet til Oksbølle. I den anledning kom hans kones slægt på Nordborg foruden andre og drak et glas med hverandre i den anledning. De blev derfor meget skuffede, da få dage efter Fangels udnævnelse kom i aviserne. Dog blev han ikke længe efter kaldet til Munkebo ved Kerteminde på Fyn.
Købmand Peter Fangel død 1843.
1843 i efteråret døde købmand Peter Fangel på Nordborg i den unge alder af 31 år. Det var en stor sorg for hans efterladte enke og små børn, og et savn for mange, da han var almindelig afholdt.
Urmager Johannsen 1843.
I efteråret 1843 var det, at urmager Johannsen anholdt om Marie Frost` hånd. Han fik som sagt en kurv og kort efter straks i jan. blev hun forlovet med Knud Knudsen. Han må have troet, at Knudde allerede har været hemmelig forlovet med hende og narret ham i fælden. Thi fra den tid ophørte venskabet mellem dem, og de kom fra den tid ikke tiere sammen. 1844 d. 11. okt. blev han g.m. Oligera Thomsen, en datter af bager Thomas Thomsen på Augustenborg.
Hun er med at følge bispinde Tetens til graven 1844.
1844 d. 31 april var hun med i Ketting og fulgte bispinde Tetens til graven. Der gik i forvejen opfordring til præsternes damer at følge. Derfor tog hendes tante Knudsen og hun med. Der var et meget stort følge. Bagefter blev alle præsterne med deres damer beværtede i Ketting præstegård hos provst Høeck.
45 e.
Sine Jensens bryllup 1844.
1844 om sommeren blev Sine Jensen, der havde tjent pastor Knudsen, både i Tranderup og Hagenbjerg præstegård, g.m. skomagermester Køhler på Nordborg. Brylluppet stod på Harmonien i Nordborg. Der var indbudt en del gæster fra Nordborg og enkelte fra landet af hans kunder. Familien fra Hagenbjerg præstegård, tante Knudsen, tante Frost, Marie og Grethe Frost og jeg var med til bryllup, ligeledes min bror og søster Anne fra Lysholm. Min bror havde en kusk der hed Jes, han var en vesterbo og havde flere vintre tjent som pundtærsker på gården. Da han var en skikkelig karl. Beholdt han ham som kusk, men han forstod slet ikke at køre. Han kørte op igennem Nordborg gade alt hvad remmer og tøj kunne holde, så at de tabte vognsmækket af vognen, og folk råbte efter dem, at de skulle holde. Ellers gik det til, som ethvert andet bryllup.
Deres bryllup 1844.
1844 d. 7. nov. stod deres bryllup i Hagenbjerg præstegård. Det var hendes mors bryllupsdag, og dagen efter var det præstens fødselsdag. Det havde været påtænkt at holde brylluppet på denne dag, men da der plejede enkelte andre at komme og gratulere ham på denne dag, blev det af den grund forkastet. Den nærmeste familie var indbudt: fra Nordborg den Fangelske familie, bendrejer Petersen, fra Oksbølle, præsten Fangel og præsteenken Fru Petersen, familierne på Solbjerggaard og Hartspring hvorfra Mad. Thomsen og sønnerne Alexander, Jacob og Jes mødte, pastor Ahlmann i Guderup med datter Lovise, det var som deres følgende sognepræst, familien fra Lysholm og Vogelsangs fra Østerholm, lærerne Frederiksen og Jacobsen i Hagenbjerg. Det var regnvejr, og gæsterne kørte i kirke, hvor gudstjenesten var ansat til kl. 3 om eftermiddagen. Præsten Knudsen viede dem. Da de kom tilbage fra kirken, blev der opvartet med kaffe og chokolade. Senere gik man til bords, der var dækket i den store sal, der omtrent var fuld af gæster. Pastor Knudsen med den gamle tante fra Østerholm sad på brudgommens side, på den anden side ved bruden sad præsten fra Oksbølle med hendes mor. Lige overfor brudefolkene placeredes Marie Fangel med sin forlovede, handelskommis Jørgen Clausen, og her skulle også min søster Doris, hvem jeg et par dage forud var med at hente fra Augustenborg, have siddet med sin forlovede underkok Christian Elley fra Augustenborg, men han kom ikke, og så fik hun en anden plads. Mine søstre Anne og Christine og Grethe Frost gjorde opvartning. Der herskede en munter stemning ved bordet, og flere taler blev holdte. Men der blev begået den fadæse, at tante Thomsen på Hartspring, der som faster til brudgommen var temmelig nær i slægt, kom allersidst til bords af damerne og måtte nøjes med den lange Jacobsen til bordkavaler. Og en anden fadæse var det, men det var præstens skyld, der gjorde brylluppet, at Mad. Vogelsang senere Mad. Hansen på Bommerlund ikke blev indbudt. Hun var dog nærmeste nabo til Lysholm, havde belavet sig på det, da hun og hendes mand havde været med der til pastor Fangels bryllup 1838, så meget mere var det en fejl, da hendes afd. mand havde været en farbror til brudgommen, og dog Fritz Vogelsang og kone på Østerholm var indbudte og med også til dette bryllup. Brudefolkene blev her om natten, og dagen efter kom der en del gæster for at gratulere dem og præsten til hans fødselsdag. Iblandt andre kan jeg huske krigsråd Riegels med familie fra Fægteborg, der ved denne og senere lejlighed udtalte, at det var et kønt ungt par. Dagen efter kørte de hjem til Lysholm, hvor hendes møblement, der var lavet på Nordborg hos snedker Vindsted og Blæssehøj i forvejen var kørt ned.
|
