Ophold i hans hjem i Ketting fra hans 15.-17. år
Hans ungdoms år
Hans ophold i hans hjem i Ketting fra hans 15.-17. år
Han går i Augustenborg skole 1834-1835.
Han var nu ved sin konfirmation gået over i ynglealderen. Han var hen ved 15 år. Da han kom i andet tøj end det, han havde på hin aften, han kom hjem, fik han et andet udseende, blev et kønt ungt menneske, vel voksen, blond af hår og blå øjne, så at han tegnede til med tiden at blive en smuk ung mand. Man kunne forundre sig over, at hans plejefar lod ham nøjes med den undervisning, han fik i Tranderup skole hos degnen Mads Vinter, den var tarvelig nok. Tranderup lå jo ikke langt fra Ærøskøbing, og det havde jo ikke været så vanskeligt, om han var gået et par år ind til byens skole, hvor han altid ville have modtaget en lidt fyldigere undervisning. Det følte hans forældre, og hans mor, der især tænkte på hans videre uddannelse for fremtiden, sørgede derfor for at han kom i Augustenborg skole et år hos den dygtige lærer Hansen, der i hans år havde en del børn fra landet i sin skole, når deres forældre ønskede at give dem en bedre undervisning end den, de fik i landsbyskolen på den tid. Det var jo også meget for at han kunne blive uddannet i det tyske sprog, hvad der den gang var temmelig nødvendigt. Det tyske sprog var alene herskende ved undervisningen. Der undervistes foruden i de almindelige skolekundskaber også i historie, geografi og tysk stil. Knudde deltog i undervisningen sammen med de andre elever, også i religion, skønt han var konfirmeret. Iblandt hans kammerater kunne mærkes: 1)August Ruse, den øverste dreng, en søn af den gamle Hertuginde Louise Augusta` kusk Ruse. Han var ualmindelig stærkt udviklet, havde allerede skæg, men var også meget dygtig og godt begavet. Han hjalp tit Knudde i begyndelsen, indtil han blev mere hjemme i det tyske sprog. Ruse blev seminarist og senere førstelærer ved skolen i Burg på Femern. Han var meget agtet som en duelig lærer, holdt et stort pensionat, da en del børn fra Øen og selv fremmede børn andetsteds fra, endogså fra Amerika sendtes til Femern for at nyde godt af hams undervisning. Han var derfor en meget anset og formuende mand i byen Burg. 2) Riemer, en søn af den gamle Hertugindes mundkok Michael Riemer. 3) en søn af politiassistent Christensen, der senere blev forpagter af Ketting kro. 4) Hans Petersen, en søn af kromand Frederik Petersen i Bromølle. Han blev senere sindsforvirret og døde i Slesvig Daareanstalt. 5) Christian Abel, en søn af den gamle Hertugindes abepasser Abel. 6) Thomas Thomsen, en søn af bager på Augustenborg Thomas Thomsen
18 e.
Han havde fra 182-1850 Hans Nymands boel i Sjellerup i forpagtning, blev 1848 en kort tid bortvist fra Øen på grund af politikken, senere forpagter ved Holdnæs på Angel, købte Gyllinggaard på Als, som han efter et par års forløb solgte til V. Hansen- Güntesoker fra Sønderborg og blev igen forpagter af Skrydstrup præstegård i Nordslesvig. Her brændte det for ham, han blev sindsforvirret og kom på Slesvig Daareanstalt, hvor han døde 1862 d. 4. okt. Imellem de 2 sidste havde Knudde sin plads. Lærer Hansen holdt også aftenskole, hvor han underviste i dansk sprog. Man brugte hertil Birchs Læsebog for Almueskoler. Han måtte tidlig af sted om morgenen hjemmefra, om vinteren i de korte dage var det endnu mørkt om morgenen, når han gik hjemmefra, og det blev ligeledes mørkt om aftenen, når han gik hjem fra Augustenborg. Om sommeren havde han brød med, som han om middagen for det meste spiste i skoven bagved slottet, om vinteren løb han hjem til middag. Den undervisning han fik her i Augustenborg skole, nød han godt af i sin hele fremtid.
P.V. Christensen død 1863 d. 26. april.
I dette år omgikkes han en del med den unge Peter Vilhelm Christensen, der var i alder med ham. Dette unge menneske var født i København 1819 d. 21. aug., var en søn af grosserer Jørgen Christensen og hustru Wilhelmine Carstens af Sønderborg. Da hans far allerede døde 1824, flyttede hans mor som enke til Als og boede i Ketting præsteenkesæde, for at hendes søn, der agtede at studere kunne nyde undervisning hos pastor hans Balsløv Momsen af Dybbøl, der fra 1833 i april indtil 1834 i aug., da han blev kaldet til præst i Nørrelygum, var kapellan hos provst C.A. Burchardi i Ketting. Da Momsen blev forflyttet, tog hans mor ham atter til København, og her blev den unge Christensen 1838 dimitteret til universitetet af senere biskop i Aalborg P.C. Kierkegaard. 1842 blev han theol. kandidat og 1850 i nov. konstitueret som hovedpræst i Tønning i Slesvig, hvortil han blev fastansat 1851 d. 29. jan. I disse år oversatte han flere skrifter af K..ksfædrene. Han døde ugift i en ung alder. Efter hans død flyttede hans mor med sin eneste datter tilbage til Sønderborg, hvor de til dels levede af en lille broderihandel. Christensen kom ofte ned i kroen, og da Knudde spillede på guitar og han også spillede og sang, holdt de ofte koncerter sammen inde i den lille stue.
En meget varm sommer 1834.
I ferien gik han med i høsten og skokkede som oftest kornet sammen. Det var en usædvanlig varm sommer, dog uden at være tør; thi kornet stod i det hele godt, navnlig var kløver og græsmarker meget frodige. Det havde givet regn i maj og jan. måned, først i juli og aug. indtrådte en meget stærk hede, især i høstens tid var det varmet for alvor. Flere steder hørte man tale om, at høstfolkene pludselig faldt om og døde under arbejdet, hvad vel var en følge af, at de drak alt for hurtig og for meget, når de var blevet varme. Den regnes i løbet af et århundrede for den tredje varme sommer, 1783 og 1826 overgik den i denne henseende, da varmen begyndte tidligere, men det var også grunden til, at de nævnte år var nogle af de tørreste og simpleste år. 1868 var en lignende sommer, hvad tørke og hede angår, men 1834 var et godt år på grund af regnen i forsommeren. Han gik ofte med sin far ud at bade i Kettingnor.
Elisabeths arm af led 1834.
Når han om aftenen kom hjem fra Augustenborg, legede han ofte inde i sovekammeret med sin lille søster Elisabeth, der var et år gl. og havde begyndt at gå. Han tumlede med hende, ”vendte hende en pandekage” og hævede hende op til loftet ved én arm.
19 e.
Hun lo og var glad, men engang begyndte hun at brøle og vedblev dermed, og da de havde fået efterset, viste det sig, at hendes arm var gået af led. Dagen efter måtte vor mor da af sted med hende til den kloge Jochum i Avnbølle, der var en duelig ledsætter. På hen- og hjemturen var hun inde i Sønderborg hos den gamle Mad. Karberg, der var en god veninde af vor mor. Hun forærede os børn tit legetøj, og således fik hun denne også gang denne gang en æske med små tinhøns med hjem, hvormed jeg i længere tid morede mig, indtil de på en gang blev rent borte; thi vor mor plejede at forære vort legetøj bort til andre børn.
Han læser højt om aftenen 1834.
Han fik også undertiden bøger til låns med hjem fra Augustenborg, som den gamle Andreas, en morbror til skibskapt. J. Matzen i Ketting og på sine gamle dage var fyrbøder på palæet hos den gamle Hertuginde Louise Augusta, fik af hendes bibliotek. Han læste da undertiden om aftenen højt inde i sovekammeret. Således kan jeg huske, at han læste en roman op af Johannes Vildt: ”Tycho Brahes Dage eller Brøndpigen fra Ramløse”. København 1830, har jeg første gang blevet bekendt med Tycho Brahe.
Øver sig hjemme i landvæsen 1835.
1835 ved påsketid blev han færdig med Augustenborg skole og blev nu hjemme et år for at sættes lidt ind i landvæsenet under karlen Frederik Skovs vejledning, for at kunne være en smule sat til, førend han kom ud for at lære landvæsen. Han lærte nu også at omgås med heste, at spænde for, at køre og ride, at pløje, harve og tromle. Frederik Skov var en meget pæn karl, en søn af skovfoged Jens Jensen i Sjellerupskov, tjente et par år hjemme og rejste til Amerika i efteråret 1836 tilligemed Christian Jensen af Augustenborg, der var snedker svend. Da denne sidste kunne et håndværk, slog han sig letter igennem hvorimod det vidst er falden svært for Frederik Skov at slå sig igennem i det vilde fremmede land, uden at have bekendte, han kunne støtte sig til. Det var lige i begyndelsen, at folk fra Europa udvandrede til Amerika, og derfor var det i det hele ikke let at komme frem, han kendte heller ikke sproget, som er engelsk, ej engang tysk. Han er vistnok tidlig død derovre, da man aldrig hørte noget til ham.
Præsten J. Knudsen indsættes som præst i Hagenbjerg 1835.
1835 d. 1. april blev præsten J. Knudsen i Tranderup på Ærø kaldet til præst i Hagenbjerg på Als; men da påsken kom temmelig sent dette år, først d. 19. april indfaldt påsken og han først måtte holde konfirmation og altergang i Tranderup 1. og 2. søndag efter påske, rejste han i begyndelsen af maj til Als, var undervejs inde i Ketting og besøgte biskop Tetens, og blev derefter på almindelig bededag d. 15. maj indsat som præst for Hagenbjerg menighed af provst Thomsen i Nordborg. Der var mange folk i kirken, ligesom der bagefter var indbudt en del gæster i præstegården, hvor pastor Meyers enke endnu boede og nød nådsensår. Knudde, der tidligere havde opholdt sig en del år i hans hjem i Tranderup, ville gerne overvære denne højtidelighed og spadserede derfor om morgenen om til Hagenbjerg og overværede således gudstjenesten. Bagefter hilste han på sin onkel, der beklagede, at han ikke kunne byde ham med ind i præstegården til middag, da han jo selv endnu var gæst. Han gik derfor ind til naboen Peter Møller, en brav mand og en god ven af sine forældre. Her fik han middagsmad og ventede nu her, indtil posten Niels Olsen kom tilbage fra Nordborg hen på eftermiddagen, og kørte med ham tilbage til Ketting.
20 e.
Da hans gamle tante, Mad. Knudsen på Lysholm ved en tilføjelse af testamentet efter sin mands død 1831 allerede havde bestemt, at han engang skulle overtage Lysholm, indså hans forældre, at det var nødvendigt for hans fremtid, at han kom ud at lære landvæsen. Hans mor, der var godt kendt af familien på Rumohrsgaard, henvendte sig derfor til forpagter Jacobsen om at tage ham 2 år i lære, hvad han var villig til, og således blev det da afgjort, at han til forår 1836 skulle til Rumohrsgaard. Om vinteren forud kom da den Else, som havde været på gården et årstid, en Juel fra Nordslesvig, undertiden over til ham i Ketting.
|
