Lavensby 
Udstykningskort 1776
Chr Knudsen H III s. 6: 1483 fandtes i Lavensby 13 gårde, der hørte til Nordborg amt. De hørte altså kronen eller kongen til. 1486, 1518, 1524 og 1535 nævnes de ikke, fordi amtet rimeligvis har været pantsat eller bortforlenet. Der bliver altså i det mindste 2 gårde tilbage, som den gang må have tilhørt en adelig familie, da der ikke som nu nævnes 15 gårde og af øde boel findes intet spor. Kapellaniet har vist nok en gang i tiden været en del af byens halve gård, som er bleven skilt derfra og skænket til kapellaniets grundlæggelse, thi lægges dette areal til byens halvgård, så får denne gård omtrent det samme areal som de andre 14 gårde. Dette synes også at fremgå af en gammel optegnelse: En Edelmand har boet udi Flensborg ved navn hr. Johann Timsen, haver givet noget gods til kapellaniet, liggendes udi Lavensby skyldendes til kapellaniet der samme sted 4 ørtug korn med skov og mark. Er brugt af kapellanen udi 15 år. Nu ehe det hannem af fyrstelig nådes foged forbødet, og siger at herren haffuer bytt sig det til med kongen oc er bortfæst af Bertram von Ahlefeldt. Denne skrift er fundet i en gammel bog ofuer 100 år skreven. Dette er optegnet af kapellanen hr. Clemens Pedersen, der levede fra 1658-1685 i kapellaniet, men han har fundet det i en gammel bog, der var over 100 år gammeller I Havnbjerg kirke ligger ifølge Pontoppidan en gammel adelsmand Johan Timmesen begravet, som for sit lejersted gav en del jord til kapellaniet (Danske Atlas, tome 7). Fra 1479-1521 findes en hr. Johan Timsen i Flensborg. Det er måske samme mand. Han har altså i tiden kort før reformationen skænket jordegods til kapellaniet, for hvilket kapellanen efter hans død har skullet læse en årlig sjælemesse, af kornleverancerne at dømme må det have været boel nr 176, jorden fra den anden halvgaard har da vist allerede været skænket til kapellaniet, og dette må altså allerede den gang har været oprettet. Lensmanden på Nordborg Slot Bertram von Ahlefeldt, der var kongelig amtsmand på Nordborg fra 1540-1549 har holdt på, at kronen havde herlighed over gården og bortfæstet den, men vistnok ikke forholdt kapellanen de årlige indkomster af den, hvilket derimod hertug Hans den yngre i sin tid har gjort forsøg på, han søgte i det hele taget at tilrane sig en stor del af det gejstlige gods, men måtte atter give det tilbage, da kong Frederik den II og det danske rigsråd lagde sig imellem og tog fat på sagen. 1575 opregnes ydelsen af denne gård i Lavensby, der skylder årlig 4 ørt. korn til kapellanen, tille med en hel del andet gejstlig gods, som kronen gjorde fordring på til fordel for den gejstlige stand på øen Als. Ved et magelæg 1584 med sin broder kong Frederik den Anden fik hertugen imidlertid alt kronens gods på Als, nemlig alt det gods, der tilhørte kirken, gejstligheden og andre milde stiftelser, imod at han igen afstod til kongen det gods, som han i Haderslev amt havde arvet efter sin farbroder hertug Hans den Ældre. Hertug Hans den yngre fik nu herligheden over dette gods på øen, men skulle lade præsterne beholde inttægterne af godset. Således vedblev de 4 ørt. korn af den nævnte gård Lavensby, der må være en del af gårdens skyldkorn at høre til kapellaniet. Dog vedblev hertugen at rane hist og her små grundstykker, der lå ham belejligt til at indride og indlemme i sine tilgrænsende kobbelmarker, uden at han gav den lovede gengæld derfor. Således gik det også her. 1605 klager kapellanen hr. Mathias Hansen tillige med øens andre præster over de forurettelser, hertugen tilføjede dem, og navnlig klager hr. Mathias Hansen over, at hertugen havde tilegnet sig et skovskifte, der stødte op til hans nådes enemærker. Efter sagnet skal det lille skovskifte, der ligger nord for Fægteborg langs med bækken have tilhørt kapellaniet i Lavensby. Den mark, som nu tilhører hr. Ohlsen (skrevet 1889), men tidligere ejedes af hr. Lauritz Brodersen i Nordborg og en gang har tilhørt Nordborg ladegaard, ligger åbenbart på Lavensby grund. Denne mark i forbindelse med skovstykket langs med bækken har vistnok i fordums tid været et lille skovstykke, som har tilhørt byen Lavensby, og hvor kapellanen også har haft sin part. Det lå hertugen belejligt og han indred det i sin kobbelmark. Således er det sandsynligt gået til med denne jord.
1245 skrives byens navn Langeiio, 1483 Langesbue, 1570 Langesbuye, 1575 Lungsbie, 1637 Langesby, 1703 Lauenszby, 1738 Lauensby. Kirkebogen har følgende navne: 1606-1647 Lavensby, 1647-1675 Langszby, Lawenszby, Lawensby, 1675 Lagenszby, Lawentszby, Lauenszby, Lavenszbuy og Lavensby. 1658-1685 Lawendsby og Lavindsby, Lavintzby. 1690 Lawentszby og Lagenszby, 1739 Lagensby, 1783 Lauensby, 1835 Lagensby. Navnet er klart nok, søen må fra gammel tid have båret navn af den lange sø eller Langesø og byen, der blev anlagt her, betegnet ved navnet: Byen ved den lange sø, det vil sige, Langesøby. Vokalen ø har efterhånden tabt sig, og navnet da lydt Langesby og Lavensby, thi konsonanten g er gået over til det bløde v og u, således hedder ordet langt endnu på alsisk lauent, f.eks. lavnt om læn (langt om længe). Således benævntes Langeland i ældre tid før reformationen Lavind, d.v.s. den lave ø . Lagensby er meningsløs, det er kun en fortyskning, v bliver her til g og endog til k Lakensby. Skønt Langesøbyer navnets rette betydning, er det dog ikke blevet brugt i alle de senere tider. Det rigtigste vil være at skrive Lauensby.
Chr Knudsen XIV 49: Søen udtørrer altid mere og mere; thi endnu A: 1770 – 80 gik Søen lige op til den Bro el. Dæmning, som deler Byen i 2.d. Dele: ”Over- og Nederballe”. Nu findes der derimod en Mængde Enge ved Byen. De ere deelte i mangfoldige Parter mellem Byens Mænd.
|
