§ 33. Marie Elisabeth Davidsen, født Knudsen
S. 158 – 173
§ 33
Marie Elisabeth Davidsen, født Knudsen, på Blæsborg Mølle.
Hun er født i Ketting 1833.
Marie Elisabeth Knudsen er en datter af kromand og høker Johan Peter Knudsen og hustru Christine Margaretha Frost i Ketting og er født i Ketting kro lørdag efter påske 1833 d. 13. april. Hun er døbt 4. søndag efter påske af provst Burchardi i Ketting kirke og blev opkaldt med navnet Marie Elisabeth efter sin ældre afd. Søster. Hun blev holden over dåben af Mad. Anna Joh. Knudsen på Lysholm. Hendes faddere var, Mad. Jakobsen på Rumorhsgaard og slagter Asmus Reimer i Ketting. Hun er døbt Knudsen og ikke Knutzen.
Hendes første barndomsår.
Hendes bror Christian var glad ved sin lille søster, han kaldte hende sin Engel eller sin Brud, og kyssede og klappede hende snese gange om dagen og sagde: ”jeg elsker dig”. ”Hun voksede dag for dag og var så god og from, at enhver måtte elske hende. Da hun var et fjerdingår gammel”, således skriver hendes mor. Samme sommer blev de alle smittede af fnat i hendes hjem, især led den lille stakkel Christian og den lille søde Elisabeth deraf. Året efter skrev hendes mor til sin ældste søn Knud, som nu snart ventedes hjem fra Ærø, ”at han ville glæde sig meget ved at se sin lille søster Elisabeth, som var vokset meget siden i fjor og var så usigelig god og vis”. At hun var en stor og svær pige af sin alder, det fik hendes søster Doris at fornemme, som tit måtte gå og slæbe på hende, så længe hun endnu ikke kunne gå. Da hendes bror Knud kom hjem, tog han hende ofte op på sin arm, vendte hende en pandekage og løftede hende op til loftet ved den ene arm. Men derved gik armen af led. Hendes mor måtte dagen efter gøre en tur til Auenbølle, hvor hendes arm atter blev sat i led. I Sønderborg var hun, som sædvanlig inde hos Mad. Karberg, der forærede barnet en lille æske med en mængde små nydelige tinhøns i. I en alder af 2 år gik hun meget i en grøn klokke med ærmer i. Som lille sad hun meget, hvor hun kunne komme af sted dermed, og …. på en stol.
Hun kunne længe blive ved dermed, så hun til sidst blev varm i hovedet. Hun fik ofte skænd derfor. Da hun således var sat op på bordet i spisekammeret, gav hun sig også til det der. De var imidlertid alle gået ind. Blot hun og jeg var blevne tilbage. Jeg gik da om i haven, så ind ad vinduet, skar ansigt og sagde: ”Bøh”! Hvorpå hun gav sig til at skråle. Anne, hendes ældre søster kom da løbende og løftede hende ned af bordet. Bagefter blev jeg bange, da jeg tænkte på, at hun godt kunne i sin forskrækkelse være falden ned af bordet. Hun lå gerne om natten hos vor far, mens jeg lå hos vor mor. Hendes daglige legekammerater var Marie Morbrors, Trine Skade, Hans og Sofie Knabes.
1836 i efteråret kom Christine tilligemed Mette Marie Bonde en dag op til Ketting for at se på hestevæddeløbene i Rumohrsgaards Kobbel. Hen på eftermiddagen fulgte Elisabeth og jeg med dem til Lysholm. Undervejs stødte vi på Kirsten Bede fra Trømbelyng. Da vi kom til Thingstedbæk skråede vi over marken for at forkorte vejen, lige til Trømbelyng. Da vi kom ind i Suders mark, kom alle kvierne, som gik løse farende ned ad marken imod os og brølede af fuld hals. Vi for i en fart lige igennem et tornehegn, mens Kirsten Bede løftede Elisabeth igennem. Vi kom ud ad lågen ind til Jakob Hulls mark, hvor Kirsten Bede skilte fra os. Vi andre gik videre, men var enige om, at det var hende, der havde hekset køerne efter os.
Hun kommer til Lysholm 1838.
1837 d. 7. juli døde hendes mor, hun opholdt sig da en del af sommeren på Lysholm, men kom atter hjem til Ketting, men da hendes far også døde 1838 d. 14. jan. kom hun for bestandig ned til Lysholm. Hun var dengang i en alder af 5 år. Hun længtes ikke hernede; thi dels var hun jo vant til at komme her og dels var jo hendes ældre søster Christine her. Og selv folkene var hendes bekendte, så hun kom slet ikke til at føle sig i fremmede omgivelser. I foråret 1838 kom jo også hendes ældre bror Knud dertil. Som nu havde lært landvæsen på Rumohrsgaard og engang i tiden skulle overtage gården, og i efteråret 1838, kom også hendes søster Doris til Lysholm, da hun havde lært at sy i Sønderborg. De var altså i alt 4 søskende der på gården, og dette sted blev ligesom et andet hjem for dem, da det gamle hjem i Ketting var lukket. Derfor kom jeg der også altid i ferierne, det var især hende og Christine en stor glæde, og de fulgte derfor gerne med vognen op til Igen kirke for at afhente mig, når posten der satte mig af.
1838 d. 5. sept. var hun med de andre til pastor Fangels bryllup, hendes søster Christine var tilligemed Grethe Frost brudepige. Gæsterne sad i den store sal, vi små derimod i dagligstuen for os selv; da gæsterne blev siddende temmelig længe ved bordet og det blev sent, faldt vi i søvn i sofaen, hvor hun lå i min arm, da de kom ned. De forundrede og glædede sig derover, de vidste jo, at vi var forældreløse, og derfor så meget mere sluttede os sammen, når vi adskilte atter sås. Når jeg var dernede, legede vi mest sammen, når jeg ikke var der, var hendes daglige selskab nærmest naboens søn August Jensen Bonde, der kom der meget på gården og hjalp hende med at lede hønsereder op og indsamle æg. I det hele legede hun ikke meget med dukker, hun havde mere lyst til drengesysler, til at klatre, snitte, hugge m.m., hvorfor familien ofte ytrede, ”at naturen havde taget fejl, at den ikke havde gjort hende til en dreng og mig til en pige”. Hun tog ofte med pigerne ud for at malke, hun sad da bag på mælkevognen. Da jeg engang fra Østerholm, hvor køerne var på græs, red på den gamle stædige Musse, der trak mælkevognen, og hun sad bagpå, blev den ved Strelbjerg sky, fordi kromandens kom kørende med ”fukken” og skrålede hurra. Hesten løb da i galop, jeg lod mig ikke falde ned, spandene faldt af, og Elisabeth sad og brølte; imidlertid sprang en mand ned af kromandens vogn og stoppede hesten. En af pigerne måtte da tage tøjlen, og vi andre fik at gå på vore ben. Hun havde da også sin ko, den store Tulipan, en hvid eller lysegrå ko, der ifølge år havde herredømmet over de andre i flokken, ligeledes sin hund, som hed Flora. I høstens tid ville hun gerne ride bagefter vognen på læssetræet. Af andre børn så hun også undertiden Doris Brincken fra Ketting, når hendes mor fru Brincken kom der i besøg, Lise fra Bommerlund, Marie Sundeboes fra Østerholm og en lille pige fra Igen kirke. Denne sidste blev på én gang sær i hovedet og halv blind, man mente, at hun havde haft et syn.
Hun går i Elstrup skole 1840.
1840, da hun var 7 år gl., begyndte hun at gå i skole hos skolelærer Michelsen i Elstrup. Det var vel en lang og slem vej, især om vinteren, men så red undertiden en af karlene op med hende og hentede hende igen, ligesom det var sket med hendes søster Christine. Da hendes plejemor 1843 til nov. flyttede ind til Østerholm på aftægt, fik hun vel endnu længere vej til skole, men så fik hun også selskab af de flere børn herfra. Dog var de østerholmer drenge ofte slemme nok ved pigerne, men hun, som var stor og stærk af sin alder, tog fat på dem, duskede dem ordentlig, så at de fik respekt for hende og lod de andre piger i fred. Da hun var 12 år gl., kunne hun godt passere for en voksen pige.
Hun gik flittig i skole og gjorde derfor ret god fremgang. De sidste 2 år sad hun øverst i skolen. Dog var Michelsen just ikke heldig til at lære fra sig, han med sine gode kundskaber, ville have været bedre skikket i en købstad skole. Både i Ketting og Hagenbjerg skole bragtes børnene videre. Men der gik børnene jo også hver dag, mens de i Elstrup kun gik hver anden dag.
Blandt de børn som gik i skole med hende, kunne mærkes, Lise Møller på Bommerlund, siden g. m. politibetjent Berthelsen i København, Marie Sundeboes gift i Amerika, Marie Johansen g. m. skovfoged Hans Dreier, Thrine Dahl g. m. høker Hans Hansen eller Lorentzen på Østerholm, Marie Lorentzen g. m. fisker Rasmus Hansen i Holmskov, Johan Grøn og Lorentz Madsen af Østerholm. Jens Hansen Bonde, Christen Christensen Moes, Hans Dreier, Christian Jespersen, alle gårdmænd i Elstrup, Jørgen Skibbygger, kådner i Elstrup, kromand Wolfs døtre, Anne Marie Wolf g. m. Jens Hansen Bonde og Kathrine Marie Wolf g. m. boelsmand Peder Klausen Skov, begge i Elstrup, Mette Kathrine Skov, en datter af skovfoged Jens Pedersen i Elstrup. Hun døde ugift.
Hun flytter til Østerholm 1843.
1843 i efteråret flyttede hun med sin plejemor ind på aftægtet på Østerholm. Her fik hun lov til at holde kaniner, der ynglede så stærkt, at hun engang havde en 15-16 af den slags. Hun holdt ligeledes en 4-5 par duer, fik undertiden nogle fra sin bror Christian. Derved tjente hun sig vel undertiden en lille skilling, dog var det så nærved skoven, og høgen nappede ofte til hendes store sorg en af dem. Mere fordelagtigt var det, at bringe en andrik om til Hagenbjerg præstegård, når den gamle præst var bleven forlegen for en sådan. Det kunne give en specie. Her på Østerholm kom hun ofte sammen med skovfoged Hans Dreiers døtre, Kirsten g. m. boelsmand Jakob Jensen i Elstrup, Thrine g. m. boelsmand, Christen Jørgensen i Elstrup og Marie Dreier g. m. boelsmand Christen Rudolf i Helved, samt boelsmand Jakob Nielsens datter Sille Nielsen, der siden blev g. m. boelsmand Christian Schmidt i Helved.
Hendes udflugter.
Engang om året kom de til middag til Hagenbjerg præstegård, til Oksbølle præstegård, til Hartspring og til Nordborg til Hollænders. Hun var da altid med. 1844 d. 7. nov. var hun ligeledes med til sin brors bryllup i Hagenbjerg præstegård. Hendes længste udflugt var derimod til Aabenraa, nå de besøgte familien Neumann, den varede en 5-6 dage. 1842-1844-1845 og 1847 var hun i besøg på dette sted. De havde da igen besøg af Neumanns døtre, Birgitte, Karoline, Anna og Rikke Neumann.
Hun bliver konfirmeret 1848.
1848 d. 27. marts døde den gamle tante på Østerholm, hun havde derfor sorg da hun kort efter på palmesøndag d. 16. april blev konfirmeret af biskop Hansen i Igen kirke, af hvem hun om vinteren var bleven forberedt til konfirmation. Hun havde haft mange slemme ture, da det var en slem og dårlig og lang vej op til Guderup præstegård. De var mange konfirmander det år.
Hun kommer til Sønderborg for at lære at sy 1848.
Hen i sommeren 1848 kom hun ud at lære at sy i Sønderborg hos den gamle Mademoiselle Hansen, hos hvem hun også fik logi. Det var dog ikke blot syning hun skulle lære, men også andet håndarbejde. Hun lod til at være meget vel fornøjet med hendes fremgang og vedblev at glæde sig senere ved hendes omgang. Hun havde hos sig i huset sin søsterdatter jomfru Thrine Johansen, en meget godmodig, brav og skikkelig pige, men underlig distræt og snakkelig, så at munden stod aldrig stille på hende. Hun gjorde dog ikke meget ved håndarbejdet, men passede mest huset. Da hun havde en del arbejde at udføre under krigen, da en del folk fra den anden side opholdt sig i byen, hjalp en Mademoiselle Hass af Flensborg hende, hun var forlovet og blev siden g. m. løjtnant Hænckel. Doris Petersen, en datter af møller Petersen til Nybølmølle, lærte på samme tid håndarbejde hos hende, hun blev siden g. m. en barber i Flensborg.
Med mademoiselle Hansen kom Elisabeth ofte i købmand Peter Hollænders hus, og blev fra den tid nøje bekendt og en god veninde af datteren Anna Hollænder, der siden fik stedet og blev g. m. købmand Johansen. Med hende gik hun ofte ud at spadsere om aftenen.
Det var under krigen, og derfor lå der en del militær i byen. Her blev hun d. 11. nov. vidne til, at en afdeling af den alsiske landbevæbnings kavaleri under anførsel af Hans Christian Andersen, møller på Hedemøllen ved Mommark, førte den suspenderede pastor Frederik Petersen, der under våbenstilstanden atter på egen hånd ville … sig i Notmark præstekald, igennem Sønderborg ned til færgen og lod ham sætte til den anden side. I Sønderborg kaldte man hende Lise, skønt hun almindelig er kaldet Lisbeth. Hen i nov. måned kom hun atter hjem og var hjemme en del af vinteren, indtil hun kort efter nytår 1849 kom op til Mad. Carstens på Augustenborg, der som enke efter apoteker Hans Carstens, endnu sad for apoteket og lod det bestyre ved en provisor Chr. Alb. Theodor Steimann af Kolding. Mad. Carstens tog tit ud, forblev ofte flere dage på Hartspring, hvor den ældste datter Kathrine var g. m. ejeren af denne gård Hr. Alexander Thomsen, og hvor det i denne tid gik meget lystigt til med mange officerer, som lå her og i omegnen i indkvartering. Elisabeth var da altid alene hjemme med den yngste datter Christiane, som var i en alder af 14 år og blev konfirmeret 1849 i foråret.
Den gang var også hendes brorsøn Peter Witske fra Hjortholm her i huset for at gå i skole i Augustenborg skole. Mad. Carstens skyndte sig med at få sin datter konfirmeret, da hun gerne ville have hende afsat til en dansk officer. Denne Christiane Carstens spillede siden en underlig rolle, og blev endelig 1867 i en fart g. m. en preuss. Pharmaceut, der lå i garnison på Augustenborg og fik frihed til at oprette et nyt apotek i Hannover. Mad Carstens havde en underlig menage, hun og provisoren spiste sammen, hvad der blev over fra bordet fik bagefter Elisabeth, Christiane og Peter Witske, der spiste for dem selv, og endelig gjorde Karlsen og pigen et tredje bord. Elisabeth var her ikke længe, dels blev hun ked af opholdet der i huset, og dels måtte hun hjem, da hun led af ophovnede fødder.
Hun kommer til Arreskov på Fyn 1849.
1849 til maj kom hun til Arreskov på Fyn, hos en forpagter Schwensen for at lære husholdning. Konen der var anset for at være en dygtig husmor og havde haft flere unge piger i huset, var en datter af kok Chr. Jakobsen, der i sin tid havde været ansat hos generalløjtnant Grev Ahlefeldt-Lauervig til Langeland og havde udgivet en bekendt kogebog, der har oplevet mange oplag. Men hun var lidt rå, heftig og opfarende og ikke bange for at lange sine lærlinge en ud ved øret, hun var heller ikke helt fri for at drikke. Elisabeth fik også engang af hende en ved øret. Det varede derfor ikke længe, førend hun længtes og var ked af opholdet der.
I begyndelsen gik det da hendes søster Christine, der var bleven gift i feb. 1849, lå i besøg hos sin mands familie, den gamle skibsbygger Jens Møller i Falsled. Hun kom da flere gange sammen med denne familie og skipper Storms i Faaborg, der sejlede med et af marinens skibe. En datter af Storm var husjomfru i det nærliggende Korinth kro med hvem hun undertiden kom sammen.
I aug. måned fik hun besøg af begge sine brødre, der gjorde rejsen over Fyn til Fredericia, for at se byen efter stormen 1849. De lå om natten i Arreskov, spadserede med hende over til Troldborg for at se den gamle herregård med sin smukke kirke og have og var inde i kroen hvor de lejede en vogn, der den følgende dag skulle køre dem til Odense. Her fik hun lov at følge med og kørte hen på eftermiddagen med denne tilbage til Arreskov. Siden længtes hun meget, vedblev i sine breve at hyle og klage over, hvor ondt hun havde det, og følgen deraf blev, at hun slap ud af sit fængsel til nov. 1849.
Hun var på Østerholm 1849-50.
I vinteren 1849-50 opholdt hun sig hos sin søster Anne på Østerholm. Overalt fandtes der indkvartering rundt omkring på hele Øen. På Lysholm lå kaptajn Rist en meget dygtig officer, men tillige meget livlig og morsom i familien. Han havde gene navne til husets damer: ”store og små madammer”, ”store og små jomfruer”, under benævnelsen store jomfru gik også Elisabeth, når hun ofte kom ud til Lysholm. På Østerholm lå løjtnant Chr. Møller, der straks 1848, da krigen brød ud, var gået ud af Odense skoles 7. klasse, gået frivillig med og kort efter blev gjort til officer. Foruden andre lå også her i egnen en løjtnant Wolff, der ikke var fri for at kure til Elisabeth, hvad han ikke mente noget med, da han også gjorde kur til andre unge piger, hvor han kom til at ligge i kvarter. For at more sig anstillede de unge officerer et par gange et slags bal, der stod hos enken Mad. Vogelsang på Østerholm, hvortil de indbød egnens piger, og hvor Elisabeth da også var med. På Bommerlund lå der en løjtnant Hansen, der var forlover med en frøken Sylajnow, en datter af borgmester Sylow i Korsør og en søster til den senere borgmester samme sted, der også den gang som frivillig var gået med i krigen og var bleven løjtnant. Løjtnant Hansen fik i foråret 1850 på en måneds tid sin forlovede herover i besøg, hun boede i aftægtshuset på Bommerlund, men dels for at adsprede hende og dels for hendes eget rygte, fik han Elisabeth til at tage i denne tid ud til Bommerlund for at være hende til selskab og opvartning. Hun var en rar, venlig og omgængelig dame, og Elisabeth havde det behageligt hos hende. I Notmark præstegård lå en løjtnant Wolff, en juridisk student, der siden blev amtsforvalter i Ærøskøbing. Med ham kørte de en dag ud til Arnkil, for at bese livet og skanserne derude. Han var livlig og forekommende og sang for dem hele vejen. Elisabeth morede sig godt på hele turen. Med frøken Sylow spadserede hun også ofte ud i skoven og ned til stranden.
Hun var i Sønderborg 1850-51.
Da blikkenslager M. Elley i Sønderborg blev i foråret 1850 forlovet med hendes søster Doris Knudsen og i juni måned blev gift med hende, tog Elisabeth nogen tid i forvejen ud til Sønderborg og holdt hus for ham, og efter at hendes søster var flyttet derud, blev hun hos dem, da de ingen pige holdt. Elisabeth var imidlertid vant til at gå lidt efter sit eget hoved og ikke fri for at ville … Hun og Elley, der var noget pedantisk og knaset til daglig, kunne ikke altid harmonere, da han var tysksindet, og hun holdt på den danske sag. Desuden mente Elley, at hun løb for ofte om til Hollænders og gik for tit ud. Dog tog han hende flere gange med på bal og til koncert. Dog havde hun jo bedre af at komme ud og få sig en plads.
Jomfru på Kegnæsgaard 1851-52.
Hun var i hans hus indtil maj 1851, da hun fik en plads som jomfru på Kegnæsgaard. På Kegnæsgaard var den gang Hans Klausen Andersen forpagter. Han havde fået gården i forpagtning efter sin far Jørgen Andersen og blev 1843 g. m. Anne Kathrine Vogtmann, en datter af kasserer J. Vogtmann på Augustenborg.
Hr. Andersen var noget rå og brutal, dog har han ikke vist sig således imod Elisabeth, hans kone derimod var en mild og venlig kvinde, der altid viste hende fortrolighed og holdt meget af hende. Om sommeren 1851, da jeg var hjemme i ferien, havde hun en dag besøg af begge sine brødre. I feb. 1852 havde de en dag selskab med alle forpagtere og enkelte andre mænd. Det gik gerne vildt og larmende til ved dette forpagtergilde, de drak en 16 flasker vin foruden en del punsch, 3 glas og … flasker lå på gulvet slået itu, og dette trængte til en ordentlig vask den følgende dag. Købmand Otzen på Augustenborg hældte Jessen på Majbølgaard et glas vin i lommen, hvorover Jessen blev vred og de kom op at skændes. Nogle år senere ved en lignende lejlighed, tog provst Høeck i Ketting et glas punsch og hældte uf over Jakobsens hoved fra Rumohrsgaard, idet han sagde: ”Jeg døber dig”. Herover blev Jakobsen vred og ytrede: ”det havde jeg mindst ventet af en mand som Dem, Hr. Provst”!
Hun havde om sommeren 1851 en slem arm, Mad. Andersen viste hende hen til en klog mand, og det hjalp. Da hun derfor en dag i efteråret var på Lysholm, hvor hendes svigerinde Marie var meget dårlig og brugte Dr. Nielsen i Jestrup, opfordrede Mad. Andersen hende til at gå til den samme mand for sin svigerinde, han godt kunne hjælpe uden at se patienten. Hendes svigerinde kom sig fra denne tid af, men om det var dette, der hjalp hende eller Dr. Nielsens kur, må stå hen. Dog var damerne på Lysholm også tilbøjelige til at tro, at det var den kloge mand, der havde hjulpet.
Mad. Andersens søster Agathe Vogtmann kom der undertiden flere dage i besøg. Hun var imidlertid en fjante, og Andersen drev temmelig kommers med hende. Mad. Andersen var temmelig svagelig og døde 1852 d. 24. dec., 38½ år gl. Elisabeth som dengang var kommen til Ketting, var oppe at se til hende tilligemed fru Bering et par dage, førend hun døde, over hvilket besøg hun blev meget glad. Efter at den gamle jomfru Anna Witske i et par år havde bestyret hans hus blev han igen 1855 g. m. frøken Sophie Høeck, en datter af provst Johannes Høeck i Ketting. I dette hus var Elisabeth i et år indtil maj 1852.
Hun var i Ketting kro 1852-57.
Hun kom derpå til Ketting kro til sin søster Anna, der var g. m. kromand Hans Jørgen Møller. Det var vel nok meningen, at hun skulle havde været der som en slags jomfru, der nærmest skulle gå i butikken og passe gæsterne op, og i begyndelsen holdt de også 2 piger foruden hende, hvad der nok kunne behøves, da der altid kom mange folk, og til enhver tid var nok at bestille. Men Møller som helst holdt sig borte fra den indvendige syssel og passede marken og den udvendige gerning, så helst, at arbejdet blev lavet med så få folk som muligt, og da derfor den ene pige til sidst blev afskaffet, måtte Elisabeth til at gå som pige, og det indvendige arbejde kom dobbelt til at hvile på hans kone og hende.
Det blev derfor en stram tjeneste for en lille løn. Møller var…, Anna let stødt for hovedet, og Elisabeth kort affejende og vant til at herske, derfor gav det tit vrøvl, hvad gerne er tilfældet, når man er iblandt sine egne: Det var ofte dans, hun kom meget ud iblandt bønderne, hvad der ikke var til hendes gavn. Ligesom Elley, da hun var i Sønderborg, arbejdede for, et parti mellem hende og en købmand Andersen, således søgte man nu i Ketting at få et parti i stand mellem hende og en parcellist Peter Nielsen på Kegnæs, hvilket jeg fik forpurret. Men det varede alligevel ikke længe, førend hun her blev ligesom de andre bønderpiger, forlovet hemmelig med en bondeknøs. Som sædvanlig klagede hun også her i sine breve idelig over det megen nattevågen, og det uophørlige jaskeri, som hun ikke godt kunne tåle i sine ben og i sit hoved. Hun led derfor af og til af ophovnede fødder og opholdt sig om vinteren 1853 i længere tid på Lysholm, for at være lidt i ro og komme til kræfter. Engang imellem tog hun til Sønderborg for at gå på bal eller til koncert med Elley, eller tog et par dage til Lysholm, Solbjerggaard eller Hagenbjerg for at søge lidt adspredelse, når det blev hende for trist i Ketting.
I juli 1855 gjorde hun med Grethe Frost en tur til København på en 8 dages tid for at bese deres mærkværdigheder. Det var netop lige kort efter, da jeg havde taget theol. eksamen, og stod i begreb med at forlade København. På hjemturen lå dampskibet over i Horsens, hvor vi om aftenen var i land. 1853 d. 28. marts en søndag aften havde de dans, men med et blev der en stor sjov, da fødselsveerne kom over hendes søster Anna, hun måtte i en fart bæres i en dyne over i det lille hus, der lå ved og tilhørte kroen. Her fødte hun kort efter sin ældste datter Margaretha Møller. Elisabeth mente, at den lille pige med tiden ville blive livlig og munter, da hun under sådanne omstændigheder blev født til verden.
Den følgende søndag mellem kl. 9-10 blev de meget forskrækkede, da skildvagten ved kirken kom og råbte, at der var ildebrand. Der var nemlig udstillet vagtposte ved kirken, da militæret på Øen havde taget Ketting kirketårn og kirke i disse år til oplagssted for krudt, hvilket forårsagede de til enhver tid stor uro blandt byens beboere og forstyrrede kirkegangen, da gudstjenesten i denne tid holdtes i skolen. De blev meget forskrækkede og troede, at der var ildebrand i byen og fare for kirken. Men da de kom herop, så de, at det var Gammelgaard, der brændte. Hr. forpagter Møller var netop den aften til konfirmationsgilde hos provst Høeck i Ketting.
Foruden andre baller holdt et sluttet selskab i marts 1854 her et fint bal, selskabet bestod af flere familier, der havde dannet en klub, til hvilken de skiftedes til at komme sammen én gang om ugen, Møllers på Gammelgaard, Keltings på Gundestrup, bager Thomsens på Augustenborg, provst Høecks i Ketting, Knudsens på Lysholm og Thomsens på Hartspring. Men foruden klubbens medlemmer var også andre familier indbudte, Andersens på Kegnæsgaard, Otzens på Augustenborg, møller Ahlmanns i Igenmølle, Vogelsangs på Solbjerggaard m.m. De fik fisk, kalve- og oksesteg og 3 slags kager. De holdt godt ud hele natten til om morgenen og følte sig meget tilfredse med den hele anretning og opvartning.
I dec. 1853 var hun med til Stine Livonis bryllup i Sønderborg, hvor Elley og Doris også var med. Det var et lille fint og muntert bryllup. De holdt ud til kl. 6 om morgenen. Gamle Livoni dansede ivrig, men jomfru Louise Schüler var ikke rigtig tilfreds, da alle hendes gamle veninder efterhånden blev madammer, men hun selv vedblev at være gammel jomfru. I dec. 1853 kom krudtet bort fra kirken, den var dog meget ramponeret og måtte først sættes i stand, førend den kunne tages i brug.
På Grøngrøft ved Aabenraa 1857.
Det var jo en stram plads i Ketting, hun led tit af stemmen for brystet, hovedpine og tykke ben, gik også for en lille løn, og var ikke heller et heldigt sted for hende, hun ønskede tit en anden plads, og en sådan forskaffede hendes ældste bror hende som jomfru på herregården Grøngrøft i Feldsted sogn ved Aabenraa. Den tilhørte Hr. Bachmann, der var g. m. en dame fra Hamborg. De førte et temmelig fint hus. Der var meget at bestille, navnlig med fin vask og strygning, da familien ofte var på rejser eller hjemme tit havde fremmede i besøg. I øvrigt var de vel fornøjede med hende.
Gundestrup var bleven solgt 1857, og forpagter Kelting havde på 4 år fået Graasten i forpagtning af regeringen. Dels for at besøge Keltings på Graasten og dels for at besøge Elisabeth på Grøngrøft, hvor familien på denne tid var på rejse til Hamborg, kørte vognen en dag fra Lysholm med min bror, hans kone og mig derover, hvor vi da først tog til Grøngrøft, traf Elisabeth og beså os omkring i haven og på gården, hvorpå hun fulgte med til Graasten, hvorfra hun om aftenen spadserede tilbage, og vi andre forblev natten over.
Hun bliver gift med Mads Davidsen 1857.
Imidlertid anede vi ikke, at hun kort efter måtte sige sin kondition af, tog til boelsmand Mads Davidsen på Blæsborg Mark, med søn af samme navn, hun hemmelig havde været forlovet, løste kongebrev og blev i stilhed ægtet til ham 1857 d. 23. aug. Provst Høeck viede dem i huset. Det ville vist nok have været bedre for hende, om hun i sin tid var bleven på Kegnæsgaard og have tjent pænere familier, og havde undgået at komme til Ketting kro, hvor hun kom alt for meget i berøring med bønderfolk, hvilket fik en afgørende indflydelse på hendes livs senere skæbne. Havde hun holdt sig pæn og tro i pænere stillinger, havde hun måske kunnet gøre en anden og bedre lykke i verden; thi hun kunne godt udføre sit arbejde og udfylde sin plads. Hendes forskellige herskaber var godt tilfredse med hende. Men hun ville helst være iblandt sine egne og ikke iblandt fremmede. Hun var straks ked af sit ophold iblandt dem, hun var for meget hjemmefødning. Derfor var det hendes egen skyld at hun kom til Ketting, og hendes egen skyld, at det gik hende således.
Mads Davidsen var en søn af boelsmand, Mads Davidsen og hustru Anne Kathrine Grav fra Sebbelevmark og født 1832 d. 16. juli. Han var den yngste af deres børn. Hans ældre søskende havde alle gået i Sebbelev skole hos skolelærer Boisen, men da den ældste søster Margrethe blev g. m. skolelærer H.P. Klein i Ketting, gik han i Ketting skole og blev her 1847 konfirmeret af provsten Johannes Høeck. Derefter blev han i hjemmet. Hans ældste bror Andreas Davidsen fik siden boelet og blev g .m. Anna Marie Elley af bro, den anden Jørgen Davidsen var g. m. Lovise Schøndorff af Bro og havde først Humbæk og siden Nordborg mølle i forpagtning, men de døde tidlig bort fra børn, der siden også døde. Hans søster Anne Marie Davidsen blev g. m. Carl Schønberg af Bro, der bosatte sig som garver i Sønderborg. De stod sig godt til en tid, men senere gik det tilbage for dem. En kort tid ejede han en boelsparcel i Bro, som de atter måtte sælge.
Hun opholdt sig på Sebbelevmark 1857-61.
De gamle Davidsens var meget brave og agtværdige folk, konen især var en sjælden vakker og retsindig kone, de viste sig altid meget gode og kærlige imod hende, og hendes mand var også meget omhyggelig for hende. Da hun holdt barnedåb og barselgilde for sin lille datter, var hendes søskende indbudte derud, de forærede hende da lidt sølvtøj, der kunne betragtes som en slags brudegave, den gamle præst i Hagenbjerg sendte hende en pengegave, hvorfor hun ligeledes anskaffede sig noget sølvtøj. Senere tog de med familien på Lysholm en dag om til Hagenbjerg, da de vidste sig fri for andre fremmede der. Hun var vel lidt benovet for, hvorledes han ville tage imod dem; men han var i godt humør den dag og tog vel imod dem, og således kom alt igen i den gamle gænge.
Hun forblev i dette hus i 4 år. De tænkte jo nok på at købe noget, men alting var dyrt, derfor så de tiden lidt an. Hun gjorde sig nok gode venner med boelsmand, Jørgen Bromands kone Anne Marie Bromand, født Matthiesen i Sebbelev, der ingen børn havde og sad inde med 2 boel i denne by, men om hun også måske ved lejlighed kan have slået på, ”at hun havde ret til at gøre med sit eget hvad hun ville”, så er kvindsind dog i længden ikke at stole på. Dog lovede hun altid at låne dem penge, når de ville købe, hvad hun også siden holdt. Imidlertid hængte møller Pyrcksen på Blæsborg ved kløerne, han var syg for at sælge, og en gang ved lejlighed kom de til at handle om ejendommen, og i foråret 1861 købte de da af denne mand Blæsborg Mølle for 18.000 rbdl.
Blæsborg Mølle tilhørte forhen Hertugen.
Blæsborg Mølle havde tidligere tilhørt Hertugen af Augustenborg, der lod den forpagte ud på visse år ad gangen. Da hans ejendomme på Als og Sundeved 1852 blev overdragne til den danske regering, solgte denne efterhånden hans ejendomme, og således blev også Blæsborg Mølle 1853 solgt til Hr. Pyrcksen, der var fra Tønderegnen, men blev g. m. postfører Niels Ohlsens ældste datter Agnete i Sønderborg. Han satte sig imidlertid snart i stor gæld, konen forstod sig slet ikke på husholdningen, var rut og lod sine piger råde. Når pigerne bagte æbleskiver, stod sirupskrukken altid ved siden af, der opvartedes meget med et glas grok, men glasset var altid halvt fuldt af strøsukker, hvad mad der blev tilovers, kyledes i svinetønden. Svendene på møllen maltede på egen hånd.
Han begyndte straks med at nedrive den gamle stubmølle og opførte igen en stor, muret hollandsk mølle, der kostede betydeligt. Våningshuset der dengang lå ved vejen, brændte 1858, og nu nøjedes han med at opføre et hus længere tilbage til stald og lade, i hvilket han foreløbig indrettede i enden en lille beboelseslejlighed, i håb om med tiden at kunne bygge et særskilt våningshus. Nu blev han imidlertid nødt til at sælge, da det faldt svært for ham til sidst at rejse nye lån.
De købte Blæsborgmølle 1861.
Til april 1861 overtog de den nye ejendom, det var let at flytte, da den lå så nær ved. Til møllen hørte blot 3 tdr. land, den mark, hvor stedet lå. 18.000 rbdl var vistnok en temmelig høj sum for et sådant sted, men ejendommene i det hele stod den gang højt i pris. Men det var jo også en stor anseelig og ganske ny mølle, den ville i de første år ikke trænge til videre reparation, desuden lå den i et godt distrikt og var et nærsomt sted, når det blev passet godt. Endnu var der ikke indført næringsfrihed, mølleprivilegierne stod ved magt, og altså var der for det første ikke noget at frygte fra den side. Regeringen lovede at lade sine penge stå på første prioritet, og de private kreditorer lovede det samme, dog ville det altid være en vanskelighed i fremtiden, når folk sagde deres penge op, da altid straks at rejse et nyt lån. En ulempe var det, at der ikke var bygget et egentligt våningshus, derfor var det en meget lille og indskrænket lejlighed, som de for det første måtte nøjes med, de gjorde flere gange om i lejligheden og fik den da lidt bedre indrettet. Den største behagelighed var det, at de blev boende på Øen, i nærheden af deres venner og bekendte, især var det jo ganske nær hos hans nærmeste slægt, da de så at sige blev naboer til hans fødested, hvor hans gamle forældre nu trak på aftægt, og hans bror Andreas tog imod gården. Det var jo ikke blot en behagelighed, men ved mange lejligheder kunne de jo ofte vise hverandre gensidige tjenester.
Det går godt frem i en tid.
De første 10-12 år gik det godt. Folk begyndte stærkt at lægge sig efter mejeriet og at …. deres kreaturer, derfor gav det meget at bestille, Augustenborg med Herregård, Sebbelev, Ketting og Bro, foruden Gundestrup og Rumohrsgaard søgte til dem, den bedste kunde og den, der altid har vist dem megen velvilje var bager Thomsen på Augustenborg. Der var ingen fransk sigte i møllen, og derfor var han i længere tid nødt til at tage sit hvedemel fra Sønderborg, på hans opfordring anskaffede de til sidst de nødvendige apparater til også at male hvedemel, og fra den tid af har de bestandig haft alt hans betydelige maleri. Der var vel af og til tale om, at købmand Otzen på Augustenborg ville bygge en mølle der, men det blev aldrig til noget.
Da de nu begge var meget arbejdsomme og påpassende folk, gik det godt, og de betalte årlig betydeligt af på deres gæld, og de havde god kredit iblandt folk, da de passede på at betale renterne til rette tid. Da han skulle holde 2 heste, var det en ulempe, at der var så lidt jord til stedet, tilmed da de holdt 2 køer, han havde derfor i en del år en mark til leje på Sebbelevmark der tilhørte skolelærerkaldet i denne by, og en anden lige over det såkaldte hus ”Trekanten”, der tilhørte boelsmand, Chr. Jepsen i Bro. Det var ikke let at få jord at købe, der lå dem belejlig. Imidlertid tilbød sig en lejlighed, som de ikke kunne gå fra sig. Da Chr. Jepsens svigerfar, boelsmand Hans Klausen i Kettinghav solgte og flyttede til Jylland, hvor han atter havde købt, fik Chr. Jepsen også lyst til at sælge. Der var først tale om, at mølleren og hans svoger kromand Hans Jørgen Møller i Ketting havde i sinde i forening at købe dette boel i Bro og så bagefter havde delt det; men det blev ved snak. Imidlertid meldte sig en køber, A. Poulsen af Adserballe, men da boelet blev ham for dyrt, forhørte han hos mølleren, om han ville bagefter købe en del af den nærmeste jord; thi det hele areal kunne han ikke binde an med. Mølleren sagde hertil ja.
Han køber jord til stedet.
Men i stedet for at stille den betingelse, at de ville købe boelet i samling og bagefter dele det, eller at mølleren skulle have det areal, han ville have for en sum, der svarede forholdsmæssig til den hele købesum, forsømte han dette, og lod Poulsen købe boelet uden forud at stille betingelser, i tillid til, at han ikke skulle give mere derfor end i forhold til den samlede sum. Men da Poulsen havde købt, tilbød han ham at få 15. tdr. land fra boelet i umiddelbar nærhed ved møllen, em forlangte for dette areal 7000 rdl.. Mølleren kunne ikke lade lejligheden gå bort, ville han have jord til stedet, kunne han aldrig få den billigere; men han bar sig forkert ad. Han købte da jorden og således havde han nu et areal på 18 tdr. land til sit sted. Han holdt nu 2 heste og 6-7 køer. Han udvidede laden imod nord, købte få år efter et lille skur af Schwerdfiger? på Rumohrsgaard, der havde stået ved vandmøllen i Lillemølle, i hvilken han indrettede en hestemølle til at male boghvede på. En lille have anlagde han i den tilkøbte jord lige østen for huset. I nogle år solgte de deres mælk til Rumohrsgaard, siden blev de andelshavere i et nyt i Ketting 1888 oprettet andelsmejeri.
Han bygger et nyt hus 187?.
Det er allerede omtalt, at de havde en meget indskrænket lejlighed, som de flere gange gjorde om i. Men hvad der var værre, var dette, at huset var fuldt af svamp, den havde ikke blot fortæret gulvet og begyndte at løbe op i træværket i huset, men den filtrede sig også ind mellem stenene i muren og gjorde væggene løse. Han blev derfor nødsaget til at opføre et nyt stuehus, som blev en fortsættelse af laden. Det hele hus blev teglhængt. Han fik derved en god og smuk og dertil bekvem lejlighed, med kælder, men det kostede ikke lidt. En fejl, som nærmest må lægges murermester Hans Gudemoes af Ketting til last, var, at det ikke blev ordentligt belagt i grunden med rør, opført med hule vægge, og at man brugte adskilligt af det gamle hus, hvad der kunne bruges. Thi alt burde være brugt, hvad der kunne forebygge den skadelige svamp. Der hengik derfor ikke lang tid førend den atter brød løs, og nu måtte han foretage en ny kostbar reparation, idet gulvene flere steder måtte tages op, og et andet underlag skaffes til veje.
De var dansksindede.
De var begge som deres familier dansksindede, derfor stemte han altid på de danske kandidater, når der skulle vælges til den tyske rigsdag eller til den preussiske Landdag. Han fik også flere tillidshverv, således var han i flere år valgt til kirkeældste for Ketting sogn og i en række af år var han valgt til valgmand og kom således med til Graasten for at vælge en deputeret til det preussiske Deputeretkammer, hvilket i de tidligere år plejede at være Hr. Nikolai Ahlmann og senere Hr. Gårdejer Hans Lassen af Lysabild. Da det tysksindede parti senere udøvede et stærkt valgtryk og truede med at ville søge til en anden mølle, hvilket de også overtalte Hr. Kaufmann til Augustenborg Ladegaard til at gøre, så afholdt han sig i de senere år fra at stemme. Kaufmann lod i nogle år male i Igenmølle, men blev dog til sidst ked af at køre den lange vej. Bager Thomsen ville dog ikke høre efter, men vedblev at unde dem sin næring.
Det gik lidt mere stramt i de senere år.
Det gik ikke så godt i de senere som i de første år. Med den preussiske forfatnings indførelse, kom også næringsfriheden. Det var til skade for møllerne, enhver kunne nu bygge en mølle, derved tabte deres ejendomme i værdi. Et interessentskab lod Ketting-Hav udtørre, de lagde en kværn ind i den opførte mølle, hvorved en ny vandmølle i deres nærhed opstod. Skønt den lå i en udkant, og manden ikke duede noget, da han var forfalden, så gjorde han dem dog afbræk, han satte malepengene ned, lod sin vogn køre omkring og nødte dem til at gøre det samme. Kornpriserne gik ned, folk begyndte at indskrænke sig, og lod ikke så meget male. Det tyske valgtryk drog også for en tid flere gæster fra dem. Det tilkøbte land og byggeriet havde forøget gælden og de årlige renter. Skatterne og brandpengene såvel som folkelønnen forøgedes, og møllen trængte efterhånden til betydelige reparationer, hvad de ikke havde haft i de tidligere år. Flere gange led den betydelig skade i stærke storme. Således det ene med det andet, og trykket blev altid føleligere.
Hun var med på den store tur til København 1865.
Elisabeth var tilligemed sin lille søster Anna med på den store sønderjyske tur til København 1865. De fik logi hos en urtekræmmer i Vestregade, en meget pæn familie, der viste dem al mulig gæstfrihed. 1868 var hun og hendes mand med på en anden lysttur til Svendborg. Ligeledes var hun og han med til den store Landmandsforsamling og dyrskue i Haderslev, ved hvilken lejlighed de besøgte flere af hans familie i denne egn.
En uhyggelig begivenhed 1879.
1879 til drog sig en uhyggelig begivenhed. Deres ældste datter konditionerede som jomfru i bager Thomsens hus på Augustenborg. Her syntes en bagersvend godt om hende. Han var fra Bayern, var katolik og lod til at være forstyrret i hovedet. Det skulle man antage, da han flere gange viste hende en pistol og truede med at skyde sig, hvis hun ikke sagde ja. Han henvendte sig til hendes forældre, men som naturligt var, ville de ikke give deres minde dertil, da han dels var dem helt fremmed og ubekendt, og dels var katolsk af religion. De tog nu deres datter hjem, men desuagtet vedblev han at bestorme deres hus med sit overhæng, uden at det hjalp ham noget.
En aften kom deres nabokone Anne Marie Thomsen ind med et brev fra ham og ytrede, at han truede med at skyde sig selv, når de ikke gav ham et gunstigt svar. Min søster var alene hjemme og nægtede at tage imod brevet, da de så tit havde sagt ham deres mening. Denne kone bragte ham derpå brevet tilbage med den besked, at det ikke blev modtaget. Kort efter hørtes et skud nede på vejen op til møllen og han lå død på stedet. Han blev straks bragt op og lagt ind i loen, hvorpå der afgik bud til Augustenborg om at lade ham syne og afhente. Det havde været rigtigere, at hun havde taget ham ind i huset, og …..dem, som fortænkte hende deri. Men den øjeblikkelige forvirring, og skrækken for, at han atter skulle komme til live og blive liggende syg i deres hus bevirkede dette. Rimeligvis har det måske været hans hensigt blot at såre sig selv for at sætte skræk i dem og således tvinge dem til at gå ind på hans forlangende. Det var for dem en meget uhyggelig begivenhed som de i lang tid ikke havde godt ved at glemme.
Han kom engang slemt af sted.
En gang, da Mads Davidsen var kørt efter tømmer i Sønderborg til en reparation ved møllen, gled noget af tømmeret af, hvorved hestene blev sky, og han selv faldt og stødte sig slemt, hvoraf han bagefter led længe. Dog kom hestene ikke til skade, og han selv efter nogen tids forløb forvandt igen stødet.
Deres forhold til de gamle på boelet.
Så længe hans gamle forældre levede, havde de det rart med dem, de gik undertiden derover i skumringen og passiarede en times tid med dem. Elisabeth var også ved enhver lejlighed meget opmærksom imod dem, hvorfor de til enhver tid holdt meget af hende. Den gamle Mads Davidsen døde først, og et års tid efter døde hans kone. Med hans bror og kone holdt de også altid god omgang.
Hans bror Andreas Davidsen døde 1885.
1885 fik hans bror Andreas brystsyge og lå længe. Til samme tid fik mølleren gulsot og var meget svag hele sommeren. Da hans bror ingen børn havde, var det hans kone meget om at gøre, at han skulle gøre testamente. Skønt han så ofte havde sagt til sin bror mølleren, at det en gang efter begges død skulle gå til lige deling mellem deres arvinger på begge sider, og at stedet skulle gå til hans side, så fik hans kone en dag præsten Hr. pastor Møller i Ketting derud for at opsætte testamentet. Hun havde valgt en dag da manden var meget svag og halv lå uden bevidsthed, og hun tillod ingen i det tidspunkt at komme ind til ham. Hun fik da testamentet stilet således, at den længstlevende af dem skulle have det hele efterladenskab, så at hun efter al rimelighed ville være gået af med stedet og det hele boskab. Andreas vidste slet ikke af, hvad han var gået ind på. Hvor svag mølleren ned var, så ilede han dog straks, så snart de fik et nys om, hvad der var sket, over til sin bror, der atter bedrede sig lidt og igen fik sin samling, og forklarede ham hvad der var sket. Han vidste ikke andet end at testamentet var bleven affattet således, som det altid havde været hans mening, han blev derfor meget vred, og lod præsten atter hente og skrive testamentet om i en ny form. Nu fik konen lov til at sidde for stedet så længe hun ville. Men når de begge var døde, skulle stedet tilfalde hans familie, og den øvrige formue deles i 2 lige partier. Anderledes ville han ikke gøre det, han ville ikke lade stedet gå til hendes familie; thi da hun tidligere havde været svag, og han da ofte havde opfordret hende til at gøre testamente, havde hun aldrig været at formå dertil. Kort efter døde han, men med hans enke blev forståelsen fra den tid af ikke god. Det skrevne i siden.
De senere år var hun om vinteren på Krumstrup på Fyn hos sin datter Christine og om sommeren på Als. Fra 1908 i efteråret flyttede hun til sin datter Kathrine, der konditionerede på Nørreherredshus på Nordborg. Ved et fald engang forvred hun sin ene fod, gigt satte sig i benene, og hun havde svært ved at gå. Hun døde her på Nordborg 1910, 77 år gl. og blev begravet tirsdag d. 8. feb. på Ketting kirkegård. S.VIII.118.
Møller Mads Davidsen døde 1885.
Hen på sommeren kom mølleren igen lidt til kræfter, gik oppe og syslede med lidt arbejde, men han så dog meget svag ud, og hans hår var næsten blevet rødt. Det varede dog ikke længe førend han atter måtte til sengs og 1885 d. 24. sept. en tirsdag døde møller Mads Davidsen på Blæsborg af gulsot og kræft i leveren, 53 år gl. Han var en stille og meget brav og skikkelig mand. Hun blev ved at sidde for stedet efter hans død.
De havde følgende børn.
1). Christine Margaretha Davidsen, alm. kaldet Ditte, er født 1857 d. 23. okt. på Sebbelevmark. Hun blev døbt i Ketting kirke den første søndag i dec. og holdt over dåben af sin mors søster Mad. Anne Christine Møller i Ketting. Faddere, Knudsen til Lysholm og Mad. Anne Marie Schøndorf i Sønderborg, ungkarl Andreas Davidsen i Sebbelev og hans kæreste Anne Marie Elley af Bro. De første år tilbragte hun på boelet indtil hun i en alder af 4 år fulgte med sine forældre da de købte Blæsborg mølle. Hun gik ned til Krumom for at lære at læse hos Mad Bilt, hvis mand havde været lakaj hos den gamle enkehertuginde Louise Augusta på Augustenborg. Siden kom hun i Ketting skole og de 2 sidste år gik hun i Augustenborg skole. Hun gik til konfirmationsforberedelse hos sin onkel pastor Chr. Knudsen på Avernakø og blev konfirmeret søndag efter påske d. 20. april, hvorefter hun blev et par år på Avernakø.
1877-78 var hun i huset hos …. i Igenmølle for at lære husholdning, hvilken familie holdt meget af hende og gerne havde beholdt hende; men da bager, Thomsens forlangte hende som jomfru, kom hun derhen, hvor hun var et år 1878-79. Herfra kom hun hjem og har siden den tid været i hjemmet, hvor hun har været sin mors tro støtte ved arbejdet. I flere år var hun forlovet med boelsarving N. Christensen Nielsen af Hørup, der atter hævede forbindelsen, da han fandt ud af at hun ikke havde penge, som han vel havde formodet. Siden blev hun forlovet med Rasmus Steensen af Fyn, der tjente som møllersvend hos dem. 1888 d. 14. nov. blev de ægteviede i Odense, hvor de bor, da han har arbejde hos sin bror, der er bestyrer af en Damp- Oliemølle i denne by.
2). Anne Johanne Kathrine Davidsen er født 1862 d. 14. nov. på Blæsborg mølle, og blev døbt i Ketting kirke søndag mellem jul og nytår Hun blev holden over dåben af sin tante Anne Marie Davidsen, født Elley på Sebbelevmark. Faddere, kapellan Chr. Knudsen i Guderup og jomfru Chr. Marg. Sophie Frost i Hagenbjerg. Hun lærte at læse hos Mad. Bilt på Krumom, kom derpå i Ketting skole, hvor hun blev konfirmeret 1877 til forår.
Derefter var hun et års tid i huset hos præsten på Avernakø, 2 år hos sin farbror boelsmand Andreas Davidsen på Sebbelevmark, et år hos Mad. Løeck på Augustenborg, var hos økonoma ved kvindeseminariet, for at lære husholdning. Hun skattede hende meget som en tro og pålidelig pige. I Ketting kro hos Hr. Petersen var hun i 2 år og hen ved 2 år hos dennes far gårdmand, Andreas Petersen på Langdel for at bestyre hans hus. Til nov. 1888 kom hun hjem da hendes søster blev gift.
1). Johan Peter Knudsen Davidsen, født 1866 d. 20. marts, var et meget svagt barn og døde 1867.
2). Johan Peter Davidsen, født 1869 d. 4. febr. Han gik først i skole hos Mad. Bilt og kom derpå i Augustenborg skole. 1883 blev han konfirmeret i Ketting kirke. Derefter har han lært mølleriet i hjemmet, hvor han hidtil er forblevet.
3).Mads Davidsen er født 1875 d. 14. jan. på Blæsborg mølle. Han gik i Ketting skole og blev konfirmeret 1889 i april, hvorefter han kom til en gårdm. Knudsen i Hunderup ved Odense.
|
