§ 28 fortsat S. 68 – 84
Et brev fra min mor til den gamle Johan Peter Knudsen på Lysholm 1829.
Adr. Til Herr. P. Knutzen på Lysholm.
Kære onkel.
De være hjertelig takket for den store tjeneste, De gjorde os med 50 rdl. De kan og være helligt forsikret om, at jeg ved enhver lejlighed, der bydes mig, vil vise mig som Deres taknemmelige datter. De må ikke blive fortrydelig, fordi jeg allerede igen så tidlig sender bud om mere, men for at få den strenge mand tilfredsstillet, måtte jeg se at få det sidste i penge, så snart som muligt. Da her skal De være sikker på Deres penge, så snart det er solgt. Jeg forbliver med mange kærlige hilsener til Dem og gode tante. Deres oprigtige C. M. Knutzen
M. Elisabeth Knudsen kom til Lysholm 1830.
1830 i foråret blev den ældste datter Elisabeth konfirmeret, hvorpå hun kom ned til Lysholm for at gå sin tante til hånde og gå med i husholdningen. Hun var her i 2 år. Samme år kom også hendes lille søster Christine i en alder af 5 år til Lysholm, hvor hun bestandig blev som en datter af huset.
2) Et brev fra vor mor til den gamle tante på Lysholm fra 1830.
Adr. Til Madamme A. Knutzen på Lysholm
Min kære tante.
Hermed gode Eickens modtager De 2 skæppe hørfrø, tillige også vores …… som De er så god at forvare til næste uge, så kommer jeg selv ned for at gøre redelighed med min gode onkel for flæsket. Deres tvisttøj er hos Krog for at blive presset, og kan vist afhentes i morgen. Gode tante! Jeg havde en inderlig bøn til Dem, om det ikke var muligt at overtale gode onkel til at låne os 3 tdr. rug til vi får høstet, …vi jo fået i efteråret, og hvad forskel der da er på prisen, skal af mig til al takst blive godtgjort; skulle De have nogen ubehagelighed deraf, da er det langt fra, at jeg vil formå Dem dertil. Ifald De ville unde Christine den fornøjelse at komme til marked, kunne hun gerne køre med Eickens i aften. Når onkel er så barmhjertig at opfylde mit ønske, var det muligt, at De sendte os en med i aften, ellers skriver Elisabeth mig dog Deres svar derpå. Lev vel og vær kærlig hilset fra os alle store og små.
Deres til døden tro og sande datter C. M. Knutzen
3) Et brev fra vor mor til sin datter Marie Elisabeth Knudsen på Lysholm fra 1830.
Adr. Til Maria Elisabeth Knutzen på Lysholm
Gode kære datter!
Hermed Anne Marie sender jeg din hat og ønsker, at den måtte være efter dit hoved og ønske. Den koster 4 .. med alt, ifald at din gode onkel har givet dig penge nu igen, er du nok så god for det første selv at betale den; om Gud kun vil skænke mig sundhed, skal du nok herefter få dine specier igen til al tak. Vil du hilse min kære tante og bede hende, at hun har den godhed at bede onkel om tålmodighed med pengene for flæsket en 14 dage; thi jeg har købt mig 8 halvtønder smør, som jeg nok kan tjene noget på, når jeg nu kan igen slippe det snart. Vil du sende mig din blårtvist kjole, som du ikke kan bruge, og om du synes, at du ville have mørkere bomuldstøj for det, du købte hos Jakob, må du sende det og nu, så vil jeg bytte det; thi jeg frygter for, at det ikke er ægte. Jeg har haft brev fra tante på Ærø, og Gud hjælpe dog vores gode onkel. Han er i denne tid meget syg, jeg er meget urolig for ham, han er dog så god. Lev vel og glæd mig stedse ved en god opførsel.
Din tro mor C.M.K.
Knud Knudsen kom til Tranderup 1829.
1829 kom hendes ældste søn Knud Knudsen i en alder af 10 år i huset hos sin gamle onkel præsten, Jørgen Knudsen i Tranderup på Ærø, hvor han forblev i 5 år. I den tid modtog han flere breve fra sin mor og søskende, som også her indføres.
4) Et brev fra vor mor til sin søn Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1830.
Adr. Til Knud Knudsen i Tranderup
Min kære søn!
Meget gerne havde jeg fornøjer eder, i denne tid med et besøg, men det er mig virkelig ganske umulig, men vil Gud, at vi lever og har sundheden i foråret, så er det ganske bestemt, at jeg med nogle af dine søskende kommer over til eder. Lad mig nu se min gode søn, at du i fremtiden, som du hidindtil gør dig mere og mere elsket, ved en god opførsel, ved lydighed og orden, både hjemme som og i skolen, og frem for alting ved at blive dyden og sandheden tro, hade løgnen og falskhed; thi ligeså stor belønning du vil høste ved dyderne, ligeså stor straf følger også af laster.
Du hilses og takkes mange gange fra alle dine gode søskende for sidste gang, og de lover at gengælde dig i fremtiden så snart de har lejlighed dertil. Skriv mig nu et brev med manden tilbage og spar ikke men et godt langt. Vil du bede tante fra mig om at overlevere mig så mange pund uld som muligt. Pengene vil jeg til al takke sende så snart jeg har lejlighed. Charlotte er der på nærværende tid ingen at få af; thi Løs har rent mislykkes. Lev nu vel og vær kærligt hilset fra din gode far og fra
Din til døden tro og sande mor C.M. Knutzen
5) Et brev fra Maria Elisabeth Knudsen til sin bror Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1830 Ketting d. 6. feb.1830
Min allerkæreste bror!
Jeg er inderlig bedrøvet over kære bror! At vi ikke kan dele glæde med hverandre og fornøje os i hverandres nærværelse. Dog må vi tilfredsstille os; thi du har det måske bedre hos gode onkel, end dine forældre kunne byde dig. Nu er tiden snart forhånden, at jeg skal konfirmeres, hver dag og hvert øjeblik nærmer sig denne højtidsdag. Vor gode mor har nylig været til Hartspring og besøgt din tante, onkel og deres børn. De bede at hilse dig mange gange. De glæder sig ved at få dig at se i sommerens tid. Jeg har meget nyt at fortælle dig, men det bliver alt for kedsommeligt at skrive. Din lille bror Christian kan sige alt hvad han vil, og du vil falde i forundring når du ser ham. Jeg længes meget efter ar se dig, dog håber jeg at se dig sund. Flittig hilsen fra dine forældre og søskende, fra din gode veninde Anne Jenses og selv være du hilset fra
Din dig inderlig elskende søster Maria Elisabeth Knudsen. Hils gode tante og onkel og lille Maria fra mig, mine forældre og søskende.
6) Et brev fra Anne Christine Knudsen til sin bror Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1830.
Ketting d. 6. feb. 1830.
Min elskede bror!
Da den gode lejlighed bydes med min onkel fra Nordborg, at meddele dig et par ord til min gode bror! Så vil jeg benytte den. Jeg kan aldrig forglemme de mange glæder og behageligheder vi som søskende har nydt sammen. Jeg længes meget efter at tale med dig, da jeg ikke har set dig i så lang tid, men Gud kan mage det så, at jeg kan se dig i sommeren. Vores gode mor havde meget ondt ved at forglemme dig; thi hun savner dig ved små sysler. Vores søster Elisabeth skal ned på Lysholm til vores gode tante og onkel. Den gamle gode Mine er syg, hun spørger meget tit efter dig; hun var meget bedrøvet i førstningen du kom bort. Vores gode jomfru Lyeboes mor er gået over til evigheden. Lille Doris og Christine er meget fornøjet over de smukke billeder og ved ikke, hvad godt de skulle gengælde dig det. Jeg har været forrejst i nytår, jeg har været på Nordborg for selskab ved vores lille kusine Grethe. Vores gode onkel på Hartspring og den lille Thomas har været meget syg i en lang tid, og befinde sig endnu ikke vel. Du hilses meget flittig fra din skolelærer, fra dine forældre og søskende, dog hilses du mest fra. Din tro søster Anne Christine Knudsen.
Hils onkel og tante og lille Maria fra mig.
7) Et brev fra Christine Margrethe Knudsen til sin søn Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1830.
Min kære søn!
Med største fornøjelse har din gode far og jeg erfaret af din gode onkels brev, så også af Hans Dirks, at du er sund og vel tilfreds, og hvad der inderlig fornøjer os, at dine elskværdige plejeforældre er tilfredse med dig. Gid vi stedse i fremtid altid må erfare det! Stræb min gode søn, så meget det er dig muligt at gøre dig elsket, både hjemme ved en god opførsel og i skolen ved flid og orden, og gør hver aften regnskab med dig selv over dit dags forhold, og kan du da være fornøjet ved at eftertænke hvad du har gjort, vil du mere og mere forfremmes i det gode og ved sligt et forhold vil du se, at du selv vil høste rige frugter i fremtiden og dine forældre den største fornøjelse. Glem aldrig de gode formaninger, jeg gav dig i den sidste tid, du var omkring mig. En tegnebog skal du gerne få til sommer. Vil Gud, kommer jeg selv over.
Hils din elskværdige onkel og tante fra Din sande mor Chr. M. Knutzen.
Nr. 5. 6. og 7. fandtes i et brev, der kom over med Nik. E. Frost på Nordborg.
Adr. Til Knudt Knutzen adr. S.V. Her. Pastor J. Knutzen
Et brev fra Dorothea Maria Knudsen til sin bror Knud Knudsen i Tranderup præstegård 1830.
Min kære bror!
Jeg vil skrive til dig og lade dig vide, at jeg er gudskelov frisk og sund, og at du vil lade mig vide, hvordan I har det. Lille bror Christian har været syg, men nu er han dog bedre tilfreds. Og vores forældre og vore søskende er også godt i stand. Og at du vil snart komme over til os og tage tante, onkel og Maria med dig. Hils tante, onkel, Knudde og Maria. Og i to kommer så skal det glæde os og i skulle få megen fornøjelse. Christine er bestandig på Lysholm. Gode, gode bror! lad mig dog vide, hvordan I har det og vores morbror er gudskelov kommen tilbage. Kom dog over til os. Hils mange gange alle fra mig. Og farbror og moster er rask, og han kan ikke meget godt se, da han har noget skade ved sit syn. Men nu er Christine dernede, så er han dog muntrere, som når han sidder stille, da bliver tiden ham så lang.
Du hilses mange gange fra Din søster Dorthea Knutzen.
Adr. til Knud Knudsen i Tranderup på Ærø.
Et brev fra Anne Christine Knudsen til sin bror Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1831.
Ketting d. 24. marts 1831.
Min elskede bror!
Jeg vil i dag tage fat på pennen og tilmelde dig en lille skrivelse, da der er så god en lejlighed til Ærø med pastor Møller (Katecheten i Ærøskøbing) Jeg længes meget efter dig, min gode bror! Fordi vi ikke kan komme til at se hverandre. Lyd altid onkel og tante i alle dine forretninger som de foresatte dig og vær villig til at gøre dem tjeneste i alle ting, vær også fredsommelig i alle ting og vis fredsommelighed i dit foretagende. Jesus priste dem salige, som stifte fred; thi de skulle kaldes Guds børn. Vær også flittig, ordentlig, opmærksom i skolen og lad religionsundervisningen være dig hellig. Doris har også villet medføre en lille skrivelse til dig, den er ikke så fuldstændig, men et bevis på kærlighed til dig. Skriv du mig også til engang og lad det ikke gå dig af tanken. Mit brev ender jeg med denne ringe skrivelse. Jeg ønsker eder alle sundhed og helbred og et langt liv. Hils gode onkel, tante og Maria mange gange fra mine forældre, mine søskende og mig. Jeg ønsker dig en fornøjelig sommer. Lev fornøjet og vel.
Din inderlig elskende søster Anne Christine Knudsen.
10) Brev fra Christine Margaretha Knudsen til sin søn Knud Knudsen i Tranderup fra 1831.
Min kære søn!
Da der gives så meget papir her tilovers hos Anna, kan jeg ikke undlade uden at skrive dig et par linier til. Hvorfor har du dog ikke, gode Knudde, glædet os i den lange vinter med brev, havde du bedet den gode onkel, når han skrev til os, fik du sikkert altid en liden seddel indlagt, om det endnu kun var ti linier, var det dog altid bevis på, at du tænkte på os. Af pastor Petersen (af Hundslev, kapellan i Rise) har jeg haft den fornøjelse at erfare, at dine kære plejeforældre er godt tilfreds med din opførsel. Lad mig altid erfare det, gode søn og betænk, at du ingen bedre måde kan vise din taknemmelighed end ved lydighed og orden i alle dine forretninger. Tænk hver dag i dit stille sind, at jeg vil ikke alene være taknemmelig for det gods, som jeg selv modtager, nej men og for hvad de yder mod mine forældre, der også ofte har haft beviser på deres gode hjerter. Vil Gud spare mig sundhed, så kommer jeg snart over til Eder og vil da måske medbringe dig Doris, som længes meget efter at tale med dig. Du får her et brev fra hende. Det er noget barnagtigt skrevet, men det er godt og oprigtigt ment. Lev nu vel min gode Knud og lad mig stedse erfare dit gode hjertes fremgang. Du hilser venligt Maria fra mig og du være stedse hilset fra Din til døden elskende og tro mor Christine M. Knutzen.
Nr. 9 og 10 var i et brev adr. til Knud Knudsen i Tranderup på Ærø.
Vor mor aflægger et besøg på Ærø 1831.
Ifølge det i brevet ytrede ønske gjorde vor mor i foråret en lille tur til Ærø og havde Doris med. Hendes datter forblev en del af sommeren på Ærø og kom først tilbage med sin tante Frost på Nordborg, da denne hen i sommeren vendte tilbage til Als.
11) Et brev fra Chr. M. Knudsen til sin søn Knud Knudsen i Tranderup fra 1831.
Min gode søn!
Dit for mig som stedse kærkomment brev har jeg rigtig modtaget. Det glædede mig meget, at du straks passede på lejligheden med at skrive, gør det stedse i fremtiden min gode Knud! Thi intet er for mig kærere i verden end at erfare mine kære børns vel og gode opførsel. Hvad sygdommen angår (Koleraen, der i disse år satte folk i skræk) da kan du kun leve ganske rolig; thi her høre vi aldrig noget derom, og skulle det være tilfældet at skulle nå Als, da kan du og være forladt til, at vi vist vil opfylde dit ønske. Din gode far som alle dine søskende leve med alle vel, og du hilses hjertelig fra os alle sammen. Jeg ønsker dig en fornøjelig vinter og lad mig stedse erfare at dine kære plejeforældre tillige alle dig omgivne må af hjertet ynde dig min søn, så skal det altid gå dig vel. Din til døden tro og kærlige mor Chr. M. Knutzen
Johan Peter Knudsen af Lysholm dør 1831.
1831 d. 4. sept. døde Johan Peter Knudsen, ejer af Lysholm, 63 år gl. Han blev i den sidste tid plejet af vor søster Maria Elisabeth Knudsen og Mad. Barchmann. Mad. Barchmann havde som en trængende slægtning i flere år boet i deres hus på Østerholm, og hendes søn Nikolai Barchmann var bleven opdraget på Lysholm. Da de gamle på Lysholm ingen børn havde, kan man nok tænke sig, at flere var lystne efter at komme i besiddelse af denne gård efter deres død. Deriblandt var også Mad. Barchmann. Hun var en kone med et godt snakketøj og forstod at gå folk godt under øjnene. Hun gjorde derfor alt, hvad hun kunne for at forskaffe sin søn Nikolai gården og for at give sagen mere fremgang, forespejlede hun dem, at han kunne tage Elisabeth, så blev gården i familien. Den gamle Knudsen var vel just ikke af de tanker, men efter hans død fik hun dog temmelig magt over enken.
På Hartspring spekulerede man også stærkt på den at få ældste søn Jørgen Thomsen anbragt på Lysholm, Hartspring kunne da bedre overlades til en af de yngre sønner.Dette var ikke efter vor mors ønske, hun havde den plan for øje at få sin ældste søn Knud til Lysholm, da kunne stedet i Ketting måske komme et af hendes andre børn til gode. Hun syntes, at hun og hendes mand var dem nærmest, de var dem begge lige beslægtede, det var også dem der kom mest på Lysholm. Hun var derfor til enhver tid på sin post, og anvendte al sin indflydelse for at modvirke disse forsøg. Hun fik til sidst Mad. Barchmann ud af huset, og med Elisabeths død ophørte vel også af sig selv disse planer fra andre sider. Hun fandt vel også heri en støtte hos den gamle præst, Jørgen Knudsen i Tranderup, og det blev da omsider bestemt, at hendes søn Knud Knudsen engang skulle have gården.
Efter mandens død blev Frederik Jakob Hollænder på Nordborg udnævnt til kurator for enken Mad. Knudsen på Lysholm. I den anledning kom han med familie omtrent hver anden søndag i besøg der for at give råd og bo godt. Men vor mor var dog den, der fra denne tid var den gamle tante behjælpelig ved enhver lejlighed, når der skulle udbetales folkeløn eller andet. Hun kørte derfor tit med sine børn ned til Lysholm.
Ingemine Rasmussen i Ketting død 1831.
1831 d. 9. dec. døde Ingemine Rasmussen, enke efter Rasmus Rasmussen, bødker i Ketting, 70 år gl. Hun tilligemed sin bror var som børn komne fra Fyn til Lauensby, hvor de blev opdragne. Siden blev hun gift i Ketting og boede i det hus som tilhørte i sin tid skrædder Hønborg. Hun var en gammel, ærlig, brav og ordentlig kone. Kromandens lille søn Knud kom ofte op til hende, da hun gjorde meget af ham. Han lå ofte hos hende om natten, når der var dans eller anden uro hjemme. Han kaldte hende sin gamle kone. Hun var temmelig høj med et markeret ansigt, var også en gammel from og gudfrygtig kone, der læste sin morgen- og aftenbøn.
12) Brev fra Anne Christine Knudsen til sin bror Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1832.
Ketting d. 25. jan 1832.
Kære bror!
Jeg vil I dag I en skrivelse lade dig vide, at jeg er Gud være lovet frisk og sund og jeg mærkede også af dit, at du var ved godt sundhed. Gode far og lille Christian har været meget dårlig i nogen tid. Christian er dog kommet sig lidt igen, men med far er det kun dårlig endnu. Søster Christina har siden Dorises hjemkomst fra Ærø været på Lysholm, hvor hun befinder sig ret munter og vel. Gode Elisabeth har haft frost i benene i hele vinteren, hvorfor hun ikke har været hjemme siden før jul. Jeg og min lille søster Doris går i skole hver dag; og vi har Gud ske tak været så sunde, at vi ikke har forsømt en eneste dag. Skriv mig snart til og lad det ikke gå ud af dine tanker.Til slutning beder jeg dig hilse gode onkel og tante, tante Frost, Maria og Grede, men du være dog først og sidst hilset af din indtil døden oprigtige og tro søster, Anne Christine Knudsen.
En fornøjelig vinter og mange sunde og glade dage.
13) Brev fra Dorothea Maria Knudsen til sin bror Knud Knudsen i Tranderup præstegård 1832.
Ketting d. 25. jan 1832.
Kære bror!
Jeg vil lade dig vide at jeg er frisk og sund og at vor lille søster Christina er på Lysholm. Hun har været der i 8 uger før jul. I det første længtes hun meget efter sit hjem, men nu vil hun gerne tøve der nede hos moster på Lysholm. Jeg kan også lade dig vide at din gamle kone Mina er død, hun døde fjorten dage før jul. Hils tante, onkel og sig dem tak for det gode, de var mod mig, da jeg var hos eder. Hils tante Frost og jomfru, Matthiesens og lille Maria og Grede og alle eders tjeneste piger.
Du være dog først og sidst hilset af din indtil døden, en oprigtig og tro søster, Dorothea Maria Knudsen.
14) Brev fra Chr. M. Knudsen til sin søs Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1832.
Min kære søn!
Hjertelig kært var det mig sidst i vores elskede kære onkels brev også at modtage nogle linier fra dig. Til min og gode fars store fornøjelse så vi deraf, at du var frisk og sund, og Gud ske tak derfor!
Gid at disse linier også måtte træffe dig, med øvrigt kære familie ved bedste velgående. Herved modtager du gode søn brev fra os og begge dine søstre, lad os nu snart glædes ved et langt brev igen fra dig, når du beder den kære onkel ydmyg vil han vistnok skænke dig papir, og når du da har dit brev færdig, beder du ham at påskrive dig adressen, og lad det så gå til søndag til Jens Holgersen, han kan da altid sende det med ved lejlighed herover. Lev nu vel og søg i fremtid som hidtil altid mere og mere at erhverve dig dine kære gode plejeforældres kærlighed. Det er den bedste taknemmelighed du kan yde dem for al den megen godhed, de beviser imod dig. Hils dem alle venlig fra. Din til døden oprigtige mor C.M. Knutzen
Nr. 12. 13 og 14 var i et brev sendt til Knud Knudsen, Tranderup præstegård på Ærø.
15) Et brev fra Elisabeth Knudsen til sin mor Chr. M. Knudsen i Ketting fra 1832.
Lysholm d. 6. feb. 1832.
Gode mor!
Jeg længes meget efter at vide, hvorledes det er med gode far, da der ingen bud kom. Jeg har siden jeg forlod eder været meget sorrigfuld over denne skæbne, og har ofte bedet til Gud om lindring i mit hjerte. Dog efter som jeg hører, skal det dog være til bedring med ham, som glæder mig meget, vil Gud dog bevare dig fra sygdom, så må vi være tilfredse. Har du min kappe færdig, så send den med drengen, du må ikke lade Anne gå ned i søndag; thi da bliver jeg ikke hjemme, og kommer hun så bliver der ikke af, og jeg kan ikke undgå det, når du sende mit tøj med drengen, så kan Anne blive til den næstkommende søndag. Skriv et par ord tilbage med ham, men ingen ærinde til moster; thi hun må ikke vide det, skreven i hast. Du kan gerne sende tøjet med ham. Nu ikke mere denne gang end flittig hilsen til gode far og søskende og alle gode venner og du selv være først og sidst hilst fra Din oprigtige datter M.E. Knudsen.
Lev vel! Lev evig vel
Lev trygt i Jesu side
Søg kraft i lammets blod
Sålænge du skal stride.
En krone bindes dig
Når du fra tiden går
Lev vel, lev evig vel
Et glædeligt nyt år.
16) Et brev fra Chr. M. Knudsen til sin datter M. Elisabeth Knudsen på Lysholm fra 1832..
Gode datter!
Med største glæde modtog jeg dit kærkomne brev med Jørgen (drengen Jørgen Christiansen Bødker), da jeg deraf ser, at du ikke alene bærer den kærlige omsorg for dine forældre, men også som vi stedse bør, holder dig den algode og alvidende Gud for øje. Kære datter, hold dig stedse i det gode bevar din uskyldighed, vær oprigtig imod din gode tante og søg alle vegne, hvor du kan forekomme hende tjenstvillighed og godhed, ja gode barn ikke alene hende, men enhver bør du således at handle imod, så vil du derved erhverve dig alle gode medmenneskers agtelse og Guds nåde, som er den største rigdom, man kan ønske sig her i dette ustadige liv. Hvad din gode far angår. Da er det nu Gud ske lov, billig godt igen, så jeg håber nu at han er rent uden fare.
Din kavaj bliver først færdig til på torsdag, hermed Anna modtager du din kåbe og Christines forklæde. Vi har sidste lørdag fået en kommode (det er en kommode) fra Vogt til dig som koster 15 Ifald at du tror, at tante skulle have noget derimod, har du nok den godhed at sige Anna derom din oprigtige mening; thi så tror jeg måske at Stine Norsk køber den af os. Jeg sender hermed Anna tante nogle dun, skulle hun ville betale medfølgende regning, ønskede jeg det gerne, men for Guds skyld anmod hende ej derom. Levvel, kære Elisabeth og glæd mig stedse ved god opførsel. Du hilses venlig af dine forældre, din far, Doris og lille Christian, jomfru Lybos, og være selv først og sidst hilset fra din til døden oprigtige mor C.M. Knutzen
Vor far var meget syg 1832.
Af de sidste breve ser man altså, at vor far en stor del af vinteren 1832 har været meget farlig syg. Det har jo vidst været hans gamle sygdom, brystsygdommen, der gik over til sidst til en langsom tæring eller svindsot.
Provstinde Burchardi død1832.
1832 d.1. marts døde Christiane Therese Burchardi, provst Christian August Burchardis hustru i Ketting, 70½ år gl.
17) Brev fra Chr. M. Knudsen til sin søn Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1832.
Min gode søn!
Inderligt kært var det mig i dag at modtage brev fra dig, især da det vidner mig, at du med kære øvrige familie befinder dem alle vel, hvilket jeg og Gud være lovet! kan glæde dig med igen fra os, når jeg går lidt forkølelse forbi, som jeg har været plaget med næsten siden nytår, men jeg er dog stadig bestandig på benene. Hvad din søster Lisbet angår, da er hendes ben endnu bestandig opsvolne, hun var hjemme sidste søndag, lille Christine lever nu meget fornøjet hos hendes gode tante og længes aldrig efter Ketting. Nu glæder sig dine søskende sig med dine forældre til foråret, da du jo da vistnok kommer hertil med dine plejeforældre og med gode tante Frost. Vi håber da gode Knudde, at du da med dem kommer hjem til os, imens de øvrige kære opholder sig her på Als.Vær nu kærlig hilset fra din gode far og søskende og fra mig, og hils også gode onkel og tante, som gode tante Frost med kære børn og den gode jomfru Matthiesen, tillige også pigerne alle venlig fra mig. Lev nu vel og glæd os stedse ved en god opførsel. Din stedse tro og kærlige mor C.M. Knutzen.
Maria Elisabeth Knudsen 1832.
Et hårdt stød ramte vore forældre i dette år, de mistede deres ældste kære datter Elisabeth i en alder af 17 år. Hun havde i 2 år været på Lysholm, siden hun var konfirmeret. Hun havde plejet den gamle onkel Johan Peter Knudsen i hans sygdom, og et halvt år efter gik også hun bort herfra.Hun havde skrantet hele vinteren, havde først en lang tid frost i benene, fik senere tykke ophovnede ben. Moster der kendte lidet til sygdom, lagde heller ikke hendes sygdom noget i; i stedet for at søge lægen, fik hun slagterkonen i Guderup ned at se på hendes ben. Denne kvaksalvede på hendes ben, hvoraf det blev værre. Det slog ind og satte sig til tæring. Vor mor tog hende hjem, lod Dr. Bjørnsen kalde, men det var for sent, efter flere ugers sengeleje døde hun 1832 d. 5. juni og blev begravet d. 9. juni. I kirkebogen anmeldes hendes død således: ”Maria Elisabeth Knudsen døde 1832 d. 5. juni og blev begravet d. 9. juni. Hun døde efter flere ugers svaghed af en tærende syge i en alder af 17 år”. Vor mor tog sig hendes død meget nær og havde svært ved at glemme den unge håbefulde datter. Hendes grav blev hver lørdag aften smykket med friske kranse.
18) Brev fra Chr. M. Knudsen til sin søn Knud Knudsen i Tranderup 1832.
Min kære søn!
Her i denne pose sender jeg dig 200 valnødder og Anna og lille Christine sender dig alle de små nødder. Jeg var i fredags til Lysholm og kom der til at beklage mig for moster, at jeg gerne ville købe nogle hasselnødder til dig. Næppe havde jeg åbnet mine læber, førend Christine kom med hendes hele forråd og sagde: ”dem må min gode bror gerne have alle sammen, jeg får nok igen nogle hos min gode moster”; men moster syntes dog, når du fik den halve part, så var de lige delte. Hun måtte da altså lyde den gode moster, omendskønt hun endnu nogle gange tog med begge hendes små hænder og kastede i min pose. Hun har været syg, men nu er det Gud ske tak godt igen med hende, omendskønt hun er blevet meget mager.
Du deler nu min gods med din kære tante og glem ej heller at være broderlig sindet imod din lille medcolleg. (Fritz Quist af Svendborg). Nu er din bror i meget god stand, han er så fuld af skælmeri, og han har fået over 20 køer hos Lambert. Han lader dig hilse. Lev vel min hjertens elskede søn og glæd os stedse ved god opførsel. Hils kærligt alt vort kære familie. Ligeså og jomfru Matthiesen og pigerne. Du hilses også venligt af alle dine søskende og først og sidst fra din til døden tro og kærlige mor C.M. Knutzen.
19). Brev fra Christine Marg. Knudsen på Lysholm til sin bror Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1833. Hun var dengang 7 ¾ år gl.
Kære bror!
Jeg takke dig, at skikke helsen til mig og moster og jeg bede dig noget, når du ikke vil forsmå det, og den mand, som bragte dig det brev, han havde kost for 14 dage siden, der var jeg med bedet o min egen hånd og nu vil jeg fortælle dig noget at jeg har fået mig noget til en viid kaak (formodentlig kåbe) og nu vil jeg endnu bede dig om noget om du ikke vil besøge os, så snart som du kan, nu ikke mere denne gang og jeg kære bror har skrevet dette brev selv. Kristina Margaretha Knudsen
på Lysholm 1833.
20) Brev fra Christine M. Knudsen til sin søn Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1833.
Ketting d. 19. marts 1833.
Min kære søn!
Det for mig så kærkommende brev har jeg forrige uge modtaget, og ser deraf med største glæde, at du med kære familie alle er ved bedste sundhed. Meget længselsfuld så jeg brev fra Ærø i møde, da den omløbendes tale om småpokkerne har forårsaget mig megen uro for dig min gode søn, fordi at du er så langt borte. Vel er jeg højst overbevist om, at du ej kunne nyde bedre pleje eller omsorg her hjemme, end du nyder ved dine dyrebare plejeforældre, som både i sunde og syge dage viser dig deres kærlighed og hjertens godhed, hvilket jeg håber du og vil idelig påskønne, endnu står det kun lidet i din magt til at vise din taknemmelighed imod disse gode, uden min gode Knudde, ved god opførsel, som består formenlig i lydighed, sandhed, orden, lærvillighed og at forekomme dem i alle henseender med tjenstvillighed, end og førend det forlanges af dig, om det er dig muligt at indse det, om jeg altid må erfare, at det hvad jeg her lærer dig, min elskede søn, vil også være din attrå.
O! hvor glæder du mig, hvor glad kan jeg da tænke på din fremtid, og fordi at din fraværelse tit om stunder koster mig tårer, vil disse glade forhåbninger, om ved gode sæder, at se din fremtid lykkelig, vil igen skænke mig mange glade timer.
Hvad os angår, da er både din gode far som alle dine kære søskende og jeg meget raske. Lille Christina var om juletiden meget svag, jeg frygtede meget for hendes helbredelse, da hun på engang faldt rent hen og havde slet ingen lyst til noget, og især var det mig særdeles påfalden, at hun brød sig ikke det mindste om hendes lille bror Christian, som hun ellers altid elsker frem for alle, men nu Gud ske lov er hun meget rask igen. Vi var dernede sidste søndag, og da jeg fortalte at jeg ville med første lejlighed skrive til dig, bad hun og gode tante venlig at hilse dig fra dem begge. Som jeg erfarer af dit brev har din gode onkel ytret sin glæde til dig, med at tante er dig så god (med hensyn til Lysholm), men hvad jeg har at bede dig min kære søn! da for alting sig det dog til ingen, endog ej til din bedste ven, da tantes ønske er at holde det hemmeligt for de øvrige arvinger.
Hvorledes står det med kornhandel for bønderne hos jer, det er her kun flavt, og det lader næsten at de gode købmænd i Sønderborg begynder at kedes ved at købe hos os. For os har det været en meget god vinter; thi vi har hver dag talrigt besøg af de kære bønder, hvilke jeg og elsker højt; thi af al næring, man har, er bondenæring den bedste og især i denne tid, da der er hver torsdag hestemarked i Sønderborg, men dog ved alt dette falder tiden mig nu mere og mere tung ved erindringen om min så højt elskede salige Lisbeths svaghed, som nu i denne tid begyndte at tiltage og ved tanken om at måske for stor ligegyldighed kunne bero hos mig, med hendes sjældne tålmod og inderlige kærlige trøstegrunde, må jeg jo nok have årsag til ved hver gang jeg skuer op til hendes rolige sovekammer, at fælde mange mange fortrydelses tårer, men dog er jeg overbevist om, at hun aldrig har haft mindste mod mig, som der kan anklage mig, men meget mere vil velsigne hendes dybtsørgende mor.
Jeg formår nu ikke at skrive dig mere, men vil bede dig, min gode Knudde, at hilse kære onkel som og gode tante og de øvrige kære i huset fra din gode far og søskende og fra mig først og sidst, og vi håber sikkert i foråret at have den fornøjelse at se dem med dig her hos os, om det ej sker førend i maj, da håber jeg, om den gode Gud vil lade alting ske til vores held, da at være i god stand, og da vil du finde for den hedengangne en anden lille. Lev vel min kære søn! og opfyld mit ønske med stedse at opføre dig vel, hvad enten så du får lidet eller meget her i verden, når vi har med ære, da er vi jo både for tid og evighed lykkelige. Din til døden tro og inderlig elskede mor C.M. Knutzen
21) Brev fra Chr. M. Knudsen til sin søn Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1833
.
Min kære søn!
Da biskoppen (Tetens i Ketting) er så beskeden at tilbyde os at tage brev med, kan jeg ej undlade at melde dig, det som jeg ved, der stedse glæder dig, nemlig at vi alle er friske. Det var mig virkelig meget tungt at forlade dig sidste fredag aften i Sønderborg min gode Knudde, men den overbevisning, at du har det så godt, som hjemme ja vel end bedre, kan jo stedse berolige mig, gør du kun stedse, som jeg har formanet på, vil det altid gå dig vel. I dag håber jeg at få brev fra dig for at høre, hvorledes du er kommet hjem, som jeg håber vel, da vinden hele tiden var så meget gunstig, jeg sov næsten slet ikke hele den nat for din skyld.
Hils min gode tante, såfremt jeg kan få en sikker lejlighed vil jeg sidst i denne uge sende hende spinat og en æske med jordbær. Vi gratulerer dig alle til din 14 års fødselsdag. Gid du altid må leve så lykkelig som hidtil. Lev vel gode Knudde! og vær med kære familie hjertelig hilset fra min kære mand og alle børn, men først og sidst fra din dig hjertelig elskende indtil døden tro og sande mor C.M. Knutzen. Vær stedse lydig og from, at det må gå dig vel.
22) Brev fra Anne Chr. Knudsen til sin bror Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1833.
Ketting d. 5. juli 1833.
Kære bror!
Med denne gode lejlighed til Ærø kan jeg ej undlade at meddele dig et par ord til, hvorledes det står til med os på Als. Vi befinder os alle ret vel og har og erfaret det samme af dit brev, at du også er ved god sundhed. Jeg ved intet nyt at fortælle dig, da jeg ved intet, der passeret siden du rejste bort. Du må ikke være fortrydelig over, at vi ingen stikkelsbær kunne sende dig, da der er endnu umodne, men her med sende vi dig nogle kirsebær, som du ej forsmår. Sluttelig beder jeg at hilse gode onkel og tante og selv være du hilst fra os alle sammen, dog mest fra dig inderlig elskede søster A.C. Knudsen. Vis ingen det, da det er skreven i hast.
23) Brev fra Chr. M. Knudsen til sin søn Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1833.
Min kære søn!
Omendskønt kl. går på 12 aften, kan jeg dog ikke andet end indføje et par ord til dig. Dine for mig så kærkomne breve har jeg rigtig med stor glæde modtaget og læser deraf med fornøjelse, at du med dine kære forældre er ved godt sundhed, hvilket vi og alle Gud ske lov! Her er Christian har i denne tid meget at bestille med sine køer, både her hjemme som i marken, især i disse dage, da vi har fået en ny ko, som han kalder Stjern. Det er en ganske sort med en lille stjerne, han er ellers ligesom han plejer, fuld af løjer, hans lille søster kalder han sin Engel eller sin Brud og kysser og klapper hende snese gange om dagen, og siger jeg elsker dig. Hun vokser dag for dag og er så god og from at enhver må elske hende. Nu er hun et fjerdingår gammel.
I dag har vi Dønnetmarked, jeg har i dag talt med mange af dine rejsebrødre. De har fortalt mig meget om eders lykkelige og hurtige rejse. Fra moster og Christina har jeg dig meget venlig at hilse. De var forrige søndag til Sandbjerg, Doris var og med. De kom ej tilbage om aftenen før kl. 11½. Lev nu vel min gode Knudde! og glæd mig stedse ved at erfare din gode opførsel, kort tid har du nu kun tilbage på Ærø, hvor du nu i flere år har nydt så meget godt, anvend nu den korte tid på det allerbedste til glæde for dem, der er omkring dig, at de ikke skal længes efter den tid, at du må komme bort, men gid at de må sige, når du er borte, at de savner dig for dit gode forhold; thi så kan du altid med fornøjelse tage tilbage igen. Det fortryder mig meget, at jeg ikke kan sende dig nogle stikkelsbær, men de er ej endnu så vidt, men så snart de er modne skal jeg nok sørge for at få nogle over til dig. Der sendes dig derimod nogle sure kirsebær, som du deler med din gode tante.
Du hilses venligst fra din gode far og alle søskende, men først og sidst hilses du fra din til døden elskende tro og sande mor C.M. Knutzen.
Nr. 22 og 23 er i et brev.
24) Brev fra skibskaptajn Nik E. Frost til sin søster Chr. M. Knudsen i Ketting fra 1833.
Til Velædle Mad. Chr. Marg. Knutzen, født Frost i Ketting.
Rotterdam d. 26. juli.1833.
Inderlig elskede gode søster!
Den mig så kærkommende skrivelse af 3. d. måned har jeg rigtig d. 9. modtaget af min styrmand ved hans ankomst hertil, og det fornøjer mig inderlig at se deraf, at du og alle dine befinder eder vel, hvad mig angår, da må jeg også takke den gode Gud for et godt helbred, og dette er jo det bedste man kan have her i denne verden.
Du kan også, gode søster være overbevist om, at jeg har antaget en stor del i din billig sorg forrige år ved tabet af din ældste datter. Dette er tungt, og der er jo ingen der kan bedre dømme derover end den, der har døjet samme skæbne, og bedste søster dette har jo desto værre din arme bror, og hvad har han ikke måttet probere, og Gud ved, hvad jeg nu skal gennemgå i denne verden, og skønt tiden er den bedste læge for alle sorger, så vil jeg dog vist aldrig glemme tabet af mine tre ældste sønner, men vi må jo være tilfreds med Guds vilje og finde os i vor skæbne, som det bør for sande kristne.
Nu gode søster er min rejse bestemt til Rio de Janeiro og jeg agter at betræde samme i næste uge. Jeg vil altså ikke have den fornøjelse at se eder endnu i denne vinter, og den algode ved, om jeg nogensinde mere i denne verden skal nyde denne fornøjelse, men dette tvivler jeg næsten om, men bedste søster, så har vi jo dog det held, at vi engang ved Guds hjælp skal sammen hisset, og dette er for mig nu også den eneste fornøjelse og trøst jeg har, dog er jeg nu bedre til mode som før; thi nu håber jeg dog at have et godt skibsmandskab ombord, og dette har jeg manglet i de sidste år. Du kan tro, at Niels Petersen har gjort mig mange grå hår, han er en meget slet krabat, dog må jeg bede dig ikke, at tale noget derom; thi jeg ønsker ikke gerne at vores gode svoger skulle høre dette, da han har så en tanke om ham. Men han vil desto værre vidst engang få øjnene op og selv indse, hvad det er for et menneske, ifald han fortjener dette navn af mig vist ikke, dog Gud være lovet, at jeg er ham løs, og det skulle være mig en inderlig fornøjelse om han i fremtiden ville forbedre sig.
Nu bedste søster! Vil tiden denne gang ikke tillade mig mere, og jeg må derfor slutte, lev vel og være du og alle dine kærligst hilset fra din oprigtige bror N. Frost. Glem ikke at hilse kaptajn Matzen fra sin oprigtige ven, som nu igen pløjer søn og det vilde ocean. Lev nu en gang vel.
25) Brev fra Chr. M. Knudsen til sin søm Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1833.
Min kære søn!
Hermed sender jeg gode tante 2 lispund klipfisk, som jeg her har forskaffet hende for 2 … i stedet for at de ellers kostet 2 .. 8 ..Der følger tillige en tønde med æbler til dig fra os. Glem ikke at give dine omgivne nogen hos dig. Med skarlagensfeber er det ikke godt, den unge Ohlsen har en søn begravet i dag, og Bladt har et barn meget syg. Den gode Gud dog spare os for den slemme gæst, endnu er vi alle raske. Vil du hilse venlig gode onkel og tante, jomfru Matthiesen fra os alle og du hilses også venlig fra din kære far og alle dine søskende og fra tante på Lysholm og først og sidst fra din til døden tro og kærlige mor C.M. Knutzen. Skriv mig til gode Knud, når du har lejlighed. Dit sidste brev læser jeg ofte, og koster mig mange hede tårer.
26) Brev fra Chr. M. Knudsen til sin søn Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1833.
Min kære søn!
Det for mig så kærkomne brev har jeg i går meget rigtig og med stor glæde i modtaget, og ser deraf, at du, den gode Gud være lovet! er frisk og sund, og hvad deri endnu glæder mig mest, er at jeg skuer i dit fromme unge hjerte gode tanker og forsætter, som du ytrer, ja du skriver, min kære søn, at du erindrer dig ved klokkens lyd den salige søster, således kan vi med glæde og fuld fortrøstning kalde hende; thi hendes vandel var stedse from og i hendes død var hun den samme Gud ganske hengiven. Det er jo en salig trøst for os efterlevende, at vi kan tænke hende i den evige herlighed. Den almægtige Gud bønhøre mine sukke, som jeg hæver til ham morgen og aften, at jeg kan med mand og mine kære børn, hvad enten det skal ske tidlig eller silde, da ved en rolig død gå ind og samles alle med hende, hvor der ingen skilsmisse mere findes.
Du og din gode onkel og tante har ventet mig og tante fra Hartspring, i tantes forsæt har det rigtig nok været, hvis ej at skarlagens feberen var udbrudt hos dem, men min mening har det ej været; thi det vil du let kunne indse min gode søn! at det var for mig en ren umulighed at komme bort i nogle dage fra min lille gode Lisbet, og om det og havde ladet sig gøre, da kunne min husholdning og min lille butik, som Gud være lovet, ej kunne undvære mig. Du må derfor nu til foråret lade dig nøje med imellem at se brev fra os, som jeg ej skal forsømme hver gang der gives lejlighed dertil Du skriver og at I snart skal gå ved gode onkel, for at forberede eder til den store dag, som forestår eder. Betænk den vel og giv nøje agt, hvad den gode onkel lære og taler for eder. Betænk at det er den vigtigste dag I har oplevet, hidtil har I levet i barnlig uskyldighed, men fra denne dag af skal I selv stå til ansvar for den alvidende, hvorledes I leve og vandre, bliv derfor ved min gode Knudde daglig at vokse i det gode, så vil du glæde dine forældre, ja glæde enhver retsindig, og enhver skal elske dig, og din vandring falder så let.
Du modtager hermed jomfru Matthiesen en lille pose valnødder, som jeg har købt til dig hos Thammeses. Hasselnødder er der slet ingen her af i år, men jeg vil med markedsfolkene sende dig nogle æbler, som du kan selv have at fornøje dig med, og undertiden forære din gode tante et hos dig af de kønneste. Skriv mig, når du skriver, om du ej i sommer har været plaget med udslet, og hvorledes, det kommer din far for at du havde noget på benene. Vi er uheldig alle blevet fnattet, især den stakkels Christian og den søde Lisbet er så meget smittet. Sig det ej til nogen. Du hilses meget venligt fra Lambert. Tiden vil ej denne gang tillade mig mere, jeg ønsker nu af hjertet, at disse linier må antræffe dig ved bedste sundhed. Lev vel min gode søn og vær kærlig hilset fra alle dine søskende og fra din gode far og tante på Lysholm, men først og sidst hilses du fra din dig inderlig elskende til døden tro og sande mor C.M. Knutzen.
Skarlagensfeber hersker 1833.
Heraf ser man, at der herskede dette år skarlagensfeber f. eks. i Ketting og på Hartspring, men også flere steder på Øen. I Ketting kro slap man for den. Derimod fik man her et andet væmmeligt udslet, Fnat. På Lysholm blev de også smittet deraf. Det kom til Ketting enten fra Lysholm eller med vor bror fra Ærø.
Ildebrand i Lambjerg 1833.
Om sommeren brændte en morgen tidlig boelsmand Frederik Hansen Møllers bondegård i Lambjerg. Det skinnede så stærkt, at det gjorde det lyst i vort sovekammer.
27) Brev fra Chr. M. Knudsen til sin søn Knud Knudsen i Tranderup præstegård fra 1834.
Min kære søn!
Med stor hjertens glæde ser jeg dig nu med hver dag i møde. Mit faste forsæt var, at have overrasket dig tillige med kære onkel og tante lørdagen før din højtidelige konfirmationsdag, men ved så mange indtrufne forretninger blev det mig ganske umuligt at forlade huset. Jeg var næsten syg af længsel derover både på lørdag og søndag; thi da jeg var alt for overbevist om, at du følte dig misfornøjet over, at vi ej opfyldte dit ønske, gjorde mig tiden des mere lang og tung. Intet kunne have været mig kærere min gode Knudde! end at have været til stede og vidne til det højtidelige løfte, som du denne dag vist med rørt og oprigtigt rent hjerte har aflagt for den alvidende Gud, og for din stedse kære højtelskende onkel, som nu fra din uskyldige barndom har bragt dig ved sin gode undervisning til nyttig menneske for din fremtid. Tak ham nu med det varmeste, reneste og rørte hjerte, nu du forlader ham, for de mange usigelige velgerninger de har bevist imod dig i de forsvundne år, du har tilbragt i deres behagelige og oprigtige selskab, endnu kan du ej lønne dem ved andet end ved det gode forhold, men med Guds hjælp kan du i fremtiden gengælde dem noget for deres godhed. Vel var det min kære søn, at jeg ej kom bort til eder, da vinden og vejret ej havde tilladt mig at komme tilbage før søndag, måske havde det kunnet kostet mit liv, da jeg nylig havde haft hul på brystet, og var ej dengang kureret, tillige har din gode søster Anne været meget dødelig syg og er ej endnu rigtig i stand, og ville altså og for hende have været alt for besværligt, om hun skulle have savnet mig så længe. Hils nu alle hjertelig i huset, først min kære onkel og gode kone og tak venligt fra mig, til jeg taler dem selv, for alt det usigelig gode, de har bevist imod dig og os. Hils også jomfru Matthiesen og tillige Stine og Sine, ifald at de endnu er der. Dig sendes med din gode far tre tørklæder, som du skænker pigerne fra mig, fordi at de undertiden har haft umage med dig. Jeg kan i øjeblikket ikke sende dem ens, da jeg i disse dage har solgt så mange til bryllupper.
Vil du huske at have de ledige flasker og kurve med hjem, som er derovre. Lev nu vel gode søn! med længsel ser vi dig, og gode far i møde både store og små, alle glæder sig ved at du nu ej tør rejse bort fra os igen. Du vil nu ret glæde dig ved at se din lille søster Lisbet, som er vokset meget siden i fjor og er så usigelig god og vis. Nu må jeg slutte med de venligste hilsener fra os alle sammen især fra Anna og Doris. Din oprigtige og indtil døden tro mor C.M. Knutzen.
Knud Knudsen kommer hjem 1834.
Den 6. april 1834 blev Knud Knudsen konfirmeret i Tranderup kirke. Som det lader til kom ingen herfra over til hans konfirmation på grund af hårdt vejr og modvind. Men hen i ugen rejste hans far derover for at hente ham hjem. D. 16. april, en onsdag aften kom de tilbage. Hans forældre sørgede for, at han et års tid gik op i Augustenborg skole for at få en bedre undervisning og lære tysk hos skolens duelige lærer Hr. Hansen. Fra 1836-38 lærte han landvæsen på Rumohrsgaard.
Elisabeths arm af led 1834.
Han legede ofte om aftenen inde i sovekammeret med den lille Elisabeth, løftede hende op til loftet. Men da han engang svingede op ved den ene arm, gik denne af led. Vor mor gjorde da en tur med hende over til Avnbølle, hvor den kloge Jochum atter satte den i led. Da de om aftenen kom tilbage, havde de med fra Mad. Karberg en lille æske med mange små kønne høns af tin i.
Hendes bror blev til søs 1834.
Hun holdt meget af sin bror Nikolai Ernst Frost. Som han i sit brev havde anet, fik hun ham ikke tiere at se. 1834 i okt. gik han i den engelske kanal under med mus og mand, deriblandt også hans styrmand Brynning af Sønderborg. Vor mor tog sig sin brors død meget nær.
Vor mors karakteristik.
De oven anførte breve fra min mor giver et godt bidrag til hendes karakteristik. De afspejle hendes liv i flere retninger:
|
